Bolette siger – Internationalt papir Angst via Skype - Elbo

More documents

Recommendations

Info

- Børnefonden har over 800 ansatte i Vestafrika. Det er afrikanere, fortrinsvis unge, som har fået sig en uddannelse og gennem arbejdet for Børnefonden finder veje til at bidrage til udviklingen af deres egne samfund. Jeg betragter Børnefondens medarbejdere som vores største ressource, men det er de kun, hvis de hver for sig har mulighed for at udvikle sig inden for det organisatoriske rum, som Børnefonden tilbyder, siger hun. Hun fremhæver, at psykologer netop har en god evne til at forstå individets muligheder for at handle inden for bestemte organisatoriske rammer. Til gengæld peger hun også på områder, hvor psykologer typisk har brug for at tilegne sig mere viden for at kvalificere sig til lederjob i organisationer og virksomheder. - Psykologen har brug for større forståelse for politiske processer og viden om magtstrukturer. Mange gange er der også behov for at skærpe evnen til at håndtere magt og være tæt på magt, siger Bolette Christensen. Globalisering skaber behov Hvis man ser ud over psykologernes egne kompetencer og i stedet retter blikket mod udviklingen i erhvervslivet, forudser Bolette Nu findes D-KEFS på dansk Nu publiceres den danske version af D-KEFS (Delis-Kaplan Executive Function System) – et standardinstrument blandt neuropsykologer og forskere internationalt. D-KEFS er en samling af ni selvstændige test, hvor hver test har til formål at måle forskellige aspekter af eksekutive funktioner hos børn og voksne. Sammen giver de et udtømmende billede af eksekutiv funktion hos en testperson. Hvilke test, som vælges, afhænger af den aktuelle problemstilling. Bestil og læs mere om D-KEFS på www.pearsonassessment.dk SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2012 Christensen, at behovet for psykologer hos virksomhederne vil vokse de kommende år som en følge af globaliseringen. - En af følgerne af globaliseringen er, at medarbejderskaren bliver mere mangfoldig, og derfor får virksomhederne brug for medarbejdere, der kan lede ud fra den enkeltes kultur, alder, religion og historie. Samtidig har virksomhederne brug for nogen, som ved noget om, hvordan mennesker og systemer reagerer på omvæltninger og kriser. - Dén menneskelige viden har psykologer, og den bør de byde ind med, når stillinger som leder eller ledelsesrådgiver skal besættes, fastslår Bolette Christensen med henvisning til, at udviklingen med flere psykologer i virksomhederne ikke kommer af sig selv. - Mulighederne er der, men der sker jo ikke noget, hvis ikke psykologerne griber dem. Det handler om at have syn for de job, hvor opslaget ikke lige begynder med ordene: ”Psykolog søges.” Jacob Stærk, presse- og kommunikationskonsulent Børnefonden Pearson Assessment | Tlf. 80 88 99 40 | info.dk@pearson.com | www.pearsonassessment.dk
Sundhed over moral S om jeg tidligere har hævdet på denne plads, spiller sundheden en central rolle i samfundet i dag. Man kan med nogen ret hævde, at hvor mennesker mødes, vil der ofte også være en sundhedsdagsorden. Det Radikale Venstres sundhedsordfører, Camilla Hersom, hævder fx, at sundhed er hævet over moral og politik. Ifølge Hersom er ”… vi er nødt til at agere på det, vi ved er det rigtige, altså den evidens, der ligger for, hvor skadeligt cigaretter er. Og så synes jeg, at det er vigtigt, at det her ikke bliver gjort til et spørgsmål om moral. Der er nogle, der gerne vil gøre det til et spørgsmål om individets frie ret og ’lever vi ikke længere i et liberalt samfund’ og alt muligt andet. Det (…) er noget sludder. Det her handler ikke om moral, det handler om sundhed.” (Camilla Hersom interviewet af Poul Friis, P1 Formiddag, 6-1-12). Når nogle forskere peger på, at sundhed har fået religionens rolle i vestlige samfund, henviser de blandt andet til udsagn der ophøjer sundhed til et område, vi ikke kan (og bør) stille spørgsmål til vigtigheden af. Men er det muligt, som Hersom ønsker, at adskille sundhed fra moral? Er meget nutidigt sundhedsarbejde ikke lige præcis et arbejde, der er guidet af en uantastet, selvfølgeliggjort viden om, hvordan det sunde liv også vil være KLUmmEN (lat. columna) det efterstræbelsesværdige gode liv? I den sammenhæng er det afgørende, om sundhed defineres i forhold til en biomedicinsk tankegang med fokus på måling af kroppens funktioner eller fx i forhold til et menneskes psykiske velbefindende. Hvem skal med andre ord gives bemyndigelsen til at definere det sunde og gode liv? Alle er potentielt syge – Kritisk samfundsforskning på sundhedsområdet peger på, at det i dag er biomedicinske aktører som læger og andre sundhedsprofessionelle, der definerer, hvad sundhed er – og hvilke liv vi derfor alle bør stræbe efter. Denne forskning viser, at stræben efter det sunde liv, hvor alle risici for udvikling af sygdomme forsøges elimineret, også kan lede til uanede mængder af bekymringer. Man taler om, at sundhedsdiskursen avler en ”bekymringsdiskurs”. Det kan med andre ord psykologisk set være meget omkostningsfuldt at leve et biomedicinsk defineret sundt liv, da den sunde livsstil nødvendigvis også medfører stor interesse for, om man tilhører en risikogruppe for at udvikle bestemte sygdomme, og hvordan man – i givet fald – bør agere i forhold til denne viden. Viden om det sunde liv aktualiserer således viden om en forebyggende livsstil, › KLUMME hvor grænsen mellem syg og rask bliver stadig mere udflydende. Det forebyggende samfund vil i yderste konsekvens udpege alle borgere til at være potentielt syge. Det betegnes som ”screeningens paradoks”, dvs. at det bare er et spørgsmål om at undersøge kroppen nok, før man finder områder, der bør fokuseres på for at øge sundhedstilstanden. Interessen for den fysiske krops sundhed kan altså utilsigtet bevirke, at vores psykiske tilstand forværres på grund af de mange bekymringer for potentielle sygdomme, som en grundig undersøgelse af kroppen nødvendigvis må generere. Som vi er vidne til i dag, udvides områderne for målinger af kroppens funktioner markant i disse år, senest med genomforskningen. En undersøgelse vil fx fremvise, at vi hver især bærer på omkring 50 mutantgener, der måske resulterer i sygdom. Og – skal vi ikke glemme – måske ikke. Når eksperter og politikere som Hersom derfor konkluderer, at den biomedicinske sundhed bør sættes over moral, så argumenterer de for den biomedicinske diskurs’ ”naturlige” dominans, dvs. at medicinens ”evidens” altid er nødvendig og ”god” viden, også selv om den måske gør os mere bekymrede. Nanna Mik-Meyer, antropolog lektor ved Institut for Organisation, CBS Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2012 | SIDE 13
Page 1 and 2: Bolette siger - Unge psykologer ska
Page 3 and 4: › REDAKTIONELT Små forskelle i h
Page 5 and 6: PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2012 | SIDE 5
Page 7 and 8: om CoPEWoRK På bispebjerg hospital
Page 9 and 10: Voksne kan også få noget ud af at
Page 11: ledertalenter erhvervsliv har noter
Page 15 and 16: idrage til at forbedre psykologerne
Page 17 and 18: P å Psykologisk Instituts Forsknin
Page 19 and 20: Dækning tilbud priser på mit runa
Page 21 and 22: Familien fortalte: ”Vi har ikke f
Page 23 and 24: i en krisetid D ansk Psykolog Foren
Page 25 and 26: › ANMELDELSE Accept, empati og æ
Page 27 and 28: Inge Loua: › Når Aicha løber hj
Page 29 and 30: En stemme for kandidaterne P raksis
Page 31 and 32: For mange uddannes D er har i Psyko
Page 33 and 34: ne forslag skal være i selskabets
Page 35 and 36: Dansk Psykoterapeutisk Selskab for
Page 37 and 38: Fredag d. 22. februar 2013 • Radi
Page 39 and 40: Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
Page 41 and 42: ProfessorAt i KlinisK PsyKologi - 5
Page 43 and 44: › INDMELDTE indmeldte Cand.psych.

Bolette siger – Internationalt papir Angst via Skype - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?