Læs opgaven - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET ideologiske ståsted. Han ser demokratiet som en ny religion, som skal tilintetgøres ved krig, og at dem, der støtter demokratiet, er vantro 49 . Kombinationen af Zawahiri og Usama bin Ladin er en stærk duo. Hvor Usama har rollen som den ideologiske indpisker og drivkraft, er Zawahiri den organisatoriske drivkraft, som formodentlig, med stor dygtighed, planlægger de store spektakulære operationer. Man kan i nogen grad sige, at al-Qaidas mission og drivkraft vil overleve Usama bin Ladins død, men vil miste en meget stor ressource ved Zawahisris eventuelle død. 3.4.1.1. Usama bin Ladin Efter bombesprængningen i WTC i 1993 blev det klart for USA, at Usama bin Ladin var en af hovedpersonerne bag attentatet. Op igennem 1990erne blev det også klart, at Usama bin Ladin formentlig stod bag et af de mest udbredte terrornetværk i verden. Herved blev hans person yderst interessant og genstand for studier over hele verden. Den 11. SEP blev det også klart, hvor stor en trussel hans al-Qaida udgjorde. Hans angreb på WTC i 2001 fik en strategisk betydning og derved en påvirkning på international politik og sikkerhed, en betydning som tidligere kun var forbeholdt en suveræn stat med dens iboende magt. Det blev derfor også centralt at tage personen Usama bin Ladin og hans al- Qaida alvorligt som en ny sikkerhedspolitisk aktør. 3.4.1.2. Fortiden 50 Usama bin Ladin blev født i 1957 i Saudi Arabien som den 17. søn af en af Mellemøstens rigeste mænd, byggematadoren Muhammed Awadh bin Laden. Usama arvede angiveligt en anslået formue på 300 millioner $. Bin Laden familien gode forbindelser til den saudiske kongefamilie. Da Usama var 14 år, døde hans far. Da han var 16 år gammel, rejste han til ”lastens hule”, Beirut i Libanon. Før krigens udbrud var Beirut en slags mellemøstlig Paris. Her levede Usama det søde liv med damer og våde varer, som så mange andre fundamentalister havde gjort før ham. Ved krigsudbruddet i Beirut flyttede Usama tilbage til Jedda, hvor han blev gift og begyndte sit studie i management og en uddannelse som civilingeniør. På universitetet i Jedda mødte han professor Abdallah Azzam, som ved universitetet udbredte Salafiyabevægelsens ideologi og nødvendigheden af militant Jihad. Azzam var en stor kritikker af kongefamiliens nære bånd til det vantro USA. Usamas bånd til Azzam kom til at få en meget stor betydning for Usamas videre liv og opbygning af al-Qaida. Uafhængig af Usama bin Ladin har Al-Zawahiri haft Azzam som ideologisk læremester. Denne fælles oplevelse kan meget vel være det, der har bundet de to sammen, da de mødtes i Afghanistan under krigen. 3.4.1.3. Den afghanske betydning 51 I 1979 invaderede Sovjetunionen Afghanistan med henblik på at sikre et sovjetisk loyalt styre i det muslimske land. Dette blev startskuddet for Usamas mission i livet. Her begyndte Usamas kamp for islam under den militante Jihad. Sammen med Azzam fik Usama Saudi Arabiens støtte til kampen mod kommunisterne. Side om side med USA (CIA) kæmpede han som mujahediner mod de sovjetiske væbnede styrker. UKLASSIFICERET 38
UKLASSIFICERET Usama var med til at organisere kampen mod kommunisterne. Azzam var manden, som havde opbygget et rekrutteringskontor og et logistisk netværk i Peshawar. Usama blev hans højre hånd. Sammen organiserede og etablerede de et netværk af hvervekontorer i Centralasien og Mellemøsten. Usama blev hurtigt accepteret blandt mujahedinerne. På trods af sin umådelige rigdom levede han meget spartansk på de andre mujahedinernes betingelser. Da han samtidigt var meget velovervejet, intelligent og talte mildt, fik han hurtigt oparbejdet et karismatisk image som den rene muslim, der ydmygt levede efter ”sædvanen” og den fundamentale tolkning af Koranen. I 1989 var han med til at fejre sejren over en supermagt. Dette må have været en euforisk følelse for ham og hans mujahedinere. Usama blev via sin uddannelse, sine penge, religiøse netværk og sin erfaringer som mujahediner i Afghanistan klædt på med de forudsætninger, som gjorde, at han var i stand til at organisere et omfattende international netværk som al-Qaida. Perioden i Afghanistan formede Usamas fokusering på ideologien mod de ikke troende, og etablerede hans tro på nødvendigheden af at anvende væbnet Jihad mod de ikke troende. Sovjetunionen trak sig ud, og Usama stod tilbage med et intakt netværk og et religiøst had mod de vantro (Vesten og ikke rettroende muslimer). Sovjetunionens tilbagetrækning har uden tvivl givet ham mod og lyst til at videreføre kampen mod de ikke troende, som i første omgang var besætterne USA og Zionisterne. 3.4.1.4. Motivet Efter Golfkrigen blev der stationeret amerikanske soldater i Medina og Mekka, muslimernes to helligste byer. Efter Israelernes besættelse af Gaza i 1967 faldt Jerusalems fredsplads med Al-Aqsa moskeen i jødernes hænder. I henhold til Suna og muslimernes Jihad skal muslimerne efterleve de fem søjler i Koranen. Den femte søjle er pilgrimsrejsen, som betyder, at muslimerne mindst en gang i deres liv skal besøge Mekka. På denne rejse er det vigtigt, at de besøger de to andre religiøse byer, Medina og Jerusalem 52 . Mekka og Medina, som er henholdsvis 1. og 2. mest religiøse by, er ”besat” af ”de vantro” (USA), og Jerusalem, den 3. mest religiøse by, har muslimerne ikke kunnet besøge siden 1967, fordi de ”de vantro” (Zionisterne) har besat byen. Disse forhold sammenholdt med fundamentalisternes syn på vestlig dekadence og fråds, må anses som Usamas reelle motiv. Han ser de vestlige værdier som både en trussel og som et direkte angreb på islam. Besættelserne og Vestens store interesser i Mellemøstens oliereserver understøtter hans sag. Hvis man betragter hans motiv, kan man vel sige, at den vestlige interesse og tilstedeværelse må virke overvældende for en radikal fundamentalist. Hvis vi for eksempel ser på, hvor vanskeligt det er for muslimerne her i Danmark at få politisk støtte til at etablere en muslimsk gravplads, forstår vi, hvordan en fremmed religions tilstedeværelse påvirker os som moderate kristne mennesker. Når vi hertil lægger, at Usama og de andre radikale muslimer ofte ikke er opvokset i et sekualiseret samfund, som vi er det, og at vores kultur er en kapitalistisk forbrugerkultur, er det til at forstå deres vrede og reelle frygt, for den vestlige kulturs indtog. For dem må det opfattes som Vestens forsøg på at suge al UKLASSIFICERET 39
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET UKLASSIFICERET VU
Page 3 and 4: UKLASSIFICERET RESUMÉ To kinesiske
Page 5 and 6: UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET 4.2.4. Om sikkerheds
Page 9 and 10: UKLASSIFICERET UW er en form for kr
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET Forfatternes formule
Page 13 and 14: UKLASSIFICERET Fritz Wolder, der ha
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET Det er ikke kun terr
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET Med udgangspunkt i e
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET vurderes, at UW efte
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET komponenter for at f
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET Adskillige eksempler
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET Domæner griber ind
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET Ad 2: Hvordan den sv
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET midler - men de midl
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET 3. KAPITEL DEN FØRS
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET Efter krigen vendte
Page 35 and 36: UKLASSIFICERET En af de helt store
Page 37: UKLASSIFICERET 3.4. Netværket Al-Q
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET muslimer, som på en
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET Dette forhold er hel
Page 45 and 46: UKLASSIFICERET Cyberspace er en vig
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET anti-terrorsamarbejd
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET Det sidste meget spe
Page 51 and 52: UKLASSIFICERET Træningen kan udmæ
Page 53 and 54: UKLASSIFICERET Efter deres træning
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET The typical characte
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET Vanetænkning er et
Page 59 and 60: UKLASSIFICERET Al-Qaidas anvendelse
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET Sun Tzu´s Krigskuns
Page 63 and 64: UKLASSIFICERET Når Clausewitz give
Page 65 and 66: UKLASSIFICERET achievement in deali
Page 67 and 68: UKLASSIFICERET NCW opdeles I tre do
Page 69 and 70: UKLASSIFICERET at organisationen ha
Page 71 and 72: UKLASSIFICERET og teknologisk under
Page 73 and 74: UKLASSIFICERET Creveld skelner gene
Page 75 and 76: UKLASSIFICERET forfølges isoleret.
Page 77 and 78: UKLASSIFICERET USA har efter 11. SE
Page 79 and 80: UKLASSIFICERET 5. KAPITEL KRITERIER
Page 81 and 82: UKLASSIFICERET • Vi skal fokusere
Page 83 and 84: UKLASSIFICERET sammenhæng så påk
Page 85 and 86: UKLASSIFICERET 5.5. Styrkelse af ef
Page 87 and 88: UKLASSIFICERET fortsat ”bokse”
Page 89 and 90:
UKLASSIFICERET • Our priority wil
Page 91 and 92:
UKLASSIFICERET at tro, at Danmark u
Page 93 and 94:
UKLASSIFICERET en lov om oprettelse
Page 95 and 96:
UKLASSIFICERET Men uanset hvordan k
Page 97 and 98:
UKLASSIFICERET foreslog i 1998 at s
Page 99 and 100:
UKLASSIFICERET opmærksomhed. Nivea
Page 101 and 102:
UKLASSIFICERET Kort tid efter 11. S
Page 103 and 104:
UKLASSIFICERET • Vedligeholde uhi
Page 105 and 106:
UKLASSIFICERET Som det fremgår har
Page 107 and 108:
UKLASSIFICERET 7. KAPITEL KONKLUSIO
Page 109 and 110:
UKLASSIFICERET • Truslen mod stat
Page 111 and 112:
UKLASSIFICERET de regulære militæ
Page 113 and 114:
UKLASSIFICERET Kapitel 1 1 UW, p. 2
Page 115 and 116:
UKLASSIFICERET 75 Den afghanske for
Page 117 and 118:
UKLASSIFICERET 155 Military Rewiev,
Page 119 and 120:
UKLASSIFICERET ....................
Page 121 and 122:
UKLASSIFICERET USA begyndte at inds
Page 123 and 124:
UKLASSIFICERET 1.8. Diskussion af m
Page 125 and 126:
UKLASSIFICERET • Efter 11. septem
Page 127 and 128:
UKLASSIFICERET • Defending Americ
Page 129 and 130:
UKLASSIFICERET 1.2. Undervisning p
show all

Læs opgaven - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?