(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet

dioen. Men det var svært at være eksilregering. I
Storbritannien kæmpede den norske regering med
tristheden over nederlaget og de fjerne udsigter til
at kunne vende hjem. Forholdet til briterne var også
anstrengt på grund af den utilstrækkelige hjælp, som
nordmændene mente de havde fået i kampen mod tyskerne.
Det der trods alt gav regeringen dens styrke
i eksilet, var de økonomiske ressourcer, samt dens
juridiske stilling som Norges lovlige regering. De
økonomiske ressourcer omhandlede den store norske
handelsfl åde der sejlede i allieret tjeneste og den
norske guldreserve, som det var lykkedes at få med
til Storbritannien. De to ting gav regeringen en vis
økonomisk handlefrihed og selvstændighed under
krigen. Regeringens juridiske grundlag var blevet
stadfæstet allerede den 9. april, hvor den havde fået
en tillidserklæring fra det norske Storting og Kong
Haakon d. 7. Erklæringen bekræftede regeringens
position som Norges eneste lovlige og demokratisk
valgte regering så længe krigen varede. Men kunne
den reelt sikre sig, at den ikke blev afsat og erstattet
med en nazistisk regering?
Nej, det kunne den ikke, som en begivenhed allerede
den 9. april viste. Vidkun Quisling, leder af det
norske nazistparti Nasjonal Samling (NS), meddelte
i en radioudsendelse den 9. april om aftenen at den
norske regering var afsat og at han nu var Norges
ministerpræsident. Der var sket et kup! Regeringen
og kongen havde ellers været indstillet på at gøre et
sidste forhandlingsforsøg, selv om de var i krig mod
Tyskland. Det afviste de nu, da forhandlingsgrundlaget
var at nazisten Quisling skulle være ministerpræsident,
selv om han egentlig i første omgang havde
lavet kuppet uden støtte fra tyskerne. Den 15. april
måtte Quisling alligevel trække sig, for det var simpelthen
umuligt at nå frem til en løsning med ham ved
roret. Det var et stort nederlag for Quisling, men han
havde stadig opbakning fra Hitler og den tyske marines
øverste leder, storadmiral Raeder. Han mente,
at det var Quisling der havde åbnet Hitlers øjne for
Norges vitale geografi ske position, og det burde han
belønnes for.
Terbovens ”danske” model
Efter kapitulationen begyndte den tyske rigskommissær
i Norge Josef Terboven straks at forhandle med de
tilbageblevne norske politikere. Under disse forhandlinger
gik politikerne faktisk med til at afsætte kongen
og den lovlige eksilregering med henblik på at danne
et nyt rigsråd. Her forsøgte Terboven at komme til
enighed med rigsrådet om en besættelsesordning
svarende til den danske, og forhandlingsviljen hos
de norske politikere var bestemt til stede. Men selv
om Terboven havde gode kort på hånden, endte han
Kampene i Norge foregik
i vanskeligt terræn
Den tyske krydser ”Blücher”
sænket af norske kanoner
9. april 1940
67