(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet
(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet
(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
46<br />
Løbesedlen ”Ti bud for<br />
danskere” 1943. Nogle af<br />
punkterne var nærmest<br />
utænkelige i 1940<br />
også bedst til det ønske om handling, som så brændende<br />
havde optaget den unge gymnasieelev Arne<br />
Sejr dengang i 1940.<br />
Modstandens faser<br />
Det var ikke kun i Danmark, at modstanden kom relativt<br />
sent i gang; sådan var det næsten overalt i det<br />
tyskbesatte Europa. Modstandens vækst var snævert<br />
forbundet med de store krigsbegivenheder. Det var<br />
dem, der fi k afgørende betydning for modstandsbevægelsernes<br />
”lille krig”. Først med det tyske nederlag<br />
ved Stalingrad i februar 1943 begyndte man for<br />
alvor at tro på, at den illegale kamp havde noget formål.<br />
Derfor blev 1943 et gennembrud for modstandsbevægelserne.<br />
Men der var også andre årsager til at det tog tid,<br />
før der voksede en handlekraftig modstandsbevægelse<br />
frem. En effektiv modstand kunne ikke opstå<br />
spontant. Der skulle skabes netværk, og der skulle<br />
skaffes våben og sprængstoffer. Indtil da kunne der<br />
kun blive tale om spredte initiativer. Materiale i politiets<br />
arkiver for 1940/41 vidner om mange antityske tiltag:<br />
hærværk mod tyske skilte og biler, plankeværksmalinger,<br />
rudeknusninger hos nazister, fremstilling<br />
af fl yveblade og løbesedler; aktioner, der må være<br />
udført af smågrupper og enkeltpersoner, men uden<br />
indbyrdes forbindelse og fælles plan. Denne begyndende<br />
manifestation af vilje til modstand kalder historikerne<br />
’afvisningen’ eller ’ulydighedsfasen’. Senere<br />
kom organisationsfasen, som igen blev forløber for<br />
den egentlige kampfase.<br />
Arne Sejrs arbejde med ”Ti bud for danskere” i<br />
1940 er et godt eksempel på den omtalte ulydighedsfase.<br />
De næste skridt på modstandens vej blev taget,<br />
da han i 1941 blev student og begyndte at læse på Københavns<br />
Universitet. Her begyndte han straks at opbygge<br />
sin ’kontaktfl ade’, som han kalder det. Hjemme<br />
i Slagelse var Arne Sejr startet i Konservativ Ungdom<br />
og Konservative Gymnasiaster, og nu meldte han sig<br />
ind i konservative studenterforeninger og Akademisk<br />
Skytteforening. Dette konservative netværk fungerede<br />
som ”gennemgangsmiljø” for unge på vej til den<br />
organiserede modstand.<br />
Organisationsfasen begynder<br />
Modstandens organisationsfase begyndte, da Hitler<br />
den 22. juni 1941 angreb Sovjetunionen. Tyskerne<br />
forlangte, at den danske regering skulle arrestere<br />
fl ere hundrede kommunistiske partimedlemmer, og<br />
i august 1941 blev der vedtaget en lov, som gjorde det<br />
ulovligt at være kommunist. Det var et brud på Grundloven.<br />
Forfølgelsen betød, at kommunisterne måtte gå<br />
under jorden, og dermed dannedes det første organiserede<br />
netværk. Men også andre kom i gang. Da den<br />
danske regering i november 1941 efter tysk pres gav<br />
sin tilslutning til Antikominternpagten, der var rettet<br />
mod Sovjetunionen, udløste det store demonstrationer<br />
i Københavns gader. Der var mange unge blandt<br />
deltagerne; mest iøjnefaldende var studenterne med<br />
deres hvide huer. Demonstrationerne var med til at<br />
sætte gang i organisering og netværksdannelse. Eksempelvis<br />
dannede Arne Sejr og hans konservative<br />
venner Studenternes Efterretningstjeneste. Organisationen<br />
begyndte at udgive et illegalt blad, og fra august<br />
1942 udkom bladet regelmæssigt.
Change language