Til nærmeste udgang – - Elbo

20. november 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening 

Til nærmeste udgang – 

Fyringsrunder gør ondt. Ikke kun på den, der må finde udgangsdøren, 

men også på de ledere og medarbejdere, der bliver tilbage. 

Side 3 

21

Leder 

Lille skridt i rigtig retning 

Efter adskillige års indsats for at skaffe en bedre 

økonomi til psykologuddannelsen på universiteterne 

begynder tingene omsider at rykke 

på sig. Der er indgået forlig på Christiansborg 

mellem regeringen og oppositionen, så 

vi i en treårig periode vil se en forøgelse af 

økonomien på den laveste taxametertakst. 

Også basismidlerne får et nøk opad. 

Både de studerendes repræsentanter og de 

universitetsansatte forskere og undervisere 

har peget på problemet med for små bevillinger 

til psykologstudiet. Glædeligt derfor, 

at folketingspolitikerne har lyttet. 

I forhold til psykologi er det bydende nødvendigt 

at fokusere på antallet af studerende 

på undervisningsholdene, så der skabes sammenhæng 

mellem faget og dets rammer. Vi 

ved også noget om at lære af egne erfaringer. 

Opgaveskrivningen er essentiel i en forskningsbaseret 

uddannelse, for det er her, man 

får tid til fordybelse. Her er der lagt alt for 

megen vægt på kontrol og alt for lidt på, at 

opgaveskrivningen er et glimrende udgangspunkt 

for den læring, der foregår gennem 

feedback. Hvis der ikke er tid nok, spilder 

man megen læring. 

Vi mødes med et forståeligt krav om evidens 

i mange sammenhænge. Men evidens 

er altså et videnskabeligt begreb, der har sine 

klare afgrænsninger og betyder, at vi videnskabeligt 

kan dokumentere noget. Evidens 

er uløseligt knyttet til forskning og videnskab. 

Derfor skal vores uddannelser indrettes 

derefter, og derfor kan skal man ikke løse 

et stort undervisningspres ved at maksimere 

på antallet af undervisere, der ikke får stillet 

tid til forskning til rådighed. Vi skal have ansat 

flere fastansatte underviserer for at forøge 

den forskningsbaserede undervisning. 

Finansieringen af vores grunduddannelse 

består af basismidler, taxametermidler, eksterne 

forskningsmidler og ”øvrige”. Logikken 

omkring basismidlerne er, at der skal være 

et fast fundament at gå ud fra, som knytter 

sig til universitetsuddannelsers særkende: 

forskning. Taxametersystemet handler groft 

sagt om, hvor mange kandidater der bliver 

uddannet – således at jo højere antal kandidater, 

des større indtægt. 

Gennem denne ordning skaber centraladministrationen 

sig en vis form for styring. 

Det er et vilkår. Det er ideelt set også fint, at 

vi på denne måde kan dokumentere, at vi bidrager 

til at løse en samfundsopgave. Problemet 

et, at man fra brede politiske kredse 

ikke vil værne om sin egen model og den filosofi, 

der ligger bag den. McKinsey-rapporten 

pegede tidligere dette år på, at der er behov 

for en stigning på den laveste taxametersats 

på godt 11.000 kr. pr. studerende pr. 

år. Forliget på Christiansborg indebærer imidlertid 

langt mere beskedne stigninger, således 

at man i 2012 når op på ca. 5.000 kr. Hertil 

kommer regulering af basismidlerne. 

Selv om systemet kan være godt nok, læderes 

det altså af underfinansiering. Det har 

betydet, at man har skullet hente de manglende 

penge fra basismidlerne, dvs. de penge, 

der skulle finansiere forsk ningen, over til 

undervisning eller kandidatproduktion. Det 

bliver lidt som at fodre hunden med sin egen 

hale, for ved at hente pengene på basismidlerne 

sætter man finansieringen af forskningen 

under pres. Altså nedprioriteres forskningen, 

hvad der selvfølgelig er uholdbart. 

Det er års pres og opmærksomhed, der nu 

fører til et lille skridt i den rigtige retning. 

Det skal vi selvfølgelig hilse velkommen, men 

samtidig holde fast i, at ønsker man at bryste 

sig af at have universiteter i verdensklasse, 

så kræver det om end ikke verdens økonomi, 

så dog et anstændigt fundament at uddanne 

kom mende psykologer på, så de kan 

leve op til kravet om kompetent kunnen. 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 


Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

Email: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 


Tlf. 35 26 99 55. 

Email: pnyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Mille Madsen, journalist (vikar) 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 09017089 

Produceret af: 

Elbo Grafisk A/S, Fredericia 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex. 

Trykoplag: 8.800 ex. 

Medlem af 

Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Alle fotos: BAM/Scanpix 

Jobannoncer 2009 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 11.570,- Kr. 9.985,- 

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMyK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

23 30/11 18/12 

1 4/1 22/1 

2 18/1 5/2

Når kollegerne bliverFYRET 

Arbejdsmarked Af Dorthe la Cour 

I kølvandet på den globale finanskrise er fyringsrunder blevet 

hverdagskost i virksomhederne. Det har ikke kun konsekvenser for de 

opsagte, men også for lederne og for de medarbejdere, der bliver tilbage. 

I går var du til møde med ham, hvor I sammen planlagde, 

hvordan projektet skulle køres. I dag er hans kontor tomt, 

hans navneskilt taget ned, og han findes ikke længere på firmaets 

mailingliste. Hans navn optræder heller ikke længere 

på organisationsplanen, og du har fået overdraget et par af 

hans arbejdsopgaver, som du nu skal løse. 

Science fiction? Nej, det er virkelighed for mange medar- 

bejdere i danske virksomheder, som har mærket den globale 

krise lufte godt og grundigt ud i medarbejderstaben. Svigtende 

efterspørgsel, økonomisk nedtur og ingen sikre fingerpeg 

om, hvornår tilstanden vender, gør det nødvendig for 

virksomhederne at stramme livremmen ind. 

Det gør ondt på de opsagte, som i kortere eller længere tid 

skal forholde sig til en arbejdsfri periode. Men det gør også 

Psykolog nyt • 21 • 2009 3

ondt på de medarbejdere, der bliver tilbage i virksomheden. 

Og der opstår usikkerhed om, hvorvidt der kommer yderligere 

fyringsrunder og hvem, der i givet fald bliver ramt. Men 

mennesker reagerer forskelligt på disse situationer. 

- Som psykolog ser jeg mange flere nuancerede reaktioner, 

end jeg ser entydighed, fastslår erhvervspsykolog Kit Sanne 

Nielsen. 

- Det er faktisk først, når det kommer rigtig tæt på, at der 

kommer en egentlig reaktion. Hvis du sidder i en servicevirksomhed 

i København og hører om en produktionsvirksomhed, 

der har det svært i det nordjyske, så vil du nok have empati 

med virksomheden og dens ansatte, men det vil ikke betyde 

så meget for dig. Men når det rykker ind i din egen branche, 

bliver du bekymret, for her kan du identificere dig med 

det. Det kommer tættere på, og du kan spejle dig i situationen. 

Du bliver personligt påvirket, og du tænker: Mon dette 

også rammer mig? 

- Alle i en virksomhed bliver ramt af en opsigelsesrunde. 

Hvordan og hvor meget man rammes, afhænger af den enkeltes 

egen håndtering og indre billeder af konsekvenserne 

af opsigelserne. Desuden vil den måde, virksomheden gør 

det på, være medvirkende til, hvordan den enkelte tackler si- 

4 Psykolog nyt • 21 • 2009 

tuationen. Der findes ingen perfekt opskrift på at sige farvel 

til medarbejdere, men der er en række dilemmaer, som både 

virksomhed og medarbejdere må håndtere i en sådan proces. 

For eksempel om opsigelsesprocessen skal gå hurtigt eller 

langsomt, og om og i hvor høj grad der skal ydes hjælp til de 

opsagte medarbejdere til at finde et nyt job. 

Lederens ansvar 

De fleste virksomheder vælger en hurtig opsigelsesproces af 

hensyn til både virksomheden og de medarbejdere, der bliver 

tilbage. Men selv om processen er hurtig, betyder det ikke, 

at det er hurtigt overstået: 

- Det er vigtigt at huske på, at topledelsen ofte har kendt 

til en opsigelsesrunde i længere tid. De har haft tid til at bearbejde 

den, og desuden har de en eller anden form for direkte 

indflydelse på beslutningerne. Sådan er det ikke nødvendigvis 

for de ledere, som skal føre beslutningen ud i livet, 

siger Kit Sanne Nielsen. 

Fra sin hverdag kender hun alt til det pres, lederne oplever, 

og til følgerne af det. 

- Lederen er ansat til blandt andet at føre opsigelser ud i livet, 

men det er rigtig ubehageligt for ham. Det er hårdt at

FAKTA Psykologer og ledighed 

skulle besegle en andens skæbne og fortælle den svære besked. 

Lederen skal fyre folk, som han måske selv har været 

fuldt tilfreds med, og det sker også, at lederen ikke er enig i 

beslutningen, der er truffet af topledelsen, men det kan han 

af loyalitets hensyn selvfølgelig ikke give udtryk for. 

- Nogle af de medarbejdere, der bliver tilbage i virksomheden, 

har dårlig samvittighed og føler måske endda skyld, 

når en kollega bliver sagt op. Nogle af de overvejelser, de gør 

sig, er, om de har bidraget til opsigelsen? Har de sagt et eller 

andet, som har været medvirkende til, at den pågældende 

kollega blev opsagt? Har de en andel i det? Kunne de have 

gjort noget for at hjælpe den kollega, som måske ikke var så 

dygtig? 

- Det er tid til selvransagelse. Medarbejderne bliver kede 

af det og føler utryghed – opsigelsen kunne jo måske lige så 

godt have ramt dem selv. Og så synes de ofte, at det er synd 

for den opsagte. 

- Jeg har set det mange gange. Opsagte kolleger, som folk 

dybest set ønsker hen, hvor peberet gror, får alligevel sympati 

i det øjeblik, de bliver fyret. Som mennesker skaber vi bånd 

til andre, så selv om man godt kan se fornuften i en opsigelse, 

så bliver man alligevel vred og frustreret på kollegaens 

vegne. Båndene brydes, og det gør jo ondt. Medarbejdere kan 

altid finde et eller andet at udsætte på processen. For følelserne 

kommer naturligt nok i kog, og man ser så mest det 

negative i forløbet, siger Kit Sanne Nielsen. 

Nice to know 

Der findes ifølge erhvervspsykologen ikke en perfekt opskrift 

på at opsige medarbejdere og samle organisationen op igen. 

Hver virksomhed må tage udgangspunkt i dens egen kultur 

og værdisæt og derudfra fastlægge spillereglerne. Information 

er altid en vigtig ingrediens, men det er ikke mængden 

af information, det kommer an på. 

- I en opsigelsessituation er der tendens til, at medarbejderne 

ikke lytter primært med ørerne, men snarere med maven, 

og den hører man ikke særlig godt med. Virksomheden 

kan give en masse information og alligevel opleve en række 

misforståelser. Dybest set må virksomheden gøre op med sig 

selv, hvem den vil tage mest hensyn til. Baggrunden for opsigelserne 

skal ikke være offentligt kendt, for der er et hensyn 

at tage til den opsagte. Omvendt har de øvrige medarbej- 

Trods tidernes ugunst oplever ikke mange psykologer at blive prikket ud. 

Læs om beskæftigelsessitua tionen for psykologer i artiklen side 24. 

dere brug for at vide, hvad det overordnede udgangspunkt 

for opsigelserne har været. 

Kit Sanne Nielsen foreslår, at virksomhederne udarbejder 

en beredskabsplan, som man følger ved opsigelsesrunder. 

Det er afgørende, at virksomheden i overskrifter melder 

ud, hvilke hensyn der ligger til grund for opsigelserne, men 

samtidig skal den også oplyse om, hvordan processen er, og 

hvilke hensyn der bliver taget. For eksempel er det en god idé 

at understrege, at man af hensyn til de opsagte ikke går nærmere 

ind i de enkelte opsigelser. 

Den fælles historie 

Det er Kit Sanne Nielsen erfaring, at beslutningen om, hvem 

der skal opsiges, og hvem der skal blive i virksomheden, væsentligst 

sker ud fra overvejelser af to forskellige forhold. For 

det første markedsforholdene, dvs. hvilke funktioner virksomheden 

ikke længere har brug for. For det andet medarbejderkompetenceforholdene, 

dvs. hvordan den enkelte medarbejders 

faglige kompetence og samarbejdskompetence er 

og svarer til virksomhedens behov. 

- Den enkelte person vil på et eller andet plan opleve sig personligt 

ramt af en fyring. Også selv om han får en forklaring 

om, at det skyldes, at virksomhedens indtjening er faldende. 

Der kan sagtens også ligge nogle vurderinger af den enkeltes 

adfærd eller type bag en fyring, men at sige farvel, fordi markedet 

er i bund, rammer ikke i hjertekulen på samme måde 

som at få at vide, at man bliver fyret, fordi der er noget forkert 

ved én som menneske, anfører Kit Sanne nielsen. 

- Det er mere ordentligt af ledelsen at sige til omverdenen, 

at opsigelsen skyldes nedgangstider. På den måde kan det 

blive en bedre historie for den fyrede. For når man sidder ved 

sin næste ansættelsessamtale i en anden virksomhed, bliver 

man altid spurgt om, hvorfor man blev opsagt, og der bliver 

taget referencer – så historien skal hænge sammen 

Det er ikke kun i relationen til den opsagte medarbejder, 

at der skal skabes en historie. Den ny virkelighed skal italesættes 

i hele virksomheden, men det kan ikke ske fra den ene 

dag til den anden. 

- Virksomhederne er blevet rigtig gode til at træffe beslutninger 

og føre dem ud i livet. Det kniber lidt mere med det 

efterfølgende forløb. Organisationen har brug for at slikke 

sine sår, sige farvel til de tidligere kolleger og sige god dag til 


en ny virkelighed. Det er vigtigt at pleje medarbejderne ordentligt 

i denne fase – det er ligesom med et fysisk sår, hvis 

du plejer såret ordentligt, går der ikke betændelse i det, og 

healingprocessen bliver god. 

Tidligere var det ikke usædvanligt, at der i kølvandet på 

opsigelser var en række medarbejdere, der selv valgte at forlade 

virksomheden. Det har krisen dog sat en midlertidig 

stopper for: 

- Folk bliver, hvor de er. Det er en helt naturlig menneskelig 

reaktion i en krisetid at holde fast i det, man har. Medarbejderne 

bliver meget disciplinerede, og man gør mindre 

vrøvl. Folk er mere nervøse for at fremstå som utilfredse. De 

løber ikke lige et lille ærinde i arbejdstiden – de bliver på arbejdspladsen 

og er til rådighed af frygt for, at nogen skal mene, 

at de ikke passer deres arbejde eller er ineffektive. De passer 

deres job og arbejder for deres løn, og de er endda tilbage- 


I en opsigelsessituation er der tendens til, at medarbejderne 

ikke lytter primært med ørerne, men snarere med 

maven, og den hører man ikke særlig godt med. 

” 

” 

holdende med at bruge de privilegier, som virksomheden 

måske giver dem. 

Reaktionsfasen 

Efterspillet oven på en opsigelsesrunde varer typisk fra et antal 

uger op til nogle måneder. Mange medarbejdere bliver 

mere tillukkede og stille i reaktionsfasen, mens andre brokker 

sig mere end ellers. Motivationen til at udføre sit arbejde 

kan falde, og utryghed, usikkerhed og angst er følelser, der 

dagligt kan melde sig. Kan det også ske for mig? er en almindelig 

tanke blandt medarbejderne. 

- Vi mennesker har forskellige reaktionsmønstre, nogle er 

mere tykhudede, mens andre er mere tyndhudede. Vi antager, 

at det ligger i folks temperament som en del af deres 

grundlæggende særtræk. De tykhudede har en mere flegmatisk 

tilgang og kan bevare hovedet mere klart. De har fordelen 

af at kunne se tiden an og være mere velovervejede, men 

de har også en risiko for at vente for længe. De tyndhudede 

reagerer hurtigere og bliver lettere påvirkede i situationen. 

- For begge typer gælder det, at de befinder sig i et copingspektrum, 

en slags handlingsrum, og hvis de kommer uden 

for det, sættes et ellers godt handleberedskab ud af kraft. Og 

i den tilstand er man ikke i samme grad i stand til at foretage 

hensigtsmæssige og fornuftige valg, fastslår Kit Sanne Nielsen. 

Uanset om opsigelsesprocessen er lang eller kort, så er der 

en separationsproces, som alle i virksomheden skal igennem. 

Mænd og kvinder tackler typisk en sådan situation forskelligt. 

En virksomhed med en overvejende maskulin kultur 

lægger op til en hurtig proces og klare udmeldinger. I andre 

virksomhedskulturer er processen mere dialogbaseret. 

Mænd vil gerne hurtigt videre, de vil handle, mens kvinder 

gerne vil forstå og kommunikere. Men det betyder ikke, 

at mændene ikke reagerer. Mænd kommunikerer bare ikke 

om de ting, de bekymrer sig om. De tager for eksempel et 

ekstra glas rødvin og sover dårligt om natten. Kønsopdragelsen 

slår også igennem her – drenge skal klare det selv, mens 

pigerne kan bruge hinanden, men situationen er lige sårende 

og smertefuld for begge køn. Også her betyder det meget at 

have et socialt netværk at dele sine bekymringer med. Kvinder 

er bedre til relationer, også på arbejdspladsen, og det betyder, 

at de ofte klarer sig bedre. 

Dorthe la Cour, journalist

Noget nyt 

at klikke på – 

Et besøg på www.danskpsykologforening.dk 

er et besøg på en hjemmeside, 

der har gennemgået en 

større skønhedsoperation, så den 

kan leve op til de stadigt stigende 

krav, udviklingen på internettet 

stiller til den gode hjemmeside. 

Besøg siden, kig på det nye design 

med topmenu og en masse 

kighuller ind til sidens indhold. Se 

den nye kalenderfunktion, som vil 

holde brugere opdateret om aktuelle 

aktiviteter i foreningen – og 

glæd dig til, at siden løbende vil 

blive udbygget med flere forbedrede 

og nye funktioner. 

Webredaktionen

ET 

BJØRNESPOR 

I LIVET – 


Rejsebrev Af Anders Kjærgaard

PrIVAtfotoS 

Vejen fra studiestart til eksamensbevis 

behøver ikke være snorlige. Da Anders 

Kjærgaard efter tre års psykologistudier 

trængte til en pause fra bøgerne, var det 

tid til at forfølge drømmen om at blive 

medlem af Siriuspatruljen. 

Det begyndte i september 2008 med optagelsesprøver. Ud af 50 ansøgere 

mellem 20 og 30 år, alle ugifte, blev 35 indkaldt til muskel-, løbe, 

svømme- & koordinationsprøver, helbredsundersøgelse samt en række 

interview med tidligere Siriusfolk. Herfra gik 15 videre til nye fysiske test, 

psykolog- og intelligensprøver, samarbejdsøvelser og interview med psykologer 

fra Forsvaret. 

I november 2008 begyndte syv af os på det såkaldte forskoleforløb, en 

8 måneders uddannelse bestående af kurser, der skal forberede os til tjenesten 

i Grønland. Der var kurser i våben, symaskine, sanitet, rendegraver, 

dyrlæge, hundeskole, speedbåd, madlavning, vintertræning på Grønland, 

teknikskole m.fl. Undervejs blev der sorteret yderligere, og så var vi 

fem tilbage, der 16. juli 2009 blev sendt af sted til Grønland som nye medlemmer 

af Siriuspatruljen. 

Selve tjenesten ved Siriuspatruljen varer 26 måneder, kun afbrudt efter 

et år af en enkelt uges ophold på Island, hvor man skal til tandlægekontrol. 

Man kommer ikke til Danmark, medmindre man bliver alvorligt 

skadet eller mister et nærtstående familiemedlem, dvs. forældre eller søskende. 

Man skal derfor gøre sig grundige overvejelser over, om man er 

villig til at undvære familie og venner i mere end to år. Kærester er selvsagt 

en udfordring, men det er før set, at det holder. Dog nærmere undtagelsen 

end reglen. 

For mig var der ingen tvivl. Jeg har altid været fascineret af det arktiske 

miljø og fysiske og mentale udfordringer. Udsigten til og udfordringen 

i et ophold i verdens største nationalpark, hvor temperaturen kan nå 

ned på minus 55, og hvor man i selskab med elleve gode kammerater, 85 

glade slædehunde, enestående rå og uspoleret natur skal få et minisamfund 

til at fungere, gjorde det til et nemt valg. 

Et år ved Sirius 

Siriuspatruljen er Danmarks militære tilstedeværelse i Nordøstgrønland 

og har hovedsæde på Daneborg, midt på østkysten af Grønland. De primære 

opgaver er suverænitetshåndhævelse og overvågning af operationsområdet, 

og der patruljeres ca. otte måneder om året. Enten med slæde, 

skib eller fly. Endvidere føres der som politimyndighed kontrol med 


ekspeditioner og fredningsbestemmelser samt ydes støtte til 

videnskabelige undersøgelser. 

Tjenesten ved Sirius foregår i en ganske bestemt årscyklus, 

hvor det meget af tiden er vind og vejr, der dikterer arbejdsopgaverne. 

Fra medio juni til ultimo august, er der stort set 

isfrit i fjordsystemerne syd for Danmarkshavn og snefrit på 

land, og det er her, den vigtige depotudlægning til slæderejserne 

foregår, især ved skib. 

Omkring 1. september ’lukker’ kysten, som det hedder på 

disse kanter, og så er vi kun tolv mand tilbage på Daneborg, 

der overvintrer indtil næste sommer. Tiden frem mod den 

første slæderejse bruges på forberedelse til denne, fod- og 

sejlpatruljer samt stationsarbejde på Daneborg. Der er seks 

slædehold ved Sirius, hver rådende over 14 hunde, som det 

enkelte hold har ansvaret for at træne, dressere, fodre og i øvrigt 

sørge for har det godt. 

Omkring 1. november begynder slædesæsonen og efterårsrejsen. 

Den varer indtil juleaften og varierer i længde fra 

ca. 700 til 1500 km. Den følgende halvanden måned bruges 

på at reparere, udbygge, tælle op og vedligeholde. Både hunde, 

mand og station. Fra omkring 20. januar begynder så den 

lange forårsrejse. Den varer indtil først i juni og varierer i 

længde fra ca. 1500 til 3500 km. Så starter sommeren og depotudlægningen 

igen, et nyt hold siriusfupper ankommer til 

kysten, et andet hold tager hjem, og så er cirklen fuldendt. 

Den første tid 

Sammen med fire andre fupper startede jeg ud med at åbne 

stationen Ella Ø, der danner base for sommerdepotudlægningen 

i sydområdet. Vores job bestod i at få tilkoblet strøm 

og klargjort bådene til sejlads samt udbedre de skader, der 

var kommet i løbet af vinteren. Vejret var i top, så vi kunne 

gå rundt i t-shirt og nyde den grønlandske sommer og midnatssolen. 

Sidstnævnte krævede noget tilvænning, da man 

’glemmer’, at man er træt, og kan have svært ved at falde i 

søvn. Det kom dog efterhånden helt naturligt efter en arbejdsdag 

på 14 timer. 

Vi fik også lejlighed til at sludre med de to ældre fupper, 

der havde kommandoen, og stille alle de dumme spørgsmål. 

Ét er, hvad vi havde øvet under hjemlige forhold. Nu var vi 

landet midt i vores nye tilværelse og skulle være skarpe. Det 

var interessant at lære dem nærmere at kende, og de virkede 

på trods af vildmandshår- & -skæg og vejrbidte ansigter meget 

afbalancerede, rolige og langt fra udbrændte, om end de 

erkendte, at de snart trængte til ny stimulering fra andre miljøer. 

Jeg kunne efterfølgende ikke lade være med at tænke 

over den udvikling, vi nye selv kommer til at gennemgå. 26 

måneder i disse omgivelser gør noget ved folk, det er sikkert. 

Det er et generelt træk ved folk heroppe, at de er yderst dedikerede, 

føler stort ansvar for deres opgave og i det hele taget 

er meget til stede i nuet. Samtidig er der altid en hjælpende 

hånd, hvis man møder udfordringer større, end evnerne 

rækker, og altid er der nogen, der vil lytte, ikke bare høre efter. 

Tolerance er andet nøgleord. Vi er det meste af året kun 

tolv mand, der skal få det hele til at fungere, og alle er vi forskellige. 

Det skal der være plads til, også selv om det indebærer, 

at man skal sluge nogle kameler undervejs. 

Efter en uge gik turen med fly videre nordpå til Daneborg, 

mit nye hjem. Her får man som ny fup tildelt en række ansvarsområder, 

som man skal varetage, 

når man er på stationen. I 

alt er der ca. 20 større 

eller mindre ansvarsområder. 

Til hvert område 

er tilknyttet en ny 

og en gammel fup (yngste- og 

ældstemanden), så der i bed-

ste mesterlærestil sker en optimal overlevering i løbet af året. 

Heroppe er det erfaringen, der tæller. 

Selv skal jeg de næste to år have ansvaret for provianten 

(herunder daglig forsyning til køkkenet samt planlægning af 

depotudlægninger), VVS og vandforsyningen (som foregår 

via et osmoseanlæg, der omdanner saltvand til drikkevand) 

og endelig læge. Forudsætningerne for at bestride opgaverne 

kom mer dels fra forberedelseskurserne, dels den vigtige overlevering 

og endelig andetsteds erhvervede personlige kompetencer. 

En del af stationstjenesten foregår også i køkkenet. Er det 

i sommerperioden, hvor der er besøgende teknikere på stedet, 

kan der være over 30 mennesker, og så er der nok at se 

til. Jeg fik som velkomstgave kokketjansen dagen efter min 

ankomst, og den står på en uge ad gangen. Der er ganske bestemte 

regler for, hvor mange lune retter og friskbagte brød 

der skal være, så man skal stå tidligt op, hvis man skal nå det 

hele. Har man ikke lært at lave mad, før man kom herop, lærer 

man det helt naturligt, når man har køkkentjansen. Kokkens 

mad må i øvrigt aldrig kritiseres. 

Nøgleord: natur og samarbejde 

En typisk hverdag på stationen kan se således ud: 07.45: Kokken 

vækker stationen over radio. 08.00-08.30: Morgenmad. 

08.30-11.30: Arbejde på de forskellige fagområder. 11.30- 

12.00: Rengøring af hundegård + petning (snakke med + 

kontrol af den enkelte hund). 12.00-12.30: Frokost. 12.30- 

16.30: Arbejde på de forskellige fagområder. 16.30-17.00: 

Fodring, rengøring af hundegård + petning. 17.00-17.30: Aftensmad. 

Efterfølgende er aftenen ’fri’, som det hedder. I praksis har 

man dog aldrig fri. Er der en generator, der går i stykker, eller 

en pumpe, der ikke virker, kan det få fatale følger, så fejlen 

skal udbedres med det samme. Endvidere er der altid noget 

at lave på de forskellige ansvarsområder. Er man færdig 

med de presserende opgaver, kan man altid udbedre, forberede 

eller blive klogere på. 

Senere på sommeren kom jeg med på depotudlægningen 

for det nordligste område, som udelukkende foregår med fly. 

Det blev en enestående rejse gennem et måneagtigt og snedækket 

landskab med uendelige fjordsystemer og indlandsisens 

mægtige bræer, som majestætisk løber ud i ishavet. Helt 

specielt var det, da Hall Land-depot blev udlagt. Herfra kunne 

man se Canada, og så er man vist bogstavelig talt langt 

ude vestpå. Vejret var i hele perioden fint, og der var sol på, 

men kølige vinde varsler om den kommende vinter. Til hvert 

depot skal der udlægges proviant (til hund og mand), fuel, 

slædegrejer, og hytten skal repareres og vedligeholdes, såfremt 

der fx har været bjørnebesøg i løbet af vinteren. Bjørnene 

bruger nemlig ikke hoveddøren til at komme ind og tager 

heller ikke hensyn til, at der ikke er en bagdør! 

Efter hjemkosten var det videre mod nye oplevelser, idet 

jeg med fire andre skulle sejle to af vores både 150 km til et 

andet depot og gå et par fodpatruljer i området. Det gik fint, 

men hjemturen slog to ting fast: 1) Naturen bestemmer heroppe. 

2) Samarbejde er et nøgleord. En ’sommerstorm’ på 50 

knob fra nord havde ført en masse isskosser/-bjerge mod syd, 

og de var tilfældigvis havnet i det farvand, vi skulle sejle igennem 

på vej hjem. Det tvang os til en spændende sejlads mellem 

isskosser, hvor ældstemanden måtte stå i fronten af båden 

og forsøge at stage skosserne væk fra os, mens jeg forsøgte 

at styre igennem islabyrinten i meget lav fart. Det lød 

ikke rart, når isskosserne ramte det tynde glasfiberskrog, og 

det bekræftede de utrolige kræfter, der er på spil i isfuldt farvand. 

Det lykkedes os at komme igennem med fuld koncentration 

og kolde fingre, og efterfølgende kunne vi nikke samstemmende 

til, at det havde været en god samarbejdsøvelse. 

Klargøring til slæderejser 

Primo september, når depotudlægningen er overstået, bliver 

slædeholdene inddelt. Det sker ved, at man til en samtale med 

chefen prioriterer de andre fupper ud fra, hvem man helst vil 

køre sammen med. Det kan til tider være et puslespil at tilfredsstille 

alles ønsker, men som regel er alle glade. Ellers lærer 

man at blive det. Opgaven kommer altid i første række. 

Herefter begynder så en målrettet forberedelse mod slæderejserne, 

hvor alle slædegrejer (og der er en del) skal efterses 

og eventuelt fornys. Det foregår som oftest foran symaskinen, 

i tømmerværkstedet eller smedjen. 

Jeg kom til at indgå i Slædehold 5, og som en del af vores 

forberedelse skulle vi bygge en ny slæde. Slædebyg er noget, 

alle kommer igennem, enten som yngste- eller ældstemand. 

Der tildeles slædeholdet en uge til at bygge slæden, og samtidig 

er det for flere, i hvert fald mig, en fin måde at tilegne 

sig nye færdigheder på og overtrumfe de grydeskeer eller træskåle, 

der hidtil har været det ypperste, man har præsteret 

inden for træproduktion. 

Det skulle vise sig, at der ikke gik lang tid før slædens navn, 

”Die Eisbären”, levede op til forventningerne. En fredag i oktober 

blev der lige pludselig meldt ’bjørn i landbrækket’ over 

radioen, og der var den så. Langsomt luskede den rundt på 

Young Sund, mens den nysgerrigt snusede mod stationen. 14 

dage senere kom en ny bjørn med to unger forbi, og scenariet 

udspillede sig lige foran mig, hvad der virkelig var en unik 

oplevelse. At se dette majestætiske dyr i sit rette miljø fik mig 

til at føle mig utrolig privilegeret. 

Et hundeliv 

Hundene udgør en stor del af vores hverdag heroppe. Det er 

dem, der skal trække slæden på slæderejserne, og derfor bruger 

man også meget tid på at træne dem, vedligeholde dem 

og i det hele taget bare være sammen med dem. Det er allerede 

nu meget interessant at se, hvor forskellige de enkelte 

hunde er, og hvordan deres respektive personlighed kommer 

til udtryk. 


Inden for spandet er der en evig kamp om hierarkiet, og 

er man ikke konsekvent over for dem, ryger de i flæsket på 

hinanden ved førstkommende lejlighed. Og så er de langt fra 

søde mere, men bidske og bider gerne på hunde, der ligger 

ned i forvejen. Tæverne er faktisk (uden at være politisk ukorrekt!) 

de værste. Vi har kun to i spandet, men de hader hinanden 

af et godt hjerte og er i konstant kamp om hannernes 

opmærksomhed, og når de først har fået fat i modparten, giver 

de ikke slip. Vi måtte således aflyse en af de første træningsture 

efter en seriøs kamp, hvor alle hunde var involveret. 

Det resulterede i, at vi måtte sy fire af dem. I løbet af efteråret 

har det heldigvis reguleret sig, men man skal til stadighed 

passe på, at der ikke går for meget kæledyr i den, for 

når alt kommer til alt, er de ’blot’ redskaber, selv om de selvfølgelig 

bliver behandlet ordentligt. De er trods alt livslinjen 

ude i nationalparken … 

Alle hunde vurderes efter hver slæderejse ud fra flere kriterier, 

fx træklyst, disciplin, temperament, rolle i spandet, fysik, 

fuppegladhed osv., og med dette in mente selekteres de 

bedste fra til førerhunde (og avlshunde). Generelt kan man 

om disse sige, at de vælges ud fra flere kriterier, hvoraf de primære 

er, at de skal have lysten til at ville løbe fremad samt 

modet til at løbe foran de andre hunde. Det kan synes banalt, 

men det er faktisk langt fra alle, der kan honorere det sidste. 

I foråret måtte et slædehold gå foran deres hundespand hele 

1000 km (!), fordi deres førerhund var psykisk træt og ikke 

ville trække forrest mere. Ja, det kan altså også ske. 

Refleksioner 

Den første tid har været et bombardement af storslåede naturindtryk, 

informationer og praktiske opgaver, og hver dag 

har været alsidig og givet ny viden og nye, brugbare erfaringer. 

Samtidig er forberedelserne til slæderejserne blevet intensiveret, 

og der sys og reppes på livet løs. Det er på disse, 

hvor det hele gerne skulle gå op i en højere enhed. Om vejret 

vil! 

Dagene er nu blevet mærkbart kortere, der er kommet masser 

af sne, som garanterer en hvid jul, temperaturen sniger 

sig ned under 25 frostgrader om natten, og havet er ved at 

blive godt stift. Særlig mørket er specielt. Det er en stor kontrast 

til midnatssolen i sommer, og inden oktober er forbi, 

har vi set solen for sidste gang i år, før den vender tilbage i 

februar. Selvfølgelig vil sneen reflektere en del lys, og Månen 

og stjernerne hjælper også med at finde vej, men hvis det først 

er overskyet, er der helt mørkt. 

Jeg glæder mig og er samtidig spændt på, hvordan det påvirker 

os ikke at se solens stråler i næsten fire måneder. Dette 

og andet kan samtidig mærkes på adfærden hos de forskellige. 

Hvor der i sommer herskede en mere afslappet stemning, 

virker alle nu meget fokuserede, fåmælte og tydeligvis 

koncentrerede om de forestående slæderejser. Selv har jeg 

kunnet mærke det ved, at jeg har sat kontakten til Danmark 

væsentligt i bero og er gledet ind i en rytme, hvor alting handler 

om nuet, dvs. grejer, slæderuter og hunde. 

Endelig er der ’noget’ med den fantastiske natur heroppe. 

Især stilheden er iørefaldende! Den gør noget ved én og forfører 

til at reflektere mere over tilværelsen, end man hidtil 

har gjort. Sanserne skærpes, hver dag står man op til fantastiske 

omgivelser, nye udfordringer og lærdom, og så kan det 

for tiden være lige meget, hvad der ellers sker rundt om i verden. 

Det føles, som om man forsvinder ind i en tidløs lomme, 

hvor man lever i et parallelt univers langt væk fra alting, 

nøjagtig som det sker fx på et skib. Når man er del af en isoleret 

gruppe mennesker så langt fra alting, opblødes ens individualitet 

og erstattes delvis af en fornemmelse af helheden, 

og det er en ret fantastisk følelse. 

Anders Kjærgaard, stud.psych., p.t. Daneborg, Grønland

Det mener jeg! 

”Jeg synes, at den nye generalforsamlingsmodel 

skal være levende, reflekterende 

og perspektiverende, hvor 

alle medlemmer, der har lyst, engagement 

og gejst, kan deltage. Som det 

foregår i dag, kunne man lige så godt 

sidde hjemme i sin stue og afgive sin 

stemme, da der aldrig er tid til en ordentlig 

udredning alligevel …”. (Helgi 

Rasmussen) 

”Hvorfor er vi fusioneret ind i DJØF 

inden 2015? Hvad betyder dette for 

vores organisering på kort og længe- 

Børnene fra Seest 

Mange menneskers huse gik op i 

røg og flammer efter den voldsomme 

ulykke på fyrværkerifabrikken i Seest 

ved Kolding i november 2004. En ny 

rapport har samlet erfaringerne fra arbejdet 

med at hjælpe familierne videre. 

Konklusionen er, at børnene ofte 

bliver overset, hvis forældrene også er 

traumatiserede. 

Der har været eksempler på PTSDsymptomer 

hos børn helt ned til 6-årsalderen. 

Det positive er, at det er muligt 

at bearbejde kroniske PTSDsymp 

tomer selv fire år efter en trau- 

Psykoterapi: 

Svarfrist rykket 

Op mod 1500 psykologer, der arbejder 

med psykoterapi, modtager i 

disse dage et spørgeskema med posten. 

Svarene skal danne materiale i 

en omfattende dataindsamling, som 

skal benyttes til international forsk- 

re sigt? Vil Psykologforeningen fremover 

primært være a) en underorganisering 

af de privatpraktiserende 

psykologer i DJØF og ramme for udvikling 

af den psykologiske faglighed?” 

(Dan Rasmussen) 

Meningerne om Dansk Psykolog 

Forenings nuværende og kommende 

struktur er delte. Læs om Strukturarbejdsgruppens 

overvejelser på www. 

dp.dk → ’Aktuelle temaer’. Og skriv 

selv et debatindlæg på hjemmesiden 

med en tilkendegivelse af, hvor du 

står! 

jc 

matiserende begivenhed. Erfaringer 

viser nemlig, at det har stor effekt at 

behandle de traumatiserede børn, selv 

om ulykken er kommet på afstand. 

Professor Ask Elklit står bag undersøgelsen 

i samarbejde med Louise 

Hjort Nielsen, Charlotte Staal Dinesen 

og Maja Jacobsen. 

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse 

til Videnscenter for Psykotraumatologi, 

tlf. 65 50 27 82. Prisen 

er 50 kr. 

mim 

ning. Undersøgelsens indhold og mål 

var omtalt i en artikel i Psykolog Nyt 

20/2009. Forfatterne gør efterfølgende 

opmærksom på, at svarfristen er rykket 

til 30. november 2009. 

jc 

I kort form 

Optaget på ny 

forskningsliste 

Det danske tidsskrift ”Pædagogisk 

Psykologisk Tidsskrift” er med på en ny 

liste, Den bibliometriske forskningsindikator, 

fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 

Redaktør Palle Johansen ser det som 

en blåstempling af bladets indhold og 

faglige niveau: ”Det er et stort løft for 

os at komme på autorisationslisten, og 

vi vil bruge anerkendelsen til at få endnu 

flere gode forskningsartikler udgivet 

inden for det skolepsykologiske 

felt.” 

På listen over psykologiske tidsskrifter 

med internationalt format ligger 

også titler som Nordic Psychology, Matrix 

og Nordisk Sexologi. 

mim 

FAKTA 

Som en anden kanon har Forsknings- 

og Innovationsstyrelsen 

med hjælp fra en række fageksperter 

lavet en liste over anerkendte 

forskningstidsskrifter 

og -forlag. Listen skal bruges 

til at opmåle og udregne det, 

som styrelsen kalder den bibliometriskeforskningsindikator. 

Hvem: 20.000 titler på tidsskrifter 

og forlag inddelt efter 

fag og forskningsområde. 

Hvorfor: Regeringen vil fremme 

offentliggørelsen af dansk 

forskning i internationale tidsskrifter. 

Det er planen, at opgørelsen 

skal danne grundlag 

for fordeling af basismidler til 

universiteterne. 

Læs mere om listen på 

www.fi.dk/forskning. 

!Psykolog nyt • 2 • 2009 13

I stedet for at fokusere på teoretisk og metodemæssig evidens 

appellere ny forskningen til, at psykologer kvalitetssikrer deres 

arbejde ved hele tiden at følge effekten af behandlingen 

NYE VEJE FOR EVIDENS 

Evidens Af Susanne Østervig Bargmann, Bruno Vinther, Mogens Holme 

I ”En kritik af evidenskravet i psykoterapi” (Psykolog Nyt 

8/2009) satte psykolog Peter Søndergaard fokus på den stigende 

optagethed af evidensbaseret viden i forhold til psykoterapeutisk 

praksis. Efterfølgende har der i Psykolog Nyt 

været en interessant debat om emnet, senest med Stefan Czartoryskis 

(2009) indlæg, der anbefaler, at vi som psykologer 

skal arbejde for at evidensbasere flere psykoterapeutiske metoder 

frem for at bruge evidensbegrebet til at fremhæve vores 

egen metode som mere virksom end andre metoder. 

Søndergaard (2009) fremsætter en kritik af den videnskabelige 

forskningsmodel, som ligger til grund for evidensbaseret 

viden (den medicinske forskningsmodel) og stiller 

spørgsmål ved, om denne model overhovedet egner sig til at 

beskrive psykoterapi. Han påpeger, at det ikke er meningsfuldt, 

at man forskningsmæssigt udskiller en metode uden 

også at kigge på terapeuten, som udfører metoden, fordi terapeuten 

og alliancen er så væsentlig i forhold til psykoterapeutisk 

effekt. Søndergaards kritik peger altså på problemet 

i at anvende et forskningsparadigme, når man studerer psykoterapi, 

som bygger på en medicinsk-naturvidenskabelig 

forståelse, og at dette paradigme ikke er velegnet, når man 

skal forske i psykoterapeutisk effekt. 

Denne kritik er Søndergaard ikke ene om. Bruce Wampold 

(2001) påpeger, at den medicinske-naturvidenskabelige 

forskningsmodel bygger på en idé om, at man ved at kunne 

fremsætte en præcis diagnose kan komme med en psykologisk 

forklaring på problemet/symptomet og på den baggrund 

udvikle en terapi, som har til formål at forandre problemet 

med en specifik terapeutisk tilgang (Wampold, 2001). Wam- 

14 Psykolog nyt • 21 • 2009 

pold fremhæver imidlertid, at der kan sås tvivl om, hvorvidt 

diagnoser (som er grundstenen i at forske ud fra en medicinsk 

model) rent faktisk er reliable og valide. Oftest er det 

reelle billede af klienten mere broget, dvs. klienten har ofte 

flere diagnoser eller passer ikke helt ind i nogen ”diagnostisk 

kategori”, jf. også Pedersen & Katznelson (2009). Derudover 

anfører flere forskere (fx Lambert, 2002; Wampold, 2001), at 

diagnoser ikke har nogen prognostisk værdi, idet patientens 

diagnose kun forklarer 1 % af variansen ved psykoterapeutisk 

behandling. 

Et andet problem er, at den medicinske forskningsmodel 

foreskriver, at bestemte behandlinger burde være mere effektive 

end andre i forhold til specifikke diagnoser (fx at der 

fandtes én behandling som var mere effektiv til at behandle 

Anorexia Nervosa end nogen anden behandling). Dette er 

imidlertid ikke tilfældet: Siden 1936, hvor Saul Rosenzweig 

præsenterede os for The Dodo Bird Verdict: ”Alle har vundet, 

alle skal have en præmie”, har man i psykoterapiforskningen 

fundet, at forskellige psykoterapeutiske metoder virker lige 

effektivt. (Miller et al., 1997, Hubble et al., 1999, Duncan et 

al., 2000). Senest har en række meta-analyser af behandling 

af fx PTSD, alkohol- og stofmisbrug, opmærksomhedsforstyrrelser, 

angst, depression hos børn og unge alle, at der ikke 

er én tilgang, som opnår bedre behandlingsmæssige resultater 

over for én problemstilling/diagnose, men at effekten af 

psykoterapi er den samme på tværs af metoder (Benish et al., 

2007; Imel et al., 2008; Miller et al., 2008). 

Konklusionen bliver rent logisk, at det er nødvendigt at 

lede andre steder efter, hvad der skaber forandring i psyko-

BEGREBET 


terapeutisk behandling, end ved at se på den konkrete teoretiske/metodiske 

tilgang. Et godt bud på dette andet sted er de 

faktorer, som alle psykoterapier har til fælles, nemlig de nonspecifikke 

faktorer. Wampold fremhæver, at dette også har 

konsekvenser for psykoterapeutisk forskning, idet han foreslår 

et paradigmeskift, en ny videnskabelig forskningsmodel: 

Den kontekstuelle model. I stedet for at lede efter en generel 

evidens i en specifik metode til behandling af en specifik diagnose 

skal vi se på, hvad der virker i forhold til den enkelte 

klient, og hvordan vi som klinikere kan blive bedre til at tilpasse 

vores behandling til den enkelte klient og skærpe fx alliancen. 

Wampolds (2001) grundige analyse af psykoterapiforskningen 

viser, at den terapeutiske alliance er otte gange 

vigtigere for at skabe en effekt i et psykoterapeutisk forløb 

end den konkrete teknik eller metode. 

Vi ønsker her at bidrage til debatten ved at pege på en anden 

måde at tænke evidensbasering på. Czartoryski (2009) 

henviser til den definition af evidensbegrebet, man anvender 

i USA, på baggrund af American Psychological Associations 

anbefalinger (APA, 2006). Disse anbefalinger siger, at evidensbegrebet 

skal forstås mere nuanceret, end man hidtil har 

gjort, så at man ud over videnskabelig evidens også vægter 

klinikerens og klientens vurderinger og præferencer samt påpeger 

betydningen af, at terapeuten løbende monitorerer effekten 

af behandlingen med det formål at justere på behandlingen, 

hvis den ønskede effekt udebliver. Disse anbefalinger 

tegner en ny måde at tænke psykoterapeutisk evidens, som 

har sine rødder i forskningen omkring feedback. 

En ny form for evidensbasering? 

Nogle af de mest dedikerede fortalere for den kontekstuelle 

model er Scott Miller og Barry Duncan, som i bøger og artikler 

har beskæftiget sig med muligheden for at operationalisere 

og fremme de nonspecifikke faktorer i terapeutisk arbejde 

(Hubble et al. 1999). De har udviklet CDOI (Client Directed 

Outcome Informed = klientrettet effektinformeret), 

som er et forsøg på at anvende den viden, vi har om, hvad 

der øger effekten af psykoterapi. 

Første inspirationskilde til deres arbejde er forskningen i de 

nonspecifikke faktorer, hvor især alliancen mellem klient og 

terapeut har vist sig at være virksom til at skabe terapeutisk 

forandring. På baggrund af den eksisterende forskning i den 

terapeutiske alliance har de opstillet et enkelt allianceskema, 

SRS (Session Rating Scale), som gives til klienten i slutningen 

af hver session. Ved at sikre at sikre klienten mulighed for løbende 

at give terapeuten tilbagemelding på, hvordan han vurderer 

alliancen, får terapeuten en chance for at rette op på en 

alliance, som ikke er tilfredsstillende for klienten. 

Den anden inspirationskilde er Howard et al.’s (1986) ar- 

16 Psykolog nyt • 21 • 2009 

tikel om ”The dose effect response in psychotherapy”, hvor 

det beskrives, at den største del af forandringen i psykoterapi 

sker tidligt i processen. Der er i dag solid empirisk evidens 

for, at tidlig bedring i klientens tilstand også er den tydeligste 

indikation for et succesfuldt terapeutisk forløb ved afslutningen 

af terapien. Miller og Duncan har derfor udviklet et 

enkelt skema, ORS (Outcome Rating Scale), til at måle klientens 

subjektive oplevelse af forpinthed. Skemaet giver terapeuten 

mulighed for at monitorere effekten af hver enkelt 

klients forløb. Klienten får dette skema i starten af hver session, 

og hermed foretages der en måling fra gang til gang for 

at se, om terapien har en effekt på klientens funktionsniveau. 

Terapeuten får mulighed for at gribe ind i forløb, hvor den 

forventede effekt af terapien ikke indtræder, og ændre behandlingsstrategi. 

Den tredje inspirationskilde til udviklingen af CDOI er 

den efterhånden overbevisende forskning i effekten af at give 

terapeuter løbende feedback fra deres klienter om effekten af 

behandlingen og klientens vurdering af alliancen. En af de 

største bidragydere til feedbackstudier er amerikaneren Michael 

Lambert. 

Lambert udviklede sine egne skemaer til at måle klienters 

oplevede effekt af terapi, og terapeuten administrerede dem 

til klienten i hver eneste session. På baggrund af en stor mængde 

data (og med udgangspunkt i dose-effect-modellen) udviklede 

Lambert en algoritme, som kunne forudsige, hvilke 

klienter der var i fare for et negativt forløb eller i fare for at 

droppe ud af behandlingen, og terapeuterne fik besked omkring 

denne feedback. Igennem adskillige studier (fx Hawkins 

et al. 2004; Lambert et al. 2001; Whipple et al. 2003) har Lambert 

kunne påvise, at anvendelsen af løbende feedback i terapi 

øger effekten af terapi betydeligt (effectsize omkring 0.4), 

reducerer antallet af drop-outs betydeligt og gør det muligt 

for terapeuter at identificere og stoppe de terapier, hvor klienten 

ikke profiterer – i stedet for at klienten bliver i det samme 

ufrugtbare forløb i årevis. 

Hannan et al. (2005) designede et studie, hvor de sammenlignede 

terapeuters evne til at forudsige, hvilke klienter der 

fik det værre i behandlingen med et computerprograms forudsigelser 

(baseret på Lamberts algoritmer). Ud af 550 klienter 

var terapeuterne kun i stand til at forudsige 1 af de 40 

klienter, som fik det værre i behandlingen. Til sammenligning 

kunne computerprogrammet identificere 36 ud af de 40 

klienter, som fik det værre. Med andre ord fandt de, at vi som 

terapeuter er ret dårlige til at opdage, når vores klienter ikke 

profiterer af den behandling, vi tilbyder dem. Sådanne resultater 

understreger nødvendigheden af en mere formaliseret 

løbende feedback til terapeuter omkring deres klienter (Zimmerman 

2008).

Miller et al. (2006) har med ORS og SRS lavet tilsvarende 

forskning, og påviser, at feedback øger effekten af psykoterapi 

med 65 %. Senest har en stor Randomized Clinical Trial 

vist lignende resultater (Anker et al. 2009). Undersøgelsen 

inkluderede 461 norske par, som blev randomiseret til to typer 

behandling: Sædvanlig behandling (dvs. parterapi uden 

feedback) eller parterapi med feedback (ved hjælp af ORS og 

SRS). Behandlingsgrupperne var identiske med hensyn til alder, 

køn, grad af problemer ved behandlingsstart. Resultaterne 

viser store forskelle på effekten af parterapi med og uden 

feedback, idet feedback-gruppen opnåede tre gange større 

effekt af parterapien (effekt size 0.5) og drop out rate blev halveret. 

Derudover var skilsmisseprocenter for feedback gruppen 

18,4 % sammenlignet med 34.2 % i gruppen, der modtog 

terapi uden feedback. 

Praksisbaseret evidens 

Med udgangspunkt i ovenstående forskning kan man derfor 

spørge: Når vi taler om evidensbaseret praksis, hvilken form 

for evidens bør vi stræbe efter? 

Miller et al. (2004) skriver: “Instead of empirically support- 

Spar op og spar skat 

• Betaler du selv ekstra til livrente eller ratepension, er 

det samlede fradragsloft i 2009 på 46.000 kr. For kapitalpension 

gælder et tilsvarende loft på 46.000 kr. 

• Får du din arbejdsgiver til at forhøje indbetalingen til din 

pensionsordning, er der ingen øvre grænse på livrente og 

ratepension. Indbetaling til kapitalpension kan ske op til 

50.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet skal kunne 

indeholdes i din løn. Fordelen ved at betale via arbejdsgiver 

er, at beløbet trækkes fra i din løn inden beskatning. 

Frist for indbetaling 

Pengene skal overføres til pensionskassens konto senest 

29. december, så de er til disposition 30. december (valørdato). 

ed therapies, consumers would have access to empirically 

validated therapists. Rather than evidence-based practice, 

therapists would tailor their work to the individual client via 

practice-based evidence.” 

De introducerer med andre ord begrebet “praksisbaseret 

evidens” som et alternativ til evidensbaseret praksis. Deres 

pointe er, at vi ikke kan evidensbasere en specifik teoretiskterapeutisk 

tilgang, men at vi i stedet kan evidensbasere os 

som terapeuter. En måde at gøre dette på er ved løbende at 

monitorere effekten af vores arbejde for dermed at dokumentere 

effekten af det arbejde, vi laver – uanset tilgang og metode. 

Ved at benytte ORS og SRS er der mulighed for at omsætte 

sine data til kvantitative målinger af effekt. Hermed 

undgår vi at støde på de problemer, som K. Pedersen (2009) 

beskriver: at man ender med at begrænse psykologens valgfrihed 

med hensyn til metode, vurdering og dømmekraft i 

forhold til den enkelte klient, når man bliver for fokuseret på 

evidens i en snæver forstand. I stedet kvalitetssikrer vi vores 

arbejde ved at søge evidens for vores eget kliniske virke, hvad 

der stemmer overens med anbefalingerne fra American Psychological 

Association’s anbefalinger: ”Evidence-based prac- 

Du kan endnu nå at udnytte dine fradragsmuligheder i år ved at betale ekstra til din pension inden nytår. 

Vær opmærksom på at overførsler mellem to forskellige 

banker kan tage mere end en dag. 

Indbetaler du med girokort, er sidste frist 23. december. 

Sådan gør du 

Læs mere om dine vilkår og indbetalingsmuligheder på 

www.mppension.dk/MPekstra. Du kan også ringe til os på 

3915 0102 mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15. Vi holder 

åbent mellem jul og nytår. 

Lyngbyvej 20 . DK-2100 København Ø . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk 


tice in psychology (EBPP) is the integration of the best available 

research with clinical expertise in the context of patient 

characteristics, culture and preferences.” (APA, 2006, s. 

273) 

Videre anbefaler APA, at kliniske beslutninger skal træffes 

i samarbejde med patienten og anbefaler løbende monitorering 

af effekten af behandlingen for patienten med det formål 

at kunne justere behandlingen, hvis den ikke virker: 

”Clinical expertise also entails the monitoring of patient 

progress (and of changes in the patient’s circumstances – e.g. 

job loss, major illness) that may suggest the need to adjust 

the treatment (Lambert, Bergin, & Garfield, 2004). If progress 

is not proceeding adequately, the psychologist alters or addresses 

problematic aspects of the treatment (e.g., problems 

in the therapeutic relationship or in the implementation of 

the goals of the treatment) as appropriate”. (ibid., s. 276-77) 

- - - 

18 Psykolog nyt • 21 • 2009 

Med udgangspunkt i den solide viden, der er om effekten 

af rutinemæssig monitorering af effekt og alliance, er det nærliggende 

at foreslå Dansk Psykolog Forening at lægge sig op 

ad APA’s anbefalinger. I stedet for at fokusere på teoretisk og 

metodemæssig evidens peger forskningen i retning af at appellere 

til, at psykologer kvalitetssikrer deres arbejde ved hele 

tiden at følge effekten af behandlingen, ved at tilpasse sig klientens 

præferencer, kulturelle udgangspunkt mv. og konstant 

leve op til den etiske forpligtelse til at sikre den bedste behandling. 

Susanne Bargmann, privatpraktiserende psykolog, 

specialist i psykoterapi 

Bruno Vinther, aut. psykolog, Neurologisk Afdeling 

Glostrup Hospital 

Mogens Holme, privatpraktiserende psykolog, 

specialist og supervisor i psykoterapi

REFERENCER 

Anker, M.G., Duncan, B.L., & Sparks, J.A. Using client feedback to improve couple therapy outcomes: 

A randomized clinical trial in a naturalistic setting. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 2009, 

Vol. 77, No. 4, 693-704. 

APA Presidential Task Force on Evidence-Based Practice: Evidence-Based Practice in Psychology. 

American Psychologist, May-June 2006. 

Benish, S., Imel, Z.E., & Wampold, B.E. The relative efficacy of bona fide psychotherapies for treating 

post-traumatic stress disorder: A meta-analysis of direct comparisons. Clinical Psychology Review, 28, 

2009, 746-759. 

Czartoryski, S.: Evidens – et etisk valg, Psykolog Nyt 16, 2009: 16-19. 

Hannan, C., Lambert, M.J., Harmon, C., Nielsen, S.L., Smart, D.W., Shimokawa, K. et al. A lab test and 

algorithms for identifying clients at risk for treatment failure. Journal of Clinical Psychology: 

In Session, 61, 2005: 155-63. 

Hawkins, E.J, Lambert, M.J., Vermeersch, D.A., Slade, K.L.& Tuttle, K.C. The therapeutic effects of 

providing patient progress information to therapists and patients. Psychotherapy Research 14(3), 

2004: 308-327. 

Howard et al.: The dose effect response in psychotherapy. American Psychologist, 41 (2), 1986: 159-164. 

Hubble, M.A, Duncan, B.L & Miller, S.D. The Heart and Soul of Change. What Works in Therapy. 

American Psychological Association, 1999. 

Imel, Z.E, Wampold, B.E., Miller, S.D., Flemming, R.R. Distinctions Without a Difference: Direct 

Comparisons of Psychotherapies for Alcohol Use Disorders. Psychology of Addictive Behaviors Vol. 22, 

No. 4, 2008: 533-543. 

Lambert, M.J., Whipple, J.L., Smart, D.W., Vermeersch, D.A., Nielsen, S.L., Hawkins, E.J. The Effects 

of Providing Therapists with Feedback on Patient Progress During Psychotherapy: Are Outcomes 

Enhanced? Psychotherapy Research 11 (1), 2001: 49-68. 

Miller, S.D., Duncan, B.L. & Hubble, M.A.: Beyond Integration: the Triumph of Outcome Over Process 

in Clinical Practice”, Psychotherapy in Australia, vol. 10 (2), 2004. 

Miller, S.D., Duncan, B.L., Brown, J., Sorrell, R. and Chalk, M.B. Using Formal Client Feedback to 

Improve Retention and Outcome: Making Ongoing, Real-time Assessment Feasible. Journal of Brief 

Therapy, vol. 5 (1), 2006: 5-22. 

Miller, S.D., Wampold, B.E. and Varhely, K. Direct comparisons of treatment modalities for youth 

disorders: a meta-analysis. Psychotherapy Research, 18:1, 2008: 5-14. 

Pedersen, K: “Inflation i evidensen”, Psykolog Nyt 13, 2009: 14-16. 

Pedersen, S. & Katznelson, H. Psykodynamisk Terapi – og evidens!, Psykolog Nyt 14, 2009: 8-14. 

Rosenzweig, S. Some implicit common factors in diverse methods in psychotherapy. 

American Journal of Orthopsychiatry, 6, 1936: 414-415. 

Søndergaard, P. Kritik af evidenskravet i psykoterapi. Psykolog Nyt 8, 2009. 

Wampold, B.E., 2001. The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings. Hillsdale, NJ: 

Lawrence Erlbaum. 

Whipple, J.L., Lambert, M.J., Vermeersch, D.A., Smart, D.W., Nielsen, S.L., & Hawkins, E.J., 2003. Improving 

the effects of psychotherapy: The use of early identification of treatment and problem-solving 

strategies in routine practice. Journal of Counseling Psychology, 50, 59-68. 

Zimmerman, M., McGlinchey, J.B. & Chelminski, I. An Inadequate Community Standard of Care: 

Lack of Measurement of Outcome When Treating Depression in Clinical Practice, Primary Psychiatry. 

2008;15(6): 67-75. 

Fuldstændig referenceliste samt gennemsynskopier af ORS og SRS kan rekvireres fra 

susanne@susannebargmann.dk 


Designet 

til udvikling og coaching 

De traditionelle personlighedstest har flere svagheder, fx at 

personlighedstrækkene opfattes som uforanderlige. Det synes i hvert fald 

tre psykologer, der har taget konsekvensen og udviklet deres egen test. 

Test Af Jane Bruun, Carsten Rosenberg Hansen og Benny Karpatschof 

Vi er tre psykologer, som har arbejdet en del år med udvikling 

og brug af personlighedspsykologiske test i erhvervslivet. 

Under indtryk af det skift, der den sidste halve snes år 

er sket på dette område, besluttede vi at udvikle en ny type 

personlighedstest, som vi har kaldt ProPerson. 

Incitamentet har været vores voksende forbehold over for 

de traditionelle test, der anvendes inden for arbejds- og organisationslivet. 

Disse test har nemlig efter vores opfattelse 

to alvorlige svagheder: 1) Testene har oftest en profilopbygning 

med sidestillede personlighedstræk uden indbyrdes 

sammenhæng og uden relation til konkrete arbejdsprocesser. 

2) Testenes personlighedstræk opfattes som grundlæggende 

uforanderlige. 

20 Psykolog nyt • 21 • 2009 

Svaghederne skyldes, at de personlighedspsykologiske 

test oprindelig udviklede sig inden for to forskellige områder. 

Det kliniske område brugte personlighedstest i diagnostikken, 

og inden for arbejdspsykologien var det selektion 

og vurdering af personale, som var hovedopgaven. I 

begge tilfælde forudsatte man, at en person har nogle ret 

uforanderlige personlighedstræk, og derfor kaldes dette 

grundlag for trækteorien. 

Inden for arbejdslivet er der imidlertid sket en ændring 

til det, nogle kalder det andre det postindustrielle samfund, 

informationssamfundet eller det postmoderne samfund. 

Altså overgangen til et mindre statisk, mere omskifteligt 

samfund.

Når organisationsformerne og arbejdsopgaverne ændrer 

sig hastigt, har man ikke brug for at udvælge en person med 

en uforanderlig personlighed. Derfor må trækteorien udskiftes 

med en opfattelse af personlighedens plasticitet og 

udviklingsmuligheder, ligesom udvælgelse af uforanderlige 

personer må erstattes af arbejds- og organisationspsykologiens 

støtte til den ansattes selvudvikling. Og denne støtte 

er netop det, man kalder coaching. 

Navnet ProPerson henviser til, at testen ikke er designet 

primært til chefen, som bestiller den, men til den enkelte 

person, der lægger krop og især psyke til den. Det er for 

ham eller hende, testen er designet. Testen skal altså ikke 

forsyne chefen med autoritative udsagn om den ansatte. 

Heller ikke give en envejs feedback til den ansatte. Men den 

skal understøtte en samtale om udviklingsmuligheder med 

den ansatte. 

Grundlæggende model og arkitektur 

Vi besluttede altså at bryde med trækteori og profilstruktur 

i testen. Vi ønskede at se testpersonen som en aktuel eller 

potentiel medarbejder i en organisation med bestemte arbejdsopgaver. 

Testen skulle være udgangspunkt for en samtale 

med testpersonen om dennes aktuelle ressourcer og begrænsninger 

og om mulighederne for at forstærke ressourcerne 

og overvinde begrænsningerne. 

Vi udviklede til dette formål en procesmodel, hvor testpersonens 

aktuelle testresultat sættes i forhold til den problemløsningsproces, 

som et projekt og dermed medarbejderen 

i en organisation typisk gennemløber. Det vil sige 

med de problemer og de opgaver, en medarbejder står over 

for af kognitiv, motivationel og interpersonel art. 

I denne procesmodel forestiller vi os, at et projekt gennemløber 

en række arbejdsfaser: 1) Idéfase. 2) Analysefase. 

3) Planudviklingsfase. 4) Afgørelsesfase. 5) Realisationsfase. 

I idéfasen fødes en ny idé til løsning af et problem. I analysefasen 

bliver ideen nærmere undersøgt og belyst. I planudviklingsfasen 

implementeres ideen til en egentlig plan. I 

afgørelsesfasen afgøres, om planen skal på dagsordenen og 

sættes i værk. I realisationsfasen sker det daglige arbejde 

med at realisere projektet. 

I hver af faserne er der nu en række funktioner, som bliver 

afgørende for, om medarbejderen bidrager positivt eller 

negativt til virkeliggørelsen af projektet. Denne arbejds- 


FAKTA Hvad gør man så – 

Man kan læse mere om ProPerson Personlighedstest 

på www.properson.dk . Ligeså 

præsenteres testen på et møde den 2. december 

2009 i Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi, 

se annonceringen side 

3738. Yderligere oplysning kan fås hos psykolog 

Jane Bruun, jb@properson.dk. 

proces og dens faser ligger til grund for opbygningen af testens 

procesmodel. Til hver fase hører en funktionsblok, 

idet nogle af disse har to sideordnede underblokke. For hver 

af funktionsblokkene (hoved- eller underblokke) har vi opstillet 

kognitive funktioner eller personlighedsmæssige forholdemåder, 

således at testen består af 26 personlighedsskalaer. 

I sin helhed er testens design opbygget med hovedfaser 

fulgt af funktionsgrupper med underliggende enkeltskalaer. 

Disse personlighedsskalaer konstitueres gennem svarene 

på ti forskellige spørgsmål, hvortil der er knyttet en ordinal 

svarskala på fem svarkategorier. Disse skalaer skal altså ikke 

opfattes som mere eller mindre permanente træk, men derimod 

som aktuelle dispositioner, der alle i større eller mindre 

grad må forstås som foranderlige, specielt når der udøves 

en målbevidst indsats af den implicerede person, og 

især når denne støttes af en kompetent coach. 

Udviklings- og coachingprocesserne kan i princippet opfattes 

som en problemløsningsproces. Derfor anvendes den 

skitserede problemløsningsmodel som en fasemodel for testens 

opbygning. 

Selve fasemodellen er vores egen idé, men med hensyn 

til de enkelte funktioner og dermed skalaer har vi hentet 

inspiration fra en lang række psykologer. Hvad angår de 

kognitive funktioner har vi især været inspireret af Sternbergs 

model for tænkestile. Med hensyn til de emotive og 

motivationelle indstillinger har vi dels trukket på en lang 

række personlighedstest, dels på vores egne erfaringer med 

udvikling og anvendelse af test i arbejds- og organisationslivet. 

(Figur 1) 

Anvendelse og erfaringer 

Formålet med ProPerson er, at testpersonen bliver klogere 

på sig selv og efterfølgende kan bruge denne viden til sin 

personlige udvikling. Anvendelsen af personlighedstest in- 

22 Psykolog nyt • 21 • 2009 

Figur 1. Faser og funktioner i ProPersons procesmodel. 

I. IDEFASE 

1. Åbenhed over for nye ideer 

2. Idemæssigt nyskabende 

3. Intuition 

II. ANALYSEFASE 

II.a. Opfattelsesfunktioner 

4. Helhed 

5. Detalje 

6. Lokal-global perspektiv 

II.b Tænkestilsfunktioner 

7. Abstrakt tænkning 

8. Konkret tænkning 

9. Følelsesmæssig tænkning 

III. AFGØRELSESFASE 

10. Regelbundethed 

11. Selvstændighed 

12. Behov for anerkendelse 

IV. UDFØRELSESFASE 

IV.a Impressive funktioner 

13. Situationsfornemmelse 

14. Empati 

15. Engagement 

IV.b Expressive funktioner 

16. Synlighed 

17. Målrettethed 

18. Overbevisningsevne 

V. REALISATIONSFASE 

V.a Selvforvaltningsfunktioner 

19. Handleevne 

20. Risikovillighed 

21. Selvtillid 

22. Stresshåndtering 

V.b. Relationsforvaltning 

23. Gennemslagskraft 

24. Delegering 

25. Ansvarsforvaltning 

26. Konflikthåndtering

deholder altid dilemmaer, idet mødet mellem konsulenten 

og testpersonen også er en asymmetrisk magtrelation, både 

når testen anvendes i traditionel sammenhæng og i forbindelse 

med coaching. 

Vi har lagt vægt på, at formidlingen af testresultatet sker 

på et ligeværdigt grundlag, som kan danne udgangspunkt 

for en åben dialog, hvor resultatet bliver gennemskueligt for 

testpersonen. Resultatet formidles derfor i form af en arbejdsbog, 

som er skrevet i et let forståeligt og ikke-akademisk 

sprog. Testrapporten er skabt til anvendelse i en dialogisk 

diskurs, som står i modsætning til den monologiske 

diskurs. Efterfølgende fungerer rapporten som en personlig 

log- og notesbog, som kan anvendes over et længere tidsrum, 

hvilket efter vores erfaring kan være i op til to år. 

Rapporten indeholder definitioner og forklarer testens 

faser og skalaer udførligt. Tolkningen af testresultatet finder 

sted ved tilbagemeldingen og opstår i dialogen mellem 

konsulenten og testpersonen. Resultatet kommer ikke til at 

fungere som et facit, hvor konsulenten på forhånd har lagt 

sig fast på en endelig tolkning. Det skyldes tre ting: For det 

første testens konstruktion, hvor beslutningsprocessen indkredses 

på en måde, som giver mening for testpersonen. 

For det andet testrapportens udformning, som er let at forstå. 

For det tredje sikrer uddannelsen af konsulenterne, at 

testen administreres i overensstemmelse med principperne 

i den dialogiske diskurs. 

I arbejdsbogen lægger resultatets udformning op til en 

BAGGRUNDSLITTERATUR 

åben dialog. Det blev hurtigt klart, at testpersonerne genkender 

sig selv, både når de læser resultatet første gang og 

senere i dialogen med konsulenten. Fra tidligere er det vores 

erfaring, at en testperson sjældent kan rumme mere end 

18 skalaer. Med ProPerson har det vist sig, at når beslutningsprocessen 

præsenteres i faser fra idé til realisering i en 

dialogisk struktur, kan testpersonen rumme flere skalaer. 

Også konsulenten får meget forærende i kraft af testens 

opbygning. Materialet er klar til brug, straks efter at spørgeskemaet 

er besvaret. Alle scoringer er lagt åbent frem og 

beskrives uden tolkninger. Forberedelsestiden er minimeret, 

da ProPerson ikke kræver nogen ’oversættelse’ og konsulenten 

ikke inden mødet med testpersonen skal foretage 

en tolkning, endsige kunne fremlægge et facit. Den dialogiske 

diskurs og det eksistentialistiske udgangspunkt bag 

testen indebærer, at det først er under selve gennemgangen 

af resultatet, at tolkningen finder sted. Udfordringen for 

konsulenten ligger primært i evnen til at tolke sammenhænge 

(clusteranalyse) og finde frem til de mønstre og udviklingsmuligheder, 

som viser sig i processen. 

Jane Bruun, cand.psych.aut., test- og erhvervspsykolog, 

ProPerson 

Carsten Rosenberg Hansen, cand.pæd.psych. 

Lektor emeritus, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 

Benny Karpatschof, dr.phil., cand.stat., Institut for Psykologi, 

Lektor emeritus, Københavns Universitet 

Allport, G.W. (1927), Concepts Of Trait And Personality, Psychological Bulletin, 24, 284-293 

McCrae, R.R. & Costa, P.T. (1990). Personality in adulthood. New York: The Guildford Press. 

Foucault, M.(1982) Technologies of the Self, in Luther H. Martin, Huck Gutman and Patrick H. Hutton 

(eds) Technologies of the Self: A Seminar with Michel Foucault, pp. 16-49. Amherst: The University of Massachusetts 

Press, 1988. 

Mischel, W. (1969) Continuity and Change in Personality, American Pychologist 24(11):1012-1018. 

Mischel, W. Shoda, Y. (1995) A Cognitive-Affective System Theory of Personality: Reconceptualizing Situations, 

Dispositions, Dynamics, and Invariance in Personality Structure, Psychological Review 102(2), 246-268. 

Sternberg, R.J. (1990) Thinking Styles. Cambridge: Cambridge University Press. 

Seikkula, J. & Arnkil, T.E. (2006) Sociale netværk i dialog. Akademisk forlag, København. 


STADIG HØJ 

ESKÆFTIG 

Selv om de rekordlave ledighedstal i foråret er under begyndende pres, står 

psykologer meget gunstigt. og der ser ud til at være endnu bedre tider i vente. 

Analyse Af Roal Ulrichsen og Niels Kjeldsen 

I årtier har Dansk Psykolog Forenings strategi på beskæftigelsesområdet 

populært sagt været ’at gå på tre ben’: altså 

at styrke faggruppen ved at brede os over sektorerne og satse 

på jobmuligheder i både den offentlige og private sektor og 

på det liberale område. Under svære konjunkturer har der altid 

været åbninger, det ene eller det andet sted. Den strategi 

står uantastet. 

En anden del af strategien har gået på vores videnskabeligt 

funderede kvalitet. Vi skabte med succes vores egen autorisation, 

senere kom specialistuddannelserne til, og vi har nu til 

en begyndelse en finansieret specialpsykolog i psykiatrien. 

Vi har bevaret initiativet, og det skal vi blive ved med. Det 

handler om lønkroner på ordentlig vis, for der er kvalitet for 

pengene. Vi er væsentligt efterspurgte og har verdens bedste 

ambassadører: vores tidligere klienter. Det handler ikke primært 

om image – her er strategien også intakt. 

At vi har været hjulpet af globale strømninger er én ting, 

og det skal vi huske, både når det går op og ned. Men den 

”menneskelige faktor” har aldrig før spillet så stor en rolle i 

arbejdslivet, samfundslivet og i produktionen. Er der noget 

galt i, at vi så bidrager?! – man kan næppe argumentere for 

det modsatte. 

Men om beskæftigelsen altså: op og ned. Det første var tilfældet 

i begyndelsen af 2009, hvor vi oplevede den laveste ledighed 

nogen sinde: 2,0 procent! Midt i den hedeste finanskrise 

så vi så en lille stigning i ledigheden – forståeligt – men vi 

lå og ligger stadig langt under dominerende AC faggrupper. 

Ledigheden steg marginalt sidst på sommeren, men faldt 

atter først på efteråret. Det er altså netop marginale udsving 

24 Psykolog nyt • 21 • 2009 

– men jo altafgørende for dem, for hvem det ikke handler om 

statistik, men om job eller ikke job. 

Gode udsigter fremover 

Der er ingen tvivl om, at de privatansatte psykologer i konsulentvirksomhederne 

og i de større private virksomheder 

oplever stramme tider og ligefrem afskedigelser. Opbremsningen 

i den globale økonomi har ramt en række brancher 

på indtjeningen og resulterer i besparelser i fx human ressource-opgaverne. 

De selvstændige psykologer med ydernummer har oplevet 

en voldsom stigning i antal klienter. Omsættes regeringens 

program, vil der ske en yderligere stigning. Her er problemet 

et lidt andet på grund af den skæve fordeling mellem 

psykologer med og uden ydernummer, men også på grund 

af lægernes meget liberale henvisningspolitik. 

Den offentlige sektor har ikke på samme måde været påvirket 

af stagnation. Inden for det sidste år er der skabt 105 

nye stillinger til psykologer i kommuner, regioner og i staten. 

I dette regnestykke indgår det omfattende generationsskifte 

i den offentlige sektor, især på det kommunale område. Samlet 

set forlader 150 psykologer årligt den offentlige sektor for 

at gå på pension. Og udviklingen vil nødvendigvis forsætte. 

44 procent af cand.pæd.psych. er nu over 55 år, mens det tilsvarende 

tal for cand.psych. er 21 procent. 

På det foreliggende grundlag må vi vurdere, at væksten inden 

for vores område vil fortsætte i et vist omfang. Lige nu 

hvor kommuner og regioner er i gang med budgetlægningen 

for 2010, meldes der ganske vist om besparelser og nedlæggelse 

af stillinger, men de offentlige besparelser i efteråret

ELSE 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 1. Psykologernes ledighedsprocent gennem de 

sidste 15 år sammenlignet med akademikere bredt. 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

Figur 2. Ledighedsprocent efter kandidatalder. Kurven viser, 

at ledigheden for de nye kandidater er højest i august hvert år. 

aug-03 

feb-04 

aug-04 

feb-05 

aug-05 

feb-06 

aug-06 

feb-07 

2004 

aug-07 

2005 

feb-08 

2006 

2007 

aug-08 

2008 

feb-09 

2009 

sep-09 

Psykologer 

Øvrige akademikere 

-1 år 

1-4 år 

5-9 år 

10-14 år 

over 15 år 


2009 er ikke større end sidste år. Dermed tror vi, at der ved 

årets udgang vil være en samlet vækst i den offentlige sektor. 

Vi ser flere stillinger i den kommende tid i fx foreningens 

psykiatriprojekt, i en fortsat specialisering i kommunerne, i 

en række ny tiltag i kommuner og regioner i forbindelse med 

udmøntningen af de såkaldte SATS-midler samt en generel 

vækst, som skyldes øget fokus på fagligheden. Samlet set kan 

den offentlige sektor sandsynligvis aftage 250 til 300 nye kandidater 

hvert år til at dække afgang til pension og efterløn 

samt den forsatte vækst. Hertil kommer en mulig vækst på 

det liberale område. Da en årgang nyuddannede psykologer 

er på cirka 300, er det ikke sandsynligt, at vores ledighed kommer 

under pres. 

Lidt længere til første job 

Faldet i ledigheden fra efteråret 2005 til marts 2009 skyldes 

ud over væksten i den offentlige sektor, at der har været stabil 

vækst i den private sektor og på det liberale område. Finanskrisen 

har dog betydet, at denne vækst er stoppet på det 

private område, og nogle steder er den erstattet af en tilbagegang. 

Ledighedsprocenten for dimittenderne er fortsat lav historisk 

set. De 27 procent ledige, vi havde i august 2009, skal 

holdes op mod den tilsvarende augustledighed i 2004 til 2006 

– her var gennemsnittet 43 procent. Kun sidste år var den lavere 

med 17 procent. Den gode nyhed understreges af, at 

august altid er den måned på året, hvor ledigheden topper. 

Ledigheden for de nyuddannede var i september 2009 allerede 

nede på 20 %. 

Der er nu 143 medlemmer uden job, heraf omkring 70 nyuddannede. 

Medens fx de nyuddannede ingeniører og økonomer 

har oplevet, at jobmarkedet er helt væk for dem, ser 

vi stadig mange nyuddannede psykologer få job. 

Igennem foråret 2009 har erfaringen i øvrigt været, at en 

del offentlige arbejdsgivere har søgt forgæves efter psykologer 

– særligt i udkantsområderne. I perioder har vi således 

26 Psykolog nyt • 21 • 2009 

oplevet, at der var næsten fuld beskæftigelse i hele Region 

Syddanmark. Når situationen er den, at arbejdsgiverne ikke 

kan rekruttere psykologer, bør det nu være muligt at besætte 

de stillinger, som eventuelt står vakante rundt omkring. 

Hvordan omsætter foreningen det så? 

Hele rækken af foreningens kursus- og rådgivningsaktiviteter 

imødekommer centralt dimittenderne. Vores Åben Rådgivning 

fungerer nu også mere og mere som karriererådgivning 

– og her er der også mulighed for hjælp i overgangen 

fra studium til job. Tilsvarende afholder vi På vej-møder, jobsøgningskurser 

og kandidattemadage. Tilbud, som man kan 

læse om på vores hjemmeside. 

Den helt overordnede politiske indsats sker naturligvis primært 

gennem vores arbejde i AC, hvor vi sidder centralt repræsenteret, 

og hvor vi er med til at præge arbejdsmarkedslovgivningen. 

Som bekendt lykkedes det ikke at komme igennem 

med en afkortning af dagpengeperioden fra fire til to år 

mod en forhøjelse af taksten. 

Endelig har vi et meget nært samarbejde med Akademikernes 

A-kasse, AAK, som har alle forudsætninger for at yde 

rådgivning til ledige. 

Vi er altså i tæt kontakt med vores nærmeste samarbejdspartnere 

om beskæftigelsesindsatsen. Det er en stor og afgørende 

bistand. 

Men vi trækker også på vores helt egne strategier og projekter. 

De tre ben er afgørende, vores faglige høje fane psykologer 

i psykiatrien, de mange ny udfordringer i kommuner 

er betydningsfulde, den voldsomme udvidelse på ydernumrene 

med en stigning på 225 over en treårig periode. 

Hertil kommer projektet om psykologer i somatikken, som 

er efterspurgt fra vores samarbejdspartnere. 

Så selv om ledigheden fik et lille nøk opad i en kort periode, 

kan vi ikke andet end gå optimistiske ind i 2010. 

Roal Ulrichsen, formand 

Niels Kjeldsen, cand.oecon., konsulent

Kristian Dahl. Andreas Granhof Juhl: 

Den professionelle proceskonsulent. 

Præsenterer feltet proceskonsultation, og hvordan man 

professionelt kan bidrage til løsning af organisatoriske 

udfordringer. Det belyses, hvordan konsulenten møder 

sin kunde og kommer godt i gang, når en ny konsulentopgave 

skal tilrettelægges. Ligeledes vises det, hvilke teoretiske 

overvejelser og redskaber man kan gøre brug 

af for at skabe en kvalitetsproces. 

Hans Reitzels Forlag, 2009, 354 sider, 398 kr. 

Susan Hart: 

Den følsomme hjerne. 

Introduktion til, hvordan vores hjerne udvikler sig igennem 

tilknytning og samhørighedsbånd. Bogen introducerer 

de dele af hjernen, som er vigtige for vores mulighed 

for at gå i samspil med hinanden, for personlighedsudvikling 

og for vores følelsesmæssige liv. Forfatteren 

beskriver også, hvilken støtte eller behandling der 

skal til, hvis nervesystemet ikke har haft mulighed for 

optimal følelsesmæssig udvikling. 

Hans Reitzels Forlag, 2009, 280 sider, 298 kr. 

Martin L. Kutscher: 

ADHD. Et liv uden grænser. 

Bogen videregiver, hvad især forældre, men også fagfolk, 

som arbejder med børn, har brug for at vide om 

ADHD. Forfatteren forklarer, hvad ADHD er, symptomerne 

og de almindelige vanskeligheder, forældrene 

møder. Resten af bogen sætter fokus på løsninger, centreret 

om fire gennemgående regler. Et af bogens kapitler 

er målrettet til barnets lærere, og et andet kapitel er 

skrevet direkte til barnet. Forfatteren diskuterer også 

medicinering i forhold til ADHD. 

Dansk psykologisk Forlag, 2009, 200 sider, 328 kr. 

”BØGER” præsenterer løbende de 

nye bogudgivelser primært inden for 

det psykologiske område. Det redaktionelle 

princip er at søge inspiration 

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale 

– ikke redaktionens anbefaling af bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Richard Meisel. David Epston. Ali Burdon: 

Nye bøger 

Anoreksi og bulimi. 

Uanset terapeutisk tradition kan bogen hjælpe i kampen 

mod spiseforstyrrelserne. Anoreksi og bulimi – inspiration 

til modstand viser en hel særlig måde at tænke 

og tale om anoreksi og bulimi på. Ved at se problemet 

som en udefrakommende påvirkning snarere end 

som en del af personen, viser bogens forfattere, hvordan 

man kan gennemskue anoreksiens og bulimiens 

taktik, udstille bedraget, bryde fortryllelsen og inspirere 

til modstand mod det tyranniske styre. 

Dansk psykologisk Forlag, 2009, 395 sider, 368 kr. 

Dan Gardner: 

Frygtens anatomi. 

Terrorangrebet 11. september 2001 kostede 2.974 mennesker 

livet. Det følgende år steg antallet af trafikdræbte 

på de amerikanske veje drastisk, fordi folk i højere 

grad benyttede bilen, som er et farligt transportmiddel, 

frem for fly, som er langt sikrere. Vi er ikke gode til at 

vurdere risiko. Det gælder ikke blot banker og investorer, 

det gælder os alle. Bogen forklarer, hvorfor vi er så 

dårlige til at vurdere risiko, og hvorfor irrationel frygt i 

så høj grad påvirker vores handlemåde. 

Nyt Nordisk forlag, Arnold Busck, 2009, 383 sider, 269 kr. 

Majken Matzau: 

Stresscoaching. 

Fænomenet stresscoaching har på få år spredt sig som 

en steppebrand. I denne bog gør en erhvervspsykolog 

skarpt op med trenden og understreger, at man ikke kan 

coache alvorlig stress væk. I stedet tilbyder hun en nyskabende 

tilgang til stressbehandlingsprocessen, hvor 

ledelse, krisehjælp og coaching går hånd i hånd. 

Børsens Forlag, 2009, 269 sider, 269,95 kr. 


Der kom én, 

der kom to ... 

Der er langt mellem udgivelsen af bøger om psykodynamisk coaching. 

Anmelderne glæder sig over, at der pludselig udkom hele to. 

Anmeldelse Af Mette Barfort og Karen Damholt 

Så udkom endelig en bog på dansk, der for alvor forsøger 

at afgrænse og beskrive begrebet psykodynamisk coaching; 

en bog, som nogle af os utålmodigt har ventet på. Ja, 

der udkom ikke blot én, men to bøger om samme emne 

med få måneders mellemrum. Er dette en tilfældighed? Forhåbentligt 

ikke. 

Bøgerne er Ulla Charlotte Beck ”Psykodynamisk coaching 

– fokus og dybde” og Karin Kell Nielsen ”Individuel 

ledercoaching. Udvikling af relationelle kompetencer – et 

psykodynamisk perspektiv”. 

Vi ser bøgerne som udtryk for to tidligere adskilte områders 

konstruktive tilnærmelse til hinanden: 

På den ene side har den psykoanalytiske tænkning de sidste 

årtier for alvor overvundet sin modstand mod at nærme 

sig det senmodernistiske samfunds, herunder erhvervslivets, 

behov for en mere hurtig, resultat- og løsningsfokuseret 

tilgang uden at gå på kompromis med grundlæggende 

teoretiske og metodiske principper. Moderne psykoanalytisk 

tænkning retter sig mere mod en ”up-dating” i forhold 

til orientering i og forventninger til samtiden – en udvikling, 

som også begrebet psykodynamisk korttidsterapi afspejler. 

Erhvervslivet på den anden side ser ligeledes ud til i større 

udstrækning at have overvundet en tidligere modstand 

mod den kliniske psykologi og i højere grad erkendt, at psykologiske 

processer indbefatter en kompleksitet og dybde 

på både individ-, gruppe- og organisationsniveau. Man er 

i de senere år blevet mere optaget af at se på medarbejderne 

som hele personligheder, dvs. kreative og følende individer, 

i et forsøg på at frigive de bedst mulige ressourcer hos 

28 Psykolog nyt • 21 • 2009 

disse. I dag stiller enkeltindividet krav om, at arbejdet skal 

være meningsgivende, personligt udviklende og følelsesmæssigt 

engagerende. Ledelse indbefatter derfor større følelsesmæssige 

og personlighedsmæssige udfordringer, hvilket 

kan opleves positivt og udviklende, men omvendt også 

uoverskueligt for ledere at skulle forholde sig til. 

Visse typer coaching kræver et højere niveau af psykologisk 

kompetence hos coachen, hvilket netop gælder den 

psykodynamiske tilgang, hvor teoretisk viden og praksiserfaring 

knyttes sammen (Karin Kell Nielsen). Begge bøger 

lægger afstand til en mere letbenet definition af begrebet 

coaching (coaching som pep-talk, livsstilscoaching m.m.) 

og forsøger i stedet at bidrage til en metodekvalificerende 

og dybtgående teoretisk forståelse af begrebet. I psykodynamisk 

coaching fastholdes et sammenhængende fokus og 

en dybde, hvor fortid og nutid forbindes i et ønske om at 

skabe en ønskværdig og realistisk fremtid (Ulla C. Beck). 

Bevidste og ubevidste processer anerkendes, og den psykodynamiske 

systemteori perspektiveres i coachingøjemed. 

Med afsæt i tilknytningsteorien belyser begge forfattere, 

hvordan den psykodynamisk funderede relationspsykologi 

kan bringes i spil såvel på individ- og gruppe- som organisationsniveau. 

Bøgerne har det til fælles, at teorien underbygges af et 

gennemarbejdet case-materiale, som gør læsningen mere 

nærværende og levende. Ingen af dem tilsigter en fyldestgørende 

gennemgang af begrebet coaching, men byder på 

et historisk overblik og henvender sig til fagfolk, ledere og 

andre praktikere, som er interesserede i at arbejde med den 

psykodynamiske metode. Der gives bud på den vanskelige

afgræsning af begreberne coaching, terapi og supervision, 

med henblik på at forstå coaching i netop den specifikke 

kontekst, som indbefatter ledelse og organisation. 

Forskellige i deres opbygning 

Ulla C. Beck gennemgår foruden individuel coaching også 

coaching af par og grupper. Hun tager grundigt afsæt i en 

gennemgang af personlighedsteorier fra Freud til Stern samt 

fra Foulkes over Bion til Rogers, hvad angår gruppeteorier. 

På den måde tages læseren ved hånden gennem kendte teorier, 

nu med coaching-perspektivet for øje. Dette gør umiddelbart 

bogen let tilgængelig, også for læsere, der ikke færdes 

hjemmevant i psykodynamiske teorier. 

I afsnit, hvor bogen giver anvisninger på coaching i praksis, 

skinner en grundlæggende psykodynamisk teori igennem 

på en for den erfarne terapeut indlysende og forståelig 

måde, men dette kan være vanskeligt at fange for den ikkepsykodyna 

misk trænede læser. Det er oftest, når man bevæger 

sig i beskrivelser af praksis, at man forføres til ikke 

at understrege og fastholde de underliggende dynamiske 

principper. Man kunne måske også have skelet mere til teorier 

om den temafokuserede korttidsterapi, idet der forekommer 

flere sammenfald med coachingbegrebet. 

Karin K. Nielsen henvender sig bredt til ledere, virksomheder, 

konsulenter og studerende. Dog forekommer hendes 

bog i endnu højere grad at forudsætte læsere med en psykoanalytisk 

og psykodynamisk baggrund og tilgang. Bogen 

gør flittigt brug af modeller, tekstbokse og skemaer, hvilket 

gør den meget brugbar i undervisningssammenhænge, og 

eventuelt når der skal forhandles rammeaftaler for coaching 

med virksomheder og organisationer. 

Som det fremgår af titlen ”Individuel ledercoaching”, er 

der fokus på ledere, men der er bestemt inspiration at hente 

også til coaching i bredere forstand. I bogen er der relevant 

fokus på den organisatoriske kontekst, lederen og dermed 

coachingen indgår i, samt et perspektiv på roller, grupper, 

magt og dynamik. Det er nok for meget forlangt, at 

konteksten skulle strække sig videre til en beskrivelse af organisationen/virksomheden 

på et mere samfundsmæssigt 

og globalt niveau. 

Frækt og grådigt kunne man ligeledes ønske sig, at casematerialet 

i begge bøger medtog eksempler på forløb, der 

ikke kun beskrives som vellykkede, og hvor coachen kommer 

i klemme fx i faglige eller etiske overvejelser – en ikke 

helt sjælden problematik! 

- - - 

Fra vores side skal der lyde et tak for de to bøger. Ulla C. 

Beck nævner, at det kan føles risikabelt at udfordre den etablerede 

psykoanalyse og coachingindustri ved at medvirke 

til formgivning af et nyt fænomen. Vi, der færdes i dette 

regi, finder det befriende at få fingre i hele to nye bøger, der 

tydeliggør psykoanalysen og den psykodynamiske tænknings 

oplagte mulighed for at højne kvaliteten og seriøsiteten 

i tilgangen til coaching. Der skabes hermed forudsætning 

for en mere teoritung tilgang til fænomenet, hvor de 

hurtige og nemme løsninger ikke er målet, og hvor psykologer 

har masser at byde på. 

Mette Barfort & Karen Damholt 

BOGDATA 

Ulla Charlotte Beck: ”Psykodynamisk 

coaching – fokus 

og dybde”. Hans Reitzels Forlag, 

2009. 184 sider, 298 kr. 

Karin Kell Nielsen: ”Individuel 

ledercoaching. Udvikling af relationelle 

kompetencer – et psykodynamisk 

perspektiv”. Dansk psykologisk Forlag, 

2009. 270 sider, 348 kr. 


Debat 

Det er allerede sket! 

I sin leder i Psykolog Nyt 17/2009 

skriver Roal Ulrichsen følgende i forbindelse 

med oplistningen af de mange 

positive og glædelige forhold, der 

aktuelt hersker for den samlede psykologstab 

og ikke mindst den øgede 

mængde mennesker, der har adgang 

til psykologisk behandling: ” … både 

foreningen centralt og Selvstændige 

Psykologers Sektion skal holde øje 

med, om konteksten ændrer sig. Skulle 

tilbuddet om behandling hos ydernummerpsykologer 

føre til, at øvrige 

liberale psykologer mister klienter, må 

vi have en politik klar til at tackle den 

udfordring.” 

Problemet er, at dette allerede er 

sket! Konteksten har ændret sig, og 

øvrige liberale psykologer oplever at 

miste klienter. Følgende er således eksempler 

på den ændrede dagligdag for 

en række privatpraktiserende psykologer 

uden ydernummer inden for det 

sidste år: 

• En gennemgang af caseload og arbejdskalender 

viser, at depressionsbehandling 

i 2007 udgjorde 40 % af 

vores samlede arbejdsmængde. I 

2008 og 2009 er dette tal reduceret 

til 15 %. En reduktion, der tydeligt 

mærkes i den samlede caseload, og 

som ikke er blevet tilsvarende modsvaret 

af andre klientgrupper. 

• Vi har i snit pr. uge 5 potentielle klienter, 

som kontakter os med hen- 

Kommentar: 

Indlægget fra Henrik Tingleff m.fl. 

indrammer meget præcist nogle af de 

dilemmaer, der er i spil i psykologens 

private praksis. For ordningen med, at 

borgere kan få offentligt tilskud til psykologbehandling, 

har undergået store 

forandringer, siden den blev lanceret 

som et forsøg i 1992. Den har fået en 

anden karakter og en helt anden volumen, 

der naturligvis har en afsmittende 

effekt på den private praksis. 

30 Psykolog nyt • 21 • 2009 

blik på opstart af et behandlingsforløb 

(mennesker, som har brugt 

tid og kræfter på at finde frem til 

det behandlingstilbud, som de mener, 

er det rigtige for dem), men 

som vi må sende videre i systemet, 

da de ikke kan bruge deres lægehenvisning 

hos os. 

• Mange af de klienter, som kontakter 

os, har ikke kun fået en henvisning 

på baggrund af depression eller 

en anden af de mulige henvisningsårsager. 

Vi får således også 

henvendelser fra lægehenviste folk 

med primærdiagnoser som jalousi, 

vrede, spiseforstyrrelser, angst og 

herunder specifikke enkeltfobier 

som flyskræk m.m. Gad vide, hvor 

stort et tab af klientpotentiale der 

dermed reelt er tale om, når dette 

er virkeligheden?! 

• Vi har alle klienter, som vælger 

selv at betale – på trods af en lægehenvisning 

– da de ikke magter at 

være ofte 3 måneder på venteliste 

hos en ydernummerpsykolog før 

behandlingsstart. Denne klientgruppe 

udlignes dog af en tilsvarende 

mængde klienter, som har 

været nødt til at afbryde deres forløb, 

da de nu kan få et tilsvarende 

forløb finansieret via Sygesikringen. 

Og den aktuelle kontekst medfører 

også indirekte tab og konsekvenser: 

Fra foreningens side er vi optaget 

af den udvikling, der omtales, jf. også 

den leder, som debatindlægget udspringer 

af. Emnet vil naturligvis 

være på dagsordenen i Selvstændige 

Psykologer Sektion generalforsamling 

14. november 2009 – det er efter 

at dette er gået i trykken. Herefter 

fortsætter vi drøftelserne af både 

ydernummerproblematikken og nye 

klientkategorier, og jeg ser frem til, at 

• Vi oplever, at flere og flere forsikringsselskaber 

og kommuner nu 

stiller det som krav, at behandlingen 

skal foretages af en psykolog 

med ydernummer. 

• Vi stilles over for flere etiske dilemmaer. 

Har vi således fx pligt til 

at oplyse klienter om henvisningsmuligheden, 

såfremt de opfylder 

de relevante kriterier, vel vidende 

at vi dermed mister det pågældende 

behandlingsforløb? 

• De mange klienthenvendelser 

medfører øget administrationstid, 

da vi af medmenneskelige årsager 

bruger tid på at besvare alle henvendelser, 

informere om, at vi ikke 

har overenskomst med Sygesikringen 

– ofte med frustration til følge 

hos det pågældende menneske – 

og derefter være behjælpelige med, 

hvordan de kan finde frem til en 

relevant psykolog. 

Med udgangspunkt i disse oplevelser, 

er vi derfor nysgerrige efter at få 

svar på følgende spørgsmål: 

1. Hvordan holder den centrale 

forening og Sektionen for Selvstændige 

Psykologer øje? 2. Hvilken politik 

påtænker I at iværksætte for at 

tackle de udfordringer, vi beskriver i 

ovennævnte? 

Henrik Tingleff, Henriette Kinnerup 

og Maja Steenberg Schou, 

privatpraktiserende psykologer 

vi i fællesskab får udarbejdet de nødvendige 

politiske sigtelinjer og indsatsområder. 

Hvis de tendenser, debatindlægget 

beskriver, er bredt gældende 

for udviklingen i ikke-ydernummer 

praksis, bliver der noget at 

tage fat på! 

Da foreningen sammen med Sektionen 

af Selvstændige Psykologer 

indgik aftalen om behandling af depression 

hos 18-37-årige, skete det på

agrung af den hidtidige politik på 

området og baseret på de kendte forudsætninger. 

Havde vi ikke vist velvilje 

til at samarbejde konstruktivt 

Positiv varm luft 

I Psykolog Nyt 14/2009 havde 

Holm Pedersen & Katznelson en fin 

artikel om ”Psykodynamisk Terapi – 

og evidens!”. Her var forfatterne chokeret 

over, hvor discountpræget det 

terapeutiske felt kvalitetsmæssigt er i 

Danmark. Undertegnede fulgte op i 

næste nummer af bladet med overordnet 

talmæssigt at præcisere forskellene 

i økonomiske vilkår for at 

udøve terapi her og Tyskland. 

Det var forventeligt, at foreningens 

formand forholdt sig fagforeningspolitisk 

til klientvilkårsproblematikken, 

men det er ikke sket, og i stedet for 

får vi en underlig ubegrundet psykologskamrosende 

leder i Psykolog Nyt 

17/2009, hvor det tilsyneladende på 

trods af krisen går ufattelig godt for 

psykologstanden, sammen med et 

postulat om, at vi yder kvalitet. 

Det mest pinlige i lederen er, at 

formanden i disse evidensbaserede 

tider fuldstændig glemmer klientmassen 

og ikke forholder sig til, om 

disse er tilfredse med vores utroligt 

afstumpede terapeutiske tilbud, og at 

vi tilsyneladende ureflekteret påtager 

os en samfundstilpassende symptomreducerende 

funktion. Hvis de 

kendte til de terapeutiske forhold i 

Tyskland ville de korse sig og anklage 

os for at acceptere urimelige forhold. 

! 

– må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne 

DEBATindlæg 

om denne ordning med dens mangler 

og uhensigtsmæssigheder, ville vi 

have gravet grøfter for standen og 

kørt os selv ud på et sidespor. Siden 

Det virker nødvendigt i forhold til 

formandens fokus på ”positiv varm 

luft” at gentage følgende (udvidede) 

tal, som stammer fra en kollega, der i 

20 år har praktiseret som psykoanalytiker 

i Frankfurt. Her er det muligt 

at få betalt: 

300 timers psykoanalytisk terapeutisk 

bistand (tre gange ugentligt). Timerne 

er delt op i portioner af 160 – 

80 – 60, og der skal hver gang søges 

om forlængelse i en begrundet rapport 

om analysens forløb. 100 timers 

”dybdepsykologisk psykoterapi ”, der 

er en analytisk begrundet terapi, som 

udføres en-to gange om ugen i højst 

100 timer. Bliver bevilget med 50 – 

30 og 20 timer efter begrundet ansøgning. 

80 timers kognitiv adfærdsterapi 

i faserne: 45 – 15 og 20 timer. 

For børn gælder: Analytisk terapi 

og Tiefenpsykologisk terapi: 70 – 50 

– 30 timer, i alt altså 150 timer. 

For unge gælder i analytisk terapi 

og Tiefenpsykologisk terapi: 90 – 50 

– 40 timer, i alt 180 timer. Adfærdsterapi: 

45 – 15 – 20, i alt 80 timer. 

For alle grupper gælder, at hvis behandlingen 

udføres som gruppeterapi 

med dobbelttimer, bliver ca. halvt 

så mange dobbelttimer som enkelttimer 

bevilget. 

Alle terapiformerne kan også af- 

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. 

Debat 

hen er forudsætningerne ændret – og 

derfor står vi altså med et behov for 

at justere politikken. 

Roal Ulrichsen 

holdes som ”korttidsterapi” med 25 

timer. Denne går forud i psykoanalysen, 

hvis man er i tvivl om, hvorvidt 

patienten kan drage nytte af det analytiske 

tilbud. I ”Tiefenpsychologisch 

fundierten psychotherapie” kan den 

enten bruges som et terapeutisk tilbud, 

der er nok – eller, for at se, om 

der er indikation for langtidsterapi, 

fx når folk kommer midt i en livskrise. 

Adfærdsterapi kan også bruges på 

denne måde. En korttidsterapi kan 

dernæst ændres til en langtidsterapi, 

hvis det skønnes nødvendigt. 

Alle terapiformerne kan udføres af 

både læger og psykologer, der har 

gennemgået den nødvendige uddannelse 

og træning. Videreuddannelsen 

kan først startes, når man har afsluttet 

studiet som henholdsvis mediciner 

eller psykolog og har været ansat 

i et år på en psykiatrisk afdeling. 

Desværre er der et begrænset antal 

stillinger for psykologerne, så mange 

af disse må arbejde gratis i det år. 

Terapeutuddannelserne/uddannelsen 

til psykoanalytiker er dyre og 

lange. Den psykoanalytiske varer minimum 

5 år og koster mellem 50.000 

og 100.000 €. De andre varer 3-5 år, 

men er knap så dyre, fordi der ikke 

forlanges helt så lange egenanalyser 

eller egenterapier. Uddannelserne 

forløber typisk, samtidig med at man 

er i arbejde. 

Behandlingstilbuddet er kun gratis, 

hvis det handler om ”livsinvaliderende 

sygdom”. At symptomerne ofte 

opstår, når patienten ikke kan tackle 

sine livsproblemer, er en anden sag. 

Så taler man om de ”udløsende faktorer”. 

Når tyske tal sammenlignes med 


Debat 

de terapeutisk vilkår i Danmark, er 

det klart, at vi som stand underlægger 

os dybt problematiske arbejdsvilkår 

i forhold til det offentlige, og at 

Kommentar: 

Tak til Niels Peter Agger for en frisk 

kommentar til min leder. 

Hvad var det nu, lederen handlede 

om?! Den handlede om, at bestyrelsen 

har noteret sig, at vi har en rekordlav 

ledighed, ikke mindst når vi sammenligner 

os med andre akademikergrupper. 

Den handlede om en støt stigning 

i antallet af psykologstillinger og om 

en positiv lønudvikling. Det er fakta, 

som bestyrelsen glæder sig over: Vi 

har grund til at glæde os, det gælder 

os alle. 

Men lederen handler også om svære 

ting på det liberale område – om at 

nogle mister klienter, og at forsikringsselskaberne 

medtænker offentlig 

finansiering i deres policer. Niels Peter 

32 Psykolog nyt • 21 • 2009 

Dansk Psykolog Forenings bestyrelse 

tilsyneladende ureflekteret accepterer 

og ikke forsøger at forandre disse. Og 

hvad skal vi så med formandens lidt 

Agger kan selvfølgelig have ret i, at jeg 

også burde have nævnt finanskrisen, 

men det gør jeg nu engang ikke. 

Om ”klientmassen” gælder det, at vi 

har meget få klager over vores arbejde. 

Det kan vi konstatere, når vi ser på 

antallet af kompetente klageorganers 

opgørelser. Selv om der ikke må sættes 

lighedstegn mellem få klager og få 

problemer, er det dog en indikator. 

Agger skriver om vores ”utroligt afstumpede 

terapeutiske tilbud” og om, 

at vi ”tilsyneladende påtager os en 

samfundstilpassende, symptomreducerende 

funktion”. Det er revselse med 

svirp i. Enhver psykolog må gøre op 

med sig selv, om han føler sig ramt. 

Klientperspektivet var ikke et emne 

Om ikke at holde i hånden 

Jeg er glad for Ken Vagn Hansens 

artikel i Psykolog 20/2009, som jeg 

oplever som invitation til diskussion. 

Jeg er helt enig med ham i det skadelige 

for klienten, hvis terapeuten indgår 

i en ubevidst alliance med klienten 

om at undgå svære eller smertelige 

oplevelser og følelser. Uanset om psykologen 

arbejder ud fra psykodynamiske, 

kognitive, narrative, systemiske 

eller andre teoretiske referencer. 

Og der slutter enigheden, fordi … 

Når en psykoterapeut er på overarbejde, 

aktiveres et behov for omsorg – 

eller mere præcist formuleret: et behov 

for at få betaling for overarbejdet. Og 

hvis dét behov projiceres over på klienten, 

bliver det nærliggende at ”tage klienten 

i hånden”, fordi man vurderer, 

det er hans eller hendes behov. 

Denne handling er et klart overgreb 

på klientens integritet og gør det 

samtidig meget svært at hjælpe ham 

til bunds i det nødvendige reparationsarbejde. 

Med andre ord: Denne terapeut 

har stadig brug for at bearbejde egne 

indre konflikter! 

Hvis på den anden side psykologen 

er i stand til at skabe en alliance/ 

samar bejdsrelation med klienten om 

at nedbryde de forestillinger (kognitive 

og emotionelle), som står i vejen 

for at forholde sig realistisk og modent 

til egen indre virkelighed og til 

den ydre verden – og til mødet mellem 

de to verdener, så er terapeuten 

ikke på overarbejde, og så får terapeuten 

ikke behov for klientens omsorg 

– og så bliver et håndtryk eller 

anstrengt positivistiske ”Over stok og 

sten”-leder: ”Her går det godt fru 

Kammerherreinde”? 

Niels Peter Agger 

denne gang, men jeg må sige, at det 

ikke har skortet på det tidligere. Vi 

kan sagtens være enige om, at mange 

rammer kunne blive bedre, og at megen 

offentlig ansvarsfuld finansiering 

er tiltrængt. 

Det har i det lys været meget inspirerende 

at læse Niels Peter Aggers to 

debatindlæg om psykoanalytisk terapeutisk 

bistand i Tyskland, og det siger 

jeg ikke kun for at være imødekommende. 

Faktum er imidlertid, at den kritiserede 

leder altså handlede om noget 

helt andet. Og det må den vel gerne, 

ikke?! 

Roal Ulrichsen 

et farvelknus ikke et overgreb eller en 

understøttelse af klientens regressive 

forsvar, men et naturligt, livgivende 

og gensidigt og anerkendende møde 

mellem to ansvarlige mennesker. 

Problemet er terapeutens: En psykolog, 

som ikke kender sin egen indre 

virkeligheds konflikter, skulle 

holde sig fra at terapere på andre – 

fordi han nemt kommer til at gøre 

skade på sin klient – uanset om vi taler 

om kropslige eller kognitive eller 

emotionelle overgreb. 

Udfordringen er terapeutens: Hele 

tiden at udvikle sin kunnen og selvforståelse, 

så han ikke kommer på 

overarbejde – til skade for klienten 

og for sig selv. 

Lars Paaby

NyT JOB 

Offentlig ansættelse 

Cand.psych. 

Ditte Zeest Aaberg 

PPR, Hillerød Kommune 

Pr. 14.9.2009 

Cand.psych. 

Line Weller Ballentin 

PPR Høje-Tåstrup Kommune 

Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

Louise Meldgaard Bruun 

Team for Misbrugspsykiatri 

Psykiatrisk hospital, Risskov 

Region Midt 

Pr. 1.12.2008 

Cand.pæd.psych. 

Ann Dalgaard Bødker 

PPR, Frederiksberg Kommune 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Heine Olsen Dyppel 

HR-afdelingen 

Via University College, Risskov 

Pr. 1.5.2009 

Cand.psych. 

Trine Eilenberg 

Forskningsklinikken for Funktionelle 

Lidelser, Århus Sygehus 

Region Midtjylland 

Pr. 1.3.2009 

Cand.psych. 

Anita Eskildsen 

Arbejdsmedicinsk Klinik 


Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

René Essom 

SCS-Socialpsykiatrisk Center 

Slagelse, Slagelse Kommune 

Pr. 1.11.2009 

Cand.psych. 

Christoffer Fanø 

PPR, Varde kommune 

Pr. 14.9.2009 

Cand.psych. 

Susanne Erbs Fodgaard 

Teleinstituttet 

Produktionsskoleprojektet 

Region Nordjylland 

Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

Jonas Fischer Frederichsen 

Familieteam Centrum 

Socialforvaltningen 

Århus Kommune 

Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Helle Friis 

Børn og Unge 

Hørsholm Kommune 

Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

Randi Frøsig Gammeltoft 

Sundhedscentret, 

Rehabiliteringsteam 

Sønderborg Kommune 

Pr. 2.11.2009 


Bodil Garne 

Børne- og Familieafdelingen 

Furesø Kommune 

Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

Sidsel Lemke Geneser 

PPR, Tårnby Kommune 

Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Mette Foldager Gyldendal 

PPR, Silkeborg Kommune 

Pr. 26.10.2009 

Cand.psych. 

Vanja Hahne 

PPR, Roskilde Kommune 

Pr. 1.4.2009 

Cand.psych. 

Charlotte Bugge Hansen 

Børne- og Familierådgivningen 

Gribskov Kommune 

Pr. 8.9.2009 

Cand.psych. 

Rikke Jamborg Hansen 

Distriktspsykiatrisk Center 

Psykiatrisk Center Amager 

Region Hovedstaden 

Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Susanne Hjort 

PPR, Vesthimmerlands 

Kommune 

Pr. 1.9.2009 

Cand.psych. 

Maria Louise Hvidberg 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center, Ambulatoriet, Herning 


Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Kirsten Hvidtfeldt 

Socialt Arbejdsmarkeds Center 

Holbæk Kommune 

Pr. 15.8.2009 

Cand.psych. 

Anja Jensen 

Børne- og Ungd.psykiatrisk 

Amb. 

Bispebjerg Hospital 


Pr. 1.9.2009 

Cand.psych. 

Betina Nørgaard Jensen 

Institut for Militærpsykologi 

Forsvarsakademiet 

Pr. 1.5.2009 

Indmeldte og Nyt job 

Cand.psych. 

Sidsel Bondo Jensen 

Børne- og Ungerådgivningen 

Distrikt 5, Helsingør Kommune 

Pr. 1.9.2009 

Cand.psych. 

Bolette Katborg 

Børne- og Familierådgivningen 

Vordingborg Kommune 

Pr. 1.9.2009 

Cand.psych. 

Jørgen Kjeldbjerg 

Center for Organisation 

Social- og Omsorgsforvaltningen 

Københavns Kommune 

Pr. 17.8.2009 

Cand.psych. 

Andrea Nissen Klinkby 

Baunegård Behandlingshjem 

Københavns Kommune 

Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Birthe Oest Larsen 

Kvalitet, Forskning og 

Udvikling 

Hillerød Hospital 


Pr. 1.1.2009 


Rikke Engelbrecht Larsen 

Heimdal, Børne- og Ungdomspsykiatriske 

Privathospital A/S 

Frederiksberg 

Pr. 1.9.2009 

Cand.psych. 

Mia Lind 

Juliane Marie Centret 

Center for Voldtægtsofre 

Rigshospitalet 

Pr. 1.7.2009 

Cand.psych. 

Christina Lundgaard 

PPR, Assens Kommune 

Pr. 1.1.2009 


Kim Lundqvist 

PPR, Langelands Kommune 

Pr. 1.9.2009 

Cand.psych. 

Rikke Korsholm Mathiasen 

PPR, Århus Kommune 

Pr. 15.8.2009 

Cand.psych. 

Trine Meincke 

PPR, Viborg Kommune 

Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

Mette Rigmor Weiss Mose 

Børne- og Ungdomspsykiatrien 

Esbjerg Sygehus 

Region Syddanmark 

Pr. 4.6.2009 

Cand.psych. 

Louise Anker Munck 

Universitetets Psykologisk 

Klinik 

Københavns Universitet 

Pr. 1.10.2009 


Lisbeth Neumann 

PPR, Køge Kommune 

Pr. 1.3.2009 

Cand.psych. 

Mette Harpsøe Nielsen 

Studenterrådgivningen 

Frederiksberg 

Pr. 1.4.2009 

Cand.psych. 

Anna Julie Paulsen 

PPR, Ishøj Kommune 

Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

Camilla Pergi 

PPR, Halsnæs Kommune 

Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Astrid Ravn Rasmussen 

Regionspsykiatrien, Herning 


Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Nina Marie Rasmussen 

Børn- og Familieområdet 

Sønderborg Kommune 

Pr. 1.8.2009 


Karina Ditte Riel 

PPR, Hvidovre Kommune 

Pr. 1.4.2009 

Cand.psych. 

Annalise Rust 

Departementet for Sociale 

Anliggender, 

Grønlands Selvstyre 

Pr. 1.7.2009 

Cand.psych. 

Sanna Schliewe 

Psykiatrisk Afd. A 1 

Dronning Ingrids Hospital 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen 

Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Bent Berthold Schultz 

Voksen og Sundhed 

Horsens Kommune 

Pr. 1.9.2009 

Cand.psych. 

Nicolai Sennels 

PPR, Lolland Kommune 

Pr. 17.8.2009 

Cand.psych. 

Gry Svanevik 

PPR, Ringsted Kommune 

Pr. 1.10.2009 


Inge Beese død 

Mindeord Af Grønlandskredsen 

Vores kære kollega Inge Beese er død efter længere tids 

sygdom. Sygdommen kom som et chok for os alle og også 

for Inge. Hun var livskraftigt på alle måder. 

Vi lærte Inge at kende, da hun kom til Grønland, først for 

at besøge sin datter, der arbejdede i Nuuk, senere som ledende 

psykolog på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Hun 

blev en vigtig del af den Grønlandske Psykologkreds. Inge 

var det, vi på grønlandsk kalder inutsialak tunniussimasoq 

– et generøst og storsindet menneske. 

Inge bidrog med sin gedigne faglighed både i det daglige 

arbejde og som supervisor. Kombinationen af en omfattende 

og solid teoretisk baggrund og en meget pragmatisk tilgang 

til det kliniske arbejde gjorde det klart, at Inge var en 

kompetent og dertil yderst behagelig kollega. Inge tilførte 

således meget faglighed personligt, bl.a. i kraft af sin viden 

inden for det neuropsykologiske felt med udredning og testning. 

Hun delte desuden generøst ud af sine faglige net- 

Mindeord Af Esben Hougaard 

Den morgen, da Birgittes Diderichsens dødsannonce stod 

at læse i Politiken, cyklede jeg uden at tænke over det forbi 

det gamle Psykologiske Institut på Asylvej i Risskov, selv 

om dette ikke er min vanlige rute til arbejde. Instituttet, et 

barakbyggeri, som var beregnet til at huse psykologerne ved 

Aarhus Universitet indtil 1980, er nu endeligt jævnet med 

jorden, og en stor grusbunke på grunden venter på bedre 

tider til at påbegynde det planlagte luksusbyggeri. 

De gamle, til sidst faldefærdige bygninger på Asylvej var 

rammen om Birgittes universitetskarriere og vores næsten 

30-årige faglige samarbejde. Birgitte kom til Psykologisk 

Institut ansat som adjunkt i social- og personlighedspsykologi 

i 1973 (et år senere end jeg selv) efter nogle år i psykiatrien 

i København. Der var stærke politiske strømninger 

ved Psykologisk Institut på det tidspunkt. Undervisningen 

skulle være såkaldt ”virkelighedsorienteret”, hvilket betød, 

at almenpsykologisk forskning og teoridannelse blev formidlet 

med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger 

34 Psykolog nyt • 21 • 2009 

værks kontakter. Inge var primus motor på en række kurser 

i Grønland. 

Som ledende psykolog udviste Inge en sjælden evne til at 

forene kompetent ledelse med inddragelse af gruppen og således 

skabe tryghed og vise værdsættelse af den enkelte medarbejder. 

Også som supervisor udviste hun denne evne til at 

forene solid faglighed med menneskeligt nærvær, hvilket 

gjorde supervisionstimer med Inge til noget helt særligt. 

Inge fik stor betydning for udviklingen af PPR Nuuk, den 

første grønlandske kommunale PPR. Hun var med til at 

kvalificere arbejdet i en vanskelig opstartsperiode. Hun 

kæmpede utrætteligt for at gøre supervisionsmulighederne 

mere fleksible for os psykologer i Grønland, og det lykkedes 

at få skabt mulighed for godkendelse af supervision, fx 

via telefon og internet. 

Inges interesser begrænsede sig dog ingenlunde til det 

faglige. Hun var nysgerrig af natur og var interesseret og 

Birgitte Diderichsen død 

for at øge de studerendes 

interesse og understrege 

psykologiens samfundsforpligtelse.Forelæsningsrækken 

i social og 

personlighedspsykologi 

hed ”Afvigelse og behandling”, 

hvilket gav 

god anledning til, at Birgitte 

kunne trække på 

sine kliniske erfaringer. 

Hun blev dog relativt hurtigt overflyttet til undervisning i 

klinisk psykologi, og i 1982 blev Birgitte den første danske 

professor i klinisk psykologi uden for København. 

Birgitte efterlader sig en omfattende videnskabelig produktion 

i form af artikler og bøger. Blandt bøgerne, hvoraf 

nogle var fællesredigerede værker, kan nævnes: ”Den 0-3-årige 

samfundsborger”, ”Børns opvækst og vilkår”, ”Småbørns 

PrIVAtfoto

engageret i os som kolleger – personligt og familiært. Hun 

gav næring til et godt fællesskab både i arbejdstiden og fritiden 

og formåede at opnå gode relationer med både yngre 

og ældre kollegaer i Grønland, som hun bevarede helt til 

det sidste. 

Vi kendte hende som et varmt og engageret menneske, 

som formåede at møde os med ægte interesse. Inge var 

autentisk nærværende, et højt udviklet, generøst menneske, 

som formåede at give fra sig på en måde, så ingen blev glemt. 

Hun var som den gode gartner, der ved, at det ikke nytter 

noget at herse med planterne, men væksten kommer af at 

skabe de rette jordbundsforhold. 

Grønland gik i blodet på Inge, og selv om hun vendte tilbage 

til sin klinik i Århus, holdt hun hele tiden fast i kontakten 

med det grønlandske psykologfællesskab. Hun vendte 

tilbage flere gange både for at arbejde og på ferie. 

Hendes uventede sygdom og død har berørt os alle dybt, 

opvækst og udvikling”, ”Psykoterapiens hovedtraditioner” 

og ”Hinsides forstanden: En psykologisk analyse af forfølgelsesvanviddet”. 

Især den sidste var Birgittes hjerteblod, og 

den afspejler både hendes særlige interesse for de svære 

sindslidelser og hendes livslange troskab over for psykoanalytiske 

teoridannelser. 

Dette sidste illustreres af en pudsig episode, som Birgitte 

selv fortalte mig om. Efter en forelæsning blev hun spurgt 

om, hvad hun syntes om adfærdsterapien, og hun svarede, 

at hun mente den var god til dyr! Noget, hun selv havde erfaret 

med familiens hamster, der kunne dresseres med enkle 

belønningsskemaer. Svaret var et spontant indfald og ikke 

udtryk for fagligt snæversyn eller arrogance – begge dele lå 

fjernt fra Birgittes person – men snarere for den prisværdige 

holdning, at man skal vare sig mod at overforsimple 

spørgsmål om psykiske lidelser. Mennesker er ikke simple 

instrumenter at spille på. Det forstod Birgitte, om nogen. 

Birgitte var også en fremragende underviser, elsket af de 

og vi vil savne hendes væsen både fagligt og privat. Vores 

tanker går også til Inges familie, som mistede hende alt for 

tidligt. 

Ingep eqqaaneqarnera ataqqinartuuli. 

Ære være Inges minde. 

Grønlandskredsen 

studerende. Hendes seminarer var altid overfyldte og hendes 

vejledningslister overbookede. Mange af hendes tidligere studerende 

spørger stadig til hende, når jeg møder dem. 

Birgitte forlod Psykologisk Institut i 2002 – inden vi flyttede 

ind i de nye, tidssvarende bygninger i Nobelparken, og 

inden den nye, virksomhedsinspirerede universitetspolitik 

vandt indpas. Godt det samme, for hun ville næppe have 

bifaldet den nye politik eller passet ind i bibliometriens principper. 

Hendes alt for tidlige tilbagetrækning skyldtes, at 

hukommelsesproblemer knyttet til den Alzheimer, der formørkede 

hendes sidste år, begyndte at gøre sig gældende. 

Birgitte blev 69 år. Hendes minde lever i kraft af det aftryk, 

hun har sat på dansk klinisk psykologi, såvel som i de 

personlige erindringer om hende hos venner, kolleger og 

tidligere studerende ved Psykologisk Institut i Århus. Birgitte 

vil blive husket som faglig kapacitet, men også som et 

usædvanligt elskeligt menneske. 

Esben Hougaard 

Psykolog nyt • 21 • 2009 35 

PrIVAtfoto

Møder og meddelelser 

REFERAT AF 

BESTyRELSESMØDE 

10. SEPTEMBER 2009 

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen, 

Kirsten Bjerregaard, Arne 

Grønborg Johansen, Elise Nielsen, Anne 

Thrane, Rebecca Savery Trojaborg, 

Maja Nohr Christensen og Peter Salby 

Olsen. Fra sekretariatet: Marie Zelander 

(referat), Lis Ethelberg og Ib Andersen. 

Afbud: Jørgen Kofoed, Ditte 

Söderhamn og Vibeke Søndergaard. 

1. Godkendelse af dagsorden. 

Dagsordenen blev godkendt. 

2. Godkendelse af referat. 

Referatet af bestyrelsesmødet 17. 

august 2009 blev godkendt. 

3. Orientering om referat. 

Ingen bemærkninger til referat af 

møde i forretningsudvalget den 31. 

august 2009. 

4. Udvikling af bestyrelsesarbejdet. 

Det blev drøftet, hvordan bestyrelsen 

løbende kan holde sig orienteret 

om arbejdet i de faste udvalg. Sekretariatet 

udarbejder et konkret oplæg hertil. 

5. Generalforsamling 2010. 

a) Udkast til køreplan for generalforsamling 

20.-21. marts 2010. 

Køreplanen blev godkendt som planlægnings- 

og arbejdsgrundlag. 

b) Udkast til budget. 

Budgettet for GF-2010 blev godkendt 

med bemærkning om, at der skal indlægges 

udgifter til ekstern dirigent og 

merarbejde til medarbejdere fra sekretariatet. 

c) Valg af dirigenter. 

Det blev besluttet, at der til den ene 

af dirigentposterne, ligesom i 2008, entreres 

med en ekstern dirigent. 

Til næste bestyrelsesmøde udarbejdes 

et forslag til øvrige medlemmer af 

dirigentkollegiet (inklusive forsalgsarbejdsgruppe). 

d) Skriftlig beretning 2008-2010, form 

og indhold. 

Der var enighed om at der er behov 

for at forny beretningens form og indhold. 

Der blev peget på, at: 

- Beretningen skal appellere til med- 

36 Psykolog nyt • 21 • 2009 

lemmernes nysgerrighed, være lettere 

at læse og mere nyhedsagtig. 

- Beskrivelsen af organisationen, 

medlemstal osv. kan flyttes om bagi 

som faktablade 

- Udvalg, arbejdsgrupper mv., som 

har lavet et stort frivilligt arbejde, bør 

krediteres for dette i beretningen. 

- Beretningen skal indholdsmæssigt 

afspejle handlingsprogrammet og være 

et tydeligt afsæt for det nye handlingsprogram. 

Sekretariatet igangsætter arbejdet 

med beretningen ud fra disse retningslinjer. 

Udvalgsformændene for de enkelte 

faste udvalg vil blive inddraget 

undervejs i arbejdet med at skrive bidragene 

til beretningen. 

e) Handlingsprogram 2010-2012, forslag 

til proces. 

Bestyrelsen drøftede sekretariatets 

forslag til udarbejdelse af et nyt handlingsprogram, 

som er kortere og mere 

rammesættende, og som understøtter 

de overordnede mål og visionen for 

Dansk Psykolog Forening. 

Der var enighed om at gå efter et 

handlingsprogram, som indeholder 

færre og prioriterede hovedemner. Udfordringen 

er at kommunikere, at et 

sådan handlingsprogram ikke beskriver 

hele Dansk Psykolog Forenings 

virksomhed, men de områder, som der 

politisk lægges størst vægt på. Det kræver 

en klar forbindelse til beretningen, 

og at det (på en god måde) tydeliggøres, 

at der er en række driftsopgaver, 

som løbende udføres uden at være 

nævnt specifikt i handlingsprogrammet. 

Bestyrelsen tiltrådte også forslaget 

til proces, som går ud på, at både bestyrelsen 

og sekretariatet inddrages aktivt 

i startfasen, og at der også bliver et 

mere aktivt samspil med de decentrale 

enheder i tilblivelsesfasen end tidligere. 

6. Etiksag. 

Punktet blev udsat til næste møde i 

bestyrelsen. 

7. Humanitært ophold til afviste 

irakiske asylansøgere. 

Der var ingen bemærkninger til bre- 

vet til integrationsministeren, som var 

blevet sendt efter skriftlig høring i bestyrelsen. 

8. Valg til MP Pensions bestyrelse. 

a) Ny kandidat til MP Pensions bestyrelse. 

Arne Grønborg Johansen orienterede 

om det forstående valg. Der blev 

omdelt en valgudtalelse fra et hold af 

kandidater til pensionskassens bestyrelse 

til valget i efteråret. Jytte Freisleben 

fra Dansk Psykolog Forening genopstiller 

ikke. Ny DP-kandidat er Susan 

Svensson. 

b) Godkendelse af udpegning af eksternt 

medlem af MP Pensions bestyrelse. 

Bestyrelsen godkendte at Niels Olsen 

udpeges som eksternt medlem af 

MP Pensions bestyrelse. 

8.1. EFPA’s faste udvalg og arbejdsgrupper. 

Bestyrelsen tilsluttede sig indstillingen 

fra professionsudvalget med hensyn 

til de forsatte repræsentationer i 

EFPA’s stående udvalg (Standing Committees) 

on Psychotherapy, Test and 

Testing, Scientific Affairs og Disaster 

and Crisis. 

Der var endvidere enighed om fortsat 

at gå efter at have dansk deltagelse 

i Standing Committee on Traffic Psychology 

og bede om forslag til en ny 

repræsentant. 

For så vidt angår de nye arbejdsgrupper 

(Task Forces) var der enighed om 

at forsøge at finde repræsentanter til 

Task Force on Cultural and Ethnic Diversity 

og Task Force on Environmental 

Psychology. 

9. Status for strukturarbejdet. 

Roal Ulrichsen bød velkommen til 

Elsa Schmidt og Henning Damkjær fra 

Strukturarbejdsgruppen. 

Strukturarbejdsgruppens oplæg til 

indholdet af en artikel i Psykolog Nyt 

og sigtelinjerne for strukturarbejdet 

blev drøftet. 

Fra bestyrelsen blev det blandt andet 

bemærket, at man fandt, at Strukturarbejdsgruppen 

har taget fat i en 

række meget interessante temaer, men 

at man godt kunne tænke sig et klare-

e billede af arbejdsgruppens forslag 

til forbedringer af generalforsamlingen. 

Forslaget om at inddrage dirigentkollegiet 

tidligere i forberedelsen af GF 

blev drøftet, herunder betydningen 

heraf, set i forhold til hvilken effekt en 

bedre strukturering af GF-materialet 

og et mere overordnet handlingsprogram 

mv. kan have. Det blev også drøftet, 

hvordan en eventuel udvidet adgang 

til at gennemføre (vejledende/besluttende) 

urafstemninger kan tænkes 

at påvirke legitimiteten af de beslutninger, 

der træffes på selve generalforsamlingen. 

Roal Ulrichsen takkede medlemmerne 

af Strukturarbejdsgruppen for 

deres deltagelse. Bestyrelsen ville efter 

sin opsamling på punktet give arbejdsgruppen 

en tilbagemelding. 

Bestyrelsen samlede op på punktet, 

og der var enighed om, at der er tale 

om et spændende oplæg fra arbejdsgruppen, 

og at det er en rigtig god idé 

at igangsætte en medlemsdebat om foreningens 

struktur via en artikel i Psykolog 

Nyt. Tilgangen bør være en åben 

og balanceret beskrivelse af de forskellige 

dilemmaer. Ideer til forbedringer 

af generalforsamlingen bør således beskrives 

og vægtes sådan, at der er en 

balance i forhold til repræsentantskabstankerne. 

Et emne som eventuel indførelse 

af urafstemning ved personvalg 

kan godt indgå i debatten, men bestyrelsen 

advarede mod at lægge op til at 

gennemføre en så stor ændring som 

denne med effekt allerede fra GF- 

2010. 

10. Temaplan 2008-2010. 

Temaplanen rettes til i overensstemmelse 

med rettelsen til referatet af sidste 

møde. 

11. Nyt fra formanden. 

Der var tilfredshed med den skriftlige 

orientering. Ingen bemærkninger. 

12. Nyt fra sekretariatet. 

Der var tilfredshed med den skriftlige 

orientering. Marie Zelander orienterede 

supplerende om, at Arbejdstilsynet 

kom mer på besøg 16. september 

2009. Ingen bemærkninger herudover. 

13. Evaluering af mødet. 

Mødet blev evalueret. 

14. Eventuelt. 

Kirsten Bjerregaard nævnte: En artikel 

om terapi på nettet; udtrykte ønske 

om et oplæg om kommunikation 

med pressen; problemer i forhold til 

forsikringsselskabernes takstpolitik; 

arbejdet i arbejdsgruppen psykologer 

i ledelse. 

Anne Thrane gjorde opmærksom 

på, at Psykolognævnets register over 

autoriserede psykologer på nævnets 

hjemmeside opdateres for sjældent. 

Hun spurgte om det er muligt at følge 

dette tættere. 


KREDSE 

Kreds Fyn 

Foredrag og generalforsamling 

Foredrag med hospitalsklovn Lene 

Kragh om hendes arbejde og teorien, 

der ligger bag dette arbejde. Derefter 

generalforsamling og til slut en god 

middag i kollegers selskab. 

Tidspunkt: den 27. november 2009 

kl. 15.00. Sted: Ørbækvej 100, Odense 

SØ. 

Arrangementet er gratis. Tilmelding 

til susanne@wichpsyk.dk snarest muligt 

af hensyn til bestilling af mad. 

Susanne Wich, formand 

SEKTIONER 

Selvstændige Psykologers Sektion 

Kreds Roskilde 

Decembermøde 

Der afholdes møde onsdag 9. december 

2009 kl. 17.00-19.00. Sted: Vindingevej 

9, 1. sal, Roskilde. Tilmelding til 

psykolog@piabyrgiel.dk senest den 1. 

december 2009. 

Roal Ulrichsen har lovet at deltage i 

mødet, så benyt denne lejlighed til at 

møde op, og lad os få en snak om dynamikken 

mellem os og Dansk Psykolog 

Forening! 

Dagsorden i øvrigt: Refleksioner efter 

generalforsamlingen, kursusmidlerne 

under sygesikringsordningen, 

erfaringsudveksling og ideer. Yderligere 

punkter til dagsordenen kan sendes 

til mig pr. mail eller medbringes på 

mødet. 

Pia Byrgiel 

SELSKABER 

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 

At designe en personlighedstest 

Om udviklingen af ProPerson-testen, 

v/test- og erhvervspsykolog Jane Bruun, 

lektor emeritus Benny Karpatschof, 

Kbh. Universitet, og lektor emeritus 

Carsten Rosenberg Hansen, DPU. 



Når man vil udvikle test, som er designet 

til coaching, må man bryde med 

den trækteori, der ligger bag de fleste 

eksisterende personlighedstest. Udviklerne 

ser i stedet testpersonen som en 

aktuel eller potentiel medarbejder i en 

organisation med bestemte arbejdsopgaver. 

Testen er udgangspunkt for en 

samtale med testpersonen om hans eller 

hendes aktuelle ressourcer og begrænsninger 

og om mulighederne for 

at forstærke ressourcerne og overvinde 

begrænsningerne. Testen er nærmere 

omtalt i en artikel i dette nummer 

af Psykolog Nyt. 

Tid og sted: Onsdag den 2. december 

2009: kl. 19.30-22.00. Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø. 

På www.forskningsmetode.dk står 

der mere om arrangementerne og om 

vores aktiviteter i øvrigt. 

Tytte Hetmar 

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 

Ordinær generalforsamling 

Der indkaldes til selskabets ordinære 

generalforsamling mandag 25. januar 

2010 kl. 18.00. Sted: Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, København 

Ø. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Generalforsamlingen 

vil blive efterfulgt af: 1. 

En let anretning med spise- og drikkevarer. 

2. Et medlemsarrangement ved Jan 

Ivanouw om: Introduktion til statistiske 

modeller latente variable. Se beskrivelsen 

på www.forskningsmetode.dk. 

Medlemmer har fri entré. Medlemskab 

(100 kr. for færdiguddannede og 

50 kr. for studerende) kan opnås ved 

arrangementet. 

Gorm Hetmar, formand 

Børneneuropsykologisk Selskab 

Generalforsamling 

Der afholdes generalforsamling i Børneneuropsykologisk 

Selskab 28. januar 

2010 kl. 10-16. Sted: Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, Kø- 

38 Psykolog nyt • 21 • 2009 

benhavn Ø. Dagsorden udsendes først 

i det nye år. 

I forbindelse medgeneralforsamlingen 

vil der blive et fagligt indslag. 

Bestyrelsen 

I ØVRIGT 

CEKTOS 

Fagligt fyraftensmøde 

Center for Kognitiv Terapi og Supervision 

inviterer på grund af stor tilslutning 

endnu en gang til fagligt temamøde 

med videoen: ”Five approaches to 

Linda”, som vises på storskærm med 

efterfølgende faglig diskussion. Videoen 

omhandler den samme kvinde som 

”udsættes” for fem forskellige terapiretninger: 

Psykodynamisk terapi baseret 

på objekt-relation med Dr. James 

Masterson. Valgteori/realitetsterapi 

med Dr. William Glasser. Mulitmodal 

terapi med Dr. Arnold Lazarus. Affektiv 

Adfærdsterapi (Cognitive affective 

behaviour therapy) med Dr. Marvin 

Goldfried. Kognitiv adfærdsterapi med 

Dr. Frank Dattilio. 

Tid og sted: Torsdag 7. januar 2010 

kl. 18.00, Cektos, Gammel Kongevej 

178, 1. sal, Frederiksberg. 

Tilmelding: Arrangementet er gratis, 

men tilmelding er nødvendig senest 

4. januar 2010 på tlf. 55 73 48 49 

eller på info@cektos.dk. 

Pia Callesen 

Dansk Selskab for Compassion Focused 

Therapy (CFT) 

Om selskabet 

Vi henleder opmærksomheden på selskabet, 

stiftet i Århus 8. juni 2009. Formålet 

er at udbrede kendskabet til 

Compassion Focused Therapy (CFT) 

gennem etablering af kurser og workshops. 

Metoden er en del af den såkaldt 

tredje bølge inden for kognitiv terapi 

og har rødder i kognitiv adfærdsterapi, 

mindfulnesstræning, moderne neuropsykologi 

og neurovidenskab. Desuden 

er der inspiration fra psykody- 

namisk terapi og humanistisk psykologi. 

CFT er særlig rettet mod at facilitere 

selv-medfølelse og egenomsorg hos 

klienter, der i udpræget grad har tendens 

til at opleve skam og selvkritik. 

Skam og selvkritik vides i dag at spille 

en central rolle i udvikling og vedligeholdelse 

af en række lidelser og problemer: 

fx angst, depression, personlighedsforstyrrelse 

og PTSD. 

Selskabet er oprettet af Bodil Andersen, 

Else Hellesøe, Lena Isager, Merete 

Metz Mørch, Krista Strårup og Joanna 

Wieclaw. Man kan læse mere om selskabet 

på www.compassionatemind.dk. 

Else Hellesøe 

Jungforeningen, København/ 

Forum for analytisk psykologi 

Foredrag om Frida Kahlo 

Foredrag v. jungian analyst (IAAP), 

Ph.D. Kathrin Asper over temaet: Frida 

Kahlo. The Expression of suffering 

in her art. Frida Kahlo levede sit liv 

som handicappet og ofte med store 

smerter. Hun kæmpede hele sit liv for 

at udtrykke og fastholde sin identitet 

som helt menneske. Som kvinde, kunstner, 

handicappet og smerteramt i ét. 

Foredraget vil bl.a. fokusere på, hvordan 

selvudfoldelse kan bidrage til evnen 

til at rumme fysisk og psykisk 

smerte. 

Foredraget holdes på engelsk og foregår 

torsdag 3. december 2009 kl. 19.30- 

21.30 i Kulturhuset Indre by, Charlotte 

Amundsens Plads 3, København K. 

Tilmelding, program og yderligere oplysninger 

på tlf. 38 81 66 81 samt på 

www.cg-jung.dk 

Tusse Weidlich 

Københavns Universitet 

Migrationsunge – deltagelse og 

demokrati 

Københavns Universitet inviterer til 

heldags forsknings- og praksisseminar 

1. december 2009. På seminaret vil der 

blive præsenteret forsknings- og udviklingsprojekter 

om og med unge fra

migrationsfamilier. Fokus vil være på 

udviklingsperspektiver for de unges 

deltagelse i demokratiske processer. 

Der vil være oplæg fra såvel forskere 

som ledere og unge fra udviklingsprojekter. 

Oplæggene spænder fra et stort EUprojekt, 

til prisbelønnede lokale initiativer. 

Temaer for oplæggene er blandt 

andet familiekontrakter, udsatte unges 

dannelse, kriminalpræventivt og demokratiopbyggende 

arbejde, børn af 

krigsramte familier, udsatte unges 

grænsefællesskaber og de unges overgang 

til arbejdsmarkedet. 

Tid og sted: 1. december 2009 kl. 

10.00-16.30 på Københavns Universitet, 

Annex B, Studiestræde 6, København 

K. 

Alle er velkomne. Tilmelding kan 

ske på www.migration.ku.dk senest 30. 

november 2009, hvor der kan hentes 

mere information og program for dagen. 

Mariane Hedegaard 

Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 

og Sex & Samfund 

Seminar: Seksualiteten på sygehus 

Fyraftensseminar: Seksualitet er en væsentlig 

del af de fleste menneskers selvrapporterede 

livskvalitet og udgør desuden 

en velkendt ”raskhedsfaktor” ved 

kronisk eller livstruende sygdom. Alligevel 

er der tale om et både klinisk 

og videnskabeligt mørkeland. I dette 

fyraftensseminar vil oplægsholderne 

give eksempler på, hvordan seksualiteten 

kan indgå i sundhedsfaglig forskning 

og videregive konkrete erfaringer 

med ”hverdagssexologi” i en travl klinisk 

praksis. 

Program: Kl. 15.30: Velkomst og introduktion. 

Kl. 15.40: Sygdom og seksualitet 

– hvad, hvorfor og hvordan? 

ved Christian Graugaard. Kl. 16.00: 

Seksualitet i klinisk sygepleje ved Birgitte 

Schantz Laursen. Kl. 16.20: Seksualitet 

i medicinsk forskning ved Annamaria 

Giraldi. Kl. 17.00: At tale seksualitet 

med kræftpatienter, ved Niels 

Peter Agger. Kl. 17.20: At tale seksua- 

litet med hiv-smittede unge ved Tinne 

Laursen & Lotte Ø. Rodkjær. Kl. 17.40: 

At tale seksualitet med nyrepatienter 

ved Hanne Agnholt. Kl. 18.00: Opsamling. 

Tid: Onsdag 25. november 2009 kl. 

15.30-18.00. Sted: Psykiatrisk auditorium, 

Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs 

Vej (opgang 61A), København. 

Målgruppe: Alle sundhedsprofessionelle. 

Fri adgang. Tilmelding anbefales 

dog af hensyn til forfriskninger, 

hurtigst muligt på ida@ucsf.dk. 

Ida Raun-Petersen 

Selskabet for Psykisk Forskning 

Foredragsaften 

Fredag 4. december 2009 kl. 19.00 holder 

selskabet et foredrag på engelsk af 

Dr. Aleksandra Klim fra Universitetet 

i Wroclaw, Polen, med titlen ”De hvirvlende 

bordes epidemi”. Klims forskningsområde 

er grænseområdet mellem 

videnskab og religiøs tro og forestillingsevnen. 

Dette grænseområde er 

opstået i forbindelse med menneskers 

forvisning om, at parapsykologiske fænomener 

eksisterer. Modernismen var 

den periode, hvor den offentlige interesse 

for paranormale fænomener var 

så intens, at nogle skribenter skrev om 

”de hvirvlende bordes epidemi”, og denne 

tendens nåede også Østeuropa. 

Foredraget finder sted i Psykoanalytisk 

Center, Løngangsstræde 37 B, 4. sal, 

København. Entré for ikke-medlemmer 

100 kr. Se www.parapsykologi.dk. 

Kaare Claudewitz 

Gestaltterapeutisk Forum i Danmark 

Medlemsmøde 

Cand.psych., specialist og supervisor i 

psykoterapi Ruth Skovgaard taler om 

”The Cape Cod Model”, en gestaltteoretisk 

tilgang til arbejdet med par, familier 

og organisationer. 

Cape Cod-modellen er udviklet gennem 

de sidste 30-40 år ved Gestalt Institute 

of Cleveland og Gestalt International 

Study Center (GISC) på Cape 

Cod, USA, af pionererne Sonja og Ed- 


win Nevis samt Joseph Zinker. Modellen 

giver praktikeren værktøjer til at 

arbejde mere effektivt én-til-én samt 

med grupper og organisationer ud fra 

en række principper, som gennemgås. 

Tid og sted: Torsdag 14. januar 2010 

kl. 16-18, Psykologisk Institut, Aarhus 

Universitet, Jens Chr. Skous Vej 4, Århus 

C. Mødet er gratis for medlemmer 

af Gestaltterapeutisk Forum. For andre 

er prisen 50 kr. 

Ole Emig 


Rubrikannoncer 

Pædagogiske Psykologers Forening 

40 Psykolog nyt • 21 • 2009 

Kursus for psykologer 16.-18. marts 2010 

på Hotel Nyborg Strand 

Pædagogiske Psykologers Forening afholder fagligt kursus for psykologer 16.-18. marts 2010 på Hotel 

Nyborg Strand. Der udbydes tre kvalificerende spor til specialistuddannelsen samt et kursus målrettet 

mod ledergruppen. Ledelsessporet er for alle interesserede, også ikke-ledere. 

SPOR 1: At gå langs neuroaffektive broer, mens de bygges 

Underviser: cand.psych. Gitte Jørgensen, specialist i psykoterapi. 

Forventes godkendt til specialistuddannelsen på det tværgående modul: 3.99 med 12 timer. 

SPOR 2: Børnepsykologisk udredning i forhold til småbørn med udviklingsvanskeligheder 

Underviser: cand.psych. Helle Kjærsgaard, og cand.psych. Linda Spalding, specialist og supervisor 

i børnepsykologi. 

Forventes godkendt til specialistuddannelsen på børnemodulet: 5.3 med 12 timer. 

SPOR 3: Supervision 

Underviser: cand.psych. Benedicte Schilling, specialist i børnepsykologi 

Godkendt til specialistuddannelsen på det tværgående modul: 3.2 med 12 timer. 

LEDELSESSPORET 

Udbydes med 12 timer - ikke medtællende i specialistuddannelserne: 

Tirsdag: FORVENTNINGER TIL LEDERSKAB I EN REFORMTID 

Underviser: Dorthe Pedersen, Lektor Ph.d., CBS 

Onsdag: SAMSTEMTE LEDELSESSTYSTEMER 

Underviser: Per Bo Nørgaard Andersen, Kontorchef, HR Organisation og Ledelse Midtlab. 

FÆLLES FOR ALLE 

Torsdag: DEN FEMTE REVOLUTION – SJÆLEN ER DØD, HJERNEN LEVE! 

Ved Lone Frank, forfatter, journalist, kommentar og foredragsholder 

ALMENT 

Det faglige er i højsædet, men det er kursusledelsen magtpåliggende også at sikre, at det kollegiale bliver 

tilgodeset. Vi afholder derfor traditionen tro onsdag aften en fest, hvor man til fulde vil kunne nyde 

kursusejendommens muligheder sammen med kolleger og venner. 

KURSUSPRIS 

Fuld kursuspakke alt inklusive 4.900 kr. ekskl. moms, 6.125 kr. inkl. moms. 

Kursusafgift uden kost og logi 2.600 kr. ekskl. moms, 3.250 kr. inkl. moms. 

Se flere priser på vores hjemmeside. 

INFO & TILMELDING 

For program, uddybning af indhold og tilmelding – se foreningens hjemmeside www.skolepsykolog.dk 

Kontakt venligst foreningen for fremsendelse af program eller yderligere oplysninger. 

Pædagogiske Psykologers Forening 


Stockholmsgade 27 

2100 København Ø 

Sekretær: Vibeke Hjulmand 

Telefon: 35 25 97 25, mail: ppf@dp.dk 

FAGLIGT 

KURSUS

v/psykologerne Lene Iversen, Peter Rasmussen, Lone Husby og psykiater Bodil Andersen 

Til psykologer og læger: 

Ny 2-årig grunduddannelse i 

kognitive behandlingsformer 

Kognitiv Center Fyn tilbyder ny 

uddannelse til voksenområdet 

Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred 

erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer 

fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate 

Mind og metakognitiv terapi. 

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger 

www.kognitivcenterfyn.dk 

Tid: 30/8 2010 - 8/6 2012. 

Undervisere: Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi 

og supervision Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone 

Husby og speciallæge i psykiatri, Master of Science i kognitiv terapi 

fra Oxford University, Bodil Andersen. 

Tilmelding: Sidste frist 1. maj 2010. 

Sundhedsstyrelsens pointerer i sit referenceprogram vigtigheden 

af, at Kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til 

ikke-psykotiske lidelser. 

Møblerede lokaler til leje 

på dagsbasis 

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. 

Velegnet til fx.samtale,coaching mv. 

Se mere: 

www.klinikudlejning.dk 

København K 

Lyse lokaler til leje 

ved Nørreport St. 

www.n41.dk 

København 

centrum 

Psykologerne 

Vesterbrogade 62 (ca. 50 

psykologer tilknyttet) 

udlejer møblerede lokaler 

til samtaleterapi. 

Adgang til køkken/venterum. 

Husleje (inkl. varme, lys og 

rengøring) fra ca. 500 kr. 

til 1100 kr. pr. md. for én 

hverdag pr. uge. 

H.C. Hansen 

tlf. 23 60 84 83 


v/psykologerne Lene Iversen, Peter Rasmussen, Lone Husby og psykiater Bodil Andersen 

Mindfulness Baseret Kognitiv 

Terapi / Stressreduktion 

Trin 3 – Opfølgning 

Toscana uge 23 i 2010 

Kognitiv Center Fyn udbyder nu 

Opfølgningskursus på Mindfulness-træneruddannelser 

i Toscana, Italien 

Kurset vil give deltagerne mulighed for: 

1. At få supervision og vejledning ifht. arbejde m. egen praksis, 

individuel – og gruppebehandling. 

2. Inspiration til videreudvikling af Mindfulness. 

3. Introduktion til Compassionate Mind Training, et af de nyeste 

områder inden for 3. generations kognitiv-adfærdsterapi, hvor 

Mindfulness indgår som en væsentlig del. 

4. Mulighed for at møde og erfaringsudveksle m. kolleger. 

Tidspunkt: 5/6 - 12/6 2010 med fly fra Kastrup. 

Sted: Hotel/landsted Fattoria Montelucci, beliggende i hjertet af 

Toscana. 

Undervisere: Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi 

og supervision Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge 

i psykiatri, Master of Science i kognitiv terapi fra Oxford 

University, Bodil Andersen. 

Vi har intensive kurser i Mindfulness Meditation og mange års erfaring 

ifht. at udbyde trænerkurser i Mindfulness, bl.a. på Kreta. 

Pris: 17.440 kr. inkl. fly, enkeltværelse, fuld forplejning, forsikringer. 

Tilmelding: Sidste frist 1. februar 2010. 

For tilmeldingsprocedure og yderligere oplysninger om kurset – se 

www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekretær Yvonne på tlf. 

51 24 04 50, yw@kognitivcenterfyn.dk, tlf. tid onsdag og fredag 

kl. 9-13. 

Kurset forventes godkendt af Praktiserende Lægers Efteruddannelsesfond. 

TERAPILOKALE 

Lyngby 

Lyst og venligt møbleret lokale 

i klinik i Lyngby centrum 

m. adgang til køkken mv. 

udlejes 1-2 dg./uge. 

Helge Jacobsen 

2811 4636 eller 

mail@helgejacobsen.dk 

I centrum af Roskilde 

Lyse lokaler til leje i 

psykologfællesskab. 

Ring og hør mere 

Inge Jensen: 23 30 31 86 

Åse Wintlev: 22 44 33 85 



Institut for Kunstterapi 

Lær at bruge kunstterapien 

i dit arbejde som behandler 

Dette årskursus, på i alt 12 dage, er et metodekursus i kunstterapi 

for behandlere. 

Hvis du arbejder som behandler og gerne vil bruge de kreative 

processer sammen med dine klienter, fordi ord ikke altid slår til, 

så vil du på dette kursusforløb stifte bekendtskab med mange af 

kunstterapiens forskellige metoder. 

Kurserne vil være en vekslen mellem oplæg, metodelære, afprøvning 

af metoder, samt supervision. 

Vi vil arbejde med emner som: 

- Hvordan kan man aktivt støtte klienter til at bruge kreative udtryk, 

vel vidende hvad metoderne sætter i gang i den psykologiske 

udvikling. 

- Hvordan kan man bruge kunstterapien til udvikling af klientens 

ressourcer. 

- Hvilke metoder egner sig til jeg-svage personer og hvilke metoder 

til jeg-stærke personer. 

- Hvordan starter man en kunstterapeutisk proces. 

- Hvad skal man vide, hvis man bruger kreative udtryksformer i 

psykiatrisk arbejde. 

- Hvordan kan man bruge billederne sammen med klienten. 

- Hvordan kan man veksle mellem symbolske og konkrete samtalemåder. 

- Hvordan kan man bruge de kreative udtryksformer i forhold til 

klientens forsvar. 

- Hvordan kan man som behandler selv bruge de kreative udtryksmåder 

til bearbejdelse af klientindtryk. 

Årskurset består af 4 internatkurser på hver 3 dage. 

Forudsætning for deltagelse: 

Som deltager skal du have et arbejde som behandler, samt have 

mulighed for at anvende de kunstterapeutiske redskaber i din 

praksis imellem kursusperioderne, med henblik på supervision 

på efterfølgende kursusmodul. 

Undervisere: 

Fast underviser er cand.psych. Vibeke Skov, leder af Institut for 

kunstterapi. 

Oplægsholdere vil være instituttets faste undervisere. 

Dato i 2010: 25.-27. maj, 3.-5. august, 19.-21. oktober, 30. november-2. 

december. 

Pris for alle 4 moduler: 15.000,- kr. 

Overnatning og forplejning: 4.000,- kr. 

Depositum på 3.000,- kr. betales efter bekræftelse på tilmelding. 

Ansøgning kan fås ved henvendelse til: 

Institut for Kunstterapi, Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten eller: 

kunstterapi@kunstterapi.dk eller www.kunstterapi.dk 

42 Psykolog nyt • 21 • 2009 

Kreds Frederiksborg 

afholder kursus med 

Børne- og ungdomspsykiater 

SØREN HERTZ: 

På udkig efter uanede udviklingsmulig heder – 

konteksternes betydning for 

undersøgelses- og behandlingsarbejde 

Kursusdagen: 

I den moderne kultur bliver problemer reduceret ind i en meget 

individuel forståelsesramme. På denne temadag bliver adfærd 

forstået som kommunikation og dermed som invitationer til andre. 

Det afgørende bliver dermed, hvordan vi forstår invitationerne 

og dermed skaber kontekster, hvor vi sammen med de afgørende 

personer i børnenes og de unges liv kan få øje på alvoren i 

det problematiske – men også det, der ligger ved siden af og det, 

der kan åbne for nye perspektiver og dermed nye handlemuligheder. 

Børn og unge handler ud fra deres forudsætninger og deres 

måder at forstå det, der er sket i deres liv og deres tro på fremtiden, 

derfor er der brug for, at vi sammen skaber en ny narrativ 

ramme for det, der er sket, og det, der er på vej til at skulle udvikle 

sig. De alvorligste psykiatriske symptomer må mødes med 

”uhelbredelig” optimisme og en tro på, at vi midt i alvoren kan få 

øje på det, som kan hjælpe alle videre – på måder, hvor alle får 

mulighed for at tage vigtig erfaring og lærdom med sig. 

Der er i disse år et stort ønske om at fritage for skyld, men risikoen 

er, at vi i vores bestræbelser for at fritage for skyld reducerer 

vores nysgerrighed efter sammenhænge og efterlader den enkelte 

med oplevelsen af individuel sygdom. 

Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse 

af video og andre samtaleforløb. Den vil bygge oven på 

moderne teorier og forskningsresultater relateret til hjerneforskning 

og udviklings- og tilknytningsteori. 

Underviser: 

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater. Arbejder i Psyk- 

Centrum i Hillerød, et psykologisk-psykiatrisk team. Forfatter til 

”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder”. 

Tid: Fredag d. 29. januar 2010 kl. 9.00-15.30. 

Sted: Kedelhuset, Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød. 

Kursusgebyr: 550,00 inkl. en sandwich, frugt, kaffe og te. 

Deltagerkreds: Medlemmer af DP, med arbejdsplads i Kredsen. 

Øvrige medlemmer skal spørge kassereren om stand-by plads. 

De fordeles efter først-til-mølle princippet. 

Tilmelding: Senest d. 8. januar 2010 til kasserer Britta Hartmeyer, 

Hostrupvej 17, 3400 Hillerød. Mail: hmeypsych@gmail.com 

med angivelse af fulde navn, medlemsnummer og adresse. Tilmeldingen 

gælder først, når indbetalingen er registreret på kontonr: 

0400 4012353931, Lån og Spar Bank. 

Karen Bering, formand for kredsens styrelse

Organisationspsykologisk Selskab 

Mindfulness i 

organisationspsykologien? 

Stand-up arrangement med fokus på, hvilke perspektiver og muligheder 

mindfulness åbner inden for det organisationspsykologiske 

praksisfelt i København onsdag d. 9. december 2009 kl. 

17.00-20.00. Oplægsholdere er cand.pæd. Helle Øbo, direktør i 

”Dialog mod Vold” og cand.psych. Jens Bregengård, selvstændig 

organisationspsykolog. 

Formålet med arrangementet er at diskutere, hvilke perspektiver 

og muligheder mindfulness åbner inden for det organisationspsykologiske 

praksisfelt fx i forbindelse med ledelsesudvikling. 

Mindfulness baseret kognitiv terapi er en nyere metode inden for 

den kognitive tradition, som har vist gode resultater i behandling 

af fx depression, misbrug, aggression, angst og stress. Metoden 

har derfor vundet stor udbredelse inden for klinisk og pædagogisk 

praksis, men hvad kan mindfulness bidrage med inden for 

organisationspsykologien? 

Mindfulness defineres som evnen til at være bevidst nærværende 

i det aktuelle øjeblik. Altså at kunne fokusere på det, der faktisk 

sker her og nu frem for på tanker om fortid og fremtid. Mindfulness 

skaber fleksibilitet i tænkningen og forbedrer muligheden 

for at styre opmærksomheden. Eftersom det er tankerne, der skaber 

vores følelsesmæssige reaktioner, kan denne kontrol hjælpe 

os til at få styr på vrede, bekymringer, selvbebrejdelser og modgang. 

Det kan hjælpe til at holde fokus på intentioner, mål og opgaver, 

da man bliver bedre til ikke at lade sig rive med af tanker, 

følelser og impulser. 

I mindfulness træner man en bevidst opmærksomhedskontrol, 

bl.a. med udgangspunkt meditations- og yogateknik. Målet er at 

opnå så stor tilstedeværelse i nuet som muligt. Metoden virker, 

da træningen udvikler en ”metakognitiv” opmærksomhed, dvs. 

man lærer at observere tankeprocesserne, mens de foregår i stedet 

for at identificere sig med tankeprocesserne. Gennem træningen 

bliver man opmærksom på egne automatiske vaner i tænkningen. 

Dette giver en bedre mulighed for at vælge, hvordan 

man vil møde ydre begivenheder og relationer. 

Arrangementet indeholder korte oplæg, afprøvning af metoder 

og fælles diskussion af muligheden for anvendelse inden for organisationspsykologien. 

Undervejs vil der blive serveret lidt at spise og drikke. 

Mødet koster 150 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk 

Selskab og 400 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – 

såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening – anbefales at 

blive medlem af vores selskab. Prisen for medlemskab er 250 kr. 

og arrangementet således kun 150 kr. Tilmelding og betaling sker 

over vores web shop, som findes på hjemmesiden 

www.osidp.dk senest torsdag d. 2. december 2009 – Husk at angive 

medlemsnummer ved tilmeldingen. 

Adressen er Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 


NB! Begrænset deltagerantal. 


Supervisionsgruppe 

Er du på vej mod autorisation, men mangler den 

eksterne supervision? 

Supervisionsgruppe på systemisk og narrativt 

grundlag søger psykologer. 

Supervisionen foregår centralt i København og er 

fordelt på 20 fredag formiddage fra starten af 2010. 

Supervisor: Autoriseret psykolog Jacob Mosgaard. 

Pris: 20.000 kr. for 60 timer. 

Henvendelse: 

51 64 14 99 eller jm@jacobmosgaard.dk 

Læs mere om gruppen og om mig på: 

www.jacobmosgaard.dk 

Psykiatrisk Center Sankt Hans 

Center for Kognitiv Terapi 

Videregående 2 årig uddannelse 

i kognitiv adfærdsterapi 

2010-2011 

Programmet indeholder 10 workshops a 2 dage samt 

afsluttende workshop. Desuden 80 timers supervision, 

herunder 20 timers feedback på egen stil. 

Uddannelsen omfatter også en skriftlig opgave. 

Undervisere 

Christine Padesky, ph.d. Center for Cognitive Therapy, 

L.A. Christine Barrowclough, ph.d. Professor. Manchester 

University, Paul Salkovskis ph.d. Clinical Director, 

Centre for Anxiety Disorders and Trauma, London, 

Lennart Holm, klinikchef, CEKTOS 

Jørn Lykke, overlæge, Irene Oestrich, Ph.d. adj. professor. 

Supervisorer 

Jørn Lykke, Irene Oestrich, Lennart Holm. 

Et omfattende program med datoer kan ses på Psykiatrisk 

Center Sct. Hans hjemmeside, der tages dog 

forbehold for ændringer. 

Ansøgningsskema samt yderligere information kan 

rekvireres hos Nette.El.Sammaa@shh.regionh.dk 

Lokale udlejes: 

Lyst, møbleret lokale 

ledigt 3 dage ugentligt 

på delebasis med psykolog 

Marianne Schmiegelow 

Speciallæge, dr.med. 

Mobil: +45 28 49 02 57 

Terapilokale til leje 

2-3 dage om ugen. 

Centralt, Strøget, Kbh. 

Tlf.: 30 25 90 18 

Mail: miramira@tiscali.dk 


Nordic Interventions 


Kurser 

Forår 2010 

Haim Omer 28 - 29 Jan 2010 

Børn og unge med akutte adfærdsproblemer 

– hvordan kan forældre og lærere håndtere det? 

Et 2-dages seminar med Haim Omer, professor i psykologi på Tel Aviv universitet 

Børn og unge der øver vold, trusler eller selvdestruktiv adfærd, og som tilsyneladende ikke lader sig påvirke af hverken forældre, lærere eller 

pædagoger, kan let bringe os i følgende dilemma: Skal barnet forstås og anerkendes eller skal barnet “sættes på plads”? Ofte veksler forældre og 

lærere mellem disse tilgange uden held til at ændre barnets adfærd, men risikerer herved tværtimod at skabe en eskalation af adfærden. Professor i 

psykologi Haim Omer og hans kolleger fra Tel Aviv Universitet har udviklet en unik 3. vej ud af dilemmaet. En vej til en etisk acceptabel og konstruktiv 

form for autoritet, der trækker på hans koncepter “ikke-voldelig modstand” og “forældre/lærer-tilstedeværelse”. 

På workshoppens første dag præsenteres principperne og metoderne i arbejdet med “ikke-voldelig modstand” og forøgelsen af tilstedeværelse i 

barnets liv og på andendagen præsenteres den nyeste udvikling indenfor feltet. Haim vil demonstrere tilgangen ved live supervision. 

Seminaret vil bl.a. introducere: Basale teknikker som kan forøge lærer- og forældretilstedeværelse. Måder at mobilisere netværk på, og træning i 

metoder til forebyggelse af konflikteskalering og vold. Kurset henvender sig til lærere, psykologer, familiebehandlere og andre professionelle, der 

direkte eller indirekte forholder sig til børn og unge og deres familier. Hvis du ønsker at møde en metode, der virker i arbejdet med udadreagerende 

børn og unge og at komme hjem fra en workshop med masser af inspiration og nye muligheder, er dette årets seminar i 2010. Vel mødt på LO 

Skolen, Helsingør, 28-29. januar 2010. 

Enkeltværelse: kr. 4.950,00, inkl. middag. Dobbeltværelse: kr. 4.675,00, inkl. middag. Uden indkvartering: kr. 3.900,00. Priserne er ex. moms. 

Asen Fonagy 25 - 26 Mar 2010 

Mentaliseringsbaseret terapeutisk arbejde med børn, voksne og familier 

En to dages workshop med Peter Fonagy og Eia Asen 

Peter Fonagy og Eia Asen vil præsentere den nyeste udvikling af mentaliseringsbaserede modeller for terapeutisk arbejde med børn, voksne og 

familier på en to-dages workshop i marts 2010 i Helsingør. Der vil blive arbejdet praksisnært med mentalisering gennem præsentationer, konkrete 

eksempler og rollespil. Vil du blive klogere på mentaliseringsprocesser i et pragmatisk perspektiv, så deltag i denne fantastiske workshop i marts 

2010. 

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er udviklet udfra tilknytnings- og psykodynamiske begreber og ideer. Den har et stærkt relationelt fundament 

–ligesom den systemiske tilgang- og denne workshop præsenterer en nytænkende måde at skabe bro mellem “det indre” og “det ydre”. Det teoretiske 

grundlag for MBT vil blive gennemgået, og rationalet bag tilgangen vil blive forklaret. Der eksisterer nu manualiserede versioner af både MBT 

og MBFT (mentaliseringsbaseret familieterapi) og disse vil blive præsenteret og eksemplificeret ved mange kliniske vignetter og videooptagelser. 

På de to dage vil der blive lagt vægt på den pragmatiske anvendelse af tilgangen, både individuelt og i en familiekontekst. Underviserne ønsker at 

udbrede deres overbevisning om, at et fokus på mentalisering, eller i det mindste som et perspektiv i en række terapeutiske interventioner, er hjælpsomt, 

både i forhold til at øge effektiviteten i mange psykosociale behandlingsformer, og i forhold til at reducere riskoen for negative reaktioner på 

terapi. Programmet er lagt med en vekslen mellem teoretiske præsentationer, videocases og demonstrationer i praksis. Vi håber på at se dig på LO 

Skolen, Helsingør, 25-26. marts 2010. 

Dobbeltværelse: kr. 4.575,00. Enkeltværelse: kr. 4.850,00. Uden indkvart.: kr. 3.800,00. Uden indkv. med middag: kr. 4070,00. Priserne er ex. moms. 

44 Psykolog nyt • 21 • 2009 

Priser fra 3.900,- 

Priser fra 3.800,- 

Få pladser tilbage Kursusforløb med Eia Asen på Marlborough, London 

Mere info og tilmelding på www.nordicinterventions.com

Supervisionsgruppe i Århus 

- - for psykologer mhp. autorisation 

Der ydes supervision indenfor områderne: 

- børn, unge og voksne 

- kliniske samtaler 

- udredningsopgaver 

Supervisor: cand.psych.aut. Tanja Gjerlev Andersen. Har 

erfaring fra bl.a. PPR, Børne- og Ungdomspsykiatrien samt 

privat praksis. Anvender metoder fra systemisk, narrativ og 

kognitiv tradition. For yderligere information se: 

www.familiepsykologerne.info 

10 fredage kl. 8.30-15.00 med opstart d. 29/01-2010. 

Tilmeldning senest d. 15/01-2010 

60 timer i gruppe med max 5 psykologer. 

Pris: 18.500. Kan evt. betales i rater. 

Medlem af Dansk Psykolog Forening 

Familiepsykologerne, Eckersbergsgade 27, 2. sal 8000 Århus C 

KROPPENS PULS PULS 

workshop workshop med psykolog Henrik Henrik Juul Juul 

og kropsterapeut kropsterapeut Heather Smith Smith 

4.-6. DECEMBER 2009, 2009, ALLÉGADE 8, FREDERIKSBERG 8, FREDERIKSBERG C C 

Krop- og essensintegrerende psykoterapi psykoterapi 

kombineret med Visionary KranioSakral Terapi Terapi 

Træn din evne til til at at forstærke den den terapeutiske eekt effekt af af 

meditativ tilstedeværelse, ststilhed, ilhed, sansning og og berøring. 

Klientens subtile signaler transmitte transmitteres res til os bl.a. via via billeder, 

kropsfornemmelser og og energetiske vibrationer. 

Du lærer at erkende og og anvende dette dette – i – normal i normal forstand forstand – tavse – tavse 

sprog. 

Læs mere på på www.body-essence.dk/aktuelt 

Yderligere oplysninger og og tilmelding: 

info@body-essence.dk eller tlf. 24 40 40 75 75 88 88 /28 /28 84 84 16 16 25 25 

Byens 

Psykologer 

www.byenspsykologer.dk 

Veletableret psykologklinik 

på H.C. Andersens Boulevard 

udlejer lokaler fra kr. 800-1500,- pr. dag/måned. 

Mulighed for grupper/kurser. 

Stort venteværelse, køkken og to toiletter. 

Mulighed for indretning af lokale. 

Carina L. Kruse: 30 66 66 30/mail: kimca@mail.dk 

Michala Schmidt: 51 51 30 24/mail: ms@michalaschmidt.dk 


Center for Kognitiv Terapi & Supervision 

Supertilbud – Køb 4 workshops 

– betal kun for 3! 

Mesterklasse i Kognitiv Terapi 2010 består af de største internationale 

navne inden for kognitiv terapi: 

Den 15. & 16. januar 

Professor Willem Kuyken 

”Collaborative CBT Case Conceptualization” 

(Sagsformulering sammen med klienten) 

Kuyken er medforfatter – sammen med bl.a. Chris Padesky – 

til en udvidet og ny konceptualisering i kognitiv terapi. 

Han arbejder målrettet med at sammenholde forskning og 

klinisk praksis. 

Den 4. & 5. februar 

Dr. Emily Holmes 

”The use of imagery in CBT” (Brug af visualisering i kognitiv terapi) 

Holmes er ekspert inden for brugen af visualisering bl.a. i arbejdet 

med traumer og PTSD. Hun har skrevet flere banebrydende bøger 

inden for sit felt. 

Den 25. & 26. marts 

Dr. Robert Leahy 

”Resistance in the Therapeutic Relationship and Treatment Resistant 

Anxiety” (Modstand i kognitiv terapi) 

Leahy har skrevet og redigeret over 50 bøger om kognitiv terapi og 

er i øvrigt formand for the International Association for Cognitive 

Psychotherapy. Han har senest modtaget the Aaron T. Beck Award 

for Outstanding Contributions in Cognitive-Behavioral Therapy. 

Den 21. & 22. april 

Dr. Christine Padesky 

”NEW Paradigm for CBT of Personality Disorders.” 

Christine Padesky anses for at være, vel nok, verdens førende 

kognitive psykolog. Hun har gennemført over 300 workshops. 

Workshoppen arrangeres i samarbejde med Psykiatrisk Center Sct. 

Hans og finder sted i centrets Kursal, Roskilde. 

Praktiske oplysninger: Tilmeld dig inden den 4. jan. 2010 og få 

4 workshops og supervision for kun 3 stks pris supervision. Dvs. i 

alt 8 dages workshop for 12.000 kr. (+ 2 X 3 timers supervision) 

inkl. al forplejning. Enkelte workshops 4500 kr. pr. stk. Padesky dog 

5000 kr. 

Mesterklassen er godkendt som specialistuddannelse under 

Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab, og supervisorer 

er specialister under DP. 

Mesterklassen (bortset fra Padesky) finder sted hos CEKTOS København: 

Center for Kognitiv Terapi og Supervision, GL. Kongevej 178, 

1. sal, 1850 Frb. C, kl. 9-16. 

Er du deltager på CKTs 2-årige uddannelse 2010-11 på Psykiatrisk 

Center, Sct. Hans, kan du deltage i de tre workshops med Kuyken, 

Holmes og Leahy for kr. 3000,- pr. stk. Husk ved tilmelding at anføre, 

at du deltager på CKTs uddannelse. 

Tilmelding: Skriv info@cektos.dk eller ring 55 73 48 49. 

Læs mere www.cektos.dk 



Generationsskifte i Psykologhuset Strøget 

3 andele er ledige i klinikfællesskab i Århus til overtagelse fra den 

1.12.2009 eller efter aftale. 

Dejlige, herskabelige lokaler danner rammen om klinikfællesskabet, 

som har eksisteret i 9 år. Lejemålet på 178 m 2 (momsfri leje) har 5 

klinikrum, stort venteværelse, køkken, frokostrum, mv. 

Da 3 af de 4 nuværende faste psykologer i huset rejser inden for det 

næste halve år, er der mulighed for nyskabelse, indflydelse og medbestemmelse 

i forhold til, hvem der skal være dine kommende kollegaer. 

Andelen, der er ledig til overtagelse senest pr. 1.3.2010, er 

nu nedsat 25 %! 

Yderligere oplysninger: 

Leif Grundahl, tlf. 87 54 08 20 (arb.) el. 87 88 50 10 (privat). 

Søndergade 1b, 1. tv, 8000 Århus C, 

www.psykologhusetstroeget.dk 

SUPERVISIONSGRUPPE ÅRHUS 

Første gang 5. februar 2010. 60 timer fordelt over 10 fredage. 

Vi arbejder med sprog, krop og tegning bl.a. med udgangspunkt i narrativ teori og 

metode. 

Læs mere på www.psykologkirsten.dk 

Susanne Mathiasen Kirsten Børsting 

Cand.psych. Cand.pæd.psych. 

Specialist i børnepsykologi Autoriseret 

Supervisor i børnepsykologi på specialistniveau Efteruddannet ved Maggie Carey, 

Efteruddannet ved Specular i Århus Adeleide Narrative Therapy 

Center 

Tlf.nr. 2360 9516 Tlf.nr. 5056 9932 

susannemathiasen@hotmail.dk kirsten@psykologkirsten.dk 

Mandlig psykolog søger praksisfællesskab 

Haves: Enepraksis med CVR-nr, klienter, konsulent- og undervisningsarbejde. 

Særlige interessefelter: Klienter med kroniske smerter, stress og depression. 

Jeg arbejder integrativt, herunder med hypnose og storytelling. 

Ønskes: Praksisfællesskab med en eller flere andre psykologer, gerne nord 

for København. 

Billetmrk. 21112009 

(Dansk Psykolog Forening) 

46 Psykolog nyt • 21 • 2009 

GODKENDTE 

SPECIALISTER 

Nedenstående er godkendt som specialist og supervisor 

på Specialistuddannelsesudvalgets møde 12. november 

2009 

Specialist i psykoterapi 

Beatrice Brockdorff 

Christine Eckhardt-Hansen 

Karen Skaaning Ellerbæk 

Lisbeth Elmann 

Susanne Gaun 

Birgitte Dahl Jeppesen 

Hanne Nielsen 

Rikke Kildevæld Simonsen 

Hanne Sørensen 

Arendse Stensgaard van der Vliet-von Trotsenbury 

Specialist i børneneuropsykologi 

Gitte Westerskov Schøsler 

Specialist i arbejds- og organisationspsykologi 

Pernille Dall Brandt 

Specialist i neropsykologi 

Bjarne Pedersen 

Specialist i pykotraumatologi 

Nancy Jacobsen 

Supervisor i pykoterapi 

Vagn Banggaard * 

Pernille Holt Larsen 

Julia Charlotte Sandros 

* tidligere godkendt som specialist

NåR Du søgeR job 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse 

foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog 

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes 

fælles og individuelle interesser. Foreningen har 

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer 

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne 

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt 

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, 

at lønnen skal forhandles af Dansk 

Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have 

kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens 

anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du 

må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog 

Forenings forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, 

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller 

har særlig lang eller relevant erfaring inden for 

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til 

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan 

forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din 

nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør 

rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om 

løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af 

en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, 

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. 

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast 

til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog 

Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne 

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen 

> Sekretariat kan du se vores konsulenter. 

! 

Stillinger opslået andre steder 

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er 

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. 

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller 

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i 

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, 

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog 

Nyt”. 

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant 

forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog 

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil 

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder 

dig vedhæfte følgende: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit CV. 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for 

valget af dig til stillingen. 

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal 

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det 

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, 

før du kan tiltræde. 

Når din tillidsrepræsentant forhandler 

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog 

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til 

tillidsrepræsentanten. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 


stillinger 

Stillinger Århus Kommune 

NYT PSYKIATRITILBUD- KATRINEBJERGCENTERET 

PERSONALE TIL NYT DØGNTILBUD 

Mod på nye udfordringer og lyst til at arbejde med unge med psykiatriske 

vanskeligheder!? – Vi har jobbet! Nyt døgntilbud for unge 

med psykiatriske problemstillinger søger personale til fastansættelse 

på fuldtid pr. 1/2 og 1/3-10. 

Døgntilbuddet er for unge, i aldersgruppen 14 til 18 år, med udadreagerende 

adfærd med baggrund i psykiatriske problemstillinger. Der 

er her tale om unge med psykiatriske vanskeligheder, så som ADHD 

og/eller andre adfærdsforstyrrelser, men også unge med meget problematiske 

reaktionsmønstre, der ikke nødvendigvis kan henføres 

en psykiatrisk diagnose, eller hvor der endnu ikke er stillet diagnose. 

Døgntilbuddet skal stå klar til rullende opstart primo februar 2010 

med forventet fuld belægning fra juni 2010. Som medarbejder vil 

man således blive tæt inddraget og involveret i selve opstartsfasen. 

Vi forestiller os, at du er interesseret i: 

• at stimulere og støtte de unge til at få de bedste muligheder for 

trivsel, læring og udvikling 

• at skabe en god kontakt til de unge, forældre og dine kollegaer 

• at deltage aktivt, engageret og fl eksibelt i et godt personalesamarbejde. 

Vi kan tilbyde: 

• spændende udfordringer i forbindelse med opstarten og etableringen 

af et nyt døgntilbud for unge med psykiatriske vanskeligheder 

• et givtigt job med en travl og afvekslende hverdag 

• et arbejdsområde i udvikling 

• løn efter gældende overenskomst. 

Vi forventer, at du: 

• er selvstændig, ansvarlig og arbejder ud fra en nærværende og 

anerkendende tilgang til de unge, forældre og dine kollegaer 

• er fagligt velfunderet – gerne med socialfaglige erfaringer og/eller 

indsigt i psykiatriområdet 

• er i besiddelse af et lyst og positivt livssyn 

• har en løsningsorienteret tilgang til de udfordringer og opgaver, 

du står overfor 

• tør stille krav til dig selv, dine kolleger og din leder 

Yderligere oplysninger 

Yderligere oplysninger om stillingen og døgntilbuddet kan fås ved 

henvendelse til driftschef Lotte Lyhne, tlf. 8713 4157, llyh@aarhus. 

dk, eller souschef Lene Van der Raad, tlf. 8713 4161, lvr@aarhus.dk 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist den 1/12-09. Ansøgning med relevante bilag sendes 

til Jægergården, Driftsområdet Familier, Børn og Unge, Att.: Lise 

Carlsen, Værkmestergade 15, 8100 Århus C. Ansættelsessamtaler 

forventes afholdt i december 2009. 

Se det fulde stillingsopslag på www.aarhuskommune.dk/job 

www.aarhuskommune.dk/job 

48 Psykolog nyt • 21 • 2009 

forhandling@dp.dk 

Drømmer du om at blive 

privatpraktiserende psykolog? 

Psykolog-Centret i Frederikshavn og Sindal søger psykologer. 

Du kan blive medejer af to travle og veldrevne klinikker. 

Læs om os på www.psykolog-centret.dk 

Har du nogen erfaring og viden at tilbyde, og er du autoriseret, så 

hører vi gerne fra dig. 

Er du ikke autoriseret, kan vi tilbyde en følordning i henhold til 

sygesikringsoverenskomsten med mange spændende opgaver 

og supervision. 

Vi er i øjeblikket to psykologer med ydernumre (Frederikshavn og 

Sindal), to psykologer i følordning og to psykologer tilknyttet ad 

hoc. Desuden har vi en række eksterne samarbejdspartnere. 

Hvis du er interesseret, så send en ansøgning pr. mail til 

bd@psykolog-centret.dk vedlagt CV senest den 30. november 

2009. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50. 

Psykolog-Centret 

v/ Bjørn Danielsen 

Danmarksgade 71, 1.tv. 

9900 Frederikshavn 

Yderligere oplysninger gives gerne på telefon 98 42 29 41 eller 

på ovenstående mail-adresse. 

Aalborg job 

Børnepsykolog til Krisecentret 

- genopslag 

Krisecenter for kvinder i Nørresundby søger en børnepsykolog 

til en fast nyoprettet stilling med varierende timetal 

med tiltrædelse den 1. februar 2010 eller snarest muligt. 

Ansøgningsfrist mandag den 7. december 2009 kl. 9.00 – 

job nr. 3167. 

Børn som tager ophold på krisecentret skal iflg. Serviceloven 

§ 109 tilbydes psykologbehandling under og efter deres 

ophold i et forløb svarende til 4 - 10 timer. 

Ansættelsessamtaler holdes i uge 51. 

Kontakt: Inger Stistrup, tlf. 9819 0666. 


Besøg også vores hjemmeside: www.kvindekrisecentret.dk. 

Klik ind på www.aalborgkommune.dk/job for at se mere 

om jobbet. 

forhandling@dp.dk

I Hvidovre Kommune 

bygger vores samarbejde 

på en anerkendende 

og positiv 

kultur, hvor forskellighed 

er en styrke, og hvor 

engagement, nysgerrighed 

og arbejdsglæde 

fremmer de nye ideer 

og den gode service til 

borgere, virksomheder, 

kulturliv og samarbejdspartnere. 

Hvidovre er en grøn 

forstad med en stærk 

historie; tæt ved vandet 

og hovedstaden og lige 

midt i Øresundsregionen. 

KOMMUNE 

Skole- og Kulturforvaltningen 

Leder af PPR Hvidovre 

Dygtig og engageret leder med psykologfaglig 

baggrund søges til udfordrende og spændende 

job pr. 1. februar 2010 eller snarest derefter. 

Efter mange års arbejde i PPR har vores leder 

valgt at gå på pension. 

Vi søger derfor en ny leder, der har interesse, 

viden og erfaring inden for følgende områder: 

• Ledelse af en organisation i forandring 

• Tværfagligt samarbejde internt og eksternt 

• Konsultative tilgange og processer i arbejdet 

med forældre og andre faggrupper 

• Udvikling og organisering af specialpædagogiske 

tilbud. 

Vi søger en leder, der vil: 

• Lede 37 dygtige, kompetente og engagerede 

medarbejdere i PPR (Psykologer, talepædagoger, 

konsulenter, lærer, sekretærer, souschef og 

afdelingsleder, i alt 37 personer) 

• Arbejde med konsolidering og videreudvikling 

af PPR’s arbejdsområder 

• Bidrage til udvikling af inkluderende praksis 

• Være medaktør i visitation til specialpædagogiske 

tilbud i samarbejde med det centrale visitationsudvalg 

i Skole- og Kulturforvaltningen 

• Medvirke til at videreudvikle og organisere de 

specialpædagogiske tilbud 

• Have budgetansvar for det specialpædagogiske 

område. 

Læs nærmere på www.ppr.hvidovre.dk 

I følge de personalepolitiske retningslinjer skal 

der ved ansættelse forevises straffeattest, indhentes 

børneattest, samt tages referencer. 

Løn efter gældende overenskomst og efter forhandling 

med den forhandlingsberettigede organisation. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse 

til Kulturdirektør Erik Pedersen tlf.nr. 3639 3251 

eller konstitueret leder af PPR Aase Hjort tlf.nr. 

3639 2405. 

Ansøgning med kopier af eksamensbeviser, 

anbefalinger og referencer bedes sendt til Skole- 

og Kulturforvaltningen, Medborgerhuset, 

Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre. 

Ansøgningsfrist: den 17. december 2009, kl. 12. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. 

december 2009. 


Job 

stillinger 

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter 

dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt 

niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed. 

Klinisk psykolog 

Regionspsykiatrien Viborg - Klinik for psykotiske lidelser 

Stillingen som klinisk psykolog er ledig til besættelse pr. 1. 

januar 2010 eller snarest derefter - 37 timer pr. uge. 

ARBEJDSOPGAVER: 

• Behandlingsopgaver, f.eks. psykoterapi, gruppeterapi, 

psykologisk undersøgelse, herunder psykopatologisk 

udredning, testning, assestments og diagnostiske samtaler. 

• Deltage i behandlingskonferencer. 

• Supervision og undervisning af personale ansat ved 

Regionspsykiatrien Viborg. 

Der tilbydes psykologen mulighed for at holde sig fagligt 

ajour ved deltagelse i efteruddannelseskurser og intern 

undervisning. Psykologen har ret til at modtage supervision. 

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos led. 

distrikssygeplejerske Pia Jakobsen tlf. 8927 3203. 

Ansøgningsfrist fredag den 11. december 2009, kl. 12.00. 

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job 

TR: Troels Møldrup, tlf. 87 27 26 00 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog nyt. 

I gennemsnit bliver der opslået 25 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

lige så sikkert er Psykologjob.dk. siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en 

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt. 

næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene 

frem for det andet. som aktiv jobsøger bør du derfor 

holde øje med både blad og net. 

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening 

Det sørgende menneske – 

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en 

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. 

Side 4 

1 


stillinger 

Flere gode 

udfordringer 

Forebyggelsescenteret – Børn og Familier – 

i Lyngby-Taarbæk Kommune søger psykolog 

www.ltk.dk 

Stillinger Århus Kommune 

PPR-ENHED 2, ÅRHUS 

PSYKOLOG 

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, Enhed 2, Århus Kommune 

søger 1 psykolog til fast fuldtidsstilling fra januar 2010. 

Yderligere oplysninger 

Kontakt teamleder Claus Grønlund på tlf. 8940 3787 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist torsdag den 3/12, kl.12. 

Ansættelsessamtaler forventes at foregå i uge 50. 

Stillingsopslaget kan ses på www.ppr-aarhus.dk 

PPR-enhed 2 dækker en del af det nordlige Århus (område 3 og 4) og er 

en del af Børn og Unge-magistraten i Århus Kommune. Den pædagogiskpsykologiske 

virksomhed omfatter aldersgruppen 0 – 18 år. PPR-enhed 2´s 

samlede personale udgør 4 psykologer og 4 talepædagoger og 1 teamleder. 

PPR-enhed 2 arbejder tæt sammen med skoler, daginstitutioner, sundhedsplejen, 

familiecentre samt en række eksterne samarbejdspartnere. 

www.aarhuskommune.dk/job 

TR: Anne-Grethe Katrine Mogensen, tlf. 29 61 58 31 

50 Psykolog nyt • 21 • 2009 

LYNGBY - TAARBÆK KOMMUNE 

Så er der lige een psykologstilling tilbage i vores nu 1 årige 

Forebyggelsescenter under Børn og Familier i Lyngby-Taarbæk 

kommune, til besættelse 1.1.2010 

Arbejdsområdet vil være inden for Servicelovens forebyggende 

foranstaltninger for børn og unge samt deres familier 

og vil omfatte funktionerne: 

• Klinisk arbejde med børn, unge og voksne. 

• Udfærdigelse af personlighedspsykologiske undersøgelser 

af børn og unge samt forældrekompetence undersøgelser 

begge omfattende både projektive og kognitive tests. 

• Indgå i familiebehandlingsteam, hvor en kombination af 

samtaler, familieaktiviteter og netværksarbejde, ud fra en 

systemisk referenceramme, udgør metoden. 

Vi kan tilbyde et dynamisk miljø med drive, god energi, humør 

og fokus på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og stor 

selvstændighed. 

Medarbejdergruppen udgør p.t. 17 medarbejdere, heraf 3 

psykologer samt socialrådgivere, pædagoger og lærere – størstedelen 

med terapeutisk efteruddannelse. 

Yderligere oplysninger: psykolog Pia Sparrebro på telefon 

51 48 91 12 og leder Tina Persson på telefon 51 48 90 11. 

Ansøgningsfrist: den 3. december 2009 kl. 12.00. Ansøgningen 

sendes til Lyngby-Taarbæk Kommune - Mail: lka@ltk.dk. 

Ansættelsessamtaler afholdes den 11. og 14. december 2009. 

...her finder du flere jobtilbud. Når du søger job hos os, får du faglige udfordringer med mulighed 

for at udnytte din uddannelse og dine evner. Vi tilbyder efteruddannelse samt en aktiv ligestillingspolitik. 

STILLIng SOm 

FAmILIEKOnSULEnT 


Familiecentret Spiren søger en medarbejder med god faglig 

ballast til familiearbejde. En medarbejder som har lyst og mod 

til at være i et tæt samarbejde med familier og kolleger i en 

ofte krævende udviklingsproces. 

Spiren er Holstebro Kommunes dagbehandlingstilbud til 

børnefamilier med psykosociale vanskeligheder. Målet med 

indsatsen er at støtte barnets trivsel og udvikling, gennem 

fokus på familiens ressourcer. Det fordrer en høj grad af empati, 

faglighed og tværfaglighed, at kunne kompensere, støtte og 

igangsætte forandringsprocesser. Derfor ligger personlig trivsel 

og professionel udvikling os på sinde. 

(Se hele stillingsopslaget på www.familiecentret-spiren.dk) 

Ansøgningsfrist 

Onsdag den 9. december 2009 kl. 12. 

VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT 

HOLSTEBRO.DK 

Holstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro 

forhandling@dp.dk

Psykolog 

Til Børne- og ungdomspsykiatrien 

Psykolog 37 timer pr. uge til ungdomspsykiatrien 

i Næstved, ambulatoriet 01.01.10 

eller snarest herefter. 

Ungdomspsykiatrien, Næstved er en del af børne- og 

ungdomspsykiatrien i Region Sjælland. Ungdomspsykiatrien 

består af et døgnafsnit med plads til 10 børn 

og unge og et ambulatorium, hvortil den ledige stillings 

hovedfunktion er tilknyttet. 

Vi tilbyder dig 

• At indgå i et engageret og fagligt højt kvali ceret 

behandlerteam 

• Et afsnit baseret på tværfagligt team-samarbejde med 

de andre faggrupper 

• Selvstændig og afvekslende arbejdstilrettelæggelse 

Arbejdet består af 

• Psykologisk vurdering og udredning, herunder kliniske 

psykologiske undersøgelser 

• Individuelle samtaleforløb/psykoterapi, 

familiesamtaler evt. gruppeforløb 

Kvali kationer 

• Autorisation som psykolog, gerne specialistgodkendt 

• Test erfaring (kognitivt og projektivt) 

• Psykoterapeutisk viden og erfaring 

• Klinisk ungdomspsykologisk/psykiatrisk erfaring 

Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingslæge 

Peter Fleng Daniel eller Annette Anbert, 20 23 42 82. 

Send din ansøgning til 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling 

Att.: Poul Erik Ravnsmed 

Smedegade 10-16, 4000 Roskilde 

Ansøgningsfrist 04.12.09 

Se hele opslaget på www.regionsjaelland.dk, 

Job og karriere, quicknr. 4671 

WWW.REGIONSJAELLAND.DK 

TR: Marlene Kirketerp, tlf. 47 32 76 00 

stillinger 

Center for Hjerneskade søger 

neuropsykolog 

Center for Hjerneskades timeelevprogram udvider – og da vi har 

besat stillingen internt, søger vi nu en neuropsykolog til at indgå 

i centrets dagprogram fra d. 1.1.2010, evt. før. 

Arbejdsområdet er undersøgelser, optræning, samtaler, arbejdsintegration 

og pårørendearbejde og foregår i tværfagligt samarbejde 

med Centrets neuropsykologer og øvrige faggrupper og i 

tæt samarbejde med Centrets opfølgningsteam, hvis speciale er 

arbejdsintegration. Centret tilbyder både individuel og gruppesupervision. 

Som psykolog på Center for Hjerneskade vil du indgå i en stor 

tværfaglig personalegruppe, hvor du får 35 psykologkolleger 

med forskellige specialer inden for det neurovidenskabelige felt. 

Du får også et bredt tværfagligt samarbejde med audiologopæder, 

fysioterapeuter, socialrådgivere og speciallærer og god mulighed 

for videre- og efteruddannelse i et spændende, travlt og 

iderigt miljø. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem 

Dansk Psykolog Forening og Center for Hjerneskade. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Frank 

Humle eller programleder Susan Svensson på tlf. 35 32 90 06. 

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og evt. tidligere 

ansættelser stiles til direktør, neuropsykolog Frank Humle, Center 

for Hjerneskade, Njalsgade 88, 2300 København S. Ansøgningen 

skal være Centret i hænde snarest (sidste frist 25.11.2009). 

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 26. og 27. november 2009. 

Center for Hjerneskade har i snart 25 år ydet rehabilitering til personer 

med erhvervet hjerneskade. Institutionen er et ikke-kommercielt 

sygehus med driftsaftale med Region Hovedstaden og 

beliggende på Københavns Universitet Amager. Vi er 35 psykologer, 

8 audiologopæder, 9 fysioterapeuter, speciallærer og socialrådgivere, 

administrativt personale samt studentermedhjælpere. 

Se www.cfh.ku.dk for mere information. 

TR: Karsten Madsen, tlf. 35 32 90 06 


stillinger 

Psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger en 

børnepsykolog og en ledende psykolog 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger en børnepsykolog 

og en ledende psykolog til det psykiatriske 

område med ansættelse på Dr. Ingrids Hospital, 

psykiatrisk afdeling, fra d. 1. februar 2010 eller efter 

nærmere aftale. 

Psykiatrien i Grønland består af en åben akut modtageafdeling 

i Nuuk med 12 sengepladser, heraf 2 i 

en skærmet enhed, og 7 dagpladser, distriktspsykiatri, 

børne- og ungdomspsykiatrisk funktion samt 

retspsykiatri. Arbejdet foregår i et velfungerende 

samarbejde med stedets psykiatere, læger, psykiatriske 

sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, tolke, 

m.m. Afdelingen varetager også rådgivnings- og 

behandlingsmæssige opgaver for Kysten, enten i 

form af Kystbesøg eller via telematik. 

Børnepsykolog 

En fuldtidsstilling som børnepsykolog på psykiatrisk 

afdeling er ledig til besættelse snarest eller efter 

nærmere aftale. Patientgruppen dækker et 

bredt spektrum af børnepsykiatriske tilstande, med 

hovedvægt på ADHD og autismespektrumsforstyrrelser 

i forhold til børn og unge i alderen 0-15 år. Arbejdet 

foregår i nært samarbejde med psykiatrisk 

børnekonsulent fra Bispebjerg Hospital i DK. 

Opgaver 

• Visitation 

• Udredning 

• Behandling og rådgivning til forældre og eksterne 

samarbejdspartnere 

• Psykoterapi 

• To årlige kystrejser til hhv. Qaqortoq og Ilulissat i 

samarbejde med børnepsykiatrisk konsulent fra 

DK 

• Organisatoriske opgaver som fx tilrettelæggelse 

af børnepsykiatriske konsulentrejser og indlogering 

af børn på patienthotel 

Kvalifikationer 

• Autoriseret psykolog eller psykolog, som har interesse 

og erfaring med børne- og ungeområdet 

• Gode samarbejdsevner 

• Handlekraft og godt humør 

Vi tilbyder 

• En udfordrende og alsidig stilling 

• Mulighed for at få en bred og alsidig børnepsykiatrisk 

erfaring 

• Et positivt og anerkendende arbejdsklima 

• Mulighed for supervision 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst 

mellem Grønlands Selvstyre og Dansk Psykolog 

Forening. Der kan anvises bolig til stillingen, men 

det må påregnes, at der i starten kan blive tale om 

indkvartering i midlertidig vakant bolig. Der ydes fri 

tiltrædelsesrejse og bohaveflytning til ansøgeren og 

evt. dennes familie efter gældende regler, samt efter 3 

TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl 

52 Psykolog nyt • 21 • 2009 

års ansættelse betalt fratrædelsesrejse og bohaveflytning. 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til 

konst. adm. ovl. Poul Bisgaard: pobi@peqqik.gl, telefon 

(+299) 34 41 31 eller børnepsykolog Dorte 

Buus: DODU@peqqik.gl, telefon (+299) 34 41 32. 

Besøg sundhedsportalen www.peqqik.gl 

ANSØGNING BILAGT: 

kopi af autorisations- og eksamensbevis samt dokumentation 

for tidligere ansættelser og referencer 

sendes til: 


Personaleadministrationen 

Postboks 1230 

3900 Nuuk 

Ansøgning bedes tillige vedlagt bolig-, reference- 

og oplysningsskema, samt MRSA erklæring i udfyldt 

stand. 

Skemaerne rekvireres fra Personaleadministrationen, 

telefon (+299) 34 43 84, e-mail 

shv-pers-adm@peqqik.gl 

Ansøgningsfrist: Mandag d. 7. december 2009 

Ledende psykolog 

En fuldtidsstilling som ledende psykolog på psykiatrisk 

område er ledig til besættelse pr. 1. februar 

2010 eller efter nærmere aftale. 

Psykiatrien i Grønland består af en åben akut modtageafdeling 

i Nuuk med 12 sengepladser, heraf 2 i 

en skærmet enhed og 7 dagpladser, distriktspsykiatri, 

børne- og ungdomspsykiatrisk funktion samt 

retspsykiatri. Arbejdet foregår i et velfungerende 

samarbejde med stedets psykiatere, læger, psykiatriske 

sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, tolke, 

m.m. Afdelingen varetager også rådgivnings- og 

behandlingsmæssige opgaver for Kysten, enten i 

form af Kystbesøg eller via telematik. 

Som ledende psykolog kommer du til at fungere 

som daglig leder af psykologteamet, der aktuelt består 

af en børnepsykolog og to psykologer på voksenområdet. 

Du bliver tilknyttet afdelingens ledelsesteam, 

og skal kunne løse såvel akutte psykologiske 

opgaver som evne at tænke psykologområdet 

ind i en mere langsigtet strategisk planlægning og 

skabe udvikling under forandring. 

Opgaver 

• Koordination af visitation og tilsyn 

• Deltagelse på visitationsmøder, behandlingskonferencer 

og afdelingsmøder 

• Supervision af afdelingens psykologer og ansatte 

inden for det psykiatriske område 

• Psykologsamtaler, testning og rapporter/erklæringer 

• Undervisningsopgaver på hospitalet og uddannelsesplanlægning 

på psykologområdet 

• Erfaring inden for krisebehandling og debriefing 

Kvalifikationer 

• Ledelseserfaring eller erfaring med ledelsesopgaver 

• Autorisation med klinisk erfaring og kompetencer 

på specialistniveau 

• Erfaring med kulturmøder 

Vi tilbyder 

• En udfordrende og alsidig stilling, som du selv 

får mulighed for at forme og give indhold 

• Et velfungerende og givende samarbejde med 

afdelingens psykiatere, afdelingsledelse og øvrige 

ansatte 

• Et positivt og engageret arbejdsmiljø, hvor der 

er fokus på professionalisme og samarbejde 

• Mulighed for løbende dialog evt. over videokonference 

med en af dig valgt supervisor, ved behov 

• Et altid imødekommende, professionelt og positivt 

indstillet sekretariat, der har et stort administrativt 

overblik 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst 

mellem Grønlands Selvstyre og Dansk Psykolog 

Forening. Der kan anvises bolig til stillingen, 

men det må påregnes, at der i starten kan blive tale 

om indkvartering i midlertidig vakant bolig. Der 

ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning til ansøgeren 

og evt. dennes familie efter gældende regler, 

samt efter 3 års ansættelse betalt fratrædelsesrejse 

og bohaveflytning. 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til 

konst. adm. ovl. Poul Bisgaard: pobi@peqqik.gl, telefon 

(+299) 34 41 31 eller psykolog Lisbeth Hartman 

Nielsen: lihn@peqqik.gl, telefon (+299) 34 41 

23. 

Besøg sundhedsportalen www.peqqik.gl 

ANSØGNING BILAGT: 

kopi af autorisations- og eksamensbevis samt dokumentation 

for tidligere ansættelser og referencer 

sendes til: 


Personaleadministrationen 

Postboks 1230 

3900 Nuuk 

Ansøgning bedes tillige vedlagt bolig-, reference- 

og oplysningsskema, samt MRSA erklæring i udfyldt 

stand. 

Skemaerne rekvireres fra Personaleadministrationen, 

telefon (+299) 34 43 84 e-mail 

shv-pers-adm@peqqik.gl 

Ansøgningsfrist: Mandag d. 7. december 2009. 

forhandling@dp.dk

stillinger 

Gazelle med turbo på vækst søger 

2 erfarne partnerkandidater til udvikling af forretningen 

Type2dialog har gennem 6 år udviklet innovative koncepter 

inden for forebyggelse, sundhedsfremme og arbejdsmiljø. 

Som gazelle har vi ambitiøse vækstplaner og søger 

nye kollegaer, der vil være en del af teamet. Og har du det 

rette DNA, inviteres du hurtigt ind i partnerkredsen. 

Indgående kendskab til den kommunale sektor og faglige 

kompetencer, der matcher et af disse to områder, er en 

forudsætning: 

Arbejdsmiljø: 

organisationsudvikling, som resulterer i øget trivsel og social 

kapital. 

Kronikerindsats: 

forebyggelse og sundhedsfaglig udvikling af ældre-/sundhedssektoren. 

Kort om dig 

• Forretningsmand/kvinde til fingerspidserne. 

• Kan etablere og motivere et stærkt konsulentteam. 

• Salgserfaring med dokumenterbare resultater. 

• Dygtig strateg og stærk kommunikator. 

• Teoretisk uddannelse og praktisk erfaring, også som leder. 

Se den fulde jobbeskrivelse på www.type2dialog.dk 

Type2dialog er en resultatorienteret SundhedsPartner og en veletableret virksomhed i sund udvikling og vækst - samt netop udnævnt til gazellevirksomhed. 

Med afsæt i vores kernekompetencer - forebyggelse, sundhedsfremme samt kultur- og kompetenceudvikling - skaber vi dokumenterbare resultater for vores 

samarbejdspartnere. Vi har et engagement og et menneskeligt livssyn, der matcher vores fem kerneværdier: ”banebrydende, handlekraftige, ordentlige, hjertet 

med og arbejdsglæde”. Værdierne er nærværende i hele organisationen. 

PSYK NYT ANN.indd 1 27/10/09 11.41 



stillinger 

Vil du arbejde med København? 

arbejdsmiljø København 

Psykologer 

Arbejdsmiljø København søger psykologer til nyt projekt ’Tidlig indsats – afklaring og fastholdelse på arbejdspladsen’ 

Vil du være en del af Arbejdsmiljø 

Københavns nye tværfaglige team, der skal 

hjælpe Københavns Kommunes medarbejdere 

og ledere med konkrete afklarings og 

fastholdelsesforløb for medarbejdere med 

risiko for længerevarende fravær? 

Københavns Kommune har besluttet at 

iværksætte et treårigt projekt, som lægger 

vægt på en tidlig indsats og en stærk inddragelse 

af arbejdspladsen. Projektet er forankret 

i Arbejdsmiljø København og SYFO. 

Du vil blive en del af et team, der arbejder 

med individuelle rådgivningsforløb i forhold 

til alle kommunens medarbejdere og 

arbejdspladser. 

Projektets tilbud 

• Fraværs-hotline 

• Grundlæggende afklarings- og processtøtte 

• Korte behandlings- og samtaleforløb 

• Ledersparring 

Københavns Kommune ser mangfoldighed 

som en ressource og værdsætter at medarbejderne 

hver især bidrager med deres 

særlige baggrund, personlighed og evne. 

54 Psykolog nyt • 21 • 2009 

• Tidlig visitation til jobcentrenes aktive 

tilbud 

• Organisatoriske tiltag i form af kurser/ 

træning, netværk og videndeling 

Dine opgaver: 

• Individuelle, afklarende og støttende 

samtaler 

• Samtaleforløb af korttidsterapeutisk 

karakter 

• Sparring med ledere om håndtering af 

fravær, fastholdelse og mistrivsel 

• Samarbejde og samtaler på arbejdspladser 

med ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter 

om fastholdelse 

• Koordination mellem forskellige aktører 

på området, eksempelvis jobcentre, pensionskasser 

og andre. 

Dine kvalifikationer og kompetencer: 

• Du er autoriseret psykolog 

• Du har praktisk erfaring med individuelle 

samtaler 

• Du har god organisationsforståelse og 

kendskab til ledelsesopgaver 

• Det er en fordel, hvis du har erfaring 

med arbejdsmiljø, fravær, forebyggelse og 

fastholdelse. 

• Det er også en fordel med kendskab til 

social og anden lovgivning på området. 

Løn og ansættelsesforhold. 

Løn efter kvalifikationer og overenskomst. 

Ansøgningsfrist 

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 

timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. februar 

2010. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning 

elektronisk senest torsdag den 3. december 

2009 kl. 12.00 på mail til amk@amk.kk.dk. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50. 

For yderligere information om stillingerne 

henvises til www.amk.kk.dk/job. 

Har du spørgsmål vedrørende stillingerne, 

kan du rette henvendelse til chef for Arbejdsmiljø 

København og SYFO Poul Sørensen, 

3366 5770 eller leder af SYFO Grethe 

Christensen 3366 5722/2710 5722. 

Arbejdsmiljø København er en tværgående rådgivningsenhed i Københavns Kommune. Vi arbejder med organisationsudvikling, trivsel, sundhed, fysisk og psykisk 

arbejdsmiljø samt udvikling og formidling af metoder i arbejdsmiljøarbejdet. 

Vi rådgiver kommunens egne institutioner og virksomheder, arbejder med tværgående kampagner og udvikler projekter i samarbejde med kommunens forvaltninger. 

Vi er 35 ansatte og betjener alle (ca. 40.000) ansatte i Københavns Kommune. Vi er arbejdsmiljø- og miljøcertificerede. 

SYFO (SYgefravær og FOrebyggelse) er et tilbud om fysioterapeut- og/eller psykologhjælp til alle ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. 

Tilbuddet retter sig mod medarbejdere, som af en eller anden årsag mistrives, og hvor der er risiko for længerevarende fravær. SYFO har 8 ansatte. SYFO er den 

1. august 2009 blevet sammenlagt med Arbejdsmiljø København. 

Københavns 

Kommune 

Sundhedsog 

Omsorgsforvaltningen 

www.kk.dk/job 

TR: Anne Kirk, tlf. 33 66 57 75


Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

tlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37 

Mail: info@dp.dk 

Mandag-torsdag kl. 10-16 

fredag kl. 10-13 

Direktør 

Marie Zelander 

Århus-kontoret 

Guldsmedgade 20B, 1., 8000 Århus C 

tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17 

BEStYrELSE 

Formand 

Mag.art. Roal Ulrichsen 

fuglsbølle Skovvej 11, 5900 rudkøbing 

tlf. 35 26 99 55 (foreningen) 

Cand.psych. Kirsten Bjerregaard 

Albaniensgade 5, st. tv. 

2300 København S. 

tlf. 32 55 15 67 

Arb.tlf. 40 17 85 83 

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen 

Engelstrupvej 9, 4733 tappernøje 

tlf. 55 56 42 43 

Arb.tlf. 56 20 39 27 

Cand.psych. Jørgen Kofoed 

thorsvej 17, 6705 Esbjerg Ø. 

tlf. 75 14 56 96 

Arb.tlf. 20 23 03 60 

Cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsen 

toftevej 8, Alkestrup, 4682 tureby 

tlf. 56 28 34 28 

Arb.tlf. 56 20 39 39 

Cand.psych. Rie Rasmussen 

Sandholmvej 4, 3450 Allerød 

tlf. 48 17 18 79 

Arb.tlf. 48 49 51 54 

Cand.psych. Ditte Söderhamn 

Skærvej 25, Nørreby, 5400 Bogense 

tlf. 66 19 17 76 

Arb.tlf. 64 84 82 03 

Cand.psych. Anne Thrane 

Sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K. 

tlf. 33 32 68 31 

Arb.tlf. 30 59 70 60 

Cand.psych. Rebecca Savery Trojaborg 

tlf. 20 75 16 16 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. Maja Nohr Christensen 

Skelagervej 40 B, 8200 Århus N 

tlf. 28 12 29 28 

Stud.psych. Peter Salby Olsen 

Jagtvej 102, 1. th., 2200 København N. 

tlf. 26 56 34 96 

ETIKNÆVN 

Formand: 

Jørn Nielsen 

Øvrige medlemmer: 

finn Christensen, Henning Damkjær, Svend 

Hjerrild, Lisbeth Sten Jensen. 

Suppleanter: Lisbeth Borregaard thorsen, 

Annitta Nordkvist Permin, Jytte Gandløse. 

Telefonrådgivning 

onsdag og fredag kl. 8-9 

tlf. 21 45 08 44 • jn@kliniskpsyk.dk 

Dette felt 

skal ALTID 

udfyldes! 

Skriv med BLoKBoGStAVEr 

Skemaet kan også udskives fra www.dp.dk 

æNDRINgsbLaNket 

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for 

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at 

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. 

Efternavn: fornavn(e): 

Cpr.nr.: titel: 

Medlemsnr.: Ændring pr. dato: 

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: 

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: 

Adresse: Postnr. & by: 

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail: 

Ændring af hovedbeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: timeantal pr. uge: 

overenskomstansat tjenestemandsansat 

Ny løn Gammel løn 

Privatansat Selvstændig 

timelønnet Andet: 

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse 

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Ændring af bibeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: timeantal pr. uge: 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Anden ændring: (Sæt kryds) 

Jeg er dimitteret som psykolog den: 

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! 

Jeg er ledig fra den: 

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! 

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn 

Udlandsmedlem orlov uden løn 

Jeg er gået på efterløn fra den: 

Jeg er blevet pensionist fra den: 

Bemærkninger: 

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog forening i henhold til persondataloven 

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. 

Dato: Underskrift: 

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her 


Indhold 

Når kollegerne bliver fyret 

I kølvandet på den globale finanskrise er 

fyringsrunder blevet hverdagskost i virksomhederne. 

Det gør også ondt på dem, 

der bliver tilbage. 

Side 3 

Nye veje for 

evidensbegrebet 

Ny forskning appellerer til, at psykologer 

kvalitetssikrer deres arbejde ved hele tiden 

at følge effekten af behandlingen. 

Side 14 

Faste rubrikker 

Et bjørnespor i livet 

Debat side 30 

Møder og meddelelser side 36 

Rubrikannoncer side 40 

Stillinger side 47 

Anders læser psykologi, men har taget en 

26 måneders pause fra bøgerne. Pausen 

holdes i Nordøstgrønland med Siriuspatruljen. 

Side 8 

Designet til 

udvikling og coaching 

De traditionelle personlighedstest har flere 

svagheder. Det synes tre psykologer, som 

derfor har udviklet deres egen test. 

Side 20 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

mAgAsinPost - Umm

Til nærmeste udgang – - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?