Psykolog - Elbo

› FORSKNINGSNYT
(MUS). Betegnelsen indbildt sygdom er naturligvis stærkt nedsættende,
og den mere faglige betegnelse hypokondri har efterhånden
også fået en lidt nedsættende klang, så man taler i vore
dage i stedet for hypokondri om to mere specielle grupper af psykiske
problemer der kan ligge bag mange tilfælde af MUS:
1) Sygdomsangst (nosofobi) kan få patienter til at henvende
sig til lægen på grund af svær angst for at være syge. De har behov
for stadig beroligelse om, at de ikke har dårligt hjerte eller tegn på
kræft. Disse patienter opnår en vis lindring i deres sygdomsangst,
når de efter grundige undersøgelser får at vide, at de faktisk ikke
er spor syge, men snart efter vender angsten tilbage med andre
sygdomme, som de frygter så meget, at de nu insisterer på nye
undersøgelser. Sygdomsangst er i realiteten en almindelig angstlidelse,
der blot i særlig grad retter sig mod en mulig fysisk sygdom
som genstand for den lidelsesfulde angst.
2) Somatoforme lidelser vedrører en noget anderledes kategori
af psykiske problemer, der tilsyneladende også kan gemme sig bag
mange tilfælde af MUS. Det drejer sig om patienter, der henvender
sig til lægen ikke så meget på grund af frygt for at være syge,
men fordi de helt og fuldt er overbevist om, at de faktisk er syge.
Disse patienter bliver ikke lettede, snarere fornærmede, når de
efter prøverne får at vide, at de ikke er syge. Her drejer det sig efter
alt at dømme om personer, der søger at flygte fra livets problemer
ind i en sygerolle, hvor sygdommen fx kan befri dem for skyldfølelser
over at have fiasko i livet eller befri dem fra pinefulde pligter
eller andre vanskeligheder i tilværelsen. Disse patienter kaldes nu
somatoforme patienter, altså mennesker, der former deres psykiske
problemer på en somatisk måde, i form af en (oplevet) fysisk
sygdom.
Hvor mange af de omkring 300.000 patienter der i Danmark
bliver undersøgt for MUS, der lider af henholdsvis sygdomsangst
og somatoforme forstyrrelser, vides næppe, men til gengæld ved
man, at begge problemer kan afhjælpes af moderne, psykologiske
behandlingsmetoder.
Men psykologisk behandling af op imod 300.000 patienter, der
lider af sygdomsangst eller somatoforme forstyrrelser? Det er der
vel hverken psykologer eller penge nok til! Derfor er det interessant,
at et andet svensk forskerhold for nylig har påvist, at i hvert
fald sygdomsangst kan behandles med netterapi, altså ved at modtage
psykologisk instruktion og rådgivning over nettet, hvilket
naturligvis er meget billigere end almindelig behandling hos en
psykolog. Men virker en sådan netterapi overhovedet på sygdomsangst?
De svenske forskere tog udgangspunkt i, at tidligere undersøgelser
havde vist, at kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for
sygdomsangst var mere effektiv end andre psykologiske behandlingsmetoder.
Derfor udformede de en særlig netterapi på baggrund
af almindelig, kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for
sygdomsangst og gav denne netterapi til halvdelen af en gruppe på
80 personer med stærk sygdomsangst. Den anden halvdel – som i
begyndelsen af undersøgelsen havde lige så stærk sygdomsangst
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2011
– fik ingen behandling i de 12 uger, netterapien foregik i behandlingsgruppen
(men de fik alle tilbudt samme behandling efter
undersøgelsens afslutning).
Netterapien bestod især af fire elementer: For det første en
selvhjælpsbog om sygdomsangst på 118 sider, hvor patienterne
fik oplysning dels om sygdomsangst i almindelighed og dels om
kognitiv adfærdsterapi. For det andet havde hver uge sit særlige
behandlingsmodul, som blev sendt via e-mail til patienterne, og
som hver foreskrev en række øvelser og selv-undersøgelser, som
patienterne skulle foretage i den pågældende uge. For det tredje
skulle patienterne rapportere deres erfaringer med øvelsen og
undersøgelsen tilbage til en terapeut, der gav yderligere feedback
og gode råd. Endelig kunne hver patient for det fjerde, og når
som helst i forløbet, sende en e-mail med et særligt problem,
som de fik svar på senest 24 timer efter.
Blandt de øvelser, patienterne skulle udføre i forbindelse
med de forskellige moduler, var: 1) At øve sig i mental ro via
mindfulness-træning. 2) At undersøge deres egne tanker og
ideer vedrørende sygdomme og erstatte de uheldige tanker med
mere fornuftige og hensigtsmæssige tanker. 3) At vænne sig til at
tænke på og tale om sygdom uden at lade sig overvælde af angst
og uden at fare til læge for at blive undersøgt.
Effekten af behandlingsmetoden blev opgjort på basis af fire
spørgeskemaer, der blev udfyldt af både terapigruppen og kontrolgruppen
før og efter de tolv ugers behandling, samt i terapigruppen
efter yderligere et halvt års forløb.
På et mål for specielt sygdomsangst var terapigruppen faldet fra
107 til 60, mens kontrolgruppen kun var faldet fra 106 til 102. På et
mål for generel angsttilbøjelighed var terapigruppen faldet fra 21,0
til 10,7, mens kontrolgruppen var steget en anelse fra 21,3 til 21,9.
Et tredje mål handlede om tendensen til depression, og her var der
også en klar fremgang i terapigruppen, nemlig fra 12,3 til 5,6, mens
kontrolgruppens tilsvarende tal var 21,3 og 21,2. Endelig benyttede
man et fjerde spørge-skema til måling af generel trivsel i tilværelsen,
hvor terapigruppen viste en stigning fra 54,8 til 71,7, mens kontrolgruppen
kun steg en anelse fra 55,0 til 58,7.
Allermest glædeligt: Ved efterundersøgelsen et halvt år senere
var alle de fremskridt, der var forekommet i terapigruppen,
enten opretholdt eller yderligere forbedrede.
De svenske forskere konstaterer på denne baggrund, at netterapi
kan være et egnet tilbud til de mange, der både ligger sygdomsvæsenet
til last og selv lider svært af alvorlig sygdomsangst.
tn
Kilde: Hedman, E., Andersson, Andersson, E., Ljótsson, B., Rück, C., Asmundson, G.J.G.
& Lindefors, N. (2011). Internet-based cognitive-behavioural therapy for severe health
anxiety: randomised controlled trial. The British Journal of Psychiatry, 198. 230-236.