Klinik på nettet? Drengen der pjækker Smedens datter - Elbo

Klinik på nettet? 

En relation på nettet også er en 

relation. Med kvaliteter og forandringspotentialer. 

SIDE 8 

18. maj 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Drengen der pjækker 

Hvad vi sætter i omløb om en 

person, bliver let hængende. Det 

giver noget at tænke over. 

SIDE 12 

Folk på 

fabrik 

Produktion, ydelse, bundlinje. De moderne 

tider ruller ind over det offentlige sundhedsvæsen 

– og inviterer til absurditeter. 

Smedens datter 

Eva Hultengrens far var smed. 

Selv er hun æresmedlem. Og der 

er faktisk en sammenhæng. 

SIDE 16 

9 

SIDE 4

› LEDER 

Ønsket om at måle kvaliteten kan lægge så store 

sten i skoen på mulighederne for at skabe den, at 

det, vi gør, knapt længere giver mening.Klinik på 

Kvalitet i psykiatrien 

S 

idste år udgav Danske Regioner rapporten ”Kvalitet i psykiatrien – ny 

dagsorden for diagnostik og behandling”. Vi må selvfølgelig antage, at 

der er tale om et meget foreløbigt oplæg til et kvalitetsløft, idet specialpsykologer 

og psykologer i det hele taget ikke er medtænkt. 

Det sidste er vi ikke fornærmede over, vi forudsætter, at der er tale om en 

uheldig forglemmelse. I Danske Regioner, hvor vi netop har været til møde om 

de i rapporten nævnte pakkeforløb, er man nemlig helt klar over, at psykiatrien 

ville være ilde stedt uden psykologerne. 

Vi er gået konstruktivt ind i møderne med Danske Regioner, for kvalitet i 

psykiatrien er en målsætning, som Dansk Psykolog Forening har arbejdet på 

gennem mange år. Patienterne skal have den kvalitet i behandlingen, som de 

har brug for, så de kan få det bedre og komme videre. Indsatsen skal afspejle, 

at vi anerkender de psykiske lidelsers invaliderende karakter, i samme grad 

som vi længe har gjort det med de somatiske. 

Men vi skal passe på med al den umage med at være sikre på at kunne 

dokumentere, om det, vi gør, virker. I denne udgave af 

Psykolog Nyt kan man se eksempler på, hvor grotesk 

vi kan indrette psykiatrien, hvis vi glemmer, at det 

er mennesker i al deres kompleksitet og foranderlighed, 

vi har ansvaret for at tage vare på. 

At ønsket om at måle kvaliteten kan lægge så 

store sten i skoen på mulighederne for at skabe 

den, at det, vi gør, knapt længere giver mening 

– for os såvel som for patienterne. 

Eva Secher Mathiasen, 

formand for Dansk Psykolog Forening 

18. maj 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening 

nettet? 

Drengen der pjækker 

Smedens datter 

En relation på nettet også er en 

Hvad vi sætter i omløb om en 

Eva Hultengrens far var smed. 

relation. Med kvaliteter og foran- 

person, bliver let hængende. Det 

Selv er hun æresmedlem. Og der 

dringspotentialer. 

giver noget at tænke over. 

er faktisk en sammenhæng. 

SIDE 8 

SIDE 12 

SIDE 16 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Claus Wennermark, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex. 

Trykoplag: 9.900 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

NYT: Annoncer 2012 

Folk på 

fabrik 

Produktion, ydelse, bundlinje. De moderne 

tider ruller ind over det offentlige sundhedsvæsen 

– og inviterer til absurditeter. 

Job- og tekstsideannoncer mv.: 

DG Media, epost@dgmedia.dk 

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet 

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): 

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ 

Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

11 Ti. 29/5 15/6 

12 11/6 29/6 

13 30/7 17/8 

9 

SIDE 4

Accept af 

Skype-supervision 

Psykolognævnet giver en forsigtig 

accept af, at Skype-supervision 

indgår i autorisationsuddannelsen. 

Dansk Psykolog Forening har 

spurgt Psykolognævnet, der svarer, 

at der er en vis tilslutning i 

nævnet til, at man ville kunne 

acceptere op til 15 timers Skypesupervision, 

hvor det af geografiske 

grunde forekommer velbegrundet. 

Hver klokketimes fjernsupervision/Skype-supervision 

vil dog kun kunne medregnes 

med 75 %, og der skal foreligge ansigt til ansigt-supervision med 

den samme supervisor. 

Psykolognævnets generelle opfattelse er, at supervision skal ske 

ansigt til ansigt. Nævnet angiver, at det har forståelse for, at adgangen til 

og anerkendelse af Skype-supervision vil kunne give mulighed for at 

inddrage særlige specialiserede og kvalificerede supervisorer, men altså 

at anerkendelse af Skype-supervision ikke vil kunne stå alene. 

Psykolognævnet ser ikke grund til at fastsætte særlige retningslinjer 

for Skype-supervision. Nævnet vil tage temaet op i forbindelse med 

behandling af konkrete autorisationsansøgninger. Er du i autorisationsforløbet 

og i tvivl om, hvorvidt en eventuel Skype-supervision kan accepteres, 

skal du rette henvendelse til Psykolognævnet. 

lmi 

Svensk 

Én ting er, at psykologtitlen er beskyttet, 

men hvad med psykologens metoder? Bør 

hvem som helst kunne benytte dem? 

Det problem påpeger docent i psykologi 

Mattias Lundberg og formanden for 

Sveriges Psykologförbund, Lars Ahlin, i 

en kommentar i Göteborgs-Posten 7. maj 

2012, hvor de slår til lyd for bedre brugerbeskyttelse: 

”Spørgsmålet om behandlere inden 

for det psykologiske arbejdsfelt har været 

opfordring 

rejst med det udgangspunkt, at terapeuterne 

har manglet uddannelse og brugt 

hjemmestrikkede metoder. 

Psykologmarkedet er næsten helt 

ureguleret. Det indebærer, at hvem som 

helst, uden uddannelse, kan arbejde med 

psykologiske metoder over for forskellige 

problematikker. Der findes altså ingen 

garanti for, at en behandler kan sit fag.” 

”Det psykologiske område skal defineres, 

så at det bliver tydeligt, hvilke fag- 

Kan vi lokke 

med tantra? 

› I KORT FORM 

Synes du også, at uddannelsesmulighederne 

var for snævre og fantasiløse, da du stod over 

for at skulle vælge din vej? Sådan behøver det 

ikke at være i fremtiden. I hvert fald åbner en 

ny, og som det præsenteres: banebrydende (!) 

uddannelse som Tantra Sexolog på Sexologiskolen 

København & Århus. 

For at kunne læse til Tantra Sexolog skal 

man først være uddannet sexolog fra Sexologiskolen 

eller anden nordisk sexologskole, hedder 

det i en pressemeddelelse fra uddannelsesinstitutionen. 

På den etårige overbygning lærer 

eleverne tantrayoga, erotisk tantra og specielle 

tantriske behandlingsformer. 

Holdene går i gang til december, og tilmelder 

man sig inden 1. juli, er introprisen kun 

50.000 kr. Fuld tilfredshed, eller … 

jc 

grupper og hvilke uddannelser der skal 

anses for at være adgangsgivende til at 

håndtere specifikke problemer. 

Brugerinformationen må indrettes på 

en sådan måde, at det er nemt for klienten 

at vide, hvem der kan hjælpe med det 

problem, der søges afhjulpet”, hedder det 

i kommentaren. 

jc 

PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 | SIDE 3

› MODERNE TIDER 

F 

orandringens vinde blæser over den offentlige sektor, og visse 

tendenser vækker en bekymring, vi gerne vil dele med vores 

kolleger. Vores udgangspunkt er Region Hovedstadens Psykiatri, 

hvor vi er tillidsrepræsentanter, men den udvikling, vi advarer mod, 

er ikke geografisk forankret. 

En måde at betegne forandringerne på er New Public Management, 

NPM, som med udgangspunkt i nyliberalistisk tænkning dækker over 

en række reformer i den offentlige sektor verden over (Greve, 2002; 

Pedersen, 2008). Kernen i NPM-litteraturen er indførelsen af styreformer 

fra den private sektor til den offentlige sektor med det formål 

at indlejre de offentlige institutioner i markeds(-lignende) styring 

(Lund, 2008). 

Denne nyorientering har vidtrækkende følger og når indimellem 

ud i den offentlige debat. Aktuelt er den i gang på de danske universiteter, 

foranlediget af at musikprofessor Linda Koldau fik en advarsel 

fra sin dekan for at kritisere sin ledelse offentligt. Dette har sat gang i 

en debat om NPM, som er blevet kritiseret for at fremelske en spytslikkerkultur, 

der giver ringe mulighed for indflydelse for ansatte og 

studerende. 

Harmonisering og ensretning 

En væsentlig del af de seneste års udvikling tager afsæt i NPM-modeller, 

hvor administrative værdier og økonomisk styring skubbes i forgrunden 

og faglighed, erfaring og solidaritet skubbes i baggrunden. En af 

antagelserne i den nyliberalistiske tankegang er, at det, der skaber udvikling 

og motiverer personalet i deres omsorgs- og behandlingsarbejde, 

er et økonomisk incitament (Lund 2009). Tankegangen indebærer 

et klart politisk og ideologisk sigte, ligesom det involverer et 

særligt menneskesyn. 

I NPM-modeller er der et stærkt fokus på administrative regelsæt 

og en stærk ledelse, gennem hvilke kvaliteten tænkes sikret. Det kliniske 

arbejde bliver således i stigende grad reguleret via direktiver, retningslinjer, 

ugeplaner, procedurer og behandlingspakker. 

Region Hovedstadens Psykiatri udarbejder hvert år en virksomhedsplan, 

der danner grundlag for en forhandling med centerledelserne 

og munder ud i resultataftaler på grundlag af de givne budget- 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 

under bundlinjen 

I store dele af den offentlige sektor arbejder man med omsorg og menneskelig trivsel. Lægger 

man en blind markedstænkning hen over styringen her, havner man i den rene absurditet. 

ter. Ifølge virksomhedsplanen for 2012 skal behandlingsarbejdet harmoniseres 

og ensrettes efter ”højeste evidens”. Forløberen for dette 

tiltag er, at der inden for det psykologiske område blev oprettet en regional 

skole for kognitiv terapi i 2010, og efterfølgende blev standardiserede, 

kognitive tilbud implementeret i ambulant regi; blandt andet 

udmøntet i behandlingspakker. 

Den generelle tendens er, at psykologer i stigende omfang forventes 

at anvende kognitiv terapi. For den enkelte psykolog er der hermed 

kun i begrænset omfang frihed til at foretage en faglig vurdering 

og vælge den intervention, der vurderes mest hensigtsmæssig i forhold 

til en given patient – et forhold, der stiller sig i vejen for at sammensætte 

et individuelt behandlingsforløb. Hele evidensdiskussionen 

bliver i denne forbindelse en del af en omsiggribende økonomiorienteret 

utilitaristisk tilgang til al omsorgs- og behandlingsarbejde. 

Produktionskrav og konsekvenser 

For tiden udmønter pålægget om styring af budgetterne sig blandt 

andet i krav om produktionstal, i vores branche betegnet som ydelser. 

Det kan være krav om, at 50 % af arbejdstiden skal bruges til direkte 

patientkontakt, eller at man skal have fx fire patientkontakter om dagen. 

Ikke nødvendigvis i sig selv et urimeligt eller underligt krav – det 

er trods alt for at behandle patienter, vi er der. 

Problemet er, at der naturligvis også er andre krav og arbejdsopgaver, 

og at disse ikke tæller som ydelser, da ydelser her er defineret 

som face to face-kontakt med en patient. Det drejer sig om supervisionsopgaver 

(give og modtage), undervisning, debriefing af personale, 

møder og ikke mindst de stadigt voksende administrative krav, 

som der også er akkrediteringsmæssige krav om. 

Vi har lavet en undersøgelse på tværs af centrene i Region 

Hovedstadens Psykiatri, og der er tilsyneladende ingen logik i, hvad 

der udgør en ydelse. En samtale på fem minutter, medicinudlevering, 

en samtale på 45 minutter eller en test-opgave med efterfølgende udarbejdelse 

af testrapport tæller på flere centre alle for én ydelse. Testopgaver 

er i sagens natur den ydelse, der kræver mest efterbehandling, 

og derfor er det på et enkelt afsnit besluttet at suspendere testopgaver 

i en periode for at få ydelsestallene op.

PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 | SIDE 5 

FOTO: COLOURBOx

Store dele af psykiatrien er for mennesker, som på grund af deres 

psykiske vanskeligheder har mange afbud og udeblivelser. Det betyder, 

at aftaler, der er booket i kalenderen, ikke nødvendigvis fører til 

en ydelse. Man kan derfor frygte, at ydelseskravet fører til, at de mere 

ustabile patienter (der betyder usikre ydelser!) bliver afsluttet fra behandlingsforløbet, 

inden de er færdigbehandlede, og at de mere stabile 

patienter (og dermed sikre ydelser) bliver holdt i systemet længere 

end godt er, stik mod recovery-tanken, der ellers har været dominerende 

i psykiatrien i de seneste år. 

I et forsøg på at sikre, at de udmeldte produktionsmål nås, er der 

opstået flere fantasifulde, til tider absurde praksisser, som på ingen 

måde kan begrundes fagligt. 

Psykologer er på flere ambulante enheder blevet bedt om at dobbeltbooke 

i deres kalender og lave kortere samtaler, såfremt alle patienter 

møder op. Hvis en psykolog er syg, er det på andre ambulante 

enheder foreslået, at der ikke skal meldes afbud til dennes patienter 

og i stedet lade de fremmødte patienter tale kort med en anden psykolog 

eller behandler fra anden faggruppe for dermed få ydelsen i hus. 

Nogle steder er det blevet foreslået, at patienter indkaldes flere gange 

ugentligt for at holde ydelserne på det pålagte niveau. Et sted blev der 

i december 2011 inviteret til æbleskiver hele fire gange og registreret 

fremmøde. 

Ydermere er der på nogle afsnit ikke indskrevet det normerede 

antal patienter, så kravet om et bestemt ydelsestal fordrer en intensiveret 

behandling af allerede indskrevne patienter, hvilket ikke kan begrundes 

fagligt. På flere ambulante enheder læser medarbejderne hver 

morgen deres kalender op til det fælles morgenmøde for at dokumentere 

det pålagte antal aftaler. Ved ugens udgang gennemgås psykologens 

ydelsestal, for at psykologen kan forklare sig i de tilfælde, hvor 

produktionsmålene ikke er nået. 

En ureflekteret indførelse af målbare størrelser, der ikke matcher 

arbejdsopgaven fremmer en tænkning og en praksis, der ligner snyd. 

Til ære for denne tænkning opstår nye arbejdsopgaver, hvis hovedformål 

er at finde metoder til at opfylde krav, der ikke har det mindste 

at gøre med arbejdspladsens oprindelige kerneydelse. 

Registrering er ikke længere en måde at få et billede af virkeligheden 

på – virkeligheden indrettes efter registreringen. 

Ikke en pølsefabrik 

Som tillidsrepræsentanter i regionens psykiatri ser vi flere grunde til 

at være bekymrede over denne udvikling. 

Der er et oplagt etisk dilemma mellem, hvad der måtte vurderes 

som den optimale behandling for patienten af den enkelte psykolog, 

og den standardisering, der har fundet sted. Patienten er ikke længere 

et uegennyttigt formål, men et middel til et vigtigere mål, nemlig 

at få registreret en ydelse. Forskydning af fokus fra den faglige overvejelse 

og vurdering til et blot og bart produktionsmål skaber meningsløshed 

med arbejdet, hvilket er en af de væsentlige årsager til 

udvikling af stress. 

Det er krænkende og stressende at blive overvåget, når målet er 

at kontrollere ydelsestallene. Det giver dårligt arbejdsmiljø og frister 


til, at psykologens faglige udvikling gennem supervision, psykologmøder, 

kurser osv. bliver nedprioriteret. Kravet opleves som formynderisk 

og signalerer, at psykologen ikke selv er i stand til at varetage 

sin funktion og yde sit bedste uden påbud. En stor trivselsundersøgelse, 

der blev færdiggjort sidste år, viste, at stress og udbrændthed 

fylder meget i medarbejdernes sygefravær. 

Vi er klar over, at vores ledelser på mange niveauer selv er under 

pres og derfor er nødt til at gøre noget. Men netop fordi et pengeøkonomisk 

princip ikke uden modsætning går hånd i hånd med et fagligt/etisk 

princip, er det nødvendigt med udveksling, forhandling og 

dialog. Vi finder det også nødvendigt med en modernisering af den 

offentlige sektor, herunder Re gion Hovedstadens Psykiatri. Vi erindrer 

dog om, at de, der i sin tid iværksatte NPM-ficeringen af de offentlige 

institutioner, for længe siden har bedt om undskyld i en opsigtsvækkende 

kronik i Politiken: ”Tilgiv os – vi vidste ikke hvad vi 

gjorde” (Gjørup et al., 2007). Og med den aktuelle debat må vi mane 

til besindelse og anbefale en moderation af NPM med skyldig hensyntagen 

til det område, der styres. 

Vi er ikke en pølsefabrik, men arbejder med mennesker, der indimellem 

handler uforudsigeligt, og som ikke bare sådan lader sig putte 

ind i forudbestemte behandlingspakkeforløb. Det er væsentligt ikke 

at afmontere den mængde viden, som er oparbejdet i centrene, og 

som bliver brugt til at styre efter andre principper end NPM (Mølgaard, 

2010). Alt i alt mener vi, at det er nødvendigt med en mere kompleks 

tilgang end den snævre ydelsesmaksimeringstvang, som NPM kan 

tilbyde (Greve, 2002). Den offentlige sektor tager sig netop af opgaver, 

der ikke er rentable, og med en ensidig økonomistyring taget fra 

den private sektor, kan målgruppen ende med at blive selve problemet. 

Desværre tror vi ikke, vi har nået højdepunktet for denne tænkning 

endnu, og det er derfor bydende nødvendigt, at vi forholder os 

aktivt til de ændringer, alle ansatte i det offentlige mærker, og som 

stille og roligt fører til en forarmelse af den behandling, der gives i 

psykiatrien. 

Lotte Ahrensbach, Simon Heide Petersen, 

Ulla Østergaard og Mads Greve Haaning 

Psykologer, tillidsrepræsentanter, Region Hovedstadens Psykiatri 

litterAtur 

Jes Gjørup, J.; Hjortdal, H.; Jensen, T.; Lerborg, L.; Nielsen, Claus; Refslund, N.; 

Suppli, J.; Winkel, J.S. ”Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vi gjorde”. Kronik i Politiken, 

29. marts 2007. 

Greve, Carsten (2002). New Public Management. Nordic Cultural Institute. 

Publikationen indgår i forskningsprojektet “Nordisk kulturpolitik under Forandring”. 

Lund, H.H. (2008). New Public Management – en principiel kritik. KritiskDebat. 

Lund, H.H. (2009). New Public Management – en kritik. SENyt. Artiklen bygger på 

forfatterens rapport: ”New Public Management – rehabilitering af markedet. Kritik af 

markeds-, penge- og profitstyre i det offentlige”. København 2008. 

Mølgaard, J. (2010). New Public Management på retræte – eller hvad? KritiskDebat. 

Pedersen, D. (2008). Ledelsesrummet i managementstaten. I: Dorthe Pedersen. 

Offentlig ledelse i managementstaten, 2008. 

Rottbøl, E.: ”Managementkulturen er gået for langt”. Information, 1. marts 2012.


› E-TERAPI 

offline 

Fra 

online 

til 

Internetbaseret rådgivning og 

terapi er et arbejdsområde, der 

kan give store menneskelige og 

samfundsøkonomiske gevinster 

R 

ådgivning og terapi på nettet er ikke et nyt fænomen. Første 

gang jeg selv hørte om e-terapi, var således i 1995, hvor 

en medstuderende ved Universitetet i Oslo ville etablere 

sig som onlinepsykolog. Jeg var mere end skeptisk og tænkte, det 

ville være umuligt at etablere terapeutiske processer med en person, 

man ikke kan se eller høre. 

Min nysgerrighed blev dog vakt, og i dag ved jeg, at en relation 

på nettet også er en relation. En relation, der har de samme 

kvaliteter og forandringspotentialer som en relation ansigt til ansigt. 

En interessant historisk bemærkning er, at Freud var den første, 

der brugte tekstbaseret terapi. Han udvekslede breve med flere 

af sine patienter og havde, som en sidebemærkning, i øvrigt aldrig 

øjenkontakt med sine patienter, når han sad bag briksen og 

associerede frit. 

Psykologer arbejder ud i fra ’De Etiske Retningslinjer for Nordiske 

Psykologer’. Det er derfor naturligt, at de samme retningslinjer 

danner grundlaget for vore onlineklinikker. Spørgsmålet er, 

hvad det betyder i praksis? 

Inden vi etablerer en klinik på nettet, bør vi have den nødvendige 

og tilstrækkelige viden og erfaring. Internetbaseret rådgivning 

og terapi har mange muligheder, men også sine begrænsninger. 

Vi skal derfor vide, hvad forskningen siger, og hvor vi finder 

den mest relevante viden. Hvilke teoretiske platforme og metodikker 

der kan anvendes på nettet? Vi skal vide, hvilke kommunikationskanaler 

der kan bruges, og ikke mindst hvordan vi varetager 

klientens sikkerhed og fortrolighed? 


Internetbaseret rådgivning og terapi egner sig ikke for alle og 

er ikke ment som en erstatning til traditionel terapi. Terapiformen 

kan derimod være et godt alternativ og et supplement til traditionelle 

møder med psykologen. 

Lovgivning og retningslinjer 

Der findes ingen særskilt lovgivning for internetbaseret rådgivning 

og terapi i Danmark. Der ligger derfor en opgave for Dansk 

Psykolog Forening i at udarbejde et oplæg til lovgivningen og hjælpe 

med at regulere det noget brogede marked, vi ser nu. Et stort 

problem er, at hvem som helst kan etablere sig som onlineterapeut. 

Der findes ingen certificering. 

Man må se med skepsis på udbydere af sundhedstjenester, der 

fra den ene dag til den anden etablerer sig og tilbyder internetbaseret 

rådgivning og terapi. De etiske retningslinjer tilsiger, at vi 

skal vide, hvad vi gør, og undgå at tilbyde behandlingsformer, som 

vi enten ikke har erfaring i eller der ikke er tilstrækkelig evidens 

for. 

Der rejses mange juridiske spørgsmål, når vi tilbyder rådgivning 

og terapi på nettet: Hvem har ansvaret for behandlingen, når 

psykolog og klient ikke mødes ansigt til ansigt? Hvordan håndterer 

vi datasikkerhed og personbeskyttelse? Hvad er klientens rettigheder. 

Hvad med tavshedspligten? 

USA er sandsynligvis et af de lande, hvor der er mest erfaring 

med internetbaseret rådgivning og terapi. Her fik man i 1998 udarbejdet 

retningslinjer for terapeuters virke på nettet, Health Insurance 

Portability and Accountability Act (HIPAA). Det er ret-

PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 | SIDE 9 

mODELFOTO: SCANPIx

BAggrund 

Artiklen udspringer af et foredrag, som Kit Lisbeth 

Jensen holdt på temadagen i Dansk Psykolog Forening 

’Internetbaseret rådgivning og terapi’, februar 

2012. Bag arrangementet stod Dansk 

Psykoterapeutisk Selskab for Psykologers (DPSP) 

on lineudvalg. Forfatteren er medlem af udvalget. 

Efterfølgende har Dansk Psykolog Forening på sin 

generalforsamling i marts 2012 godkendt et forslag 

fra DPSP’s onlineudvalg om internetbaseret 

rådgivning og terapi: ”Dansk Psykolog Forening 

skal udarbejde retningslinjer og kurser inden for 

internetstøttet psykologisk praksis. Hensigten er, 

at kurserne skal kunne meriteres til relevante 

specialistuddannelser.” 

ningslinjer, der skal sikre klientens møde med helsetjenester online. 

HIPAA sætter de standarder, der skal tage vare på sikkerhed, 

fortrolighed og sørger for, at behandlere lever op til de krav, der 

stilles for at kunne tilbyde internetbaseret rådgivning og terapi. 

Sikkerhed og fortrolighed 

Internetbaseret rådgivning og terapi foregår via tekstbaseret kommunikation 

(email/chat), videosamtaler, second life, forskellige 

fora, spil og selvhjælpsprogrammer. 

Al kommunikation mellem terapeut og klient over internettet 

skal være krypteret og foregå via en sikker forbindelse. De tekniske 

krav til sikker forbindelse er et kompliceret og omdiskuteret 

området. Både nationalt og international argumenteres der for og 

mod brugen af fx Skype. 

Online Therapy Institute (DeAnna M. Nagel, Kate Anthony) 

og Telemental Health (Dr. Marlene M. Maheu) er to toneangivende 

onlineinstitutter, henholdsvis i USA og Canada, der begge uddanner 

og superviserer kommende og igangværende onlineterapeuter. 

Institutterne fraråder stærkt brugen af Skype og argumenterer 

med, at Skype ikke er udviklet til at varetage helsetjenester 

på nettet. Følgende kan måske fortælle hvorfor: 


Keith Ross m.fl. fra Polyteknic Institute of New York har i et 

pilotstudie ringet til 10.000 tilfældige Skype-brugere hver time inden 

for to uger. De hentede brugerens historik og kunne konkludere 

følgende: ”I know where you are and what you share.” 

Teamet benyttet sig af bl.a. BitTorrent. Det er det samme program, 

der kan opdage, når folk downloader ulovlig musik og film. 

Ross m.fl. påpeger, at såfremt Skype skal lukke det hul, må de ændre 

hele deres platform. De har konfronteret Skypes leder for teknologiske 

strategier, der ikke anerkender sikkerhedsproblemerne. 

Dr. Marlene Maheu fortæller på sit webinar ’The Good, the 

Bad, the Ugly’ i marts 2012, at Skype er god, når man skal holde 

kontakt med ansatte og familie. Hun er specielt optaget af, at Skype 

leverer dårlige videobilleder, og at forbindelsen brydes ret ofte. 

Hun giver et tankevækkende eksempel: En klient fortæller om 

overgreb på børn. Du mister kontakten og kan ikke reetablere forbindelsen. 

Hvad stiller du op? Det illustrerer et kompliceret etisk 

dilemma – og der kan sikkert findes flere lignende. 

Når vi anvender Skype, er det nemt at opspore IP-adresser og 

klientoplysninger. Hvis man fx går ind på Mentaline, en dansk udbyder 

af terapeutiske videosamtaler over Skype, vil man til enhver 

tid finde ud af, hvilke af terapeuterne der i øjeblikket er i gang med 

en session. 

Hvad med email, chat, spil, second life og selvhjælpsprogrammer? 

Al kommunikation mellem psykolog og klient skal være 

krypteret og leveres over en sikker forbindelse (SSL). Der vil selvfølgelig 

forekomme sikkerhedshuller. Nets er det seneste eksempel. 

Selv om vi troede, det ikke var muligt, skete det alligevel. Nets 

blev hacket. Det viste sig muligt, fordi de aktuelle brugere af netbanken 

ikke havde firewall eller opdaterede virusprogrammer. 

Vi kan som psykologer aldrig være helt sikre på, om brugere 

af internetbaseret rådgivning og terapi sikrer deres computer godt 

nok. Men vi skal informere på nettet og sikre os i vores første kontakt, 

at det sikkerhedsmæssige er i orden, og aftale med klienten, 

hvad vi gør, hvis systemet bryder ned. 

Videosamtaler, email, chat og selvhjælpsprogrammer påviser 

god effekt og er blevet brugt gennem mange år. Uden for landets 

grænser er der udbydere, der har udviklet gode standarder for både 

videosessioner og tekstbaseret kommunikation. Vi ser desværre 

også dem, der tilbyder internetbaseret rådgivning og terapi, uden 

at kommunikationen foregår via en sikker forbindelse, herunder 

også selvhjælpsprogrammer. En sådan problematik bliver det for 

Psykologforeningen nødvendigt at forholde sig til.

Information til klienten 

En hjemmeside, hvorfra der tilbydes rådgivning og terapi, bør indeholde 

al den information på skrift, som vi bestræber os på at 

give til vore klienter under førstegangssamtalen. Vi bør informere 

om, hvad terapien indebærer, hvilke problemområde den egner 

sig for og hvilke metoder, vi kan tilbyde. Vi bør også informere om 

begrænsninger og muligheder, antal samtaler, retningslinjer for 

afbud, betalingsbetingelser med mere. 

Den kontrakt, vi bliver enige om ansigt til ansigt, skal klienten 

også have mulighed for at blive informeret om før det første møde 

online. Det at arbejde evidensbaseret på nettet må derfor betyde, 

at klienten har mulighed for at få nødvendig og tilstrækkelig information 

for at kunne sætte sig ind i, hvad et forløb hos os indebærer, 

og hvilke kompetencer og metoder vi bruger i vores terapeutiske 

arbejde. 

En evidensbaseret praksis indebærer endvidere, at vi bruger 

anerkendte metoder og er opmærksomme på vore muligheder og 

begrænsninger, at vi har den nødvendig erfaring med at være online 

og er os vores etik bevidst. Når dette er på plads, kan vi empatisk 

og anerkendende møde klienten og hans eller hendes særpræg, 

kultur og præferencer. 

Tilpasning af metoder 

Hvilke teorier og metoder egner sig online? Carl Rogers og den 

klient-centrerede terapi er en inspirator for mange onlineterapeuter. 

Uddannelse i fx tekstbaseret terapi indebærer at lære og øve 

sig i, hvordan det skrevne ord kan formidles på en måde, der opleves 

som respektfyldt, anerkendende og ubetinget accepterende 

for klienten. 

Søger man på ’onlinepsykologer’, vil man se, at der findes et 

lige så stort udvalg af teorier og metoder som blandt offline-psykologer. 

Fælles er, at det er metoder, der er tilpasset arbejdsformen. 

Forskning viser dog, at løsningsfokuserede, narrative og kognitive 

metoder egner sig godt. 

Vi ved, at der er bedst evidens for kognitiv behandling. Manualdrevne 

terapier er umiddelbart enklere at forske i. De ukendte 

variabler mindskes, og studierne viser en større reliabilitet og validitet. 

Det betyder imidlertid ikke, at andre metodikker er uegnede, 

men det betyder, at det er svært at etablere tilstrækkeligt gode 

design for at undersøge, hvad der virker, og hvorfor det virker. Det 

er nogle af de samme forskningsmæssige udfordringer, som vi kender 

offline. 

Hvorfor gå online? 

Stephen Goss, rektor på Metanoia Institute, University of Middelsex, 

og forfatter til flere bøger om e-terapi, mener, at vores største 

udfordring er at få skabt accept af, at en relation online også er en 

relation. 

Der er store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster 

ved at tilbyde sundhedstjenester på nettet. Hver 6. dansker har psykiske 

plager og opsøger ikke hjælp. De, der opsøger hjælp, må ofte 

vente længe. 

Vi læser daglig om unge mennesker i videregående uddannelser, 

der dropper ud. Det postmoderne samfund stiller store krav 

til det enkelte menneske. Vi har aldrig været så rige som nu, og der 

har aldrig været så mange, der lider af stress, angst og depression. 

Hundredvis af børn får diagnoser, og forældre står ofte alene 

uden den hjælp og rådgivning, familien har brug for. Internettet 

er en mulighed til at nå ud til langt flere. Både de der ikke søger 

hjælp ansigt til ansigt, og de der gerne vil have hjælp, men ikke får 

hjælpen på grund af lange ventelister eller et mangelfuldt tilbud. 

Psykologer har tillid i samfundet og er en faggruppe, der kan 

give god og kvalificeret hjælp til mange mennesker. Denne tillid 

bør vi tage med online. Vi bør levere god og kvalificeret hjælp på 

nettet. Vi kan hente nødvendig viden ved at se over landegrænserne. 

Danmark er et af de sidste lande, der tilbyder internetbaseret 

rådgivning og terapi. Vi behøver ikke at starte på bar bund. 

referencer 

Kit Lisbeth Jensen, cand.psych., specialist i klinisk psykologi 

www.psykologonline.net 

https://www.ismho.org/home.asp 

Christensen, E.K.; Nohr, L.E. (2003) ’Forsvarlig helsehjelp over nettet’, Tidsskrift for 

Den Norske legeforening, Nr. 13-14, 123: 1854-5 

Kraus, R., Stricker G., Speyer C. Edi (2011) Online Counseling, A Handbook for 

Mental Health Professionals. Elsevier Inc. 

Jones, G.; Stokes, A., (2009) Online counselling. Palgrave Macmilla 

Anthony, K.; Nagel, D. (2010) Therapy Online. Sage 

www.onlinetherapyinstitute.com 

Penn, P. (2010) Skrivning og sprog i terapi. Mindspace 

Pennebaker, J. (2011) The Secret Life Of Pronouns. Bloomsbury Press 

http://telehealth.org/ 


› IDENTITETSHISTORIER 

Det vi sætter i omløb 

I skolen er de kendt som ’drengen, der altid pjækker’ og ’pigen, der altid laver ballade’. 

Er det nødvendigvis sandheden, eller lever de bare op til den beskrivelse, vi giver af dem? 


mODELFOTO: SCANPIx 

M 

it arbejde som psykolog og konsulent i PPR er primært 

konsultativt. Jeg er tilknyttet nogle skoler og daginstitutioner, 

som jeg yder personale- og ledelsesmæssig sparring, 

mens jeg modtager psykologopgaver fra andre områder af kommunen. 

Opgaverne kommer til mig via standardiserede henvisningsskemaer 

udfyldt af barnets lærere. Bagest i skemaet har forældrene mulighed 

for at kommentere den problemstilling, som pædagoger eller 

lærere har peget på. Tit er disse felter tomme. Nogle gange er der en 

linje eller to fra forældrene, og til tider en længere skrivelse, hvor de 

giver udtryk for uenighed eller forsvarer deres barn – ofte fordi de 

ikke oplever problematikkerne derhjemme. PPR vurderer på baggrund 

af skemaet, hvilken hjælp der ønskes og kan ydes. 

En sådan indgangsvinkel til at bede om og yde fagspecifik hjælp 

mener jeg fra en narrativ vinkel er problematisk. Lærere og pædagogers 

fortælling bliver nemlig bestemmende for den historie, der 

danner rammen for ”barnets problem” og de efterfølgende handlinger. 

Karakterblade, elevmapper og andre skriftlige dokumenter har 

stor magt i, hvad andre fortæller om børn i deres skoletid, blandt 

andet fordi de voksne ved mere end børn, og fordi skriftlige dokumenter 

følger barnet helt ind i voksenalderen. 

Sammen med diskurserne på skolen kan velkendte, stereotype 

historier blive bestemmende for perspektiver og måder at behandle 

hinanden på. Her tænker jeg på elev-lærer-forhold og elev-elev-forhold, 

som nemt reproduceres og bliver fastholdt, når først de er skabt. 

Historien om ’drengen, der altid pjækker’ og ’pigen, som altid laver 

ballade’ kan gå igen fra årgang til årgang og være svære at ryste af, 

når først de er forbundet med en bestemt elev (Monk & Winslade, 

2008). Ofte ser vi, at en ung internaliserer disse fortællinger og selv 

identificerer sig med ord som ”pjækker” og ”ballademager”. 

Her kan skolevejlederen eller den psykologiske konsulent hjælpe 

med at tilføje hensigter, evner, håb og alternative fortællinger til 

de skriftlige dokumenter og dermed give en stemme til barnet eller 

den unge, der i skriftlig form bliver lige så gyldig som de andre dokumenter.

”En voldelig, aggressiv dreng” 

Lad mig give et eksempel på, hvordan jeg i en opgave sammen med 

de involverede forsøgte at nedbryde en totaliserende problemfortælling 

til fordel for en mere positiv fortælling ved hjælp af skriftlig 

dokumentation. 

Lærerne for en teenagedreng beskrev, hvordan de havde behov 

for hjælp til at give drengen en god skoledag, fordi de ofte oplevede 

at han var ”voldelig, aggressiv og uden engagement og ambitioner 

for sit skolearbejde”. Med denne beskrivelse kunne man nemt danne 

slutningen om, hvilken dreng vi havde med at gøre, og hvad opgaven 

som psykolog kunne gå ud på: samtaler med drengen kunne 

måske ”få hans vrede mod omverden til at forsvinde”, som lærerne 

formulerede det. 

Hvad jeg ikke havde ventet, var, at den sidste side i henvisningen 

var et modstandsdygtigt modplot til lærernes beskrivelse af en drengs 

aggressive adfærd. Drengens mor havde skrevet en side med velargumenterede 

indvendinger mod lærernes beskrivelse. Hun forklarede, 

at hun ikke kunne acceptere lærernes sprogbrug, der kom som en 

overraskelse for hende, og at de måtte have misforstået hendes drengs 

hensigter og handlinger. Hun mente, at han var genert og nok ikke 

brød sig om at føle sig som ”den dumme dreng i klassen”. 

Disse modsætningsfyldte fortællinger måtte jeg som narrativt 

orienteret psykolog undersøge nærmere! Jeg ringede til moderen og 

aftalte et møde, hvor jeg kunne få udfoldet hendes historie om sønnen 

og ligeså i forhold til lærerne. 

På vej mod en ny fortælling 

Sammen med moderen uddybede vi historien om en dreng, der var 

kærlig og omsorgsfuld, men som på grund af sin størrelse, og fordi 

han omgikkes nogle af de mere ”vilde drenge”, hele tiden følte, at lærerne 

var efter ham. Der havde været nogle dumme episoder, hvor 

drengen havde følt sig presset og dårligt behandlet og ”svaret en lærer 

igen”, samt et par episoder med drengestreger. Men selv når drengen 

ikke havde været med til at lave ballade, troede lærerne alligevel, 

det var hans værk. Det betød, at drengen følte sig forfulgt af lærerne. 

Det blev så deres ord mod hans. Moderen holdt med sin dreng 

og stolede på hans ord, det var tydeligt at høre – og hvorfor skulle 

hun ikke det? Hun foreslog, hvordan lærerne kunne undgå mange 

af disse mindre gode episoder ved at tale pænt til drengen og måske 

forklare ham tingene en ekstra gang under fire øjne, uden at han 

følte sig hængt ud foran de andre elever. 

Disse forslag gav et billede af en anden dreng end ham, der fremstod 

i lærernes henvisning. Moderen forklarede, at drengen, inden 

hun skulle til mødet med mig, havde spurgt, om ikke han skulle høres 

i denne sag? Det skulle han. Vi aftalte et nyt møde efter mit møde 

med lærerne. 

Den gamle fortælling 

Lærerne indledte mødet med at fortælle den glædelige nyhed, at 

drengen efter sommerferien ”var blevet en helt anden”, og at han 

ikke havde været i konflikter. Jeg forsøgte derfor gentagne gange at 

komme til at udforske denne fortælling, men lærerne insisterede på, 

at jeg først skulle høre om den dreng, de havde skrevet om i henvisningsskemaet. 

For hurtigt havde jeg forsøgt at komme den alternative fortælling 

til undsætning, og da jeg blev klar over det, fik vi fortællingen 

om drengens aggressioner og uheldige episoder, og hvordan lærerne 

havde arbejdet intensivt for at skabe et tillidsforhold til ham. 

Derefter blev der givet luft til den anden fortælling om en ”helt ny 

dreng”. Lærerne spurgte mig tilmed, om jeg vidste, hvordan det kunne 

være, at drengen havde ændret sig så gevaldigt? Jeg spurgte, om 

det mon kunne have at gøre med deres indsats? Det mente de ikke. 

Jeg var klar over, at denne nye fortælling var en positiv udvikling 

i lærernes syn på drengen, men det var ikke sikkert, at den nye 

historie ville holde vand, hvis drengen skulle falde i – eftersom lærerne 

var af den opfattelse, at drengen havde ændret sin adfærd på 

egen hånd. Han var alene om problemet og alene om succes’en. 

Derfor måtte fortællingen bekræftes fra flere personer, eksemplificeres, 

tyknes og detaljeres, trykkes, uddeles og finde vej til drengens 

elevmappe, hvor henvisningen på ”den anden dreng” stadig lå. 

”Læs mig, del mig, arkivér mig” 

Herefter afholdt jeg et møde med drengen. Jeg sagde noget i stil med: 

”Det lader til, at du har fået dig et dårligt ry”, ”Er det rigtig forstået?” 

og ”Hvad synes du om det?” Den fortælling var han ikke helt tilfreds 

med, for det var slet ikke ham, sagde han. Jeg ville gerne hjælpe ham 

med at få lærerne til at se, hvordan han ”rigtigt var”, hvis det var i 

orden? Ja, det ville han gerne være med til! 

Jeg fortalte ham også, hvad lærerne havde fortalt mig om hans 

forandring, og at de havde spurgt, hvordan det var gået til? Drengen 

kunne fortælle, at det var gået op for ham, at lærerne troede, han var 

en ballademager, og at han derfor prøvede at gå sammen med nogle 

andre drenge end dem, der lavede ballade. Det var jo en fornuftig 

plan, blev vi enige om. 

Nu præsenterede jeg ham for min idé med at skrive et brev til 

lærerne om, hvordan han ønskede at blive opfattet, for at gøre op 

med sit gamle ry. Ideen, forklarede jeg, var fra en bog, hvori der var 

en historie om en dreng, hvis problemer mindede meget om hans 

situation, og jeg læste op af det brev, forfatterne havde sat ind som 

eksempel (Monk & Winslade, 2008): 

”Til Darren Jakichs glimrende lærere: Darren har indset, at hans 

lærere omtaler ham med ord som – har problemer, holdningsproblemer, 

bedst når han ikke er her, stritter imod, kan sommetider 

samarbejde, skal holdes under opsyn, svarer igen, uhøflig. Darren 


har indset, at et sådant omdømme på sigt vil få ham ned med nakken. 

Han vil gerne ændre det til: arbejder bedre, forbedrer sig, skaber 

ikke problemer. Darren beder ikke om særbehandling, men han 

beder jer (vær så venlige at) bemærke hans indsats for at ændre sit 

omdømme. På forhånd tak for hjælpen til Darren. Vi ønsker ham 

held og lykke. Venligst xx”. 

Drengen var med på ideen, så vi begyndte på brevet. Jeg skrev 

og tjekkede med ham, hvilke ord der passede på hans situation og 

ønsker. Ordlyden ændrede vi til et mere kulturelt acceptabelt sprog 

med mere danskklingende opfordringer om at lægge mærke til forandringer. 

Det gik op for mig, at det at tage udgangspunkt i en konkret 

sammenlignende historie og fremgangsmåde, var en fremragende 

indgangsvinkel til at udforske mere fåmælte teenageres ønsker, opfattelser 

og hensigter kombineret med overordentlig meget gennemsigtighed. 

Især tror jeg, at besvarelsen af lærernes henvisning med 

et formelt formuleret modsvar, der tog afsæt i hans egne ord og ønsker, 

fik ham til at føle sig taget alvorligt. Jeg var overordentlig spændt 

på, hvad lærerne ville tænke om dette brev. 

Brevet blev sendt til lærerne, og de blev opfordret til at dele det 

rundt og sprede ordet til de andre lærere. Efter en rum tid afholdt 

Dynamisk CoaChinguDDannelse 

Dynamisk coaching lærer dig at arbejde i dybden 

og med relationerne i din coaching. 

uddannelsen henvender sig til coaches og konsulenter, 

der ønsker at integrere den klassiske 

målorienterede coaching med værktøjer fra psykodynamisk 

psykologi, som giver dig mulighed for 

som coach at arbejde med både det rationelle og 

irrationelle lag i coachingen. 

uddannelsen består af 5 moduler à 2 to dage med 

ca. 2 måneders mellemrum. 

modul 1 starter 22. august 2012. 

Vi afholder gratis og uforpligtende 

informations møder 29. maj og 19. juni. 

For yderligere information, ring til 

anne lundgren John andersen 

23 24 55 75 20 25 75 28 

Du kan læse mere om os på www.green-andersen.dk 

GREEN ANDERSEN - KBH 

strandgade 4 B, 1.sal 

Dk1401 københavn k. 


psykologi 

GREEN ANDERSEN - ÅRHUS 

Vester allé 26, 2.sal 

Dk8000 Århus C 

vi et opfølgende møde. Lærerne var meget positive. Det samme var 

drengen og hans mor. Drengen var ikke kommet i konflikter, og han 

var begyndt at interessere sig for skolearbejdet. Lærerne havde lagt 

mærke til hans anstrengelser og syntes, at det var dejligt at have ham 

i klassen. Referatet af dette møde blev sendt til alle deltagerne til nutidig 

og senere brug. 

Tanker om skriftlig dokumentation 

Noget af det, der står klart for mig, er menneskers stærke følelse af 

at eje sandheden i en historie, og hvordan konflikter oftest opstår 

mellem mennesker, når flere sider af samme sag støder mod hinanden. 

Jeg lægger mærke til, hvordan lærerne insisterer på sandheden 

i deres fortælling samtidig med moderens insisteren på sin – og 

hvordan jeg udefra kan tænke, at begge historier er sande og sameksisterende. 

Som jeg ser det, bliver det konsulentens opgave at fremhæve forskellene 

og lighederne i parternes fortolkninger af andres hensigter, 

som skaber uenighed, fordi de involverede parter ser sagen fra hver 

sit perspektiv. 

Vi kan ønske at nå til enighed – hvad der dog ikke er mit budskab. 

I stedet finder jeg det interessant, at parterne kan bringes til at 

høre og afprøve nye fortolkninger for dermed at se handlingernes 

hensigter i et andet (eller fra den andens?) perspektiv. Her tænker 

jeg især på de voksnes fortællinger om drengens handlinger, ønsker 

og ambitioner, der, afhængig af hvorfra historien fortælles, har vidt 

forskellige betydninger. Dette muliggøres i øget grad, hvis dokumentationen 

føles retfærdig og ligevægtig: ét brev fra den ene og ét brev 

fra den anden. Afgørende bliver det at dokumentere perspektiverne 

i de historier, der også har ret, men ikke endnu er blevet fremhævet 

og skrevet ned. 

Tilbageblik på forløbet fortæller om effekten i at spørge og give 

plads til andre fortællinger end de dominerende og låne dem et sejl, 

blæse dem op eller på vej ved at udforske detaljer, gentage, skrive 

ned, dele dokumenter rundt, afkræve svar og følge op på, om alle 

har overholdt deres ansvar med at lægge mærke til forandringerne. 

Jeg har således erfaret, hvordan den skriftlige dokumentation er et 

effektivt virkemiddel, også selv om der ikke sideløbende anvendes 

eksternaliserende sprog og narrative kort (White, 2008). 

litterAtur 

Cecilie Baltzersen, cand.psych. 

Børnekonsulentcentret, Holbæk Kommune 

Deleuze, Gilles, 2004: Foucault. Det lille forlag. 

Foucault, Michel, 1969: The Archeology of Knowledge. 

White, Michael, 2008: Narrative Landskaber. 

Winslade, John & Gerald Monk, 2008: Narrativ vejledning i skolen.

Virtuelt nærvær – og fravær 

M 

in største bekymring er, at de 

unge forældre har større fokus 

på deres smartphone end på 

deres barn … 

Ordene stammer fra en pædagogisk 

leder i en kommune i Danmark. En kommune, 

der har set sig nødsaget til at sætte 

”mobil forbudt”-skilte i daginstitutionerne, 

for at personalet ikke skal spilde tid 

på, at far bliver nærværende i forhold til 

beskeder. Eller at Mathilde eller Nikolaj 

ikke skal kæmpe forgæves for at vise mor 

deres fine tegning eller få hjælp med flyverdragten. 

Er vi på vej ind i en verden af 

virtuelt fravær? 

Udfordringen er klar i forhold til ungdomskulturen. 

Når jeg holder foredrag på 

uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser, 

hører jeg ofte historier om unge, 

der konstant er ON. For nylig oplevede jeg 

selv som underviser, hvordan eleverne sad 

klar med deres computere, parat til at 

skrive mine guldord ned. Troede jeg. 

Hurtigt blev det klart, at der var en dialog 

i gang, som ikke havde meget med undervisningen 

at gøre. 

At unge er optaget af andet end undervisningen 

eller søger ly for forældreindblanding, 

er ikke nyt. De virtuelle rum 

er blot en ny mulighed for at forsvinde og 

mødes. Når du åbner døren til teenageværelset, 

gør du klogt i først at undersøge, 

hvor mange der er ”til stede” i lokalet. 

KluMMen (lat. columna) 

Man kan som forældre hurtigt komme til 

at sige noget upassende pinligt. Men hvad 

sker der, hvis de unge tager vanerne med 

ind i voksenlivet. Hvis mobilen bliver 

vigtigere end babyen? 

Den evige opkobling til arbejdspladsen 

er allerede en udfordring for mange familier. 

Undersøgelser viser, at familien føler 

sig klemt mellem tid nok til både arbejde 

og børn. Og at arbejde har sneget sig ind 

som en lille bacille. Dels på grund af de 

teknologiske muligheder, dels fordi arbejde 

ikke længere blot handler om at tjene 

penge, men om identitet og selvudvikling. 

Arbejde er ikke længere nødvendigvis en 

sur pligt. Vi arbejder i spændende projekter 

og team og bliver rost for vores engagement. 

Det sker sjældent i lavpraktiske 

gøremål i privaten med opvaskemaskinetømning 

og lektielæsning. Derfor kan 

vigtige mails fra de spændende kolleger 

tage fokus fra godnatlæsningen. 

Hvad med næste generation? 

Men måske er arbejdet ikke den eneste 

on-faktor? Med smartphone og iPad er 

alle muligheder fristende nær. Tilbud 

tikker ind, sjove statusopdateringer på 

Facebook, et link med det sejeste klip på 

YouTube. Og det vil kun blive vildere i 

fremtiden. 

For nylig var jeg til et foredrag om 

fremtidens sociale tv. Her vil vi kunne 

› KLUMME 

integrere tv, smartphone og iPad i en 

heftig dialog med ”vennerne”, og medieforskere 

forudser, at den afstemning af 

værdier i familien, der tidligere er foregået 

i dagligstuen, i stigende grad vil foregå i 

individuelle meningsudvekslinger på 

vores iPad. Mon børn i fremtiden vil vide, 

hvad far og mor tænker og mener? 

Mange unge giver udtryk for, at den 

virtuelle verden er lige så vigtig og ligefrem 

virkelig som den, de voksne kalder 

den virkelige. En virtuel dagligstue, hvor 

det handler om at være til stede, byde ind 

og svare her og nu. Alt andet er uhøfligt. 

Er du ikke på, er du ikke med, når den 

næste event eller fest finder sted i det 

fysiske rum. Måske den virtuelle verden 

næsten har forrang for den virkelige. 

Det er vel altid et kedeligt alderdomstegn, 

når man begynder at bekymre sig 

over den nye teknologi og for den kommende 

generation. Jeg kan alligevel ikke 

lade være med at overveje, hvordan de 

unge vil forvalte det virtuelle liv, når de 

får børn, og hvad det vil gøre ved børn i 

fremtiden. Allerede i dag kan man på 

cafeer se unge par, der med hver sin 

smartphone virker meget virtuelt fraværende 

– nogle gange med en særdeles 

kontaktsøgende virkelig baby i midten. 

Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. 

Fremtidsforsker, Futuria 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› TAKKETALE 

– sagde 

smedens datter 


Hvorfor en psykologfagforening? Det spørgsmål besvarede 

Eva Hultengren i sin tale, efter at hun 24. marts 2012 var 

blevet udnævnt til æresmedlem. 

FOTO: LARS SKAANING.

V 

ed tidligere lejligheder har jeg hørt mange ære-værdige 

mennesker fortælle om deres psykologfaglige udviklingsarbejde, 

hvor de har slået hul i mange mure for mange 

andre. Det kan jeg ikke fortælle om. 

Derimod kan jeg fortælle, at jeg er fagforeningsmand og har 

været det i generationer. 

At jeg er opdraget til at tænke i fællesskab. Og fællesskabet har 

altid haft brug for civil courage. De faglige organisationer har. 

Også selv om de ikke kendte ordet, men blot lagde krop til. 

Det var dog ikke på grund af, hvad Dansk Psykolog Forening 

kunne tilbyde af fællesskab og arbejdsmarkedsresultater, at jeg 

blev medlem tilbage i begyndelsen af 1970’erne. 

Det var på grund af min far. Han var smed. 

Det ville være fuldstændig utænkeligt, at jeg ikke var medlem 

af min fagforening. Jeg vidste, at det ikke hjalp, hvis jeg havde sagt: 

”Jamen far – Psykologforeningen er jo ikke en rigtig fagforening.” 

Han ville bare have set på mig og sagt: Men så må du jo gå ind og 

lave det om! Sådan var den politiske tankegang i min familie. Ikke 

en sag om storhedsvanvid, men noget om at stille sig til rådighed 

for det, der skal gøres. 

Så kort tid efter min kandidateksamen i januar 1972 fandt jeg 

telefonbogen frem, fandt Psykologforeningens adresse og mødte 

personligt op i foreningens dengang ydmyge lokaler. Jeg gik ind til 

daværende formand, Lise Møller, og fremførte mit ærinde: at jeg 

ønskede at blive medlem. Jeg kan stadig se eller mærke, at Lise og 

hendes skrivebord forekom mig lidt frygtindgydende. Betydningsfuldt 

fyldt op. Og jeg husker hendes: ”Ja, du kan godt blive 

medlem.” Det var indvielsen og et møde, der lå meget langt fra et 

”Dav kammerat. Velkommen under fanerne.” Jeg fik medlemsnummer 

1347. 

Og så spænede jeg tilbage til den rigtige fagbevægelse. Mest 

Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, hvor jeg har 

slået mine folder i rigtig mange år. På et tidspunkt var jeg ganske 

vist en tur indenom at være medlem af Psykologforeningens bestyrelse, 

fordi Jørgen Hunsdahl, der også var bestyrelsesmedlem, 

samlede nogle ikke helt traditionelle psykologer til at få lidt mere 

fagforening i fagforeningen. Som datter af min far kunne jeg ikke 

sådan sige nej til en opfordring. Min bestyrelsestid blev dog en 

kort visit, hvor jeg umuligt kan have efterladt fingeraftryk. 

Ad forskellige veje blev jeg alligevel aktiv begge steder: både i 

den rigtige fagbevægelse og i min egen fagforening. Og så blev jeg 

aktiv på mine arbejdspladser med psykologarbejdet og organisationen, 

hvilket havde betydning for min vej i Psykologfagforeningen. 

Hvorfor være medlem? 

Hvorfor skal man være medlem af en fagforening? Og mere præcist: 

hvorfor skal man være medlem af Dansk Psykolog Forening? 

Mit svar er: Du har et fag, som du gerne vil udøve. Det betyder 

noget for dig, og du vil gerne udøve det bedst muligt med bedst 

mulige resultater. Når du udøver dit fag, så gør du det på en arbejdsplads. 

Arbejdsudøvelsen er ikke frit svævende i ingenting. 

Dine rammer og vilkår skal være udformet således, så du kan lave 

bedst muligt arbejde. Så det er du nødt til at interessere dig for. 

Andre (som vi kalder modparten) kan have andre interesser, så 

det batter lidt mere, hvis I går sammen og stiller krav. 

Et voila! Så har vi en fagforening. 

Du har en fagforening, fordi du gerne vil udøve dit fag. Hvor 

svært kan det være at forstå! Den tankerække giver mig en vældig 

ro, kan jeg mærke. 

Jeg tænkte for nylig over, hvorfor denne ro? Så genialt er det jo 

ikke formuleret. Ikke noget, der kandiderer til at indskrive sig på 

en liste over vigtige litterære udsagn. Jeg kom til at tænke, at det 

var, fordi jeg oplevede at have fået fat i rødderne ved at gøre opgaven 

eller problemstillingen meget simpel. Jo sværere og mere 

kompleks problemstillingen er, des vigtigere er det at forsøge at 

spørge enkelt: Hvad er vi her for? 

Organisationer – herunder faglige organisationer – kan blive 

store og komplicerede. Gennem sammenlægninger måske. Man 

vægter størrelse som et afgørende parameter for gennemslagskraft 

og effektivitet. (Men måske er evidensen for det ikke helt krystalklar). 

Organisationspsykologer og andre organisationseksperter 

har i mange, mange år vidst, at store organisationer skal bruge 

mange kræfter på at opretholde sig selv. Bruge ekstra kræfter på 

støttesystemer. Leverancesystemer. Bruge så megen opmærksomhed, 

så man kan forsvinde i at arbejde med systemer og strukturer. 

Missionen kan forsvinde. Kerneydelserne blive uklare. 

Min anden fagforening, ”den rigtige fagforening”, er næsten 

forblødt i sit strukturarbejde, blandt andet med sine fusioneringer 

for at blive større. Den sidste strukturkamp ved fusioneringen 

mellem arbejdsmændene og Kvindeligt Arbejderforbund bløder 

endnu. 

Men vi i Dansk Psykolog Forening kan også godt være med i 

blødningen, selv om vi ikke er så store: på mange, mange generalforsamlinger 

har vi brugt halvdelen af tiden på at se på formuleringen 

af love og strukturer og procedurer og halvdelen af tiden 

på det øvrige. 

Taget over én kam gælder det, at fagforeningerne bløder. På 

EU-plan er det således, at i 1980 var 40 % af de ansatte inden for 


det LO-agtige område medlemmer af en fagforening. I 2011 var 

det faldet til 23 %. Faldet ser ud til at fortsætte. 

Det vil være en noget beskeden målsætning af have for sin fagforening 

at sige: ”Bare det holder min tid ud!” Det er dog et udsagn, 

jeg ikke skal tage æren for. 

En interessant organisation 

Når en fagforening har udfordringer med sin funktionsmåde og 

opmærksomhed, så er det ikke kun et spørgsmål om størrelse. En 

fagforening er ikke en simpel organisation, det er en meget interessant 

organisation. 

Det er en organisation, hvor lederne vælges af medlemmerne. 

Det er en organisation, hvor nogle lederes aflønnes og andre ikke. 

Hvor ansatte skal arbejde sammen med valgte. Hvor nogle kommer 

i deres fritid og lægger et stykke arbejde. Hvor fritidsarbejderne 

arbejder sammen med nogle, der arbejder lønnet inden for en arbejdstid. 

Og organisationen er en politisk organisation forstået på den 

måde, at den medvirker i politiske beslutningsprocesser. Forarbejdet 

til beslutningsprocesserne. De traditionelle fagforeninger er 

desuden idébetonede eller værdibaserede. Det vil sige: de samler sig 

om eller har samlet sig om et sæt af meninger omkring mennesker, 

menneskers samvirken, menneskers udvikling. Spændende. 

Det er også spændende at se på de måske forskellige værdier, 

som organisationens medlemmer tillægger det, at man overhovedet 

samler sig i en organisation. Hvor tydelig mener man at det enkelte 

individ (medlem) skal være i organisationen. Hvor godt har man 

det med, at man ikke er tydelig hele tiden. 

Hertil kommer naturligvis alle de almindelige udfordringer: 

organisations-, ledelses- og gruppeprocesser. Der findes i alle mulige 

andre organisationer. Spændende, spændende. Måske burde vi 

psykologer ikke overlade skriverierne om fagforeninger til cand. 

polit.’er, cand.samf.’er og sociologer? 

En monofaglig fagforening 

Hvad er så den simple forståelse af fagforeningsmedlemskab? Hvorfor 

fagforening? Hvorfor medlemskab? Kan man stille skarpt på det 

simple? 

Måske kan vi lade os inspirere af, da man midt 1990’erne begyndte 

at lave det, der blev kaldt dogmefilm. Man begyndte at lave 

film med håndholdt kamera for at komme tilbage til, at film er at 

tage levende billeder af nogen, der optræder. Og udstyret bag og 

omkring kameraet behøver ikke at koste en bondegård. 

Indimellem har vi overvejelser om og måske ligefrem en debat 

om, hvorvidt en fagforening skal være politisk. Om den pr. definition 

er politisk. Om Dansk Psykolog Forening pr. definition er 

politisk, fordi det er en fagforening. 

Psykologforeningen har ikke som LO-fagforeningerne haft 

afsæt i at være en økonomisk, social og politisk bevægelse. Udgangspunktet 

er ikke, at det er psykologforeningens medlemmer, 

der behøver ændrede økonomiske, sociale og politiske forhold. Men 


vi er nødt til at interessere os for de økonomiske, sociale og politiske 

forhold for andre end os selv. 

Vi har udgangspunkt i at være et fag. Og vi er stadig en monofaglig 

fagforening, hvilket andre bør misunde os – og nogle gør – 

fordi det er en stærk platform. 

Nødt til at tænke politisk 

Jeg vil give mit bud på: ”Hvorfor psykologfagforening”, alene som et 

indlæg til yderligere refleksion. 

Vi er motiveret af ønsket om udøvelsen af vores fag: Vi mener, 

at udøvelsen af psykologfagligt arbejde er vigtigt for dem, vi gør det 

sammen med eller over for – altså klienterne eller samfundet. Derfor 

skal vi også pege på behovene, hvor vi ser dem. 

Vi mener, at god udøvelse og gode resultater forudsætter bestemte 

faglige forudsætninger osv. Derfor er vi ekskluderende over 

for de ikke-uddannede. 

Vi skal kunne koncentrere os om vores arbejde og ikke være 

nødt til at have bijob som buschauffør eller juleassistance for at have 

en løn vi kan leve af. Derfor skal vi have tilstrækkelige lønninger. 

Vi mener, at der skal bestemte betingelser til for at udføre vores 

arbejde. Det gælder både eget arbejdsmiljø, ledelsesforhold, ugentlig 

arbejdstid og tid til at udføre en opgave. Derfor har vi mange lønarbejderinteresser 

tilfælles med tømrere og murere og andet godtfolk. 

Vi mener, at psykologiske problemstillinger (psykiske lidelser i 

bred forstand; organisationer, der ikke møder brugernes/borgernes 

behov; arbejdspladser, der producerer syge medarbejdere) er et 

massivt og tabsgivende problem. Derfor skal vi insistere på, at vi 

som fag skal have stor og seriøs respekt og løftes op ad samfundets 

Top-10 over dem, man lytter til. Derfor er vi nødt til at være politiske 

væsener. Nødt til at kende og tænke politisk. 

Vi mener, at vi er nødt til at være flere, der insisterer på det 

samme, ellers har heller ikke vi gennemslagskraft. Derfor skal vi 

overveje, om vi ikke i større udstrækning skal udtale os, offentligt 

og nogenlunde med én stemme. Også selv om vi ikke er formænd, 

men bare aktive. 

Og til sidst: Vi er nødt til at mødes, se hinanden; være sammen. 

Det styrker vores faglige identitet. Vores fornemmelse af at være 

psykolog og af, at det, vi laver, er psykologarbejde. At det, vi lytter os 

til, er psykologiske problemstillinger. En identitetsfølelse, der kan 

give os den ro og oplevelse af groundedhed, som er så vigtig, når 

man er med sin klient, hvad enten det er en enkeltperson eller en 

gruppe. Hvad enten det er terapi, coaching, supervision, rådgivning, 

sparring, vejledning. 

Derfor kan man også sige til de nye og nyuddannede: Kom til 

vores arrangementer i kredsen (fx i Nordjylland) – eller i selskabet. 

Gerne til psykologfaglige foredrag. Man kan blive klog af foredraget, 

og så bliver man mere psykolog af at være sammen med 

hinanden. 

Eva Hultengren, cand.psych., æresmedlem

Mark William. Danny Penman: 

› Mindfulness. 

Præsenterer en række simple, men virksomme øvelser, 

som let kan indgå i dagligdagen. Vores sædvanlige forsøg 

på enten at tænke os ud af eller bare glemme problemer 

og negative tanker bliver alt for let til en nedadgående 

spiral af bekymringer og selvbebrejdelser. Mindfulness 

er en enkel, men virksom måde at håndtere vanskelige 

følelser og livserfaringer på og dermed en gang for alle 

bryde med en ond cirkel af negative tanker. 

Akademisk Forlag, 2012, 279 sider, 299 kr. 

Peter A. Levine. Maggie Kline: 

› Traumer set med barnets øjne. 

Håndbog, der giver redskaber til, hvordan professionelle, 

forældre og andre omsorgspersoner kan 

støtte børn gennem smertefulde oplevelser. Levine er 

grundlægger af terapiformen Somatic Experiencing, 

som ud fra et psyko-fysiologisk perspektiv fokuserer 

på at afhjælpe og opløse symptomer på traume ved 

at arbejde detaljeret med det, klienten sansemæssigt 

mærker i kroppen, snarere end at få den traumatiserede 

til at beskrive den forfærdelige hændelse. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 470 sider, 398 kr. 

Carl F. Kähler: 

› Det kompetente selv. 

Den canadisk-amerikanske psykolog Albert Bandura 

er en hovedfigur bag den kognitive revolution, der 

prægede psykologien sidst i 1960’erne og satte fokus 

på menneskets selverkendelse og sociale indlæring. 

Bogen er en introduktion til hans hovedværk fra 1997, 

’Self-Efficacy: The Exercise of Control’ og til hans 

teorier om den personlige kompetences betydning for 

vores måde at klare os på i det moderne samfund. 

Frydenlund, 2012, 154 sider, 249 kr. indb. 

nYe BØger 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Ingegerd Gavelin: 

› At møde sit barn – og sig selv. 

Med talrige eksempler vises det, hvordan vi som forældre 

gennem åbenhed over for barnets reaktioner 

kan hjælpe barnet, når det møder problemer i tilværelsen. 

Et centralt punkt er, hvordan man som forælder 

kan forvandle sine egne negative og destruktive 

tanker til kreative og positive tanker. 

Frydenlund, 2012, 196 sider, 249 kr. indb. 

Dorte Damm. Per Hove Thomsen: 

› Børneliv i kaos. 

Om hvordan ADHD kommer til udtryk, og hvilke 

implikationer den har for de berørte børn og unge og 

deres familie og netværk. Forfatterne gennemgår 

forskellige interventions- og behandlingsmodeller, 

som kan anvendes i skolen, i fritidsordningen og 

hjemme. Bogen berører mange facetter af behandlingen, 

herunder medikamentel behandling, psykoterapi 

samt behandling i tæt samarbejde med barnets omgivende 

miljø, for eksempel i form af forældregrupper 

og familieterapi. 2. udgave. 

Hans Reitzels Forlag, 2012, 251 sider, 298 kr. 

Mikkel Arendt. Nicole K. Rosenberg (red.): 

› Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. 

Bogen opdaterer dels kognitiv terapi ved de fleste psykiske 

lidelser hos voksne, dels en række af de væsentligste 

tredjebølgebidrag til behandling. Indeholder fx kognitiv 

terapi ved misbrug, skizofreni, affektive lidelser, 

angsttilstande, spiseforstyrrelser, ADHD, ludomani, 

arbejdsrelateret stress og kapitlet om mindfulness, ACT, 

positiv psykologi og neuropsykologi. Bogen giver såvel 

en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser som praktiske 

kliniske anvisninger på vurdering og behandling. 

Hans Reitzels Forlag, 2012, 622 sider, 525 kr. indb. 

› NYE BØGER 


› OVERENSKOMST 

Klar med 

overenskomstkrav 

Psykologerne har meldt forslag ind til OK13-forhandlingerne. Et hovedkrav er sikring af reallønnen. 

Efter en række debatmøder på den enkelte arbejdspladser med 

derpå følgende indsendelse af forslag har Psykologforeningen nu 

udtaget psykologernes krav til overenskomstforhandlingerne på 

det offentlige område i 2013. 

Foreningens hovedkrav til alle de offentlige arbejdsgivere i 

kommuner, regioner og staten er, at vi skal have sikret reallønnen. 

Reallønnen dækker som begreb over, at lønstigningerne skal være 

så store, at de dækker prisstigningerne. 

Et sådant krav har foreningen haft med ved de seneste mange 

overenskomster – og som regel med succes. Undtagelsen var dog 

OK11, som kompenserede for, at de offentlig ansattes lønninger 

var løbet fra de privatansatte. Skønnet for lønudviklingen ved OK11 

er en stigning på 2,2 procent mod en skønnet prisstigning 4,5 procent, 

altså et samlet reallønsfald i perioden på 2,3 procent. 

Derfor bliver fokus ved de kommende forhandlinger at bevare 

reguleringsordningen og skaffe generelle lønstigninger, der kan 

sikre reallønnen. Vurderingen er imidlertid, at det bliver svært, for 

den offentlige økonomi er fortsat klemt. Meget tyder på, at lønningerne 

i de private virksomheder fortsat halter efter prisudviklingen. 

Foreningens hovedkrav til alle de offentlige 

arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten 

er, at vi skal have sikret reallønnen. 

Autorisationstillæg og arbejdstid 

Debatten blandt psykologer om overenskomsten viste, at det er 

forskellige krav, vi skal rejse på de tre områder på psykologområdet. 

Bestyrelsen har valgt at stille få krav for derigennem at øge 

chancerne for at få de enkelte krav igennem. 

I forhold til staten og kommunerne vil Psykologforeningen 

denne gang satse på autorisationstillæg til alle. I kommunerne har 


vi i forvejen dette på PPR, men i resten af kommunerne og i hele 

staten vil vi denne gang rejse det som krav. På det regionale område 

har vi igennem de sidste par år oplevet et øget pres i sundhedsvæsenet 

omkring øget arbejdstid på skæve tidspunkter. Derfor 

vil vi på det regionale område foreslå en bestemmelse om, at der, 

inden psykologer kan pålægges at arbejde uden for normal arbejdstid, 

skal laves lokale aftaler om arbejdstidsregler. 

På statens områder har foreningen blandt andet foreslået, at 

basislønskalaen hæves til at være på niveau med kommuner og regioner, 

at pensionsprocenten sættes op til 17,5 %, og at der fremover 

på statens område som i kommuner og regioner skal gives 

tillæg for funktionen som tillidsrepræsentant. På det kommunale 

område har vi ud over kravet om autorisation foreslået, at lederklassificeringen 

afskaffer løntrin 49, så man fremover kun kan indplaceres 

på løntrin 50. 

I forhold til både kommuner, regioner og staten har foreningen 

stillet forslag om at styrke tillidsmandsarbejdet og hæ ve de såkaldte 

AKUT-midler, så der bliver råd til mere uddannelse til den 

enkelte tillidsmand. Samtidig foreslås en efteruddannelsesplan til 

alle offentlige ansatte for at styrke den generelle efteruddannelse. 

På det seniorpolitiske område foreslår vi, at de rettigheder, vi fik 

ved OK08, skal genindføres på det re gionale område, hvor de faldt 

ud ved OK11. Det er rettigheder om mulighed for ekstra fridage 

for ældre offentlige ansatte. 

Et helt nyt forslag gælder en mulighed for at etablere en timebank, 

hvor den enkelte ansatte kan spare afspadsering op til orlov 

eller lignende pauser fra arbejdslivet. Aftalerne skal laves på en 

måde, så lønmodtagerne får rettigheder, når man i perioder vil arbejde 

mere, men det skal gøres uden at forringe arbejdsmiljøet. 

Bliver det nemt? Traditionen tro slår alle forhandler fast op til 

en ny forhandling, at det bliver svære end nogen sinde at lave en 

aftale. Den nuværende situation med reallønsfald og truslen om, 

at det måske skal fortsætte, gør det meget vanskeligt at få enderne 

til at nå sammen. 

Alle foreningens krav kan ses på www.dp.dk > OK13. 

Niels Kjeldsen, cand.oecon. 

chefkonsulent, Dansk Psykolog Forening

Lars von der Lieth død 

Psykolog Lars von der Lieth døde 2. april 2012, den dag han fyldte 

72 år. En hjertevarm og gavmild person, der ikke var karrig med 

at øse af sin viden, dele af sit vid og støtte andre i deres udviklingsprocesser. 

Lars har i en årrække været lektor ved Københavns Universitet 

tilknyttet audiologopædi og har foruden arbejdet med hørehandicap 

forsket i adoption, herunder sprogudvikling og de særlige 

udfordringer, der knytter sig til at have et glemt, gemt sprog. 

Lars åbnede vores øjne for, at problemer hos børn med adoptivbaggrund 

kræver en anderledes tilgang til fortolkning og forståelse 

end den vanlige, hvorfor vi skal være varsomme med at stille 

forhastede diagnoser til adopterede. Han var en flittig skribent og 

ubetinget det mest vidende leksikon at søge om adoption og områdets 

historik. Han var også en yderst populær og inspirerende 

foredragsholder, en aktiv underviser og ikke mindst vejleder for 

rigtig mange studerende. Opgaver, han løste med en fabelagtig 

veloplagthed og dyb indsigt. 

Lars rakte langt ud over universitets gange, og han var med til at 

åbne landets første Adoptionsrådgivning tilbage i 1993. Siden hjalp 

han et ukendt antal familier gennem sin kloge og empatiske rådgivning 

i ’Lørdagsklinikken’, som han førte videre lige til sin død. Et 

tilbud til adoptivfamilier med skolesøgende børn, som var ganske 

Psykolog Finn Vestergård, Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering 

i Aarhus, døde 21. april 2012 efter lang tids kræftsygdom. 

Finn Vestergård var, hvor han færdedes, en dybt respekteret 

psykolog, tillidsrepræsentant, leder samt intern og ekstern supervisor 

med stor viden på det revalideringspsykologiske felt, hvor 

han udfoldede sit psykologliv. Han var engageret og loyal over for 

dem, han arbejdede med, og som var trængte. Han var kendetegnet 

ved en næsten urokkelig ro i sit virke. Han lyttede mere, end 

han talte, men når han talte, formuleredes ordene fra hans indsigt 

og viden. Derfor var hans udmeldinger skarpe, præcise og nuancerede, 

og der blev lyttet nøje og med respekt, både i det monofaglige 

og det tværfaglige forum. 

Finn Vestergård var uddannet fra Aarhus i 1980. Først var han 

ansat fra Arbejdsdirektoratets psykologiske tjeneste ved arbejdsformidlingen 

i Vejle. Herefter påbegyndte han det revalideringspsykologiske 

arbejde ved Revalideringsvirksomheden BOMI’s arbejdsprøvningsafdeling, 

hvorfra han i 1995 flyttede til Voksenpsykologisk 

Kontor i Aarhus. De sidste ti år af sit liv brugte han i Klinisk Socialmedicin 

& Rehabilitering i Aarhus. I en lang periode var han del 

af ledergruppen her, ikke fordi han havde den store interesse for 

gratis. Han var også initiativtager til et 

forskernetværk, som med tiden inddrog 

behandlere og andre fagpersoner inden 

for adoptionsområdet. Ligeledes stod han 

i spidsen for en supervisionsgruppe, hvor 

han gav videre af sin adoptionsviden – for 

blot at give få eksempler. 

I begyndelsen af 1990’erne var han 

med i Haag, da de internationale regler for adoption blev grundlagt, 

og han ledte i perioden 1996-99 vejen for det fælles nordiske adoptionssamarbejde 

som formand for Nordisk Adoptionsråd og stod 

bag dannelsen af dens europæiske pendant, EurAdopt. Således har 

han lært os alle om god etik og nænsomhed i adoptionsprocessen. 

Som organisator af the First Global Research Conference on Adoption 

i 2005 lagde han vægt på også at give stemme til kapaciteter og 

aktører fra afgiverlandene. 

Lars ’s virke inden for adoptionsverden spændte vidt, og derfor 

var det naturligt, at Adoptionsprisen i 2008 gik til ham. ”En alsidig 

kapacitet, en ildsjæl og veteran, hvis livsværk inden for adoptionsområdet 

er stort og mangefacetteret og har strakt sig over fem årtier”, 

lød det blandt andet i motivationen. 

Louise Svendsen, psykolog 

Finn Vestergård død lederskab, men fordi han fandt det nød- 

› MINDEORD 

vendigt. Hans bidrag i ledergruppen var 

ofte uventede og overraskende og opfordrede 

til nærmere eftertanke, og han 

skabte respekt og ligeværdighed omkring 

det psykologfaglige arbejde i den tidligere 

lægecentrerede organisation. Han var 

dedikeret i udviklingen af organisationen og dens opgaver. 

Igennem hans lange sygdomsforløb blev Finn Vestergård et 

smukt eksempel på, hvordan det er muligt at leve fuldt ud med 

erkendelsen om, at dagene er talte. Han var et aktivt og dedikeret 

familiemenneske, samtidig formåede han at fastholde sit dybe 

engagement i det daglige arbejde og i udviklingen af det psykologfaglige 

felt i det tværfaglige samarbejde i Klinisk Socialmedicin & 

Rehabilitering. Han var aktiv så længe, hans sygdom overhovedet 

tillod ham det og lang tid længere, end de fleste ville have magtet 

det. Selv i de sidste dage læste han sine mails. Hans død efterlader 

et stort tomrum i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, og han 

vil blive husket og savnet. 

Anette Ulrik, psykolog 


› ANMELDELSE 

Hvad i alverden 

er meningen 

En antologi om at leve med kronisk sygdom og handicap, baseret på den kristne 

trostradition, har givet anmelderen udfordringer. Han siger dog: spændende. 

E 

n udfordrende antropologi om at leve med kronisk sygdom 

og handicap, som overvejende er skrevet af præster/ 

teologer med sjælesorgsbaggrund samt enkelte psykologer. 

Det er både en spændende og stor udfordring at skulle anmelde 

”Hvad i alverden er meningen? Om at leve med kronisk 

sygdom og handicap” til en psykologisk faggruppe. 

Spændende, fordi bogen på mange måder giver os et sjældent 

og direkte indblik i, hvordan faggrupper, vi tværfagligt samarbejder 

tæt med, håndterer ”vores” begreber som identitet, sorgteori, 

depression, kognitiv terapi, skam/skyld, coping, meningsbegrebet 

osv. – og hvordan psykologisk teori historisk siver ind i 

og tit i forenklet form optages og anvendes af disse. Kognitiv 

terapi på syv linjer. 

Svært, fordi teologerne har andre ”akademiske” spilleregler 

end os i forhold til begrebsdefinition, dokumentation af påstande, 

anvendelse af forskning, angivelse af kilder, kritiske bedømmelser 

osv. Og de har også tilgang til et langt bredere spektrum 

af tilgængelige ressourcer, idet det er legitimt at bruge en lignelse, 

en hverdagshistorie, materiale fra Biblen samt lidt udokumenteret 

empiri/talmateriale mv. ind – for at illustrere et tema. 

Bogens målgruppe er bred: kronisk handicappede, akut ramte, 

alvorlige sygdomsramte, pårørende samt professionelle i området. 

Målgruppen er vigtig at holde sig for øjet under læsningen. 

Kan den bruges af dem, hvis livskastethed er at leve med en 

vanskelig krop? 

Glemt af Gud? 

Bogen er delt op i to hovedafsnit: den psykiske/sociale dimension 

– og den åndelige. Jeg vil egentlig anbefale psykologlæseren, 

at begynde med sidst nævnte. 

Her trækkes vi direkte ind i den kristne troskonstruktion. 

Gud er! Vi mennesker er ”beåndet” (eller belastet) med højere 

bevidsthed end ”dyret”, som instinktdrevet lever dets liv/møder 

sin død. 

Artiklerne belyser fra forskellige vinkler meningsbegrebet, 


når det udfordres af kronisk sygdom (truende/utidig død) i 

Guds velordnede skaberværk. Når den universelle godhed punkteres 

af ”det onde” – af ubærlig lidelse. Hvordan kan Han lade 

det ske? Hvor er retfærdigheden? Og hvorfor er han tavs, når jeg 

retter mine bønner mod ham og trygler om miraklet, der flytter 

mig tilbage til de længelevendes domæne? ”Dumme skid?” Eller 

har han en plan om sende mig dybere ned/ind i mine sjælerum, 

teste min ydmyghed og sande overgivelse til troen? 

Jobs bog gennemsyder relevant mange af artiklerne. 

Løgstrup empatiske forståelsesunivers danner baggrund for 

relationsmødet og spejlingen. Kierkegaard stikker hovedet frem. 

Og igen og igen trækkes Frankls meningsunivers/meningsteori 

fra hans prøvelser i koncentrationslejrhelvedet frem. 

Især artiklen: ”Hvad i alverden er meningen?” (af psykolog 

Dorte Toudal Viftrup) er fremragende i at belyse hans stadige, 

fantastiske aktualitet, når vi møder ubærlig lidelse. I artiklerne 

bruges konstant lignelser om tro og håb og mirakelhelbredelser 

beskrevet i Bibelen. Jesus – den store terapeut. ”Stå op. Tag din 

båre og gå!” 

Det er lidt af en lise at læse Niels Christian Hvidt artikel om 

religiøs coping (Kenneth Pargament). Her er der teoriudfoldelse 

og brug af undersøgelser. Vi er på hjemmebane. 

Det er udfordrende læsning for en ældre psykolog, som måske 

efterhånden ubevidst har baseret hele sit forståelseshorisont i 

den evidensbaserede virkelighed, men som samtidig også historisk 

er et produkt af en indremissionsk opdragelse i det mørke 

Vendsyssel – hvor Guds fordømmende øje bare så alt. 

Viden, der blev væk 

Det centrale i antropologien er selvfølgelig, om den, der er ramt 

af kronisk sygdom, kan bruge tros-/meningsteologien i at leve og 

mestre sit liv med handicappet. Det er umuligt at bedømme. 

Men gudskelov. Læseren får valget! 

I bogen tages der udelukkende udgangspunkt i kristent teologi. 

Det kunne have været spændende med en buddhistisk

indfaldsvinkel, hvor lidelsesbegrebet (og medfølelse/compassion) 

er centralt, og som vi nu ser udfoldet i tidens markedsdominerende 

mindfulness teorier. 

Første halvdel af bogen er også svær at anmelde. Flere af 

artiklerne, der dækker ”kroniker-temaer” som identitet, afmagt, 

sorg, depression, skam, stigmatisering, parforholdets og singlelivets 

udfordringer, er snakkende (udokumenterede) – og lidt 

sørgeligt. Flere af dem afspejler, at vi har ophobet kæmpe områder 

af psykologisk viden (om fx børn som pårørende), som tilsyneladende 

aldrig har forladt elfenbenstårnet og er blevet transformeret 

til almen, opkvalificerende viden. En undtagelse er 

artiklen: ”At vokse op med kronisk sygdom eller handicap”. Den 

er bare flot. 

Igen. Måske er artiklerne ok i forhold til dem, der nu lever 

konfronteret med den besværlige, handicappede krop og forsøger 

at finde ny livskvalitet under disse betingelser? 

Den fraværende død 

I antropologien skelnes ikke mellem forskellige somatiske handicappegrupper. 

Der fokuseres på de fælles livsbetingelse i forhold 

til ikke længere at være ”rask levende”. På den situation, hvor 

BOgdAtA 

kroppen i den grad sætter ”kastetheds-grænserne” både psykisk, 

socialt og åndeligt. Stigmatiseringen. Det er indimellem problematisk. 

Der er jo forskel på at være blind, have gigt eller at leve 

sit liv i håbet om, at man snart kan få en ny nyre, at kemoen 

virker osv. 

En sidste pointe. Døden brillerer i den grad med sit fravær i 

de fleste af artiklerne. Det er selvfølgelig en personlig lettelse, at 

man kan være kronisk syg, uden at ”tidlig død” ryger helt op på 

skærmen. Men måske afsejler det høje dødstabuniveau også, at 

det er de professionelles stemmer, vi hører – og ikke dem, der 

faktisk lever med lidelsen/angsten for det næste attak og mørket 

forude. 

Spændende. Udfordrende antropologi. 

Kender de yngre generationer af psykologer mon bibelfiguren, 

lidelsesmesteren Job? Han kan slås op på Google. Han er 

langt mere spændende end Lazarus – altså ham psykologen, der 

blev berømt på at sælge stressteori. 

Lisbeth Riisager Henriksen (red.): Hvad i alverden er meningen? 

Om at leve med kronisk sygdom og handicap. Unitas Forlag. 2011. 

Niels Peter Agger 


› MØDER & MEDDELELSER 

Kredse 

Kreds Roskilde 

› Fyraftensmøde 

Onsdag 20. juni 2012 kl. 16-18 holdes 

fyraftensmøde med temaet ”juridiske 

problemstillinger, som er særlige for psykologer”. 

Konsulent Sys Kroman fra Dansk 

Psykolog Forening vil holde et oplæg om 

emnet på ca. en halv time, hvorefter de 

deltagende psykologer får mulighed for at 

tage egne konkrete juridiske problemstillinger 

op til fælles drøftelse. 

Arrangementet er gratis. Sted i Roskilde 

oplyses senere. Tilmelding på kredsroskilde@gmail.com 

senest 1. juni. 

Stine Malling Thorsen 

seKtioner 

Ledersektionen 

› Inspirationsdag: Strategisk ledelse 

Ledersektionen inviterer til inspirationsdag 

for ledere om: 

”Strategisk ledelse – styringsparadigmer 

for dig som psykologfaglig leder i 

den offentlige sektor”. 

Tid og sted: 4. juni 2012, kl. 10-16 i 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. 

Arrangementet er gratis og tilmelding 

skal ske på www.dk via ’Mit DP’ senest 

29. maj 2012. 

kir 

selsKaber 

Fagligt Selskab for Supervision 


Selskabet afholder fyraftensmøde om 

”Gruppesupervision med systemisk tilgang”. 

Ved cand.psych. Eva Søndergaard, 

som med udgangspunkt i sin egen praksis 

vil fortælle om og invitere til refleksion 

med deltagerne. 

Tid og sted: Mandag 4. juni 2012 kl. 

17-20 i Dansk Psykolog Forening, Aros- 


gården, Fiskergade 41, 4. sal, Aarhus C. 

Pris, tilmelding og yderligere oplysninger: 

Se Selskabets hjemmeside på www.dp.dk. 

Tilmeldingsfrist: Tirsdag 29. maj 2012. 

Læs mere på vores hjemmeside: www. 

dp.dk > Netværk > Selskaber. 

Benedicte Schilling 

Fagligt Selskab for Supervision 


Selskabet holder fyraftensmøde om 

”Gruppesupervision med postmoderne 

(systemisk, narrativ og dialogisk) tilgang”. 

Ved cand.psych. Svend Aage Rasmussen. 

Tid og sted: torsdag 6. juni 2012 kl. 17.00- 

21.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. 

Bemærk: Arrangementet er opdelt i to 

dele: Del 1: Teoretisk oplæg. Del 2: Workshop 

– praksis. Der vil være pause med 

let forplejning mellem de to dele. 

Svend Aage Rasmussen vil fortælle 

om sit arbejde med supervision fra den 

tilgang, som han repræsenterer med sin 

egen stil, som han med et lån fra Sheila 

McNamee kalder promiskuøs. I 2. del vil 

Svend Aage Rasmussen i samspil med 

deltagerne konkret illustrere sin tilgang i 

gruppesupervision, fx ved at supervisere 

med udgangspunkt i de sager, deltagerne 

opfordres og inviteres til at medbringe til 

supervision i denne workshop. 

Man kan kun deltage i arrangementets 

2. del, hvis man også er tilmeldt arrangementets 

1. del. 

Pris, tilmelding og yderligere oplysninger: 

Se Selskabets hjemmeside på 

www.dp.dk > Netværk > Selskaber, hvor 

man også kan læse mere. 

Tilmeldingsfrist: Fredag 1. juni 2012. 

Benedicte Schilling 

Netværk for Praksiskandidater 

› Fyraftensmøde og generalforsamling 

Netværket inviterer til fyraftensmøde 

med psykolog Niels Bagge samt efterfølgende 

generalforsamling tirsdag 29. maj 

2012 kl. 18-21. 

Niels Bagge holder et oplæg om emoti- 

onsfokuseret terapi (EFT), som er udviklet 

af bl.a. Les Greenberg. EFT har rødder i 

klientcentreret terapi og oplevelsesorienterede 

metoder (bl.a. gestaltterapi). 

Alle er velkomne. Der vil være kaffe 

og te. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. Arrangementet 

er gratis for medlemmer af 

Netværk for Praksiskandidater og koster 

50 kr. for ikke-medlemmer. 

Tilmelding til Mikkel på: talk@psykolog-mikkelbolarsen.dk 

Til generalforsamlingen skal der vælges 

ny styrelse. Tre af de nuværende styrelsesmedlemmer 

ønsker ikke at genopstille, 

så vi håber at se en masse interesserede 

nuværende og tidligere praksiskandidater, 

som har lyst til at fortsætte arbejdet med 

netværket. Dagsorden: 1) Velkomst og 

beretning fra året, der er gået. Ved formanden. 

2) Nyt fra netværket – hvad arbejdes 

der på. 3) Valg af ny styrelse. 

Lene Larsen 

Øvrige 

Dansk Selskab for Affektive Lidelser, DSAL 

Symposium og generalforsamling 

Symposium: Antidepressiva under graviditet. 

Er det forsvarligt? 

Tid og sted: Fredag 1. juni 2012 kl. 

13.30-18.30 i Auditoriet ved Psykiatrisk 

Center København (Rigshospitalet), Henrik 

Harpestrengs Vej, Opgang 61A. 

Indlæg og paneldiskussion: Er det forsvarligt 

med antidepressiva under graviditet? 

Skal behandlingen centreres i specialklinikker? 

Herefter generalforsamling. 

Yderligere oplysninger og online tilmelding 

senest den 23. maj 2012 via 

www.dsal.dk. 

Helen Gerdrup Nielsen

Supervisionsgruppe for organisationspsykologer 

Form og indhold: 

Supervision af deltagernes egne medbragte sager. Oplæg, øvelser og præsentation 

af teorier/metoder/modeller af relevans for de præsenterede problemstillinger. 

Introduktion til og træning i forskellige supervisions- og refleksionsmetoder. 

Læsning af relevant litteratur. 

Deltagere: 

Psykologer på vej mod autorisation eller specialistgodkendelse. 

Gruppens størrelse vil være max. 5 personer. 

Omfang: 

10 dage af 6 timers varighed. Omregnet svarer dette til 40 timers supervision. 

Supervisor: 

Lone Willer Holm, cand.psych.aut., HD (O), specialist i arbejds- og organisationspsykologi. 

Psykodynamisk og systemisk/narrativ efteruddannelse i DK og 

udlandet. 19 års erfaring med organisationspsykologiske opgaver i privat og 

offentligt regi som både intern og ekstern konsulent. Akkrediteret executive 

coach. Underviser på CBS, Lægeforeningens lederkurser og i Dansk Psykolog 

Forening. 

Sted: København. 

Datoer: 11/10, 15/11 og 13/12 2012 samt 17/1, 28/2, 14/3, 19/4, 17/5, 14/6 og 

16/8-2013. 

Tidsrammen er kl. 9-16. 

Pris: Kr. 20.000 inkl. kaffe/the og frokost, mens ekskl. moms. Beløbet betales i 

2 rater. 

Tilmeldingsfrist: 18. august 2012. 

Tilmelding og/eller yderligere informationer: 

Mail: lone@willer-erhvervspsykologi.dk 

Mobil: 21 28 22 47 

Hjemmeside: www.willer-erhvervspsykologi.dk 

Willer Erhvervspsykologi 

København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

Afholder i København: 

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

Afholder i Skive: 

› RUBRIKANNONCER 

Supervision på stress 

– og søvnproblemer løst med hypnose 

med cand.psych. specialist og supervisor 

i psykoterapi Inge Guldal 

22.-23. september 2012. Stockholmsgade 27, København Ø 

Supervision på egen stil tæller både til gruppesupervision og 

egen terapi til specialist uddannelserne og autorisation. Der vil 

være mulighed for, at gruppen kan fortsætte som træningsgruppe 

(uden Inge) eller som supervisionsgruppe (med Inge). 

Kursusdagene fokuserer på at finde metoder til klientens/ 

deltagernes søvn- og stressproblematikker og træne i løsningen 

af dem. Desuden præsenteres teoretiske oplæg, praktiske øvelser 

og demonstrationer. 

Pris: 4.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 4.300 

kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost m.m. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org, se også fuld annonce her under menupunktet 

”Kursustilmelding” 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 

5720 eller ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 23. juli 2012. 

Max. 12 deltager. 

Utilization approach 

med alm. praktiserende læge Per Nilsson 

21.-22. september 2012. Nordbanevej 15. Skive. 

Videregående kursus 

Dette kursus har vi holdt med stor begejstring i København, 

så nu gentager vi succesen i Skive. 

Per Nilsson lærer deltagerne at bruge utilization - nyttiggørelse 

af det umiddelbart forhåndenværende - der er fokus 

på det, der sker i den hypnotiske relation mellem terapeut 

og klient. 

Hypnotisk sprogbrug m.m. 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 

3.300 kr. for ikke-medlemmer. Inkl. frokost, sodavand, kaffe, 

te, kage og frugt. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org, se også fuld annonce her under 

menupunktet ”Kursustilmelding” 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til 

ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 23. juli 2012. 



2-årig uddannelse i psykoseterapi 

Specialistuddannelse i psykoterapi med psykoser og svære 

personlighedsforstyrrelser for psykologer, læger og andre 

professionelle. 

Gennem teoretiske oplæg, litteraturdiskussioner, øvelser 

og supervision vil deltagerne opnå viden og færdigheder i 

psykoterapeutisk behandling af alvorlige sindslidelser. Uddannelsen 

tager teoretisk og terapeutisk udgangspunkt i 

en psykodynamisk forståelse. 

Uddannelsen består af 18 moduler, og finder sted én weekend 

om måneden, fredag kl. 14-19 og lørdag kl. 9-14.30. 

Den samlede uddannelse omfatter 90 timers teori og 

72 timers supervision. 

Undervisningen varetages af danske og internationale specialister 

i psykoseterapi og psykoterapi med svære personlighedsforstyrrelser. 

Uddannelsesstart: September 2012 

Pris: Kr. 40.000 for det fulde uddannelsesforløb (18 moduler). 

Beløbet kan betales i rater á kr. 10.000. 

Uddannelsen er organiseret således, at man kan nøjes med 

at melde sig til basisforløbet, og derved opfylde Dansk 

Psykologforenings krav om 30 timers undervisning i teori 

og metode indenfor en anden teoretisk referenceramme. 

Prisen for basisforløbet (6 moduler) er kr. 15.000. 

Tilmelding: Senest 15. juni 2012 til instituttets sekretær 

Lisbeth Jensen mail@psykoseterapi.dk 

Find flere oplysninger om uddannelsesprogram, under visere, 

tilmelding mv. på vores hjemmeside www.psykoseterapi.dk 

Bestyrelsen ved Institut for Psykoseterapi 

Torben Schjødt, Bettina Jæger, 

Bent Rosenbaum, Ulla Østergaard 

NARRATIVE PERSPEKTIVER 

annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65 

Deleuze & Praksis 

Workshop • 1 dag • 7 juni 2012 • København • Pris: 1.650,- 

Skabe forbindelser mellem identitet, omdømme, drømme og intentioner 

og så det nye og andet? Erfare vagabond liv. 

Underviser: Cand. psych: Louise Holt 

Narrativ Supervision 

Workshop • 2 dage • 20 - 21 Sept. 2012 • København • Pris 3.200,- 

De 4 kategorier i bevidning gennemgås med supervision for øje. Et 

supervisionsproj., blik på tilføjelsen af flere fortællinger i opgaven. 

Narrativ Introduktion 

Modul • 3 dage • 5, 6, 7 Sept • København • Pris: 4.300,- 

Intro. til det narrative for psykologer. Modul1: Dekonstruktion, brug 

postionskort, detaljerig praksis, tavle & træning af sprogfærdighed. 

Bevidning 

Workshop • 23 - 24 Okt. 2012 • København • Pris: 3.200,- 

Bevidning gennemgås, teori/praksisøvelser. Interview af vidner, 

fortællinger beriger og fletter øjeblikke af bånd af erfaringer, relationer 

og identitetsbilleder. 

Narrativ Gruppeterapi & Yoga 

Egenterapi forløb • 12 gange • Start feb. 2013 • Kbh Pris: 16.500,- 

Gruppesamtaler for mennesker med noget på hjerte ifht. personlige 

og prof. vanskeligheder. Giv dig selv mulighed for at “bevæge dig 

med” kroppen, mærke, tale og genfinde mere af dig selv. 

Narrative Børnegrupper 

Workshop • 4 dage • Efterår 2013 • København • Pris: 5.900,- 

Børnegrupper, “livets forgreninger”, betydningsfulde andre, nærvær, 

færdigheder og mestring. Børnebevidning fletter vigtige erfaringer. 

Anvendelse af tegninger, leg og figurer i gruppearbejdet. 

Alle Kurser søges godkendt under specialist i psykoterapi 

NB: NY ADR: V. TRIANGLEN, ØSTERBROGADE 29, 3, KBH Ø 

www.annesaxtorph.dk 


SPECIALISTKURSER 

VOKSENMODULET 

Start februar 2013: 

• Lovgivning og Etik (12 t.). Underviser: Psykolog Jytte Gandløse 

• Valg af interventionsformer (12 t.) Underviser: Psykolog Michael Kaster 

• Personlighedsteori og personlighedsforstyrrelser (18 t.): 

Undervisere: Overlæge Per Sørensen og psykolog Sebastian Simonsen 

• Assesment (24 t.): Underviser: Psykolog Christian Møller Pedersen 

• Differentialdiagnostik (24 t.): Psykologerne Mikkel Arendt, Christian 

Møller Pedersen m.fl. 

Pris: 21.500 kr. for hele kursusrækken 

KLINISK PYKOLOISK UNDERSØGELSESMETODIK 

30 timers kursus fordelt på 5 dage med start i efteråret 2012. Nærmere 

information om undervisere og indhold kommer snart. Kurset er en del 

af specialiseringsmodulet på bl.a. specialistuddannelsen i psykoterapi. 

Specialistmodulerne hos Mindwork udbydes som samlede pakker, således 

at deltagerne følges ad gennem hele det valgte modul. Modulerne 

afvikles indenfor et overskueligt tidsrum og til en meget fornuftig pris. 

Kurserne er forhåndsgodkendte af Dansk Psykolog Forening 

Pris: 8.500 kr. 

Undervisningen foregår i vores lokaler på Vesterbrogade 15 i København. 

For yderligere information og tilmelding kontakt Mindwork Psykologisk 

Center på info@mindwork.dk eller tlf.: 20751616 

Kurserne arrangeres af psykologerne Vibeke LundingGregersen & 

Henrik Tingleff, hvis psykologklinikker er fusioneret under navnet 

MINDWORK PSYKOLOGISK CENTER APS 

Deepening inquiry & nourishing 

ourselves through mindfulness 

A 6-days Training Retreat 

for Mindfulness Teachers 

led by 

Antonia Sumbundu 

cand.psych. aut., 

Specialist i psykoterapi og supervision, 

MSt i MBCT (Oxon), 

associate trainer Oxford 

& 

Ferris Urbanowski, 

MA. Tidl. Center for Mindfulness, U-Mass, 

Adj. lecture University of Bangor 

25. – 30. September, 2012 

Tornbjerggaard, Smedehalden 3, 

Esby, 8420 Knebel, Denmark 

Information and registration: 

www.karunaworkshops.dk 

or antonia.sumbundu@gmail.com

VOKSEN MODULET 

SPECIALIST 

UDDANNELSEN 

EFTERÅR 2012 /FORÅR 2013 

Mulighedernes Hus og Psykologhuset 

Odense udbyder i efteråret 2012 / foråret 2013 

voksen modulet på specialistuddannelsen. 

Kursusrækken omfatter: 

• Den 27.-28. august 2012: 

Lovgivning og etik indenfor voksenområdet 

(10.6) 12 t. 

• Den 7.-9. november 2012: 

Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori 

(10.4) 18 t. 

• Den 10.- 13. december 2012: 

Differentialdiagnostik (10.3) 24 t. 

• Den 14.-15. januar 2013 samt d. 8.-9. april 

2013: Assessment (10.2) 24 t. 

• Den 19.- 20. februar 2013 

(der tages forbehold for disse datoer): 

Valg af interventionsformer (10.5) 12 t. 

Vi har i valg af undervisere lagt vægt på høj 

faglighed samt evnen til at involvere deltagerne 

i for løbet. 

Pris: 22.500,- kr. pr. deltager. Beløbet omfatter 

undervisning, forplejning samt kursusmateriale. 

Sidste frist for tilmelding d. 18. juni 2012. 

For tilmelding eller yderligere information 

kontakt vores sekretariat på 66 11 13 12 eller 

kursus koordinator Sanne Louise Larsen på 

sll@psykologhus.dk. 

Se hvilke undervisere der kommer på 

modulet: www.mulighedernes-hus.dk under 

” fagområder” - ”Voksenmodul”. 

Emotions 


Fokuseret Terapi 

4-dages kursus med aut. psykolog, spec. Niels Bagge 

Teori og praktisk træning i EFT udviklet af bl.a. Leslie Greenberg. 

Empati, emotionsfokusering, markør-guidede interventioner, som 

kropsorienteret fokusering, systematic evocative unfolding og 

stole-dialog. Kurset søges godkendt til specialistuddannelsen. 

Tid: 8, 15, 16 og 22 juni 2012 kl. 9-16, 24 timer i alt 

Sted: Ringstedgade 10, Roskilde 

Deltagere: Psykologer og max. 25 % andre faggrupper 

Pris: 6.500 kr. inkl. moms til konto 2905-0713544612 

Tilmelding: 1.6.2012 til ipcopt@gmail.com eller tlf. 20841884 

WWW.IPCOPT.DK 

IPCOPT – Ringstedgade 10, 4000 Roskilde – tlf. 20841884 

Lokaler til kontor/samtaler udlejes 

I fredet ejendom i Frederiksværk udlejes to mindre rum med tilhørende 

fælleslokale, der kan anvendes til venteværelse, undervisning, 

gruppesupervision og lign. Endvidere adgang til køkken, møderum, 

toilet og have. Udlejes gerne til erhvervspsykologer eller lign., der har 

lyst til at deltage i et fagligt fællesskab. Pris kr. 3.500,- pr. lokale. 

Ring på 51 20 48 02 eller læs mere på www.schoug.dk. 

KROP OG NARRATIVITET 

Autorisationsgruppe Aarhus 

Ny gruppe starter mandag 10.09.2012. 60 timer fordelt på 10 mandage. 

Pris: 22.000 kr. inkl. moms. Early Bird indtil 1. juli: 20.000 kr. inkl. moms. 

Læs mere på www.psykologkirsten.dk under Nyheder. 

Susanne Mathiasen 

Cand.psych. Specialist i børnepsykologi 

Tlf.nr. 2360 9516 

susannemathiasen@hotmail.dk 

Københavns Centrum 

Charmerende og hyggeligt 

lokale beliggende tæt ved 

Kongens Nytorv udlejes. 

Venteværelse og køkken. 

Henvendelse: 

Tlf. 4112 4916 eller 3313 4320. 

Kirsten Børsting 

Cand.pæd.psych.aut. 

Tlf.nr. 5056 9932 

kirsten@psykologkirsten.dk 

Mød os på 

facebook – 

Synes du 

godt om vores 

Facebookside? 

dansk 

psykolog 

Forening 



USA annonce 176x118_Layout 1 04/04/12 09.21 Side 1 

Externship in Emotionally Focused Couple Therapy 

in Copenhagen. nov. 05 - 08 2012 with: 

Dr. Kathryn Rheem, Director of The Washington 

Baltimore Center for EFT and Founder, 

alongside with 

Dr Sue Johnson of Strong Bonds, Strong Couples, 

and 

Jette Simon Director of Institute for Imago Therapy 

and the Washington DC Training Institute for Couples 

Therapy. Certified EFT therapist. 

The four day Externship in EFT is the most comprehensive 

and basic level of training in EFT. 

Externships are done in conjunction with ICEEFT and 

taught by an ICEEFT-approved Trainer. 

An Externship includes observations of live consultations, 

presentations of theory and clinical techniques, skills training 

exercises, and discussion of cases and clinical material. 


Dir. Jette Simon 

The Externship in Emotionally Focused Couple Therapy (EFT) 

Dr. Kathryn Rheem, 

Brief Objectives: 

Externship participants learn how to view relationship distress 

from an attachment perspective, help partners reprocess 

the emotional experiences that led to their 

relationship distress, help couples create new bonding 

events between partners, and work with clinical impasses. 

Participants will learn the steps and stages of the model, 

interventions most commonly used, and how to work with 

each couple’s underlying interactional pattern. 

Participants are strongly encouraged to read Sue Johnson’s 

(2004) Creating Connections, the basic text of EFT, 

before coming to the Externship. 

Nb: expected to be approved for specialist training. 

Daily schedule: 9-4 • Fee: dkr. 8.900,- incl. manual, lunch. • Language: English/Danish. 

Registration: jane@jettesimon.com 

v/Lene Iversen, Peter Rasmussen, Bodil Andersen og Lone Husby 

Til psykologer og læger: 

Ny 2-årig grunduddannelse i 

kognitive behandlingsformer 

Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet. 

Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred 

erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer 

fra 3. generations kognitiv terapi: 

Mindfulness, ACT, Compassionate Mind. 

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger: 

www.kognitivcenterfyn.dk. 

Tid: 10/9 2012 - 13/6 2014. 

Undervisere: Psykologer og godkendte specialister i psykoterapi 

og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby 

samt speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil 

Andersen. 

Tilmelding: Sidste frist 1. juli 2012. 

Sundhedsstyrelsen pointerer i sit referenceprogram vigtigheden af, at 

kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til ikkepsykotiske 

lidelser. 

GOLF 

for psykologer 

Det uofficielle Dm for psykologer 2012 

Lørdag 18. august 2012 kl. 10. Første starttid kl. 11. 

Odense Golfklub, Hollufgård, Hestehaven 200, 

Odense SØ 

For medlemmer af Dansk Psykolog Forening og DGU med 

et max.-handikap på 46. 

Pris: 600 kr. som dækker greenfee, startpakke, præmier, forplejning 

før og efter turneringen. 

Tilmelding: Senest 15. juni til beritzankel@youmail.dk. Betalingsoplysninger 

tilsendes ved tilmelding. Oplys navn, 

adresse, tlf., e-mail, hjemklub, DGU-nr. og handikap.

Tre psykologer til Center for Inklusion 

Center for Inklusion/Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

(PPR) er en del af Børn- og Familieafdelingen i Odense 

Kommune. Vi består af en 0-6 års afdeling, en 7-18 års 

afdeling, Specialrådgivningen for Småbørn, Børneterapien, 

Specialpædagogisk Afdeling samt et Sekretariat, 

en ledergruppe og en konsulentgruppe. 

I forbindelse med en opprioritering af 0-6 års området, 

søger vi to psykologer til afdelingen. Vi søger ligeledes 

en psykolog til Specialpædagogisk Afdeling. 

Du vil indgå i team med kompetente medarbejdere der 

har lyst og evne til at løse opgaverne på et højt niveau. 

Stillingerne i 0-6 års området 

Vores indsats tager udgangspunkt i at forebygge og inkludere. 

Tilgangen til arbejdet er processorienteret, hvor 

vi samarbejder med de involverede i de lærings- og udviklingsmiljøer, 

børnene befi nder sig i. PPR´s arbejdsmetoder 

betyder, at vi sammen med skoler og børnehuse, 

har omstillet os til konsultative processor og derved har 

ændret fokus fra at arbejde individuelt med børn, til at 

arbejde relations- og processorienteret. 

Stillingen i Specialpædagogisk Afdeling 

PPR betjener kommunens specialklasser for elever med 

socio-emotionelle udviklingsbehov samt elever med 

generelle læringsvanskeligheder. Stillingen i Specialpædagogisk 

Afdeling er målrettet begge typer elever, da 

PPR’s rådgivning og vejledning tager udgangspunkt i en 

helhedsorienteret tænkning. Desuden understøtter psykologerne 

i Specialpædagogisk Afdeling deres kolleger i 

de almene børnehuse og undervisningstilbud. 

Vi forventer 

Vi har brug for psykologer med erfaring og kompetence 

i konsultativ rådgivning og vejledning, med henblik på 

at initiere og samarbejde om inkluderende indsatser i de 

specialpædagogiske tilbud. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, 

køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger. 

› STILLINGSANNONCER 

Læs mere på odense.dk/job 

Vi tilbyder 

Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab i en 

uhøjtidelig atmosfære, hvor du vil have indfl ydelse på 

opgaverne og kan være med til at udvikle arbejdspladsen. 

Vi betragter fl eksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed 

og positivitet som selvfølgelige elementer 

på en god arbejdsplads. 

Når du starter i Center for Inklusion/PPR tilrettelægger vi 

en introduktionsperiode for dig. Du vil få målrettet supervision 

på opgaver, funktion og organisation. Som nyuddannet 

psykolog vil du indgå i et autorisationsforløb. 

Lyder ovenstående som noget for dig, vil vi gerne høre 

hvad du kan bidrage med. 

Stillingen er på 37 timer/uge. 

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst 

og i henhold til Ny løn. 

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 31. maj 2012. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til 

at kontakte afdelingsleder for 0-6 års afdeling Birgitte 

Aagaard Zethsen, eller afdelingsleder for specialpædagogisk 

afdeling Johnny B. Rasmussen. 

På vores hjemmeside www.odense.dk/centerforinklusion 

kan du læse mere om Center for Inklusions opbygning 

og opgaver. 




DANSK PSYKOLOG FORENING 

Undervisere til 

kursusprogrammet 2013 

Dansk Psykolog Forenings kursusudvalg søger undervisere til at forestå undervisningen 

på en række kurser, der opslås i foreningens kursusprogram 

2013. Kurserne afholdes i løbet af 2013 enten i København eller Aarhus. 

Undervisningsdagene aftales senere. 

DET TVÆRGÅENDE MODUL 

Introducerende kurser, der skal give mulighed for faglig indsigt på tværs 

af specialerne med fælles basisdiscipliner eller fælles arbejdsområder. Skal 

bidrage til fleksibilitet og faglig bredde i den enkeltes uddannelsesforløb. 

3.3. Sorg og krise hos børn – København. 12 timer 

BØRNEMODULET 

Kurserne skal bibringe bred teoretisk viden med særlig vægt på kendskab 

til udredning og gøre psykologen i stand til at foretage en faglig metodisk 

udredning af psykiske forstyrrelser hos børn og unge. 

5.2. Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser – Aarhus. 

30 timer 

5.3. Den psykologiske undersøgelse – Aarhus. 36 timer 

ARBEJDS- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGIMODULET 

Skal bl.a. sikre deltagere bred teoretisk viden med særlig vægt på kendskab 

til udredning og intervention og sætte psykologen i stand til at foretage 

udredninger af problemstillinger inden for området. 

17.3. Samspillet mellem spektret af konsulentrolle. 24 timer 

17.6. Nyere stressfænomener og ændringer i work-life-balancen. 12 timer 

17.7. Arbejdets betydning og det rummelige arbejdsmarked. 12 timer 

SPECIALISERINGSMODULERNE 

Kurserne skal sikre den specifikke og specialiserede viden inden for det 

enkelte speciale. 

6.4.4.2.2. Psykologiske undersøgelsesmetoder kursusindhold. 18 timer 

6.4.4.2.2. Psykologiske undersøgelsesmetoder indhold. 30 timer 

12.4.2.2.1. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik (børn eller voksne). 

30 timer 

LÆS HELE OPSLAGET 

Se hele opslaget med kvalifikationskrav, aflønning mv. på www.dp.dk > 

Om foreningen > Ledige stillinger. 

Ansøgning senest 13. juni 2012 til gje@dp.dk, eller med brev: Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Att. sekretær 

Gitte Jensen. 

Dansk Psykolog Forening er en fagforening og en faglig forening for 

psykologer. Medlemstallet er godt 9100. I sekretariatet er der ansat 41 

medarbejdere. Se også vores hjemmeside: www.dp.dk 

Psykolog til PPR Varde Kommune 

Vi skal pr. 16. august 2012 bruge en psykolog. 

Hvad tilbyder vi? 

Du får et spændende job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du i høj grad selv 

får indflydelse på både opgaver og hverdagens rammer. Dine opgaver vil 

veksle mellem konsultative funktioner i forhold til skoler og daginstitutioner, 

traditionelle udersøgelsesopgaver, og du får også mulighed for at binde an 

med lettere behandlingsopgaver. 

I det ledige distrikt er der såvel daginstitutioner som skoler og specialklasseelever 

med specifikke vanskeligheder samt modtageklasse. Vi støtter og 

guider hinanden – og det skal du også kunne. Vi lægger vægt på et højt 

fagligt niveau – det skal du også gøre. Vi er alle fleksible, når det kræves – det 

skal du også være. Du bliver til gengæld en del af en virksomhed med 30 

engagerede og vidende kolleger af begge køn og i alle aldre. Vi har et godt 

arbejdsmiljø med faglig udvikling og fast intern supervision, og med plads til 

daglig begejstring i en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. 

Er du endnu ikke autoriseret, aftaler vi et autorisationsforløb i forbindelse 

med ansættelsen. 

Søg stillingen… 

Send din ansøgning på mail til olkl@varde.dk eller med almindelig post til 

PPR, Varde Kommune, att. Ole Klüwer, Bytoften 2, 6800 Varde. 

Ansøgningsfrist: Torsdag den 14. juni 2012 kl. 12 – vi forventer at afholde 

samtaler onsdag den 20. juni 2012. 

Vil du vide mere? Så er du velkommen til at ringe til ledende psykolog Ole 

Klüwer på 7994 6117 eller souschef Anna Andsbjerg på 7994 7603. 

se mere på www.vardekommune.dk/job 

Psykolog til DAT-teamet 

Psykiatrisk Afdeling, Svendborg 

Til Psykiatrisk Afdeling, Svendborg søges en psykolog 

til DAT-teamet med tiltrædelse pr. 1. august 2012. 

Læs hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk 

Jobnummer: 112223 

Ansøgningsfrist er den 7. juni 2012. 

Psykiatrisk Afdeling, Svendborg 

Valdemarsgade 53, 5700 Svendborg

Vil du være med til at forebygge, at børn og 

unge bliver udsat for seksuelle overgreb? 

Så er du måske den nye kliniske psykolog i JanusCentret 

Sammen med et hold af fagligt kompetente og topmotiverede 

kolleger, får du muligheden for at være med til at 

sætte dagsordenen på et børnefagligt felt. 

I jobbet skal du være med til gennem en tidlig, helhedsorienteret 

indsats at gøre en forskel for børn og unge ved at forebygge 

seksuelle overgreb imellem dem. 

JanusCentret er spydspids i arbejdet med børn og unge med 

seksuelt bekymrende og grænseoverskridende adfærd. Vi 

behandler dem - såvel som deres netværk - med stor succes. 

Du får i dit arbejde indflydelse på, at adfærdsmønstre brydes, 

og at børnene udvikler mere glæde og trivsel. Dermed 

forebygges også krænkelser senere i voksenlivet. 

Ansøgningsfrist 01.06.2012 

Se hele opslaget på hjemmesiden: www.januscentret.dk 

hvor du også kan læse mere om centrets kerneydelser. 


JanusCentret er ud over udrednings- og behandlingsklinik 

også videnscenter, og det eneste sted i Danmark, som specifikt 

arbejder med disse børn og unge. I jobbet er du derfor i 

høj grad med til at præge udviklingen på et område med stor 

politisk og offentlig bevågenhed. 

Opgaverne i JanusCentret er mangeartede og varierede. Dit 

arbejde med at indsamle og formidle viden både nationalt og 

internationalt vil være med til at skabe forandring til fordel 

for mange børn og unge. 

Du lander på en dynamisk arbejdsplads med gode og ambitiøse 

kolleger, hvor det faglige niveau er tårnhøjt. Samtidig 

bliver du en del af stærke faglige netværk. 

GREEN ANDERSEN Erhvervspsykologi søger partnere/chefkonsulenter 

Vi har travlt og søger derfor erfarne konsulenter med 

psykolog faglig baggrund. Med andre ord dig som enten 

alle rede arbejder som konsulent internt i en virksomhed eller 

som selvstændig, og som gerne vil udvikle dig videre, enten 

som chefkonsulent eller partner i GREEN ANDERSEN. 

Vi lægger særligt vægt på, at du 

• har en stærk faglig baggrund inden for det 

erhvervspsykologiske felt 

• har solid erfaring som coach, proceskonsulent og 

underviser 

• har forretningsmæssig erfaring og forståelse 

• er selvstændig, kan arbejde med kunder på flere niveauer 

og selv skabe opgaver. 

Vi kan tilbyde dig spændende opgaver i nogle af landets 

største virksomheder og en uformel fleksibel arbejdsplads 

med stor frihed, hvor humor er et vigtigt element i en til 

tider hektisk hverdag. 

Vi anser egen supervision samt relevant efter- og videreuddannelse 

som et vigtigt parameter for hele tiden at 

dygtig gøre og videreudvikle os som konsulenter. 

Det er vigtigt for os, at du deler vores vision om at udvikle 

et stærkt fremtidsorienteret fagligt fællesskab og et ønske 

om at være blandt de allerbedste i branchen inden for vores 

område. 

Kort ansøgning og cv sendes til 

hg@green-andersen.dk 

eller: 

GREEN ANDERSEN A/S 

Att. Henning Green 

Strandgade 4 B, 1.sal 

1401 København K 

Der er ansøgningsfrist fredag den 1. juni 2012. 

GREEN ANDERSEN - KBH 

Strandgade 4 B, 1.sal 

DK-1401 København K 

GREEN ANDERSEN - ÅRHUS 

Vester Allé 26, 2.sal 

DK-8000 Århus C 

HvEm ER GREEN ANDERSEN GREEN ANDERSEN er grundlagt 1996. Vi er en konsulentvirksomhed, som arbejder med udvikling af de person lige kompetencer i den 

professionelle rolle. Vi tager udgangspunkt i en psykodynamisk faglighed, som vi omsætter til konkret, brugbar og målorienteret læring på individ, gruppe og organisationsniveau. 

Du kan læse mere om os på www.green-andersen.dk 

psykologi 



Region Hovedstadens Psykiatri 

Psykiatrisk Center Glostrup 

Erfaren klinisk 

psykolog søges til 

ADHD ambulatoriet 

ADHD-ambulatoriet arbejder med pakkeforløb til 

udredning og behandling af ADHD. Forløbet dækker 

udredning, initiering af medicinsk behandling samt 

psykoedukation. 

Den kommende psykolog skal bl.a. varetage psykoedukative 

gruppeforløb for patienter med ADHD i 

samarbejde med læge, undersøgelser for ADHD af patienter, 

udføre kognitiv testning, samtaleforløb samt 

undervisning af psykologer, læger og plejepersonale. 

Se nærmere på www.regionh.dk/job, jobnr. RH62261 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås 

ved henvendelse til chefpsykolog Birgit Henning, 

tlf.: 38 64 08 12 eller overlæge Lise Nyholm, 

tlf.: 38 64 09 17. 

Tiltrædelse: 1. august. 

Holmstrupgård søger 

afdelingsleder (psykolog) 

På baggrund af nyudvikling i vores organisation, har vi 

oprettet en stilling som afdelingsleder for vores rådgivergruppe 

til besættelse den 1. august 2012. 

Rådgivergruppen vil i den nye organisering udgøre en 

stabsfunktion i vores samlede døgntilbud, og desuden 

medvirke til løsning af eksterne opgaver, samt deltage i nye 

udviklings og samarbejdsprojekter. 

Holmstrupgård er en socialpsykiatrisk døgninstitution for 

unge mellem 14 og 23 år med intern skole, beskæftigelse 

og udslusningsafdeling. Afdelingerne er for unge med 

forskellige psykiatriske vanskeligheder bl.a. kontaktvanskeligheder 

(Aspergers syndrom), psykotiske vanskeligheder 

(skizofreni), opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), 

personligheds og spiseforstyrrelser. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse hos souschef/chefpsykolog 

Birte Lausch på tlf. 7847 8600. 

Se hele opslaget på http://www.rm.dk/job 

Ansøgningsfrist: 31. maj 2012 kl. 12. 

www.holmstrupgaard.dk 


Helsehjemmet, der er en selvejende døgnbehandlingsinstitution 

i Haderslev, søger en forstander pr. 1. august 2012. 

Helsehjemmet er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst 

med Haderslev Kommune. Helse hjemmets kerneydelse 

er døgnbehandling i henhold til Serviceloven med intern 

specialunder visning i henhold til Folkeskoleloven. 

Helsehjemmets værdigrundlag bygger på, at ”børn har det 

bedst i familier – helst deres egne”. 

Opgaven 

Forstanderen skal sikre, et godt samarbejde med medarbejderne, 

de pårørende, behandlingsteamet og med kommunens 

visitationsenhed. 

Forstanderen har ansvar for personaleledelse og den daglige 

drift, herunder budget og økonomistyring. Det er forstanderens 

ansvar at arbejdet sker i overensstemmelse med de rammer 

og regler, der udstikkes af kommunen. 

Forstanderen skal: 

• Være et ordentligt menneske 

• Være god til at skabe og fastholde overblik 

• Være god til at uddelegere opgaver og udfører 

situationsbestemt ledelse på en velfungerende 

døgnbehandlingsinstitution 

• Have en anerkendende tilgang til medarbejdere og børn og 

deres familier 

• Være god til kommunikation og formidling, både skriftlig 

og mundtlig 

• Være udadvendt og imødekommende 

• Være god til at arbejde proces og resultatorienteret. 

Faglige kompetencer: 

• En bred og solid ledelseserfaring 

• En relevant faglig uddannelse 

• Gerne efteruddannelse, lederuddannelse på diplomniveau 

• Kendskab til, eller erfaring med, budget og økonomistyring 

• Kendskab til den kommunale administration 

• Kendskab til gældende lovgivning, herunder Barnets Reform 

Vi søger en person, der brænder for arbejdet med børn 

og fami lier der har det vanskeligt i livet, og en person som 

stor trives med de udfordringer der ligger i arbejdet med 

personale ledelse, budget og økonomistyring. 

Vi kan tilbyde: 

• Et godt lederforum til faglig sparring 

• Engagerede kollegaer og medarbejdere 

• En spændende arbejdsplads med udfordringer og 

udviklingsopgaver 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Aftales individuelt mellem Helsehjemmet, Haderslev Kommune 

og den faglige organisation. 

Yderlige oplysninger: 

Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef 

Pia Hansen, 74 58 21 21 

Ansøgning: 

Ansøgningsfrist den 30.05.12 

Ansøgningen sendes til formand Hanne Lene Haugaard på 

mail adr. hlh1@bbsyd.dk 

Det tilstræbes at indkalde til samtale i uge 23

kLiniSk pSYkOLOg til 

AnstAlten ved Herstedvester 

En nyoprettet, midlertidig stilling, som klinisk psykolog er til 

besættelse snarest muligt, til og med den 31. december 2013. 

Stillingen udgør 25 timer ugentligt. 

Om Anstalten ved Herstedvester 

Anstalten ved Herstedvester hører under Justitsministeriet, 

Kriminalforsorgen, og er et lukket landsdækkende fængsel for 

indsatte med særligt behov for psykiatrisk og psykologisk udredning 

og behandling. 

Anstalten har 138 pladser, hvoraf 10 er kvindepladser, 18 pladser 

er særlige visitationspladser til sædelighedsdømte, og et antal 

pladser er til mandlige grønlændere dømt til anbringelse på ubestemt 

tid. Der er til anstalten knyttet en åben fængselsafdeling 

med plads til 15 indsatte. 

Stillingens indhold 

Den ledige psykologstilling er knyttet til afdeling 1, som blandt 

andet består af en visitationsafdeling for sædelighedsdømte og en 

åben fængselsafdeling. Visitations-afdelingens primære formål er 

at vurdere og motivere de indsatte til at tage imod et psykiatrisk/ 

sexologisk behandlingstilbud. De indsatte gennemgår et gruppemotiva-tionsprogram 

under opholdet på afdelingen. 

Vi tilbyder 

• et spændende job med store udfordringer 

• behandlingsarbejde i et dynamisk tværfagligt team 

• gode muligheder for faglig og personlig udvikling 


• deltagelse i gruppesupervision i psykiater/psykologgruppen 

• gode kolleger 

• deltagelse i sundhedsordning ved Falck Healthcare 

Vi forventer, at du 

• har klinisk erfaring med et psykosocialt belastet klientel 

• har interesse for / erfaring med motivationsarbejde 

• har overblik og gode formuleringsevner både skriftligt og 

mundtligt 

• er indstillet på og har evner for tværfagligt samarbejde med 

andre faggrupper 

• er ansvarsbevidst og beslutsom 

• er psykisk robust 

• har autorisation som psykolog. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn ifølge overenskomst med Dansk Psykologforening i henhold 

til principperne for Ny Løn. 

Yderligere oplysninger 

Ledende psykolog Steen Mollerup på telefon 7255 6521 eller 

psykolog Morten Ahrenkiel på telefon 7255 6526, dagligt fra 

kl. 15.00-15.30. 

Ansøgningsfrist 

den 1. juni 2012. Ansøgning med oplysning om beskæftigelse og 

dokumentation for uddannelse sendes til: Anstalten ved Herstedvester, 

Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, att. Sanne Myllerup 

eller mailes til: sanne.myllerup@kriminalforsorgen.dk. 

I Kriminalforsorgen tilbyder vi dig en højt profileret arbejdsplads, hvor de rette kompetencer er afgørende for succes. Du får et medansvar for at løfte vores unikke samfundsopgave: 

At fuldbyrde domstolenes domme og samtidig støtte og motivere de dømte til et liv uden kriminalitet. Er du blandt de få, der mestrer balancen mellem det hårde 

og det bløde, er du måske en af os. rettestøbning.dk


Leder af PPR 

Nyborg Kommune søger engageret 

leder af PPR, da den nuværende går på 

pension. 

Har du lyst til at være med til at præge 

udviklingen på børne- og ungeområdet i Nyborg 

Kommune? 

Vi søger en udviklingsorienteret og visionær leder, 

der med højt engagement kan sikre faglig kvalitet 

og sammenhængskraft samt skabe resultater. En 

leder, der tager udgangspunkt i den pædagogiske/ 

psykologiske udvikling, og kan relatere denne til 

PPR’s arbejde i de enkelte institutioners forskellige 

kulturer og til den samlede børne- og ungeindsats i 

Nyborg Kommune. 

PPR er en velfungerende enhed under Skole- og 

Kulturafdelingen med 12 ansatte, psykologer, tale/ 

hørelærere, læsekonsulent og sekretær. PPR-lederen 

refererer til Skole- og Kulturchefen og er en del 

af skolelederkredsen. PPR-lederen indgår i et tæt 

samarbejde med daginstitutionslederne samt med 

en central rolle i en række tværsektorielle styregrupper 

og netværk. 

Nyborg Kommune har i 2011 og 2012 gennemført 

strukturændringer på dagtilbuds- og skoleområdet, 

der fremtidssikrer bæredygtighed inden for områderne. 

Nyborg Kommune ønsker, at daginstitutionerne 

og skolerne generelt arbejder med udvikling 

af inkluderende institutioner/læringsmiljøer. Som 

PPR-leder er det vigtigt, at du har viden om og 

forståelse for at fremme inklusion og kan udvikle 

PPR’s rolle i forhold til at understøtte inklusion. 

Vi kan tilbyde dig 

• en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor 

arbejdet er baseret på kompetencefremmende 

metoder, der tager udgangspunkt i et ressource- 


Nyborg – Midtpunkt for gode oplevelser 

syn på børn og unge 

• fagligt kompetente medarbejdere 

• et humoristisk, omsorgsfuldt og rummeligt miljø 

på PPR med åben dialog i en respektfuld, anerkendende 

og tillidsfuld tone, hvor der er plads til 

kritiske spørgsmål og uenighed 

• en bred skare af kompetente og engagerede 

samarbejdspartnere i Skoleafdelingen, Børneafdelingen, 

Socialafdelingen, daginstitutionerne 

og på skolerne/videncentrene 

• gode muligheder for personlig og faglig udvikling 

Vi forventer, at 

• du er autoriseret psykolog og har erfaring med 

udredning inden for børne- og ungeområdet 

• du har ledererfaring fra tidligere job/uddannelse 

inden for ledelse 

• du har strategiske kompetencer og gode samarbejdsevner 

og kan omsætte dem i praksis 

• du har en anerkendende og ressourcetænkende 

tilgang; personligt og fagligt 

• du har overblik, er struktureret og systematisk 

• du er tydelig i kommunikationen og kan omsætte 

faglig viden til læring og udvikling 

Er du interesseret, kan du høre mere om stillingen 

ved skole- og kulturchef Jan Hermansen på 

tlf. 6333 7881/2023 3208 

eller på e-mail: jhe@nyborg.dk 

Forventet tiltrædelse 1. august 2012 

Ansøgningsfrist: 1. juni 2012 kl.12.00 

Første samtalerunde afvikles 18. juni. 

Anden runde finder sted 20.6. 

Søg stillingen elektronisk på 

www.nyborg.dk/ledigestillinger 

Ansættelse og løn efter gældende overenskomst. 

Leder af PPR_uden.indd 1 07-05-2012 09:50:02

2 psykologer til Psykologisk 

Pædagogisk Center, 

Guldborgsund Kommune 

Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under 

Børn og Kultur i Guldborgsund Kommune. Centret løser 

opgaver inden for social- og skolelovgivningen. Personalet 

består af psyko loger, specialkonsulenter, småbørnskonsulenter, 

sprog-/talekonsulenter og kontor- og 

servicepersonale (ca. 35 medarbejdere) 

Psykologgruppen består af en gruppe på 9 områdepsyko 

loger fordelt på 3 områder og en gruppe på 8 

psykologer, der primært løser opgaver inden for sociallovgivningen, 

herunder varetager en eller flere specialistfunktioner. 

Den ene af stillingerne skal primært løse opgaver 

inden for social lovgivningen, med tjenestested på PPC i 

Nykøbing F. 

Den anden stilling er som områdepsykolog, hvor den 

primære opgave er varetagelsen af den pædagogiske 

psykologiske konsulentfunktion på skoler og daginstitutioner 

i området. 

Vi søger psykologer med interesse for: 

• det tværfaglige samarbejde 

• og gerne med erfaring med psykologiske 

undersøgelser 

• konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver 

• det forebyggende arbejde 

• at arbejde ud fra en ressource- og relationsorienteret 

tænkning 

• psykologisk behandling af børn, unge og voksne 

• lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling 

Vi tilbyder: 

• engagerede og veluddannede kolleger 

• en organisation i løbende udvikling 

• et godt tværfagligt samarbejde 

• løbende supervision 

Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket. Såfremt 

autorisation ikke haves, tilbyder vi 2 timers 

ugentlig supervision ved autoriserede psykologer. 

Løn og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos leder PPC 

psykolog Lisbeth Sten Jensen eller hos TR. psykolog 

Anita Bruun tlf.:54732950 

Ansøgning stiles til Guldborgsund Kommune og sendes 

mærket ”psykolog PPC” til Psykologisk Pædagogisk 

Center Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. senest søndag 

den 1. juli 2012 

Kan du det 

med mennesker? 


Rudersdal Kommune – afdelingen for Forebyggelse 

og Rådgivning – søger: 

Faglig leder for psykologgruppen 

Vi søger en faglig leder, der kan understøtte og 

stimulere en faglig sammenhæng og udvikling i 

psykologteamet og samtidig sikre nytænkning og 

nyskabelse. Vi forventer, at du stiller høje faglige 

krav, holder dig ajour med den videnskabelige og 

samfundsmæssige udvikling indenfor psykologisk 

behandlingspsykiatri, og du har viden om og forståelse 

for at fremme inklusion og kan udvikle psykologernes 

rolle i forhold til at understøtte inklusion. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan ske ved henvendelse 

til afdelingschef for Forebyggelse og Rådgivning 

Charlotte Kruse Lange, tlf.nr.: 46114403 eller 

på www.rudersdal.dk under ”Job i kommunen”, hvor 

du også kan finde en udvidet stillingsprofil. 

Ansøgningsfrist senest d. 01. juni 2012, kl. 12.00 til 

Rudersdal Kommune, Forebyggelse og Rådgivning, 

mrk.: Faglig leder for psykologteamet på e-mail: 

hd@rudersdal.dk 


MASTERCLASS 

PSYKOLOGI 

Viden · Indsigt · Overblik 

Kommunikation, personlig udvikling og samspil er begreber fra psykologiens 

verden, men det er også begreber, der er stor fokus på i erhvervslivet lige 

nu. En grundig indsigt i menneskets adfærd, personlighed og følelser er et 

godt udgangspunkt for at kunne imødekomme morgendagens udfordringer. 

MASTERCLASS 

Har du lyst til at lægge endnu et fagligt 

niveau ovenpå din uddannelse? MasterClass 

i Psykologi er baseret på e-learning, der 

kombineres med forelæsninger efter hvert 

endt modul samt en afsluttende eksamen. 

Undervisningen giver dig indgående kendskab 

til de psykologiske aspekter, der gør dig 

i stand til at afkode beslutningsadfærd, 

reaktioner samt udviklingen i organisatoriske 

sammenhænge. 

PSY MODULER 

Modul 1: Personlighedsteori 

Modul 2: Identitetsudvikling 

Modul 3: Kognition og indlæring 

Modul 4: Angst, sorg og kriser 

Modul 5: Arbejdspsykologi, 

stress og coping 

Modul 6: Kommunikation og motivation 

DELTAGERGEBYR 

Pris kr. 35.000 ex. moms. Specialrabat 

af kr. 10.000 ved reference til denne annonce. 

OPSTART 

København: Jan / Mar / Maj / Aug / Okt 

Århus: Jan / Mar / Maj / Aug / Okt 

Mere information om MasterClass i Psykologi 

fi nder du på www.probana.com/psy.asp 

TILMELDING 

WEB: www.probana.com 

TEL: 45 76 58 58 

FAX: 45 76 71 71 

EMAIL: probana@probana.com 

POST: Amaliegade 6, 

1256 Kbh K 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

sorteret MAgAsinPost sMP

Klinik på nettet? Drengen der pjækker Smedens datter - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?