(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet
(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet
(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
60<br />
Hverveplakat for<br />
krigstjeneste i SS<br />
ikke i Danmark. Dengang var antidemokratiske synspunkter<br />
og bevægelser ikke så usædvanlige. DNSAP<br />
havde skilt sig ud ved at være en meget tydelig kopi<br />
af det tyske nazistparti, men andre politiske kredse,<br />
bl.a. dele af de store borgerlige partiers medlemmer<br />
og vælgere, var også påvirket af fascistisk og nazistisk<br />
tankegang. Det kunne nok være et ekstra motiv<br />
til efter krigen at rette al opmærksomhed mod de få<br />
danske nazister og stemple dem som afvigere.<br />
Frikorps Danmark<br />
Mens det aldrig lykkedes DNSAP at bryde igennem<br />
som politisk massebevægelse, havde partiet til gengæld<br />
en vis succes med sine anstrengelser for hverve<br />
danske til tysk krigstjeneste i SS. Danmarks størrelse<br />
taget i betragtning var det et betydeligt antal unge,<br />
som DNSAP var med til at sende til fronten. I alt mellem<br />
6.000 og 7.000 danskere kom i tysk krigstjeneste,<br />
heraf var de 1.500 hvervet gennem det tyske mindretal.<br />
Antallet af faldne var ca. 2.000. Hvervningen<br />
begyndte i 1940, men den tog først for alvor fart med<br />
oprettelsen af Frikorps Danmark efter Hitlers angreb<br />
på Sovjetunionen i juni 1941. Den danske regering besluttede<br />
som led i samarbejdspolitikken at give efter<br />
for tyske krav og tillade hvervningen. Offi cerer i den<br />
danske hær, som måtte ønske at melde sig, fi k endda<br />
stillet gunstige betingelser i udsigt for at genindtræde<br />
i hæren efter endt fronttjeneste. For at skaffe så<br />
mange frivillige som muligt blev det i DNSAP’s propaganda<br />
fremhævet, at frikorpset var ”upolitisk og rent<br />
dansk”. Som en yderligere understregning af denne<br />
påstand blev Frikorps Danmark sat under kommando<br />
af oberstløjtnant C.P. Kryssing, der ikke var nazist.<br />
Men allerede mens korpset var under uddannelse<br />
og træning i Tyskland og Polen, blev den nazistiske<br />
dominans i korpset tydelig. Halvdelen af de frivillige<br />
var medlemmer af DNSAP, og historikerne skønner,<br />
at langt fl ere, nærmere tre fjerdedele, var af nazistisk<br />
overbevisning. De brød sig ikke om betegnelsen ’upolitisk’,<br />
og i februar 1942 kogte gryden over: ”I morges<br />
var gangene i vor kompagnibygning overmalet med<br />
opråb som f.eks. ’Ned med demo kraten Kryssing’...<br />
Mægtig ballade”. Sådan skrev en frikorpsmand i sin<br />
dagbog. Der var nærmest mytteri, og det endte med,<br />
at Kryssing blev udskiftet med en dansk SS-offi cer.<br />
Det var den allerede omtalte C.F. von Schalburg, en<br />
renlivet nazist. Det, som danske nazister og ikke-na-<br />
zister var fælles om i Frikorps Danmark, var først og<br />
fremmest en antikommunistisk indstilling. Nogle så<br />
også felttoget mod Sovjetunionen som en mulighed<br />
for at hjælpe Finland med at få revanche for Sovjetunionens<br />
angreb i 1939.<br />
Ilddåb og dansk orlov<br />
I maj 1942 kom Frikorps Danmark i kamp for første<br />
gang, ved Ilmen-søen i Rusland, hvor 100.000 tyske<br />
tropper var omringet. Det danske tabstal i disse kampe<br />
var 73 døde og 274 sårede. Blandt de faldne var<br />
von Schalburg, og kommandoen overgik til en anden<br />
dansk offi cer, K.B.Martinsen. Også han var en fremtrædende<br />
nazist.<br />
I begyndelsen af august blev Frikorps Danmark<br />
trukket ud af kampene ved Ilmen-søen, og som en<br />
anerkendelse for sin indsats fi k korpset bevilget en<br />
hel måneds samlet orlov i Danmark. Det var samtidig<br />
en anledning til at gøre propaganda for hvervningen.<br />
Frikorps Danmark ankom til Københavns Hovedbanegård<br />
den 8. september 1942 og gik propaganda-<br />
march gennem byen til Kastellet. De 850 uniformerede<br />
frikorpsmænds tilstedeværelse i gadebilledet<br />
gav politiet nok at se til. Både i København og i de<br />
forskellige byer, som de enkelte frikorpsmænd efterhånden<br />
rejste hjem til. Det kom til en række voldelige<br />
episoder. I samtidens bevidsthed var der ingen tvivl<br />
om, at det var frikorpsmændene, der provokerede og<br />
selv søgte balladen. Men i mange tilfælde var de involverede<br />
civile personer ikke slet så sagesløse, som<br />
de bagefter gav udtryk for over for politiet.<br />
Det var frikorpsmændene forbudt at bære skydevåben<br />
under orloven – hvad ikke alle dog rettede sig<br />
efter. En af de alvorligere episoder fandt sted i Odense,<br />
hvor en frikorpsmand, der om aftenen var på vej<br />
hjem med sin kone, havde set, at en anden frikorps-<br />
mand var i knibe over for et opløb. Han trak sin pistol<br />
for at sprede opløbet, men bagefter fulgte folk efter<br />
ham med råb som: ”Nu skal vi se, hvor han bor!” Hans<br />
kone begyndte at græde, og manden tog igen pistolen<br />
frem og affyrede to skud mod forfølgerne på 8-10<br />
skridts afstand, hvorved to af dem blev såret.<br />
Overladt til sig selv i en fjendtligt indstillet befolkning