Impuls -juni.indd - Nyimpuls.dk

v/Ruth Olsen
Jesus er på mange måder en mystisk person. Faktisk ved
man meget lidt konkret om, hvem den historiske Jesus
var. En Pythagoras, en Platon, der levede flere hundrede
år før Jesus, ved vi mere om. Nok har vi evangelierne,
men de forekommer meget lidt som historiske fakta.
De virker mere som symbolsk mytestof. Og det var vel
også just meningen. Den historiske Jesus er ellers det
eneste, Grosbøll og mange andre holder sig til, når de
har “fyret” Gud.
Af det konkrete kildemateriale, der uden tvivl må være
blevet produceret på Jesu egen tid, synes det meste at være
gået til grunde, f.eks. da den tids største videnscenter,
biblioteket i Alexandria blev nedbrændt omkring 6-700tallet.
Mon der har været en dybere mening med det? På
den måde har det jo stort set været mennesker, der slet
ikke havde kendt Jesus personligt, der skabte Biblen og
dermed den religion, vi kalder kristendommen.
Noget af det, der måske kan kaste lidt lys på personen
Jesus, har vi gennem de “readings”, som Edgar Cayce
gav nogle personer, som i tidligere liv skulle have været
tæt på Jesus.
Hvad Cayce kunne fortælle
Edgar Cayce (1877-1945),
også kaldet “Den sovende
profet”, kunne, som det nok er
mange bekendt, i en form for
søvn/trance få adgang til en
slags universel videnslager.
Selv beskrev han oplevelsen
sådan, at han i trancens start
passerede et vældigt lyshav,
hvorefter han befandt sig i et
kæmpe bibliotek, hvor der
var et lysvæsen, som hjalp
ham med at finde den “bog”
(file?), der indeholdt de oplysninger,
han søgte.
Cayce kunne således, 11 år før man fandt dødehavsrullerne
og ruinerne af det gamle essæersamfund ved
40
Den historiske
Jesus
Qumran, fortælle om det og om den udbredte sekt, der
kaldte sig essæere. Ordet essæer betyder ifølge Cayce
“forventning”, og de kaldte sig sådan, fordi de forberedte
sig på den forventede Messias’ komme, som de åbenbart
vidste, de var udvalgt til at skulle tage imod.
Faktisk bestod essæersekten af en slags visdomsskoler,
hvor såvel piger som drenge, såvel jøder som ikke-jøder,
kunne bo en tid og få uddannelse. De særligt egnede
kunne få adgang til den hemmelige lære og opnå forskellige
indvielsesgrader - og dermed visse profetevner. Det
begyndte - ifølge Cayce - som et esoterisk klostersamfund
på Carmelbjerget, grundlagt af profeten Elias. Dette var
stadig essæernes hovedcenter på Jesu tid.
Ifølge 5.Mosebog (18,15) siger Moses til jøderne (han
var jo ikke selv jøde, men egypter): “Herren din Gud vil
lade en profet som mig opstå af din midte, af dine brødre.
Ham skal I høre på.” Denne forventning om en religiøs
fornyer havde essæerne altså hæget om i generationer,
mens jødernes etablerede præsteskab havde ændret deres
messiasforventning i retning af en stærk konge, en stor
national helt. Så for dem var Jesus derfor helt forkert.
Essæerne på Carmelbjerget forberedte Jesu komme
således, at allerede Marias mor Anna blev udvalgt og
særlig oplært for at være en god “kanal” til at inkarnere
en så højtudviklet sjæl som Jesu mor Maria. Også Maria
blev særligt trænet og beskyttet og ført op gennem flere
indvielsesgrader, for en så speciel sjæl som Jesus kunne
ikke inkarnere gennem hvemsomhelst.
Der var således mange involveret i at forberede Jesu
komme. Og da de fleste tilhængere af essæerne levede
almindelige familieliv rundt om i samfundet, havde Jesus
fra starten et ganske pænt netværk. Mange fra dette
netværk kaldte sig senere kristne, men blev pga forfølgelse
spredt langt omkring. Lederen af samfundet på
Carmelbjerget på Jesu tid var en kvinde ved navn Judy,
ifølge Cayce.
Judy fulgte Jesu opvækst tæt, lagde planerne for hans
uddannelse, hans rejser i ungdommen til Indien (13-16
år), Persien og Egypten. Og hun nedskrev alt, hun så og
hørte. I Egypten blev han indviet i pyramiden ligesom
andre såkaldt “vise mænd”, dvs “korsfæstet og begravet
i 3 dage”. Derefter var han en Kristus. Da forfølgelsen