Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
Uden på særken har kvinderne i det 9. årh. og begyndelsen af det 10. årh. båret en
skålspændekjole i lærreds- eller kipervævning. Kjolen var rørformet, muligvis med indsyede
kiler. Den havde seler over skuldrene, hvortil skålspænderne var sat fast foran på brystet,
enten i stropper eller direkte i selerne. Kjolen har haft bælte, hvori redskaberne er blevet båret,
men oftest intet bæltespænde. Nogle kvinder har ydermere pyntet kjolen med brikbånd og
perler. En anden type kjole uden skålspænder har også eksisteret. Den var kipervævet og har
formodentlig været tilskåret, hellang og med ærmer ligesom kjolen fra Hedeby. Fine
kvindegrave med ædelmetaller findes fra det 10. årh., især ved Viborg/Randers-egnen.
Udseendet af kvindernes dragter er endnu ukendt, men brikbånd har været brugt til pynt på
dragten samt til kantning af et slør.
Kvindernes overtøj har ikke efterladt sig mange spor i gravene, men en kappe af 2/1 kiper
har sandsynligvis eksisteret. Det tredje spænde er enten blevet brugt som lukkespænde til en
jakke eller til at holde et tørklæde fastspændt.
Mandsdragten består inderst af en skjorte i hør- eller uldlærred, som har været hvid eller
farvet. Skjorten kan have haft en kompliceret tilskæring; den har haft ærmer og er gået ned
over bæltestedet. Uden på skjorten har mændene båret forskellige overklædninger, som
kjortel, jakke og kappe. Disse giver sig dog kun til kende gennem få tekstilfragmenter af
gåseøjekiper, panamavævning og brikbånd. Det komparative materiale fra Hedeby viser, at
kjortlen kunne være kipervævet og tilskåret med en vid underdel, og fund af forede jakker
med pels og loddenvamse afslører, at variationen for overtøj var langt større, end
gravmaterialet viser. Man har sandsynligvis også gjort brug af disse dragtdele inden for det
nudanske område.
Af kapperne findes der kun få fragmenter i form af kappebånd og 2/1 kiperfragmenter. At
kapperne hos både mænd og kvinder må have haft en langt større betydning, end gravene
umiddelbart viser, ses på de omfattende arkæologiske og ikonografiske kilder fra vikingetiden
samt fra den foregående og efterliggende periode. Det manglende overtøj i både kvinde- og
mandsgrave er interessant, og det er muligt, at man har placeret jakker og kapper ved den
dødes side, eller slet ikke lagt overtøjet i graven.
Benbeklædninger er endnu få i danske mandsgrave, som et benviklebånd fra
Mammengraven og et muligt fragment af pludderbukser. Forskellige benbeklædninger fra
Hedeby samt ikonografiske kilder viser brugen af bukser i Danmarks omkringliggende
områder, og man må formode, at benbeklædninger også er blevet brugt i det det danske
område.
61