› E-TERAPI offline Fra online til Internetbaseret rådgivning og terapi er et arbejdsområde, <strong>der</strong> kan give store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster R ådgivning og terapi <strong>på</strong> <strong>nettet</strong> er ikke et nyt fænomen. Første gang jeg selv hørte om e-terapi, var således i 1995, hvor en medstu<strong>der</strong>ende ved Universitetet i Oslo ville etablere sig som onlinepsykolog. Jeg var mere end skeptisk og tænkte, det ville være umuligt at etablere terapeutiske processer med en person, man ikke kan se eller høre. Min nysgerrighed blev dog vakt, og i dag ved jeg, at en relation <strong>på</strong> <strong>nettet</strong> også er en relation. En relation, <strong>der</strong> har de samme kvaliteter og forandringspotentialer som en relation ansigt til ansigt. En interessant historisk bemærkning er, at Freud var den første, <strong>der</strong> brugte tekstbaseret terapi. Han udvekslede breve med flere af sine patienter og havde, som en sidebemærkning, i øvrigt aldrig øjenkontakt med sine patienter, når han sad bag briksen og associerede frit. Psykologer arbej<strong>der</strong> ud i fra ’De Etiske Retningslinjer for Nordiske Psykologer’. Det er <strong>der</strong>for naturligt, at de samme retningslinjer danner grundlaget for vore onlineklinikker. Spørgsmålet er, hvad det bety<strong>der</strong> i praksis? Inden vi etablerer en klinik <strong>på</strong> <strong>nettet</strong>, bør vi have den nødvendige og tilstrækkelige viden og erfaring. Internetbaseret rådgivning og terapi har mange mulighe<strong>der</strong>, men også sine begrænsninger. Vi skal <strong>der</strong>for vide, hvad forskningen siger, og hvor vi fin<strong>der</strong> den mest relevante viden. Hvilke teoretiske platforme og metodikker <strong>der</strong> kan anvendes <strong>på</strong> <strong>nettet</strong>? Vi skal vide, hvilke kommunikationskanaler <strong>der</strong> kan bruges, og ikke mindst hvordan vi varetager klientens sikkerhed og fortrolighed? SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 Internetbaseret rådgivning og terapi egner sig ikke for alle og er ikke ment som en erstatning til traditionel terapi. Terapiformen kan <strong>der</strong>imod være et godt alternativ og et supplement til traditionelle mø<strong>der</strong> med psykologen. Lovgivning og retningslinjer Der findes ingen særskilt lovgivning for internetbaseret rådgivning og terapi i Danmark. Der ligger <strong>der</strong>for en opgave for Dansk Psykolog Forening i at udarbejde et oplæg til lovgivningen og hjælpe med at regulere det noget brogede marked, vi ser nu. Et stort problem er, at hvem som helst kan etablere sig som onlineterapeut. Der findes ingen certificering. Man må se med skepsis <strong>på</strong> udby<strong>der</strong>e af sundhedstjenester, <strong>der</strong> fra den ene dag til den anden etablerer sig og tilby<strong>der</strong> internetbaseret rådgivning og terapi. De etiske retningslinjer tilsiger, at vi skal vide, hvad vi gør, og undgå at tilbyde behandlingsformer, som vi enten ikke har erfaring i eller <strong>der</strong> ikke er tilstrækkelig evidens for. Der rejses mange juridiske spørgsmål, når vi tilby<strong>der</strong> rådgivning og terapi <strong>på</strong> <strong>nettet</strong>: Hvem har ansvaret for behandlingen, når psykolog og klient ikke mødes ansigt til ansigt? Hvordan håndterer vi datasikkerhed og personbeskyttelse? Hvad er klientens rettighe<strong>der</strong>. Hvad med tavshedspligten? USA er sandsynligvis et af de lande, hvor <strong>der</strong> er mest erfaring med internetbaseret rådgivning og terapi. Her fik man i 1998 udarbejdet retningslinjer for terapeuters virke <strong>på</strong> <strong>nettet</strong>, Health Insurance Portability and Accountability Act (HIPAA). Det er ret-
PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 | SIDE 9 mODELFOTO: SCANPIx