Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...

18
(PLVVLRQVIDNWRUHU
Kendskab til emissionsfaktorer er af afgørende betydning, når man ønsker
at kvantificere bidrag fra brændeovne. Derfor er det hensigtsmæssigt
her at opsummere central viden om emissionsfaktorer fra brændefyring.
Emissionsfaktoren for partikler beskriver, hvor mange gram partikler,
der udsendes pr. kg afbrændt træ. Alternativt kan man udtrykke emissionsfaktoren
som gram partikler pr. energienhed. Den nationale energistatistik
og de nationale emissionsopgørelser anvender energienheder
(GJ). I mange af de følgende figurer vil vi som sammenligningsgrundlag
angive Miljøstyrelsens krav til ny brændeovne, gældende fra juli 2008.
Kravet foreskriver, at der ved afbrænding af træ under nærmere angivne
laboratorieforhold højst må udsendes 10 gram partikler pr. kg træ.
Den altovervejende del af partiklerne fra brændeovne er fine partikler,
d.v.s. at de indgår i PM2.5. Det antages almindeligvis at 90 % af brændeovnes
emission sker i form af PM2.5, mens de resterende 10 % er grovere
partikler.
Typiske partikeldiametre i PM2.5 fra brændeovnsrøg ligger i intervallet
0,2-0,5 µm. Dette gælder for partiklernes masse. Når partiklerne måles
som antal, finder man, som for alle andre primære forbrændingspartikler,
det største antal i det ultrafine område under 0,1 µm. Når forbrændingen
er optimal vil brænderøgspartiklerne, når de måles som antal,
være små med en typisk størrelse omkring 0,020 µm. Ved dårligere fyring
forekommer væsentligt større partikler (omkring 0,100 µm). Sådanne
værdier er eksempelvis fundet i laboratorieforsøg gennemført af
Klippel og Nussbaumer (2007). Disse resultater ligger helt i tråd med resultater
fra WOODUSE-projektets eksperimentelle del, hvor der blev
målt størrelsesfordelinger i udeluften i Slagslunde i Nordsjælland, og
hvor brænderøgens bidrag blev analyseret (Wåhlin et al., 2010).
I den resterende del af kapitlet behandles først en grundlæggende pointe,
der er nødvendig at holde sig for øje, når man beskæftiger sig med
emissionsfaktorer: Spørgsmålet om hensyntagen til kondenserbart stof.
Dernæst præsenteres det sæt af emissionsfaktorer, der almindeligvis har
været benyttet i Danmark.
Det er imidlertid en stor udfordring at fastlægge emissionsfaktorer, der
repræsenterer driftsforhold i praksis. Dette problem bliver anskueliggjort
i to efterfølgende afsnit.
Dernæst behandles emissionsfaktoren for PAH. Endelig afrundes kapitlet
med en kort opsummering.