25.07.2013 Views

Bolette siger – Internationalt papir Angst via Skype - Elbo

Bolette siger – Internationalt papir Angst via Skype - Elbo

Bolette siger – Internationalt papir Angst via Skype - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

i en krisetid

D

ansk Psykolog Forening udtog sine overenskomstkrav efter

en medlemsdebat i foråret 2012. Sammen med de øvrige

AC-organisationer er disse nu, efter fælles prioritering,

klar til at blive udvekslet med arbejdsgiverne.

Vi hører ofte om ’Den danske model’, dvs. en konstruktion,

hvor de fleste forhold på arbejdsmarkedet aftales mellem arbejdsgivere

og arbejdstagere og ikke af politikerne. Denne model bliver

i disse år udfordret, krisetiderne giver politisk kløe, men udfordringen

åbner også vores øjne for fordelen ved fagforeninger. De

aftaler, der sikrer fx psykologernes lønudvikling og i disse tider

ikke mindst forhindrer lønnedgang, skyldes således ikke lovgiverne,

men organisationernes egne forhandlinger.

I Sydeuropa betyder fagforeninger mindre og lovgivningen

mere. Her har vi set lønnedgange, fordi politikerne bestemmer

både bevillinger og niveauer. Denne position har man i nogle lande

udnyttet i krisetider, til at offentligt ansatte har fået lønnedgang

dikteret politisk. Eneste våben mod dette har været de talrige, men

typisk også nytteløse strejker, man har oplevet i fx Madrid og Athen.

Her kan vi med aftaleretten og traditionerne holde fast i lønnen

og sammen kæmpe for bevarelse af reguleringsordningen –

det værktøj, der sikrer, at de offentlige lønninger holder trit med

de private – og de andre værn for at sikre reallønnen. Reguleringsordningen

alene sikre ikke reallønnen, men den er et godt værn.

Resten skal hentes ved forhandlingsbordet.

Finansministeren lægger op til meget lav vækst i den offentlige

sektor i de kommende år, og han har tydeligvis tænkt sig, at de

offentlige overenskomstforhandlinger i 2013 skal bidrage til dette.

Vækstrammen er 0,8 procent i den offentlige sektor de næste mange

år, så arbejdsgiverne vil have løntilbageholdenhed og mulighed

for at rationalisere.

Vi har som hovedmål for forhandlingerne at sikre reallønnen,

hvortil kommer en række mindre krav. Men selv om kravlisten er

kort, er der ingen tvivl om, at det bliver svære forhandlinger. Specielt

Kommunernes Landsforening har med en uhørt hård retorik

besluttet sig for at udfordre. De vil have fjernet fagforeningernes

indflydelse ved at skære i antallet af tillidsrepræsentanter. Metoden

er individuelle aftaler med den enkelte lønmodtager og færre

regler om fx arbejdstid og efteruddannelse.

Reallønnen er desværre under pres. Primært fordi de private

lønninger er gået i stå, har reguleringsordningen betydet, at de offentlige

lønninger er steget meget begrænset. I den nugældende

overenskomst har lønudviklingen været på 2,13 procent, mens priserne

i samme periode vil stige med 5,06 procent. Det svarer til et

reallønsfald på 2,93 procent i løbet af to år. Det skal vi arbejde for

at ændre både denne gang og fremadrettet.

Dette sker bedst ved at bevare reguleringsordningen og derudover

aftale lønstigninger i overenskomstperioden centralt. Tiden

er ikke, som Kommunernes Landsforening foreslår det, til at

lave mere individuel løndannelse eller gøre det hele mere frit.

Kampen for løn og stillinger

Skal der laves forbedringer af den offentlige sektor, er der mange

muligheder. Vi kunne lave aftaler, der styrker indsatsen omkring

arbejdsmiljø. Indlede kampen mod stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det hedder social kapital og vil gøre lønmodtagere gladere

og forbedre bundlinjen hos arbejdsgiverne.

Vi skal heller ikke glemme vores egne krav, som vi fremfører

ved de specifikke forhandlinger. På statens område handler det om

autorisation, i regionerne om arbejdstidsregler og i kommunerne

om højere lønindplacering af lederne og autorisationstillæg for

psykologer uden for PPR.

Et vigtigt fokus for os midt i krisen er kampen for stillinger.

Her spiller det offentlige en stor rolle. Vi skal arbejde både for gode

lønninger og for flere job. Det at skaffe stillinger er svært, der er

lang vej igen, men trods alt fremgang at spore. Selv om der fortsat

nedlægges stillinger i kommuner og regioner, oplever vi nu, at der

hver måned skabes nye stillinger.

I marts 2013 vil forhandlingerne blive afsluttet med en urafstemning.

Lykkes det at fastholde reguleringsordningen og sikre

reallønnen i en krisetid, samtidig med at vi gør alt for at skaffe flere

job. Og får vi samtidig væsentlige redskaber til at sikre et bedre

psykisk arbejdsmiljø, ja så kan OK13 bidrage til, at vi sikrer fællesskabet

en årrække fremover.

Niels Kjeldsen, cand.oecon.

chefkonsulent, Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2012 | SIDE 23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!