Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...
Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...
Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
32<br />
*HQHUDOLVHULQJ DI 6ODJVOXQGH<br />
NDPSDJQHQV UHVXOWDWHU<br />
Det <strong>for</strong>egående kapitel har beskrevet, hvordan brænderøgs<strong>bidrag</strong>et <strong>for</strong><br />
PM2.5 ved målevognen på Anemonevej i Slagslunde i gennemsnit <strong>for</strong> måleperioden<br />
blev bestemt <strong>til</strong> 2,0 µg/m 3. Her skal gøres rede <strong>for</strong>, hvorledes<br />
man kan generalisere resultatet <strong>til</strong> et årsgennemsnit og kortlægge den<br />
geografiske variation af brænderøgs<strong>bidrag</strong>et i Slagslunde. Ydermere kan<br />
man udlede andre resultater, som ikke blot vedrører Slagslunde, men<br />
har mere generel gyldighed.<br />
Man kan vælge mellem to fremgangsmåder <strong>til</strong> generaliseringen.<br />
Med en ganske simpel "model", der er baseret på måleresultatet og en<br />
betragtning om graddagetal, kan man ganske hurtigt få et groft estimat<br />
<strong>for</strong> årsgennemsnittet i Slagslunde. Først vil denne simple fremgangsmåde<br />
blive beskrevet.<br />
Alternativt kan man anvende en væsentligt mere avanceret metode baseret<br />
på den atmosfæriske spredningsmodel OML. Denne fremgangsmåde<br />
beskrives i den resterende del af nærværende kapitel. Når man bruger<br />
OML-modellen kan man tage hensyn <strong>til</strong> flere <strong>for</strong>hold end ved den simple<br />
fremgangsmåde. OML-modellen behandler tingene mere realistisk.<br />
Den kan bl.a. inddrage betydningen af vindretninger og vindhastigheder,<br />
og den giver mulighed <strong>for</strong> at man kan udtale sig om den geografiske<br />
<strong>for</strong>deling af koncentrationen.<br />
Ved at anvende OML-modellen i kombination med alle data fra Slagslundeundersøgelsen<br />
kan man ydermere opnå en meget væsentlig gevinst.<br />
Man kan – inden <strong>for</strong> de rammer, som usikkerhederne sætter – besvare<br />
det grundlæggende spørgsmål, som blev diskuteret i kapitel 3:<br />
Hvor godt stemmer de officielle emissionstal overens med den danske<br />
virkelighed?<br />
Analysen gør det muligt at ops<strong>til</strong>le en korrigeret model, der passer perfekt<br />
med iagttagelserne.<br />
Alt i alt er det således muligt ud fra Slagslunde-undersøgelsen at udlede<br />
væsentlige resultater af generel gyldighed.<br />
*HQHUDOLVHULQJ WLO nUVJHQQHPVQLW ± VLPSHO PHWRGH<br />
Figur 5.1 viser graddagetallet dag <strong>for</strong> dag i hele perioden med målekampagne<br />
i Slagslunde (15. december 2006 – 19. marts 2007). Graddagetallet<br />
er et udtryk <strong>for</strong> opvarmningsbehovet. Det officielle graddagetal er defineret<br />
på månedsbasis, men det kan beregnes <strong>for</strong> en kortere periode ved<br />
at summere <strong>bidrag</strong> fra enkelte dage. Det daglige <strong>bidrag</strong> er det antal grader,<br />
døgnets middeltemperatur er lavere end 17q Celsius (0 hvis middeltemperaturen<br />
er over 17q).