Forening i reformtanker Frisk pust om evidensen Den ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING dansK PsyKoLogIsK forsKnIng – Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale peer-review tidsskrifter. Manuskriptvejledning mv.: www.dp.dk > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof. Indlæg sendes pr. e-mail til redak tionen, danskpsykologiskforskning@dp.dk. redaktion: Hanne Nørr Fentz, Nina Rottmann, Halfdan Skjerning, Mimi Mehlsen, Universitetssektionen. Desuden Jørgen carl, Psykolog Nyt. Verbal arbejdshukommelse hos musikere og ikke-musikere Tidligere studier har vist, at musikere har en øget verbal arbejdshukommelseskapacitet sammenlignet med ikke-musikere. Formålet med dette studie var at verificere dette fund ved hjælp af en standardiseret arbejdshukommelsestest, WAIS-III Digit Span (talspændvidde). Vi ville endvidere undersøge, om musikeres eventuelle øgede arbejdshukommelseskapacitet generaliseres til også at omfatte den visuelle modalitet. Endelig ville vi undersøge sammenhængen mellem deltagernes verbale arbejdshukommelse og deres evne til at skelne melodiske og rytmiske aspekter ved musikalske fraser. Deltagerne var fortrinsvis højskoleelever, universitets- og konservatoriestuderende. Tre grupper a 20 personer deltog: ikkemusikere (personer, der aldrig havde spillet et instrument), amatørmusikere (personer, der havde mindst to års erfaring med at spille et instrument, og som øvede sig mindst en time om ugen) og konservatoriestuderende (instrumentalister). Grupperne var matchede i forhold til alder og uddannelsesniveau. Vi testede deltagernes arbejdshukommelse ved hjælp af WAIS-III Digit Span og WMS-III Spatial Span. Sidstnævnte er en visuel-spatial test, hvor forsøgslederen peger på stadigt længere sekvenser af klodser, som er fikseret i et mønster på en plade. Deltagerens opgave er at pege på de samme klodser som forsøgslederen i den samme (Spatial Span Forward) og i den omvendte rækkefølge (Spatial Span Backward). Som mål for deltagernes musikalske evner anvendte vi The Musical Ear Test (MET; en test udviklet på CFIN, Aarhus Universitetshospital, hvor deltagerne lytter til en optagelse af korte melodi- og rytmepar og angiver, om de enkelte par er identiske eller forskellige). Vi fandt, at gruppen af konservatoriestuderende havde signi- SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 fikant længere Longest Digit Span Forward-scores end gruppen af ikke-musikere. De konservatoriestuderende huskede i gennemsnit knap syv tal, mens ikke-musikerne huskede knap seks. Amatørmusikernes gennemsnit lå herimellem. På Digit Span Backward, hvor deltagerne skal gentage talrækker i omvendt rækkefølge, fandt vi derimod ingen signifikante gruppeforskelle, hvilket fortæller os, at de konservatoriestuderende på trods af deres øgede arbejdshukommelseskapacitet ikke er bedre end de andre grupper til at manipulere talrækker mentalt. På Spatial Span Forward og Backward fandt vi ligeledes ingen signifikante gruppeforskelle. Gruppernes sammenlignelige resultater på denne visuelle test taler imod, at de konservatoriestuderende skulle have en generel arbejdshukommelsesmæssig fordel. Endelig fandt vi signifikante korrelationer mellem gruppernes Digit Span Forward-råscores og deres scores på MET-testen, hvilket antyder, at der er en sammenhæng mellem verbal arbejdshukommelse og evnen til at skelne melodiske og rytmiske detaljer i musikalske fraser. Undersøgelsens resultater bekræfter altså ved hjælp af en standardiseret test, at erfaring med at spille et musikinstrument er forbundet med en øget verbal arbejdshukommelseskapacitet. Endvidere taler resultaterne imod, at musikeres øgede verbale kapacitet generaliseres til den visuelle modalitet. Resultaterne har først og fremmest teoretisk relevans og kan bidrage til forståelsen af auditiv arbejdshukommelse. Reference: Hansen, M., Wallentin, M., & Vuust, P. (2012). Working Memory and Musical Competence of Musicians and Non-Musicians. Psychology of Music. doi:10.1177/0305735612452186
eligiøs coping og livskvalitet blandt alvorligt syge lunge patienter i danmark Forskning i sammenhænge mellem tro og helbred er et område i hastig vækst, men indtil nu er forskningen primært foregået i USA, der generelt betegnes som mere religiøst orienteret end eksempelvis Danmark. I USA tror omkring 90 % på eksistensen af Gud eller noget større, hvor tallet er omkring 65 % i Danmark. I USA går cirka 40 % desuden i kirke ugentligt, mens tallet i Danmark kun ligger på 2 %. Danmark er således blevet karakteriseret som det mest sekulære samfund i verden, mens andre har argumenteret for at religiøsiteten i Danmark ikke er på vej ud, men blot er blevet privat. Viden om mulige sammenhænge mellem tro og helbred er begrænset i mere sekulære områder som Danmark, og i nærværende studie ønskede vi at undersøge, om og i givet fald hvordan danskernes religiøsitet kommer til udtryk under alvorlig sygdom som lungecancer og KOL, og om religiøsitet er forbundet med oplevet livskvalitet. I perioden 2008-2010 indsamledes data fra i alt 111 nydiagnosticerede lungepatienter (39.1 % lungecancer og 60.9 % KOL og andre kroniske lungesygdomme), primært fra Region Midt og Region Nord. Patienterne blev bedt om at udfylde spørgeskemaer om oplevet livskvalitet (EOR-CT), personens tro på Gud eller en spirituel kraft, eksistentielle overvejelser (tanker om mening, formål og fred), spirituelle overvejelser (tanker om eksistensen af noget spirituelt) og/eller religiøse overvejelser (tanker om eksistensen af Gud) siden diagnosen samt religiøs coping (Brief RCOPE). Religiøs coping dækker over, i hvilken grad patienten søger Gud som en hjælp og støtte, eller omt patienten oplever Gud som fjern, straffende og tvivler på Gud (Pargament og kolleger, 1998). Data blev analyseret med oneway ANOVAS og multiple regressionsanalyser. Resultaterne viste, at 64.8 % angav at tro på Gud og/eller en spirituel kraft. Patienter, som angav både at tro på eksistensen af Gud og en spirituel kraft rapporterede højere livskvalitet end de patienter, som angav kun at tro på en spirituel kraft. Mellem 10.2 % og 16.2 % angav at have haft flere religiøse, spirituelle og/eller eksistentielle overvejelser siden diagnosen, hvoraf kun 3.6 % ønskede at drøfte de eksistentielle overvejelser med en sundhedsprofessionel, mens ingen ønskede at drøfte de religiøse overvejelser. I alt rapporterede mellem 27.9 % og 50.5 % at bruge positive religiøse coping-strategier i nogen eller høj grad, som eksempelvis ”at søge Guds støtte og omsorg”, og mellem 10.8 % og 28.8 % rapporterede at anvende negative religiøse coping-strategier i nogen eller høj grad, som eksempelvis ”at sætte spørgsmålstegn ved Guds kærlighed til mig”. Den positive coping var ikke associeret med livskvalitet, mens negativ religiøs coping-stil var associeret med lavere livskvalitet (beta=0.32, p= 0.006). › DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING Resultaterne i dette studie antyder, at troen på noget større og patienters religiøsitet ikke er en irrelevant faktorer i forbindelse med alvorlig sygdom, selv i et sekulært samfund som det danske. Troen på Gud eller noget større er positivt forbundet med livskvalitet, men for nogen kan troen blive en byrde, hvis denne tro centrerer sig om tanker om straf, forladthed og tvivl, der påvirker patienten i negativ grad. Undersøgelsen peger også på, at troen er en privatsag for danskerne, eftersom ingen angav at ville tale med en sundhedsprofessionel om disse emner. Sundhedsprofessionelle og eksempelvis sygehuspræster og imamer ville med fordel kunne adressere patientens åndelige og eksistentielle overbevisninger med henblik på at afdække og løse op for mulige negative forestillinger. Udfordringen er at gøre det på en måde, så danske patienter oplever sig imødekommet og hjulpet og ikke intimideret på personlige spørgsmål. Reference: Heidi Frølund Pedersen, Kenneth Pargament, Christina G. Pedersen & Robert Zachariae (in press). Religious Coping and Quality of Life among Severely Ill Lung Patients in a Secular Society. The International Journal for the Psychology of Religion. Kontakt: Heidi Frølund Pedersen, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitet, hefpe@psy.au.dk. PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2013 | SIDE 23
Page 1 and 2: Forening i reformtanker Blikket er
Page 3 and 4: Kære Medlem DANSK PSYKOLOG FORENIN
Page 5 and 6: ammer Konfliktråd er et møde mell
Page 7 and 8: urettede oplever det at få tildelt
Page 9 and 10: lede klienter befinder sig under 10
Page 11 and 12: SIMS - STRUCTURED INVENTORY OF MALI
Page 13 and 14: Den amerikanske stige A re you a wa
Page 15 and 16: ske ubegrundet. Med titlen ”cand.
Page 17 and 18: KontaKt Læsere, der ønsker uddybn
Page 19 and 20: Det andet studie, der gjorde brug a
Page 21: GIGANTER Foreningens anerkendelse a
Page 25 and 26: er oplevelsen af en overbeskyttende
Page 27 and 28: › ANMELDELSE Hund på recept Vi e
Page 29 and 30: KredSe Kreds København-Frederiksbe
Page 31 and 32: København Centrum —————
Page 33 and 34: Børnemodulets punkt 5.5 Lov og eti
Page 35 and 36: › RUBRIKANNONCER Introduktionsudd
Page 37 and 38: IPP Institut for Psykoanalytisk Psy
Page 39 and 40: NÅR DU SØGER JOB Ønsker du, at s
Page 41 and 42: Alle jobportaler er ens … Bortset
Page 43 and 44: Genopslag Ny Leder (psykoLog) tiL F
Page 45 and 46: Psykologfaglig udd.konsulent Koncer
Page 47 and 48: PsyKoLog nyt - udgivelsesplan 2013

Forening i reformtanker Frisk pust om evidensen Den ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?