(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

nisteren og de militære chefer på Amalienborg Slot. Situationen var håbløs, og kl. 6.00 besluttede man, at der var kæmpet tilstrækkeligt. Al videre modstand skulle ophøre. Det var alene i Sønderjylland, at der den 8. april var beordret højeste alarmberedskab, og det var kun her, der blev kæmpet den 9. april. De danske soldaters kamp markerede over for den øvrige verden, at man havde modsat sig tyskernes krænkelse af Danmarks neutralitet, men mere end en markering var det ikke. Det varede to timer før regeringens beslutning nåede frem til de danske styrker i Sønderjylland, og i mellemtiden var billedet af den tyske triumf allerede fuldendt. Blandt andet var den nye fl yveplads i Ålborg, som var tyskernes vigtigste militære mål i Danmark, erobret af faldskærmstropper og soldater landsat fra militære transportfl y. Ålborg lufthavn var i de tyske operationsplaner tildelt en central rolle i felttoget mod Norge, og den civile lufthavn blev straks forvandlet til en tysk fl ybase. Alene det første døgn kunne der registreres 300 starter og landinger. Set fra en militær synsvinkel var resultatet af morgenens begivenheder meget klart, men det var det ikke politisk set. Selv om Danmark i løbet af få timer var blevet totalt underkastet en fremmed magt, så optrådte regeringen fortsat som landets udøvende myndighed. Tyskerne havde om morgenen erklæret, at de ikke ville antaste Danmarks politiske uafhængighed. Den socialdemokratisk-radikale regering så her en spinkel mulighed for at bevare mest mulig magt på danske hænder, og begge parter var interesserede. Resultatet blev en uklar blanding af fi ktion og virkelighed. Danmark skulle fortsat betragtes som en selvstændig og neutral stat og kunne derfor også beholde både hær og fl åde. Det var ren teori, virkeligheden var at Danmark havde mistet sin selvstændighed. Det vigtige fra dansk side var imidlertid, at man ved at gå ind på denne tankegang kunne undgå militært styre og bevare den demokratiske samfundsform. Både regeringen, rigsdagen med folketing og landsting og de danske domstole skulle fungere som hidtil. Der ville ikke blive tale om nazistisk lovgivning og retsforfølgelse, og al politimyndighed skulle blive på danske hænder. Fra tysk side var man meget interesseret i sådan en ordning, ikke mindst fordi den betød sparede ressourcer til kontrol og administration. Hermed var grundlaget for de kommende års samarbejdspolitik lagt. Den var, som de følgende år viste, en skrøbelig konstruktion med mange gråzoner og få rene linjer. Befolkningen blev kun orienteret i brede træk. I løbet af formiddagen blev der gennem radio, plakatopslag og avistryk udsendt en erklæring fra konge og regering, som blot meddelte, at regeringen under protest havde besluttet at ”ordne landets forhold under hensyn til den besættelse, der har fundet sted”. Bag kulisserne arbejdede regeringen på at få Venstre og Konservative med i en samlingsregering, så det politiske fundament for den nye situation kunne Operation Weserübung Britiske bombefl y angreb fl ere gange de tyske fl ybaser i Ålborg. Her er en dansk virksomhed blevet ramt Urskiven fra et nedskudt britisk fl y 7
8 Alsangsstævne sommeren 1940 blive så bredt som muligt. Det lykkedes, men de to oppositionspartier krævede, at regeringen alene påtog sig ansvaret for kapitulationen den 9. april. Tilpasning Krigens udvikling efter Danmarks kapitulation var ikke opmuntrende. En måned senere, 10. maj 1940, rykkede store tyske hære ind i Holland, Belgien og Frankrig. Felttoget udviklede sig til en total triumf for den tyske lynkrigstaktik. Store britiske hærstyrker måtte over hals og hoved evakueres fra Dunkerque, og den 17. juni 1940 kapitulerede Frankrig. Hitlers Tyskland forekom nærmest uovervindeligt, og det var muligvis alene et spørgsmål om tid, før også England måtte give op. I Ålborg var man senere på sommeren vidne til krigsbegivenheder, som styrkede et sådant indtryk. Den 13. august 1940 gennemførte Royal Air Force det sidste af fl ere bombeangreb mod Ålborg fl yveplads. Angrebet blev en katastrofe med 100% tab, idet alle 11 Blenheim-fl y blev skudt ned i luften over Ålborg. Det er i lyset af disse begivenheder man skal se udviklingen i 1940. Den 9. april blev oplevet som et chok; men nu stod man, billedligt talt, snarere ved begyndelsen til en langvarig depression. Danmarks fortsatte eksistens som nation tegnede sig højst usikker i et nyt Europa underlagt et nazistisk Tyskland. Hvad nu hvis udviklingen betød at man måtte indstille sig på en besættelse, der kunne vare i generationer, som den sønderjyderne havde oplevet fra nederlaget i 1864 til genforeningen i 1920? Men afmagtsfølelsen fremkaldte også et behov for handling, både folkeligt og politisk. På det folkelige plan viste det sig i form af en stærk national stemningsbølge, der rullede hen over landet. Dens karakteristiske udtryk blev de såkaldte alsangsstævner, der på én gang udtrykte en demonstration mod de fremmede og et indbyrdes sammenhold. Det begyndte i Ålborg, hvor en komite i begyndelsen af juli måned inviterede til fællessang i en grusgrav udenfor byen. Der kom 1500 på trods af regnvejr, og den følgende søndag blev arrangementet med fædrelandssange gentaget, nu med 6000 deltagere. Herefter blev ideen taget op nærmest overalt i landet. Bevægelsen
Page 2 and 3: SPÆRRETID - hverdag under besætte
Page 4: FORORD Undervisningshæftet henvend
Page 7: 6 1. deling ved vejstjernen i Åben
Page 11 and 12: 10 Demonstration mod Danmarks tilsl
Page 13 and 14: 12 Land og Folk markerer 25 året f
Page 15 and 16: 14 B&W Diesel efter det britiske lu
Page 17 and 18: 16 Demonstranter vælter dansk poli
Page 19 and 20: 18 Danske jøder, der fl ygtede til
Page 21 and 22: 20 Istedgade i København 12. juli
Page 23 and 24: 22 Arresterede danske politifolk 19
Page 25 and 26: 24 Tyske fl y over København den 9
Page 27 and 28: 26 indkøbene af varer i udlandet -
Page 29 and 30: 28 Slumlejlighed i det indre Køben
Page 31 and 32: 30 Snapshot af den sorte børs i ar
Page 33 and 34: 32 Tørv lægges til tørre Den naz
Page 35 and 36: 34 forvarsel om et luftangreb. En a
Page 37 and 38: 36 Forlæg for scenedekoration til
Page 39 and 40: 38 Gadebål i Adelgade under folkes
Page 41 and 42: 40 Fredag d. 30. juni 1944 gik Ingv
Page 43 and 44: 42 Gestapos hovedkvarter i Shellhus
Page 45 and 46: 44 Bopa-folk angribes efter den vel
Page 47 and 48: 46 Løbesedlen ”Ti bud for danske
Page 49 and 50: 48 Illegale blade læses og diskute
Page 51 and 52: 50 Sabotagen mod Nordbjærg og Wede
Page 53 and 54: 52 Illegal plakat uden tab. Tilbage
Page 55 and 56: 54 Frihedsrådet fotograferet efter
Page 57 and 58: 56 Portræt af dansk SS-frivillig.
Page 59 and 60:
58 Nazistisk mønsterfamilie. Far i
Page 61 and 62:
60 Hverveplakat for krigstjeneste i
Page 63 and 64:
62 Torturinstrumenter anvendt af Ge
Page 65 and 66:
64 Konstrueret billedserie 1943 af
Page 67 and 68:
66 Komposition tilegnet det norske
Page 69 and 70:
68 Norske frivillige i tysk krigstj
Page 71 and 72:
70 På nazistisk side gav holdnings
Page 73 and 74:
72 BILLEDER Nationalmuseet/Frihedsm
show all

(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?