Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...

22
Ã. Partikelemissionsfaktorer for brændeovne og brændekedler i enheden g/GJ.
Benyttet i emissionsopgørelser fra 2005 og senere ("officielle emissionsfaktorer"). Værdien
for "Moderne ovne" (fremhævet) svarer til Miljøstyrelsens krav til nye ovne, indført i juni
2008. Kravet er 10 g/kg træ, svarende til 640 g TSP/ GJ (Illerup et al., 2007).
à Ãà Ãà Gamle ovne 1100 990
Nyere ovne 1100 990
ÃÃ Ã Ã
Andre ovne 1100 990
Gl. kedler m. akkumulatortank 1000 900
Gl. kedler u. akkumulatortank. 2000 1800
Ny kedler m. akkumulatortank. 150 135
Ny kedler u. akkumulatortank. 300 270
Pillekedler 35 32
Hvad angår Tabel 3.1 er emissionsfaktoren for gamle ovne beregnet på
basis af norske målinger på forskellige brændeovnstyper samt antagelse
om typisk ovnlast for danske forhold (Illerup og Nielsen, 2004). Nyere
ovne er defineret som ovne, der er DS godkendte fra 1990 og frem. Da
sættet af emissionsfaktorer blev udarbejdet, forelå der ikke målinger eller
data der kunne fastslå, at emissionsfaktorerne for disse ovne skulle være
lavere end for gamle ovne, hvorfor der for disse to kategorier er anvendt
samme emissionsfaktor. Emissionsfaktoren for moderne ovne er vurderet
at svare til den emissionsgrænseværdi, som i henhold til Brændeovnsbekendtgørelsen
(Miljøministeriet, 2007) kom til at gælde for nye
ovne i 2008.
Det hører med i helhedsbilledet om emissioner fra brændeovne, at per
kilo afbrændt træ forurener selv en moderne brændeovn langt mere end
centrale anlæg. Den emissionsfaktor, der benyttes i danske emissionsopgørelser
for træfyrede kraftvarmeværker, er 1,23 g PM2.5/GJ (Nielsen et
al., 2010), dvs. næsten 500 gange mindre end for en ovn, der lige netop
overholder Brændeovnsbekendtgørelsen.
Det er interessant at sammenligne de officielle emissionsfaktorer med
emissionsfaktorer, der forekommer ved brug af ovne og fyr i praksis,
hvor også nyere data inkluderes. Dette spørgsmål vil her i rapporten blive
angrebet fra to vinkler.
For det første foreligger der måleresultater af emissionsfaktorer for ovne
i praktisk brug, der stammer fra to målekampagner i Gundsømagle. Disse
resultater er publiceret i Glasius et al. (2005; 2007), men gengives i afsnit
3.3 for at trække nogle pointer frem.
For det andet er der i WOODUSE-projektet gennemført målinger af koncentrationer
af PM2.5 i udeluften i Slagslunde. I Slagslunde blev der ikke
udført emissionsmålinger i felten. Til gengæld blev brændeforbruget
igennem en 6 ugers periode grundigt kortlagt. Det giver mulighed for at
kombinere en række brikker i et stort puslespil: Resultaterne af målingerne,
brændeforbruget time for time, de officielle emissionsfaktorer,
meteorologi, samt beregninger med en atmosfærisk spredningsmodel.
Det kan dermed analyseres, om der er konsistens i hele puslespillet. Hvis
der LNNH er konsistens, kan det helt eller delvis skyldes, at de officielle
emissionsfaktorer ikke er repræsentative for de faktiske forhold. Andre
forklaringer er imidlertid også mulige.