Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...

24
3000
5000
4000
Ã
2000
1000
0
ID 1 ID 2 ID 4 ID 5 ID 6 ID 7 ID 8 ID 9 ID 10 ID 11 ID 12 ID 13
Ã. Emissionsfaktorer for PM2.5 for 12 huse med brændeovne. De hører alle til i kategorien
'Gamle' eller 'Nyere' i Tabel 3.1. Der er foretaget op til 4 målinger for hver ovn.
Målingerne foretaget i vinteren 2003/2004 er lilla, mens de nyere målinger er lyseblå.
(PLVVLRQHQV YDULDWLRQ PHG GULIWVIRUKROGHQH
Der foreligger så vidt vides ingen systematiske danske undersøgelser af
brændeovnes emissioner under varierende driftsforhold. Typiske laboratoriemålinger
forgår under standardiserede forhold med brug af tørt
brænde i fastlagte størrelser. Derimod foreligger der forskellige udenlandske
undersøgelser, som bl.a. er sammenfattet i den tidligere nævnte
rapport af Nussbaumer et al. (2008). Forfatterne har sammenlignet emissionsfaktorer
for brændeovne, der er målt på forskellige nationale laboratorier,
hvor driftsforholdene har varieret fra at være gode til at være
dårlige. Dårlige betingelser kan f.eks. indtræffe, hvis der er for ringe lufttilførsel,
hvis brændet ikke er ordentlig tørt, eller hvis der indfyres for
meget brænde ad gangen. Spændvidden imellem de målte emissionsfaktorer
er særdeles stor. For de fleste laboratorier er der mere end en faktor
10 til forskel mellem deres bedste og dårligste driftsbetingelser, og for
nogle helt op til en faktor 70.
Klippel og Nussbaumer (2007) har gennemført en undersøgelse, der specielt
fokuserer på driftsbetingelsernes betydning. Deres rapport beskriver
i detaljer, hvordan de har varieret driftsbetingelserne for at opnå
henholdsvis optimal og dårlig forbrænding.
Optimale betingelser resulterer i meget lave emissionsfaktorer. Sådanne
betingelser er svære at opnå i praksis, fordi de kræver hyppige påfyringer
af små, helt tørre stykker træ (12 % vandindhold). De påfyrede
mængder er små, så der skal lægges brænde på med ca. 1/2 times interval.
Mere typiske driftsforhold (20 % vandindhold, større portioner træ
ved hver indfyring), resulterer i en forøgelse af emissionsfaktoren med
omkring en faktor 10. Forholdene kan imidlertid blive væsentligt ringere.
Tabel 3.2 viser nogle eksempler på resultater for en traditionel brændeovn,
hentet fra Klippel og Nussbaumer. Bemærk at tallene i tabellen
ikke er emissionsfaktorer, men den målte koncentration i røggassen. Målingerne
er foretaget med SPC-metoden, og medregner således kondenserbart
materiale, jvnf. afsnit 3.1.