(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet

altomfattende. Men tyskerne slog igen mod de strejkende
københavnere. Tyske soldater besatte vigtige
gader og bygninger i hele byen. Samtidig lukkede
de for gas, vand og elektricitet til huse og lejligheder.
Al trafi k til og fra byen blev afbrudt. Der kunne ikke
transporteres mad eller andre vigtige varer ind til København,
og det var heller ikke muligt at fl ygte ud af
byen.
København var nu under belejring, og situationen
var alvorlig. Der var for eksempel meget lidt vand at
drikke, endnu mindre at vaske sig i og næsten intet
at skylle WC-erne ud med. Det var oven i købet hedebølge.
Solen var, som det er blevet sagt, tyskernes
bedste allierede. Kort efter afbrydelsen af vandforsyningen
så man grupper af mennesker, der vandrede
ned mod byens søer. De medbragte baljer og spande,
som blev fyldt op med det grumsede søvand.
Følelsen af sammenhold
Samtidig begyndte folk også at lave mad i det fri: Når
der ikke var gas måtte man varme maden på åbne
bålsteder. Naboer, der aldrig havde snakket sammen,
stod pludselig og kogte kartofl er i fællesskab i
baggårde og parker. Den tyske belejring gav dermed
folk en ny følelse af sammenhold: Dels om at hjælpe
hinanden, når man manglede vand og mad. Dels om
at stå sammen mod tyskerne, mens man var omgivet
af barrikader og bål. Under strejken snakkede københavnerne
ivrigt om begivenhederne i Danmark og resten
af verden. Men der var ikke mange, som troede
på de nyheder, man læste i de store, offi cielle aviser
– eller hørte i radioen. I stedet hørte folk engelsk radio
og læste modstandsbevægelsens illegale blade.
Folk lyttede også til historier, de hørte fra naboer og
venner - og dermed begyndte rygter at sprede sig.
For eksempel, at Sverige ville erklære Tyskland krig
og befri København. Det havde ikke noget med virkeligheden
at gøre. Men både sande og usande rygter
var med til at opmuntre folk på gaderne til at fortsætte
strejken.
Opgør med tyskernes danske hjælpere
Folks vrede blev hurtigt rettet mod danskere, der var
nazister, eller som arbejdede for de forhadte tyskerne.
Mange blev overfaldet, og nogle blev endda dræbt.
En dansker blev f.eks. overfaldet af folkemængden
på Vesterbro, fordi han arbejdede for det tyske hemmelige
politi Gestapo. Ifølge vidner blev tøjet fl ået af
ham, hvorefter folk forsøgte at proppe ham i kloakken.
Det lykkedes ikke, og manden overlevede kun, fordi
Udendørs nødkøkken
under folkestrejken 1944
39