(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet

tvungent medlemskab af NS’ ungdomsafdeling. Der
blev også udstedt en lov, der påbød alle lærere at
melde sig ind i NS’ nazistiske lærerforbund. Lærernes
reaktion kom prompte. De boykottede loven, og
ca. 12.000 lærere sendte protestbreve til Quisling.
Lærernes ulydighed førte til, at 647 lærere blev sendt
til tyske arbejdslejre i Nordnorge for at skræmme de
andre lærere - men det virkede ikke. Også den nazistiske
ungdomstjeneste blev mødt af protestbreve,
mellem 200.000 og 300.000 breve blev sendt til Quisling.
I slutningen af 1942 måtte han opgive begge
love. Quislings plan om at udskrive nordmænd til tysk
tvangsarbejde blev heller ikke til noget på grund af
massiv modstand hos befolkningen.
Foragten over for Quisling og Nasjonal Samling
delte den norske befolkning i to lejre, kaldet jøssinger
og quislinger. Jøssinger betegnede nordmænd,
der var fjendtlige overfor tyskerne og NS, og quislinger
var dem som støttede nazisterne og NS. Cirka
55.000 nordmænd meldte sig ind i NS under krigen,
hvilket svarer til højst to procent af den norske befolkning.
Man forsøgte derfor ved hvervekampagner og
tvangsordninger at få fl ere medlemmer. Eksempelvis
blev alle offentlige tjenestemænd pålagt at melde sig
ind i NS, hvis de ville beholde deres arbejde.
1942 blev året, hvor nordmændene defi nitivt forkastede
nazismen og meget sigende for den stærke
norske modstand er at begrebet ”quisling” siden har
været synonym for landsforræder på alle sprog.
Hverdag i terrorens skygge
Norge var det land i hele Europa, der havde den dårligste
selvforsyning. Det betød, at Norge hurtigt kom
til at mangle livsnødvendige ting som tøj, brændsel og
mad. Hverdagen og livet i Norge var derfor præget af
større nød og mangel end i Danmark. På samme måde
som i Danmark blev der indført rationering af mange
varegrupper, og man mærkede hurtigt byrden af de
ca. 400.000 tyske tropper, der skulle bespises. Efter
1942 var det umuligt at købe kartofl er, grøntsager og
kød på det lovlige marked, og fra 1944 var mælk alene
forbeholdt børn og spædbørn. Folk søgte at imødegå
de nye udfordringer ved at ændre madvaner. Eksempelvis
begyndte man at spise måger, duer og krager
for at få kød. Men ved siden af de offi cielle kanaler
eksisterede en stor illegal handel med madvarer. Det
var bedst at bo på landet, for her havde man størst
mulighed for at producere til eget forbrug, samt sælge
eventuelt overskud. I byerne udstykkede kommunen
jord til borgerne, så de kunne supplere deres kost ved
at dyrke kartofl er, rødbeder, gulerødder og kål. Uden
disse muligheder ville nøden have været meget større.
Manglen på andre varer forsøgte man at afhjælpe
ved at bytte ydelser og ting gennem personlige netværk,
avisrubrikker og specialiserede byttecentraler.
De mest eftertragtede varer var tobak, brændevin
og fl æsk, samt sko, cykelslanger og dæk.
Et eksempel på den alvorlige forsyningssituation
og dens konsekvenser var Mælkestrejken i Oslo 8.-
9. september 1941. Strejken var rettet mod tyskerne
og omfattede specielt arbejdere i jernindustrien.
Den umiddelbare årsag var arbejdernes utilfredshed
med, at de ikke længere kunne få deres daglige
mælk på arbejdspladserne. Strejken sluttede dramatisk
med massearrestationer, undtagelsestilstand,
og domme om tvangsarbejde. Herudover blev to ledende
antinazistiske fagbevægelsesfolk henrettet, og
yderligere to mennesker døde senere i kz-lejr. Terboven
benyttede Mælkestrejken til at slippe af med
fremtrædende modstandere fra fagbevægelsen, men
forløbet illustrerer også, hvordan den tyske brutalitet
var større og mere vilkårlig i Norge end i Danmark.
Et andet eksempel på den tyske terror er udslettelsen
af byen Telavåg. Den blev jævnet med jorden i
april 1942 fordi to folk fra det tyske sikkerhedspoliti
var blevet skudt der, og fordi befolkningen var meget
aktiv i modstandsbevægelsen. Alle huse blev brændt,
De norske
ugerationer var ofte
ekstremt små
69