Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...

D
E
0nOWH NRQFHQWUDWLRQHU
Nogle hovedresultater fra målingerne af PM2.5 er gengivet i Figur 4.2.
Figuren viser koncentrationen af PM2.5 fra målestationerne på Anemonevej
("residential") samt ved baggrundsstationen Schellerupgaard uden
for byen ("background"). Der er tale om døgnmiddelværdier. De to kurver
varierer overordnet set i takt. Dette er i overensstemmelse med en af
de pointer, som fremgik af afsnit 2.2: At hovedparten af partikelforureningen
udgøres af sekundære partikler, der er langtransporteret. Derudover
fremgår det, at kurven for Anemonevej gennemgående forløber lidt
over kurven for baggrundsstationen. Den nederste del af figuren viser
forskellen mellem de to måleserier, dvs. det lokale bidrag fra byen.
Ã. (a): Tidsligt forløb af koncentrationen af PM2.5 ved målestationen på Anemonevej (Residential) og ved baggrundsstationen
ved Schellerupgaard ("Background"). Der er talte om ukorrigerede målinger med TEOM-udstyr, som ikke kan sammenlignes
direkte med grænseværdier (se teksten). Kurverne bygger på døgnvis middelværdier.
(b): Tidsligt forløb af forskellen mellem de to kurver – altså byens bidrag.
Det skal bemærkes, at målingerne er foretaget med den såkaldte TEOMmetode.
Med TEOM-monitor kan man måle PM2.5 med høj tidsopløsning
(½ time). Det er imidlertid et problem ved måling med høj tidsopløsning,
at vand og andre meget flygtige stoffer, som er opsamlet i løbet af en bestemt
halv time, langsomt vil dampe af i løbet af de efterfølgende halvtimer
og derved forstyrre disse målinger. Dermed introduceres en kraftig
”støj” i målingerne, hvor nogle værdier blive for store og andre for små.
Der kan endda måles negative værdier, hvis der damper mere af end der
opsamles. Derved formindskes fordelen ved den høje tidsopløsning. For
29