(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet

get indebar, at bønderne kunne få lov at kræve højere
priser for deres varer. Det betød, at deres indtægter
steg. Til gengæld faldt mange arbejderes realløn med
en femtedel, fordi hverdagens varer blev dyrere.
Baggrunden for Venstres politik var, at landbruget
havde været ramt af økonomisk krise i årene før
besættelsen. Venstre-folkene mente, at man ved at
skabe bedre muligheder for indtjening blandt landets
bønder kunne hjælpe til, at dansk økonomi kom i gang
igen. Mange fattige arbejdere i de store byer var imidlertid
uenige: De kom nemlig til at betale en høj pris
for de stigende priser – og den forringede understøttelse
til de arbejdsløse. På denne måde opstod der en
stærk modsætning mellem land og by i besættelsens
første år. En modsætning, der var helt forskellig fra
den oplevelse af sammenhold, mange kom til at føle i
tiden omkring befrielsen i 1945.
Fra midten af 1941 begyndte arbejdsløsheden
imidlertid at falde i Danmark. I perioden fra 1941 til
1944 faldt arbejdsløsheden fra 36% til 8%. Det var der
fl ere årsager til.
Handel med Tyskland
Det der først og fremmest Danmarks øgede handel
med den tyske besættelsesmagt, som dæmpede den
økonomiske krise. Tyskerne var stærkt interesseret i
at købe dansk kød, æg og fi sk for at kunne forsyne
den tyske befolkning; hvert år under besættelsen
sendte danske bønder og fi skere så mange varer til
Tyskland, at det kunne dække hele den tyske befolknings
behov i en måned. Samtidig begyndte mange
industrivirksomheder at få gang i deres maskiner,
fordi tyskerne købte deres produkter – og til gengæld
forsynede virksomhederne med kul og benzin.
Det økonomiske samarbejde med tyskerne handlede
dog også om andet end at sælge madvarer og industriprodukter.
Omkring 100.000 danske arbejdere
var under besættelsen beskæftiget med at opføre et
stort antal fæstninger – også kaldet bunkers - for den
tyske besættelsesmagt. Fæstningerne, som især var
placeret på Jyllands vestkyst, skulle forhindre en allieret
invasion af Danmark.
De danske virksomheder og arbejdere, som blev
beskæftiget ved byggerierne, kom til at tjene gode
penge. Den samlede pris for fæstningerne var adskillige
milliarder kroner, og pengene blev hentet i den
danske Nationalbank.
For den danske regering var det meget vigtigt, at
Tysklandshandelen satte gang i økonomien – så man
derigennem kunne skaffe jobs til de mange arbejdsløse.
At de danske varer og fæstningsbyggeriet gavnede
tyskernes krigsførelse i Europa var en betragtning,
der kom i anden række.
Andre tiltag mod arbejdsløsheden
Et af de vigtigste tiltag var loven om arbejdsfordeling,
som blev vedtaget i 1940. Princippet var, at folk
kunne arbejde en dag mindre om ugen. Så kunne en
arbejdsløs tage det overskydende arbejde. Så langt
frem som til 1945 var 33.000 i arbejde som følge af
ordningen. Arbejdsfordelingen gjorde imidlertid ikke
arbejderne rigere. Den fordelte blot den begrænsede
mængde arbejde, der var at få. Mange danskere
fi k o g s å a r b e jde på grund af manglen på varer. Når
der ikke kunne skaffes olie og benzin til maskinerne
måtte varerne fremstilles manuelt, og det gav arbejde
til fl ere. Også produktionen af erstatningsvarer gav
et løft til beskæftigelsen. Før besættelsen var der så-
Arbejdsløse i
København 1940
31