Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...

)DOGJUXEH 0HGUHJQHV NRQGHQVHUEDUW VWRI"
Som grundlag for diskussionen om emissionsfaktorer ligger der en vigtig
– men ofte upåagtet – pointe i, at brændeovne udsender flygtige organiske
forbindelser (VOC), der giver anledning til dannelse af partikler på
røgens vej fra ovn til skorstensmunding. Disse gasarter optræder på gasform
under høj temperatur, men kondenserer ved lav temperatur (f.eks.
udetemperatur).
Dette forhold kan føre til mistolkning af måleresultater. Problemet ytrer
sig kraftigst, når man skal sammenligne emissionsfaktorer fra forskellige
lande. En rapport udarbejdet for det internationale energiagentur (IEA)
af Nussbaumer et al. (2008) giver en god beskrivelse af problematikken.
Når man måler emissionsfaktoren for partikler fra en brændeovn kan
man kan vælge at følge en metode, som bruges i den tyske standard VDI
2066, hvor partiklerne opsamles ved en høj temperatur, f.eks. 160q C,
kort efter brændkammeret på et filter ("SP-metoden" – SP for 6ROLG 3DU
WLFOHV).
Alternativt kan man følge en anden metode, der benyttes i den norske
standard NS 3058-2, hvor røggassen føres igennem en fortyndingskanal
inden den opsamles på et filter (DT-metoden for 'LOXWLRQ 7XQQHO). I sidstnævnte
tilfælde er gassen afkølet til mindre end 35q C, og en del af den
vil være kondenseret, så den kan findes som målbare partikler på opsamlingsfilteret.
I Danmark holder man sig almindeligvis til den norske
standard.
En tredje målemetode (SPC-metoden for 6ROLG 3DUWLFOHV DQG &RQGHQVDEOHV)
medregner stort samme partikler som DT-metoden.
Ã. Illustration af bestanddele i brænderøg og af hvorvidt tre målemetoder medregner
bestanddelene. Fra Nussbaumer et al. (2008).
Der er dramatiske forskelle på måleresultaterne i henhold til de forskellige
metoder. Figur 3.1 er hentet fra Nussbaumer et al. (2008) og angiver
skematisk bestanddelene i brænderøg (yderste venstre søjle), og hvilke
19