Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› NYE BØGER Maria Christensen & svend Løbner Madsen: › Flerkulturelle rødder. Bogen kortlægger, hvilke faktorer – kulturelt og psykologisk – der spiller ind i dannelsen af den ny personlighedstype. Som noget helt nyt sammenholdes erfaringer fra flerkulturelle, som er vokset op i Danmark, med erfaringer fra danskere, som er vokset op i udlandet. Pointerne illustreres gennem interviews med mennesker, der har oplevet kulturskift og kulturchok på egen krop. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 200 sider, 278 kr. Mads Hermansen, ole Løw & vibeke Petersen: › Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. Handler om, hvordan vi udvikler et givende samarbejde i professionelle relationer. Den indeholder både teori og en række praktiske øvelser. Bogen giver alle, der arbejder professionelt med andre mennesker viden om og vejledning i, hvordan de kan varetage dette arbejde. 3. udgave, blandt andet med mere læringsteori og narrativ teori. Akademisk Forlag, 2013, 237 sider, 299 kr. Bente Boserup & anna Louise stevnhøj: › Børn i skilsmisser. Hvert tredje barn oplever, at far og mor lever hver for sig, og alle fagpersoner vil med jævne mellemrum stå over for et barn, hvis forældre er midt i en skilsmisse. Hæftet, som foreligger i 2. udgave, beskriver, hvad børn i forskellige aldre har brug for fra skole og institution, når mor og far går fra hinanden. Hæftet indeholder desuden forslag til handleplaner og lovgivning og fortæller om de regler, der gælder for institutionens/skolens videregivelse af oplysninger etc. Børns Vilkår, 2012, 69 sider, 150 kr. (www.boernsvilkaar.dk) nYe BØger præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. nadja U. Prætorius: › Den etiske udfordring i en global tid. Giver et signalement af tiden og reflekterer over nødvendigheden af, at vi træder i karakter som engagerede borgere i opgøret med den herskende markedstænknings umyndiggørelse og reduktion af mennesket og menneskelige relationer. At vi hver især og i kollektive sammenhænge bidrager til udfoldelsen af vort menneskelige potentiale for at samarbejde og leve i gensidigt berigende og meningsfulde fællesskaber i respekt for hinanden og vore fælles livsvilkår. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 295 sider, 378 kr. Mikael sonne & Jan tønnesvang: › Integrativ Gestalt Praksis. Bogen viser, hvordan Integrativ Gestalt Praksis – med afsæt i en systematisk feltforståelse og et helhedsbegreb om mennesket – inkluderer de mest fundamentale grundprincipper fra gestalttilgangen i en integrativ begrebsramme, som muliggør dialog med andre former for teoretisk, empirisk og praktisk vidensudvikling om menneskelige livsprocesser. Hans Reitzels Forlag, 2013, 239 sider, 300 kr. Hanne Fredslund: › Evaluering i et narrativt perspektiv. Præsenterer en model for, hvordan indsatser kan blive vurderet eller evalueret i et narrativt perspektiv. Afsættet for narrativ evaluering er de konkrete fortællinger om indsatsen frem for generelle vurderinger af den. Vi skaber mening i vores erfaringer gennem fortællinger – og derfor kan fortællingerne bruges, når vi ønsker at evaluere en indsats. Formålet er at skabe de bedst mulige betingelser for det videre arbejde med at udvikle den indsats, der evalueres. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 176 sider, 248 kr.
Hvem går hvis ærinde? Der er noget, der gennem lang tid har undret mig, når det kommer til Dansk Psykolog Forenings rolle i varetagelsen af overenskomstaftalen med regionerne. Set fra mit perspektiv er der noget, der ikke hænger sammen … Jeg har vanskeligt ved at se, at Psykologforeningen kan undværes om forhandlingsbordet i forhold til udarbejdelsen af overenskomstaftalerne med Danske Regioner. Men – hvis foreningen skulle være tro mod, at de her forhandler på vegne af psykologer under et liberalt erhvervs vilkår og rettigheder, skulle man sætte alt ind på at få indskrevet den enkelte psykologs ret til at bestemme egenbetalingsdelen. Jeg undrer mig over Psykologforeningens position og rolle i processen, når der er ledige ydernumre til besættelse. Det er signalforvirring, at ansøgningen om et ydernummer skal sendes til Dansk Psykolog Forening, og hvor en af foreningens ansatte bruger tid på dette. Det er jo Danske Regioner, der har behov for psykologer! Hvorfor skal Psykologforeningen være med til at fastsætte kriterierne for, hvem der er kvalificeret nok til en kontrakt med Danske Regioner, og hvorfor skal foreningen være med til at ”ansætte” de psykologer, som regionerne har brug for? Denne konstruktion – at Psykologforeningen har indflydelse på udvælgelsen – ses ikke andre steder, hverken på private eller offentlige arbejdspladser. Konstruktionen forplumrer, at opgaven og ansvaret er regionernes, med det resultat, at selvstændige psykologer med og uden ydernummer retter deres frustration over den manglende sammen- hæng i ordningen mod vores egen forening! Har denne konstruktion indflydelse på, at mange oplever, at vores forening ikke arbejder for medlemmernes interesser i at skabe så ordentlige forhold for 1) selvstændige psykologer generelt, og 2) de psykologer, der arbejder for regionerne? Det kommer til at se ud, som om Psykologforeningen går regionernes ærinde. Hvordan kan det være, at foreningen føler sig pligtig til at sikre, at regionernes budgetter ikke bliver overskredet? Hvordan kan det være, at det for Eva Secher Mathiasen giver mening at skrive: ”Vi har forpligtet os til at forsøge at holde os inden for den økonomiske ramme?” Hvordan kan man overhovedet have accepteret en aftale om, at det er den enkelte psykolog, der bliver økonomisk straffet, hvis regionernes budgetter overskrides? Hvor bør de økonomiske styringspligter rettelig være placeret? Hos kunden (regionerne), hos henviserne (lægerne) eller hos leverandørerne (psykologerne)? Ville det ikke være reelt, at regionerne selv påtog sig ansvaret for at styre deres udgifter til psykologbehandlinger? De kan blandt andet sætte loft over antal henvisninger pr. år, og de kan reducere antallet af tildelte timer pr. henvisning. Så ville det også blive synligt, at vores samfund har en vis pose penge til behandling af psykisk mistrivsel, og at den p.t. ikke dækker behovet. Hvis vi som forening satte alt ind på at ændre styringsmekanismen, så det ikke er antallet af ydernumre, der styrer antallet af behandlinger, ville det støtte mulighederne for, at selvstændige psykologer › DEBAT reelt kan agere inden for et liberalt erhvervs vilkår og muligheder. Der kunne åbnes op for antallet af selvstændige psykologer med praksisoverenskomst. Ventelisteproblematikken ville blive fjernet fra den enkelte psykolog, og det vil ikke længere være psykologerne, der fremstår som flaskehalsen, når borgere med behov for psykologbehandling ikke kan komme i gang med behandlingen. Det vil blive synligt for enhver, at flaskehalsen rettelig er placeret hos og styres af regionerne. Tina Espander Kommentar: At Dansk Psykolog Forening lægger stor vægt på at være en del af udvælgelsen af, hvem der får tildelt ydernummer, er ikke tilfældigt. Det skyldes ønsket om at sikre, at ydernumrene tildeles de mest kvalificerede psykologer – og ikke gives ud fra rent administrative hensyn som geografi, handicapadgang og den enkelte psykologs pengepung. Det er rigtigt, som Tina Espander påpeger, at der på andre fagområder, som fx de privat praktiserende læger, ikke på samme måde er nedsat et bedømmelsesudvalg. Forklaringen er, at man har en formel uddannelse til speciallæge i almen medicin, som kvalificerer til at blive yder, og så er det geografien og den enkelte læges pengepung, der afgør, om vedkommende kan købe en lægepraksis og dermed få et ydernummer. Vi mener ikke, at et sådan system vil være hensigtsmæssigt, hverken for psyko- PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2013 | SIDE 23
Page 1 and 2: Mennesker og maskiner De færreste
Page 3 and 4: › REDAKTIONELT BLIv fAGJOURNALIST
Page 5 and 6: øje. Det er ligesom intelligens. V
Page 7 and 8: Paw Larsen er jobkonsulent i Hartma
Page 9 and 10: met fra gulv til loft. Indvendig st
Page 11 and 12: INVITATION til en anderledes genera
Page 13 and 14: Pyt lille Lotte! H vor verden er fo
Page 15 and 16: Jeg er en ’clicker’, som elsker
Page 17 and 18: hvor hele meningen med tilværelsen
Page 19 and 20: 1.000 akademikere mister dagpengere
Page 21: › ANMELDELSE Skam i livet - Skam
Page 25 and 26: Moltsen, Gitte T. Olsen (sekretær)
Page 27 and 28: præger familier/parforhold, hvor v
Page 29 and 30: Fra Studieliv til Karriere invitere
Page 31 and 32: › DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER
Page 33 and 34: university of copenhagen Professors
Page 35 and 36: Team “Rådgivning, SuppoRT og und
Page 37 and 38: Region Hovedstadens Psykiatri Liais
Page 39 and 40: Stud.psych. Lærke Krogh Stud.psych

Mennesker og maskiner De færreste psykologer har en ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?