Til nærmeste udgang – - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Til nærmeste udgang – - Elbo

20. november 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening

Til nærmeste udgang

Fyringsrunder gør ondt. Ikke kun på den, der må finde udgangsdøren,

men også på de ledere og medarbejdere, der bliver tilbage.

Side 3

21


Leder

Lille skridt i rigtig retning

Efter adskillige års indsats for at skaffe en bedre

økonomi til psykologuddannelsen på universiteterne

begynder tingene omsider at rykke

på sig. Der er indgået forlig på Christiansborg

mellem regeringen og oppositionen, så

vi i en treårig periode vil se en forøgelse af

økonomien på den laveste taxametertakst.

Også basismidlerne får et nøk opad.

Både de studerendes repræsentanter og de

universitetsansatte forskere og undervisere

har peget på problemet med for små bevillinger

til psykologstudiet. Glædeligt derfor,

at folketingspolitikerne har lyttet.

I forhold til psykologi er det bydende nødvendigt

at fokusere på antallet af studerende

på undervisningsholdene, så der skabes sammenhæng

mellem faget og dets rammer. Vi

ved også noget om at lære af egne erfaringer.

Opgaveskrivningen er essentiel i en forskningsbaseret

uddannelse, for det er her, man

får tid til fordybelse. Her er der lagt alt for

megen vægt på kontrol og alt for lidt på, at

opgaveskrivningen er et glimrende udgangspunkt

for den læring, der foregår gennem

feedback. Hvis der ikke er tid nok, spilder

man megen læring.

Vi mødes med et forståeligt krav om evidens

i mange sammenhænge. Men evidens

er altså et videnskabeligt begreb, der har sine

klare afgrænsninger og betyder, at vi videnskabeligt

kan dokumentere noget. Evidens

er uløseligt knyttet til forskning og videnskab.

Derfor skal vores uddannelser indrettes

derefter, og derfor kan skal man ikke løse

et stort undervisningspres ved at maksimere

på antallet af undervisere, der ikke får stillet

tid til forskning til rådighed. Vi skal have ansat

flere fastansatte underviserer for at forøge

den forskningsbaserede undervisning.

Finansieringen af vores grunduddannelse

består af basismidler, taxametermidler, eksterne

forskningsmidler og ”øvrige”. Logikken

omkring basismidlerne er, at der skal være

et fast fundament at gå ud fra, som knytter

sig til universitetsuddannelsers særkende:

forskning. Taxametersystemet handler groft

sagt om, hvor mange kandidater der bliver

uddannet således at jo højere antal kandidater,

des større indtægt.

Gennem denne ordning skaber centraladministrationen

sig en vis form for styring.

Det er et vilkår. Det er ideelt set også fint, at

vi på denne måde kan dokumentere, at vi bidrager

til at løse en samfundsopgave. Problemet

et, at man fra brede politiske kredse

ikke vil værne om sin egen model og den filosofi,

der ligger bag den. McKinsey-rapporten

pegede tidligere dette år på, at der er behov

for en stigning på den laveste taxametersats

på godt 11.000 kr. pr. studerende pr.

år. Forliget på Christiansborg indebærer imidlertid

langt mere beskedne stigninger, således

at man i 2012 når op på ca. 5.000 kr. Hertil

kommer regulering af basismidlerne.

Selv om systemet kan være godt nok, læderes

det altså af underfinansiering. Det har

betydet, at man har skullet hente de manglende

penge fra basismidlerne, dvs. de penge,

der skulle finansiere forsk ningen, over til

undervisning eller kandidatproduktion. Det

bliver lidt som at fodre hunden med sin egen

hale, for ved at hente pengene på basismidlerne

sætter man finansieringen af forskningen

under pres. Altså nedprioriteres forskningen,

hvad der selvfølgelig er uholdbart.

Det er års pres og opmærksomhed, der nu

fører til et lille skridt i den rigtige retning.

Det skal vi selvfølgelig hilse velkommen, men

samtidig holde fast i, at ønsker man at bryste

sig af at have universiteter i verdensklasse,

så kræver det om end ikke verdens økonomi,

så dog et anstændigt fundament at uddanne

kom mende psykologer på, så de kan

leve op til kravet om kompetent kunnen.

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E­mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E­mail: p­nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Mille Madsen, journalist (vikar)

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901­7089

Produceret af:

Elbo Grafisk A/S, Fredericia

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.

Trykoplag: 8.800 ex.

Medlem af

Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Alle fotos: BAM/Scanpix

Jobannoncer 2009

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider:

176 x 237 mm:

Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

23 30/11 18/12

1 4/1 22/1

2 18/1 5/2


Når kollegerne bliverFYRET

Arbejdsmarked Af Dorthe la Cour

I kølvandet på den globale finanskrise er fyringsrunder blevet

hverdagskost i virksomhederne. Det har ikke kun konsekvenser for de

opsagte, men også for lederne og for de medarbejdere, der bliver tilbage.

I går var du til møde med ham, hvor I sammen planlagde,

hvordan projektet skulle køres. I dag er hans kontor tomt,

hans navneskilt taget ned, og han findes ikke længere på firmaets

mailingliste. Hans navn optræder heller ikke længere

på organisationsplanen, og du har fået overdraget et par af

hans arbejdsopgaver, som du nu skal løse.

Science fiction? Nej, det er virkelighed for mange medar-

bejdere i danske virksomheder, som har mærket den globale

krise lufte godt og grundigt ud i medarbejderstaben. Svigtende

efterspørgsel, økonomisk nedtur og ingen sikre fingerpeg

om, hvornår tilstanden vender, gør det nødvendig for

virksomhederne at stramme livremmen ind.

Det gør ondt på de opsagte, som i kortere eller længere tid

skal forholde sig til en arbejdsfri periode. Men det gør også

Psykolog nyt • 21 • 2009 3


ondt på de medarbejdere, der bliver tilbage i virksomheden.

Og der opstår usikkerhed om, hvorvidt der kommer yderligere

fyringsrunder og hvem, der i givet fald bliver ramt. Men

mennesker reagerer forskelligt på disse situationer.

- Som psykolog ser jeg mange flere nuancerede reaktioner,

end jeg ser entydighed, fastslår erhvervspsykolog Kit Sanne

Nielsen.

- Det er faktisk først, når det kommer rigtig tæt på, at der

kommer en egentlig reaktion. Hvis du sidder i en servicevirksomhed

i København og hører om en produktionsvirksomhed,

der har det svært i det nordjyske, så vil du nok have empati

med virksomheden og dens ansatte, men det vil ikke betyde

så meget for dig. Men når det rykker ind i din egen branche,

bliver du bekymret, for her kan du identificere dig med

det. Det kommer tættere på, og du kan spejle dig i situationen.

Du bliver personligt påvirket, og du tænker: Mon dette

også rammer mig?

- Alle i en virksomhed bliver ramt af en opsigelsesrunde.

Hvordan og hvor meget man rammes, afhænger af den enkeltes

egen håndtering og indre billeder af konsekvenserne

af opsigelserne. Desuden vil den måde, virksomheden gør

det på, være medvirkende til, hvordan den enkelte tackler si-

4 Psykolog nyt • 21 • 2009

tuationen. Der findes ingen perfekt opskrift på at sige farvel

til medarbejdere, men der er en række dilemmaer, som både

virksomhed og medarbejdere må håndtere i en sådan proces.

For eksempel om opsigelsesprocessen skal gå hurtigt eller

langsomt, og om og i hvor høj grad der skal ydes hjælp til de

opsagte medarbejdere til at finde et nyt job.

Lederens ansvar

De fleste virksomheder vælger en hurtig opsigelsesproces af

hensyn til både virksomheden og de medarbejdere, der bliver

tilbage. Men selv om processen er hurtig, betyder det ikke,

at det er hurtigt overstået:

- Det er vigtigt at huske på, at topledelsen ofte har kendt

til en opsigelsesrunde i længere tid. De har haft tid til at bearbejde

den, og desuden har de en eller anden form for direkte

indflydelse på beslutningerne. Sådan er det ikke nødvendigvis

for de ledere, som skal føre beslutningen ud i livet,

siger Kit Sanne Nielsen.

Fra sin hverdag kender hun alt til det pres, lederne oplever,

og til følgerne af det.

- Lederen er ansat til blandt andet at føre opsigelser ud i livet,

men det er rigtig ubehageligt for ham. Det er hårdt at


FAKTA Psykologer og ledighed

skulle besegle en andens skæbne og fortælle den svære besked.

Lederen skal fyre folk, som han måske selv har været

fuldt tilfreds med, og det sker også, at lederen ikke er enig i

beslutningen, der er truffet af topledelsen, men det kan han

af loyalitets hensyn selvfølgelig ikke give udtryk for.

- Nogle af de medarbejdere, der bliver tilbage i virksomheden,

har dårlig samvittighed og føler måske endda skyld,

når en kollega bliver sagt op. Nogle af de overvejelser, de gør

sig, er, om de har bidraget til opsigelsen? Har de sagt et eller

andet, som har været medvirkende til, at den pågældende

kollega blev opsagt? Har de en andel i det? Kunne de have

gjort noget for at hjælpe den kollega, som måske ikke var så

dygtig?

- Det er tid til selvransagelse. Medarbejderne bliver kede

af det og føler utryghed opsigelsen kunne jo måske lige så

godt have ramt dem selv. Og så synes de ofte, at det er synd

for den opsagte.

- Jeg har set det mange gange. Opsagte kolleger, som folk

dybest set ønsker hen, hvor peberet gror, får alligevel sympati

i det øjeblik, de bliver fyret. Som mennesker skaber vi bånd

til andre, så selv om man godt kan se fornuften i en opsigelse,

så bliver man alligevel vred og frustreret på kollegaens

vegne. Båndene brydes, og det gør jo ondt. Medarbejdere kan

altid finde et eller andet at udsætte på processen. For følelserne

kommer naturligt nok i kog, og man ser så mest det

negative i forløbet, siger Kit Sanne Nielsen.

Nice to know

Der findes ifølge erhvervspsykologen ikke en perfekt opskrift

på at opsige medarbejdere og samle organisationen op igen.

Hver virksomhed må tage udgangspunkt i dens egen kultur

og værdisæt og derudfra fastlægge spillereglerne. Information

er altid en vigtig ingrediens, men det er ikke mængden

af information, det kommer an på.

- I en opsigelsessituation er der tendens til, at medarbejderne

ikke lytter primært med ørerne, men snarere med maven,

og den hører man ikke særlig godt med. Virksomheden

kan give en masse information og alligevel opleve en række

misforståelser. Dybest set må virksomheden gøre op med sig

selv, hvem den vil tage mest hensyn til. Baggrunden for opsigelserne

skal ikke være offentligt kendt, for der er et hensyn

at tage til den opsagte. Omvendt har de øvrige medarbej-

Trods tidernes ugunst oplever ikke mange psykologer at blive prikket ud.

Læs om beskæftigelsessitua tionen for psykologer i artiklen side 24.

dere brug for at vide, hvad det overordnede udgangspunkt

for opsigelserne har været.

Kit Sanne Nielsen foreslår, at virksomhederne udarbejder

en beredskabsplan, som man følger ved opsigelsesrunder.

Det er afgørende, at virksomheden i overskrifter melder

ud, hvilke hensyn der ligger til grund for opsigelserne, men

samtidig skal den også oplyse om, hvordan processen er, og

hvilke hensyn der bliver taget. For eksempel er det en god idé

at understrege, at man af hensyn til de opsagte ikke går nærmere

ind i de enkelte opsigelser.

Den fælles historie

Det er Kit Sanne Nielsen erfaring, at beslutningen om, hvem

der skal opsiges, og hvem der skal blive i virksomheden, væsentligst

sker ud fra overvejelser af to forskellige forhold. For

det første markedsforholdene, dvs. hvilke funktioner virksomheden

ikke længere har brug for. For det andet medarbejderkompetenceforholdene,

dvs. hvordan den enkelte medarbejders

faglige kompetence og samarbejdskompetence er

og svarer til virksomhedens behov.

- Den enkelte person vil på et eller andet plan opleve sig personligt

ramt af en fyring. Også selv om han får en forklaring

om, at det skyldes, at virksomhedens indtjening er faldende.

Der kan sagtens også ligge nogle vurderinger af den enkeltes

adfærd eller type bag en fyring, men at sige farvel, fordi markedet

er i bund, rammer ikke i hjertekulen på samme måde

som at få at vide, at man bliver fyret, fordi der er noget forkert

ved én som menneske, anfører Kit Sanne nielsen.

- Det er mere ordentligt af ledelsen at sige til omverdenen,

at opsigelsen skyldes nedgangstider. På den måde kan det

blive en bedre historie for den fyrede. For når man sidder ved

sin næste ansættelsessamtale i en anden virksomhed, bliver

man altid spurgt om, hvorfor man blev opsagt, og der bliver

taget referencer så historien skal hænge sammen

Det er ikke kun i relationen til den opsagte medarbejder,

at der skal skabes en historie. Den ny virkelighed skal italesættes

i hele virksomheden, men det kan ikke ske fra den ene

dag til den anden.

- Virksomhederne er blevet rigtig gode til at træffe beslutninger

og føre dem ud i livet. Det kniber lidt mere med det

efterfølgende forløb. Organisationen har brug for at slikke

sine sår, sige farvel til de tidligere kolleger og sige god dag til

Psykolog nyt • 21 • 2009 5


en ny virkelighed. Det er vigtigt at pleje medarbejderne ordentligt

i denne fase det er ligesom med et fysisk sår, hvis

du plejer såret ordentligt, går der ikke betændelse i det, og

healingprocessen bliver god.

Tidligere var det ikke usædvanligt, at der i kølvandet på

opsigelser var en række medarbejdere, der selv valgte at forlade

virksomheden. Det har krisen dog sat en midlertidig

stopper for:

- Folk bliver, hvor de er. Det er en helt naturlig menneskelig

reaktion i en krisetid at holde fast i det, man har. Medarbejderne

bliver meget disciplinerede, og man gør mindre

vrøvl. Folk er mere nervøse for at fremstå som utilfredse. De

løber ikke lige et lille ærinde i arbejdstiden de bliver på arbejdspladsen

og er til rådighed af frygt for, at nogen skal mene,

at de ikke passer deres arbejde eller er ineffektive. De passer

deres job og arbejder for deres løn, og de er endda tilbage-

6 Psykolog nyt • 21 • 2009

I en opsigelsessituation er der tendens til, at medarbejderne

ikke lytter primært med ørerne, men snarere med

maven, og den hører man ikke særlig godt med.



holdende med at bruge de privilegier, som virksomheden

måske giver dem.

Reaktionsfasen

Efterspillet oven på en opsigelsesrunde varer typisk fra et antal

uger op til nogle måneder. Mange medarbejdere bliver

mere tillukkede og stille i reaktionsfasen, mens andre brokker

sig mere end ellers. Motivationen til at udføre sit arbejde

kan falde, og utryghed, usikkerhed og angst er følelser, der

dagligt kan melde sig. Kan det også ske for mig? er en almindelig

tanke blandt medarbejderne.

- Vi mennesker har forskellige reaktionsmønstre, nogle er

mere tykhudede, mens andre er mere tyndhudede. Vi antager,

at det ligger i folks temperament som en del af deres

grundlæggende særtræk. De tykhudede har en mere flegmatisk

tilgang og kan bevare hovedet mere klart. De har fordelen

af at kunne se tiden an og være mere velovervejede, men

de har også en risiko for at vente for længe. De tyndhudede

reagerer hurtigere og bliver lettere påvirkede i situationen.

- For begge typer gælder det, at de befinder sig i et copingspektrum,

en slags handlingsrum, og hvis de kommer uden

for det, sættes et ellers godt handleberedskab ud af kraft. Og

i den tilstand er man ikke i samme grad i stand til at foretage

hensigtsmæssige og fornuftige valg, fastslår Kit Sanne Nielsen.

Uanset om opsigelsesprocessen er lang eller kort, så er der

en separationsproces, som alle i virksomheden skal igennem.

Mænd og kvinder tackler typisk en sådan situation forskelligt.

En virksomhed med en overvejende maskulin kultur

lægger op til en hurtig proces og klare udmeldinger. I andre

virksomhedskulturer er processen mere dialogbaseret.

Mænd vil gerne hurtigt videre, de vil handle, mens kvinder

gerne vil forstå og kommunikere. Men det betyder ikke,

at mændene ikke reagerer. Mænd kommunikerer bare ikke

om de ting, de bekymrer sig om. De tager for eksempel et

ekstra glas rødvin og sover dårligt om natten. Kønsopdragelsen

slår også igennem her drenge skal klare det selv, mens

pigerne kan bruge hinanden, men situationen er lige sårende

og smertefuld for begge køn. Også her betyder det meget at

have et socialt netværk at dele sine bekymringer med. Kvinder

er bedre til relationer, også på arbejdspladsen, og det betyder,

at de ofte klarer sig bedre.

Dorthe la Cour, journalist


Noget nyt

at klikke på

Et besøg på www.danskpsykologforening.dk

er et besøg på en hjemmeside,

der har gennemgået en

større skønhedsoperation, så den

kan leve op til de stadigt stigende

krav, udviklingen på internettet

stiller til den gode hjemmeside.

Besøg siden, kig på det nye design

med topmenu og en masse

kighuller ind til sidens indhold. Se

den nye kalenderfunktion, som vil

holde brugere opdateret om aktuelle

aktiviteter i foreningen og

glæd dig til, at siden løbende vil

blive udbygget med flere forbedrede

og nye funktioner.

Webredaktionen


ET

BJØRNESPOR

I LIVET

8 Psykolog nyt • 21 • 2009

Rejsebrev Af Anders Kjærgaard


PrIVAtfotoS

Vejen fra studiestart til eksamensbevis

behøver ikke være snorlige. Da Anders

Kjærgaard efter tre års psykologistudier

trængte til en pause fra bøgerne, var det

tid til at forfølge drømmen om at blive

medlem af Siriuspatruljen.

Det begyndte i september 2008 med optagelsesprøver. Ud af 50 ansøgere

mellem 20 og 30 år, alle ugifte, blev 35 indkaldt til muskel-, løbe,

svømme- & koordinationsprøver, helbredsundersøgelse samt en række

interview med tidligere Siriusfolk. Herfra gik 15 videre til nye fysiske test,

psykolog- og intelligensprøver, samarbejdsøvelser og interview med psykologer

fra Forsvaret.

I november 2008 begyndte syv af os på det såkaldte forskoleforløb, en

8 måneders uddannelse bestående af kurser, der skal forberede os til tjenesten

i Grønland. Der var kurser i våben, symaskine, sanitet, rendegraver,

dyrlæge, hundeskole, speedbåd, madlavning, vintertræning på Grønland,

teknikskole m.fl. Undervejs blev der sorteret yderligere, og så var vi

fem tilbage, der 16. juli 2009 blev sendt af sted til Grønland som nye medlemmer

af Siriuspatruljen.

Selve tjenesten ved Siriuspatruljen varer 26 måneder, kun afbrudt efter

et år af en enkelt uges ophold på Island, hvor man skal til tandlægekontrol.

Man kommer ikke til Danmark, medmindre man bliver alvorligt

skadet eller mister et nærtstående familiemedlem, dvs. forældre eller søskende.

Man skal derfor gøre sig grundige overvejelser over, om man er

villig til at undvære familie og venner i mere end to år. Kærester er selvsagt

en udfordring, men det er før set, at det holder. Dog nærmere undtagelsen

end reglen.

For mig var der ingen tvivl. Jeg har altid været fascineret af det arktiske

miljø og fysiske og mentale udfordringer. Udsigten til og udfordringen

i et ophold i verdens største nationalpark, hvor temperaturen kan nå

ned på minus 55, og hvor man i selskab med elleve gode kammerater, 85

glade slædehunde, enestående rå og uspoleret natur skal få et minisamfund

til at fungere, gjorde det til et nemt valg.

Et år ved Sirius

Siriuspatruljen er Danmarks militære tilstedeværelse i Nordøstgrønland

og har hovedsæde på Daneborg, midt på østkysten af Grønland. De primære

opgaver er suverænitetshåndhævelse og overvågning af operationsområdet,

og der patruljeres ca. otte måneder om året. Enten med slæde,

skib eller fly. Endvidere føres der som politimyndighed kontrol med

Psykolog nyt • 21 • 2009 9


ekspeditioner og fredningsbestemmelser samt ydes støtte til

videnskabelige undersøgelser.

Tjenesten ved Sirius foregår i en ganske bestemt årscyklus,

hvor det meget af tiden er vind og vejr, der dikterer arbejdsopgaverne.

Fra medio juni til ultimo august, er der stort set

isfrit i fjordsystemerne syd for Danmarkshavn og snefrit på

land, og det er her, den vigtige depotudlægning til slæderejserne

foregår, især ved skib.

Omkring 1. september ’lukker’ kysten, som det hedder på

disse kanter, og så er vi kun tolv mand tilbage på Daneborg,

der overvintrer indtil næste sommer. Tiden frem mod den

første slæderejse bruges på forberedelse til denne, fod- og

sejlpatruljer samt stationsarbejde på Daneborg. Der er seks

slædehold ved Sirius, hver rådende over 14 hunde, som det

enkelte hold har ansvaret for at træne, dressere, fodre og i øvrigt

sørge for har det godt.

Omkring 1. november begynder slædesæsonen og efterårsrejsen.

Den varer indtil juleaften og varierer i længde fra

ca. 700 til 1500 km. Den følgende halvanden måned bruges

på at reparere, udbygge, tælle op og vedligeholde. Både hunde,

mand og station. Fra omkring 20. januar begynder så den

lange forårsrejse. Den varer indtil først i juni og varierer i

længde fra ca. 1500 til 3500 km. Så starter sommeren og depotudlægningen

igen, et nyt hold siriusfupper ankommer til

kysten, et andet hold tager hjem, og så er cirklen fuldendt.

Den første tid

Sammen med fire andre fupper startede jeg ud med at åbne

stationen Ella Ø, der danner base for sommerdepotudlægningen

i sydområdet. Vores job bestod i at få tilkoblet strøm

og klargjort bådene til sejlads samt udbedre de skader, der

var kommet i løbet af vinteren. Vejret var i top, så vi kunne

gå rundt i t-shirt og nyde den grønlandske sommer og midnatssolen.

Sidstnævnte krævede noget tilvænning, da man

’glemmer’, at man er træt, og kan have svært ved at falde i

søvn. Det kom dog efterhånden helt naturligt efter en arbejdsdag

på 14 timer.

Vi fik også lejlighed til at sludre med de to ældre fupper,

der havde kommandoen, og stille alle de dumme spørgsmål.

Ét er, hvad vi havde øvet under hjemlige forhold. Nu var vi

landet midt i vores nye tilværelse og skulle være skarpe. Det

var interessant at lære dem nærmere at kende, og de virkede

på trods af vildmandshår- & -skæg og vejrbidte ansigter meget

afbalancerede, rolige og langt fra udbrændte, om end de

erkendte, at de snart trængte til ny stimulering fra andre miljøer.

Jeg kunne efterfølgende ikke lade være med at tænke

over den udvikling, vi nye selv kommer til at gennemgå. 26

måneder i disse omgivelser gør noget ved folk, det er sikkert.

Det er et generelt træk ved folk heroppe, at de er yderst dedikerede,

føler stort ansvar for deres opgave og i det hele taget

er meget til stede i nuet. Samtidig er der altid en hjælpende

hånd, hvis man møder udfordringer større, end evnerne

rækker, og altid er der nogen, der vil lytte, ikke bare høre efter.

Tolerance er andet nøgleord. Vi er det meste af året kun

tolv mand, der skal få det hele til at fungere, og alle er vi forskellige.

Det skal der være plads til, også selv om det indebærer,

at man skal sluge nogle kameler undervejs.

Efter en uge gik turen med fly videre nordpå til Daneborg,

mit nye hjem. Her får man som ny fup tildelt en række ansvarsområder,

som man skal varetage,

når man er på stationen. I

alt er der ca. 20 større

eller mindre ansvarsområder.

Til hvert område

er tilknyttet en ny

og en gammel fup (yngste- og

ældstemanden), så der i bed-


ste mesterlærestil sker en optimal overlevering i løbet af året.

Heroppe er det erfaringen, der tæller.

Selv skal jeg de næste to år have ansvaret for provianten

(herunder daglig forsyning til køkkenet samt planlægning af

depotudlægninger), VVS og vandforsyningen (som foregår

via et osmoseanlæg, der omdanner saltvand til drikkevand)

og endelig læge. Forudsætningerne for at bestride opgaverne

kom mer dels fra forberedelseskurserne, dels den vigtige overlevering

og endelig andetsteds erhvervede personlige kompetencer.

En del af stationstjenesten foregår også i køkkenet. Er det

i sommerperioden, hvor der er besøgende teknikere på stedet,

kan der være over 30 mennesker, og så er der nok at se

til. Jeg fik som velkomstgave kokketjansen dagen efter min

ankomst, og den står på en uge ad gangen. Der er ganske bestemte

regler for, hvor mange lune retter og friskbagte brød

der skal være, så man skal stå tidligt op, hvis man skal nå det

hele. Har man ikke lært at lave mad, før man kom herop, lærer

man det helt naturligt, når man har køkkentjansen. Kokkens

mad må i øvrigt aldrig kritiseres.

Nøgleord: natur og samarbejde

En typisk hverdag på stationen kan se således ud: 07.45: Kokken

vækker stationen over radio. 08.00-08.30: Morgenmad.

08.30-11.30: Arbejde på de forskellige fagområder. 11.30-

12.00: Rengøring af hundegård + petning (snakke med +

kontrol af den enkelte hund). 12.00-12.30: Frokost. 12.30-

16.30: Arbejde på de forskellige fagområder. 16.30-17.00:

Fodring, rengøring af hundegård + petning. 17.00-17.30: Aftensmad.

Efterfølgende er aftenen ’fri’, som det hedder. I praksis har

man dog aldrig fri. Er der en generator, der går i stykker, eller

en pumpe, der ikke virker, kan det få fatale følger, så fejlen

skal udbedres med det samme. Endvidere er der altid noget

at lave på de forskellige ansvarsområder. Er man færdig

med de presserende opgaver, kan man altid udbedre, forberede

eller blive klogere på.

Senere på sommeren kom jeg med på depotudlægningen

for det nordligste område, som udelukkende foregår med fly.

Det blev en enestående rejse gennem et måneagtigt og snedækket

landskab med uendelige fjordsystemer og indlandsisens

mægtige bræer, som majestætisk løber ud i ishavet. Helt

specielt var det, da Hall Land-depot blev udlagt. Herfra kunne

man se Canada, og så er man vist bogstavelig talt langt

ude vestpå. Vejret var i hele perioden fint, og der var sol på,

men kølige vinde varsler om den kommende vinter. Til hvert

depot skal der udlægges proviant (til hund og mand), fuel,

slædegrejer, og hytten skal repareres og vedligeholdes, såfremt

der fx har været bjørnebesøg i løbet af vinteren. Bjørnene

bruger nemlig ikke hoveddøren til at komme ind og tager

heller ikke hensyn til, at der ikke er en bagdør!

Efter hjemkosten var det videre mod nye oplevelser, idet

jeg med fire andre skulle sejle to af vores både 150 km til et

andet depot og gå et par fodpatruljer i området. Det gik fint,

men hjemturen slog to ting fast: 1) Naturen bestemmer heroppe.

2) Samarbejde er et nøgleord. En ’sommerstorm’ på 50

knob fra nord havde ført en masse isskosser/-bjerge mod syd,

og de var tilfældigvis havnet i det farvand, vi skulle sejle igennem

på vej hjem. Det tvang os til en spændende sejlads mellem

isskosser, hvor ældstemanden måtte stå i fronten af båden

og forsøge at stage skosserne væk fra os, mens jeg forsøgte

at styre igennem islabyrinten i meget lav fart. Det lød

ikke rart, når isskosserne ramte det tynde glasfiberskrog, og

det bekræftede de utrolige kræfter, der er på spil i isfuldt farvand.

Det lykkedes os at komme igennem med fuld koncentration

og kolde fingre, og efterfølgende kunne vi nikke samstemmende

til, at det havde været en god samarbejdsøvelse.

Klargøring til slæderejser

Primo september, når depotudlægningen er overstået, bliver

slædeholdene inddelt. Det sker ved, at man til en samtale med

chefen prioriterer de andre fupper ud fra, hvem man helst vil

køre sammen med. Det kan til tider være et puslespil at tilfredsstille

alles ønsker, men som regel er alle glade. Ellers lærer

man at blive det. Opgaven kommer altid i første række.

Herefter begynder så en målrettet forberedelse mod slæderejserne,

hvor alle slædegrejer (og der er en del) skal efterses

og eventuelt fornys. Det foregår som oftest foran symaskinen,

i tømmerværkstedet eller smedjen.

Jeg kom til at indgå i Slædehold 5, og som en del af vores

forberedelse skulle vi bygge en ny slæde. Slædebyg er noget,

alle kommer igennem, enten som yngste- eller ældstemand.

Der tildeles slædeholdet en uge til at bygge slæden, og samtidig

er det for flere, i hvert fald mig, en fin måde at tilegne

sig nye færdigheder på og overtrumfe de grydeskeer eller træskåle,

der hidtil har været det ypperste, man har præsteret

inden for træproduktion.

Det skulle vise sig, at der ikke gik lang tid før slædens navn,

”Die Eisbären”, levede op til forventningerne. En fredag i oktober

blev der lige pludselig meldt ’bjørn i landbrækket’ over

radioen, og der var den så. Langsomt luskede den rundt på

Young Sund, mens den nysgerrigt snusede mod stationen. 14

dage senere kom en ny bjørn med to unger forbi, og scenariet

udspillede sig lige foran mig, hvad der virkelig var en unik

oplevelse. At se dette majestætiske dyr i sit rette miljø fik mig

til at føle mig utrolig privilegeret.

Et hundeliv

Hundene udgør en stor del af vores hverdag heroppe. Det er

dem, der skal trække slæden på slæderejserne, og derfor bruger

man også meget tid på at træne dem, vedligeholde dem

og i det hele taget bare være sammen med dem. Det er allerede

nu meget interessant at se, hvor forskellige de enkelte

hunde er, og hvordan deres respektive personlighed kommer

til udtryk.

Psykolog nyt • 21 • 2009 11


Inden for spandet er der en evig kamp om hierarkiet, og

er man ikke konsekvent over for dem, ryger de i flæsket på

hinanden ved førstkommende lejlighed. Og så er de langt fra

søde mere, men bidske og bider gerne på hunde, der ligger

ned i forvejen. Tæverne er faktisk (uden at være politisk ukorrekt!)

de værste. Vi har kun to i spandet, men de hader hinanden

af et godt hjerte og er i konstant kamp om hannernes

opmærksomhed, og når de først har fået fat i modparten, giver

de ikke slip. Vi måtte således aflyse en af de første træningsture

efter en seriøs kamp, hvor alle hunde var involveret.

Det resulterede i, at vi måtte sy fire af dem. I løbet af efteråret

har det heldigvis reguleret sig, men man skal til stadighed

passe på, at der ikke går for meget kæledyr i den, for

når alt kommer til alt, er de ’blot’ redskaber, selv om de selvfølgelig

bliver behandlet ordentligt. De er trods alt livslinjen

ude i nationalparken …

Alle hunde vurderes efter hver slæderejse ud fra flere kriterier,

fx træklyst, disciplin, temperament, rolle i spandet, fysik,

fuppegladhed osv., og med dette in mente selekteres de

bedste fra til førerhunde (og avlshunde). Generelt kan man

om disse sige, at de vælges ud fra flere kriterier, hvoraf de primære

er, at de skal have lysten til at ville løbe fremad samt

modet til at løbe foran de andre hunde. Det kan synes banalt,

men det er faktisk langt fra alle, der kan honorere det sidste.

I foråret måtte et slædehold gå foran deres hundespand hele

1000 km (!), fordi deres førerhund var psykisk træt og ikke

ville trække forrest mere. Ja, det kan altså også ske.

Refleksioner

Den første tid har været et bombardement af storslåede naturindtryk,

informationer og praktiske opgaver, og hver dag

har været alsidig og givet ny viden og nye, brugbare erfaringer.

Samtidig er forberedelserne til slæderejserne blevet intensiveret,

og der sys og reppes på livet løs. Det er på disse,

hvor det hele gerne skulle gå op i en højere enhed. Om vejret

vil!

Dagene er nu blevet mærkbart kortere, der er kommet masser

af sne, som garanterer en hvid jul, temperaturen sniger

sig ned under 25 frostgrader om natten, og havet er ved at

blive godt stift. Særlig mørket er specielt. Det er en stor kontrast

til midnatssolen i sommer, og inden oktober er forbi,

har vi set solen for sidste gang i år, før den vender tilbage i

februar. Selvfølgelig vil sneen reflektere en del lys, og Månen

og stjernerne hjælper også med at finde vej, men hvis det først

er overskyet, er der helt mørkt.

Jeg glæder mig og er samtidig spændt på, hvordan det påvirker

os ikke at se solens stråler i næsten fire måneder. Dette

og andet kan samtidig mærkes på adfærden hos de forskellige.

Hvor der i sommer herskede en mere afslappet stemning,

virker alle nu meget fokuserede, fåmælte og tydeligvis

koncentrerede om de forestående slæderejser. Selv har jeg

kunnet mærke det ved, at jeg har sat kontakten til Danmark

væsentligt i bero og er gledet ind i en rytme, hvor alting handler

om nuet, dvs. grejer, slæderuter og hunde.

Endelig er der ’noget’ med den fantastiske natur heroppe.

Især stilheden er iørefaldende! Den gør noget ved én og forfører

til at reflektere mere over tilværelsen, end man hidtil

har gjort. Sanserne skærpes, hver dag står man op til fantastiske

omgivelser, nye udfordringer og lærdom, og så kan det

for tiden være lige meget, hvad der ellers sker rundt om i verden.

Det føles, som om man forsvinder ind i en tidløs lomme,

hvor man lever i et parallelt univers langt væk fra alting,

nøjagtig som det sker fx på et skib. Når man er del af en isoleret

gruppe mennesker så langt fra alting, opblødes ens individualitet

og erstattes delvis af en fornemmelse af helheden,

og det er en ret fantastisk følelse.

Anders Kjærgaard, stud.psych., p.t. Daneborg, Grønland


Det mener jeg!

”Jeg synes, at den nye generalforsamlingsmodel

skal være levende, reflekterende

og perspektiverende, hvor

alle medlemmer, der har lyst, engagement

og gejst, kan deltage. Som det

foregår i dag, kunne man lige så godt

sidde hjemme i sin stue og afgive sin

stemme, da der aldrig er tid til en ordentlig

udredning alligevel …”. (Helgi

Rasmussen)

”Hvorfor er vi fusioneret ind i DJØF

inden 2015? Hvad betyder dette for

vores organisering på kort og længe-

Børnene fra Seest

Mange menneskers huse gik op i

røg og flammer efter den voldsomme

ulykke på fyrværkerifabrikken i Seest

ved Kolding i november 2004. En ny

rapport har samlet erfaringerne fra arbejdet

med at hjælpe familierne videre.

Konklusionen er, at børnene ofte

bliver overset, hvis forældrene også er

traumatiserede.

Der har været eksempler på PTSDsymptomer

hos børn helt ned til 6-årsalderen.

Det positive er, at det er muligt

at bearbejde kroniske PTSDsymp

tomer selv fire år efter en trau-

Psykoterapi:

Svarfrist rykket

Op mod 1500 psykologer, der arbejder

med psykoterapi, modtager i

disse dage et spørgeskema med posten.

Svarene skal danne materiale i

en omfattende dataindsamling, som

skal benyttes til international forsk-

re sigt? Vil Psykologforeningen fremover

primært være a) en underorganisering

af de privatpraktiserende

psykologer i DJØF og ramme for udvikling

af den psykologiske faglighed?”

(Dan Rasmussen)

Meningerne om Dansk Psykolog

Forenings nuværende og kommende

struktur er delte. Læs om Strukturarbejdsgruppens

overvejelser på www.

dp.dk → ’Aktuelle temaer’. Og skriv

selv et debatindlæg på hjemmesiden

med en tilkendegivelse af, hvor du

står!

jc

matiserende begivenhed. Erfaringer

viser nemlig, at det har stor effekt at

behandle de traumatiserede børn, selv

om ulykken er kommet på afstand.

Professor Ask Elklit står bag undersøgelsen

i samarbejde med Louise

Hjort Nielsen, Charlotte Staal Dinesen

og Maja Jacobsen.

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse

til Videnscenter for Psykotraumatologi,

tlf. 65 50 27 82. Prisen

er 50 kr.

mim

ning. Undersøgelsens indhold og mål

var omtalt i en artikel i Psykolog Nyt

20/2009. Forfatterne gør efterfølgende

opmærksom på, at svarfristen er rykket

til 30. november 2009.

jc

I kort form

Optaget på ny

forskningsliste

Det danske tidsskrift ”Pædagogisk

Psykologisk Tidsskrift” er med på en ny

liste, Den bibliometriske forskningsindikator,

fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Redaktør Palle Johansen ser det som

en blåstempling af bladets indhold og

faglige niveau: ”Det er et stort løft for

os at komme på autorisationslisten, og

vi vil bruge anerkendelsen til at få endnu

flere gode forskningsartikler udgivet

inden for det skolepsykologiske

felt.”

På listen over psykologiske tidsskrifter

med internationalt format ligger

også titler som Nordic Psychology, Matrix

og Nordisk Sexologi.

mim

FAKTA

Som en anden kanon har Forsknings-

og Innovationsstyrelsen

med hjælp fra en række fageksperter

lavet en liste over anerkendte

forskningstidsskrifter

og -forlag. Listen skal bruges

til at opmåle og udregne det,

som styrelsen kalder den bibliometriskeforskningsindikator.

Hvem: 20.000 titler på tidsskrifter

og forlag inddelt efter

fag og forskningsområde.

Hvorfor: Regeringen vil fremme

offentliggørelsen af dansk

forskning i internationale tidsskrifter.

Det er planen, at opgørelsen

skal danne grundlag

for fordeling af basismidler til

universiteterne.

Læs mere om listen på

www.fi.dk/forskning.

!Psykolog nyt • 2 • 2009 13


I stedet for at fokusere på teoretisk og metodemæssig evidens

appellere ny forskningen til, at psykologer kvalitetssikrer deres

arbejde ved hele tiden at følge effekten af behandlingen

NYE VEJE FOR EVIDENS

Evidens Af Susanne Østervig Bargmann, Bruno Vinther, Mogens Holme

I ”En kritik af evidenskravet i psykoterapi” (Psykolog Nyt

8/2009) satte psykolog Peter Søndergaard fokus på den stigende

optagethed af evidensbaseret viden i forhold til psykoterapeutisk

praksis. Efterfølgende har der i Psykolog Nyt

været en interessant debat om emnet, senest med Stefan Czartoryskis

(2009) indlæg, der anbefaler, at vi som psykologer

skal arbejde for at evidensbasere flere psykoterapeutiske metoder

frem for at bruge evidensbegrebet til at fremhæve vores

egen metode som mere virksom end andre metoder.

Søndergaard (2009) fremsætter en kritik af den videnskabelige

forskningsmodel, som ligger til grund for evidensbaseret

viden (den medicinske forskningsmodel) og stiller

spørgsmål ved, om denne model overhovedet egner sig til at

beskrive psykoterapi. Han påpeger, at det ikke er meningsfuldt,

at man forskningsmæssigt udskiller en metode uden

også at kigge på terapeuten, som udfører metoden, fordi terapeuten

og alliancen er så væsentlig i forhold til psykoterapeutisk

effekt. Søndergaards kritik peger altså på problemet

i at anvende et forskningsparadigme, når man studerer psykoterapi,

som bygger på en medicinsk-naturvidenskabelig

forståelse, og at dette paradigme ikke er velegnet, når man

skal forske i psykoterapeutisk effekt.

Denne kritik er Søndergaard ikke ene om. Bruce Wampold

(2001) påpeger, at den medicinske-naturvidenskabelige

forskningsmodel bygger på en idé om, at man ved at kunne

fremsætte en præcis diagnose kan komme med en psykologisk

forklaring på problemet/symptomet og på den baggrund

udvikle en terapi, som har til formål at forandre problemet

med en specifik terapeutisk tilgang (Wampold, 2001). Wam-

14 Psykolog nyt • 21 • 2009

pold fremhæver imidlertid, at der kan sås tvivl om, hvorvidt

diagnoser (som er grundstenen i at forske ud fra en medicinsk

model) rent faktisk er reliable og valide. Oftest er det

reelle billede af klienten mere broget, dvs. klienten har ofte

flere diagnoser eller passer ikke helt ind i nogen ”diagnostisk

kategori”, jf. også Pedersen & Katznelson (2009). Derudover

anfører flere forskere (fx Lambert, 2002; Wampold, 2001), at

diagnoser ikke har nogen prognostisk værdi, idet patientens

diagnose kun forklarer 1 % af variansen ved psykoterapeutisk

behandling.

Et andet problem er, at den medicinske forskningsmodel

foreskriver, at bestemte behandlinger burde være mere effektive

end andre i forhold til specifikke diagnoser (fx at der

fandtes én behandling som var mere effektiv til at behandle

Anorexia Nervosa end nogen anden behandling). Dette er

imidlertid ikke tilfældet: Siden 1936, hvor Saul Rosenzweig

præsenterede os for The Dodo Bird Verdict: ”Alle har vundet,

alle skal have en præmie”, har man i psykoterapiforskningen

fundet, at forskellige psykoterapeutiske metoder virker lige

effektivt. (Miller et al., 1997, Hubble et al., 1999, Duncan et

al., 2000). Senest har en række meta-analyser af behandling

af fx PTSD, alkohol- og stofmisbrug, opmærksomhedsforstyrrelser,

angst, depression hos børn og unge alle, at der ikke

er én tilgang, som opnår bedre behandlingsmæssige resultater

over for én problemstilling/diagnose, men at effekten af

psykoterapi er den samme på tværs af metoder (Benish et al.,

2007; Imel et al., 2008; Miller et al., 2008).

Konklusionen bliver rent logisk, at det er nødvendigt at

lede andre steder efter, hvad der skaber forandring i psyko-


BEGREBET

Psykolog nyt • 21 • 2009 15


terapeutisk behandling, end ved at se på den konkrete teoretiske/metodiske

tilgang. Et godt bud på dette andet sted er de

faktorer, som alle psykoterapier har til fælles, nemlig de nonspecifikke

faktorer. Wampold fremhæver, at dette også har

konsekvenser for psykoterapeutisk forskning, idet han foreslår

et paradigmeskift, en ny videnskabelig forskningsmodel:

Den kontekstuelle model. I stedet for at lede efter en generel

evidens i en specifik metode til behandling af en specifik diagnose

skal vi se på, hvad der virker i forhold til den enkelte

klient, og hvordan vi som klinikere kan blive bedre til at tilpasse

vores behandling til den enkelte klient og skærpe fx alliancen.

Wampolds (2001) grundige analyse af psykoterapiforskningen

viser, at den terapeutiske alliance er otte gange

vigtigere for at skabe en effekt i et psykoterapeutisk forløb

end den konkrete teknik eller metode.

Vi ønsker her at bidrage til debatten ved at pege på en anden

måde at tænke evidensbasering på. Czartoryski (2009)

henviser til den definition af evidensbegrebet, man anvender

i USA, på baggrund af American Psychological Associations

anbefalinger (APA, 2006). Disse anbefalinger siger, at evidensbegrebet

skal forstås mere nuanceret, end man hidtil har

gjort, så at man ud over videnskabelig evidens også vægter

klinikerens og klientens vurderinger og præferencer samt påpeger

betydningen af, at terapeuten løbende monitorerer effekten

af behandlingen med det formål at justere på behandlingen,

hvis den ønskede effekt udebliver. Disse anbefalinger

tegner en ny måde at tænke psykoterapeutisk evidens, som

har sine rødder i forskningen omkring feedback.

En ny form for evidensbasering?

Nogle af de mest dedikerede fortalere for den kontekstuelle

model er Scott Miller og Barry Duncan, som i bøger og artikler

har beskæftiget sig med muligheden for at operationalisere

og fremme de nonspecifikke faktorer i terapeutisk arbejde

(Hubble et al. 1999). De har udviklet CDOI (Client Directed

Outcome Informed = klientrettet effektinformeret),

som er et forsøg på at anvende den viden, vi har om, hvad

der øger effekten af psykoterapi.

Første inspirationskilde til deres arbejde er forskningen i de

nonspecifikke faktorer, hvor især alliancen mellem klient og

terapeut har vist sig at være virksom til at skabe terapeutisk

forandring. På baggrund af den eksisterende forskning i den

terapeutiske alliance har de opstillet et enkelt allianceskema,

SRS (Session Rating Scale), som gives til klienten i slutningen

af hver session. Ved at sikre at sikre klienten mulighed for løbende

at give terapeuten tilbagemelding på, hvordan han vurderer

alliancen, får terapeuten en chance for at rette op på en

alliance, som ikke er tilfredsstillende for klienten.

Den anden inspirationskilde er Howard et al.’s (1986) ar-

16 Psykolog nyt • 21 • 2009

tikel om ”The dose effect response in psychotherapy”, hvor

det beskrives, at den største del af forandringen i psykoterapi

sker tidligt i processen. Der er i dag solid empirisk evidens

for, at tidlig bedring i klientens tilstand også er den tydeligste

indikation for et succesfuldt terapeutisk forløb ved afslutningen

af terapien. Miller og Duncan har derfor udviklet et

enkelt skema, ORS (Outcome Rating Scale), til at måle klientens

subjektive oplevelse af forpinthed. Skemaet giver terapeuten

mulighed for at monitorere effekten af hver enkelt

klients forløb. Klienten får dette skema i starten af hver session,

og hermed foretages der en måling fra gang til gang for

at se, om terapien har en effekt på klientens funktionsniveau.

Terapeuten får mulighed for at gribe ind i forløb, hvor den

forventede effekt af terapien ikke indtræder, og ændre behandlingsstrategi.

Den tredje inspirationskilde til udviklingen af CDOI er

den efterhånden overbevisende forskning i effekten af at give

terapeuter løbende feedback fra deres klienter om effekten af

behandlingen og klientens vurdering af alliancen. En af de

største bidragydere til feedbackstudier er amerikaneren Michael

Lambert.

Lambert udviklede sine egne skemaer til at måle klienters

oplevede effekt af terapi, og terapeuten administrerede dem

til klienten i hver eneste session. På baggrund af en stor mængde

data (og med udgangspunkt i dose-effect-modellen) udviklede

Lambert en algoritme, som kunne forudsige, hvilke

klienter der var i fare for et negativt forløb eller i fare for at

droppe ud af behandlingen, og terapeuterne fik besked omkring

denne feedback. Igennem adskillige studier (fx Hawkins

et al. 2004; Lambert et al. 2001; Whipple et al. 2003) har Lambert

kunne påvise, at anvendelsen af løbende feedback i terapi

øger effekten af terapi betydeligt (effectsize omkring 0.4),

reducerer antallet af drop-outs betydeligt og gør det muligt

for terapeuter at identificere og stoppe de terapier, hvor klienten

ikke profiterer i stedet for at klienten bliver i det samme

ufrugtbare forløb i årevis.

Hannan et al. (2005) designede et studie, hvor de sammenlignede

terapeuters evne til at forudsige, hvilke klienter der

fik det værre i behandlingen med et computerprograms forudsigelser

(baseret på Lamberts algoritmer). Ud af 550 klienter

var terapeuterne kun i stand til at forudsige 1 af de 40

klienter, som fik det værre i behandlingen. Til sammenligning

kunne computerprogrammet identificere 36 ud af de 40

klienter, som fik det værre. Med andre ord fandt de, at vi som

terapeuter er ret dårlige til at opdage, når vores klienter ikke

profiterer af den behandling, vi tilbyder dem. Sådanne resultater

understreger nødvendigheden af en mere formaliseret

løbende feedback til terapeuter omkring deres klienter (Zimmerman

2008).


Miller et al. (2006) har med ORS og SRS lavet tilsvarende

forskning, og påviser, at feedback øger effekten af psykoterapi

med 65 %. Senest har en stor Randomized Clinical Trial

vist lignende resultater (Anker et al. 2009). Undersøgelsen

inkluderede 461 norske par, som blev randomiseret til to typer

behandling: Sædvanlig behandling (dvs. parterapi uden

feedback) eller parterapi med feedback (ved hjælp af ORS og

SRS). Behandlingsgrupperne var identiske med hensyn til alder,

køn, grad af problemer ved behandlingsstart. Resultaterne

viser store forskelle på effekten af parterapi med og uden

feedback, idet feedback-gruppen opnåede tre gange større

effekt af parterapien (effekt size 0.5) og drop out rate blev halveret.

Derudover var skilsmisseprocenter for feedback gruppen

18,4 % sammenlignet med 34.2 % i gruppen, der modtog

terapi uden feedback.

Praksisbaseret evidens

Med udgangspunkt i ovenstående forskning kan man derfor

spørge: Når vi taler om evidensbaseret praksis, hvilken form

for evidens bør vi stræbe efter?

Miller et al. (2004) skriver: “Instead of empirically support-

Spar op og spar skat

• Betaler du selv ekstra til livrente eller ratepension, er

det samlede fradragsloft i 2009 på 46.000 kr. For kapitalpension

gælder et tilsvarende loft på 46.000 kr.

• Får du din arbejdsgiver til at forhøje indbetalingen til din

pensionsordning, er der ingen øvre grænse på livrente og

ratepension. Indbetaling til kapitalpension kan ske op til

50.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet skal kunne

indeholdes i din løn. Fordelen ved at betale via arbejdsgiver

er, at beløbet trækkes fra i din løn inden beskatning.

Frist for indbetaling

Pengene skal overføres til pensionskassens konto senest

29. december, så de er til disposition 30. december (valørdato).

ed therapies, consumers would have access to empirically

validated therapists. Rather than evidence-based practice,

therapists would tailor their work to the individual client via

practice-based evidence.”

De introducerer med andre ord begrebet “praksisbaseret

evidens” som et alternativ til evidensbaseret praksis. Deres

pointe er, at vi ikke kan evidensbasere en specifik teoretiskterapeutisk

tilgang, men at vi i stedet kan evidensbasere os

som terapeuter. En måde at gøre dette på er ved løbende at

monitorere effekten af vores arbejde for dermed at dokumentere

effekten af det arbejde, vi laver uanset tilgang og metode.

Ved at benytte ORS og SRS er der mulighed for at omsætte

sine data til kvantitative målinger af effekt. Hermed

undgår vi at støde på de problemer, som K. Pedersen (2009)

beskriver: at man ender med at begrænse psykologens valgfrihed

med hensyn til metode, vurdering og dømmekraft i

forhold til den enkelte klient, når man bliver for fokuseret på

evidens i en snæver forstand. I stedet kvalitetssikrer vi vores

arbejde ved at søge evidens for vores eget kliniske virke, hvad

der stemmer overens med anbefalingerne fra American Psychological

Association’s anbefalinger: ”Evidence-based prac-

Du kan endnu nå at udnytte dine fradragsmuligheder i år ved at betale ekstra til din pension inden nytår.

Vær opmærksom på at overførsler mellem to forskellige

banker kan tage mere end en dag.

Indbetaler du med girokort, er sidste frist 23. december.

Sådan gør du

Læs mere om dine vilkår og indbetalingsmuligheder på

www.mppension.dk/MPekstra. Du kan også ringe til os på

3915 0102 mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15. Vi holder

åbent mellem jul og nytår.

Lyngbyvej 20 . DK-2100 København Ø . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk

Psykolog nyt • 21 • 2009 17


tice in psychology (EBPP) is the integration of the best available

research with clinical expertise in the context of patient

characteristics, culture and preferences.” (APA, 2006, s.

273)

Videre anbefaler APA, at kliniske beslutninger skal træffes

i samarbejde med patienten og anbefaler løbende monitorering

af effekten af behandlingen for patienten med det formål

at kunne justere behandlingen, hvis den ikke virker:

”Clinical expertise also entails the monitoring of patient

progress (and of changes in the patient’s circumstances e.g.

job loss, major illness) that may suggest the need to adjust

the treatment (Lambert, Bergin, & Garfield, 2004). If progress

is not proceeding adequately, the psychologist alters or addresses

problematic aspects of the treatment (e.g., problems

in the therapeutic relationship or in the implementation of

the goals of the treatment) as appropriate”. (ibid., s. 276-77)

- - -

18 Psykolog nyt • 21 • 2009

Med udgangspunkt i den solide viden, der er om effekten

af rutinemæssig monitorering af effekt og alliance, er det nærliggende

at foreslå Dansk Psykolog Forening at lægge sig op

ad APA’s anbefalinger. I stedet for at fokusere på teoretisk og

metodemæssig evidens peger forskningen i retning af at appellere

til, at psykologer kvalitetssikrer deres arbejde ved hele

tiden at følge effekten af behandlingen, ved at tilpasse sig klientens

præferencer, kulturelle udgangspunkt mv. og konstant

leve op til den etiske forpligtelse til at sikre den bedste behandling.

Susanne Bargmann, privatpraktiserende psykolog,

specialist i psykoterapi

Bruno Vinther, aut. psykolog, Neurologisk Afdeling

Glostrup Hospital

Mogens Holme, privatpraktiserende psykolog,

specialist og supervisor i psykoterapi


REFERENCER

Anker, M.G., Duncan, B.L., & Sparks, J.A. Using client feedback to improve couple therapy outcomes:

A randomized clinical trial in a naturalistic setting. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 2009,

Vol. 77, No. 4, 693-704.

APA Presidential Task Force on Evidence-Based Practice: Evidence-Based Practice in Psychology.

American Psychologist, May-June 2006.

Benish, S., Imel, Z.E., & Wampold, B.E. The relative efficacy of bona fide psychotherapies for treating

post-traumatic stress disorder: A meta-analysis of direct comparisons. Clinical Psychology Review, 28,

2009, 746-759.

Czartoryski, S.: Evidens et etisk valg, Psykolog Nyt 16, 2009: 16-19.

Hannan, C., Lambert, M.J., Harmon, C., Nielsen, S.L., Smart, D.W., Shimokawa, K. et al. A lab test and

algorithms for identifying clients at risk for treatment failure. Journal of Clinical Psychology:

In Session, 61, 2005: 155-63.

Hawkins, E.J, Lambert, M.J., Vermeersch, D.A., Slade, K.L.& Tuttle, K.C. The therapeutic effects of

providing patient progress information to therapists and patients. Psychotherapy Research 14(3),

2004: 308-327.

Howard et al.: The dose effect response in psychotherapy. American Psychologist, 41 (2), 1986: 159-164.

Hubble, M.A, Duncan, B.L & Miller, S.D. The Heart and Soul of Change. What Works in Therapy.

American Psychological Association, 1999.

Imel, Z.E, Wampold, B.E., Miller, S.D., Flemming, R.R. Distinctions Without a Difference: Direct

Comparisons of Psychotherapies for Alcohol Use Disorders. Psychology of Addictive Behaviors Vol. 22,

No. 4, 2008: 533-543.

Lambert, M.J., Whipple, J.L., Smart, D.W., Vermeersch, D.A., Nielsen, S.L., Hawkins, E.J. The Effects

of Providing Therapists with Feedback on Patient Progress During Psychotherapy: Are Outcomes

Enhanced? Psychotherapy Research 11 (1), 2001: 49-68.

Miller, S.D., Duncan, B.L. & Hubble, M.A.: Beyond Integration: the Triumph of Outcome Over Process

in Clinical Practice”, Psychotherapy in Australia, vol. 10 (2), 2004.

Miller, S.D., Duncan, B.L., Brown, J., Sorrell, R. and Chalk, M.B. Using Formal Client Feedback to

Improve Retention and Outcome: Making Ongoing, Real-time Assessment Feasible. Journal of Brief

Therapy, vol. 5 (1), 2006: 5-22.

Miller, S.D., Wampold, B.E. and Varhely, K. Direct comparisons of treatment modalities for youth

disorders: a meta-analysis. Psychotherapy Research, 18:1, 2008: 5-14.

Pedersen, K: “Inflation i evidensen”, Psykolog Nyt 13, 2009: 14-16.

Pedersen, S. & Katznelson, H. Psykodynamisk Terapi og evidens!, Psykolog Nyt 14, 2009: 8-14.

Rosenzweig, S. Some implicit common factors in diverse methods in psychotherapy.

American Journal of Orthopsychiatry, 6, 1936: 414-415.

Søndergaard, P. Kritik af evidenskravet i psykoterapi. Psykolog Nyt 8, 2009.

Wampold, B.E., 2001. The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings. Hillsdale, NJ:

Lawrence Erlbaum.

Whipple, J.L., Lambert, M.J., Vermeersch, D.A., Smart, D.W., Nielsen, S.L., & Hawkins, E.J., 2003. Improving

the effects of psychotherapy: The use of early identification of treatment and problem-solving

strategies in routine practice. Journal of Counseling Psychology, 50, 59-68.

Zimmerman, M., McGlinchey, J.B. & Chelminski, I. An Inadequate Community Standard of Care:

Lack of Measurement of Outcome When Treating Depression in Clinical Practice, Primary Psychiatry.

2008;15(6): 67-75.

Fuldstændig referenceliste samt gennemsynskopier af ORS og SRS kan rekvireres fra

susanne@susannebargmann.dk

Psykolog nyt • 21 • 2009 19


Designet

til udvikling og coaching

De traditionelle personlighedstest har flere svagheder, fx at

personlighedstrækkene opfattes som uforanderlige. Det synes i hvert fald

tre psykologer, der har taget konsekvensen og udviklet deres egen test.

Test Af Jane Bruun, Carsten Rosenberg Hansen og Benny Karpatschof

Vi er tre psykologer, som har arbejdet en del år med udvikling

og brug af personlighedspsykologiske test i erhvervslivet.

Under indtryk af det skift, der den sidste halve snes år

er sket på dette område, besluttede vi at udvikle en ny type

personlighedstest, som vi har kaldt ProPerson.

Incitamentet har været vores voksende forbehold over for

de traditionelle test, der anvendes inden for arbejds- og organisationslivet.

Disse test har nemlig efter vores opfattelse

to alvorlige svagheder: 1) Testene har oftest en profilopbygning

med sidestillede personlighedstræk uden indbyrdes

sammenhæng og uden relation til konkrete arbejdsprocesser.

2) Testenes personlighedstræk opfattes som grundlæggende

uforanderlige.

20 Psykolog nyt • 21 • 2009

Svaghederne skyldes, at de personlighedspsykologiske

test oprindelig udviklede sig inden for to forskellige områder.

Det kliniske område brugte personlighedstest i diagnostikken,

og inden for arbejdspsykologien var det selektion

og vurdering af personale, som var hovedopgaven. I

begge tilfælde forudsatte man, at en person har nogle ret

uforanderlige personlighedstræk, og derfor kaldes dette

grundlag for trækteorien.

Inden for arbejdslivet er der imidlertid sket en ændring

til det, nogle kalder det andre det postindustrielle samfund,

informationssamfundet eller det postmoderne samfund.

Altså overgangen til et mindre statisk, mere omskifteligt

samfund.


Når organisationsformerne og arbejdsopgaverne ændrer

sig hastigt, har man ikke brug for at udvælge en person med

en uforanderlig personlighed. Derfor må trækteorien udskiftes

med en opfattelse af personlighedens plasticitet og

udviklingsmuligheder, ligesom udvælgelse af uforanderlige

personer må erstattes af arbejds- og organisationspsykologiens

støtte til den ansattes selvudvikling. Og denne støtte

er netop det, man kalder coaching.

Navnet ProPerson henviser til, at testen ikke er designet

primært til chefen, som bestiller den, men til den enkelte

person, der lægger krop og især psyke til den. Det er for

ham eller hende, testen er designet. Testen skal altså ikke

forsyne chefen med autoritative udsagn om den ansatte.

Heller ikke give en envejs feedback til den ansatte. Men den

skal understøtte en samtale om udviklingsmuligheder med

den ansatte.

Grundlæggende model og arkitektur

Vi besluttede altså at bryde med trækteori og profilstruktur

i testen. Vi ønskede at se testpersonen som en aktuel eller

potentiel medarbejder i en organisation med bestemte arbejdsopgaver.

Testen skulle være udgangspunkt for en samtale

med testpersonen om dennes aktuelle ressourcer og begrænsninger

og om mulighederne for at forstærke ressourcerne

og overvinde begrænsningerne.

Vi udviklede til dette formål en procesmodel, hvor testpersonens

aktuelle testresultat sættes i forhold til den problemløsningsproces,

som et projekt og dermed medarbejderen

i en organisation typisk gennemløber. Det vil sige

med de problemer og de opgaver, en medarbejder står over

for af kognitiv, motivationel og interpersonel art.

I denne procesmodel forestiller vi os, at et projekt gennemløber

en række arbejdsfaser: 1) Idéfase. 2) Analysefase.

3) Planudviklingsfase. 4) Afgørelsesfase. 5) Realisationsfase.

I idéfasen fødes en ny idé til løsning af et problem. I analysefasen

bliver ideen nærmere undersøgt og belyst. I planudviklingsfasen

implementeres ideen til en egentlig plan. I

afgørelsesfasen afgøres, om planen skal på dagsordenen og

sættes i værk. I realisationsfasen sker det daglige arbejde

med at realisere projektet.

I hver af faserne er der nu en række funktioner, som bliver

afgørende for, om medarbejderen bidrager positivt eller

negativt til virkeliggørelsen af projektet. Denne arbejds-

Psykolog nyt • 21 • 2009 21


FAKTA Hvad gør man så

Man kan læse mere om ProPerson Personlighedstest

på www.properson.dk . Ligeså

præsenteres testen på et møde den 2. december

2009 i Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi,

se annonceringen side

37­38. Yderligere oplysning kan fås hos psykolog

Jane Bruun, jb@properson.dk.

proces og dens faser ligger til grund for opbygningen af testens

procesmodel. Til hver fase hører en funktionsblok,

idet nogle af disse har to sideordnede underblokke. For hver

af funktionsblokkene (hoved- eller underblokke) har vi opstillet

kognitive funktioner eller personlighedsmæssige forholdemåder,

således at testen består af 26 personlighedsskalaer.

I sin helhed er testens design opbygget med hovedfaser

fulgt af funktionsgrupper med underliggende enkeltskalaer.

Disse personlighedsskalaer konstitueres gennem svarene

på ti forskellige spørgsmål, hvortil der er knyttet en ordinal

svarskala på fem svarkategorier. Disse skalaer skal altså ikke

opfattes som mere eller mindre permanente træk, men derimod

som aktuelle dispositioner, der alle i større eller mindre

grad må forstås som foranderlige, specielt når der udøves

en målbevidst indsats af den implicerede person, og

især når denne støttes af en kompetent coach.

Udviklings- og coachingprocesserne kan i princippet opfattes

som en problemløsningsproces. Derfor anvendes den

skitserede problemløsningsmodel som en fasemodel for testens

opbygning.

Selve fasemodellen er vores egen idé, men med hensyn

til de enkelte funktioner og dermed skalaer har vi hentet

inspiration fra en lang række psykologer. Hvad angår de

kognitive funktioner har vi især været inspireret af Sternbergs

model for tænkestile. Med hensyn til de emotive og

motivationelle indstillinger har vi dels trukket på en lang

række personlighedstest, dels på vores egne erfaringer med

udvikling og anvendelse af test i arbejds- og organisationslivet.

(Figur 1)

Anvendelse og erfaringer

Formålet med ProPerson er, at testpersonen bliver klogere

på sig selv og efterfølgende kan bruge denne viden til sin

personlige udvikling. Anvendelsen af personlighedstest in-

22 Psykolog nyt • 21 • 2009

Figur 1. Faser og funktioner i ProPersons procesmodel.

I. IDEFASE

1. Åbenhed over for nye ideer

2. Idemæssigt nyskabende

3. Intuition

II. ANALYSEFASE

II.a. Opfattelsesfunktioner

4. Helhed

5. Detalje

6. Lokal-global perspektiv

II.b Tænkestilsfunktioner

7. Abstrakt tænkning

8. Konkret tænkning

9. Følelsesmæssig tænkning

III. AFGØRELSESFASE

10. Regelbundethed

11. Selvstændighed

12. Behov for anerkendelse

IV. UDFØRELSESFASE

IV.a Impressive funktioner

13. Situationsfornemmelse

14. Empati

15. Engagement

IV.b Expressive funktioner

16. Synlighed

17. Målrettethed

18. Overbevisningsevne

V. REALISATIONSFASE

V.a Selvforvaltningsfunktioner

19. Handleevne

20. Risikovillighed

21. Selvtillid

22. Stresshåndtering

V.b. Relationsforvaltning

23. Gennemslagskraft

24. Delegering

25. Ansvarsforvaltning

26. Konflikthåndtering


deholder altid dilemmaer, idet mødet mellem konsulenten

og testpersonen også er en asymmetrisk magtrelation, både

når testen anvendes i traditionel sammenhæng og i forbindelse

med coaching.

Vi har lagt vægt på, at formidlingen af testresultatet sker

på et ligeværdigt grundlag, som kan danne udgangspunkt

for en åben dialog, hvor resultatet bliver gennemskueligt for

testpersonen. Resultatet formidles derfor i form af en arbejdsbog,

som er skrevet i et let forståeligt og ikke-akademisk

sprog. Testrapporten er skabt til anvendelse i en dialogisk

diskurs, som står i modsætning til den monologiske

diskurs. Efterfølgende fungerer rapporten som en personlig

log- og notesbog, som kan anvendes over et længere tidsrum,

hvilket efter vores erfaring kan være i op til to år.

Rapporten indeholder definitioner og forklarer testens

faser og skalaer udførligt. Tolkningen af testresultatet finder

sted ved tilbagemeldingen og opstår i dialogen mellem

konsulenten og testpersonen. Resultatet kommer ikke til at

fungere som et facit, hvor konsulenten på forhånd har lagt

sig fast på en endelig tolkning. Det skyldes tre ting: For det

første testens konstruktion, hvor beslutningsprocessen indkredses

på en måde, som giver mening for testpersonen.

For det andet testrapportens udformning, som er let at forstå.

For det tredje sikrer uddannelsen af konsulenterne, at

testen administreres i overensstemmelse med principperne

i den dialogiske diskurs.

I arbejdsbogen lægger resultatets udformning op til en

BAGGRUNDSLITTERATUR

åben dialog. Det blev hurtigt klart, at testpersonerne genkender

sig selv, både når de læser resultatet første gang og

senere i dialogen med konsulenten. Fra tidligere er det vores

erfaring, at en testperson sjældent kan rumme mere end

18 skalaer. Med ProPerson har det vist sig, at når beslutningsprocessen

præsenteres i faser fra idé til realisering i en

dialogisk struktur, kan testpersonen rumme flere skalaer.

Også konsulenten får meget forærende i kraft af testens

opbygning. Materialet er klar til brug, straks efter at spørgeskemaet

er besvaret. Alle scoringer er lagt åbent frem og

beskrives uden tolkninger. Forberedelsestiden er minimeret,

da ProPerson ikke kræver nogen ’oversættelse’ og konsulenten

ikke inden mødet med testpersonen skal foretage

en tolkning, endsige kunne fremlægge et facit. Den dialogiske

diskurs og det eksistentialistiske udgangspunkt bag

testen indebærer, at det først er under selve gennemgangen

af resultatet, at tolkningen finder sted. Udfordringen for

konsulenten ligger primært i evnen til at tolke sammenhænge

(clusteranalyse) og finde frem til de mønstre og udviklingsmuligheder,

som viser sig i processen.

Jane Bruun, cand.psych.aut., test- og erhvervspsykolog,

ProPerson

Carsten Rosenberg Hansen, cand.pæd.psych.

Lektor emeritus, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Benny Karpatschof, dr.phil., cand.stat., Institut for Psykologi,

Lektor emeritus, Københavns Universitet

Allport, G.W. (1927), Concepts Of Trait And Personality, Psychological Bulletin, 24, 284-293

McCrae, R.R. & Costa, P.T. (1990). Personality in adulthood. New York: The Guildford Press.

Foucault, M.(1982) Technologies of the Self, in Luther H. Martin, Huck Gutman and Patrick H. Hutton

(eds) Technologies of the Self: A Seminar with Michel Foucault, pp. 16-49. Amherst: The University of Massachusetts

Press, 1988.

Mischel, W. (1969) Continuity and Change in Personality, American Pychologist 24(11):1012-1018.

Mischel, W. Shoda, Y. (1995) A Cognitive-Affective System Theory of Personality: Reconceptualizing Situations,

Dispositions, Dynamics, and Invariance in Personality Structure, Psychological Review 102(2), 246-268.

Sternberg, R.J. (1990) Thinking Styles. Cambridge: Cambridge University Press.

Seikkula, J. & Arnkil, T.E. (2006) Sociale netværk i dialog. Akademisk forlag, København.

Psykolog nyt • 21 • 2009 23


STADIG HØJ

ESKÆFTIG

Selv om de rekordlave ledighedstal i foråret er under begyndende pres, står

psykologer meget gunstigt. og der ser ud til at være endnu bedre tider i vente.

Analyse Af Roal Ulrichsen og Niels Kjeldsen

I årtier har Dansk Psykolog Forenings strategi på beskæftigelsesområdet

populært sagt været ’at gå på tre ben’: altså

at styrke faggruppen ved at brede os over sektorerne og satse

på jobmuligheder i både den offentlige og private sektor og

på det liberale område. Under svære konjunkturer har der altid

været åbninger, det ene eller det andet sted. Den strategi

står uantastet.

En anden del af strategien har gået på vores videnskabeligt

funderede kvalitet. Vi skabte med succes vores egen autorisation,

senere kom specialistuddannelserne til, og vi har nu til

en begyndelse en finansieret specialpsykolog i psykiatrien.

Vi har bevaret initiativet, og det skal vi blive ved med. Det

handler om lønkroner på ordentlig vis, for der er kvalitet for

pengene. Vi er væsentligt efterspurgte og har verdens bedste

ambassadører: vores tidligere klienter. Det handler ikke primært

om image her er strategien også intakt.

At vi har været hjulpet af globale strømninger er én ting,

og det skal vi huske, både når det går op og ned. Men den

”menneskelige faktor” har aldrig før spillet så stor en rolle i

arbejdslivet, samfundslivet og i produktionen. Er der noget

galt i, at vi så bidrager?! man kan næppe argumentere for

det modsatte.

Men om beskæftigelsen altså: op og ned. Det første var tilfældet

i begyndelsen af 2009, hvor vi oplevede den laveste ledighed

nogen sinde: 2,0 procent! Midt i den hedeste finanskrise

så vi så en lille stigning i ledigheden forståeligt men vi

lå og ligger stadig langt under dominerende AC faggrupper.

Ledigheden steg marginalt sidst på sommeren, men faldt

atter først på efteråret. Det er altså netop marginale udsving

24 Psykolog nyt • 21 • 2009

men jo altafgørende for dem, for hvem det ikke handler om

statistik, men om job eller ikke job.

Gode udsigter fremover

Der er ingen tvivl om, at de privatansatte psykologer i konsulentvirksomhederne

og i de større private virksomheder

oplever stramme tider og ligefrem afskedigelser. Opbremsningen

i den globale økonomi har ramt en række brancher

på indtjeningen og resulterer i besparelser i fx human ressource-opgaverne.

De selvstændige psykologer med ydernummer har oplevet

en voldsom stigning i antal klienter. Omsættes regeringens

program, vil der ske en yderligere stigning. Her er problemet

et lidt andet på grund af den skæve fordeling mellem

psykologer med og uden ydernummer, men også på grund

af lægernes meget liberale henvisningspolitik.

Den offentlige sektor har ikke på samme måde været påvirket

af stagnation. Inden for det sidste år er der skabt 105

nye stillinger til psykologer i kommuner, regioner og i staten.

I dette regnestykke indgår det omfattende generationsskifte

i den offentlige sektor, især på det kommunale område. Samlet

set forlader 150 psykologer årligt den offentlige sektor for

at gå på pension. Og udviklingen vil nødvendigvis forsætte.

44 procent af cand.pæd.psych. er nu over 55 år, mens det tilsvarende

tal for cand.psych. er 21 procent.

På det foreliggende grundlag må vi vurdere, at væksten inden

for vores område vil fortsætte i et vist omfang. Lige nu

hvor kommuner og regioner er i gang med budgetlægningen

for 2010, meldes der ganske vist om besparelser og nedlæggelse

af stillinger, men de offentlige besparelser i efteråret


ELSE

15

12

9

6

3

0

50

40

30

20

10

0

Figur 1. Psykologernes ledighedsprocent gennem de

sidste 15 år sammenlignet med akademikere bredt.

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

Figur 2. Ledighedsprocent efter kandidatalder. Kurven viser,

at ledigheden for de nye kandidater er højest i august hvert år.

aug-03

feb-04

aug-04

feb-05

aug-05

feb-06

aug-06

feb-07

2004

aug-07

2005

feb-08

2006

2007

aug-08

2008

feb-09

2009

sep-09

Psykologer

Øvrige akademikere

-1 år

1-4 år

5-9 år

10-14 år

over 15 år

Psykolog nyt • 21 • 2009 25


2009 er ikke større end sidste år. Dermed tror vi, at der ved

årets udgang vil være en samlet vækst i den offentlige sektor.

Vi ser flere stillinger i den kommende tid i fx foreningens

psykiatriprojekt, i en fortsat specialisering i kommunerne, i

en række ny tiltag i kommuner og regioner i forbindelse med

udmøntningen af de såkaldte SATS-midler samt en generel

vækst, som skyldes øget fokus på fagligheden. Samlet set kan

den offentlige sektor sandsynligvis aftage 250 til 300 nye kandidater

hvert år til at dække afgang til pension og efterløn

samt den forsatte vækst. Hertil kommer en mulig vækst på

det liberale område. Da en årgang nyuddannede psykologer

er på cirka 300, er det ikke sandsynligt, at vores ledighed kommer

under pres.

Lidt længere til første job

Faldet i ledigheden fra efteråret 2005 til marts 2009 skyldes

ud over væksten i den offentlige sektor, at der har været stabil

vækst i den private sektor og på det liberale område. Finanskrisen

har dog betydet, at denne vækst er stoppet på det

private område, og nogle steder er den erstattet af en tilbagegang.

Ledighedsprocenten for dimittenderne er fortsat lav historisk

set. De 27 procent ledige, vi havde i august 2009, skal

holdes op mod den tilsvarende augustledighed i 2004 til 2006

her var gennemsnittet 43 procent. Kun sidste år var den lavere

med 17 procent. Den gode nyhed understreges af, at

august altid er den måned på året, hvor ledigheden topper.

Ledigheden for de nyuddannede var i september 2009 allerede

nede på 20 %.

Der er nu 143 medlemmer uden job, heraf omkring 70 nyuddannede.

Medens fx de nyuddannede ingeniører og økonomer

har oplevet, at jobmarkedet er helt væk for dem, ser

vi stadig mange nyuddannede psykologer få job.

Igennem foråret 2009 har erfaringen i øvrigt været, at en

del offentlige arbejdsgivere har søgt forgæves efter psykologer

særligt i udkantsområderne. I perioder har vi således

26 Psykolog nyt • 21 • 2009

oplevet, at der var næsten fuld beskæftigelse i hele Region

Syddanmark. Når situationen er den, at arbejdsgiverne ikke

kan rekruttere psykologer, bør det nu være muligt at besætte

de stillinger, som eventuelt står vakante rundt omkring.

Hvordan omsætter foreningen det så?

Hele rækken af foreningens kursus- og rådgivningsaktiviteter

imødekommer centralt dimittenderne. Vores Åben Rådgivning

fungerer nu også mere og mere som karriererådgivning

og her er der også mulighed for hjælp i overgangen

fra studium til job. Tilsvarende afholder vi På vej-møder, jobsøgningskurser

og kandidattemadage. Tilbud, som man kan

læse om på vores hjemmeside.

Den helt overordnede politiske indsats sker naturligvis primært

gennem vores arbejde i AC, hvor vi sidder centralt repræsenteret,

og hvor vi er med til at præge arbejdsmarkedslovgivningen.

Som bekendt lykkedes det ikke at komme igennem

med en afkortning af dagpengeperioden fra fire til to år

mod en forhøjelse af taksten.

Endelig har vi et meget nært samarbejde med Akademikernes

A-kasse, AAK, som har alle forudsætninger for at yde

rådgivning til ledige.

Vi er altså i tæt kontakt med vores nærmeste samarbejdspartnere

om beskæftigelsesindsatsen. Det er en stor og afgørende

bistand.

Men vi trækker også på vores helt egne strategier og projekter.

De tre ben er afgørende, vores faglige høje fane psykologer

i psykiatrien, de mange ny udfordringer i kommuner

er betydningsfulde, den voldsomme udvidelse på ydernumrene

med en stigning på 225 over en treårig periode.

Hertil kommer projektet om psykologer i somatikken, som

er efterspurgt fra vores samarbejdspartnere.

Så selv om ledigheden fik et lille nøk opad i en kort periode,

kan vi ikke andet end gå optimistiske ind i 2010.

Roal Ulrichsen, formand

Niels Kjeldsen, cand.oecon., konsulent


Kristian Dahl. Andreas Granhof Juhl:

Den professionelle proceskonsulent.

Præsenterer feltet proceskonsultation, og hvordan man

professionelt kan bidrage til løsning af organisatoriske

udfordringer. Det belyses, hvordan konsulenten møder

sin kunde og kommer godt i gang, når en ny konsulentopgave

skal tilrettelægges. Ligeledes vises det, hvilke teoretiske

overvejelser og redskaber man kan gøre brug

af for at skabe en kvalitetsproces.

Hans Reitzels Forlag, 2009, 354 sider, 398 kr.

Susan Hart:

Den følsomme hjerne.

Introduktion til, hvordan vores hjerne udvikler sig igennem

tilknytning og samhørighedsbånd. Bogen introducerer

de dele af hjernen, som er vigtige for vores mulighed

for at gå i samspil med hinanden, for personlighedsudvikling

og for vores følelsesmæssige liv. Forfatteren

beskriver også, hvilken støtte eller behandling der

skal til, hvis nervesystemet ikke har haft mulighed for

optimal følelsesmæssig udvikling.

Hans Reitzels Forlag, 2009, 280 sider, 298 kr.

Martin L. Kutscher:

ADHD. Et liv uden grænser.

Bogen videregiver, hvad især forældre, men også fagfolk,

som arbejder med børn, har brug for at vide om

ADHD. Forfatteren forklarer, hvad ADHD er, symptomerne

og de almindelige vanskeligheder, forældrene

møder. Resten af bogen sætter fokus på løsninger, centreret

om fire gennemgående regler. Et af bogens kapitler

er målrettet til barnets lærere, og et andet kapitel er

skrevet direkte til barnet. Forfatteren diskuterer også

medicinering i forhold til ADHD.

Dansk psykologisk Forlag, 2009, 200 sider, 328 kr.

”BØGER” præsenterer løbende de

nye bogudgivelser primært inden for

det psykologiske område. Det redaktionelle

princip er at søge inspiration

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale

ikke redaktionens anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Richard Meisel. David Epston. Ali Burdon:

Nye bøger

Anoreksi og bulimi.

Uanset terapeutisk tradition kan bogen hjælpe i kampen

mod spiseforstyrrelserne. Anoreksi og bulimi inspiration

til modstand viser en hel særlig måde at tænke

og tale om anoreksi og bulimi på. Ved at se problemet

som en udefrakommende påvirkning snarere end

som en del af personen, viser bogens forfattere, hvordan

man kan gennemskue anoreksiens og bulimiens

taktik, udstille bedraget, bryde fortryllelsen og inspirere

til modstand mod det tyranniske styre.

Dansk psykologisk Forlag, 2009, 395 sider, 368 kr.

Dan Gardner:

Frygtens anatomi.

Terrorangrebet 11. september 2001 kostede 2.974 mennesker

livet. Det følgende år steg antallet af trafikdræbte

på de amerikanske veje drastisk, fordi folk i højere

grad benyttede bilen, som er et farligt transportmiddel,

frem for fly, som er langt sikrere. Vi er ikke gode til at

vurdere risiko. Det gælder ikke blot banker og investorer,

det gælder os alle. Bogen forklarer, hvorfor vi er så

dårlige til at vurdere risiko, og hvorfor irrationel frygt i

så høj grad påvirker vores handlemåde.

Nyt Nordisk forlag, Arnold Busck, 2009, 383 sider, 269 kr.

Majken Matzau:

Stresscoaching.

Fænomenet stresscoaching har på få år spredt sig som

en steppebrand. I denne bog gør en erhvervspsykolog

skarpt op med trenden og understreger, at man ikke kan

coache alvorlig stress væk. I stedet tilbyder hun en nyskabende

tilgang til stressbehandlingsprocessen, hvor

ledelse, krisehjælp og coaching går hånd i hånd.

Børsens Forlag, 2009, 269 sider, 269,95 kr.

Psykolog nyt • 21 • 2009 27


Der kom én,

der kom to ...

Der er langt mellem udgivelsen af bøger om psykodynamisk coaching.

Anmelderne glæder sig over, at der pludselig udkom hele to.

Anmeldelse Af Mette Barfort og Karen Damholt

Så udkom endelig en bog på dansk, der for alvor forsøger

at afgrænse og beskrive begrebet psykodynamisk coaching;

en bog, som nogle af os utålmodigt har ventet på. Ja,

der udkom ikke blot én, men to bøger om samme emne

med få måneders mellemrum. Er dette en tilfældighed? Forhåbentligt

ikke.

Bøgerne er Ulla Charlotte Beck ”Psykodynamisk coaching

fokus og dybde” og Karin Kell Nielsen ”Individuel

ledercoaching. Udvikling af relationelle kompetencer et

psykodynamisk perspektiv”.

Vi ser bøgerne som udtryk for to tidligere adskilte områders

konstruktive tilnærmelse til hinanden:

På den ene side har den psykoanalytiske tænkning de sidste

årtier for alvor overvundet sin modstand mod at nærme

sig det senmodernistiske samfunds, herunder erhvervslivets,

behov for en mere hurtig, resultat- og løsningsfokuseret

tilgang uden at gå på kompromis med grundlæggende

teoretiske og metodiske principper. Moderne psykoanalytisk

tænkning retter sig mere mod en ”up-dating” i forhold

til orientering i og forventninger til samtiden en udvikling,

som også begrebet psykodynamisk korttidsterapi afspejler.

Erhvervslivet på den anden side ser ligeledes ud til i større

udstrækning at have overvundet en tidligere modstand

mod den kliniske psykologi og i højere grad erkendt, at psykologiske

processer indbefatter en kompleksitet og dybde

på både individ-, gruppe- og organisationsniveau. Man er

i de senere år blevet mere optaget af at se på medarbejderne

som hele personligheder, dvs. kreative og følende individer,

i et forsøg på at frigive de bedst mulige ressourcer hos

28 Psykolog nyt • 21 • 2009

disse. I dag stiller enkeltindividet krav om, at arbejdet skal

være meningsgivende, personligt udviklende og følelsesmæssigt

engagerende. Ledelse indbefatter derfor større følelsesmæssige

og personlighedsmæssige udfordringer, hvilket

kan opleves positivt og udviklende, men omvendt også

uoverskueligt for ledere at skulle forholde sig til.

Visse typer coaching kræver et højere niveau af psykologisk

kompetence hos coachen, hvilket netop gælder den

psykodynamiske tilgang, hvor teoretisk viden og praksiserfaring

knyttes sammen (Karin Kell Nielsen). Begge bøger

lægger afstand til en mere letbenet definition af begrebet

coaching (coaching som pep-talk, livsstilscoaching m.m.)

og forsøger i stedet at bidrage til en metodekvalificerende

og dybtgående teoretisk forståelse af begrebet. I psykodynamisk

coaching fastholdes et sammenhængende fokus og

en dybde, hvor fortid og nutid forbindes i et ønske om at

skabe en ønskværdig og realistisk fremtid (Ulla C. Beck).

Bevidste og ubevidste processer anerkendes, og den psykodynamiske

systemteori perspektiveres i coachingøjemed.

Med afsæt i tilknytningsteorien belyser begge forfattere,

hvordan den psykodynamisk funderede relationspsykologi

kan bringes i spil såvel på individ- og gruppe- som organisationsniveau.

Bøgerne har det til fælles, at teorien underbygges af et

gennemarbejdet case-materiale, som gør læsningen mere

nærværende og levende. Ingen af dem tilsigter en fyldestgørende

gennemgang af begrebet coaching, men byder på

et historisk overblik og henvender sig til fagfolk, ledere og

andre praktikere, som er interesserede i at arbejde med den

psykodynamiske metode. Der gives bud på den vanskelige


afgræsning af begreberne coaching, terapi og supervision,

med henblik på at forstå coaching i netop den specifikke

kontekst, som indbefatter ledelse og organisation.

Forskellige i deres opbygning

Ulla C. Beck gennemgår foruden individuel coaching også

coaching af par og grupper. Hun tager grundigt afsæt i en

gennemgang af personlighedsteorier fra Freud til Stern samt

fra Foulkes over Bion til Rogers, hvad angår gruppeteorier.

På den måde tages læseren ved hånden gennem kendte teorier,

nu med coaching-perspektivet for øje. Dette gør umiddelbart

bogen let tilgængelig, også for læsere, der ikke færdes

hjemmevant i psykodynamiske teorier.

I afsnit, hvor bogen giver anvisninger på coaching i praksis,

skinner en grundlæggende psykodynamisk teori igennem

på en for den erfarne terapeut indlysende og forståelig

måde, men dette kan være vanskeligt at fange for den ikkepsykodyna

misk trænede læser. Det er oftest, når man bevæger

sig i beskrivelser af praksis, at man forføres til ikke

at understrege og fastholde de underliggende dynamiske

principper. Man kunne måske også have skelet mere til teorier

om den temafokuserede korttidsterapi, idet der forekommer

flere sammenfald med coachingbegrebet.

Karin K. Nielsen henvender sig bredt til ledere, virksomheder,

konsulenter og studerende. Dog forekommer hendes

bog i endnu højere grad at forudsætte læsere med en psykoanalytisk

og psykodynamisk baggrund og tilgang. Bogen

gør flittigt brug af modeller, tekstbokse og skemaer, hvilket

gør den meget brugbar i undervisningssammenhænge, og

eventuelt når der skal forhandles rammeaftaler for coaching

med virksomheder og organisationer.

Som det fremgår af titlen ”Individuel ledercoaching”, er

der fokus på ledere, men der er bestemt inspiration at hente

også til coaching i bredere forstand. I bogen er der relevant

fokus på den organisatoriske kontekst, lederen og dermed

coachingen indgår i, samt et perspektiv på roller, grupper,

magt og dynamik. Det er nok for meget forlangt, at

konteksten skulle strække sig videre til en beskrivelse af organisationen/virksomheden

på et mere samfundsmæssigt

og globalt niveau.

Frækt og grådigt kunne man ligeledes ønske sig, at casematerialet

i begge bøger medtog eksempler på forløb, der

ikke kun beskrives som vellykkede, og hvor coachen kommer

i klemme fx i faglige eller etiske overvejelser en ikke

helt sjælden problematik!

- - -

Fra vores side skal der lyde et tak for de to bøger. Ulla C.

Beck nævner, at det kan føles risikabelt at udfordre den etablerede

psykoanalyse og coachingindustri ved at medvirke

til formgivning af et nyt fænomen. Vi, der færdes i dette

regi, finder det befriende at få fingre i hele to nye bøger, der

tydeliggør psykoanalysen og den psykodynamiske tænknings

oplagte mulighed for at højne kvaliteten og seriøsiteten

i tilgangen til coaching. Der skabes hermed forudsætning

for en mere teoritung tilgang til fænomenet, hvor de

hurtige og nemme løsninger ikke er målet, og hvor psykologer

har masser at byde på.

Mette Barfort & Karen Damholt

BOGDATA

Ulla Charlotte Beck: ”Psykodynamisk

coaching fokus

og dybde”. Hans Reitzels Forlag,

2009. 184 sider, 298 kr.

Karin Kell Nielsen: ”Individuel

ledercoaching. Udvikling af relationelle

kompetencer et psykodynamisk

perspektiv”. Dansk psykologisk Forlag,

2009. 270 sider, 348 kr.

Psykolog nyt • 21 • 2009 29


Debat

Det er allerede sket!

I sin leder i Psykolog Nyt 17/2009

skriver Roal Ulrichsen følgende i forbindelse

med oplistningen af de mange

positive og glædelige forhold, der

aktuelt hersker for den samlede psykologstab

og ikke mindst den øgede

mængde mennesker, der har adgang

til psykologisk behandling: ” … både

foreningen centralt og Selvstændige

Psykologers Sektion skal holde øje

med, om konteksten ændrer sig. Skulle

tilbuddet om behandling hos ydernummerpsykologer

føre til, at øvrige

liberale psykologer mister klienter, må

vi have en politik klar til at tackle den

udfordring.”

Problemet er, at dette allerede er

sket! Konteksten har ændret sig, og

øvrige liberale psykologer oplever at

miste klienter. Følgende er således eksempler

på den ændrede dagligdag for

en række privatpraktiserende psykologer

uden ydernummer inden for det

sidste år:

• En gennemgang af caseload og arbejdskalender

viser, at depressionsbehandling

i 2007 udgjorde 40 % af

vores samlede arbejdsmængde. I

2008 og 2009 er dette tal reduceret

til 15 %. En reduktion, der tydeligt

mærkes i den samlede caseload, og

som ikke er blevet tilsvarende modsvaret

af andre klientgrupper.

• Vi har i snit pr. uge 5 potentielle klienter,

som kontakter os med hen-

Kommentar:

Indlægget fra Henrik Tingleff m.fl.

indrammer meget præcist nogle af de

dilemmaer, der er i spil i psykologens

private praksis. For ordningen med, at

borgere kan få offentligt tilskud til psykologbehandling,

har undergået store

forandringer, siden den blev lanceret

som et forsøg i 1992. Den har fået en

anden karakter og en helt anden volumen,

der naturligvis har en afsmittende

effekt på den private praksis.

30 Psykolog nyt • 21 • 2009

blik på opstart af et behandlingsforløb

(mennesker, som har brugt

tid og kræfter på at finde frem til

det behandlingstilbud, som de mener,

er det rigtige for dem), men

som vi må sende videre i systemet,

da de ikke kan bruge deres lægehenvisning

hos os.

• Mange af de klienter, som kontakter

os, har ikke kun fået en henvisning

på baggrund af depression eller

en anden af de mulige henvisningsårsager.

Vi får således også

henvendelser fra lægehenviste folk

med primærdiagnoser som jalousi,

vrede, spiseforstyrrelser, angst og

herunder specifikke enkeltfobier

som flyskræk m.m. Gad vide, hvor

stort et tab af klientpotentiale der

dermed reelt er tale om, når dette

er virkeligheden?!

• Vi har alle klienter, som vælger

selv at betale på trods af en lægehenvisning

da de ikke magter at

være ofte 3 måneder på venteliste

hos en ydernummerpsykolog før

behandlingsstart. Denne klientgruppe

udlignes dog af en tilsvarende

mængde klienter, som har

været nødt til at afbryde deres forløb,

da de nu kan få et tilsvarende

forløb finansieret via Sygesikringen.

Og den aktuelle kontekst medfører

også indirekte tab og konsekvenser:

Fra foreningens side er vi optaget

af den udvikling, der omtales, jf. også

den leder, som debatindlægget udspringer

af. Emnet vil naturligvis

være på dagsordenen i Selvstændige

Psykologer Sektion generalforsamling

14. november 2009 det er efter

at dette er gået i trykken. Herefter

fortsætter vi drøftelserne af både

ydernummerproblematikken og nye

klientkategorier, og jeg ser frem til, at

• Vi oplever, at flere og flere forsikringsselskaber

og kommuner nu

stiller det som krav, at behandlingen

skal foretages af en psykolog

med ydernummer.

• Vi stilles over for flere etiske dilemmaer.

Har vi således fx pligt til

at oplyse klienter om henvisningsmuligheden,

såfremt de opfylder

de relevante kriterier, vel vidende

at vi dermed mister det pågældende

behandlingsforløb?

• De mange klienthenvendelser

medfører øget administrationstid,

da vi af medmenneskelige årsager

bruger tid på at besvare alle henvendelser,

informere om, at vi ikke

har overenskomst med Sygesikringen

ofte med frustration til følge

hos det pågældende menneske

og derefter være behjælpelige med,

hvordan de kan finde frem til en

relevant psykolog.

Med udgangspunkt i disse oplevelser,

er vi derfor nysgerrige efter at få

svar på følgende spørgsmål:

1. Hvordan holder den centrale

forening og Sektionen for Selvstændige

Psykologer øje? 2. Hvilken politik

påtænker I at iværksætte for at

tackle de udfordringer, vi beskriver i

ovennævnte?

Henrik Tingleff, Henriette Kinnerup

og Maja Steenberg Schou,

privatpraktiserende psykologer

vi i fællesskab får udarbejdet de nødvendige

politiske sigtelinjer og indsatsområder.

Hvis de tendenser, debatindlægget

beskriver, er bredt gældende

for udviklingen i ikke-ydernummer

praksis, bliver der noget at

tage fat på!

Da foreningen sammen med Sektionen

af Selvstændige Psykologer

indgik aftalen om behandling af depression

hos 18-37-årige, skete det på


agrung af den hidtidige politik på

området og baseret på de kendte forudsætninger.

Havde vi ikke vist velvilje

til at samarbejde konstruktivt

Positiv varm luft

I Psykolog Nyt 14/2009 havde

Holm Pedersen & Katznelson en fin

artikel om ”Psykodynamisk Terapi

og evidens!”. Her var forfatterne chokeret

over, hvor discountpræget det

terapeutiske felt kvalitetsmæssigt er i

Danmark. Undertegnede fulgte op i

næste nummer af bladet med overordnet

talmæssigt at præcisere forskellene

i økonomiske vilkår for at

udøve terapi her og Tyskland.

Det var forventeligt, at foreningens

formand forholdt sig fagforeningspolitisk

til klientvilkårsproblematikken,

men det er ikke sket, og i stedet for

får vi en underlig ubegrundet psykologskamrosende

leder i Psykolog Nyt

17/2009, hvor det tilsyneladende på

trods af krisen går ufattelig godt for

psykologstanden, sammen med et

postulat om, at vi yder kvalitet.

Det mest pinlige i lederen er, at

formanden i disse evidensbaserede

tider fuldstændig glemmer klientmassen

og ikke forholder sig til, om

disse er tilfredse med vores utroligt

afstumpede terapeutiske tilbud, og at

vi tilsyneladende ureflekteret påtager

os en samfundstilpassende symptomreducerende

funktion. Hvis de

kendte til de terapeutiske forhold i

Tyskland ville de korse sig og anklage

os for at acceptere urimelige forhold.

!

må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne

DEBATindlæg

om denne ordning med dens mangler

og uhensigtsmæssigheder, ville vi

have gravet grøfter for standen og

kørt os selv ud på et sidespor. Siden

Det virker nødvendigt i forhold til

formandens fokus på ”positiv varm

luft” at gentage følgende (udvidede)

tal, som stammer fra en kollega, der i

20 år har praktiseret som psykoanalytiker

i Frankfurt. Her er det muligt

at få betalt:

300 timers psykoanalytisk terapeutisk

bistand (tre gange ugentligt). Timerne

er delt op i portioner af 160

80 60, og der skal hver gang søges

om forlængelse i en begrundet rapport

om analysens forløb. 100 timers

”dybdepsykologisk psykoterapi ”, der

er en analytisk begrundet terapi, som

udføres en-to gange om ugen i højst

100 timer. Bliver bevilget med 50

30 og 20 timer efter begrundet ansøgning.

80 timers kognitiv adfærdsterapi

i faserne: 45 15 og 20 timer.

For børn gælder: Analytisk terapi

og Tiefenpsykologisk terapi: 70 50

30 timer, i alt altså 150 timer.

For unge gælder i analytisk terapi

og Tiefenpsykologisk terapi: 90 50

40 timer, i alt 180 timer. Adfærdsterapi:

45 15 20, i alt 80 timer.

For alle grupper gælder, at hvis behandlingen

udføres som gruppeterapi

med dobbelttimer, bliver ca. halvt

så mange dobbelttimer som enkelttimer

bevilget.

Alle terapiformerne kan også af-

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

Debat

hen er forudsætningerne ændret og

derfor står vi altså med et behov for

at justere politikken.

Roal Ulrichsen

holdes som ”korttidsterapi” med 25

timer. Denne går forud i psykoanalysen,

hvis man er i tvivl om, hvorvidt

patienten kan drage nytte af det analytiske

tilbud. I ”Tiefenpsychologisch

fundierten psychotherapie” kan den

enten bruges som et terapeutisk tilbud,

der er nok eller, for at se, om

der er indikation for langtidsterapi,

fx når folk kommer midt i en livskrise.

Adfærdsterapi kan også bruges på

denne måde. En korttidsterapi kan

dernæst ændres til en langtidsterapi,

hvis det skønnes nødvendigt.

Alle terapiformerne kan udføres af

både læger og psykologer, der har

gennemgået den nødvendige uddannelse

og træning. Videreuddannelsen

kan først startes, når man har afsluttet

studiet som henholdsvis mediciner

eller psykolog og har været ansat

i et år på en psykiatrisk afdeling.

Desværre er der et begrænset antal

stillinger for psykologerne, så mange

af disse må arbejde gratis i det år.

Terapeutuddannelserne/uddannelsen

til psykoanalytiker er dyre og

lange. Den psykoanalytiske varer minimum

5 år og koster mellem 50.000

og 100.000 €. De andre varer 3-5 år,

men er knap så dyre, fordi der ikke

forlanges helt så lange egenanalyser

eller egenterapier. Uddannelserne

forløber typisk, samtidig med at man

er i arbejde.

Behandlingstilbuddet er kun gratis,

hvis det handler om ”livsinvaliderende

sygdom”. At symptomerne ofte

opstår, når patienten ikke kan tackle

sine livsproblemer, er en anden sag.

Så taler man om de ”udløsende faktorer”.

Når tyske tal sammenlignes med

Psykolog nyt • 21 • 2009 31


Debat

de terapeutisk vilkår i Danmark, er

det klart, at vi som stand underlægger

os dybt problematiske arbejdsvilkår

i forhold til det offentlige, og at

Kommentar:

Tak til Niels Peter Agger for en frisk

kommentar til min leder.

Hvad var det nu, lederen handlede

om?! Den handlede om, at bestyrelsen

har noteret sig, at vi har en rekordlav

ledighed, ikke mindst når vi sammenligner

os med andre akademikergrupper.

Den handlede om en støt stigning

i antallet af psykologstillinger og om

en positiv lønudvikling. Det er fakta,

som bestyrelsen glæder sig over: Vi

har grund til at glæde os, det gælder

os alle.

Men lederen handler også om svære

ting på det liberale område om at

nogle mister klienter, og at forsikringsselskaberne

medtænker offentlig

finansiering i deres policer. Niels Peter

32 Psykolog nyt • 21 • 2009

Dansk Psykolog Forenings bestyrelse

tilsyneladende ureflekteret accepterer

og ikke forsøger at forandre disse. Og

hvad skal vi så med formandens lidt

Agger kan selvfølgelig have ret i, at jeg

også burde have nævnt finanskrisen,

men det gør jeg nu engang ikke.

Om ”klientmassen” gælder det, at vi

har meget få klager over vores arbejde.

Det kan vi konstatere, når vi ser på

antallet af kompetente klageorganers

opgørelser. Selv om der ikke må sættes

lighedstegn mellem få klager og få

problemer, er det dog en indikator.

Agger skriver om vores ”utroligt afstumpede

terapeutiske tilbud” og om,

at vi ”tilsyneladende påtager os en

samfundstilpassende, symptomreducerende

funktion”. Det er revselse med

svirp i. Enhver psykolog må gøre op

med sig selv, om han føler sig ramt.

Klientperspektivet var ikke et emne

Om ikke at holde i hånden

Jeg er glad for Ken Vagn Hansens

artikel i Psykolog 20/2009, som jeg

oplever som invitation til diskussion.

Jeg er helt enig med ham i det skadelige

for klienten, hvis terapeuten indgår

i en ubevidst alliance med klienten

om at undgå svære eller smertelige

oplevelser og følelser. Uanset om psykologen

arbejder ud fra psykodynamiske,

kognitive, narrative, systemiske

eller andre teoretiske referencer.

Og der slutter enigheden, fordi …

Når en psykoterapeut er på overarbejde,

aktiveres et behov for omsorg

eller mere præcist formuleret: et behov

for at få betaling for overarbejdet. Og

hvis dét behov projiceres over på klienten,

bliver det nærliggende at ”tage klienten

i hånden”, fordi man vurderer,

det er hans eller hendes behov.

Denne handling er et klart overgreb

på klientens integritet og gør det

samtidig meget svært at hjælpe ham

til bunds i det nødvendige reparationsarbejde.

Med andre ord: Denne terapeut

har stadig brug for at bearbejde egne

indre konflikter!

Hvis på den anden side psykologen

er i stand til at skabe en alliance/

samar bejdsrelation med klienten om

at nedbryde de forestillinger (kognitive

og emotionelle), som står i vejen

for at forholde sig realistisk og modent

til egen indre virkelighed og til

den ydre verden og til mødet mellem

de to verdener, så er terapeuten

ikke på overarbejde, og så får terapeuten

ikke behov for klientens omsorg

og så bliver et håndtryk eller

anstrengt positivistiske ”Over stok og

sten”-leder: ”Her går det godt fru

Kammerherreinde”?

Niels Peter Agger

denne gang, men jeg må sige, at det

ikke har skortet på det tidligere. Vi

kan sagtens være enige om, at mange

rammer kunne blive bedre, og at megen

offentlig ansvarsfuld finansiering

er tiltrængt.

Det har i det lys været meget inspirerende

at læse Niels Peter Aggers to

debatindlæg om psykoanalytisk terapeutisk

bistand i Tyskland, og det siger

jeg ikke kun for at være imødekommende.

Faktum er imidlertid, at den kritiserede

leder altså handlede om noget

helt andet. Og det må den vel gerne,

ikke?!

Roal Ulrichsen

et farvelknus ikke et overgreb eller en

understøttelse af klientens regressive

forsvar, men et naturligt, livgivende

og gensidigt og anerkendende møde

mellem to ansvarlige mennesker.

Problemet er terapeutens: En psykolog,

som ikke kender sin egen indre

virkeligheds konflikter, skulle

holde sig fra at terapere på andre

fordi han nemt kommer til at gøre

skade på sin klient uanset om vi taler

om kropslige eller kognitive eller

emotionelle overgreb.

Udfordringen er terapeutens: Hele

tiden at udvikle sin kunnen og selvforståelse,

så han ikke kommer på

overarbejde til skade for klienten

og for sig selv.

Lars Paaby


NyT JOB

Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Ditte Zeest Aaberg

PPR, Hillerød Kommune

Pr. 14.9.2009

Cand.psych.

Line Weller Ballentin

PPR Høje-Tåstrup Kommune

Pr. 1.8.2009

Cand.psych.

Louise Meldgaard Bruun

Team for Misbrugspsykiatri

Psykiatrisk hospital, Risskov

Region Midt

Pr. 1.12.2008

Cand.pæd.psych.

Ann Dalgaard Bødker

PPR, Frederiksberg Kommune

Pr. 1.2.2009

Cand.psych.

Heine Olsen Dyppel

HR-afdelingen

Via University College, Risskov

Pr. 1.5.2009

Cand.psych.

Trine Eilenberg

Forskningsklinikken for Funktionelle

Lidelser, Århus Sygehus

Region Midtjylland

Pr. 1.3.2009

Cand.psych.

Anita Eskildsen

Arbejdsmedicinsk Klinik

Region Midtjylland

Pr. 1.8.2009

Cand.psych.

René Essom

SCS-Socialpsykiatrisk Center

Slagelse, Slagelse Kommune

Pr. 1.11.2009

Cand.psych.

Christoffer Fanø

PPR, Varde kommune

Pr. 14.9.2009

Cand.psych.

Susanne Erbs Fodgaard

Teleinstituttet

Produktionsskoleprojektet

Region Nordjylland

Pr. 1.8.2009

Cand.psych.

Jonas Fischer Frederichsen

Familieteam Centrum

Socialforvaltningen

Århus Kommune

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Helle Friis

Børn og Unge

Hørsholm Kommune

Pr. 1.8.2009

Cand.psych.

Randi Frøsig Gammeltoft

Sundhedscentret,

Rehabiliteringsteam

Sønderborg Kommune

Pr. 2.11.2009

Cand.pæd.psych.

Bodil Garne

Børne- og Familieafdelingen

Furesø Kommune

Pr. 1.8.2009

Cand.psych.

Sidsel Lemke Geneser

PPR, Tårnby Kommune

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Mette Foldager Gyldendal

PPR, Silkeborg Kommune

Pr. 26.10.2009

Cand.psych.

Vanja Hahne

PPR, Roskilde Kommune

Pr. 1.4.2009

Cand.psych.

Charlotte Bugge Hansen

Børne- og Familierådgivningen

Gribskov Kommune

Pr. 8.9.2009

Cand.psych.

Rikke Jamborg Hansen

Distriktspsykiatrisk Center

Psykiatrisk Center Amager

Region Hovedstaden

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Susanne Hjort

PPR, Vesthimmerlands

Kommune

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Maria Louise Hvidberg

Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center, Ambulatoriet, Herning

Region Midtjylland

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Kirsten Hvidtfeldt

Socialt Arbejdsmarkeds Center

Holbæk Kommune

Pr. 15.8.2009

Cand.psych.

Anja Jensen

Børne- og Ungd.psykiatrisk

Amb.

Bispebjerg Hospital

Region Hovedstaden

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Betina Nørgaard Jensen

Institut for Militærpsykologi

Forsvarsakademiet

Pr. 1.5.2009

Indmeldte og Nyt job

Cand.psych.

Sidsel Bondo Jensen

Børne- og Ungerådgivningen

Distrikt 5, Helsingør Kommune

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Bolette Katborg

Børne- og Familierådgivningen

Vordingborg Kommune

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Jørgen Kjeldbjerg

Center for Organisation

Social- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune

Pr. 17.8.2009

Cand.psych.

Andrea Nissen Klinkby

Baunegård Behandlingshjem

Københavns Kommune

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Birthe Oest Larsen

Kvalitet, Forskning og

Udvikling

Hillerød Hospital

Region Hovedstaden

Pr. 1.1.2009

Cand.pæd.psych.

Rikke Engelbrecht Larsen

Heimdal, Børne- og Ungdomspsykiatriske

Privathospital A/S

Frederiksberg

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Mia Lind

Juliane Marie Centret

Center for Voldtægtsofre

Rigshospitalet

Pr. 1.7.2009

Cand.psych.

Christina Lundgaard

PPR, Assens Kommune

Pr. 1.1.2009

Cand.pæd.psych.

Kim Lundqvist

PPR, Langelands Kommune

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Rikke Korsholm Mathiasen

PPR, Århus Kommune

Pr. 15.8.2009

Cand.psych.

Trine Meincke

PPR, Viborg Kommune

Pr. 1.8.2009

Cand.psych.

Mette Rigmor Weiss Mose

Børne- og Ungdomspsykiatrien

Esbjerg Sygehus

Region Syddanmark

Pr. 4.6.2009

Cand.psych.

Louise Anker Munck

Universitetets Psykologisk

Klinik

Københavns Universitet

Pr. 1.10.2009

Cand.pæd.psych.

Lisbeth Neumann

PPR, Køge Kommune

Pr. 1.3.2009

Cand.psych.

Mette Harpsøe Nielsen

Studenterrådgivningen

Frederiksberg

Pr. 1.4.2009

Cand.psych.

Anna Julie Paulsen

PPR, Ishøj Kommune

Pr. 1.8.2009

Cand.psych.

Camilla Pergi

PPR, Halsnæs Kommune

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Astrid Ravn Rasmussen

Regionspsykiatrien, Herning

Region Midtjylland

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Nina Marie Rasmussen

Børn- og Familieområdet

Sønderborg Kommune

Pr. 1.8.2009

Cand.pæd.psych.

Karina Ditte Riel

PPR, Hvidovre Kommune

Pr. 1.4.2009

Cand.psych.

Annalise Rust

Departementet for Sociale

Anliggender,

Grønlands Selvstyre

Pr. 1.7.2009

Cand.psych.

Sanna Schliewe

Psykiatrisk Afd. A 1

Dronning Ingrids Hospital

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Pr. 1.10.2009

Cand.psych.

Bent Berthold Schultz

Voksen og Sundhed

Horsens Kommune

Pr. 1.9.2009

Cand.psych.

Nicolai Sennels

PPR, Lolland Kommune

Pr. 17.8.2009

Cand.psych.

Gry Svanevik

PPR, Ringsted Kommune

Pr. 1.10.2009

Psykolog nyt • 21 • 2009 33


Inge Beese død

Mindeord Af Grønlandskredsen

Vores kære kollega Inge Beese er død efter længere tids

sygdom. Sygdommen kom som et chok for os alle og også

for Inge. Hun var livskraftigt på alle måder.

Vi lærte Inge at kende, da hun kom til Grønland, først for

at besøge sin datter, der arbejdede i Nuuk, senere som ledende

psykolog på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Hun

blev en vigtig del af den Grønlandske Psykologkreds. Inge

var det, vi på grønlandsk kalder inutsialak tunniussimasoq

et generøst og storsindet menneske.

Inge bidrog med sin gedigne faglighed både i det daglige

arbejde og som supervisor. Kombinationen af en omfattende

og solid teoretisk baggrund og en meget pragmatisk tilgang

til det kliniske arbejde gjorde det klart, at Inge var en

kompetent og dertil yderst behagelig kollega. Inge tilførte

således meget faglighed personligt, bl.a. i kraft af sin viden

inden for det neuropsykologiske felt med udredning og testning.

Hun delte desuden generøst ud af sine faglige net-

Mindeord Af Esben Hougaard

Den morgen, da Birgittes Diderichsens dødsannonce stod

at læse i Politiken, cyklede jeg uden at tænke over det forbi

det gamle Psykologiske Institut på Asylvej i Risskov, selv

om dette ikke er min vanlige rute til arbejde. Instituttet, et

barakbyggeri, som var beregnet til at huse psykologerne ved

Aarhus Universitet indtil 1980, er nu endeligt jævnet med

jorden, og en stor grusbunke på grunden venter på bedre

tider til at påbegynde det planlagte luksusbyggeri.

De gamle, til sidst faldefærdige bygninger på Asylvej var

rammen om Birgittes universitetskarriere og vores næsten

30-årige faglige samarbejde. Birgitte kom til Psykologisk

Institut ansat som adjunkt i social- og personlighedspsykologi

i 1973 (et år senere end jeg selv) efter nogle år i psykiatrien

i København. Der var stærke politiske strømninger

ved Psykologisk Institut på det tidspunkt. Undervisningen

skulle være såkaldt ”virkelighedsorienteret”, hvilket betød,

at almenpsykologisk forskning og teoridannelse blev formidlet

med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger

34 Psykolog nyt • 21 • 2009

værks kontakter. Inge var primus motor på en række kurser

i Grønland.

Som ledende psykolog udviste Inge en sjælden evne til at

forene kompetent ledelse med inddragelse af gruppen og således

skabe tryghed og vise værdsættelse af den enkelte medarbejder.

Også som supervisor udviste hun denne evne til at

forene solid faglighed med menneskeligt nærvær, hvilket

gjorde supervisionstimer med Inge til noget helt særligt.

Inge fik stor betydning for udviklingen af PPR Nuuk, den

første grønlandske kommunale PPR. Hun var med til at

kvalificere arbejdet i en vanskelig opstartsperiode. Hun

kæmpede utrætteligt for at gøre supervisionsmulighederne

mere fleksible for os psykologer i Grønland, og det lykkedes

at få skabt mulighed for godkendelse af supervision, fx

via telefon og internet.

Inges interesser begrænsede sig dog ingenlunde til det

faglige. Hun var nysgerrig af natur og var interesseret og

Birgitte Diderichsen død

for at øge de studerendes

interesse og understrege

psykologiens samfundsforpligtelse.Forelæsningsrækken

i social og

personlighedspsykologi

hed ”Afvigelse og behandling”,

hvilket gav

god anledning til, at Birgitte

kunne trække på

sine kliniske erfaringer.

Hun blev dog relativt hurtigt overflyttet til undervisning i

klinisk psykologi, og i 1982 blev Birgitte den første danske

professor i klinisk psykologi uden for København.

Birgitte efterlader sig en omfattende videnskabelig produktion

i form af artikler og bøger. Blandt bøgerne, hvoraf

nogle var fællesredigerede værker, kan nævnes: ”Den 0-3-årige

samfundsborger”, ”Børns opvækst og vilkår”, ”Småbørns

PrIVAtfoto


engageret i os som kolleger personligt og familiært. Hun

gav næring til et godt fællesskab både i arbejdstiden og fritiden

og formåede at opnå gode relationer med både yngre

og ældre kollegaer i Grønland, som hun bevarede helt til

det sidste.

Vi kendte hende som et varmt og engageret menneske,

som formåede at møde os med ægte interesse. Inge var

autentisk nærværende, et højt udviklet, generøst menneske,

som formåede at give fra sig på en måde, så ingen blev glemt.

Hun var som den gode gartner, der ved, at det ikke nytter

noget at herse med planterne, men væksten kommer af at

skabe de rette jordbundsforhold.

Grønland gik i blodet på Inge, og selv om hun vendte tilbage

til sin klinik i Århus, holdt hun hele tiden fast i kontakten

med det grønlandske psykologfællesskab. Hun vendte

tilbage flere gange både for at arbejde og på ferie.

Hendes uventede sygdom og død har berørt os alle dybt,

opvækst og udvikling”, ”Psykoterapiens hovedtraditioner”

og ”Hinsides forstanden: En psykologisk analyse af forfølgelsesvanviddet”.

Især den sidste var Birgittes hjerteblod, og

den afspejler både hendes særlige interesse for de svære

sindslidelser og hendes livslange troskab over for psykoanalytiske

teoridannelser.

Dette sidste illustreres af en pudsig episode, som Birgitte

selv fortalte mig om. Efter en forelæsning blev hun spurgt

om, hvad hun syntes om adfærdsterapien, og hun svarede,

at hun mente den var god til dyr! Noget, hun selv havde erfaret

med familiens hamster, der kunne dresseres med enkle

belønningsskemaer. Svaret var et spontant indfald og ikke

udtryk for fagligt snæversyn eller arrogance begge dele lå

fjernt fra Birgittes person men snarere for den prisværdige

holdning, at man skal vare sig mod at overforsimple

spørgsmål om psykiske lidelser. Mennesker er ikke simple

instrumenter at spille på. Det forstod Birgitte, om nogen.

Birgitte var også en fremragende underviser, elsket af de

og vi vil savne hendes væsen både fagligt og privat. Vores

tanker går også til Inges familie, som mistede hende alt for

tidligt.

Ingep eqqaaneqarnera ataqqinartuuli.

Ære være Inges minde.

Grønlandskredsen

studerende. Hendes seminarer var altid overfyldte og hendes

vejledningslister overbookede. Mange af hendes tidligere studerende

spørger stadig til hende, når jeg møder dem.

Birgitte forlod Psykologisk Institut i 2002 inden vi flyttede

ind i de nye, tidssvarende bygninger i Nobelparken, og

inden den nye, virksomhedsinspirerede universitetspolitik

vandt indpas. Godt det samme, for hun ville næppe have

bifaldet den nye politik eller passet ind i bibliometriens principper.

Hendes alt for tidlige tilbagetrækning skyldtes, at

hukommelsesproblemer knyttet til den Alzheimer, der formørkede

hendes sidste år, begyndte at gøre sig gældende.

Birgitte blev 69 år. Hendes minde lever i kraft af det aftryk,

hun har sat på dansk klinisk psykologi, såvel som i de

personlige erindringer om hende hos venner, kolleger og

tidligere studerende ved Psykologisk Institut i Århus. Birgitte

vil blive husket som faglig kapacitet, men også som et

usædvanligt elskeligt menneske.

Esben Hougaard

Psykolog nyt • 21 • 2009 35

PrIVAtfoto


Møder og meddelelser

REFERAT AF

BESTyRELSESMØDE

10. SEPTEMBER 2009

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,

Kirsten Bjerregaard, Arne

Grønborg Johansen, Elise Nielsen, Anne

Thrane, Rebecca Savery Trojaborg,

Maja Nohr Christensen og Peter Salby

Olsen. Fra sekretariatet: Marie Zelander

(referat), Lis Ethelberg og Ib Andersen.

Afbud: Jørgen Kofoed, Ditte

Söderhamn og Vibeke Søndergaard.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Godkendelse af referat.

Referatet af bestyrelsesmødet 17.

august 2009 blev godkendt.

3. Orientering om referat.

Ingen bemærkninger til referat af

møde i forretningsudvalget den 31.

august 2009.

4. Udvikling af bestyrelsesarbejdet.

Det blev drøftet, hvordan bestyrelsen

løbende kan holde sig orienteret

om arbejdet i de faste udvalg. Sekretariatet

udarbejder et konkret oplæg hertil.

5. Generalforsamling 2010.

a) Udkast til køreplan for generalforsamling

20.-21. marts 2010.

Køreplanen blev godkendt som planlægnings-

og arbejdsgrundlag.

b) Udkast til budget.

Budgettet for GF-2010 blev godkendt

med bemærkning om, at der skal indlægges

udgifter til ekstern dirigent og

merarbejde til medarbejdere fra sekretariatet.

c) Valg af dirigenter.

Det blev besluttet, at der til den ene

af dirigentposterne, ligesom i 2008, entreres

med en ekstern dirigent.

Til næste bestyrelsesmøde udarbejdes

et forslag til øvrige medlemmer af

dirigentkollegiet (inklusive forsalgsarbejdsgruppe).

d) Skriftlig beretning 2008-2010, form

og indhold.

Der var enighed om at der er behov

for at forny beretningens form og indhold.

Der blev peget på, at:

- Beretningen skal appellere til med-

36 Psykolog nyt • 21 • 2009

lemmernes nysgerrighed, være lettere

at læse og mere nyhedsagtig.

- Beskrivelsen af organisationen,

medlemstal osv. kan flyttes om bagi

som faktablade

- Udvalg, arbejdsgrupper mv., som

har lavet et stort frivilligt arbejde, bør

krediteres for dette i beretningen.

- Beretningen skal indholdsmæssigt

afspejle handlingsprogrammet og være

et tydeligt afsæt for det nye handlingsprogram.

Sekretariatet igangsætter arbejdet

med beretningen ud fra disse retningslinjer.

Udvalgsformændene for de enkelte

faste udvalg vil blive inddraget

undervejs i arbejdet med at skrive bidragene

til beretningen.

e) Handlingsprogram 2010-2012, forslag

til proces.

Bestyrelsen drøftede sekretariatets

forslag til udarbejdelse af et nyt handlingsprogram,

som er kortere og mere

rammesættende, og som understøtter

de overordnede mål og visionen for

Dansk Psykolog Forening.

Der var enighed om at gå efter et

handlingsprogram, som indeholder

færre og prioriterede hovedemner. Udfordringen

er at kommunikere, at et

sådan handlingsprogram ikke beskriver

hele Dansk Psykolog Forenings

virksomhed, men de områder, som der

politisk lægges størst vægt på. Det kræver

en klar forbindelse til beretningen,

og at det (på en god måde) tydeliggøres,

at der er en række driftsopgaver,

som løbende udføres uden at være

nævnt specifikt i handlingsprogrammet.

Bestyrelsen tiltrådte også forslaget

til proces, som går ud på, at både bestyrelsen

og sekretariatet inddrages aktivt

i startfasen, og at der også bliver et

mere aktivt samspil med de decentrale

enheder i tilblivelsesfasen end tidligere.

6. Etiksag.

Punktet blev udsat til næste møde i

bestyrelsen.

7. Humanitært ophold til afviste

irakiske asylansøgere.

Der var ingen bemærkninger til bre-

vet til integrationsministeren, som var

blevet sendt efter skriftlig høring i bestyrelsen.

8. Valg til MP Pensions bestyrelse.

a) Ny kandidat til MP Pensions bestyrelse.

Arne Grønborg Johansen orienterede

om det forstående valg. Der blev

omdelt en valgudtalelse fra et hold af

kandidater til pensionskassens bestyrelse

til valget i efteråret. Jytte Freisleben

fra Dansk Psykolog Forening genopstiller

ikke. Ny DP-kandidat er Susan

Svensson.

b) Godkendelse af udpegning af eksternt

medlem af MP Pensions bestyrelse.

Bestyrelsen godkendte at Niels Olsen

udpeges som eksternt medlem af

MP Pensions bestyrelse.

8.1. EFPA’s faste udvalg og arbejdsgrupper.

Bestyrelsen tilsluttede sig indstillingen

fra professionsudvalget med hensyn

til de forsatte repræsentationer i

EFPA’s stående udvalg (Standing Committees)

on Psychotherapy, Test and

Testing, Scientific Affairs og Disaster

and Crisis.

Der var endvidere enighed om fortsat

at gå efter at have dansk deltagelse

i Standing Committee on Traffic Psychology

og bede om forslag til en ny

repræsentant.

For så vidt angår de nye arbejdsgrupper

(Task Forces) var der enighed om

at forsøge at finde repræsentanter til

Task Force on Cultural and Ethnic Diversity

og Task Force on Environmental

Psychology.

9. Status for strukturarbejdet.

Roal Ulrichsen bød velkommen til

Elsa Schmidt og Henning Damkjær fra

Strukturarbejdsgruppen.

Strukturarbejdsgruppens oplæg til

indholdet af en artikel i Psykolog Nyt

og sigtelinjerne for strukturarbejdet

blev drøftet.

Fra bestyrelsen blev det blandt andet

bemærket, at man fandt, at Strukturarbejdsgruppen

har taget fat i en

række meget interessante temaer, men

at man godt kunne tænke sig et klare-


e billede af arbejdsgruppens forslag

til forbedringer af generalforsamlingen.

Forslaget om at inddrage dirigentkollegiet

tidligere i forberedelsen af GF

blev drøftet, herunder betydningen

heraf, set i forhold til hvilken effekt en

bedre strukturering af GF-materialet

og et mere overordnet handlingsprogram

mv. kan have. Det blev også drøftet,

hvordan en eventuel udvidet adgang

til at gennemføre (vejledende/besluttende)

urafstemninger kan tænkes

at påvirke legitimiteten af de beslutninger,

der træffes på selve generalforsamlingen.

Roal Ulrichsen takkede medlemmerne

af Strukturarbejdsgruppen for

deres deltagelse. Bestyrelsen ville efter

sin opsamling på punktet give arbejdsgruppen

en tilbagemelding.

Bestyrelsen samlede op på punktet,

og der var enighed om, at der er tale

om et spændende oplæg fra arbejdsgruppen,

og at det er en rigtig god idé

at igangsætte en medlemsdebat om foreningens

struktur via en artikel i Psykolog

Nyt. Tilgangen bør være en åben

og balanceret beskrivelse af de forskellige

dilemmaer. Ideer til forbedringer

af generalforsamlingen bør således beskrives

og vægtes sådan, at der er en

balance i forhold til repræsentantskabstankerne.

Et emne som eventuel indførelse

af urafstemning ved personvalg

kan godt indgå i debatten, men bestyrelsen

advarede mod at lægge op til at

gennemføre en så stor ændring som

denne med effekt allerede fra GF-

2010.

10. Temaplan 2008-2010.

Temaplanen rettes til i overensstemmelse

med rettelsen til referatet af sidste

møde.

11. Nyt fra formanden.

Der var tilfredshed med den skriftlige

orientering. Ingen bemærkninger.

12. Nyt fra sekretariatet.

Der var tilfredshed med den skriftlige

orientering. Marie Zelander orienterede

supplerende om, at Arbejdstilsynet

kom mer på besøg 16. september

2009. Ingen bemærkninger herudover.

13. Evaluering af mødet.

Mødet blev evalueret.

14. Eventuelt.

Kirsten Bjerregaard nævnte: En artikel

om terapi på nettet; udtrykte ønske

om et oplæg om kommunikation

med pressen; problemer i forhold til

forsikringsselskabernes takstpolitik;

arbejdet i arbejdsgruppen psykologer

i ledelse.

Anne Thrane gjorde opmærksom

på, at Psykolognævnets register over

autoriserede psykologer på nævnets

hjemmeside opdateres for sjældent.

Hun spurgte om det er muligt at følge

dette tættere.

Møder og meddelelser

KREDSE

Kreds Fyn

Foredrag og generalforsamling

Foredrag med hospitalsklovn Lene

Kragh om hendes arbejde og teorien,

der ligger bag dette arbejde. Derefter

generalforsamling og til slut en god

middag i kollegers selskab.

Tidspunkt: den 27. november 2009

kl. 15.00. Sted: Ørbækvej 100, Odense

SØ.

Arrangementet er gratis. Tilmelding

til susanne@wichpsyk.dk snarest muligt

af hensyn til bestilling af mad.

Susanne Wich, formand

SEKTIONER

Selvstændige Psykologers Sektion

Kreds Roskilde

Decembermøde

Der afholdes møde onsdag 9. december

2009 kl. 17.00-19.00. Sted: Vindingevej

9, 1. sal, Roskilde. Tilmelding til

psykolog@piabyrgiel.dk senest den 1.

december 2009.

Roal Ulrichsen har lovet at deltage i

mødet, så benyt denne lejlighed til at

møde op, og lad os få en snak om dynamikken

mellem os og Dansk Psykolog

Forening!

Dagsorden i øvrigt: Refleksioner efter

generalforsamlingen, kursusmidlerne

under sygesikringsordningen,

erfaringsudveksling og ideer. Yderligere

punkter til dagsordenen kan sendes

til mig pr. mail eller medbringes på

mødet.

Pia Byrgiel

SELSKABER

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi

At designe en personlighedstest

Om udviklingen af ProPerson-testen,

v/test- og erhvervspsykolog Jane Bruun,

lektor emeritus Benny Karpatschof,

Kbh. Universitet, og lektor emeritus

Carsten Rosenberg Hansen, DPU.

Psykolog nyt • 21 • 2009 37


Møder og meddelelser

Når man vil udvikle test, som er designet

til coaching, må man bryde med

den trækteori, der ligger bag de fleste

eksisterende personlighedstest. Udviklerne

ser i stedet testpersonen som en

aktuel eller potentiel medarbejder i en

organisation med bestemte arbejdsopgaver.

Testen er udgangspunkt for en

samtale med testpersonen om hans eller

hendes aktuelle ressourcer og begrænsninger

og om mulighederne for

at forstærke ressourcerne og overvinde

begrænsningerne. Testen er nærmere

omtalt i en artikel i dette nummer

af Psykolog Nyt.

Tid og sted: Onsdag den 2. december

2009: kl. 19.30-22.00. Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø.

På www.forskningsmetode.dk står

der mere om arrangementerne og om

vores aktiviteter i øvrigt.

Tytte Hetmar

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi

Ordinær generalforsamling

Der indkaldes til selskabets ordinære

generalforsamling mandag 25. januar

2010 kl. 18.00. Sted: Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27, København

Ø.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Generalforsamlingen

vil blive efterfulgt af: 1.

En let anretning med spise- og drikkevarer.

2. Et medlemsarrangement ved Jan

Ivanouw om: Introduktion til statistiske

modeller latente variable. Se beskrivelsen

på www.forskningsmetode.dk.

Medlemmer har fri entré. Medlemskab

(100 kr. for færdiguddannede og

50 kr. for studerende) kan opnås ved

arrangementet.

Gorm Hetmar, formand

Børneneuropsykologisk Selskab

Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling i Børneneuropsykologisk

Selskab 28. januar

2010 kl. 10-16. Sted: Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27, Kø-

38 Psykolog nyt • 21 • 2009

benhavn Ø. Dagsorden udsendes først

i det nye år.

I forbindelse medgeneralforsamlingen

vil der blive et fagligt indslag.

Bestyrelsen

I ØVRIGT

CEKTOS

Fagligt fyraftensmøde

Center for Kognitiv Terapi og Supervision

inviterer på grund af stor tilslutning

endnu en gang til fagligt temamøde

med videoen: ”Five approaches to

Linda”, som vises på storskærm med

efterfølgende faglig diskussion. Videoen

omhandler den samme kvinde som

”udsættes” for fem forskellige terapiretninger:

Psykodynamisk terapi baseret

på objekt-relation med Dr. James

Masterson. Valgteori/realitetsterapi

med Dr. William Glasser. Mulitmodal

terapi med Dr. Arnold Lazarus. Affektiv

Adfærdsterapi (Cognitive affective

behaviour therapy) med Dr. Marvin

Goldfried. Kognitiv adfærdsterapi med

Dr. Frank Dattilio.

Tid og sted: Torsdag 7. januar 2010

kl. 18.00, Cektos, Gammel Kongevej

178, 1. sal, Frederiksberg.

Tilmelding: Arrangementet er gratis,

men tilmelding er nødvendig senest

4. januar 2010 på tlf. 55 73 48 49

eller på info@cektos.dk.

Pia Callesen

Dansk Selskab for Compassion Focused

Therapy (CFT)

Om selskabet

Vi henleder opmærksomheden på selskabet,

stiftet i Århus 8. juni 2009. Formålet

er at udbrede kendskabet til

Compassion Focused Therapy (CFT)

gennem etablering af kurser og workshops.

Metoden er en del af den såkaldt

tredje bølge inden for kognitiv terapi

og har rødder i kognitiv adfærdsterapi,

mindfulnesstræning, moderne neuropsykologi

og neurovidenskab. Desuden

er der inspiration fra psykody-

namisk terapi og humanistisk psykologi.

CFT er særlig rettet mod at facilitere

selv-medfølelse og egenomsorg hos

klienter, der i udpræget grad har tendens

til at opleve skam og selvkritik.

Skam og selvkritik vides i dag at spille

en central rolle i udvikling og vedligeholdelse

af en række lidelser og problemer:

fx angst, depression, personlighedsforstyrrelse

og PTSD.

Selskabet er oprettet af Bodil Andersen,

Else Hellesøe, Lena Isager, Merete

Metz Mørch, Krista Strårup og Joanna

Wieclaw. Man kan læse mere om selskabet

på www.compassionatemind.dk.

Else Hellesøe

Jungforeningen, København/

Forum for analytisk psykologi

Foredrag om Frida Kahlo

Foredrag v. jungian analyst (IAAP),

Ph.D. Kathrin Asper over temaet: Frida

Kahlo. The Expression of suffering

in her art. Frida Kahlo levede sit liv

som handicappet og ofte med store

smerter. Hun kæmpede hele sit liv for

at udtrykke og fastholde sin identitet

som helt menneske. Som kvinde, kunstner,

handicappet og smerteramt i ét.

Foredraget vil bl.a. fokusere på, hvordan

selvudfoldelse kan bidrage til evnen

til at rumme fysisk og psykisk

smerte.

Foredraget holdes på engelsk og foregår

torsdag 3. december 2009 kl. 19.30-

21.30 i Kulturhuset Indre by, Charlotte

Amundsens Plads 3, København K.

Tilmelding, program og yderligere oplysninger

på tlf. 38 81 66 81 samt på

www.cg-jung.dk

Tusse Weidlich

Københavns Universitet

Migrationsunge deltagelse og

demokrati

Københavns Universitet inviterer til

heldags forsknings- og praksisseminar

1. december 2009. På seminaret vil der

blive præsenteret forsknings- og udviklingsprojekter

om og med unge fra


migrationsfamilier. Fokus vil være på

udviklingsperspektiver for de unges

deltagelse i demokratiske processer.

Der vil være oplæg fra såvel forskere

som ledere og unge fra udviklingsprojekter.

Oplæggene spænder fra et stort EUprojekt,

til prisbelønnede lokale initiativer.

Temaer for oplæggene er blandt

andet familiekontrakter, udsatte unges

dannelse, kriminalpræventivt og demokratiopbyggende

arbejde, børn af

krigsramte familier, udsatte unges

grænsefællesskaber og de unges overgang

til arbejdsmarkedet.

Tid og sted: 1. december 2009 kl.

10.00-16.30 på Københavns Universitet,

Annex B, Studiestræde 6, København

K.

Alle er velkomne. Tilmelding kan

ske på www.migration.ku.dk senest 30.

november 2009, hvor der kan hentes

mere information og program for dagen.

Mariane Hedegaard

Dansk Selskab for Psykosocial Medicin

og Sex & Samfund

Seminar: Seksualiteten på sygehus

Fyraftensseminar: Seksualitet er en væsentlig

del af de fleste menneskers selvrapporterede

livskvalitet og udgør desuden

en velkendt ”raskhedsfaktor” ved

kronisk eller livstruende sygdom. Alligevel

er der tale om et både klinisk

og videnskabeligt mørkeland. I dette

fyraftensseminar vil oplægsholderne

give eksempler på, hvordan seksualiteten

kan indgå i sundhedsfaglig forskning

og videregive konkrete erfaringer

med ”hverdagssexologi” i en travl klinisk

praksis.

Program: Kl. 15.30: Velkomst og introduktion.

Kl. 15.40: Sygdom og seksualitet

hvad, hvorfor og hvordan?

ved Christian Graugaard. Kl. 16.00:

Seksualitet i klinisk sygepleje ved Birgitte

Schantz Laursen. Kl. 16.20: Seksualitet

i medicinsk forskning ved Annamaria

Giraldi. Kl. 17.00: At tale seksualitet

med kræftpatienter, ved Niels

Peter Agger. Kl. 17.20: At tale seksua-

litet med hiv-smittede unge ved Tinne

Laursen & Lotte Ø. Rodkjær. Kl. 17.40:

At tale seksualitet med nyrepatienter

ved Hanne Agnholt. Kl. 18.00: Opsamling.

Tid: Onsdag 25. november 2009 kl.

15.30-18.00. Sted: Psykiatrisk auditorium,

Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs

Vej (opgang 61A), København.

Målgruppe: Alle sundhedsprofessionelle.

Fri adgang. Tilmelding anbefales

dog af hensyn til forfriskninger,

hurtigst muligt på ida@ucsf.dk.

Ida Raun-Petersen

Selskabet for Psykisk Forskning

Foredragsaften

Fredag 4. december 2009 kl. 19.00 holder

selskabet et foredrag på engelsk af

Dr. Aleksandra Klim fra Universitetet

i Wroclaw, Polen, med titlen ”De hvirvlende

bordes epidemi”. Klims forskningsområde

er grænseområdet mellem

videnskab og religiøs tro og forestillingsevnen.

Dette grænseområde er

opstået i forbindelse med menneskers

forvisning om, at parapsykologiske fænomener

eksisterer. Modernismen var

den periode, hvor den offentlige interesse

for paranormale fænomener var

så intens, at nogle skribenter skrev om

”de hvirvlende bordes epidemi”, og denne

tendens nåede også Østeuropa.

Foredraget finder sted i Psykoanalytisk

Center, Løngangsstræde 37 B, 4. sal,

København. Entré for ikke-medlemmer

100 kr. Se www.parapsykologi.dk.

Kaare Claudewitz

Gestaltterapeutisk Forum i Danmark

Medlemsmøde

Cand.psych., specialist og supervisor i

psykoterapi Ruth Skovgaard taler om

”The Cape Cod Model”, en gestaltteoretisk

tilgang til arbejdet med par, familier

og organisationer.

Cape Cod-modellen er udviklet gennem

de sidste 30-40 år ved Gestalt Institute

of Cleveland og Gestalt International

Study Center (GISC) på Cape

Cod, USA, af pionererne Sonja og Ed-

Møder og meddelelser

win Nevis samt Joseph Zinker. Modellen

giver praktikeren værktøjer til at

arbejde mere effektivt én-til-én samt

med grupper og organisationer ud fra

en række principper, som gennemgås.

Tid og sted: Torsdag 14. januar 2010

kl. 16-18, Psykologisk Institut, Aarhus

Universitet, Jens Chr. Skous Vej 4, Århus

C. Mødet er gratis for medlemmer

af Gestaltterapeutisk Forum. For andre

er prisen 50 kr.

Ole Emig

Psykolog nyt • 21 • 2009 39


Rubrikannoncer

Pædagogiske Psykologers Forening

40 Psykolog nyt • 21 • 2009

Kursus for psykologer 16.-18. marts 2010

på Hotel Nyborg Strand

Pædagogiske Psykologers Forening afholder fagligt kursus for psykologer 16.-18. marts 2010 på Hotel

Nyborg Strand. Der udbydes tre kvalificerende spor til specialistuddannelsen samt et kursus målrettet

mod ledergruppen. Ledelsessporet er for alle interesserede, også ikke-ledere.

SPOR 1: At gå langs neuroaffektive broer, mens de bygges

Underviser: cand.psych. Gitte Jørgensen, specialist i psykoterapi.

Forventes godkendt til specialistuddannelsen på det tværgående modul: 3.99 med 12 timer.

SPOR 2: Børnepsykologisk udredning i forhold til småbørn med udviklingsvanskeligheder

Underviser: cand.psych. Helle Kjærsgaard, og cand.psych. Linda Spalding, specialist og supervisor

i børnepsykologi.

Forventes godkendt til specialistuddannelsen på børnemodulet: 5.3 med 12 timer.

SPOR 3: Supervision

Underviser: cand.psych. Benedicte Schilling, specialist i børnepsykologi

Godkendt til specialistuddannelsen på det tværgående modul: 3.2 med 12 timer.

LEDELSESSPORET

Udbydes med 12 timer - ikke medtællende i specialistuddannelserne:

Tirsdag: FORVENTNINGER TIL LEDERSKAB I EN REFORMTID

Underviser: Dorthe Pedersen, Lektor Ph.d., CBS

Onsdag: SAMSTEMTE LEDELSESSTYSTEMER

Underviser: Per Bo Nørgaard Andersen, Kontorchef, HR Organisation og Ledelse Midtlab.

FÆLLES FOR ALLE

Torsdag: DEN FEMTE REVOLUTION SJÆLEN ER DØD, HJERNEN LEVE!

Ved Lone Frank, forfatter, journalist, kommentar og foredragsholder

ALMENT

Det faglige er i højsædet, men det er kursusledelsen magtpåliggende også at sikre, at det kollegiale bliver

tilgodeset. Vi afholder derfor traditionen tro onsdag aften en fest, hvor man til fulde vil kunne nyde

kursusejendommens muligheder sammen med kolleger og venner.

KURSUSPRIS

Fuld kursuspakke alt inklusive 4.900 kr. ekskl. moms, 6.125 kr. inkl. moms.

Kursusafgift uden kost og logi 2.600 kr. ekskl. moms, 3.250 kr. inkl. moms.

Se flere priser på vores hjemmeside.

INFO & TILMELDING

For program, uddybning af indhold og tilmelding se foreningens hjemmeside www.skolepsykolog.dk

Kontakt venligst foreningen for fremsendelse af program eller yderligere oplysninger.

Pædagogiske Psykologers Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27

2100 København Ø

Sekretær: Vibeke Hjulmand

Telefon: 35 25 97 25, mail: ppf@dp.dk

FAGLIGT

KURSUS


v/psykologerne Lene Iversen, Peter Rasmussen, Lone Husby og psykiater Bodil Andersen

Til psykologer og læger:

Ny 2-årig grunduddannelse i

kognitive behandlingsformer

Kognitiv Center Fyn tilbyder ny

uddannelse til voksenområdet

Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred

erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer

fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate

Mind og metakognitiv terapi.

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger

www.kognitivcenterfyn.dk

Tid: 30/8 2010 - 8/6 2012.

Undervisere: Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi

og supervision Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone

Husby og speciallæge i psykiatri, Master of Science i kognitiv terapi

fra Oxford University, Bodil Andersen.

Tilmelding: Sidste frist 1. maj 2010.

Sundhedsstyrelsens pointerer i sit referenceprogram vigtigheden

af, at Kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til

ikke-psykotiske lidelser.

Møblerede lokaler til leje

på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.

Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:

www.klinikudlejning.dk

København K

Lyse lokaler til leje

ved Nørreport St.

www.n41.dk

København

centrum

Psykologerne

Vesterbrogade 62 (ca. 50

psykologer tilknyttet)

udlejer møblerede lokaler

til samtaleterapi.

Adgang til køkken/venterum.

Husleje (inkl. varme, lys og

rengøring) fra ca. 500 kr.

til 1100 kr. pr. md. for én

hverdag pr. uge.

H.C. Hansen

tlf. 23 60 84 83

Rubrikannoncer

v/psykologerne Lene Iversen, Peter Rasmussen, Lone Husby og psykiater Bodil Andersen

Mindfulness Baseret Kognitiv

Terapi / Stressreduktion

Trin 3 Opfølgning

Toscana uge 23 i 2010

Kognitiv Center Fyn udbyder nu

Opfølgningskursus på Mindfulness-træneruddannelser

i Toscana, Italien

Kurset vil give deltagerne mulighed for:

1. At få supervision og vejledning ifht. arbejde m. egen praksis,

individuel og gruppebehandling.

2. Inspiration til videreudvikling af Mindfulness.

3. Introduktion til Compassionate Mind Training, et af de nyeste

områder inden for 3. generations kognitiv-adfærdsterapi, hvor

Mindfulness indgår som en væsentlig del.

4. Mulighed for at møde og erfaringsudveksle m. kolleger.

Tidspunkt: 5/6 - 12/6 2010 med fly fra Kastrup.

Sted: Hotel/landsted Fattoria Montelucci, beliggende i hjertet af

Toscana.

Undervisere: Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi

og supervision Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge

i psykiatri, Master of Science i kognitiv terapi fra Oxford

University, Bodil Andersen.

Vi har intensive kurser i Mindfulness Meditation og mange års erfaring

ifht. at udbyde trænerkurser i Mindfulness, bl.a. på Kreta.

Pris: 17.440 kr. inkl. fly, enkeltværelse, fuld forplejning, forsikringer.

Tilmelding: Sidste frist 1. februar 2010.

For tilmeldingsprocedure og yderligere oplysninger om kurset se

www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekretær Yvonne på tlf.

51 24 04 50, yw@kognitivcenterfyn.dk, tlf. tid onsdag og fredag

kl. 9-13.

Kurset forventes godkendt af Praktiserende Lægers Efteruddannelsesfond.

TERAPILOKALE

Lyngby

Lyst og venligt møbleret lokale

i klinik i Lyngby centrum

m. adgang til køkken mv.

udlejes 1-2 dg./uge.

Helge Jacobsen

2811 4636 eller

mail@helgejacobsen.dk

I centrum af Roskilde

Lyse lokaler til leje i

psykologfællesskab.

Ring og hør mere

Inge Jensen: 23 30 31 86

Åse Wintlev: 22 44 33 85

Psykolog nyt • 21 • 2009 41


Rubrikannoncer

Institut for Kunstterapi

Lær at bruge kunstterapien

i dit arbejde som behandler

Dette årskursus, på i alt 12 dage, er et metodekursus i kunstterapi

for behandlere.

Hvis du arbejder som behandler og gerne vil bruge de kreative

processer sammen med dine klienter, fordi ord ikke altid slår til,

så vil du på dette kursusforløb stifte bekendtskab med mange af

kunstterapiens forskellige metoder.

Kurserne vil være en vekslen mellem oplæg, metodelære, afprøvning

af metoder, samt supervision.

Vi vil arbejde med emner som:

- Hvordan kan man aktivt støtte klienter til at bruge kreative udtryk,

vel vidende hvad metoderne sætter i gang i den psykologiske

udvikling.

- Hvordan kan man bruge kunstterapien til udvikling af klientens

ressourcer.

- Hvilke metoder egner sig til jeg-svage personer og hvilke metoder

til jeg-stærke personer.

- Hvordan starter man en kunstterapeutisk proces.

- Hvad skal man vide, hvis man bruger kreative udtryksformer i

psykiatrisk arbejde.

- Hvordan kan man bruge billederne sammen med klienten.

- Hvordan kan man veksle mellem symbolske og konkrete samtalemåder.

- Hvordan kan man bruge de kreative udtryksformer i forhold til

klientens forsvar.

- Hvordan kan man som behandler selv bruge de kreative udtryksmåder

til bearbejdelse af klientindtryk.

Årskurset består af 4 internatkurser på hver 3 dage.

Forudsætning for deltagelse:

Som deltager skal du have et arbejde som behandler, samt have

mulighed for at anvende de kunstterapeutiske redskaber i din

praksis imellem kursusperioderne, med henblik på supervision

på efterfølgende kursusmodul.

Undervisere:

Fast underviser er cand.psych. Vibeke Skov, leder af Institut for

kunstterapi.

Oplægsholdere vil være instituttets faste undervisere.

Dato i 2010: 25.-27. maj, 3.-5. august, 19.-21. oktober, 30. november-2.

december.

Pris for alle 4 moduler: 15.000,- kr.

Overnatning og forplejning: 4.000,- kr.

Depositum på 3.000,- kr. betales efter bekræftelse på tilmelding.

Ansøgning kan fås ved henvendelse til:

Institut for Kunstterapi, Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten eller:

kunstterapi@kunstterapi.dk eller www.kunstterapi.dk

42 Psykolog nyt • 21 • 2009

Kreds Frederiksborg

afholder kursus med

Børne- og ungdomspsykiater

SØREN HERTZ:

På udkig efter uanede udviklingsmulig heder

konteksternes betydning for

undersøgelses- og behandlingsarbejde

Kursusdagen:

I den moderne kultur bliver problemer reduceret ind i en meget

individuel forståelsesramme. På denne temadag bliver adfærd

forstået som kommunikation og dermed som invitationer til andre.

Det afgørende bliver dermed, hvordan vi forstår invitationerne

og dermed skaber kontekster, hvor vi sammen med de afgørende

personer i børnenes og de unges liv kan få øje på alvoren i

det problematiske men også det, der ligger ved siden af og det,

der kan åbne for nye perspektiver og dermed nye handlemuligheder.

Børn og unge handler ud fra deres forudsætninger og deres

måder at forstå det, der er sket i deres liv og deres tro på fremtiden,

derfor er der brug for, at vi sammen skaber en ny narrativ

ramme for det, der er sket, og det, der er på vej til at skulle udvikle

sig. De alvorligste psykiatriske symptomer må mødes med

”uhelbredelig” optimisme og en tro på, at vi midt i alvoren kan få

øje på det, som kan hjælpe alle videre på måder, hvor alle får

mulighed for at tage vigtig erfaring og lærdom med sig.

Der er i disse år et stort ønske om at fritage for skyld, men risikoen

er, at vi i vores bestræbelser for at fritage for skyld reducerer

vores nysgerrighed efter sammenhænge og efterlader den enkelte

med oplevelsen af individuel sygdom.

Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse

af video og andre samtaleforløb. Den vil bygge oven på

moderne teorier og forskningsresultater relateret til hjerneforskning

og udviklings- og tilknytningsteori.

Underviser:

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater. Arbejder i Psyk-

Centrum i Hillerød, et psykologisk-psykiatrisk team. Forfatter til

”Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og uanede muligheder”.

Tid: Fredag d. 29. januar 2010 kl. 9.00-15.30.

Sted: Kedelhuset, Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød.

Kursusgebyr: 550,00 inkl. en sandwich, frugt, kaffe og te.

Deltagerkreds: Medlemmer af DP, med arbejdsplads i Kredsen.

Øvrige medlemmer skal spørge kassereren om stand-by plads.

De fordeles efter først-til-mølle princippet.

Tilmelding: Senest d. 8. januar 2010 til kasserer Britta Hartmeyer,

Hostrupvej 17, 3400 Hillerød. Mail: hmeypsych@gmail.com

med angivelse af fulde navn, medlemsnummer og adresse. Tilmeldingen

gælder først, når indbetalingen er registreret på kontonr:

0400 4012353931, Lån og Spar Bank.

Karen Bering, formand for kredsens styrelse


Organisationspsykologisk Selskab

Mindfulness i

organisationspsykologien?

Stand-up arrangement med fokus på, hvilke perspektiver og muligheder

mindfulness åbner inden for det organisationspsykologiske

praksisfelt i København onsdag d. 9. december 2009 kl.

17.00-20.00. Oplægsholdere er cand.pæd. Helle Øbo, direktør i

”Dialog mod Vold” og cand.psych. Jens Bregengård, selvstændig

organisationspsykolog.

Formålet med arrangementet er at diskutere, hvilke perspektiver

og muligheder mindfulness åbner inden for det organisationspsykologiske

praksisfelt fx i forbindelse med ledelsesudvikling.

Mindfulness baseret kognitiv terapi er en nyere metode inden for

den kognitive tradition, som har vist gode resultater i behandling

af fx depression, misbrug, aggression, angst og stress. Metoden

har derfor vundet stor udbredelse inden for klinisk og pædagogisk

praksis, men hvad kan mindfulness bidrage med inden for

organisationspsykologien?

Mindfulness defineres som evnen til at være bevidst nærværende

i det aktuelle øjeblik. Altså at kunne fokusere på det, der faktisk

sker her og nu frem for på tanker om fortid og fremtid. Mindfulness

skaber fleksibilitet i tænkningen og forbedrer muligheden

for at styre opmærksomheden. Eftersom det er tankerne, der skaber

vores følelsesmæssige reaktioner, kan denne kontrol hjælpe

os til at få styr på vrede, bekymringer, selvbebrejdelser og modgang.

Det kan hjælpe til at holde fokus på intentioner, mål og opgaver,

da man bliver bedre til ikke at lade sig rive med af tanker,

følelser og impulser.

I mindfulness træner man en bevidst opmærksomhedskontrol,

bl.a. med udgangspunkt meditations- og yogateknik. Målet er at

opnå så stor tilstedeværelse i nuet som muligt. Metoden virker,

da træningen udvikler en ”metakognitiv” opmærksomhed, dvs.

man lærer at observere tankeprocesserne, mens de foregår i stedet

for at identificere sig med tankeprocesserne. Gennem træningen

bliver man opmærksom på egne automatiske vaner i tænkningen.

Dette giver en bedre mulighed for at vælge, hvordan

man vil møde ydre begivenheder og relationer.

Arrangementet indeholder korte oplæg, afprøvning af metoder

og fælles diskussion af muligheden for anvendelse inden for organisationspsykologien.

Undervejs vil der blive serveret lidt at spise og drikke.

Mødet koster 150 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk

Selskab og 400 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det

såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening anbefales at

blive medlem af vores selskab. Prisen for medlemskab er 250 kr.

og arrangementet således kun 150 kr. Tilmelding og betaling sker

over vores web shop, som findes på hjemmesiden

www.osidp.dk senest torsdag d. 2. december 2009 Husk at angive

medlemsnummer ved tilmeldingen.

Adressen er Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

NB! Begrænset deltagerantal.

Rubrikannoncer

Supervisionsgruppe

Er du på vej mod autorisation, men mangler den

eksterne supervision?

Supervisionsgruppe på systemisk og narrativt

grundlag søger psykologer.

Supervisionen foregår centralt i København og er

fordelt på 20 fredag formiddage fra starten af 2010.

Supervisor: Autoriseret psykolog Jacob Mosgaard.

Pris: 20.000 kr. for 60 timer.

Henvendelse:

51 64 14 99 eller jm@jacobmosgaard.dk

Læs mere om gruppen og om mig på:

www.jacobmosgaard.dk

Psykiatrisk Center Sankt Hans

Center for Kognitiv Terapi

Videregående 2 årig uddannelse

i kognitiv adfærdsterapi

2010-2011

Programmet indeholder 10 workshops a 2 dage samt

afsluttende workshop. Desuden 80 timers supervision,

herunder 20 timers feedback på egen stil.

Uddannelsen omfatter også en skriftlig opgave.

Undervisere

Christine Padesky, ph.d. Center for Cognitive Therapy,

L.A. Christine Barrowclough, ph.d. Professor. Manchester

University, Paul Salkovskis ph.d. Clinical Director,

Centre for Anxiety Disorders and Trauma, London,

Lennart Holm, klinikchef, CEKTOS

Jørn Lykke, overlæge, Irene Oestrich, Ph.d. adj. professor.

Supervisorer

Jørn Lykke, Irene Oestrich, Lennart Holm.

Et omfattende program med datoer kan ses på Psykiatrisk

Center Sct. Hans hjemmeside, der tages dog

forbehold for ændringer.

Ansøgningsskema samt yderligere information kan

rekvireres hos Nette.El.Sammaa@shh.regionh.dk

Lokale udlejes:

Lyst, møbleret lokale

ledigt 3 dage ugentligt

på delebasis med psykolog

Marianne Schmiegelow

Speciallæge, dr.med.

Mobil: +45 28 49 02 57

Terapilokale til leje

2-3 dage om ugen.

Centralt, Strøget, Kbh.

Tlf.: 30 25 90 18

Mail: miramira@tiscali.dk

Psykolog nyt • 21 • 2009 43


Nordic Interventions

Rubrikannoncer

Kurser

Forår 2010

Haim Omer 28 - 29 Jan 2010

Børn og unge med akutte adfærdsproblemer

hvordan kan forældre og lærere håndtere det?

Et 2-dages seminar med Haim Omer, professor i psykologi på Tel Aviv universitet

Børn og unge der øver vold, trusler eller selvdestruktiv adfærd, og som tilsyneladende ikke lader sig påvirke af hverken forældre, lærere eller

pædagoger, kan let bringe os i følgende dilemma: Skal barnet forstås og anerkendes eller skal barnet “sættes på plads”? Ofte veksler forældre og

lærere mellem disse tilgange uden held til at ændre barnets adfærd, men risikerer herved tværtimod at skabe en eskalation af adfærden. Professor i

psykologi Haim Omer og hans kolleger fra Tel Aviv Universitet har udviklet en unik 3. vej ud af dilemmaet. En vej til en etisk acceptabel og konstruktiv

form for autoritet, der trækker på hans koncepter “ikke-voldelig modstand” og “forældre/lærer-tilstedeværelse”.

På workshoppens første dag præsenteres principperne og metoderne i arbejdet med “ikke-voldelig modstand” og forøgelsen af tilstedeværelse i

barnets liv og på andendagen præsenteres den nyeste udvikling indenfor feltet. Haim vil demonstrere tilgangen ved live supervision.

Seminaret vil bl.a. introducere: Basale teknikker som kan forøge lærer- og forældretilstedeværelse. Måder at mobilisere netværk på, og træning i

metoder til forebyggelse af konflikteskalering og vold. Kurset henvender sig til lærere, psykologer, familiebehandlere og andre professionelle, der

direkte eller indirekte forholder sig til børn og unge og deres familier. Hvis du ønsker at møde en metode, der virker i arbejdet med udadreagerende

børn og unge og at komme hjem fra en workshop med masser af inspiration og nye muligheder, er dette årets seminar i 2010. Vel mødt på LO

Skolen, Helsingør, 28-29. januar 2010.

Enkeltværelse: kr. 4.950,00, inkl. middag. Dobbeltværelse: kr. 4.675,00, inkl. middag. Uden indkvartering: kr. 3.900,00. Priserne er ex. moms.

Asen Fonagy 25 - 26 Mar 2010

Mentaliseringsbaseret terapeutisk arbejde med børn, voksne og familier

En to dages workshop med Peter Fonagy og Eia Asen

Peter Fonagy og Eia Asen vil præsentere den nyeste udvikling af mentaliseringsbaserede modeller for terapeutisk arbejde med børn, voksne og

familier på en to-dages workshop i marts 2010 i Helsingør. Der vil blive arbejdet praksisnært med mentalisering gennem præsentationer, konkrete

eksempler og rollespil. Vil du blive klogere på mentaliseringsprocesser i et pragmatisk perspektiv, så deltag i denne fantastiske workshop i marts

2010.

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er udviklet udfra tilknytnings- og psykodynamiske begreber og ideer. Den har et stærkt relationelt fundament

ligesom den systemiske tilgang- og denne workshop præsenterer en nytænkende måde at skabe bro mellem “det indre” og “det ydre”. Det teoretiske

grundlag for MBT vil blive gennemgået, og rationalet bag tilgangen vil blive forklaret. Der eksisterer nu manualiserede versioner af både MBT

og MBFT (mentaliseringsbaseret familieterapi) og disse vil blive præsenteret og eksemplificeret ved mange kliniske vignetter og videooptagelser.

På de to dage vil der blive lagt vægt på den pragmatiske anvendelse af tilgangen, både individuelt og i en familiekontekst. Underviserne ønsker at

udbrede deres overbevisning om, at et fokus på mentalisering, eller i det mindste som et perspektiv i en række terapeutiske interventioner, er hjælpsomt,

både i forhold til at øge effektiviteten i mange psykosociale behandlingsformer, og i forhold til at reducere riskoen for negative reaktioner på

terapi. Programmet er lagt med en vekslen mellem teoretiske præsentationer, videocases og demonstrationer i praksis. Vi håber på at se dig på LO

Skolen, Helsingør, 25-26. marts 2010.

Dobbeltværelse: kr. 4.575,00. Enkeltværelse: kr. 4.850,00. Uden indkvart.: kr. 3.800,00. Uden indkv. med middag: kr. 4070,00. Priserne er ex. moms.

44 Psykolog nyt • 21 • 2009

Priser fra 3.900,-

Priser fra 3.800,-

Få pladser tilbage Kursusforløb med Eia Asen på Marlborough, London

Mere info og tilmelding på www.nordicinterventions.com


Supervisionsgruppe i Århus

- - for psykologer mhp. autorisation

Der ydes supervision indenfor områderne:

- børn, unge og voksne

- kliniske samtaler

- udredningsopgaver

Supervisor: cand.psych.aut. Tanja Gjerlev Andersen. Har

erfaring fra bl.a. PPR, Børne- og Ungdomspsykiatrien samt

privat praksis. Anvender metoder fra systemisk, narrativ og

kognitiv tradition. For yderligere information se:

www.familiepsykologerne.info

10 fredage kl. 8.30-15.00 med opstart d. 29/01-2010.

Tilmeldning senest d. 15/01-2010

60 timer i gruppe med max 5 psykologer.

Pris: 18.500. Kan evt. betales i rater.

Medlem af Dansk Psykolog Forening

Familiepsykologerne, Eckersbergsgade 27, 2. sal 8000 Århus C

KROPPENS PULS PULS

workshop workshop med psykolog Henrik Henrik Juul Juul

og kropsterapeut kropsterapeut Heather Smith Smith

4.-6. DECEMBER 2009, 2009, ALLÉGADE 8, FREDERIKSBERG 8, FREDERIKSBERG C C

Krop- og essensintegrerende psykoterapi psykoterapi

kombineret med Visionary KranioSakral Terapi Terapi

Træn din evne til til at at forstærke den den terapeutiske eekt effekt af af

meditativ tilstedeværelse, ststilhed, ilhed, sansning og og berøring.

Klientens subtile signaler transmitte transmitteres res til os bl.a. via via billeder,

kropsfornemmelser og og energetiske vibrationer.

Du lærer at erkende og og anvende dette dette i normal i normal forstand forstand tavse tavse

sprog.

Læs mere på på www.body-essence.dk/aktuelt

Yderligere oplysninger og og tilmelding:

info@body-essence.dk eller tlf. 24 40 40 75 75 88 88 /28 /28 84 84 16 16 25 25

Byens

Psykologer

www.byenspsykologer.dk

Veletableret psykologklinik

på H.C. Andersens Boulevard

udlejer lokaler fra kr. 800-1500,- pr. dag/måned.

Mulighed for grupper/kurser.

Stort venteværelse, køkken og to toiletter.

Mulighed for indretning af lokale.

Carina L. Kruse: 30 66 66 30/mail: kimca@mail.dk

Michala Schmidt: 51 51 30 24/mail: ms@michalaschmidt.dk

Rubrikannoncer

Center for Kognitiv Terapi & Supervision

Supertilbud Køb 4 workshops

betal kun for 3!

Mesterklasse i Kognitiv Terapi 2010 består af de største internationale

navne inden for kognitiv terapi:

Den 15. & 16. januar

Professor Willem Kuyken

”Collaborative CBT Case Conceptualization”

(Sagsformulering sammen med klienten)

Kuyken er medforfatter sammen med bl.a. Chris Padesky

til en udvidet og ny konceptualisering i kognitiv terapi.

Han arbejder målrettet med at sammenholde forskning og

klinisk praksis.

Den 4. & 5. februar

Dr. Emily Holmes

”The use of imagery in CBT” (Brug af visualisering i kognitiv terapi)

Holmes er ekspert inden for brugen af visualisering bl.a. i arbejdet

med traumer og PTSD. Hun har skrevet flere banebrydende bøger

inden for sit felt.

Den 25. & 26. marts

Dr. Robert Leahy

”Resistance in the Therapeutic Relationship and Treatment Resistant

Anxiety” (Modstand i kognitiv terapi)

Leahy har skrevet og redigeret over 50 bøger om kognitiv terapi og

er i øvrigt formand for the International Association for Cognitive

Psychotherapy. Han har senest modtaget the Aaron T. Beck Award

for Outstanding Contributions in Cognitive-Behavioral Therapy.

Den 21. & 22. april

Dr. Christine Padesky

”NEW Paradigm for CBT of Personality Disorders.”

Christine Padesky anses for at være, vel nok, verdens førende

kognitive psykolog. Hun har gennemført over 300 workshops.

Workshoppen arrangeres i samarbejde med Psykiatrisk Center Sct.

Hans og finder sted i centrets Kursal, Roskilde.

Praktiske oplysninger: Tilmeld dig inden den 4. jan. 2010 og få

4 workshops og supervision for kun 3 stks pris supervision. Dvs. i

alt 8 dages workshop for 12.000 kr. (+ 2 X 3 timers supervision)

inkl. al forplejning. Enkelte workshops 4500 kr. pr. stk. Padesky dog

5000 kr.

Mesterklassen er godkendt som specialistuddannelse under

Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab, og supervisorer

er specialister under DP.

Mesterklassen (bortset fra Padesky) finder sted hos CEKTOS København:

Center for Kognitiv Terapi og Supervision, GL. Kongevej 178,

1. sal, 1850 Frb. C, kl. 9-16.

Er du deltager på CKTs 2-årige uddannelse 2010-11 på Psykiatrisk

Center, Sct. Hans, kan du deltage i de tre workshops med Kuyken,

Holmes og Leahy for kr. 3000,- pr. stk. Husk ved tilmelding at anføre,

at du deltager på CKTs uddannelse.

Tilmelding: Skriv info@cektos.dk eller ring 55 73 48 49.

Læs mere www.cektos.dk

Psykolog nyt • 21 • 2009 45


Rubrikannoncer

Generationsskifte i Psykologhuset Strøget

3 andele er ledige i klinikfællesskab i Århus til overtagelse fra den

1.12.2009 eller efter aftale.

Dejlige, herskabelige lokaler danner rammen om klinikfællesskabet,

som har eksisteret i 9 år. Lejemålet på 178 m 2 (momsfri leje) har 5

klinikrum, stort venteværelse, køkken, frokostrum, mv.

Da 3 af de 4 nuværende faste psykologer i huset rejser inden for det

næste halve år, er der mulighed for nyskabelse, indflydelse og medbestemmelse

i forhold til, hvem der skal være dine kommende kollegaer.

Andelen, der er ledig til overtagelse senest pr. 1.3.2010, er

nu nedsat 25 %!

Yderligere oplysninger:

Leif Grundahl, tlf. 87 54 08 20 (arb.) el. 87 88 50 10 (privat).

Søndergade 1b, 1. tv, 8000 Århus C,

www.psykologhusetstroeget.dk

SUPERVISIONSGRUPPE ÅRHUS

Første gang 5. februar 2010. 60 timer fordelt over 10 fredage.

Vi arbejder med sprog, krop og tegning bl.a. med udgangspunkt i narrativ teori og

metode.

Læs mere på www.psykologkirsten.dk

Susanne Mathiasen Kirsten Børsting

Cand.psych. Cand.pæd.psych.

Specialist i børnepsykologi Autoriseret

Supervisor i børnepsykologi på specialistniveau Efteruddannet ved Maggie Carey,

Efteruddannet ved Specular i Århus Adeleide Narrative Therapy

Center

Tlf.nr. 2360 9516 Tlf.nr. 5056 9932

susannemathiasen@hotmail.dk kirsten@psykologkirsten.dk

Mandlig psykolog søger praksisfællesskab

Haves: Enepraksis med CVR-nr, klienter, konsulent- og undervisningsarbejde.

Særlige interessefelter: Klienter med kroniske smerter, stress og depression.

Jeg arbejder integrativt, herunder med hypnose og storytelling.

Ønskes: Praksisfællesskab med en eller flere andre psykologer, gerne nord

for København.

Billetmrk. 21112009

(Dansk Psykolog Forening)

46 Psykolog nyt • 21 • 2009

GODKENDTE

SPECIALISTER

Nedenstående er godkendt som specialist og supervisor

på Specialistuddannelsesudvalgets møde 12. november

2009

Specialist i psykoterapi

Beatrice Brockdorff

Christine Eckhardt-Hansen

Karen Skaaning Ellerbæk

Lisbeth Elmann

Susanne Gaun

Birgitte Dahl Jeppesen

Hanne Nielsen

Rikke Kildevæld Simonsen

Hanne Sørensen

Arendse Stensgaard van der Vliet-von Trotsenbury

Specialist i børneneuropsykologi

Gitte Westerskov Schøsler

Specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Pernille Dall Brandt

Specialist i neropsykologi

Bjarne Pedersen

Specialist i pykotraumatologi

Nancy Jacobsen

Supervisor i pykoterapi

Vagn Banggaard *

Pernille Holt Larsen

Julia Charlotte Sandros

* tidligere godkendt som specialist


NåR Du søgeR job

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse

foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Stillinger i Psykolog Nyt

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes

fælles og individuelle interesser. Foreningen har

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,

at lønnen skal forhandles af Dansk

Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have

kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens

anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du

må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog

Forenings forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller

har særlig lang eller relevant erfaring inden for

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan

forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din

nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør

rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om

løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af

en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast

til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog

Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen

> Sekretariat kan du se vores konsulenter.

!

Stillinger opslået andre steder

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog

Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant

forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder

dig vedhæfte følgende:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit CV.

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,

før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandler

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til

tillidsrepræsentanten.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

Psykolog nyt • 21 • 2009 47


stillinger

Stillinger Århus Kommune

NYT PSYKIATRITILBUD- KATRINEBJERGCENTERET

PERSONALE TIL NYT DØGNTILBUD

Mod på nye udfordringer og lyst til at arbejde med unge med psykiatriske

vanskeligheder!? Vi har jobbet! Nyt døgntilbud for unge

med psykiatriske problemstillinger søger personale til fastansættelse

på fuldtid pr. 1/2 og 1/3-10.

Døgntilbuddet er for unge, i aldersgruppen 14 til 18 år, med udadreagerende

adfærd med baggrund i psykiatriske problemstillinger. Der

er her tale om unge med psykiatriske vanskeligheder, så som ADHD

og/eller andre adfærdsforstyrrelser, men også unge med meget problematiske

reaktionsmønstre, der ikke nødvendigvis kan henføres

en psykiatrisk diagnose, eller hvor der endnu ikke er stillet diagnose.

Døgntilbuddet skal stå klar til rullende opstart primo februar 2010

med forventet fuld belægning fra juni 2010. Som medarbejder vil

man således blive tæt inddraget og involveret i selve opstartsfasen.

Vi forestiller os, at du er interesseret i:

• at stimulere og støtte de unge til at få de bedste muligheder for

trivsel, læring og udvikling

• at skabe en god kontakt til de unge, forældre og dine kollegaer

• at deltage aktivt, engageret og fl eksibelt i et godt personalesamarbejde.

Vi kan tilbyde:

• spændende udfordringer i forbindelse med opstarten og etableringen

af et nyt døgntilbud for unge med psykiatriske vanskeligheder

• et givtigt job med en travl og afvekslende hverdag

• et arbejdsområde i udvikling

• løn efter gældende overenskomst.

Vi forventer, at du:

• er selvstændig, ansvarlig og arbejder ud fra en nærværende og

anerkendende tilgang til de unge, forældre og dine kollegaer

• er fagligt velfunderet gerne med socialfaglige erfaringer og/eller

indsigt i psykiatriområdet

• er i besiddelse af et lyst og positivt livssyn

• har en løsningsorienteret tilgang til de udfordringer og opgaver,

du står overfor

• tør stille krav til dig selv, dine kolleger og din leder

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen og døgntilbuddet kan fås ved

henvendelse til driftschef Lotte Lyhne, tlf. 8713 4157, llyh@aarhus.

dk, eller souschef Lene Van der Raad, tlf. 8713 4161, lvr@aarhus.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 1/12-09. Ansøgning med relevante bilag sendes

til Jægergården, Driftsområdet Familier, Børn og Unge, Att.: Lise

Carlsen, Værkmestergade 15, 8100 Århus C. Ansættelsessamtaler

forventes afholdt i december 2009.

Se det fulde stillingsopslag på www.aarhuskommune.dk/job

www.aarhuskommune.dk/job

48 Psykolog nyt • 21 • 2009

forhandling@dp.dk

Drømmer du om at blive

privatpraktiserende psykolog?

Psykolog-Centret i Frederikshavn og Sindal søger psykologer.

Du kan blive medejer af to travle og veldrevne klinikker.

Læs om os på www.psykolog-centret.dk

Har du nogen erfaring og viden at tilbyde, og er du autoriseret, så

hører vi gerne fra dig.

Er du ikke autoriseret, kan vi tilbyde en følordning i henhold til

sygesikringsoverenskomsten med mange spændende opgaver

og supervision.

Vi er i øjeblikket to psykologer med ydernumre (Frederikshavn og

Sindal), to psykologer i følordning og to psykologer tilknyttet ad

hoc. Desuden har vi en række eksterne samarbejdspartnere.

Hvis du er interesseret, så send en ansøgning pr. mail til

bd@psykolog-centret.dk vedlagt CV senest den 30. november

2009.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50.

Psykolog-Centret

v/ Bjørn Danielsen

Danmarksgade 71, 1.tv.

9900 Frederikshavn

Yderligere oplysninger gives gerne på telefon 98 42 29 41 eller

på ovenstående mail-adresse.

Aalborg job

Børnepsykolog til Krisecentret

- genopslag

Krisecenter for kvinder i Nørresundby søger en børnepsykolog

til en fast nyoprettet stilling med varierende timetal

med tiltrædelse den 1. februar 2010 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist mandag den 7. december 2009 kl. 9.00

job nr. 3167.

Børn som tager ophold på krisecentret skal iflg. Serviceloven

§ 109 tilbydes psykologbehandling under og efter deres

ophold i et forløb svarende til 4 - 10 timer.

Ansættelsessamtaler holdes i uge 51.

Kontakt: Inger Stistrup, tlf. 9819 0666.

forhandling@dp.dk

Besøg også vores hjemmeside: www.kvindekrisecentret.dk.

Klik ind på www.aalborgkommune.dk/job for at se mere

om jobbet.

forhandling@dp.dk


I Hvidovre Kommune

bygger vores samarbejde

på en anerkendende

og positiv

kultur, hvor forskellighed

er en styrke, og hvor

engagement, nysgerrighed

og arbejdsglæde

fremmer de nye ideer

og den gode service til

borgere, virksomheder,

kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn

forstad med en stærk

historie; tæt ved vandet

og hovedstaden og lige

midt i Øresundsregionen.

KOMMUNE

Skole- og Kulturforvaltningen

Leder af PPR Hvidovre

Dygtig og engageret leder med psykologfaglig

baggrund søges til udfordrende og spændende

job pr. 1. februar 2010 eller snarest derefter.

Efter mange års arbejde i PPR har vores leder

valgt at gå på pension.

Vi søger derfor en ny leder, der har interesse,

viden og erfaring inden for følgende områder:

• Ledelse af en organisation i forandring

• Tværfagligt samarbejde internt og eksternt

• Konsultative tilgange og processer i arbejdet

med forældre og andre faggrupper

• Udvikling og organisering af specialpædagogiske

tilbud.

Vi søger en leder, der vil:

• Lede 37 dygtige, kompetente og engagerede

medarbejdere i PPR (Psykologer, talepædagoger,

konsulenter, lærer, sekretærer, souschef og

afdelingsleder, i alt 37 personer)

• Arbejde med konsolidering og videreudvikling

af PPR’s arbejdsområder

• Bidrage til udvikling af inkluderende praksis

• Være medaktør i visitation til specialpædagogiske

tilbud i samarbejde med det centrale visitationsudvalg

i Skole- og Kulturforvaltningen

• Medvirke til at videreudvikle og organisere de

specialpædagogiske tilbud

• Have budgetansvar for det specialpædagogiske

område.

Læs nærmere på www.ppr.hvidovre.dk

I følge de personalepolitiske retningslinjer skal

der ved ansættelse forevises straffeattest, indhentes

børneattest, samt tages referencer.

Løn efter gældende overenskomst og efter forhandling

med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse

til Kulturdirektør Erik Pedersen tlf.nr. 3639 3251

eller konstitueret leder af PPR Aase Hjort tlf.nr.

3639 2405.

Ansøgning med kopier af eksamensbeviser,

anbefalinger og referencer bedes sendt til Skole-

og Kulturforvaltningen, Medborgerhuset,

Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre.

Ansøgningsfrist: den 17. december 2009, kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21.

december 2009.

forhandling@dp.dk

Job

stillinger

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter

dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt

niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.

Klinisk psykolog

Regionspsykiatrien Viborg - Klinik for psykotiske lidelser

Stillingen som klinisk psykolog er ledig til besættelse pr. 1.

januar 2010 eller snarest derefter - 37 timer pr. uge.

ARBEJDSOPGAVER:

• Behandlingsopgaver, f.eks. psykoterapi, gruppeterapi,

psykologisk undersøgelse, herunder psykopatologisk

udredning, testning, assestments og diagnostiske samtaler.

• Deltage i behandlingskonferencer.

• Supervision og undervisning af personale ansat ved

Regionspsykiatrien Viborg.

Der tilbydes psykologen mulighed for at holde sig fagligt

ajour ved deltagelse i efteruddannelseskurser og intern

undervisning. Psykologen har ret til at modtage supervision.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos led.

distrikssygeplejerske Pia Jakobsen tlf. 8927 3203.

Ansøgningsfrist fredag den 11. december 2009, kl. 12.00.

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

TR: Troels Møldrup, tlf. 87 27 26 00

Psykolog

søger nyt job

Det sikre sted at søge er i Psykolog nyt.

I gennemsnit bliver der opslået 25 ledige psykologjob

på bladets annoncesider. serveret direkte i postkassen

hver anden uge.

lige så sikkert er Psykologjob.dk. siden opdateres

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste

Psykolog nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en

jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt.

næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene

frem for det andet. som aktiv jobsøger bør du derfor

holde øje med både blad og net.

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

Det sørgende menneske

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

1

Psykolog nyt • 21 • 2009 49


stillinger

Flere gode

udfordringer

Forebyggelsescenteret Børn og Familier

i Lyngby-Taarbæk Kommune søger psykolog

www.ltk.dk

Stillinger Århus Kommune

PPR-ENHED 2, ÅRHUS

PSYKOLOG

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, Enhed 2, Århus Kommune

søger 1 psykolog til fast fuldtidsstilling fra januar 2010.

Yderligere oplysninger

Kontakt teamleder Claus Grønlund på tlf. 8940 3787

Ansøgning

Ansøgningsfrist torsdag den 3/12, kl.12.

Ansættelsessamtaler forventes at foregå i uge 50.

Stillingsopslaget kan ses på www.ppr-aarhus.dk

PPR-enhed 2 dækker en del af det nordlige Århus (område 3 og 4) og er

en del af Børn og Unge-magistraten i Århus Kommune. Den pædagogiskpsykologiske

virksomhed omfatter aldersgruppen 0 18 år. PPR-enhed 2´s

samlede personale udgør 4 psykologer og 4 talepædagoger og 1 teamleder.

PPR-enhed 2 arbejder tæt sammen med skoler, daginstitutioner, sundhedsplejen,

familiecentre samt en række eksterne samarbejdspartnere.

www.aarhuskommune.dk/job

TR: Anne-Grethe Katrine Mogensen, tlf. 29 61 58 31

50 Psykolog nyt • 21 • 2009

LYNGBY - TAARBÆK KOMMUNE

Så er der lige een psykologstilling tilbage i vores nu 1 årige

Forebyggelsescenter under Børn og Familier i Lyngby-Taarbæk

kommune, til besættelse 1.1.2010

Arbejdsområdet vil være inden for Servicelovens forebyggende

foranstaltninger for børn og unge samt deres familier

og vil omfatte funktionerne:

• Klinisk arbejde med børn, unge og voksne.

• Udfærdigelse af personlighedspsykologiske undersøgelser

af børn og unge samt forældrekompetence undersøgelser

begge omfattende både projektive og kognitive tests.

• Indgå i familiebehandlingsteam, hvor en kombination af

samtaler, familieaktiviteter og netværksarbejde, ud fra en

systemisk referenceramme, udgør metoden.

Vi kan tilbyde et dynamisk miljø med drive, god energi, humør

og fokus på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og stor

selvstændighed.

Medarbejdergruppen udgør p.t. 17 medarbejdere, heraf 3

psykologer samt socialrådgivere, pædagoger og lærere størstedelen

med terapeutisk efteruddannelse.

Yderligere oplysninger: psykolog Pia Sparrebro på telefon

51 48 91 12 og leder Tina Persson på telefon 51 48 90 11.

Ansøgningsfrist: den 3. december 2009 kl. 12.00. Ansøgningen

sendes til Lyngby-Taarbæk Kommune - Mail: lka@ltk.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes den 11. og 14. december 2009.

...her finder du flere jobtilbud. Når du søger job hos os, får du faglige udfordringer med mulighed

for at udnytte din uddannelse og dine evner. Vi tilbyder efteruddannelse samt en aktiv ligestillingspolitik.

STILLIng SOm

FAmILIEKOnSULEnT

forhandling@dp.dk

Familiecentret Spiren søger en medarbejder med god faglig

ballast til familiearbejde. En medarbejder som har lyst og mod

til at være i et tæt samarbejde med familier og kolleger i en

ofte krævende udviklingsproces.

Spiren er Holstebro Kommunes dagbehandlingstilbud til

børnefamilier med psykosociale vanskeligheder. Målet med

indsatsen er at støtte barnets trivsel og udvikling, gennem

fokus på familiens ressourcer. Det fordrer en høj grad af empati,

faglighed og tværfaglighed, at kunne kompensere, støtte og

igangsætte forandringsprocesser. Derfor ligger personlig trivsel

og professionel udvikling os på sinde.

(Se hele stillingsopslaget på www.familiecentret-spiren.dk)

Ansøgningsfrist

Onsdag den 9. december 2009 kl. 12.

VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT

HOLSTEBRO.DK

Holstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro

forhandling@dp.dk


Psykolog

Til Børne- og ungdomspsykiatrien

Psykolog 37 timer pr. uge til ungdomspsykiatrien

i Næstved, ambulatoriet 01.01.10

eller snarest herefter.

Ungdomspsykiatrien, Næstved er en del af børne- og

ungdomspsykiatrien i Region Sjælland. Ungdomspsykiatrien

består af et døgnafsnit med plads til 10 børn

og unge og et ambulatorium, hvortil den ledige stillings

hovedfunktion er tilknyttet.

Vi tilbyder dig

• At indgå i et engageret og fagligt højt kvali ceret

behandlerteam

• Et afsnit baseret på tværfagligt team-samarbejde med

de andre faggrupper

• Selvstændig og afvekslende arbejdstilrettelæggelse

Arbejdet består af

• Psykologisk vurdering og udredning, herunder kliniske

psykologiske undersøgelser

• Individuelle samtaleforløb/psykoterapi,

familiesamtaler evt. gruppeforløb

Kvali kationer

• Autorisation som psykolog, gerne specialistgodkendt

• Test erfaring (kognitivt og projektivt)

• Psykoterapeutisk viden og erfaring

• Klinisk ungdomspsykologisk/psykiatrisk erfaring

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingslæge

Peter Fleng Daniel eller Annette Anbert, 20 23 42 82.

Send din ansøgning til

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Att.: Poul Erik Ravnsmed

Smedegade 10-16, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist 04.12.09

Se hele opslaget på www.regionsjaelland.dk,

Job og karriere, quicknr. 4671

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

TR: Marlene Kirketerp, tlf. 47 32 76 00

stillinger

Center for Hjerneskade søger

neuropsykolog

Center for Hjerneskades timeelevprogram udvider og da vi har

besat stillingen internt, søger vi nu en neuropsykolog til at indgå

i centrets dagprogram fra d. 1.1.2010, evt. før.

Arbejdsområdet er undersøgelser, optræning, samtaler, arbejdsintegration

og pårørendearbejde og foregår i tværfagligt samarbejde

med Centrets neuropsykologer og øvrige faggrupper og i

tæt samarbejde med Centrets opfølgningsteam, hvis speciale er

arbejdsintegration. Centret tilbyder både individuel og gruppesupervision.

Som psykolog på Center for Hjerneskade vil du indgå i en stor

tværfaglig personalegruppe, hvor du får 35 psykologkolleger

med forskellige specialer inden for det neurovidenskabelige felt.

Du får også et bredt tværfagligt samarbejde med audiologopæder,

fysioterapeuter, socialrådgivere og speciallærer og god mulighed

for videre- og efteruddannelse i et spændende, travlt og

iderigt miljø.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem

Dansk Psykolog Forening og Center for Hjerneskade.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Frank

Humle eller programleder Susan Svensson på tlf. 35 32 90 06.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og evt. tidligere

ansættelser stiles til direktør, neuropsykolog Frank Humle, Center

for Hjerneskade, Njalsgade 88, 2300 København S. Ansøgningen

skal være Centret i hænde snarest (sidste frist 25.11.2009).

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 26. og 27. november 2009.

Center for Hjerneskade har i snart 25 år ydet rehabilitering til personer

med erhvervet hjerneskade. Institutionen er et ikke-kommercielt

sygehus med driftsaftale med Region Hovedstaden og

beliggende på Københavns Universitet Amager. Vi er 35 psykologer,

8 audiologopæder, 9 fysioterapeuter, speciallærer og socialrådgivere,

administrativt personale samt studentermedhjælpere.

Se www.cfh.ku.dk for mere information.

TR: Karsten Madsen, tlf. 35 32 90 06

Psykolog nyt • 21 • 2009 51


stillinger

Psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger en

børnepsykolog og en ledende psykolog

Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger en børnepsykolog

og en ledende psykolog til det psykiatriske

område med ansættelse på Dr. Ingrids Hospital,

psykiatrisk afdeling, fra d. 1. februar 2010 eller efter

nærmere aftale.

Psykiatrien i Grønland består af en åben akut modtageafdeling

i Nuuk med 12 sengepladser, heraf 2 i

en skærmet enhed, og 7 dagpladser, distriktspsykiatri,

børne- og ungdomspsykiatrisk funktion samt

retspsykiatri. Arbejdet foregår i et velfungerende

samarbejde med stedets psykiatere, læger, psykiatriske

sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, tolke,

m.m. Afdelingen varetager også rådgivnings- og

behandlingsmæssige opgaver for Kysten, enten i

form af Kystbesøg eller via telematik.

Børnepsykolog

En fuldtidsstilling som børnepsykolog på psykiatrisk

afdeling er ledig til besættelse snarest eller efter

nærmere aftale. Patientgruppen dækker et

bredt spektrum af børnepsykiatriske tilstande, med

hovedvægt på ADHD og autismespektrumsforstyrrelser

i forhold til børn og unge i alderen 0-15 år. Arbejdet

foregår i nært samarbejde med psykiatrisk

børnekonsulent fra Bispebjerg Hospital i DK.

Opgaver

• Visitation

• Udredning

• Behandling og rådgivning til forældre og eksterne

samarbejdspartnere

• Psykoterapi

• To årlige kystrejser til hhv. Qaqortoq og Ilulissat i

samarbejde med børnepsykiatrisk konsulent fra

DK

• Organisatoriske opgaver som fx tilrettelæggelse

af børnepsykiatriske konsulentrejser og indlogering

af børn på patienthotel

Kvalifikationer

• Autoriseret psykolog eller psykolog, som har interesse

og erfaring med børne- og ungeområdet

• Gode samarbejdsevner

• Handlekraft og godt humør

Vi tilbyder

• En udfordrende og alsidig stilling

• Mulighed for at få en bred og alsidig børnepsykiatrisk

erfaring

• Et positivt og anerkendende arbejdsklima

• Mulighed for supervision

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst

mellem Grønlands Selvstyre og Dansk Psykolog

Forening. Der kan anvises bolig til stillingen, men

det må påregnes, at der i starten kan blive tale om

indkvartering i midlertidig vakant bolig. Der ydes fri

tiltrædelsesrejse og bohaveflytning til ansøgeren og

evt. dennes familie efter gældende regler, samt efter 3

TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl

52 Psykolog nyt • 21 • 2009

års ansættelse betalt fratrædelsesrejse og bohaveflytning.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til

konst. adm. ovl. Poul Bisgaard: pobi@peqqik.gl, telefon

(+299) 34 41 31 eller børnepsykolog Dorte

Buus: DODU@peqqik.gl, telefon (+299) 34 41 32.

Besøg sundhedsportalen www.peqqik.gl

ANSØGNING BILAGT:

kopi af autorisations- og eksamensbevis samt dokumentation

for tidligere ansættelser og referencer

sendes til:

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Personaleadministrationen

Postboks 1230

3900 Nuuk

Ansøgning bedes tillige vedlagt bolig-, reference-

og oplysningsskema, samt MRSA erklæring i udfyldt

stand.

Skemaerne rekvireres fra Personaleadministrationen,

telefon (+299) 34 43 84, e-mail

shv-pers-adm@peqqik.gl

Ansøgningsfrist: Mandag d. 7. december 2009

Ledende psykolog

En fuldtidsstilling som ledende psykolog på psykiatrisk

område er ledig til besættelse pr. 1. februar

2010 eller efter nærmere aftale.

Psykiatrien i Grønland består af en åben akut modtageafdeling

i Nuuk med 12 sengepladser, heraf 2 i

en skærmet enhed og 7 dagpladser, distriktspsykiatri,

børne- og ungdomspsykiatrisk funktion samt

retspsykiatri. Arbejdet foregår i et velfungerende

samarbejde med stedets psykiatere, læger, psykiatriske

sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, tolke,

m.m. Afdelingen varetager også rådgivnings- og

behandlingsmæssige opgaver for Kysten, enten i

form af Kystbesøg eller via telematik.

Som ledende psykolog kommer du til at fungere

som daglig leder af psykologteamet, der aktuelt består

af en børnepsykolog og to psykologer på voksenområdet.

Du bliver tilknyttet afdelingens ledelsesteam,

og skal kunne løse såvel akutte psykologiske

opgaver som evne at tænke psykologområdet

ind i en mere langsigtet strategisk planlægning og

skabe udvikling under forandring.

Opgaver

• Koordination af visitation og tilsyn

• Deltagelse på visitationsmøder, behandlingskonferencer

og afdelingsmøder

• Supervision af afdelingens psykologer og ansatte

inden for det psykiatriske område

• Psykologsamtaler, testning og rapporter/erklæringer

• Undervisningsopgaver på hospitalet og uddannelsesplanlægning

på psykologområdet

• Erfaring inden for krisebehandling og debriefing

Kvalifikationer

• Ledelseserfaring eller erfaring med ledelsesopgaver

• Autorisation med klinisk erfaring og kompetencer

på specialistniveau

• Erfaring med kulturmøder

Vi tilbyder

• En udfordrende og alsidig stilling, som du selv

får mulighed for at forme og give indhold

• Et velfungerende og givende samarbejde med

afdelingens psykiatere, afdelingsledelse og øvrige

ansatte

• Et positivt og engageret arbejdsmiljø, hvor der

er fokus på professionalisme og samarbejde

• Mulighed for løbende dialog evt. over videokonference

med en af dig valgt supervisor, ved behov

• Et altid imødekommende, professionelt og positivt

indstillet sekretariat, der har et stort administrativt

overblik

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst

mellem Grønlands Selvstyre og Dansk Psykolog

Forening. Der kan anvises bolig til stillingen,

men det må påregnes, at der i starten kan blive tale

om indkvartering i midlertidig vakant bolig. Der

ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning til ansøgeren

og evt. dennes familie efter gældende regler,

samt efter 3 års ansættelse betalt fratrædelsesrejse

og bohaveflytning.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til

konst. adm. ovl. Poul Bisgaard: pobi@peqqik.gl, telefon

(+299) 34 41 31 eller psykolog Lisbeth Hartman

Nielsen: lihn@peqqik.gl, telefon (+299) 34 41

23.

Besøg sundhedsportalen www.peqqik.gl

ANSØGNING BILAGT:

kopi af autorisations- og eksamensbevis samt dokumentation

for tidligere ansættelser og referencer

sendes til:

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Personaleadministrationen

Postboks 1230

3900 Nuuk

Ansøgning bedes tillige vedlagt bolig-, reference-

og oplysningsskema, samt MRSA erklæring i udfyldt

stand.

Skemaerne rekvireres fra Personaleadministrationen,

telefon (+299) 34 43 84 e-mail

shv-pers-adm@peqqik.gl

Ansøgningsfrist: Mandag d. 7. december 2009.

forhandling@dp.dk


stillinger

Gazelle med turbo på vækst søger

2 erfarne partnerkandidater til udvikling af forretningen

Type2dialog har gennem 6 år udviklet innovative koncepter

inden for forebyggelse, sundhedsfremme og arbejdsmiljø.

Som gazelle har vi ambitiøse vækstplaner og søger

nye kollegaer, der vil være en del af teamet. Og har du det

rette DNA, inviteres du hurtigt ind i partnerkredsen.

Indgående kendskab til den kommunale sektor og faglige

kompetencer, der matcher et af disse to områder, er en

forudsætning:

Arbejdsmiljø:

organisationsudvikling, som resulterer i øget trivsel og social

kapital.

Kronikerindsats:

forebyggelse og sundhedsfaglig udvikling af ældre-/sundhedssektoren.

Kort om dig

• Forretningsmand/kvinde til fingerspidserne.

• Kan etablere og motivere et stærkt konsulentteam.

• Salgserfaring med dokumenterbare resultater.

• Dygtig strateg og stærk kommunikator.

• Teoretisk uddannelse og praktisk erfaring, også som leder.

Se den fulde jobbeskrivelse på www.type2dialog.dk

Type2dialog er en resultatorienteret SundhedsPartner og en veletableret virksomhed i sund udvikling og vækst - samt netop udnævnt til gazellevirksomhed.

Med afsæt i vores kernekompetencer - forebyggelse, sundhedsfremme samt kultur- og kompetenceudvikling - skaber vi dokumenterbare resultater for vores

samarbejdspartnere. Vi har et engagement og et menneskeligt livssyn, der matcher vores fem kerneværdier: ”banebrydende, handlekraftige, ordentlige, hjertet

med og arbejdsglæde”. Værdierne er nærværende i hele organisationen.

PSYK NYT ANN.indd 1 27/10/09 11.41

forhandling@dp.dk

Psykolog nyt • 21 • 2009 53


stillinger

Vil du arbejde med København?

arbejdsmiljø København

Psykologer

Arbejdsmiljø København søger psykologer til nyt projekt ’Tidlig indsats afklaring og fastholdelse på arbejdspladsen’

Vil du være en del af Arbejdsmiljø

Københavns nye tværfaglige team, der skal

hjælpe Københavns Kommunes medarbejdere

og ledere med konkrete afklarings­ og

fastholdelsesforløb for medarbejdere med

risiko for længerevarende fravær?

Københavns Kommune har besluttet at

iværksætte et treårigt projekt, som lægger

vægt på en tidlig indsats og en stærk inddragelse

af arbejdspladsen. Projektet er forankret

i Arbejdsmiljø København og SYFO.

Du vil blive en del af et team, der arbejder

med individuelle rådgivningsforløb i forhold

til alle kommunens medarbejdere og

arbejdspladser.

Projektets tilbud

• Fraværs-hotline

• Grundlæggende afklarings- og processtøtte

• Korte behandlings- og samtaleforløb

• Ledersparring

Københavns Kommune ser mangfoldighed

som en ressource og værdsætter at medarbejderne

hver især bidrager med deres

særlige baggrund, personlighed og evne.

54 Psykolog nyt • 21 • 2009

• Tidlig visitation til jobcentrenes aktive

tilbud

• Organisatoriske tiltag i form af kurser/

træning, netværk og videndeling

Dine opgaver:

• Individuelle, afklarende og støttende

samtaler

• Samtaleforløb af korttidsterapeutisk

karakter

• Sparring med ledere om håndtering af

fravær, fastholdelse og mistrivsel

• Samarbejde og samtaler på arbejdspladser

med ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter

om fastholdelse

• Koordination mellem forskellige aktører

på området, eksempelvis jobcentre, pensionskasser

og andre.

Dine kvalifikationer og kompetencer:

• Du er autoriseret psykolog

• Du har praktisk erfaring med individuelle

samtaler

• Du har god organisationsforståelse og

kendskab til ledelsesopgaver

• Det er en fordel, hvis du har erfaring

med arbejdsmiljø, fravær, forebyggelse og

fastholdelse.

• Det er også en fordel med kendskab til

social­ og anden lovgivning på området.

Løn og ansættelsesforhold.

Løn efter kvalifikationer og overenskomst.

Ansøgningsfrist

Stillingerne er som udgangspunkt på 37

timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. februar

2010.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

elektronisk senest torsdag den 3. december

2009 kl. 12.00 på mail til amk@amk.kk.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.

For yderligere information om stillingerne

henvises til www.amk.kk.dk/job.

Har du spørgsmål vedrørende stillingerne,

kan du rette henvendelse til chef for Arbejdsmiljø

København og SYFO Poul Sørensen,

3366 5770 eller leder af SYFO Grethe

Christensen 3366 5722/2710 5722.

Arbejdsmiljø København er en tværgående rådgivningsenhed i Københavns Kommune. Vi arbejder med organisationsudvikling, trivsel, sundhed, fysisk og psykisk

arbejdsmiljø samt udvikling og formidling af metoder i arbejdsmiljøarbejdet.

Vi rådgiver kommunens egne institutioner og virksomheder, arbejder med tværgående kampagner og udvikler projekter i samarbejde med kommunens forvaltninger.

Vi er 35 ansatte og betjener alle (ca. 40.000) ansatte i Københavns Kommune. Vi er arbejdsmiljø- og miljøcertificerede.

SYFO (SYgefravær og FOrebyggelse) er et tilbud om fysioterapeut- og/eller psykologhjælp til alle ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Tilbuddet retter sig mod medarbejdere, som af en eller anden årsag mistrives, og hvor der er risiko for længerevarende fravær. SYFO har 8 ansatte. SYFO er den

1. august 2009 blevet sammenlagt med Arbejdsmiljø København.

Københavns

Kommune

Sundhedsog

Omsorgsforvaltningen

www.kk.dk/job

TR: Anne Kirk, tlf. 33 66 57 75


Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

tlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk

Mandag-torsdag kl. 10-16

fredag kl. 10-13

Direktør

Marie Zelander

Århus-kontoret

Guldsmedgade 20B, 1., 8000 Århus C

tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17

BEStYrELSE

Formand

Mag.art. Roal Ulrichsen

fuglsbølle Skovvej 11, 5900 rudkøbing

tlf. 35 26 99 55 (foreningen)

Cand.psych. Kirsten Bjerregaard

Albaniensgade 5, st. tv.

2300 København S.

tlf. 32 55 15 67

Arb.tlf. 40 17 85 83

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen

Engelstrupvej 9, 4733 tappernøje

tlf. 55 56 42 43

Arb.tlf. 56 20 39 27

Cand.psych. Jørgen Kofoed

thorsvej 17, 6705 Esbjerg Ø.

tlf. 75 14 56 96

Arb.tlf. 20 23 03 60

Cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsen

toftevej 8, Alkestrup, 4682 tureby

tlf. 56 28 34 28

Arb.tlf. 56 20 39 39

Cand.psych. Rie Rasmussen

Sandholmvej 4, 3450 Allerød

tlf. 48 17 18 79

Arb.tlf. 48 49 51 54

Cand.psych. Ditte Söderhamn

Skærvej 25, Nørreby, 5400 Bogense

tlf. 66 19 17 76

Arb.tlf. 64 84 82 03

Cand.psych. Anne Thrane

Sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K.

tlf. 33 32 68 31

Arb.tlf. 30 59 70 60

Cand.psych. Rebecca Savery Trojaborg

tlf. 20 75 16 16

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. Maja Nohr Christensen

Skelagervej 40 B, 8200 Århus N

tlf. 28 12 29 28

Stud.psych. Peter Salby Olsen

Jagtvej 102, 1. th., 2200 København N.

tlf. 26 56 34 96

ETIKNÆVN

Formand:

Jørn Nielsen

Øvrige medlemmer:

finn Christensen, Henning Damkjær, Svend

Hjerrild, Lisbeth Sten Jensen.

Suppleanter: Lisbeth Borregaard thorsen,

Annitta Nordkvist Permin, Jytte Gandløse.

Telefonrådgivning

onsdag og fredag kl. 8-9

tlf. 21 45 08 44 • jn@kliniskpsyk.dk

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

Skriv med BLoKBoGStAVEr

Skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

æNDRINgsbLaNket

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Efternavn: fornavn(e):

Cpr.nr.: titel:

Medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

Adresse: Postnr. & by:

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:

Adresse: Postnr. & by:

tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: timeantal pr. uge:

overenskomstansat tjenestemandsansat

Ny løn Gammel løn

Privatansat Selvstændig

timelønnet Andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:

Adresse: Postnr. & by:

tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (Sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn

Udlandsmedlem orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog forening i henhold til persondataloven

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

Dato: Underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Psykolog nyt • 21 • 2009 55


Indhold

Når kollegerne bliver fyret

I kølvandet på den globale finanskrise er

fyringsrunder blevet hverdagskost i virksomhederne.

Det gør også ondt på dem,

der bliver tilbage.

Side 3

Nye veje for

evidensbegrebet

Ny forskning appellerer til, at psykologer

kvalitetssikrer deres arbejde ved hele tiden

at følge effekten af behandlingen.

Side 14

Faste rubrikker

Et bjørnespor i livet

Debat side 30

Møder og meddelelser side 36

Rubrikannoncer side 40

Stillinger side 47

Anders læser psykologi, men har taget en

26 måneders pause fra bøgerne. Pausen

holdes i Nordøstgrønland med Siriuspatruljen.

Side 8

Designet til

udvikling og coaching

De traditionelle personlighedstest har flere

svagheder. Det synes tre psykologer, som

derfor har udviklet deres egen test.

Side 20

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

mAgAsinPost - Umm

More magazines by this user
Similar magazines