Klinik på nettet? Drengen der pjækker Smedens datter - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› OVERENSKOMST Klar med overenskomstkrav Psykologerne har meldt forslag ind til OK13-forhandlingerne. Et hovedkrav er sikring af reallønnen. Efter en række debatmøder på den enkelte arbejdspladser med derpå følgende indsendelse af forslag har Psykologforeningen nu udtaget psykologernes krav til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2013. Foreningens hovedkrav til alle de offentlige arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten er, at vi skal have sikret reallønnen. Reallønnen dækker som begreb over, at lønstigningerne skal være så store, at de dækker prisstigningerne. Et sådant krav har foreningen haft med ved de seneste mange overenskomster – og som regel med succes. Undtagelsen var dog OK11, som kompenserede for, at de offentlig ansattes lønninger var løbet fra de privatansatte. Skønnet for lønudviklingen ved OK11 er en stigning på 2,2 procent mod en skønnet prisstigning 4,5 procent, altså et samlet reallønsfald i perioden på 2,3 procent. Derfor bliver fokus ved de kommende forhandlinger at bevare reguleringsordningen og skaffe generelle lønstigninger, der kan sikre reallønnen. Vurderingen er imidlertid, at det bliver svært, for den offentlige økonomi er fortsat klemt. Meget tyder på, at lønningerne i de private virksomheder fortsat halter efter prisudviklingen. Foreningens hovedkrav til alle de offentlige arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten er, at vi skal have sikret reallønnen. Autorisationstillæg og arbejdstid Debatten blandt psykologer om overenskomsten viste, at det er forskellige krav, vi skal rejse på de tre områder på psykologområdet. Bestyrelsen har valgt at stille få krav for derigennem at øge chancerne for at få de enkelte krav igennem. I forhold til staten og kommunerne vil Psykologforeningen denne gang satse på autorisationstillæg til alle. I kommunerne har SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 vi i forvejen dette på PPR, men i resten af kommunerne og i hele staten vil vi denne gang rejse det som krav. På det regionale område har vi igennem de sidste par år oplevet et øget pres i sundhedsvæsenet omkring øget arbejdstid på skæve tidspunkter. Derfor vil vi på det regionale område foreslå en bestemmelse om, at der, inden psykologer kan pålægges at arbejde uden for normal arbejdstid, skal laves lokale aftaler om arbejdstidsregler. På statens områder har foreningen blandt andet foreslået, at basislønskalaen hæves til at være på niveau med kommuner og regioner, at pensionsprocenten sættes op til 17,5 %, og at der fremover på statens område som i kommuner og regioner skal gives tillæg for funktionen som tillidsrepræsentant. På det kommunale område har vi ud over kravet om autorisation foreslået, at lederklassificeringen afskaffer løntrin 49, så man fremover kun kan indplaceres på løntrin 50. I forhold til både kommuner, regioner og staten har foreningen stillet forslag om at styrke tillidsmandsarbejdet og hæ ve de såkaldte AKUT-midler, så der bliver råd til mere uddannelse til den enkelte tillidsmand. Samtidig foreslås en efteruddannelsesplan til alle offentlige ansatte for at styrke den generelle efteruddannelse. På det seniorpolitiske område foreslår vi, at de rettigheder, vi fik ved OK08, skal genindføres på det re gionale område, hvor de faldt ud ved OK11. Det er rettigheder om mulighed for ekstra fridage for ældre offentlige ansatte. Et helt nyt forslag gælder en mulighed for at etablere en timebank, hvor den enkelte ansatte kan spare afspadsering op til orlov eller lignende pauser fra arbejdslivet. Aftalerne skal laves på en måde, så lønmodtagerne får rettigheder, når man i perioder vil arbejde mere, men det skal gøres uden at forringe arbejdsmiljøet. Bliver det nemt? Traditionen tro slår alle forhandler fast op til en ny forhandling, at det bliver svære end nogen sinde at lave en aftale. Den nuværende situation med reallønsfald og truslen om, at det måske skal fortsætte, gør det meget vanskeligt at få enderne til at nå sammen. Alle foreningens krav kan ses på www.dp.dk > OK13. Niels Kjeldsen, cand.oecon. chefkonsulent, Dansk Psykolog Forening
Lars von der Lieth død Psykolog Lars von der Lieth døde 2. april 2012, den dag han fyldte 72 år. En hjertevarm og gavmild person, der ikke var karrig med at øse af sin viden, dele af sit vid og støtte andre i deres udviklingsprocesser. Lars har i en årrække været lektor ved Københavns Universitet tilknyttet audiologopædi og har foruden arbejdet med hørehandicap forsket i adoption, herunder sprogudvikling og de særlige udfordringer, der knytter sig til at have et glemt, gemt sprog. Lars åbnede vores øjne for, at problemer hos børn med adoptivbaggrund kræver en anderledes tilgang til fortolkning og forståelse end den vanlige, hvorfor vi skal være varsomme med at stille forhastede diagnoser til adopterede. Han var en flittig skribent og ubetinget det mest vidende leksikon at søge om adoption og områdets historik. Han var også en yderst populær og inspirerende foredragsholder, en aktiv underviser og ikke mindst vejleder for rigtig mange studerende. Opgaver, han løste med en fabelagtig veloplagthed og dyb indsigt. Lars rakte langt ud over universitets gange, og han var med til at åbne landets første Adoptionsrådgivning tilbage i 1993. Siden hjalp han et ukendt antal familier gennem sin kloge og empatiske rådgivning i ’Lørdagsklinikken’, som han førte videre lige til sin død. Et tilbud til adoptivfamilier med skolesøgende børn, som var ganske Psykolog Finn Vestergård, Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering i Aarhus, døde 21. april 2012 efter lang tids kræftsygdom. Finn Vestergård var, hvor han færdedes, en dybt respekteret psykolog, tillidsrepræsentant, leder samt intern og ekstern supervisor med stor viden på det revalideringspsykologiske felt, hvor han udfoldede sit psykologliv. Han var engageret og loyal over for dem, han arbejdede med, og som var trængte. Han var kendetegnet ved en næsten urokkelig ro i sit virke. Han lyttede mere, end han talte, men når han talte, formuleredes ordene fra hans indsigt og viden. Derfor var hans udmeldinger skarpe, præcise og nuancerede, og der blev lyttet nøje og med respekt, både i det monofaglige og det tværfaglige forum. Finn Vestergård var uddannet fra Aarhus i 1980. Først var han ansat fra Arbejdsdirektoratets psykologiske tjeneste ved arbejdsformidlingen i Vejle. Herefter påbegyndte han det revalideringspsykologiske arbejde ved Revalideringsvirksomheden BOMI’s arbejdsprøvningsafdeling, hvorfra han i 1995 flyttede til Voksenpsykologisk Kontor i Aarhus. De sidste ti år af sit liv brugte han i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering i Aarhus. I en lang periode var han del af ledergruppen her, ikke fordi han havde den store interesse for gratis. Han var også initiativtager til et forskernetværk, som med tiden inddrog behandlere og andre fagpersoner inden for adoptionsområdet. Ligeledes stod han i spidsen for en supervisionsgruppe, hvor han gav videre af sin adoptionsviden – for blot at give få eksempler. I begyndelsen af 1990’erne var han med i Haag, da de internationale regler for adoption blev grundlagt, og han ledte i perioden 1996-99 vejen for det fælles nordiske adoptionssamarbejde som formand for Nordisk Adoptionsråd og stod bag dannelsen af dens europæiske pendant, EurAdopt. Således har han lært os alle om god etik og nænsomhed i adoptionsprocessen. Som organisator af the First Global Research Conference on Adoption i 2005 lagde han vægt på også at give stemme til kapaciteter og aktører fra afgiverlandene. Lars ’s virke inden for adoptionsverden spændte vidt, og derfor var det naturligt, at Adoptionsprisen i 2008 gik til ham. ”En alsidig kapacitet, en ildsjæl og veteran, hvis livsværk inden for adoptionsområdet er stort og mangefacetteret og har strakt sig over fem årtier”, lød det blandt andet i motivationen. Louise Svendsen, psykolog Finn Vestergård død lederskab, men fordi han fandt det nød- › MINDEORD vendigt. Hans bidrag i ledergruppen var ofte uventede og overraskende og opfordrede til nærmere eftertanke, og han skabte respekt og ligeværdighed omkring det psykologfaglige arbejde i den tidligere lægecentrerede organisation. Han var dedikeret i udviklingen af organisationen og dens opgaver. Igennem hans lange sygdomsforløb blev Finn Vestergård et smukt eksempel på, hvordan det er muligt at leve fuldt ud med erkendelsen om, at dagene er talte. Han var et aktivt og dedikeret familiemenneske, samtidig formåede han at fastholde sit dybe engagement i det daglige arbejde og i udviklingen af det psykologfaglige felt i det tværfaglige samarbejde i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering. Han var aktiv så længe, hans sygdom overhovedet tillod ham det og lang tid længere, end de fleste ville have magtet det. Selv i de sidste dage læste han sine mails. Hans død efterlader et stort tomrum i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, og han vil blive husket og savnet. Anette Ulrik, psykolog PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 | SIDE 21
Page 1 and 2: Klinik på nettet? En relation på
Page 3 and 4: Accept af Skype-supervision Psykolo
Page 5 and 6: PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 | SIDE 5
Page 11 and 12: Information til klienten En hjemmes
Page 13 and 14: ”En voldelig, aggressiv dreng”
Page 15 and 16: Virtuelt nærvær - og fravær M in
Page 17 and 18: V ed tidligere lejligheder har jeg
Page 19: Mark William. Danny Penman: › Min
Page 23 and 24: indfaldsvinkel, hvor lidelsesbegreb
Page 25 and 26: Supervisionsgruppe for organisation
Page 27 and 28: VOKSEN MODULET SPECIALIST UDDANNE
Page 29 and 30: Tre psykologer til Center for Inklu
Page 31 and 32: Vil du være med til at forebygge,
Page 33 and 34: kLiniSk pSYkOLOg til AnstAlten ved
Page 35 and 36: 2 psykologer til Psykologisk Pædag

Klinik på nettet? Drengen der pjækker Smedens datter - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?