Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
Ejstrupholm som udgangspunkt, kan man derfor forvente, at hørsærke har eksisteret i de
øvrige danske kvindegrave. Dermed er det ikke sagt, at særken i princippet ikke kunne været
lavet af uld, eller at en dragtdel i uld altid har haft en særk indenunder. Underklædninger af
uldlærred er fundet i Hedebys havn (Hägg 1984, 213) og denne variation kan man også have
gjort brug af i det nudanske område. Man kunne forestille sig, at en uldsærk har været nyttig
at have på om vinteren, og man har muligvis skiftet mellem forskellige særke, alt efter vejret.
Øvrige hørsærke er få, både fra grave med og uden skålspænder. Selvom der er enkelte sikre
hørfragmenter bevaret i kvindegravene, stammer de fleste fra steder, der ikke umiddelbart kan
knyttes til en særk. Men ifølge konservator Irene Skals mineraliserer hør ligesom uld ved
kontakt med jern, så det må forventes, at en del af de mineraliserede tekstiler på
skålspænderne oprindeligt var af hør (pers. medd. 2).
Problemet er, hvordan mineraliseret hør identificeres i forhold til mineraliseret uld. Dette
kan i princippet ikke lade sig gøre, men vha. nogle enkle retningslinjer, skal det alligevel
forsøges. Hägg opgiver følgende steder, hvor særken typisk er bevaret i Birka-materialet: På
kanten og siden af skålspændernes underside, midt på jernnålens yderside, samt som det
nederste tekstillag på genstande, der har ligget oven på dragten (Hägg 1974, 12). Følger man
Häggs retningslinjer og fokuserer på tekstiler med trådtal 16-25 i trenden og 16/22 i islættet,
når man frem til resultatet, der ses i fig. 24. Nogle fragmenter er medtaget, skønt de ikke er
placeret de nævnte steder, fordi de højst sandsynligt alligevel stammer fra særken. Ud af 88
kvindegrave med tekstil findes sandsynlige rester af særken i de 32. Selvom det er og bliver
umuligt at vurdere præcist, hvor udbredt hørsærken var, ses det i hvert fald, at mange kvinder
i deres dragt gjorde brug af mindst én type fin lærredstekstil, der sandsynligvis er fra en særk.
Det er dog vigtigt at huske, at man i forsøget på af finde særken let kan komme til at lave
ringslutninger. Man kan nemt finde beviser på særkens eksistens inden for rammer, man selv
opstiller. Det er derfor vigtigt at understrege, at resultatet i fig. 24 udelukkende er et forsøg på
at samle de lokaliteter, hvor de opstillede kriterierne for hørsærken er at finde. Fragmenterne
kan i princippet stamme fra andre dragtdele, men deres potentiale som særk er til stede.
Selve særkens snit kan ikke umiddelbart defineres. Tekstilfragmenterne er alt for små til at
udlede mønstre og snit, men at særken har dækket brystpartiet, synes sikkert. Den har især i
det 10. årh. af og til haft en halsslids, der blev lukket med et lille rundt spænde. Det vides til
gengæld ikke, om særken af og til har haft ærmer og hvor lange og vide disse i så fald har
været. Den særk-type, der skulle bæres under stropkjolen, har dog formodentlig haft et
23