You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Debat<br />
Det er allerede sket!<br />
I sin leder i Psykolog Nyt 17/2009<br />
skriver Roal Ulrichsen følgende i forbindelse<br />
med oplistningen af de mange<br />
positive og glædelige forhold, der<br />
aktuelt hersker for den samlede psykologstab<br />
og ikke mindst den øgede<br />
mængde mennesker, der har adgang<br />
til psykologisk behandling: ” … både<br />
foreningen centralt og Selvstændige<br />
Psykologers Sektion skal holde øje<br />
med, om konteksten ændrer sig. Skulle<br />
tilbuddet om behandling hos ydernummerpsykologer<br />
føre til, at øvrige<br />
liberale psykologer mister klienter, må<br />
vi have en politik klar til at tackle den<br />
udfordring.”<br />
Problemet er, at dette allerede er<br />
sket! Konteksten har ændret sig, og<br />
øvrige liberale psykologer oplever at<br />
miste klienter. Følgende er således eksempler<br />
på den ændrede dagligdag for<br />
en række privatpraktiserende psykologer<br />
uden ydernummer inden for det<br />
sidste år:<br />
• En gennemgang af caseload og arbejdskalender<br />
viser, at depressionsbehandling<br />
i 2007 udgjorde 40 % af<br />
vores samlede arbejdsmængde. I<br />
2008 og 2009 er dette tal reduceret<br />
til 15 %. En reduktion, der tydeligt<br />
mærkes i den samlede caseload, og<br />
som ikke er blevet tilsvarende modsvaret<br />
af andre klientgrupper.<br />
• Vi har i snit pr. uge 5 potentielle klienter,<br />
som kontakter os med hen-<br />
Kommentar:<br />
Indlægget fra Henrik Tingleff m.fl.<br />
indrammer meget præcist nogle af de<br />
dilemmaer, der er i spil i psykologens<br />
private praksis. For ordningen med, at<br />
borgere kan få offentligt tilskud til psykologbehandling,<br />
har undergået store<br />
forandringer, siden den blev lanceret<br />
som et forsøg i 1992. Den har fået en<br />
anden karakter og en helt anden volumen,<br />
der naturligvis har en afsmittende<br />
effekt på den private praksis.<br />
30 Psykolog nyt • 21 • 2009<br />
blik på opstart af et behandlingsforløb<br />
(mennesker, som har brugt<br />
tid og kræfter på at finde frem til<br />
det behandlingstilbud, som de mener,<br />
er det rigtige for dem), men<br />
som vi må sende videre i systemet,<br />
da de ikke kan bruge deres lægehenvisning<br />
hos os.<br />
• Mange af de klienter, som kontakter<br />
os, har ikke kun fået en henvisning<br />
på baggrund af depression eller<br />
en anden af de mulige henvisningsårsager.<br />
Vi får således også<br />
henvendelser fra lægehenviste folk<br />
med primærdiagnoser som jalousi,<br />
vrede, spiseforstyrrelser, angst og<br />
herunder specifikke enkeltfobier<br />
som flyskræk m.m. Gad vide, hvor<br />
stort et tab af klientpotentiale der<br />
dermed reelt er tale om, når dette<br />
er virkeligheden?!<br />
• Vi har alle klienter, som vælger<br />
selv at betale <strong>–</strong> på trods af en lægehenvisning<br />
<strong>–</strong> da de ikke magter at<br />
være ofte 3 måneder på venteliste<br />
hos en ydernummerpsykolog før<br />
behandlingsstart. Denne klientgruppe<br />
udlignes dog af en tilsvarende<br />
mængde klienter, som har<br />
været nødt til at afbryde deres forløb,<br />
da de nu kan få et tilsvarende<br />
forløb finansieret via Sygesikringen.<br />
Og den aktuelle kontekst medfører<br />
også indirekte tab og konsekvenser:<br />
Fra foreningens side er vi optaget<br />
af den udvikling, der omtales, jf. også<br />
den leder, som debatindlægget udspringer<br />
af. Emnet vil naturligvis<br />
være på dagsordenen i Selvstændige<br />
Psykologer Sektion generalforsamling<br />
14. november 2009 <strong>–</strong> det er efter<br />
at dette er gået i trykken. Herefter<br />
fortsætter vi drøftelserne af både<br />
ydernummerproblematikken og nye<br />
klientkategorier, og jeg ser frem til, at<br />
• Vi oplever, at flere og flere forsikringsselskaber<br />
og kommuner nu<br />
stiller det som krav, at behandlingen<br />
skal foretages af en psykolog<br />
med ydernummer.<br />
• Vi stilles over for flere etiske dilemmaer.<br />
Har vi således fx pligt til<br />
at oplyse klienter om henvisningsmuligheden,<br />
såfremt de opfylder<br />
de relevante kriterier, vel vidende<br />
at vi dermed mister det pågældende<br />
behandlingsforløb?<br />
• De mange klienthenvendelser<br />
medfører øget administrationstid,<br />
da vi af medmenneskelige årsager<br />
bruger tid på at besvare alle henvendelser,<br />
informere om, at vi ikke<br />
har overenskomst med Sygesikringen<br />
<strong>–</strong> ofte med frustration til følge<br />
hos det pågældende menneske <strong>–</strong><br />
og derefter være behjælpelige med,<br />
hvordan de kan finde frem til en<br />
relevant psykolog.<br />
Med <strong>udgang</strong>spunkt i disse oplevelser,<br />
er vi derfor nysgerrige efter at få<br />
svar på følgende spørgsmål:<br />
1. Hvordan holder den centrale<br />
forening og Sektionen for Selvstændige<br />
Psykologer øje? 2. Hvilken politik<br />
påtænker I at iværksætte for at<br />
tackle de udfordringer, vi beskriver i<br />
ovennævnte?<br />
Henrik Tingleff, Henriette Kinnerup<br />
og Maja Steenberg Schou,<br />
privatpraktiserende psykologer<br />
vi i fællesskab får udarbejdet de nødvendige<br />
politiske sigtelinjer og indsatsområder.<br />
Hvis de tendenser, debatindlægget<br />
beskriver, er bredt gældende<br />
for udviklingen i ikke-ydernummer<br />
praksis, bliver der noget at<br />
tage fat på!<br />
Da foreningen sammen med Sektionen<br />
af Selvstændige Psykologer<br />
indgik aftalen om behandling af depression<br />
hos 18-37-årige, skete det på