BETÆNKNING REVISION AF ANORDNING

ge udenfor kommissionens opgave at udtale
sig om hele dette prisspørgsmål.
Som foran anført mener flertallet, at der
ikke er anført overbevisende grunde for at
forøge antallet af indkøbssteder for vitaminer,
men at befolkningens adgang til at indkøbe
de nødvendige vitaminpræparater er
tilstrækkeligt dækket gennem apoteker og
de dertil hørende 800 håndkøbsudsalg.
Flertallet mener derfor ikke, at der findes
noget rimeligt grundlag for at indføre særlige
bestemmelser vedrørende fremstilling
af og handel med vitaminpræparater udenfor
apoteker (herunder om godkendelse af
vitaminpræparater og autorisation af visse
købmænd m. fl. som vitaminforhandlere)
samt for at opbygge det store kontrolapparat,
der må anses for ubetinget nødvendigt,
såfremt man vil tillade vitaminpræparater
forhandlet udenfor apoteker.
I tilslutning til det foran fremførte ønsker
flertallet til støtte for at forbeholde de
i gruppe 2) og 3) nævnte vitaminpræparater
for apotekerne at fremføre endnu et forhold,
som man bør tillægge særlig stor betydning:
Såfremt man ikke forbeholder de i gruppe
2) og 3) nævnte vitaminpræparater for apotekerne,
da vil opfattelsen af vitaminerne
(vitaminpræparaterne) som kosttilskud og
dermed som frihandelsvarer logisk medføre,
at også farmaceutiske tilberedninger af f.
eks. kalk, jern og jod, der ligeledes kan opfattes
som næringsstoffer og anvendes som
kosttilskud for at forebygge fremkomst af
sygdomme, må blive tilladt solgt i frihandel.
I denne forbindelse skal det oplyses, at
ikke al dikalciumfosfat er af en sådan renhed,
at farmakopeens krav er opfyldt. Det
er en erfaring, at en almindelig handelsvare
af dikalciumfosfat indeholder fluor i store
mængder. Såfremt der heraf fremstilles
kalktabletter, vil disse under visse omstændigheder
i nogle egne af landet som følge
af drikkevandets indhold af flour, kunne
være skadelige at indtage gennem længere
tid. Kalktabletter anvendes navnlig som
kosttilskud for gravide og diegivende, men
98
finder desuden anvendelse ved behandling
af en række forskellige sygelige tilstande.
For jods vedkommende gælder, at det
indtaget i for store mængder vil kunne være
skadeligt. Jod kan anvendes som kosttilskud
i visse egne af landet for at forebygge opståen
af struma (hævelse af skjoldbruskkirtlen).
Ved siden heraf anvendes jod terapeutisk
ved forskellige sygdomme.
Kalk og jod og til en vis grad jern må
derfor kræves forhandlet på en sådan måde,
at præparaterne med hensyn til doseringens
nøjagtighed opfylder ganske de samme krav,
som gælder for lægemidler, og som i foranstående
redegørelse er gjort gældende for
vitaminpræparaterne.
En frigivelse af vitaminhandelen, som af
et mindretal foreslået, vil efter flertallets opfattelse
logisk medføre, at man ikke kommer
uden om, at også andre farmaceutiske tilberedninger,
der har karakter af næringsstof
fer og finder anvendelse som kosttilskud,
ligeledes må forhandles frit, og dette må
medføre udbygning af et meget stort kontrolapparat
til sikring af forbrugerne.
Schleisner og Uhl må for deres vedkommende
yderligere fremhæve, at hverken de
i gruppe 2) eller 3) anførte vitaminpræparaters
farlighed, den kendsgerning, at præparaterne
karakteriseres som lægemidler, eller
hensynet til apotekernes økonomi, eller
en kombination af disse 3 forhold har været
afgørende for deres stillingtagen. De i kommissionen
fremførte vanskeligheder vedrørende
gennemførelsen af den nødvendige
kontrol med vitaminpræparaterne, hvis disse
tillades solgt i frihandel, har heller ikke været
afgørende, idet kontrollen vil kunne gennemføres,
hvis man vil betale, hvad den koster.
Derimod har de umiddelbart foran anførte
følger, som en eventuel hel eller delvis
frigivelse af vitaminhandelen vil medføre,
været ganske afgørende for Schleisner og
Uhl, der i øvrigt principielt helst havde set,
at spørgsmålet om vitaminpræparaterne blev
udskudt, indtil kommissionen vedrørende
vareanordningen kunne afgive en samlet betænkning.