Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
skålspænderne, hvilket indikerer, at stropperne har været helt skjulte (Hägg 1974, 49). Det
virker naturligt nok, at stropperne har haft en praktisk funktion frem for en dekorativ; de har
helt enkelt skullet forhindre, at der kom huller i dragten, når skålspænderne skulle monteres.
Hvordan de øverste stropper har taget sig ud, er derimod mere tvivlsomt. Der kan
overordnet set udledes to former for rekonstruktioner (fig. 45): 1) Stropperne udgår fra
kjolens rygdel og udgør selve selen; 2) Stropperne er syet fast til en sele, der udgår fra kjolens
rygdel. Geijers tolkning fra 1938 af kjolen fra Birka hælder til den første model (Geijer 1938,
154) hvor stropperne udgør selve selerne i kjolen (fig. 46.). Det fremgår derimod ikke præcist,
hvordan Hägg tolker de øverste stropper i skålspænderne, men ifølge Baus rekonstruktion af
Häggs tolkninger (fig. 47), fungerer stropperne også her som seler (Bau 1981, 14). Baus egen
tolkning af Birka-dragten (fig. 48) tyder dog mere på model 2, hvor stropperne er fastsyede til
en decideret sele (Bau 1981, 25). Bau lader desuden selerne udgå fra midten af kjolens
rygkant, hvilket muligvis giver bedre støtte. Eftersom bagsiden af selerne/stropselerne ikke er
bevaret, kan problemstillingen desværre ikke yderligere belyses, men det har næppe heller
haft den store betydning for dragtens bæremåde. Endelig er det muligt, at der er blevet gjort
brug af begge modeller.
Et spændende iagttagelse er, at der kun er fundet stropper i få skålspænder fra det 10. årh.
Eftersom antallet af skålspænder også er faldende, tyder det samlet på, at en ny type
bæremåde er ved at indfinde sig i det jyske område på dette tidspunkt.
Selve kjolen
Efter konstateringen af, at en kjole med stropper i skålspænderne har eksisteret, skal det nu
undersøges, hvordan kjolen egentlig har set ud. I den sammenhæng ville det være oplagt at se
på, hvilke stoftyper stropperne er syet fast til, men desværre er sammenhængende strop- og
kjoleforløb stort set ikke bevaret. Det kunne forventes, at en ydre dragtdel ville have en anden
væveteknik end en indre, men kun de færreste grave kan fremvise andre tekstiltyper end
lærred. Det drejer sig i så fald om 2/2 kiper og en sjælden gang 2/1 kiper eller krystalkiper.
Allerede ved denne konstatering ses det, at det danske materiale på dette område adskiller sig
væsentligt fra Birka-tekstilerne. Her er størstedelen af kjolefragmenterne af fint krystalkiper,
men enkelte eksempler på kjoler i lærredsvævninger findes også (Hägg 1974, 52). I gravene
ved Hedeby er der fundet en del skålspænder, men skønt de indeholdt nogle meget fine
stropper i hørlærred, blev ingen sikre spor af den tilhørende dragtdel fundet (Hägg 1991b,
277). En stor del af tekstilerne var imidlertid lærredsvævede, og situationen minder altså
meget om den, der eksisterer ved det nudanske materiale. Den overvældende andel af lærred
27