Bolette siger – Internationalt papir Angst via Skype - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT Når praksiskandidatordningen fungerer I diskussionen om praksiskandidatordningen og moderniseringen af denne er det vigtigt også at nævne ordningens fordele. Debatten har indtil nu især haft præg af negative oplevelser på forskellig vis, og ganske klart er det jo, at ingen kandidater bør opleve sig udnyttet, fagligt, økonomisk eller på anden vis. Af de ca. 850 privatpraktiserende psykologer i Danmark med ydernummer, som har mulighed for at have en kandidatordning, har flere klinikker valgt dette. Der er i dag, ifølge Dansk Psykolog Forening, ca. 100 praksiskandidater. Det er vigtigt at betragte de samlede erfaringer med kandidatordningen, mens moderniseringsudvalget arbejder frem mod en revidering med ikrafttrædelse fra 2014. Vi vil opfordre foreningen til at evaluere ordningen, så der skabes et solidt grundlag at revidere ud fra, og således diskussionen om ordningen ikke kun baseres på enkeltpersoners erfaringer. Kandidatordningen sigter på at sikre rekruttering af nye psykologer på privatpraksisområdet og på uddannelse af kandidaten. Vi har gode erfaringer med begge dele, og fra begge sider, idet den ene af os er ydernummerpsykolog, den anden tidligere praksiskandidat. Ligesom man i andre dele af psykologiens fagområder, hvor man som ikkeautoriseret psykolog kan arbejde med svære sager, fx på hjerneskadeområdet og i psykiatrien, mener vi, at man som ikkeautoriseret psykolog også fagligt forsvarligt kan arbejde i privatpraksis i en uddannelsesstilling. Særligt set i lyset af SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2012 stigningen af brugen af psykologer i privatsektoren generelt og grundet den øgede politiske prioritering af sundhedstilbud i primærsektoren, herunder tilbud ved privatpraktiserende psykologer. Praksiskandidaten har mulighed for at arbejde med og opnå erfaring med psykoterapeutiske forløb i et omfang og en længde, som ikke er mulig ret mange andre steder, og tilmed under tæt supervision. Med hensyn til rekruttering kan den aktuelle situation tyde på en mæthed, og såfremt en reduktion i antal af kandidatstillinger kommer på tale, kunne man tænke sig, at kun ydernummerindehavere med godkendt supervisoruddannelse kan opslå kandidatstillinger, dette også af hensyn til at sikre kandidatens uddannelse og kvalificering. Klinikker, der har travlt, har glæde af kandidatordningen, da man forkorter ventetiden for klienten, som ofte ønsker at gå til behandling ved netop dén klinik på grund af god omtale eller klinikkens specialer. Klienten oplyses ved henvendelsen tydeligt om kandidatordningen, og at kandidaten arbejder under ydernummerindehaverens supervision. Vi mener, at kandidatordningen giver mest mening, når denne er af et års varighed, og ikke kun seks måneder, idet klienter, der er lægehenvist på grund af depression og angst, da er sikret et forløb ved den samme person over tid, jo særligt i de tilfælde hvor det er hensigtsmæssigt for klienten at fortsætte på 2. henvisning. Det gælder også for klienter, der ikke er lægehenvist, og som har brug for et forløb over seks måneder. Mange klienter finder det netop belastende at skulle skifte terapeut, når et forløb er godt i gang. Ved kandidatordningen får kandidaten opfyldt en ganske betydelig del af sine autorisationskrav, fastlagt fra arbejdsstarten, og får et spændende og varierende arbejdsfelt, ydernummerindehaveren får mulighed for i højere grad at efterkomme klienters søgning til klinikken, og begge parter får øget grad af faglig og social networking samt økonomiske tilfredsstillende vilkår. Disse konkrete forhold skal naturligvis gennemgås og aftales skriftligt og præcist, og jf. foreningens retningslinjer, særligt med opmærksomhed på praksiskandidatens uddannelse, inden ikrafttrædelsen af arbejdsforholdet. Vi oplever ordningen som en winwin-situation, både i forhold til faglighed, networking og økonomi. Hvorfor skal dette kun finde sted på offentlige arbejdspladser for ikke-autoriserede psykologer. Der er også et ansvar i vores privatpraktiserende branche. Vi hilser en modernisering meget velkommen, og ideen med kandidatordningen og de gode elementer bør fastholdes. Lona Bjerre Andersen & Trine Piilgaard
En stemme for kandidaterne P raksiskandidatordningen er til debat i Psykolog Nyt, og det er oplagt, at vi i Netværk for Praksiskandidater kommer med et indspark i debatten. Netværket er et organ under Dansk Psykolog Forening og må derfor heller ikke rådgive om konkrete kontraktmæssige forhold ved en kandidatordning på selvstændig kontrakt. Det, vi indtil videre kan rådgive en potentiel praksiskandidat til, inden der takkes ja til en ordning, er at lytte til sin mavefornemmelse, sin sunde fornuft og eventuelt søge eksternt juridisk rådgivning, fx hos en af de gratis juridiske rådgivninger i København. Vi synes også, det er en god idé at kontakte tidligere praksiskandidater i samme ordning for at høre om de erfaringer, de har gjort sig, eller at benytte Netværk for Praksiskandidaters gruppe på Facebook, hvor ordet er frit for alle – netværksstyrelsen undtaget. Vi ved godt, at råd og forholdsregler alligevel ikke forhindrer en masse ufordelagtige kontrakter fra at blive underskrevet og dårlige forhold fra at opstå. Siger den ene fra, siger den anden til – og der er ikke meget hjælp at hente for kandidaten, når først tingene brænder på. Vi støtter Psykologforeningens anbefaling af, at praksiskandidater ansættes traditionelt, men er også klar over at denne anbefaling sjældent efterfølges. Omvendt er vi dog bekendt med mange ordninger på selvstændig kontrakt, som faktisk forløber godt: Der er rimelige eller ligefrem rigtigt gode kontraktmæssige forhold og økonomi, supervisionen af god kvalitet og det kollegiale venskab stærkt. Vi håber derfor på, at den kommende evaluering af ordningen vil skabe klarhed over, hvilke andre forhold end ansættelseskontrakten, der er med til skille de gode ordninger fra de mindre gode. Mens vi venter på anbefalinger fra moderniseringsudvalget i 2013 og ændringer i praksisoverenskomsten i 2014, mener vi, at Psykologforeningen kan forbedre sin indsats over for praksiskandidatordningen og fx i form af skærpede krav til de faglige rammer: Man kan sætte kursuskrav til kandidaten, sætte en øvre grænse for antallet af klienter om ugen, forlange, at ydernummerpsykologen selv modtager supervision eller sætte krav til, at kandidaten også modtager supervision andetsteds, fx i gruppe eller hos en anden ydernummerpsykolog. Selv om sådanne krav ikke vil forhindre de økonomisk ufordelagtige kontrakter, vil de i mange tilfælde sikre et større udbytte og et bedre arbejdsmiljø. Etik og jura angår os alle – også selvstændige ligeværdige medlemmer af foreningen. Ønskeligt er det, hvis der i Psykologforeningen kan findes en form, hvor fagforeningen kan træde mere aktivt ind og rådgive såvel ydernummerpsykologen som praksiskandidaten, og vi mener, det er en god idé fx at anvende konsulenter, der kan rådgive om kontrakterne og mægle i problematiske situationer. Muligheden vil måske i sig selv ville virke præventivt på det, der for nuværende kan beskrives som det vilde vesten, og hvor den stærke narrer den mindre stærke. Alternativt bør foreningen afklare og meddele, hvem man som kandidat kan › DEBAT henvende sig til, når ikke man føler sig hjulpet af selve foreningen – oplagt kunne være en ansvarlig i regionerne. De få uddannelsesstillinger mod autorisation, der findes, bør bevares, og vi ser gerne mange flere skabt i den kommende Psykologkampagne. Men vi mener også, at der bør tænkes ud af boksen og arbejdes mod alternative ansættelsesløsninger. Fx kunne det ansættelsesmæssige forhold i praksiskandidatordningen varetages af regionerne: Ydernummerpsykologen, der gerne vil være med til at tage ansvar for at videreuddanne kandidater, kan også blive aflønnet af regionen, eller der kan måske ligefrem være uddannelseskrav med i forhold til yngre psykologer, når man får et ydernummer. Løsninger som denne er et godt alternativ til blot at nedlægge ordningen som en af de få videreuddannelsesmuligheder, der er for psykologkandidater i dag. Netværket ser med håb frem mod det nye moderniseringsudvalg, der kommer med svar på ny uddannelsesordning i 2013. Et helt relevant håb og ønske er en turnuslignende ordning frem mod autorisation. Som det ser ud nu, er kvalitet og prisen for de autorisationer, vi som nye kandidater har mulighed for at få eller købe yderst varierende. Derudover kunne vi ønske en opkvalificering af fagforeningens indsats for nyuddannedes muligheder på andre områder end det kliniske – og hvor der konkurreres med mange andre dygtige faggrupper. Anne Berit Nielsen og Betina Rangstrup, Netværk for Praksiskandidater PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2012 | SIDE 29
Page 1 and 2: Bolette siger - Unge psykologer ska
Page 3 and 4: › REDAKTIONELT Små forskelle i h
Page 5 and 6: PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2012 | SIDE 5
Page 7 and 8: om CoPEWoRK På bispebjerg hospital
Page 9 and 10: Voksne kan også få noget ud af at
Page 11 and 12: ledertalenter erhvervsliv har noter
Page 13 and 14: Sundhed over moral S om jeg tidlige
Page 15 and 16: idrage til at forbedre psykologerne
Page 17 and 18: P å Psykologisk Instituts Forsknin
Page 19 and 20: Dækning tilbud priser på mit runa
Page 21 and 22: Familien fortalte: ”Vi har ikke f
Page 23 and 24: i en krisetid D ansk Psykolog Foren
Page 25 and 26: › ANMELDELSE Accept, empati og æ
Page 27: Inge Loua: › Når Aicha løber hj
Page 31 and 32: For mange uddannes D er har i Psyko
Page 33 and 34: ne forslag skal være i selskabets
Page 35 and 36: Dansk Psykoterapeutisk Selskab for
Page 37 and 38: Fredag d. 22. februar 2013 • Radi
Page 39 and 40: Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
Page 41 and 42: ProfessorAt i KlinisK PsyKologi - 5
Page 43 and 44: › INDMELDTE indmeldte Cand.psych.

Bolette siger – Internationalt papir Angst via Skype - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?