Kristian Bitsch og Christina Hansen - ATV Jord og Grundvand
Kristian Bitsch og Christina Hansen - ATV Jord og Grundvand
Kristian Bitsch og Christina Hansen - ATV Jord og Grundvand
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse<br />
med kvalitetssikring af DK-modellen<br />
<strong>Kristian</strong> <strong>Bitsch</strong> <strong>og</strong> <strong>Christina</strong> <strong>Hansen</strong>, Rambøll<br />
Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde <strong>og</strong> GEUS<br />
<strong>ATV</strong> gå-hjem-møde 24. oktober 2012
Projektets formål <strong>og</strong> indhold<br />
At få gennemført <strong>og</strong> dokumenteret en kvalitetssikring af<br />
Sjællandsmodellen efter indarbejdelse af en lang række geol<strong>og</strong>iske<br />
lokalmodeller.<br />
Trin 1: Implementering af lokalmodeller, tolkningsdata <strong>og</strong><br />
tolkningspunkter<br />
Trin 2: Uoverensstemmelser mellem den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel<br />
<strong>og</strong> lokalmodellernes flader i forhold til tolkningspunkter<br />
Trin 3: Uoverensstemmelser mellem den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodels<br />
flader/lag <strong>og</strong> lokalmodellernes flader/lag<br />
Trin 4: Beskrivelse af problemområder<br />
Trin 5: Tilretning af lag i randområder<br />
Trin 6: Samlet vurdering af usikkerheden på den geol<strong>og</strong>iske<br />
Sjællandsmodel<br />
Anbefalinger: Indarbejdelse af lokalmodeller i den geol<strong>og</strong>iske<br />
Sjællandsmodel
Trin 1: Implementering af lokalmodeller<br />
Område Geol<strong>og</strong>isk model<br />
Frederiksborg Amt Regional geol<strong>og</strong>isk model<br />
Frederiksborg Amt Hornsherred<br />
Roskilde Amt Regional geol<strong>og</strong>isk model<br />
Københavns Amt Regional geol<strong>og</strong>isk model (KAM)<br />
Københavns Amt 2bc<br />
Storstrøms Amt Stevns<br />
Storstrøms Amt Sydsjælland<br />
Storstrøms Amt Suså<br />
Storstrøms Amt Ringsted<br />
Storstrøms Amt Møn<br />
Storstrøms Amt Falster<br />
Storstrøms Amt Lolland<br />
Vestsjællands Amt Tølløse<br />
Vestsjællands Amt Bjergsted<br />
Vestsjællandsmodel Tude Å<br />
Vestsjællands Amt Holbæk Øst<br />
Vestsjællands Amt Holbæk Vest (Svinninge-Tornved)<br />
Miljøcenter Roskilde Orø<br />
Miljøcenter Roskilde Helsingør<br />
Miljøcenter Roskilde Hvidebæk<br />
Miljøcenter Roskilde Søndersø<br />
Miljøcenter Roskilde Sjælsø<br />
Københavns Amt Værebro<br />
Miljøcenter Roskilde Lejre Nord<br />
Miljøcenter Roskilde Holbæk Øst (revideret model 2010)
Sand1<br />
Sand2<br />
Kalk<br />
Lokalmodeller<br />
Tørv<br />
Sand22<br />
sand3<br />
Sand32<br />
Sand22<br />
4
Den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel<br />
Magasin Definition af magasiner<br />
KS1<br />
KS2<br />
KS3<br />
KS4<br />
PREQ<br />
PL1B<br />
Øvre sekundære magasin (KS1)<br />
Øvre primære magasin (KS2)<br />
Nedre primære magasin (KS3)<br />
Nedre sekundære magasin (KS4)<br />
Toppen af Prækvartær<br />
Bunden af første prækvartære lerenhed<br />
(ofte identisk med toppen af den<br />
prækvartære magasin)
Trin 1: Tolkningsdatarepræsentation i den<br />
geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel<br />
Hvilke lag <strong>og</strong> tolkningselemneter er overført fra lokalmodellen<br />
<strong>og</strong> hvilke er bevaret fra Sjællandsmodellen
Trin 1: Tolkningskoncept for lokalmodellen<br />
Model Søndersø område 2a<br />
Amtsmodel eller senere Amt<br />
Modellør Niras<br />
Modelrapport modtaget Ja, jf. reference 25 i hovedrapporten<br />
Forståelsesmodel Ja<br />
Datagrundlag Boringer <strong>og</strong> geofysik i 2006<br />
Geofysik (er der anvendt n<strong>og</strong>en<br />
former for geofysik i forbindelse<br />
med opsætningen af modlelen)<br />
Ja<br />
Modelværktøj MikeGeoModel <strong>og</strong> Geoeditor<br />
Oprindelig projektion Euref89<br />
Bemærkninger I modelrapporten er der korrelationer<br />
til KAM, Frb. Amt, 2bc m.fl.<br />
Linse/Gennemgående gg<br />
Antal sandlag 4<br />
Oprindelig nummerering Oppe fra<br />
Bemærkninger sandlag Svarer til KS1, KS2, KS3 <strong>og</strong> KS4<br />
Antal prækv. lag 2<br />
Bemærkninger prækvartær BK <strong>og</strong> SK<br />
Andre tolkede lag, der ikke er Postgl. ferskv. afl. Samt<br />
repræsenteret i DK-modellen smeltevandsler intern i KS2<br />
Behandling af inhom<strong>og</strong>eniteter Ingen<br />
Bemærkninger ang.<br />
strukturindarbejdelsen<br />
Ingen<br />
Hydrauliske egenskaber - zonering<br />
eller lignende Ingen<br />
Er der tolket HUB KS1/KS2, KS2/KS3, KS2/Prækvartær,<br />
KS3/Prækvartær<br />
Er der tolket TUB - sand tolket til<br />
terræn KS1<br />
Sammenhængende udbrdelse af<br />
Sandlag KS2<br />
Antal manglende<br />
tolkningselementer, der ikke er<br />
overført til Sjællandsmodellen 2<br />
Model Sydsjællland<br />
Amtsmodel eller senere Amt<br />
Modellør Rambøll<br />
Modelrapport modtaget Ja, jf. reference 24 i hovedrapporten<br />
Forståelsesmodel Ja<br />
Datagrundlag<br />
Geofysik (er der anvendt n<strong>og</strong>en<br />
former for geofysik i forbindelse<br />
Primært boringer samt det geofysik der<br />
forelå på daværende tidspunkt 2005<br />
inkl ældre olieseismik <strong>og</strong> gravimetri<br />
med opsætningen af modlelen) Ja<br />
Modelværktøj Geoeditor<br />
Oprindelig projektion Euref89<br />
Bemærkninger<br />
Ingen<br />
Linse/Gennemgående Linse<br />
Antal sandlag 4<br />
Oprindelig nummerering Nede fra<br />
Bemærkninger sandlag Svarer til KS1, KS2, KS3 <strong>og</strong> KS4<br />
Antal prækv. lag 4<br />
Bemærkninger prækvartær PL, PK, BK <strong>og</strong> SK<br />
Andre tolkede lag, der ikke er Postgl. ferskv. afl.;<br />
repræsenteret i DK-modellen Postgl. marine afl.<br />
Behandling af inhom<strong>og</strong>eniteter Glacialtektonik behandlet i 2D;<br />
forkastninger kortlagt i 2D<br />
Bemærkninger ang.<br />
strukturindarbejdelsen<br />
Prækvartæroverflade <strong>og</strong> grænser i<br />
prækvartæret håndkontureret. Der er<br />
udarbejdet hjælpelinjer for disse alle 4<br />
flader. Hjælpelinjerne for prækvartær <strong>og</strong><br />
paleocænler er indarbejdet i DK-modellen.<br />
Ingen<br />
Hydrauliske egenskaber - zonering<br />
eller lignende<br />
Er der tolket HUB KS1/prækvartær, KS2, prækvartær,<br />
KS3/prækvartær, KS4/prækvartær<br />
Er der tolket TUB - sand tolket til<br />
terræn KS1<br />
Sammenhængende udbrdelse af<br />
Sandlag Ingen<br />
Antal manglende<br />
tolkningselementer, der ikke er<br />
overført til Sjællandsmodellen 3
Trin 1: Implementering af tolkningskoncepter<br />
Et eller flere tolkningselementer i lokalmodellerne er ikke foreneligt med<br />
tolkningskonceptet i Sjællandsmodellens modelskelet<br />
• Antallet af sandlag varierer fra 2-5 i lokalmodellerne<br />
• Ikke inkorporerede tolkningselementer<br />
•Underopdeling af kalkmagasinerne<br />
•Glacialtektoniske forstyrrelser<br />
•Postglaciale aflejringer inkl. tørv<br />
Generelt er alle de oplysninger udnyttet fra lokalmodeller, der nemt har kunnet<br />
indpasses i det modelskel, der er defineret for den geol<strong>og</strong>iske Sjællands model.<br />
Det vil sige op til fire kvartære sandlag <strong>og</strong> prækvartæroverfladen samt bunden<br />
af Paleocæn ler, hvor det er til stede. Har der været tolket yderligere lokale<br />
sandlag, kalkflager eller postglaciale aflejringer, er disse tolkninger typisk ikke<br />
blevet indarbejdet i den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel.<br />
Tilsvarende ligger der i mange af lokalmodellerne fladekort, der viser de<br />
områder, hvor der kan optræde glacialtektoniske forstyrrelser. Disse oplysninger<br />
kan/bør med fordel nyttiggøres i forbindelse med opstilling af en hydrol<strong>og</strong>isk<br />
model.
Trin 1: Tolkningsdatatæthed
Trin 1: Tolkningsdatatæthed<br />
Top Sand 2 Top prækvartær
Trin 1: Tolkningsdatatæthed
Trin 1: Tolkningsdatatæthed
Trin 1: Tolkningsdatakvalitet<br />
• Snappede tolkningspunkter<br />
• Ikke snappede tolkningspunkter
Trin 1: Tolkningsdatakvalitet
Trin 2: Uoverensstemmelse mellem den<br />
geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel <strong>og</strong> lokalmodeller<br />
Flade fit i forhold til tolkningsdata<br />
• Flade fit i den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel<br />
• Flade fit i lokalmodellerne
Trin 2: Uoverensstemmelse mellem den<br />
geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel <strong>og</strong> lokalmodeller
Trin 2: Uoverensstemmelse mellem den<br />
geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel <strong>og</strong> lokalmodeller
Trin 2: Uoverensstemmelse mellem den<br />
geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel <strong>og</strong> lokalmodeller<br />
Generelt god implementering af tolkningsdatapunkter<br />
Generelt afvigelser < 1 meter<br />
Jævn fordeling mellem over- <strong>og</strong> underestimering<br />
Områder med systematiske fejl<br />
Afvigelser for top af prækvartær knytter sig til dalstrukturer i<br />
kalken<br />
Årsag til afvigelser kan være fladejusteringer<br />
•Fladejustering i forhold til prækvartær – KS4 <strong>og</strong> PL1B<br />
•Fladejustering i forhold til terræn - KS1
Trin 3: Uoverensstemmelse mellem den<br />
geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel <strong>og</strong> lokalmodeller<br />
Fladeafvigelser<br />
• Magasinmægtighed<br />
• Magasinudbredelse<br />
• Dybde til øverste magasin<br />
• Fladernes top<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> terræn
Trin 3: Uoverensstemmelse - Magasinmægtighed
Trin 3: Uoverensstemmelse - Magasinudbredelse
Trin 3: Uoverensstemmelse – Dybde til øverste<br />
magasin
Trin 3: Uoverensstemmelse - Lagflader
Trin 3: Uoverensstemmelse mellem den<br />
geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel <strong>og</strong> lokalmodeller<br />
Sammenfatning Helsingør:<br />
Gennemgangen viser, at afvigelserne mellem Helsingør lokalmodel <strong>og</strong> den<br />
geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel, kan tilskrives både interpolation, fladejustering <strong>og</strong><br />
datagrundlag.<br />
Det er bemærkelsesværdigt at afvigelserne for KS2 <strong>og</strong> KS3 er store. Forskellen<br />
skyldes ikke manglende/fejl implementering af tolkningspunkter. Det vurderes at<br />
interpolation spiller en rolle, idet der er store områder med få data, dvs. stort<br />
råderum for interpolationsforskelle.<br />
Forskelle i bund ad KS4 skyldes indarbejdelse af HUB, dvs. kontakt mellem KS4<br />
<strong>og</strong> prækvartær.<br />
Afvigelsen på top prækvartær kan skyldes anvendelse af hjælpelinjer i<br />
Sjællandsmodellen, som ikke er indarbejdet i Helsingør lokalmodel.
Trin 4: Beskrivelse af problemområder<br />
Problemområder er kategoriseret i følgende:<br />
1.Forslag til modelændringer i Sjællandsmodellen (HUB filer, indarbejdelse af glacial tektonik<br />
<strong>og</strong> opsplitning af de prækvartære aflejringer)<br />
2.Test af metodik for den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel (interpolations metode, fladejusteringer<br />
<strong>og</strong> modelskelet)<br />
3.Konkrete dataspecifikke opgaver (tolkningsdata)
Trin 5: Tilretning af lokalmodeller<br />
Gennemgang <strong>og</strong> vurdering af status på alle 25 lokalmodeller i forhold til<br />
problemområder.<br />
De 25 lokalmodeller er vurderet i forhold til eventuel tilrettelse:<br />
1.Modelområdet ser ok ud <strong>og</strong> skal derfor ikke skal tilrettes<br />
2.Modelområdet skal tilrettes i forbindelse med Trin 5 i nærværende projekt<br />
3.Tilretning sker senere i forbindelse med at der skal opstilles ny geol<strong>og</strong>isk<br />
model.
Trin 6: Samlet vurdering af modelusikkerhed<br />
Indexkort til beskrivelse af modelusikkerheden<br />
Geol<strong>og</strong>isk kompleksitet <strong>og</strong> tolkningsdata<br />
• Kort 15a Geol<strong>og</strong>isk kompleksitet<br />
• Kort 15b Tolkningsdata spredthed<br />
• Kort 15c Tolkningsdata kvalitet<br />
• Kort 17 (sum kort 15a – c)<br />
Model repræsentation<br />
• Kort 16a Data fit<br />
• Kort 16b Modelkoncept fit<br />
• Kort 18 (sum kort 16a – b)<br />
Modelusikkerhed<br />
• Kort 19 Samlet modelusikkerhed (sum kort 17 – 18)
Trin 6: Index – Geol<strong>og</strong>isk kompleksitet<br />
Kalkstrukturer mv.
Trin 6: Index – Geol<strong>og</strong>isk kompleksitet<br />
Glacialtektonik
Kort 15a - Geol<strong>og</strong>isk kompleksitet
Kort 15b - Tolkningsdata spredthed
Kort 15c - Tolkningsdatakvalitet<br />
modelusikkerhed
Kort 16a - Data fit
Kort 16b - Modelkoncept fit
Trin 6: Kort 19 - Samlet modelusikkerhed
Anbefalinger<br />
NST ønsker at alle nye geol<strong>og</strong>iske modeller løbende indarbejdes i den geol<strong>og</strong>iske<br />
Sjællandsmodel, så den hele tiden omfatter den nyeste geol<strong>og</strong>iske viden.<br />
I forbindelse med indarbejdelsen af lokalmodeller skal benyttes GUI-værktøjet.<br />
Et ArcGIS-værktøj udarbejdet af GEUS i samarbejde med NST<br />
I forbindelse med indarbejdelsen af<br />
geol<strong>og</strong>isk lokalmodeller i Sjællandsmodellen<br />
er det vigtigt, at der gennemføres en<br />
kvalitetssikring, sådan at det sikres, at alle<br />
tolkningerne fra lokalmodellen er indarbejdet<br />
korrekt i Sjællandsmodellen<br />
Arbejdsgangen i forbindelse med udarbejdelsen, indarbejdelsen <strong>og</strong><br />
kvalitetssikringen af lokalmodeller i den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel<br />
36
Anbefalinger<br />
Tolkningselementer i<br />
Sjællandsmodellen(fremadrettet)<br />
37
Anbefalinger<br />
I forbindelse med indarbejdelsen af lokalmodellen i den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel<br />
er det vigtigt, at der gennemføres en kvalitetssikring, hvor det sikres, at alle<br />
tolkningerne fra lokalmodellen er indarbejdet korrekt i Sjællandsmodellen<br />
Arbejdsrutinerne i forbindelse med tjek af indarbejdelsen af<br />
lokalmodellen er en del af GUI-værktøjet.<br />
Kvalitetstjekket omfatter:<br />
• Datatæthed<br />
• Tolkningspunkter versus tolkningsflader<br />
• Fladesammenligning<br />
• Udbredelser<br />
38
Anbefalinger<br />
Datatæthed:<br />
Repræsenterer alle typer tolkningspunkter inkl. hjælpelinjer omsat til punkter<br />
Beregnes kun inden for lagets udbredelse.<br />
Det er vigtigt at få udpeget de datasvage områder <strong>og</strong> få beskrevet hvorfor området er datasvagt.<br />
Datatætheden sammenholdes med forståelsen af området geol<strong>og</strong>iske opbygning.<br />
F.eks. bør datatætheden være stor ved bl.a. dalstruktur - en blanding af snappede tolkningspunkter,<br />
støttepunkter <strong>og</strong> hjælpelinjer.<br />
Tolkningspunkter versus tolkningsflader :<br />
Vurdering af afvigelsen mellem tolkningspunkter <strong>og</strong> de opdaterede gridflader i Sjællandsmodellen.<br />
Beregnes kun inden for lagets udbredelse.<br />
Det er ikke givet, hvor grænsen mellem lille <strong>og</strong> stor afvigelse ligger, men det vurderes at en<br />
afvigelse på under 1 meter <strong>og</strong> måske 2 meter kan betragtes som ubetydelig.<br />
Det er vigtigt at få udpeget markante outliers, <strong>og</strong> få kontrolleret de enkelte outliers –<br />
evt. via Geoscene-projektet<br />
39
Anbefalinger<br />
Fladesammenligning:<br />
Det er vigtigt at få udpeget de områder, hvor der ses markante afvigelser mellem fladerne i<br />
lokalmodellen <strong>og</strong> fladerne i den geol<strong>og</strong>iske Sjællandsmodel, <strong>og</strong> få beskrevet hvad disse<br />
afvigelser skyldes.<br />
Er der f.eks. for få tolkningspunkter til at fastholde markante dalstruktur i prækvartæroverfladen<br />
?<br />
Store afvigelser er ikke ensbetydende med ”fejl” – men måske bare et behov for indsættelse<br />
af støttepunkter/hjælpelinjer<br />
Udbredelser:<br />
Det er vigtigt, at optegnelsen af de enkelte udbredelser bygger på den geol<strong>og</strong>iske forståelse<br />
af området, tolkningspunkter for det aktuelle lag samt negative punkter for det omtalte lag,<br />
frem for at udbredelserne defineres ved en minimumstykkelse af de interpolerede flader.<br />
Tilsvarende arbejdes der <strong>og</strong>så med udbredelsesfiler inden for hvilke en lerenhed ikke<br />
Eksisterer - kaldet HUB (hul i lerudbredelsen).<br />
40
Spørgsmål?<br />
41
Change language