Brændefyrings bidrag til luftforurening - DCE - Nationalt Center for ...

Enheden i tabellen er Mm -1. Som tidligere nævnt har Slagslundeundersøgelsen
gjort det muligt at opstille en såkaldt kildeprofil for
brænderøg. Det betyder, at et bidrag til sodforurening, som hidrører fra
brændefyring, kan "oversættes" til et bidrag i form af PM2.5.
Sammenlignes forureningen inde i huset med brændeovn med forureningen
udendørs ved målevognen (7.-11. marts) ses at sodværdien inde i
huset er forhøjet med 0,3 (Mm) -1. Der fås altså en tillægsforurening i forhold
til udendørsniveauet. I kraft af kendskab til ovennævnte kildeprofil
kan man estimere hvor stort tillægget til forurening med PM2.5 er. Det
beløber sig til 0,3 µg/m 3.
Inde i huset XGHQ brændeovn er niveauet lavere end udendørs. Sammenligner
man forureningen inde i huset med forureningen udendørs ved
målevognen (12.-19. marts) ses at sodniveauet indendørs er reduceret
med 2,6 (Mm) -1, svarende til 2,5 µg/m 3 PM2.5.
Ser man alene på dette meget begrænsede sæt af resultater, kan man
konstatere, at den samlede forskel – regnet som PM2.5-koncentrationer –
på at opholde sig i et hus med, respektive uden, brændeovn, har været
omkring 2,8 µg/m 3 som gennemsnit over en uge. Det skal bemærkes, at
ovnen i huset med brændeovn var fra 1997. Under optænding stod ovndøren
typisk en smule på klem som vist i Figur 8.4. Beboerne havde ikke
indtryk af, at der var nogen problemer med dårligt træk eller med forurening,
sådan som målingerne afslørede.
Ã. Ovnen i huset med brændeovn. Til højre er vist, hvordan ovndøren typisk stod på klem under optænding.
Undersøgelsen i Slagslunde inddrog blot en enkelt ovn. En tidligere undersøgelse
med to målekampagner i Randers (Glasius et al., 2007) har givet
tilsvarende resultater, hvad angår spidsværdier ved optænding. Der
blev gennemført to serier målinger i et hus med en konvektionsovn fra
ca. 1998. Tabel 8.2 gengiver resultater (middelværdier) fra kampagnen.
Det fremgår af data at indendørs niveauet er øget i forhold til det udendørs.
63