Team møder anerkendelse - Elbo

Teamet ser selv det præcise fokus for
deres arbejde som en af de styrker, der ligger
til grund for de gode resultater.
’skrappe’ visitation, som teamet anvender for at sikre et konstant
fokus på målgruppen.
Andet fokus end psykiatrien
Når teamets fokus er børn med problemer, der grænser tæt op til
psykiatrien, melder det spørgsmål sig, om det så ikke lige så godt
kunne være psykiatere, der tog vare på disse børn. Men de tre psykologer
understreger, at de har en anden tilgang.
- Vi laver et psykologisk udredningsarbejde og derpå et rådgivningsforløb
eller et terapeutisk forløb, som har et meget bredere per-
spektiv end blot diagnostisk afklaring. Mange af disse børn ville jo
formentlig få en diagnose i et psykiatrisk system, men det er ikke nødvendigvis
det, der skal til, for at barnet kommer til at fungere bedre.
For os at se er der ingen tvivl om, at vi tager sager, som – hvis vi ikke
eksisterede – ellers ville havne i psykiatrien, siger Mette Alstrup.
Vel vidende at en psykologisk udredning tager tid, så tager
teamet den tid, der skal til for at komme til bunds i barnets situation.
Også her adskiller deres arbejdsmetode sig fra den, man møder
i andre dele af sundhedssektoren.
- Det, der er skønt, er, at vi fra starten ikke ligger under for et
pres, der fx dikterer os, at ’dette skal klares på fire gange’. Sådan er
det mange steder. For os betyder det, at når vi fx har sager, hvor
det er hensigtsmæssigt med hyppige sessioner, så kan vi gøre det.
Vi har faktisk tid til at gøre tingene grundigt, siger Lone Lindbjerg.
Psykologerne formår ikke desto mindre at gennemføre de fleste
forløb i løbet af 6-10 kontakter, hvad de ikke mindst tilskriver
de kompetencer og den erfaring, de har oparbejdet som speciali-
Fik ny tro på sig selv
Af hensyn til sønnen ønsker ”Lea” ikke at blive genkendt.
Hendes og sønnens identitet er redaktionen bekendt.
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2012
12-årige Martin har efter få måneders behandling hos Børnepsykologisk
Team i Aalborg Kommune fået ny tro på sig selv og på livet,
fortæller hans mor. Selv om både hun og Martin er klar over, at der
endnu forestår meget arbejde, så kalder Lea Olsen sønnens udvikling
nærmest mirakuløs.
Allerede i børnehaven begyndte Martins vanskeligheder med
spisevaner og angst at tage til og nåede til et niveau, hvor det endte
med at være en stor belastning for hele familien.
- Hans tvangssymptom omkring spisning har betydet, at han
har et meget indsnævret spisemønster med faste regler for, hvordan
hans mad skal være tilberedt, og hans angst har betydet, at han i
lange perioder ikke har kunnet sove i sin egen seng eller være alene
hjemme, fortæller Lea.
Martins vanskeligheder gælder også i skolen, hvor han har haft
svært ved at følge med. Manglende selvtillid, en del fravær og generelt
ulyst til at lave lektier er også taget til gennem årene trods familiens
utallige forsøg på at hjælpe ham.
Martins læge ville gerne indstille ham til børnepsykiatrisk afdeling,
men ventetiden der er så enormt lang, at det ikke rigtig gav
nogen mening. Også på børneafdelingen viste ventetiden sig urealistisk
lang, og det endte med, at skolepsykologen anbefalede Lea at
henvende sig til Børnepsykologisk Team.