Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...

'DQVNH HPLVVLRQVIDNWRUHU
Emissionsfaktorer bygger på gennemsnitsbetragtninger, der skal tage
højde for den store variation mellem de enkelte udledninger. Det betyder,
at emissionsfaktorer er behæftet med stor usikkerhed.
Man kan ikke forvente, at emissionsfaktorer er statiske år efter år. Der
kan være anledning til at benytte ændrede emissionsfaktorer, f. eks. som
følge af ny teknologi, ændrede brugervaner, eller bedre datagrundlag.
Emissionsfaktorerne der anvendes ved beregning af de officielle danske
emissionsopgørelser opdateres derfor løbende. De emissionsfaktorer der
blev anvendt for 2005 er angivet i Tabel 3.1. Emissionsfaktorerne er baseret
på arbejdet beskrevet i en rapport fra Miljøstyrelsen (Illerup et al,
2007b), og Illerup og Nielsen (2004). Vi vil benytte det viste sæt emissionsfaktorer
som referencegrundlag i de efterfølgende kapitler, og omtale
det som "de officielle emissionsfaktorer". De nyeste emissionsfaktorer,
som er anvendt for 2008-opgørelsen, er imidlertid noget lavere end værdierne
i Tabel 3.1. Ved beregning af emissioner fra brændovne og småkedler
antages det, at der løbende sker en udskiftning til teknologier
med lavere emissionsfaktorer. Desuden er emissionsfaktorerne for gamle
og nyere brændeovne blevet ændret til 850 g pr. GJ for TSP og 810 g pr.
GJ for PM2.5 i henhold til EMEP/EEA Guidebook (EEA, 2009). Det betyder,
at den officielle aggregerede emissionsfaktor er faldet fra 672 g/GJ i
2005 til 533 i 2008 (Nielsen et al., 2010). De nationale emissionsopgørelser
er underlagt internationalt peer review, så dokumentationen for at ændre
emissionsfaktorer skal være betydelig.
Emissionsfaktorer er angivet for total partikelmasse (TSP) samt for PM2.5.
Ved bestemmelse af talværdier for faktorerne er det antaget, at 90 % af
TSP udgøres af PM2.5. Enheden er gram partikler regnet pr GJ, altså pr
energienhed i det indfyrede brændsel. Hvis man foretrækker at regne
med gram partikler SU NJ EU QGH, skal man foretage en omregning, der
afhænger af brændselstypen (f.eks. er der forskel på briketter og træ).
I forbindelse med målekampagnen i Slagslunde, hvor beboernes brændeforbrug
blev kortlagt i detaljer (Olesen et al., 2010), blev den gennemsnitlige
brændværdi for alt brænde under et beregnet til 15,3 GJ/ton. Man
kan eventuelt i andre sammenhænge bruge denne omregningsfaktor,
hvis man ikke har et bedre grundlag.
21