(VERDAG UNDER BES TTELSEN - Nationalmuseet

34
forvarsel om et luftangreb. En anden var ved Tivolis
100 års fødselsdag i 1943. Her kunne københavnerne
for første gang i tre år nyde et festfyrværkeri ved nattetide.
Statens Civile Luftværn
Allerede i 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet
for at imødegå en ny trussel: angreb fra luften. Luftværnets
opgaver var mange: at alarmere hvis et luftangreb
var undervejs, planlægning af beskyttelsesrum.
Evakuering af byer, der kunne tænkes at blive
udsat for angreb. Slukning af ildebrande og hjælp
til tilskadekomne skulle forberedes. Sidst men ikke
mindst skulle personer, der blev hjemløse ved bombeangreb,
også kunne genhuses.
Hvis Danmark blev ramt af et luftbombardement,
skulle man være klar med en massiv hjælp til befolkningen.
Det krævede imidlertid, at mange mennesker
var klar til at gøre en indsats.
Der blev derfor skabt mulighed for, at lokale politimestre
kunne indkalde unge mænd til Civilbeskyttelsen,
normalt kaldet CB. Derudover eksisterede der
andre hjælpekorps og organisationer, der også skulle
træde til. Et eksempel var Den frivillige Luftmeldetjeneste.
Tjenesten bestod af 8.000 frivillige, der ville
være klar med kikkerter og melde om mistænkelige
fl yvemaskiner til luftmeldecentraler. Desuden stillede
Spejderkorpset med 4.000 drenge og unge mænd. De
skulle være sendebude i en krisesituation. Endelig
spillede Danske Kvinders Beredskab, som blev oprettet
i 1939, en vigtig rolle. Beredskabet skulle være
klar til at hjælpe danskere, hvis hjem var blevet ødelagt
af bomber.
Beskyttelsesrum og husvagter
I Danmark manglede man imidlertid beskyttelses-
rum, hvor befolkningen kunne søge tilfl ugt ved et
luftangreb. Det blev derfor besluttet, at sådanne rum
skulle indrettes i alle boligblokke. Man begyndte også
at etablere beskyttelsesrum i parker og på andre offentlige
steder. Et eksempel er Tivoli, hvor der i maj
1940 blev gravet tilfl ugtsrum til 20.000 mennesker.
For at sikre at folk kunne komme i dækning i tilfælde
af luftangreb, blev der udnævnt 120.000 husvagter
i de danske etagebyggerier i besættelsesåre-
ne. Deres opgave bestod blandt andet i at sørge for,
at beboerne kom i beskyttelsesrum, når luftalarmen
lød. Husvagterne skulle også sikre, at lofter og pulterkamre
blev ryddet. Det skulle forhindre eventuelle
brande i at brede sig.
Efterhånden som krigen skred frem vænnede befolkningen
sig til, at der kun sjældent blev bombet i
Danmark. Oftere og oftere blev luftalarmen ignoreret.
I stedet gik man i fl ere tilfælde udendørs for at se efter
hvad der skete. Det kunne imidlertid være livsfarligt.
Det skete, at allierede piloter ved fejl bombede de forkerte
steder. Der var eksempler på, at piloter i god
tro smed deres bomber 50 km fra deres mål. Andre
gange kunne piloter ikke fi nde deres mål i Tyskland,
og smed derfor bomberne efter mindre betydningsfulde
mål i Danmark.
Det største allierede fejlangreb skete i august
1942, hvor det var et skibsværft i Flensborg, der skulle
have været bombet. 293 sprængbomber og 4.500
brandbomber blev smidt over Sønderjylland med
store materielle skader til følge. Heldigvis boede der
ikke særligt mange mennesker i det område, der blev
bombet. Derfor var det kun meget få mennesker der
blev såret og ingen blev dræbt.
Normalt var det modstandsbevægelsen, der
sprængte fabrikker i luften i Danmark. Men der var
undtagelser. Det mest kendte luftangreb på en fabrik
er præcisionsangrebet på B&W Diesel, der lå
i København, og producerede motorer til tyskerne.
Otte bombefl y angreb ved nattetide, og kastede 32
sprængbomber. Det var ikke kun fabrikken der blev
ramt, men også de lejligheder der lå omkring B&W.
Da angrebet var overstået, lå otte mennesker døde
og 68 sårede. Det var ikke alle bomber, der var eksploderet.
Det berørte 2.000 beboere, der ikke kunne
vende hjem, før de ueksploderede bomber var blevet
demonteret.
Spærretid
Det var ikke altid lige let for tyskerne at sikre ro og
orden. Hvis modstandsbevægelsen eller andre havde
gjort noget mod tyskerne, skete det at befolkningen
blev straffet med spærretid. Det betød, at man ikke
måtte færdes på gaden i en bestemt tidsrum om aftenen
i bestemte byer eller bydele. Normalt varede