Impuls -juni.indd - Nyimpuls.dk

Julens sande ånd
Martinus skrev i artiklen “Den første julesang på jorden” i 1933 bl.a.:
Selv om de jordiske mennesker ikke er nået frem til at være i fuld kontakt med den moralitet,
som julen udgør en mindefest for, så har de dog udviklet sig til at praktisere så uendelig mange
gode ting, som er af en så velsignelsesrig natur, og i en så fuldstændig kontakt med julens sande
ånd, at de bevirker, at en højere stemning for nogle få timer kan blande sig med jordens ellers så
mørke og tragiske åndelige atmosfære og gøre denne så ædel, så behagelig og oplivende, at selv
mindre følsomme eller robuste personer kan være påvirkede deraf.
Disse gode manifestationer, med hvilke menneskeheden således er i kontakt med julens sande
niveau, vil sluttelig endog få en sådan fremgang, at den kærlige, åndelige atmosfære, som gennemsyrer
julens lande nogle få timer juleaften, vil blive udvidet mere og mere, så den til sidst
strækker sig helt fra jul til jul. De manifestationer, der er med til at gøre julens sande stemning
længere, er alle de realiteter, der går i retning af at elske sin næste eller den virkelige praktisering
af “hellere at give end at tage”.
Og det er symbolet på denne julens sande tilværelsesmåde, vi oplever i form af - “julegaver”.
Alle julegaver, der kun gives, fordi det er skik og brug, fordi man selv har fået gaver og derfor
må kvittere med gaver til gengæld, er ikke sande kærlighedsgaver og kan således i virkeligheden
kun være “symbol” på disse de virkelige gaver.
De gaver, der derimod til eksempel gives til trængende mennesker, de gaver, der består i bespisning,
beklædning og husly til fattige, hjemløse eller i livet havarerede og nødstedte individer,
mennesker såvel som dyr, det er julens sande gaver.