Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
mens de tre andre tekstiler har balancerede trådtal på omkring 10/10 . Den mulige uldskjorte
er af lidt bedre kvalitet.
Det kan konkluderes, at der i det danske arkæologiske materiale er spor efter skjorter i
lærredsreps og balanceret lærredsstof. De er fremstillet af hør eller uld, og de forskellige
materialer kan tænkes at have med årstidernes skiften, men også muligvis med statusforskelle
at gøre. Skjorten havde lange ærmer, som sad tæt til ved håndleddene, og kunne være
fremstillet af et på én gang enkelt og elegant snit, som det ses ved Viborg-skjorten. Denne
skjorte går til midt på låret, hvilket synes at være standard-længden. Skjorterne har været
hvide eller naturfarvede, men formodentlig har farvede eksemplarer også eksisteret.
Skjortens baggrund og udvikling
Det kan det være svært at skelne mellem, hvad forskellen er på en skjorte og en kjortel.
Skjorten bliver i nærværende speciale opfattet som undertøj, der bæres under kjortlen, men
den klædningsfunktion har tilsyneladende kun eksisteret siden yngre germansk jernalder. Som
nævnt under afsnittet om særkens baggrund, kan den markante stigning af lærred i denne
periode antyde, at brugen af hør også øges.
Middelalderens skjorter kunne tilsyneladende have mange forskellige tilskæringer, hvilket
fund fra Norge og Frankrig viser (Dahl 2006, 16f.). Skriftlige og ikonografiske kilder antyder
brugen af især den korte, langærmede skjorte, der ikke kunne ses under kjortlen. På Bayeux-
tapetet fra 1066 e.Kr. ses af og til mændenes skjorter under kjortlen ved halslinningen.
Mændenes overklædninger
Fra arkæologiske lokaliteter i udlandet, samt fra ikonografiske kilder, kender man til
forskellige typer dragtdele, der er blevet båret over skjorten. Der kan være tale om kjortler,
der kommer af det norrøne kyrtill (Ewing 2006, 82), og som i den arkæologiske litteratur ofte
betegnes overtunika. Kjortlen har i princippet samme form som skjorten, men er gjort af uld.
Jakken og kappen kan have været andre overklædninger. Ligesom ved kvindegravene, er
tekstilfragmenterne fra mandsgravene alt for små til at kunne bestemme den præcise dragtdel,
og de skal derfor behandles under ét.
Fra de to ryttergrave ved Brandstrup, grav 1 (id. 54) og Ladbyskibet (id. 41) stammer
tekstilfragmenter af gåseøjekiper, der dateres til 10. årh. (Bender Jørgensen 1986a, 172).
Tekstilernes præcise placering hersker der tvivl om, men fra Brandstrup lader det i hvert fald
til at stamme fra en dragtdel på overkroppen. Paralleller til gåseøjekiperen findes både i Birka
48