Klinik på nettet? Drengen der pjækker Smedens datter - Elbo

Lars von der Lieth død
Psykolog Lars von der Lieth døde 2. april 2012, den dag han fyldte
72 år. En hjertevarm og gavmild person, der ikke var karrig med
at øse af sin viden, dele af sit vid og støtte andre i deres udviklingsprocesser.
Lars har i en årrække været lektor ved Københavns Universitet
tilknyttet audiologopædi og har foruden arbejdet med hørehandicap
forsket i adoption, herunder sprogudvikling og de særlige
udfordringer, der knytter sig til at have et glemt, gemt sprog.
Lars åbnede vores øjne for, at problemer hos børn med adoptivbaggrund
kræver en anderledes tilgang til fortolkning og forståelse
end den vanlige, hvorfor vi skal være varsomme med at stille
forhastede diagnoser til adopterede. Han var en flittig skribent og
ubetinget det mest vidende leksikon at søge om adoption og områdets
historik. Han var også en yderst populær og inspirerende
foredragsholder, en aktiv underviser og ikke mindst vejleder for
rigtig mange studerende. Opgaver, han løste med en fabelagtig
veloplagthed og dyb indsigt.
Lars rakte langt ud over universitets gange, og han var med til at
åbne landets første Adoptionsrådgivning tilbage i 1993. Siden hjalp
han et ukendt antal familier gennem sin kloge og empatiske rådgivning
i ’Lørdagsklinikken’, som han førte videre lige til sin død. Et
tilbud til adoptivfamilier med skolesøgende børn, som var ganske
Psykolog Finn Vestergård, Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering
i Aarhus, døde 21. april 2012 efter lang tids kræftsygdom.
Finn Vestergård var, hvor han færdedes, en dybt respekteret
psykolog, tillidsrepræsentant, leder samt intern og ekstern supervisor
med stor viden på det revalideringspsykologiske felt, hvor
han udfoldede sit psykologliv. Han var engageret og loyal over for
dem, han arbejdede med, og som var trængte. Han var kendetegnet
ved en næsten urokkelig ro i sit virke. Han lyttede mere, end
han talte, men når han talte, formuleredes ordene fra hans indsigt
og viden. Derfor var hans udmeldinger skarpe, præcise og nuancerede,
og der blev lyttet nøje og med respekt, både i det monofaglige
og det tværfaglige forum.
Finn Vestergård var uddannet fra Aarhus i 1980. Først var han
ansat fra Arbejdsdirektoratets psykologiske tjeneste ved arbejdsformidlingen
i Vejle. Herefter påbegyndte han det revalideringspsykologiske
arbejde ved Revalideringsvirksomheden BOMI’s arbejdsprøvningsafdeling,
hvorfra han i 1995 flyttede til Voksenpsykologisk
Kontor i Aarhus. De sidste ti år af sit liv brugte han i Klinisk Socialmedicin
& Rehabilitering i Aarhus. I en lang periode var han del
af ledergruppen her, ikke fordi han havde den store interesse for
gratis. Han var også initiativtager til et
forskernetværk, som med tiden inddrog
behandlere og andre fagpersoner inden
for adoptionsområdet. Ligeledes stod han
i spidsen for en supervisionsgruppe, hvor
han gav videre af sin adoptionsviden – for
blot at give få eksempler.
I begyndelsen af 1990’erne var han
med i Haag, da de internationale regler for adoption blev grundlagt,
og han ledte i perioden 1996-99 vejen for det fælles nordiske adoptionssamarbejde
som formand for Nordisk Adoptionsråd og stod
bag dannelsen af dens europæiske pendant, EurAdopt. Således har
han lært os alle om god etik og nænsomhed i adoptionsprocessen.
Som organisator af the First Global Research Conference on Adoption
i 2005 lagde han vægt på også at give stemme til kapaciteter og
aktører fra afgiverlandene.
Lars ’s virke inden for adoptionsverden spændte vidt, og derfor
var det naturligt, at Adoptionsprisen i 2008 gik til ham. ”En alsidig
kapacitet, en ildsjæl og veteran, hvis livsværk inden for adoptionsområdet
er stort og mangefacetteret og har strakt sig over fem årtier”,
lød det blandt andet i motivationen.
Louise Svendsen, psykolog
Finn Vestergård død lederskab, men fordi han fandt det nød-
› MINDEORD
vendigt. Hans bidrag i ledergruppen var
ofte uventede og overraskende og opfordrede
til nærmere eftertanke, og han
skabte respekt og ligeværdighed omkring
det psykologfaglige arbejde i den tidligere
lægecentrerede organisation. Han var
dedikeret i udviklingen af organisationen og dens opgaver.
Igennem hans lange sygdomsforløb blev Finn Vestergård et
smukt eksempel på, hvordan det er muligt at leve fuldt ud med
erkendelsen om, at dagene er talte. Han var et aktivt og dedikeret
familiemenneske, samtidig formåede han at fastholde sit dybe
engagement i det daglige arbejde og i udviklingen af det psykologfaglige
felt i det tværfaglige samarbejde i Klinisk Socialmedicin &
Rehabilitering. Han var aktiv så længe, hans sygdom overhovedet
tillod ham det og lang tid længere, end de fleste ville have magtet
det. Selv i de sidste dage læste han sine mails. Hans død efterlader
et stort tomrum i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, og han
vil blive husket og savnet.
Anette Ulrik, psykolog
PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2012 | SIDE 21