horelsen - onlinecatalog.dk

nr • 01 • jan 2010 • udgivet af HØrefOreningen 

horelsen 

Rødt lys for specialrådgivning 

Jann: Mere information 

om høreapparat-teknik, tak 

Tinnitus satte stopper for karrieren

Hvad har Morten Olsen 

og Per Arnoldi til fælles? 

Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af 800.000 danskere, 

som har problemer med hørelsen 

Oplev dem i et eksklusivt interview, 

hvor de fortæller om en dagligdag 

med høreproblemer, om at gøre noget 

ved det og om oplevelsen af fornyet 

livskvalitet. 

Se interviewet med 

Morten Olsen og Per Arnoldi 

på widex.dk/perogmorten

leder indhold 

Et nyt år 

Søren Dalmark, 

l a n D S f o r m a n D 

Så er et helt nyt år klar til at blive taget i brug, 

og der er nok at tage fat på. 

Nye kommunalbestyrelser begynder deres 

arbejde, og vi skal have valgt repræsentanter 

til handicaprådene, som skal være rådgivende 

overfor byrådene. 

Lokalafdelingerne vil fortsætte deres arbejde 

med den lokale høreomsorg, når det 

drejer sig om kommunernes visiteringer og 

bevillinger. 

En artikel i dette nummer af 'hørelsen' beskriver, 

hvorledes Specialkonsulenterne efterhånden 

er sparet væk i halvdelen af landet. 

Kommunerne må så i stedet sikre, at 

jobcentrene har fået den nødvendige ekspertise 

til at rådgive mennesker med høreproblemer 

på arbejdsmarkedet. 

Overordnet skal vi også have styr på organiseringen 

af høreomsorgen med en ny model, 

som skal sikre sammenhæng i behandlingen 

og en meget hurtigere behandling. 

Her er vi blot én brik i hele den store diskussion 

om behandling i offentlig og privat regi. 

Vi har nu fået vedtaget en lovgivning, som 

skal sikre, at hørehandicappede kan få tolkning 

til møder og sociale begivenheder. Her er 

dog det problem, at der er sat begrænsninger 

i antallet at timer, hvortil man kan få tolk. 

Klart imod FN´s handicapkonvention. Her 

skal der nu arbejdes med ministeren for at 

sikre rettighederne. 

Til sidst vil jeg gerne ønske alle et rigtigt godt 

og arbejdsomt nytår. 

8 

4 

8 

12 

12 

14 

16 

18 

22 

24 

26 

28 

30 

31 

33 

færre specialkonsulenter 

Mangler info om apparater 

hørelsen bliver miljømærket 

Permanent tolkeordning med begrænsninger 

Portræt af en høreapparatsbruger 

fjernundervisning i tSK på nettet 

Phonak seminar 

digital tolkning til hørehæmmede 

gamle drenge, som vi beundrer – og deres høreapparater 

tinnitus satte stopper for karrieren 

13:18 teenweekend for 65 unge 

Pølsemageri vinder støjpris 

Høreinstitut i Århus halveret 

Kom foråret i møde på Castberggård 

nr. 01 • jan 2010 • udgivet af HØrefOreningen 

horelsen 

redaktion: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk 

tlf.: 3675 4200 · fax: 3638 8580 

teksttelefon: 3638 8573 

ansv. redaktør: irene Scharbau (dj) 

aktivitetsoversigt: Mette Lundgaard 

Layout: Par no 1 a/s 

tryk: Scanprint a/s 

14 24 

34 

36 

38 

Hvert nummer: 

teknikken 

Mellem medlemmer 

aktiviteter og adresser 

annoncer: media-people 

annoncetelefon: 39200855 

mail: info@media-people.dk 

deadline for februar-nummeret: 

annoncer: 14.01.10 

aktiviteter: 04.01.10 

Oplag: 11.500 • iSSn 0018-4934. 

forsidefoto: tinie W. rasmussen 

Blandede Kilder 

Produktgruppe fra velforvaltede 

skove og andre kontrollerede kilder 

www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221 

© 1996 Forrest Stewardship Council 

3 

nr • 1 • jan 2010

4 Specialkonsulenter 

Rødt: Ingen specialkonsulent. 

Gul: Specialkonsulent med begræsninger, 

Grøn: Mulighed for specilkonsulent 

nr • 1 • jan 2010

Rødt grønt og gult lys 

Hvor skal de hørehæmmede søge vejledning omkring fx fasthol- 

delse på arbejdsmarkedet, når specialkonsulenterne spares væk? 

af merete rø m e r en g e l 

grafik: mi c h a e l maDSen 

S 

pecialkonsulent Inger Riisager 

fik sin fyreseddel fra Kommunikationscentret 

i Roskilde den 

1. november. Samme dag havde hun 25 

års jubilæum som socialrådgiver med 

speciale inden for høreområdet – den 

funktion der i høreverdenen hedder 

specialkonsulent. Hendes afgang er en 

del af en tendens, vi har set siden strukturreformen 

trådte i kraft i 2007. 

Det handler selvfølgelig om penge. 

Men spørgsmålet er, om det ikke er 

meget kortsigtet at spare fagfolk væk, 

som ligger inde med så stor specialviden 

og erfaring. Man går fra at bruge 

specialister til at bruge generalister. I 

Københavnsområdet og i Nordsjælland 

er det nu jobcentrene, der skal varetage 

specialrådgiverfunktionen. 

– Problemet er, at de ikke har den 

nødvendige faglige viden på høreområdet, 

siger specialkonsulent Inger 

Riisager. 

Hun frygter, at mange hørehæmmede 

i fremtiden ikke vil få den hjælp 

og vejledning, som de har behov for. 

– Jeg ved behovet er der, for efter at 

der ikke længere var nogen specialkonsulent 

i Nordsjælland, blev jeg kontaktet 

af rigtig mange hørehandicappede nordsjællændere, 

selvom jeg var ansat under 

Roskilde Kommune. De havde ikke andre 

steder at gå hen, siger Inger Riisager. 

En skrøbelig og vigtig funktion 

Inger Riisagers chef Eskild Petersen, 

som leder Center for Specialundervisning 

i Roskilde, har det bestemt ikke 

godt med, at han nu sparer sin specialkonsulent 

væk. 

– Det gør rigtig ondt at skulle forringe 

vilkårene for vores hørehæmmede 

brugere. De må fremover henvende sig 

til deres kommune, hvor der absolut 

er en risiko for, at den socialfaglige 

hjælp de kan få ikke er lige så god, siger 

Eskild Petersen. 

Hans problem er som alle steder – 

penge. 

– Vi har færre penge til næste år og 

det socialfaglige er ikke vores kerneområde, 

det er undervisning. Derfor er 

vi tvunget til at prioritere, som vi gør, 

forklarer han. 

Eskild Petersen oplever specialkonsulenterne 

som en meget vigtig men 

skrøbelig funktion, som vi kan risikere 

at miste her i slipstrømmen på strukturreformen. 

– En så væsentlig og specialiseret 

viden, som specialkonsulenterne har, 

burde måske i virkeligheden flyttes 

tilbage til det statslige regi, (red: Hvor 

de var, før det kom ind under amterne 

og nu kommunerne). For selv de store 

kommuner er for små, siger lederen af 

Specialundervisningen i Roskilde. 

Specialkonsulenterne til VISO? 

Et oplagt statsligt organ at tænke i 

denne sammenhæng er VISO, som er 

placeret under Servicestyrelsen. Ifølge 

deres hjemmeside har de da også funktioner 

inden for specialrådgivning. 

Er specialrådgivning af den enkelte 

eksempelvis erhvervsaktive hørehæmmede 

omkring hjælpemidler, rettigheder 

osv. en opgave for VISO? 

Specialkonsulenter 

– Nej, siger faglig leder af VISO´s voksenafdeling, 

Jens Mogensen. – VISO 

er sat i verden for at kvalificere kommunernes 

beslutningsgrundlag. Vi skal 

ikke stå for driften. Det er kommunernes 

opgave. 

Han og andre i systemet er opmærksomme 

på, at der er er opstået et 

problem på netop kommunikationsområdet 

efter strukturreformen. Derfor 

har Indenrigs- og Socialministeriet 

sammen med Undervisningsministeriet 

bedt et privat konsulentfirma om at se 

nærmere på problemerne. 

Det er desuden ifølge Jens Mogensen 

typisk for henvendelser til VISO, at der 

er tale om borgere med flere og meget 

komplekse problematikker fx både 

syns- og høreområdet. 

Jens Mogensen oplyser, at VISO 

på landsplan i alt fra 1.7 2008 til 

30.9.2009 (altså i en periode på 15 måneder) 

har haft 67 henvendelser, hvor 

høretab har været en del af problematikken. 

Det meget lille tal bekræfter, at 

VISO ikke har overtaget vejledningen 

efter specialkonsulenterne, som jo har 

kontakt til et langt større antal hørehæmmede. 

Samfundsøkonomisk helt tosset 

Hvis specialkonsulenterne skulle flyttes 

over i statsligt regi, kan det altså ikke 

blive i VISO, som VISO er defineret i 

dag. Selv om der er ting, der taler for at 

placere specialkonsulenterne centralt, 

så er der dog også ting, de taler imod. 

Høreforeningens sekretariatsleder, Pia 

Mikkelsen, der selv er tidligere specialkonsulent 

peger på, at også det lokale 

5 

nr • 1 • jan 2010

6 Specialkonsulenter 

kendskab til virksomheder, undervisningsinstitutioner 

og kommunale 

sagsbehandlere er meget væsentligt for 

specialkonsulentens arbejde. For hende 

er det helt uforståeligt, at en funktion, 

der bl.a. handler om at fastholde ellers 

velfungerende og til tider højtuddannede 

mennesker på arbejdsmarkedet 

ikke prioriteres højere. 

– Det er som at tisse i bukserne at 

fyre specialkonsulenterne. Bare en 

specialkonsulent kan holde to hørehæmmede 

på arbejdsmarkedet og væk 

fra førtidspension, har hun jo tjent sin 

løn hjem. Derudover er der det menneskelige 

aspekt. Det hænger slet ikke 

sammen, siger Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

i Høreforeningen. 

I Herning kan de 

Ser man på et danmarkskort er tilbuddet 

om socialfaglig hjælp fra en specialkonsulent 

meget ujævn. Indbyggerne i 

det mest af Jylland og på Fyn har langt 

større mulighed for at få kompetent 

vejledning end borgerne på sjælland 

(med undtagelse af sydsjælland). 

Denne forskel skyldes bl.a. forskellige 

former for finansieringsmodeller 

rundt i landet efter strukturreformen 

(beskrevet i artiklen: En ommer eller 

bare et par justeringer, Hørelsen nr. ? 

arkivfoto: tinie W. raSmuSSen 

nr • 1 • jan 2010 

2009). Men er det hele forklaringen? På 

Center for Kommunikation i Herning 

har forstander Ole Arndal netop givet 

specialkonsulent, Birthe Clement flere 

timer. Skal han ikke spare og prioritere, 

ligesom de skal i Roskilde? 

– Selvfølgelig skal jeg også prioritere, 

men jeg vælger at sætte Birthe Clement 

op fra 20 til 30 timer og så give hende 

nogle flere opgaver. For mig er det altafgørende 

at holde på den ekspertise, 

hun har, siger Ole Arndal. 

Han understreger, at han ikke gør 

dette, fordi han er et bedre menneske 

end kollegerne på Sjælland. 

– Vi har en aftale med vores kommuner 

om en samlet pakke af ydelser, 

så borgerne kan selv henvende sig her. I 

fx København skal kommunen visitere 

hver enkelt borger til specialkonsulenten, 

og så vælger de naturligt nok ofte 

den billige løsning, som er at bruge deres 

egne socialrådgivere. Man er måske 

ikke altid klar over, hvor vigtigt det er, 

at socialrådgiveren også har den hørefaglige 

tilgang, hvis hun skal kunne 

hjælpe den hørehæmmede til fx at fastholde 

sit job, siger Ole Arndal. 

Hvad nu? 

Tilbage til det spørgsmål, som vi stillede 

i begyndelsen af artiklen: Hvor 

skal de hørehæmmede søge vejledning 

omkring fx fastholdelse på arbejdsmarkedet, 

når specialkonsulenterne 

spares væk? 

Den dårlige nyhed er, at der hvor der 

er rødt på kortet (nedenfor), skal man 

gå til jobcentrene. De har ansvaret nu, 

men de har desværre ikke ekspertise og 

erfaring med høreområdet. 

Den gode nyhed er, at ministerierne 

er opmærksomme på problemstillingen, 

så vi venter spændt på den analyse 

af problematikken, som de har bedt et 

privat konsulentfirma om at lave. For 

som sekretariatsleder i Høreforeningen 

Pia Mikkelsen siger: 

– Det her er et problem, der kræver 

handling meget snart, ellers taber vi 

specialkonsulenternes viden på gulvet. 

Nye rapporter om 

strukturreformens følger 

en rapport fra Casa – Center for alternativ 

Samfundsanalyse 

viser tydeligt, at tilbuddene til bl.a. handicappede 

er blevet dårligere efter strukturreformen. 

finn Kenneth Hansen, der er forskningsleder 

hos Casa, siger til dagbladet 

information i forbindelse med offentliggørelsen 

af rapporten den 16. november: 

“formålet med reformen var, at området 

skulle overlades til markedskræfterne, 

sådan at kommunerne skulle købe og sælge 

tilbud af hinanden, så man på den måde 

fik mest for pengene. Men det vi ser er, at 

markedsgørelsen af det specialiserede 

sociale område hverken har ført til bedre 

eller billigere tilbud. der er sket det helt 

modsatte.” 

rambøll Management står for en anden 

rapport specifikt om kommunikationsområdet 

efter strukturreformen. den udkommer 

efter planen her i begyndelsen af 2010. 

Specialkonsulenternes arbejdsområde 

en af specialkonsulenternes helt store 

opgaver er at fastholde hørehæmmede i arbejde. 

Ligesom de hjælper hørehæmmede, 

som enten pga. af sygdom eller arbejdsløshed 

har stået uden for arbejdsmarkedet 

i en periode. Også unge hørehæmmede får 

vejledning af specialkonsulenterne. Måske 

vil vedkommende gerne studere, men er 

usikker på, om hun kan klare sit drømmestudie 

med en stor 

hørenedsættelse. i det hele taget er specialkonsulenterne 

dem, der tager sig af komplekse 

problemstillinger. Problemstillinger, der 

både kan være personlige og måske handler 

om accept af sit handicap, men også kræver 

et solidt kendskab til lovgivningen på området.

Sig ja - til en surround sound oplevelse for livet 

“Jeg føler mig ikke længere overmandet af situationer eller føler mig udenfor, hvilket har forandret mit liv. Jeg bekymrer mig ikke 

længere om at misforstå pointen eller gå glip af noget, der sker bag mig. Det har virkelig styrket min selvtillid.” 

Med ReSound Live TM kan lydbilledet sammenlignes med at gå fra et almindeligt stereoanlæg til et fuldt udviklet surround sound 

system. Effekten er en uforlignelig følelse af at ”være der”. Lydene lyder, som de var tænkt at skulle høres. Fyldige, detaljerede og 

naturlige. 

Følelsen af at ”være der” betyder også, at du vil være i stand til at bestemme, hvor lydene kommer fra, og deltage i samtaler i 

støjende omgivelser. I praksis betyder det, at du, når du er til fest, i højere grad vil være i stand til at høre, hvad personen på den 

anden side af bordet siger til dig, samtidig med at du også vil kunne høre personen eller tjeneren ved siden af dig. 

ReSound Live TM er vor mest omfattende familie nogensinde – hvilket betyder, at der også er en, der passer til dig. 

Kontakt vor kundeservice på tlf. 45 75 22 22 for mere information.

8 elektronik 

Efterlysning: 

Mærkesager: ventelister 

Brugerne mangler samlet 

information om høreapparater 

Jann Dahlgaard har som projektleder og IT-manager brug for høreapparater i sit arbejde i et større 

firma. Med sin interesse for mikroprocessorer forsøgte han selv at finde oplysninger om de forskel- 

lige typer høreapparater via nettet og en samlet vurdering fra brugere og professionelle. Men det 

findes ikke 

nr • 1 • jan 2010

af jo u r n a l i S t eva helena anDerSen 

foto: tinie W. raSmuSSen 

J ann 

Dahlgaard har altid haft nedsat 

hørelse på begge ører og lavfrekvent 

tinnitus. Indtil for 20 år siden 

klarede han sig uden hjælpemidler 

i et krævende arbejde som IT-manager. 

Det blev efterhånden klart for ham, at 

hvis han skulle fortsætte sit job som er 

baseret så meget på mundtlig kommunikation 

med medarbejderne, var han 

nødt til at gøre noget ved det. Han fik 

først høreapparat i det ene øre og 10 år 

senere i det andet. 

– I dag er jeg helt afhængig af høreapparater 

i min dagligdag for at fungere 

optimalt høremæssigt, fortæller Jann. 

Efter en periode inden for det offentlige 

system, hvor der var gået over de fire års 

garanti-periode brød det ene høreapparat 

sammen, og da der var 14 måneders 

ventetid på det tidspunkt, henvendte 

han sig til en privat forhandler: 

– Valget var nemt. Enten fik jeg anskaffet 

mig et nyt apparat straks eller 

også måtte jeg sige mit job op. At ventetiden 

så mirakuløst nok er gået ned 

til 12 uger efterfølgende er fantastisk 

men fortsat ikke godt nok. Jeg kan ikke 

klare mig uden høreapparater i tre måneder, 

siger Jann. 

For ham er indgangsvinklen til anskaffelse 

af høreapparat den samme 

som anskaffelse til ethvert andet elektronisk 

forbrugsgode. 

– Hvad er forskellen på anskaffelse 

af en computer, en mp3-afspiller, et 

fotoapparat og et høreapparat? Der er 

stort set det samme i alle typerne: nemlig 

en mikroprocessor, hvor de enkelte 

fabrikanter har udstyret netop deres 

model med flere detaljer, for at få den 

til at passe til mine behov, mener Jann. 

Mangler oversigt 

– Ved alle andre apparater kan jeg søge 

information om mulighederne, læse reviews, 

både fra professionelle og almin- 

delige brugere, indsnævre til få modeller 

og vælge præference og ellers bruge 

samme proces til at finde den bedste 

leverandør. Man kan finde information 

på internettet for stort set alle elektroniske 

produkter, men ikke for høreapparater, 

undrer Jann sig over. 

– Fordi jeg er bas-døv skal der stilles 

specielle krav til mine høreapparater. 

Kosmetisk ønsker jeg dem så små så 

muligt, men fysisk er det umuligt at 

lave små højttalere, der giver nogenlunde 

baslyd fra sig. Så jeg er interesseret 

i at finde ud af, hvilket apparat, 

der passer til min høreprofil, men den 

information er umulig at finde, siger 

Jann, som har fået udleveret masser af 

brochurer fra forskellige fabrikanter, 

men han har svært ved at vurdere kvaliteten 

alene ud fra brochurerne. 

– Det er stort set samme rosende 

ord, der benyttes til et apparat i 5000 

kroners klassen som et til den tredobbelte 

pris, og jeg er helt afhængig af 

den vejledning, jeg får, uden at kunne 

gøre mig mine overvejelser, siger Jann. 

Det er vel naturligt at man både i det 

offentlige og på det private marked har 

præferencer for udvalgte mærker, da 

det giver mulighed for storkøbsaftaler. 

Men jeg føler mig af samme grund 

ikke sikker på, om informationen er 

helt uvildig og jeg har prøvet at blive 

henvist til en anden forhandler, da jeg 

spurgte til et fabrikat, som den private 

kæde ikke førte, fortæller Jann. 

Efterlyser tilgængelig information 

Da Jann ved et tilfælde henvendte sig 

til serviceafdelingen fandt han ud af, at 

det faktisk var muligt at få en softwareopgradering 

til en nyere version. 

– Jeg er klar over, at elektroniske apparater 

skal opgraderes, men det er nyt 

for mig, at man som forbruger ikke har 

mulighed for selv at finde ud af, at der 

er en ny version tilgængelig. Jeg aner 

ikke selv, hvilken version af software, jeg 

elektronik 

har. Producenten har ingen oplysninger 

om gældende version på sin hjemmeside, 

og leverandøren har intet oplyst om 

behov for opgradering, siger Jann. 

Han efterlyser desuden en samlet tilgængelig 

information for brugerne: 

– Jeg savner en vurdering af høreapparaterne 

på det danske marked fra 

professionelle specialister og andre 

brugere sammen med en vurdering af 

de enkelte høreapparat-butikker. 

God pointe 

På Delta, Teknisk Audiologisk Ambulatorium 

i Odense måles høreapparaterne 

på det danske marked for at opfylde 

basale krav om støj, forvrængning og 

for højt input ved forstærkningen, men 

derudover er der ingen bestemte krav 

om software. Projektleder og civilingeniør 

Carsten Daugaard må give Jann 

Dahlgaard ret i sin efterlysning: 

– Det er en rigtig god pointe. Det 

kunne være en god ide med nogle tilgængelige 

vurderinger. 

Selv nogle af detailkæderne er begyndt 

at kortlægge, hvordan de enkelte 

høreapparater fungerer, så det tyder 

på, at det heller ikke er så gennemskueligt 

for dem. Man kunne også gøre 

brugerne mere opmærksomme på nye 

opdateringer, siger han. 

På Delta arbejder man faktisk i øjeblikket 

på nogle brugerundersøgelser 

om lydkvaliteten i høreapparater med 

et panel af lyttere og forventer resultaterne 

færdige i løbet af efteråret. Herudover 

kunne man godt udføre nogle 

tests og vurderinger af professionelle, 

men Carsten Daugaard synes hellere 

man skulle få leveradørforeningen og 

firmaerne til at opgive og offentliggøre 

de resultater, der rent faktisk findes. 

– Det er en god idé som alle andre 

konsumprodukter: lad os få samlet informationen. 

9 

nr • 1 • jan 2010

10 Kort nyt 

vilingeniør Carsten Daugaard må give 

Jann Dahlgaard ret i sin efterlysning: 

– Det er en rigtig god pointe. Det 

kunne være en god ide med nogle tilgængelige 

vurderinger. 

Selv nogle af detailkæderne er begyndt 

at kortlægge, hvordan de enkelte 

høreapparater fungerer, så det tyder 

på, at det heller ikke er så gennemskueligt 

for dem. Man kunne også gøre 

brugerne mere opmærksomme på nye 

opdateringer, siger han. 

På Delta arbejder man faktisk i øjeblikket 

på nogle brugerundersøgelser 

om lydkvaliteten i høreapparater med 

et panel af lyttere og forventer resultaterne 

færdige i løbet af efteråret. Herudover 

kunne man godt udføre nogle 

tests og vurderinger af professionelle, 

men Carsten Daugaard synes hellere 

man skulle få leveradørforeningen og 

firmaerne til at opgive og offentliggøre 

de resultater, der rent faktisk findes. 

– Det er en god idé som alle andre 

konsumprodukter: lad os få samlet informationen. 

nr • 1 • jan 2010 

Nye bisiddere klar til at hjælpe 

Høreforeningens medlemmer 

Det kan være godt at have en neutral person med, hvis man 

skal have afklaret vigtige spørgsmål med kommunen, lægen 

eller banken. Høreforeningen tilbyder gratis bisidder-service 

af ir e n e Scharbau 


Måske har man ikke lige lyst til at involvere 

familie eller venner, måske har 

man slet ikke nogen at tage med. Men 

når man står i en svær eller sårbar situation 

både vedrørende høreproblemer 

og i livets andre forhold, er det nu muligt 

at få en neutral person med som et 

ekstra sæt ører – en bisidder. 

En bisidder må ikke fremføre din 

sag eller overtage sagsbehandlingen, 

men kan støtte dig, så du selv får klarhed 

over din situation. 

Høreforeningen står 1. januar klar 

med tilbuddet om en bisidder til medlemmer 

i hele landet. 

Bisidderne er udvalgt ved en samtale 

og er siden trænet til rollen. De har 

tavshedspligt og ved, hvordan de skal 

hjælpe folk videre. 

– Mange af Høreforeningens bisiddere 

har selv høreproblemer og kender 

høreområdet. De har lært ikke at blan- 

de deres egne meninger ind i opgaven, 

og dermed har de fuldstændig fokus på 

den person, de skal følge og kan skabe 

overblik i en sag, fortæller Høreforeningens 

Malene Brandt, der har planlagt 

uddannelsen af bisidderne. 

Man har ret til at have en bisidder 

med, når man er i kontakt med det offentlige. 

Skal man for eksempel have en 

besked fra lægen, kan det være en rigtig 

god ide at have en person med, som 

man bagefter kan snakke lægens ord 

igennem med. 

Hvis du ønsker hjælp fra en bisidder, 

kan du ringe til Høreforeningen på 36 

75 42 00 eller sende en email på bisidder@hoereforeningen.dk. 

Når kontakten er skabt, slettes alle 

oplysninger om brugerens henvendelse. 

Uddannelsen af bisiddere i Høreforeningen 

er støttet af Indenrigs- og Socialministeriets 

uddannelsespulje. 

Se mere på www.hoereforeningen.dk/ 

bisidder

Mistet høreapparat? 

Ikke alle siger nej 

Nogle kommuner siger nej til nye, hvis man mister høreappa- 

raterne. Andre gør ikke. Genbrugsordning i Midtjylland 

af ir e n e Scharbau og be n n y lauriDSen 

I decembernummeret af 'hørelsen' 

havde vi en artikel om forsikringer og 

høreapparater. 

Siden har Høreforeningen fået henvendelser 

fra medlemmer, som har haft 

forskellige oplevelser med mistede høreapparater. 

Et medlem er klart blevet afvist og 

har fået besked på selv at gå ud og købe 

sig nogle nye. Andre har fået et par reserveapparater 

af det offentlige. 

Desuden har vi fået en henvendelse 

fra region Nordjylland, som oplyser, at 

man skal rette henvendelse til kommunen, 

hvis man har mistet høreapparater, 

man har fået udleveret af det offentlige. 

Men sådan er forholdene ikke i hele 

landet. En afgørelse fra Ankestyrelsen 

har godt nok givet en kommune ret i, 

at man i visse tilfælde godt kan nægte 

en borger nye høreapparater, hvis de 

gamle er ødelagt eller forsvundet. 

Men andre sager viser, at nogle kommuner 

fortsat har forståelse for, at borgere 

med høreproblemer har brug for 

høreapparater! Og nogle steder kan man 

fortsat få hjælp, hvis man henvender sig 

til sit høreinstitut eller høreklinik. 

Forholdene omkring mistede høreapparater 

viser, at der er næsten lige så 

mange ordninger som der er kommuner 

og er endnu et eksempel på den forskelsbehandling 

af handicappede borgere, 

der er fuldt med kommunalreformen. 

Genbrug i Midtjylland 

Siden 1. april har Region Midts kommuner 

og audiologiske afdelinger haft 

aftale om, at offentligt udleverede høreapparater 

i videst muligt omfang skal 

genbruges. 

Beslutningen er taget i Samarbejdsorganet 

for høreområdet, hvor regionens 

kommuner mødes med regionen 

og repræsentanter for audiologiske 

afdelinger for at udforme en regional 

tilgang til høreområdet. 

Århus Kommunes kvinde på høreområdet 

og repræsentant i Samarbejdsorganet 

er juridisk konsulent Karin 

Storr. Hun forklarer til ‘hørelsen’: 

– Audiologiske afdelinger og kommunerne 

får jævnligt forholdsvis nye 

høreapparater retur, som sagtens kan 

genbruges. Høreapparaterne er jo kommunernes 

ejendom, hvis de er udleveret 

fra en offentlig leverandør, og vi har 

så aftalt med audiologiske afdeling, at 

de tager disse apparater retur, så andre 

brugere kan få muligheden for at låne 

dem – f.eks. hvis de har fået et kommunalt 

afslag på førtidig udskiftning af et 

høreapparat, de måske har tabt.. 

I aftalen, der kan findes på Region 

Midts hjemmeside på internettet, står 

der desuden også nævnt, at man vil 

bestræbe sig på, at låneapparater aldersmæssigt 

nogenlunde modsvarer 

alderen på det tidligere apparat. 

– Her i starten ser vi hvordan, det 

kommer til at gå. Vi kan se, at en del, 

der har fået afslag på førtidig udskiftning 

af høreapparatet,, henvender sig 

for at låne – men vi kan ikke garantere, 

der ér et låneapparat, og vi er heller ikke 

forpligtet til at låne ud. Men ud fra en 

samfundsøkonomisk tankegang er det 

Høreomsorg 

en god ide, som ikke umiddelbart medfører 

større besvær for kommunerne. 

– I kommunen registrerer vi jo det bevilgede 

høreapparat på ansøgerens cpr.nummer. 

Som ved alle andre kommunale 

hjælpemidler, så sørger vi for stille og 

roligt, at få kommunens ejendom tilbage, 

hvis der f.eks. er tale om et dødsfald. Men 

ofte er der pårørende, der sørger for at 

levere apparaterne tilbage til audiologisk 

afdeling, fortæller Karin Storr. 

I praksis administrerer de audiologiske 

afdelinger ordningen, mens kommunerne 

forestår indsamlingen af apparater. 

Det kan den enkelte kommune tilrettelægge, 

som den vil. Kommunen skal 

også for de fleste typer høreapparaters 

vedkommende stå for eftertjekket og 

reparering hos leverandørerne inden, 

apparaterne sendes til det fælleskommunale 

lager på audiologisk afdeling. 

11 

Høreapparater gavnlige 

for menière-patienter 

Ny research fra Australien viser, at meniérepatienter 

har stor gavn af veltilpassede høreapparater. 

70 procent fik reduceret deres tinnitus, 

hvoraf hele 20 procent ikke længere hørte 

deres tinnitus. Brug af høreapparater betyder 

tilsyneladende også, at balanceevnen ved gang 

forbedres. 

Med Meniéres sygdom følger ofte et 

høretab på det ene øre. Dette er ifølge den 

australske audiolog Celene McNeill en udfordring, 

ikke mindst når man skal forstå 

tale i larmende omgivelser. problemer med 

at finde ud af, hvor lyden kommer fra og 

stivhed i nakken er med til at forøge de balanceproblemer, 

man kan have. Veltilpassede 

apparater kan afhjælpe noget af dette, skriver 

audiologen i Meniére Australia Quarterly 

Newsletter, der i øvrigt beklager, at der fortsat 

findes myter om, at høreapparater ikke 

hjælper på menière 

nr • 1 • jan 2010

12 Mere for miljøet 

hørelsen bliver miljømærket 

Svanemærket og trykt på papir fra bæredygtig skovdrift 


foto: Sc a n p r i n t 

I 

disse miljøtider er det dejligt at kunne 

fortælle 'hørelsen's læsere, at bladet 

fra dette nummer bliver svanemærket 

og bliver trykt på papir fra bæredygtig 

skovdrift. 

På Høreforeningens landsmøde blev 

der stillet forslag om, at bladet skulle 

trykkes på genbrugspapir. 

1. januar indføres der et loft over social 

tolkning med syv timers social tolkning 

om året. Det er, hvad tolkebrugere kan se 

frem til fra 1. januar 2010, hvis lovforslaget 

om tolkning bliver vedtaget torsdag 

den 17. december. 

Men det strider med FNs handicapkonvention. 

Det siger juraprofessor Kirsten 

Ketcher fra Københavns Universitet. 

"Man afskærer behov, som den handicappede 

har ret til at få dækket, fordi den handicappede 

har ret til at få kompensation for sit 

handicap" udtalte Kirsten Ketcher til DR P4. 

Kirsten Ketcher understregede, at en han- 

Scanprints trykkeri 

Det vil dog give en papirkvalitet, der er alt for 

gul og tyk til det magasin, foreningen rent 

kvalitetsmæssigt ønsker at udsende til sine 

medlemmer. Men med dette blad nærmer vi 

os dog tanken om at trykke bladet så miljøvenligt 

som muligt. 

Den nye papirkvalitet 90g RePrint er 

halvt genbrugspapir og halvt ny papirmasse, 

så det overholder alle specifikationer 

for Svanemærkning og det såkaldte FSC 

oprindelses certificering, der betyder, at 

papiret kommer fra bæredygtigt skovbrug. 

'hørelsen' er siden slutningen af 2003 

blevet trykt hos Scanprint i Århus. 

Trykkeriet er et af landets største. Trykkerier 

har pr. tradition været meget miljøbelastende, 

men i dag er der meget fokus 

på at tage mest muligt hensyn til miljøet. 

Scanprint vurderer løbende hjælpestoffer, 

produktionsudstyr og processer med 

henblik på ændring til mere miljørigtige 

løsninger, når det er teknisk og økonomisk 

muligt. 

Hvis man har stået i en trykkerihal 

tidligere, ved man, at de store trykkerimaskiner, 

som bl.a. trykker 'hørelsen' er 

støjende. Men med udviklingen er også 

støjen i trykkerihallen faldet. Alle medarbejdere 

i Scanprint anvender dog fortsat 

høreværn under arbejdet. 

At Scanprint fremover årligt trykker de 

ca. 120.000 styk 'hørelsen på svanemærket 

papir betyder, at bladet produceres med 

færre miljøbelastede stoffer, mindre affald 

og mindre ressourcespild 

Permanent tolkelov med begræsninger 

tolkelov brud på fn’s handicapkonvention 

nr • 1 • jan 2010 

dicaprettighed kun kan beskæres, hvis der 

er en form for nødvendighed, og hun har 

svært ved at se, hvilken nødvendighed, der 

ligger i denne sag. 

Loven om tolkning var til 3. Behandling 

i folketinget efter redaktionens slutning. 

Der var i december rygter om, at loftet 

på tolketimer til sociale tolkning ville 

blive hævet fra syv til 12 timer. 

Selvom 12 timer er en forbedring i forhold 

til de syv timer, er det Høreforeningens 

holdning, at det ikke er godt nok at 

tilbyde folk, hvad der svarer til en times 

socialtolkning om måneden. 

Ved redaktionens slutning er den seneste 

melding, at der IKKE bliver mere end syv 

timer. 

En underskriftindsamling mod loft 

over timer til social tolkning førte i december 

til flere tusind protester. Fakta er 

nemlig, at det er ganske få brugere, der 

har behov for mange tolketimer, hvor 

andre ikke har det store behov. Og det er 

især denne lille gruppe med et stort behov, 

som man beskærer muligheden for at 

deltage i sociale begivenheder på lige fod 

med andre.

14 Portræt 

Portræt 

1 af 6 

nr • 1 • jan 2010

Ofte bliver man som menneske vurderet udfra et bestemt 

kriterium – det kan være ens profession, handicap eller noget 

helt tredje. Typisk smitter dette også af på måden hvor på 

vi ser os selv. Men som mennesker rummer vi hver især så 

meget mere. Dette er en del af en serie med 6 anderledes 

portrætter af mennesker med høretab. Se dem, læs dem og 

genkend sider af dig selv eller bliv inspireret til at udforske 

nye muligheder. 

af merete rø m e r en g e l og chriStian gr ø n n e 

Navn: Helle Skjerbæk 

Alder: 

64 år 

Job/uddannelse: 

Pensioneret jurist, men arbejder for 

tiden på konsulentbasis for sin tidligere 

arbejdsplads Lyngby-Taarbæk 

Kommune. Har tidligere været ansat i 

Indenrigsministeriet. 

Familie: 

Gift med Knud, som jeg har en voksen 

søn med. Knud har desuden børn og 

børnebørn fra tidligere ægteskab. 

Interesser: 

Ligestilling er en af mine interesser, 

som jeg har arbejdet med i mange sammenhænge. 

Jeg har fx lige skrevet en 

artikel til KVINFO´s jubilæumsskrift. 

Holder desuden af at rejse, er aktiv i AFS 

Støtteforening (International Ungdomsudveksling) 

og tager mig af familiesommerhuset 

sammen med min søster. 

Høretabets omfang: 

Har høreapparater på begge ører og 

ville ikke kunne høre noget uden. Har 

gået med dem fast fra 1999. 

Hvordan oplever du dig 

selv som hørehæmmet? 

Mange bliver overraskede, når jeg fortæller, 

at jeg hører dårligt. Det er nok 

Portræt 

fordi jeg mundaflæser og gætter en del. 

Jeg skal måske øve mig mere i at spørge 

igen. Men jeg oplever, at jeg ofte heller 

ikke kan høre det anden gang, hvis jeg 

ikke får det med andre ord eller en anden 

betoning. 

Hvad har været din 

største udfordring? 

Jeg har som mange let ved at klare 

mig på tomandshånd, men bliver ofte 

frustreret til større møder og selskaber 

over ikke at kunne følge med. Andre 

gange hører jeg noget forkert. 

Hvordan kan du løse det? 

Det er jo en vedvarende proces, hvor 

man skal blive ved at finde løsninger. 

Lige nu er jeg i gang med at afprøve en 

FM-sender, som skal ligge på bordet til 

møder. Men jeg har endnu ikke rigtig 

fået det til at fungere. 

Har du andre idéer, du 

gerne vil bringe videre? 

Brug høreapparat. Det letter utroligt 

ikke at skulle anstrenge sig så meget for 

at høre. Fortæl, at du hører dårligt. Sæt 

dig forrest til møder. Teleslyngeprogrammet 

er godt til tv, fastnettelefoner, 

kirker, mødesale, teatre og biografer. 

Desuden er jeg meget glad for de undertekster, 

man kan få på tv til mange 

danske udsendelser ved at gå ind på 

tekst-tv og trykke 399. 

15 

nr • 1 • jan 2010

16 Kommunikation 

Fjernundervisning 

i TSK på nettet 

Brugere af tegnstøttet kommunikation har længe manglet 

træningsmuligheder. Nu er der taget hul på mulighederne. 

af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l 


M 

ange døvblevne, svært hørehæmmede 

og deres familier 

har svært ved at vedligeholde 

og udbygge deres TSK. De vil gerne 

op på et niveau, hvor den tegnstøttede 

kommunikation virkelig giver mulighed 

nr • 1 • jan 2010 

for en god daglig kommunikation, men 

hvordan kommer man det? For når man 

har gennemført kurserne, hvem er det så 

man skal øve med i hverdagen, og hvordan 

får man udvidet sit tegnforråd? 

Dette problem har en lille gruppe på 

tre mennesker set nærmere på gennem 

de seneste fire år. Projektet har fået 

penge fra Socialministeriets satspulje 

og har fået navnet ”Udvikling af døvblevnes 

kommunikations med fokus 

på tegnstøttet kommunikation.” Den 

nye portal er åbnede i november, oplev 

den på www.sign-e.nu 

Høj teknisk kvalitet 

Portalen er et bud på, hvilke typer 

opgaver man kan bruge som fjernundervisningsmateriale. 

Den er samtidig 

begyndelsen på noget, der gerne 

skulle udvikle sig til et længe savnet 

kommunikationsforum for døvblevne 

og svært hørehæmmede. 

– Vi har brugt meget energi på at 

skabe rammerne i en tilstrækkelig høj 

teknisk kvalitet. Nu håber vi så meget, 

at vi kan få nye midler til at producere 

mere indhold. Ellers er det lidt som at 

have skabt en virkningsfuld medicin 

og så lægge den ned i skuffen, siger 

Hanne Bidstrup, som udover at være 

med i projektgruppen er underviser 

på Tolkeuddannelsen i København. 

Et af de meget væsentlige tekniske 

krav til undervisningsportalen har været, 

at billedsiden med tegn og mundbevægelser 

skal kunne afspilles 100% samtidig 

med talen. Et andet krav har været, at videoklippene 

skal kunne ses umiddelbart. 

Brugerne skal ikke sidde og vente i et 

minut på hvert enkelt videoklip. 

– Det er så vigtigt at give de døvblevne 

denne mulighed for at forbedre 

deres TSK. Det er jo også forudsætningen 

for at de kan have gavn af en TSKtolk. 

Man skal op på et vist niveau for 

at kunne aflæse en tolk, siger Jens Palle 

Søvsø Nielsen, som også er underviser 

på Tolkeuddannelsen, er en del af projektet 

og selv er tidligere storbruger af 

TSK. I dag har han dog CI, men bruger 

stadig støttetegn indimellem. 

Danmark er helt i front 

Faktisk er den nye danske portal så vidt 

vides den første af sin slags i verden, som 

indeholder levende billeder. Og nordmændene 

har da også allerede meldt deres 

ankomst. De kan se potentialet og vil 

høre mere og udviklingsarbejdet. 

– Vi bygger jo ovenpå de få undervisningsmaterialer 

i TSK, som allerede 

eksisterer i bogform. Bøgerne ”godt 

begyndt” og ”Godt i gang”. Andet materiale 

findes der ikke på TSK-området, 

siger Hanne Bidstrup. 

TSK som begreb er nemlig bare 15 

år gammelt i Danmark. 

– Da vi i 1995 satte os ned for at lave 

det første undervisningsmateriale havde 

TSK ikke engang et navn. Det var en 

kommunikationsform, der var opstået 

ved, at man brugte nogle tegn fra det 

danske tegnsprog og satte lyd og danske 

mundbevægelser på. Vi døbte det 

TSK (Tegnstøttet kommunikation), 

fortæller Palle Søvsø. 

Mulighederne skal udnyttes 

Nu har TSK så endelig bevæget sig 

ind i den digitale virkelighed og ifølge 

Hanne Bidstrup er det helt oplagt at gå 

videre ad den vej. 

– Selvfølgelig skal vi bruge nettet. 

Det giver døvblevne en helt fantastisk

mulighed for både at styrke deres kommunikationsniveau 

og med tiden også 

for at skabe relationer og kommunikere 

over nettet. Som døvbleven kan 

man jo nemt blive socialt isoleret, siger 

Hanne Bidstrup. 

Ud over at lave mange flere opgaver 

til portalen, vil hun også meget gerne 

udvikle videre på den, så det fx bliver 

muligt at chatte med lyd og billede, 

kommunikere live med en underviser 

og få nyheder formidlet på TSK. 

– Den mulighed er jo for længst 

opfundet. Det vil skal er bare at få det 

til at spille sammen med de andre tekniske 

løsninger i den nye portal. Men 

det er da en helt oplagt mulighed, siger 

Hanne Bidstrup. 

Quizzer og tegnbank 

Ud over det begrænsede antal øvelser 

og træningsquizzer indeholder den nye 

portal også en såkaldt ”tegnbank” 

Tegnbanken er ikke en ordbog. Dels 

indeholder den indtil nu kun 2000 

tegn ud af måske 5000 TSK-tegn, og 

dels kan man ikke finde alle de grammatiske 

forklaringer, som Ordbog over 

Dansk Tegnsprog har med. 

– I vores tegnbank kan du derimod 

se tegnene vist med de danske mundbevægelser 

og meget langsommere, så det 

er muligt at kopiere og øve sig på nye 

tegn. Tegnene vises desuden både forfra 

og fra siden, forklarer Hanne Bidstrup. 

Hun pointerer, at når TSK-brugerne 

kommer op på et vist niveau begynder 

de at kunne få rigtig meget gavn af 

Ordbog over Dansk Tegnsprog, som er 

lavet til deciderede tegnsprogsbrugere. 

Håber på flere penge 

Projektet ”Udvikling af Døvblevnes 

kommunikations med fokus på tegnstøttet 

kommunikation”, løb indtil 

udgangen af 2009, så nu håber alle bare 

på, at Socialministeriet eller andre kan 

finde nogle midler, så det store potentiale, 

der nu er skabt kan udnyttes og 

videreudvikles. 

– Jeg ved at der er et behov for en velfungerende 

portal med mere indhold. 

Vi har fat i noget virkelig brugbart her 

for en sårbar gruppe, som det ikke vil 

koste alverden at få meget mere ud af, 

siger Hanne Bidstrup. 

Hun håber sammen med Palle Søvsø 

og den tredje deltager i projektet tolk 

Astrid Meller Jørgensen virkelig på, at 

der kan findes nogle midler til at videreudvikle 

projektet. 

– Nu har vi fundet alle de tekniske 

løsninger og udviklet nogle koncepter, 

så ville det jo være pokkers ærgerligt 

ikke at få mulighed for at udnytte det 

fuldt ud til gavn for døvblevne og deres 

familier, siger Hanne Bidstrup. 

www.sign-e.nu 

Amigo – ren lyd i klasseværelset 

Selv om du har mange 

seje venner i skolen, så 

vil Amigo være den 

sejeste ven, fordi den 

har et cool udseende, 

er holdbar og har den 

bedste lyd. 

Unge med nedsat 

hørelse har brug for et 

FM-system i klassen 

men også i fritiden. 

Oticons nye FM-system 

Amigo byder på større 

sikkerhed, fl eksibilitet, 

holdbarhed, samt den 

reneste lyd man hidtil 

har kendt til. Ingen 

forstyrrende støj fra 

f.eks. ventilatorer eller 

computere. 

I Danmark yder vi 3 års 

garanti på Amigo, fordi 

den er konstrueret, så 

den kan tåle at blive 

tabt, eller at man 

spilder en kop kaff e ud 

over systemet. 

De små Amigo-modtagere 

viser om 

systemet fungerer 

og om du er på den 

rigtige kanal. 

Alt sammen noget der 

gør systemet mere 

brugervenligt og giver 

en lettere og tryggere 

hverdag. 

Vil du vide mere: 

www.amigo.oticon.dk 

Kommunikation 

17 

nr • 1 • jan 2010

18 Phonak seminar 

Huller i hørelsen 

På Phonaks seminar i Kolding blev 

begrebet dead regions præsen- 

teret, der bl.a. kan være årsag til, 

at et høreapparat ikke virker efter 

hensigten 


fotoS: morten biboW, ph o n a k 

D 

et har været kendt siden 1929, 

at der kan være huller i hørelsen, 

de såkaldte dead regions. 

Men der er ikke mange undersøgelser, 

som viser hvor udbredt fænomenet er. 

Men i Manchester er det noget, som 

Kevin J. Munro og hans folk interesserer 

sig for. De har netop sat et tre-årigt 

projekt i gang, hvor de skal finde bedre 


H 

ørelsen er meget fint afbalanceret 

med to ører, og når man får 

høreproblemer og høreapparat, 

sker der forandringer i denne balance. 

På Phonaks seminar fortalte Dr. Su- 

metoder til at finde huller i hørelsen 

og se på fordelene ved forstærkning og 

komprimering af frekvenser. 

Huller i hørelsen er svære at lokalisere. 

De opstår i de indre hårceller, 

der skal transportere lyden videre til 

hjernen. Studier viser, at børn, der har 

manglet ilt under fødslen, kan have 

skader på de indre hårceller. En nyere 

undersøgelse fra England viser, at en 

del med høreproblemer havde huller i 

hørelsen på mindst en frekvens. 

Når man laver en normal høretest, 

kan man ikke umiddelbart sige, om personen 

hører lyden på en frekvens eller 

opfatter svingninger fra en anden frekvens. 

En høreprøve kan se ens ud hos 

to personer, selv om en af dem har huller 

i hørelsen. Hullerne kan være en af 

årsagerne til, at man ikke synes, høreapparatet 

fungerer, selv om det er tilpasset 

efter alle kunsten regler til hørekurven. 

To ører koblet til en hjerne 

Og dog – hvert øre hører til den anden hjernehalvdel 

nr • 1 • jan 2010 

zanne C. Purdy, der er associate professor 

ved Aucklands Universitets afdeling 

for psykologi i New Zealand, om hjernen 

plasticitet, og om de mulige fordele der 

kan være ved at bruge to høreapparater. 

Mennesket bruger venstre side af 

hjernen til sprogforståelse, og lyden hertil 

nås vis det højre øre. Lyden i venstre 

øre når højre side af hjernen i det andet 

såkaldte hørecortex. Normalt bruger vi 

det ene øre mere end det andet. 

Suzanne C. Prudy fortalte, at øresnegl 

og cortex er meget forskellige hos 

mennesker sådan rent fysisk. 

– Og derfor er det ikke overraskende, 

når folk reagerer forskelligt på høreapparater, 

sagde hun. 

Det interessante er, at høreproblemer 

tilsyneladende kan afhjælpes bed- 

Dr. Kevin Munro, Reader in audiology, 

School of psychological sciences, University of 

Manchester, England 

Hullerne i hørelsen kan ligge i alle frekvenser. 

Der findes flere teknikker til 

at spore dem, men de er besværlige, og 

det er noget af det, folkene i Manchester 

vil forsøge at gøre nemmere. 

Et af problemerne med huller i hørelsen 

er, at man tilsyneladende ikke får 

glæde af forstærkning, hvis man har huller 

i de høje frekvenser. Forstærkning og 

komprimering af lyd er derfor noget at 

det, som forskerne skal se nærmere på. 

re, hvis man får høreapparat på begge 

ører. Det er målt, at der kommer mere 

aktivitet i hjernen og lyde kan lokaliseres 

bedre, også i støj. 

I hvert fald er det et faktum, at ørerne 

fungerer forskelligt i forhold til hjernen. 

Professoren fortalte også, at det kan 

lade sig gøre at træne, så hvis det ene 

øre er dårligt, kan man træne det andet 

øre og den anden hjernehalvdel til at 

hjælpe med at høre bedre – ikke mindst 

når det gælder børn. 

Mennesker med musikalsk baggrund 

og træning har vist sig at have 

lettere ved at skifte over til at bruge det 

mindre anvendte øre/hjernehalvdel, 

fordi de har mere hjerneplasticitet, og 

dermed giver hjernen større mulighed 

for at forstå.

Stor tilfredshed 

blandt brugerne i det 

offentlige 

Deltas Gert Ravn fortalte om resultater af spørgeskemaun- 

dersøgelse om brugerne tilfredshed med det offentlige og 

brug af de udleverede høreapparater. 

D 

e danske brugere af de offentlige 

høreklinikker er godt tilfredse, 

og de bruger deres apparater 

meget. Det fortalte Gert Ravn fra Delta. 

En anonym undersøgelse har det seneste 

år sat tal på den del af høreapparatudleveringen, 

som sker fra det offentligt. Det 

har været 49% af apparaterne. 

Interessant er det, at 67.7 procent går 

mere end 8 timer om dagen med apparaterne, 

og 17,9 procent går med den 4-8 

timer om dagen. Det efterlader kun en 

lille procentdel til folk, som bruger apparaterne 

lidt. Det ser ud til, at skuffeapparater 

kun antager nogle få procent her. 

P 

honak og flere andre høreapparatfirmaer 

lancerer i disse år 

en interessant teknik, der kan 

flytte høje lyde, man ikke kan høre, 

som f.eks. S, ned i en hørbar frekvens. 

Det betyder, at man rykker frekvenserne 

tættere sammen. Ved at man 

kan høre de høje lyde, kan man også 

forbedre sin egen udtale væsentligt. 

Det viste flere eksempler på Phonaks 

seminar. 

– Generelt bliver de fleste af de udleverede 

apparater brugt. Det er især 

førstegangsbrugere, som anvender 

apparaterne mindre – det er en klar 

tendens, som man kan spekulere over, 

sagde Gert Ravn. 

80 procent har i øvrigt fået høreapparater 

på begge ører. 

Delate har sammen med Amgros, der 

står for det offentliges indkøb af høreapparater, 

foreslået, at der bliver lavet 

en ny undersøgelse med nye spørgeskemaer 

for både det offentlige og private. 

Lyden kan komprimeres 

– Selvfølgelig lyder det anderledes, men 

det lyder stadig naturligt. Og man må 

spørge om det ikke er bedre at høre noget 

end at det er helt perfekt, sagde Ora 

Börkli, Phonak Schweiz. 

Phonak præsenterede flere amerikanske 

audiologer, som anbefaler, at 

ikke mindst hørehæmmede børn – og 

dem med mindre høretab, får soundrecovery, 

fordi de får et bedre sprog og 

generelt forstår ord bedre. 

Gode ideer 

fra seminaret: 

Når folk fra høreområdet samles, 

er der altid gode ideer at hente 

for brugerne 

Phonak seminar 

19 

E 

n af de gode ideer er, at man husker 

at få sin hørekurve med sig, når man 

har været til ørelæge. Nogle steder er 

det svært for høreinstitutter og kommunikationscentre 

at hjælpe folk ordentligt, hvis 

de ikke har hørekurven at se på. Og det kan 

være svært efterfølgende at få hørekurven 

udleveret. 

En anden god ide er at spørge til, hvilken 

uddannelse personen har, som skal hjælpe 

dig med høretaktik, hjælpemidler og andet, 

efter du har fået dine høreapparater. I dag 

skærer mange kommuner voldsomt ned på 

brugen af hørepædagoger og audiologopæder, 

hvilket forringer den hjælp og rådgivning, 

man som bruger kan få. 

Brugerrapport 

En tredie oplysning, som er god er, at du kan 

få en udskrift af en såkaldt brugerrapport, 

når du får et nyt høreapparat. Det ligger i 

softwareprogrammet, som indstiller høreapparatet. 

iIrapporten kan du læse om dit nye 

høreapparat, pleje og vedligeholdelse og der 

medfølger en slags høreapparat-pas, skræddersyet 

til netop dit høreapparat. 

Brug en anden afdeling 

En anden interessant oplysning, som kom 

frem på seminaret var, at du IKKE er bundet 

af ventelisterne til audiologisk afdeling i 

din egen region. På Fyn, hvor ventelisterne 

er meget lange, tager en del folk f.eks. til 

Holstebro, som har korte ventelister og får 

høreapparat. De kan siden godt få justeret 

apparatet på Fyn. 

nr • 1 • jan 2010

20 Phonak seminar 


V 

i er nødt til at have en stærk 

høreforening, så vi sikrer en 

bedre behandling af mennesker 

med høreproblemer. Vi har alle et ansvar 

for at få budskabet ud 

Phonaks direktør Kristian Thomsen, 

der overtog roret for høreapparatfirmaet 

for et år siden, taler meget klart 

om den danske høreomsorg. 

– Der er en tendens til, at systemet 

er i gang med at opfinde sig selv igen 

efter kommunalreformen. Og det bliver 

de hørehæmmede borgere, der taber, siger 

han i dette lille interview, som blev 

lavet i anledning af hans første år på 

direktørposten. 

Kristian Thomsen kom fra en stilling 

som Group Country Manager 

i Hollister Inc., der laver medicinsk 

udstyr. Høreapparatbranchen er ny for 

ham, og han kalder den fantastisk. 

– Det har været et lynende travlt år, 

Jeg er dybt fascineret af branchen og de 

meget engagerede fagpersoner, som jeg 

møder rundt omkring i landet. Vi gør 

nr • 1 • jan 2010 

ny direktør: 

Vigtigt med en 

stærk høresag 

Kristian Thomsen er forholdsvis ny som direktør for 

Phonak. Han ønsker at tage aktivt del i udviklingen 

af en bedre høreomsorg 

jo en forskel. Jeg har været med ude og 

se, hvordan høreapparater tilpasses, og 

det berører mig virkelig, når lyset tændes 

i folks øjne, fordi de kan høre igen, 

siger han. 

Udfordringen for ham personligt 

har bl.a. været at komme ind i en branche, 

hvor "alle kender alle" og forstå 

den komplekse teknologi i høreapparater. 

– Det er da klart en barriere, men jeg 

er rigtig god til teknik, og det er godt 

at kunne stille præcise spørgsmål og få 

klare svar, smiler Kristian Thomsen. 

Han har fået mange nye indtryk det 

seneste år. Ikke mindst oplevelsen af at 

se hvordan høreapparater gav en yngre 

mand et helt nyt liv, har været stor. 

– Noget af det der undrer mig mest 

er, hvor få krav brugerne stiller. Mange 

bliver sat i bås som handicappede, men 

de kunne reelt komme til at høre godt 

igen, hvis de får den rigtige hjælp, siger 

Kristian Thomsen. 

Fremgang i 2009 – og i 2010 

Med ham ved roret har Phonak ændret 

sine værdier lidt. 

– Men missionen er den samme som altid: 

At genoprette, forbedre og afhjælpe 

folks hørelse. Vi er helt fremme med 

teknologien, og menneskene skal være 

helt i fokus. Vores filosofi er et stærkt 

commitment til tilpasserne og gode 

løsninger for brugerne, siger Phonaks 

direktør. 

Sonova (moderselskabet der ejer 

både Phonak og Unitron) er p.t. det 

største høreapparatfirma i verden rent, 

omsætningsmæssigt, men endnu ikke i 

Danmark. 

– Vi har dog fremgang og kan i år 

fremvise et solidt halvårsregnskab i 

Danmark. Vi vokser, og tiden er inde 

til, at nye ting sættes i værk. Så vi ser 

frem til et rigtig spændende år 2010 

siger Kristian Thomsen.

Store høredag 

i København 

Københavns lokalafdeling holder 

høredag den 30. januar i Valby kulturhus, 

Valgårdsvej 4-8 2500 Valby 

ved Toftegårdsplads. 

Høredagen starter kl.10.00 og 

slutter kl.18.00. 

Der vil være repræsentation fra 

høreapparatfirmaer og 3-4 workshop 

fra høreforeningens udvalg. 

Der vil blive holdt foredrag i løbet 

af dagen af bl.a. Søren Hougaard 

og psykolog Anne Mette Mohr, og 

det vil være muligt, at få foretaget 

en vejledende høreprøve. Se nærmere 

program og tidspunkter på 

lokalafdelingens hjemmeside. 

HEAR 

THE 

FUTURE 

Comfort Audio tilbyder 

Comfort Digisystem, en unik 

serie høreprodukter som gør det 

muligt at høre godt i alle situationer. 

Comfort Digisystem formidler 

krystalklar lyd på grund af den 

digitale teknik. Der er ingen 

generende støj eller lydudfald. 

Comfort Digisystem er 

aflytningssikkert, naturligvis. 

Apparater til tinnitus 

Siemens har lanceret tre forskellige apparater 

til brugere med tinnitus. De hedder 

Life og kan alle bruges enten som 

ren masker med tinnitus terapistøj eller 

kombineret med høreapparatfunktioner. 

danske tekster på 

udenlandsk TV 

Prøv at gå ind på verdenstv.dk. Her kan 

du se, hvilke udenlandske tv-programmer 

der tekstes med danske undertekster 

via Tekst-Tv. 

Det er en ny service, som følger med 

det digitale sendenet, hvis man f.eks. 

har kabeltv. VerdensTv (Copydan Kabel- 

TV9 har lavet en helbrochure, som kan 

guide dig igennem brugen af tekst-tv. 

Her er mange gode ideer, og selvfølgelig 

også en omtale at tekster på danske tvudsendelser 

(side 399). 

Kort nyt 

21 

Kend spillereglerne 

Danske Handicaporganisationer har udgivet en revideret 

udgave af pjecen "Kend spillereglerne – Om 

sagsbehandling på det sociale område". Pjecen giver 

13 rigtige svar om sagsbehandling til mennesker 

med handicap og deres nærmeste. 

"Kend spillereglerne" forsøger at give svar 

på en række praktiske spørgsmål, som man kan 

komme ud for, når man har en sag under behandling 

hos de sociale myndigheder. Pjecen retter sig 

både til de enkelte medlemmer og til tillidsrepræsentanterne 

i DH's medlemsorganisationer. 

Der er vigtigt at kende de spilleregler, der 

gælder for sagsbehandlingen. Inden du svarer på 

spørgsmål og giver oplysninger til forvaltningen, 

bør du være velforberedt og kende de vigtigste betingelser 

for det, du søger om. 

Pjecen er bygget op som en række spørgsmål 

og svar på områder, som er fælles for de fleste 

sagstyper. Hvert afsnit slutter med en oplysning 

om, hvad DH anbefaler. Henvisning til lovbestemmelser 

findes bagest i pjecen, som kan fås 

ved henvendelse til Høreforeningen. 

COMFORT AUDIO 

BENEDIKTEVEJ 5 

3480 FREDENSBORG 

TEL 33 78 03 02 

WWW.COMFORTAUDIO.DK 

nr • 1 • jan 2010

22 Kort nyt 

digital tolkning til 

HøREHæMMEDE 

Fra nytår kan hørehæmmede i 

arbejde – eller på vej ind på ar- 

bejdsmarkedet – benytte sig af 

Den Digitale Tolkeservice, hvis 

hjemkommunen er med på det 

af be n n y lauriDSen 

D 

en 1. januar 2010 går Den Digitale 

Tolkeservice fra at være et 

forsøgsprojekt til at blive et fast 

tilbud til blandt andet hørehæmmede, der 

er i arbejde eller er på vej ind på arbejdsmarkedet. 

– Hørehæmmede kan bruge det på 

arbejdspladsen, hvis de skal diskutere 

arbejdsrelevante ting med kollegerne, 

modtage ordrer fra chefen eller have arbejdsinstruktioner. 

Man kan også bruge 

det i forbindelse med samtaler med en 

Svenske forskere fra Karolinska Instituttet 

og Linköping Universitet er igang med at 

skabe en kunstig nervecelle, der kan kommunikere 

direkte med kroppens nerveceller. 

Den kunstige nervecelle er i stand til 

at stimulere udløsningen af de såkaldte 

neurotransmittere, som hjernens almindelige 

celler kommunikere med. 

Det giver håb om en kraftig udvikling 

inden for bl.a. cochlear implants. 

I dag indsættes CI-apparatet i det indre 

øre, og elektroder fra apparatet påvirker 

hjernen ved elektrisk stimulering. Et problem 

ved den metode er, at alle celletyper i 

nærheden af elektroden bliver aktiveret. 

Nu har svenskerne brugt en elektrisk 

ledende plastic til at skabe en ny elektro- 

sagsbehandler på et jobcenter, hvis man 

f.eks. er på vej ind på arbejdsmarkedet. 

Generelt kan vores tolkeservice bruges til 

både direkte og indirekte ting i forhold til 

arbejdsmarkedet. 

Det siger Erik Knudsen, leder af 

Projekt TegnKom, som har udviklet og 

igangsat Den Digitale Tolkeservice, som i 

skrivende stund allerede er testet og kørt 

ind i cirka 80 virksomheder, hvor der er 

ansat døve, hørehæmmede og døvblevne 

medarbejdere. 

Erik Knudsen forklarer den underliggende 

tankegang bag både Projekt 

TegnKom og Den Digitale Tolkeservice 

sådan her: 

– Kommunikationsbesvær holder cirka 

10.000 hørehæmmede væk fra arbejdsmarkedet 

hvert år. Derfor er der behov for 

tolkning og nye tolkeformer – som vores 

– så disse mennesker også kan komme i 

arbejde. 

Digital tolkning i praksis 

Rent praktisk foregår den digitale tolkning 

for erhvervsaktive døve og hørehæmmede 

via en bærbar computers billed- og 

Kunstig nervecelle skaber håb om bedre Ci 

nr • 1 • jan 2010 

de, som frigør de neurotransmittere, celler 

naturligt bruger til at kommunikere med 

indbyrdes. Fordelen er, at kun celler i nærheden 

af elektroden, der har receptorer i 

forhold til de relevante neurotransmittere, 

reagerer på stimuleringen. 

At det virker, har forskerne allerede 

demonstreret på forsøgsdyr, hvor man har 

påvirket deres hørelse på denne måde. 

– Muligheden for at levere nøjagtige 

doser af neurotransmittere åbner helt 

nye muligheder for at korrigere de fejlbehæftede 

signalsystemer, der kendetegner 

en række neurologiske sygdomme, siger 

professor Agneta Richter-Dahlfors, der 

leder forskningen sammen med professor 

Barbara Canlon. 

skrivemuligheder over internettet. Når 

startpakken er installeret på computeren, 

kan man trække på øjeblikkelig videotolkehjælp 

på langdistancen fra seks forskellige 

tolkecentre rundt om i landet. 

– Tolkeservicen med tilhørende centre 

bliver finansieret gennem kommunale 

bevillinger til personlig assistance til den 

hørehæmmede på vej i eller i arbejde. Derfor 

har vi i november haft travlt med at 

introducere os selv til og lave kontrakter 

med jobcentre rundt i hele landet, fortæller 

Erik Knudsen. 

Som ‘hørelsen’s læsere er bekendt med, 

findes også Det Sociale Tolkeprojekt. 

– Det er vi ikke med i. Når man henvender 

sig til arbejdsmarkedet, f.eks. et 

jobcenter, så er det via den fælles tolkeløsning. 

Men når man så kommer indenfor, 

og taler med sagsbehandleren, så sker det 

via os – hvis klienten og sagsbehandleren 

har det nødvendige udstyr i form af vores 

letoverskuelige startpakke installeret på 

deres computer, forklarer Erik Knudsen. 

Læs mere på www.tegnkom.dk 

Flere mænd end kvinder 

har høretab 

Sagkundskaben vurderer, at 65 procent 

af alle med høretab og –problemer er 

mænd. Det spiller godt sammen med 

det faktum, at mænd først går til læge, 

når det slår slemt til – hvorimod kvinder 

opsøger lægen langt tidligere. 

Rebecca Younk, audiolog i den amerikanske 

virksomhed Amplifon, siger: 

– Mange mænd mener, at høretab 

er en uundgåelig del af at blive ældre, 

men det er ganske enkelt ikke tilfældet. 

Ved at være opmærksom på nogle af de 

mest almindelige advarselssignaler, kan 

mændene tidligt opdage deres høreproblemer

Hvad giver dig hele 

din verden – lige i øret? 

Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth. 

Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse, 

der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en. 

www.siemens.dk/hørelse 

Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S. 

Answers for life. 

Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Offi ce 

og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.

24 at leve med høreproblemer 

af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l foto. Wi D W x 

D 

et er to engagerede herrer i 

den modne alder, vi skal være i 

selskab med denne november 

aften. Per Arnoldi – sjov, fræk og meget 

veltalende. Morten Olsen – lun og lidt 

mere tilbageholdende. Men trods de to 

meget forskellige personligheder, har 

Per Arnoldi og Mroten Olsen med aftenens vært 

Michael Meyerheim, som p.t. kun bruger øresnegl 

Gamle drenge, som vi beundrer 

– og deres høreapparater 

Billedkunstneren Per Arnoldi og 

landsholdstræneren Morten Olsen 

fortalte til et Widex-arrangement 

om deres passioner og et liv med 

nedsat hørelse. 

nr • 1 • jan 2010 

de herrer to væsentlige ting til fælles. 

De stræber begge efter det sublime, om 

det så er i kunsten eller på fodboldbanen, 

og de har begge et stort høretab. 

Per Arnoldi er født uden hørelse på det 

venstre øre. Morten Olsen har arvet sin 

otosclerose fra sin mor. 

Livskvalitet 

I dag er de begge to superbrugere af høreapparater. 

De hjælper Widex med markedsføringen 

af nye produkter som denne 

aften, hvor det dybest set handler om 

det nye høreapparat Passion 440 og derfor 

om at være passioneret. Og den vogn 

har de ikke spor imod at være spændt for. 

Morten Olsen siger det sådan her: 

– Kan vi få nogen til at gå i gang med 

at bruge høreapparater tidligere, end vi 

selv har gjort det, er det kun godt. Det 

handler om livskvalitet. 

Mange år med dårlig hørelse 

For Per Arnoldi skulle der gå rigtig 

mange år, inden han fik sit første høreapparat. 

Faktisk nåede han at fejre 40 

års bryllupsdag med sin kone, før apparatet 

kom i øret. 

– Min kone Christiane siger, at nu 

kan vi endelig føre en normal samtale. 

Det er jo en dårlig anmeldelse at få efter 

40 års ægteskab, ler Per Arnoldi. 

Morten Olsen gik faktisk til ørelæge, 

da han var i 20´erne og spillede fod

old i udlandet, for indimellem ikke 

fik det hele med. 

– Allerede der fik jeg konstateret nedsat 

hørelse. Men skridtet til høreapparater 

tog jeg først mange år efter, da jeg var 

blevet træner, fortæller Morten Olsen. 

At snyde sig selv for noget 

De er begge to enige om, at det var alt 

for sent, de kom i gang. Alt for sent de 

overvant sig selv til at putte et høreapparat 

i øret, og hvorfor det tog så lang tid 

har de ikke noget entydigt bud på. Måske 

forfængelighed og så alligevel ikke. 

– Jeg tror, mit ego er så stort, så hvad 

jeg end tog på, ville jeg synes, jeg så 

godt ud, ler Per Arnoldi. 

Men af en eller anden grund var de 

altså begge meget længe om det. 

– Jeg bruger jo 60% af min tid alene 

i mit værksted, og der betød det ingenting, 

at jeg ikke hørte så godt. Men i de 

40%, der er mere sociale, har jeg da nok 

isoleret mig lidt og gået og blevet lidt 

sær, siger billedkunstneren. 

Og en enkelt ting plager ham. 

– Tænk hvis jeg har snydt mig selv 

for noget, ler han. 

Og vi ved ikke helt, om han tænker 

på nuancer i den jazzmusik, han holder 

så meget af eller samtalerne med sin 

kone eller noget helt tredje. 

At stræbe efter mesterværket 

Men faktisk tog ingen af de to gamle 

drenge sig selv i nakken og gik hen for 

at købe et høreapparat. Nej, de skulle 

kontaktes af Widex, før der skete noget. 

Widex havde i begge tilfælde opsnappet, 

at her vist var et endnu ikke erkendt 

behov og henvendte sig til de to 

kendte danskere. 

– Det er dygtige folk, siger Per Arnoldi 

med glimt i øjet. 

Han er overbevist om, at han selv og 

Morten Olsen har meget til fælles trods 

deres forskellige temperamenter og 

landstræneren giver ham ret. 

– Vores arbejde er også vores hobby. Et 

eller andet sted tænker jeg på mit hold 

hele tiden. Det kan både være strategi 

og træning men også de mange mere 

sociale ting, som skal fungere på et 

hold. Det er jo en flok individualister, 

som skal arbejde sammen, siger Morten 

Olsen. 

– Jeg synes jo aldrig, at det jeg laver 

er godt nok. Mit bedste billede er altid 

det næste, ellers kunne det jo være lige 

meget, siger Per Arnoldi. 

– Ja, det er lidt det samme. Vi stræber 

selvfølgelig også efter et mesterværk. 

Det er bare først, når det står på 

resultattavlen, at det rigtig duer, siger 

Morten Olsen. 

Når det lykkes 

Den ene står alene med sin stræben i 

sit værksted og den anden står i et fyldt 

stadion og hjemme i alle vores stuer. 

– Jeg kan da godt misunde Morten 

de 40.000 mennesker, der klapper af 

ham og hans hold, siger Per Arnoldi. 

Og hvad er det så, de stræber efter de 

to gamle drenge. 

– Et moment af klarhed. Når det lykkes 

genkender du noget, du ikke har set 

før, siger billedkunstneren. 

at leve med høreproblemer 

– For mig er kunsten, når mine spillere 

sparker bolden fra den ene til den 

anden og ender med at score uden, at 

modstanderen har rørt bolden. Men 

det sker ikke så tit, erkender landstræneren 

med et lunt smil. 

Brownies og fjernbetjeninger 

Og så er der kaffe og chokolade. Det er 

brugere og testpersoner hos Widex, der 

er inviteret til denne aften. Deres udsendte 

spiser brownies sammen med en 

af dem – Lasse Snack fra Birkerød, som 

er her sammen med sin kone. Jo, han 

er også en slags bruger. I hvert fald har 

han fået et par af de nye Passion 440 på 

prøve i 5 uger hos sin lokale høreapparatforhandler. 

– De kan fx indstilles på ”comfort”, 

så de ikke tager så meget baggrundsstøj 

med, når man er til et arrangement som 

dette, hvor der i pauserne er en masse 

snak på kryds og tværs, fortæller han. 

Virker det så? 

– Det ved jeg ikke, for fjernbetjeningen 

ligger i min taske, siger han med et smil. 

Men hans kone kan forsikre, at han 

er blevet meget nemmere at tale med, 

efter han har fået apparaterne. Og det 

er da noget. 

25 

nr • 1 • jan 2010

26 

tinnitus 

Danmarks mest kendte harpespiller: 

Tinnitus satte stopper 

for karrieren 

Igennem 25 ud af de 42 år, Sonja Gislinge har været professionel 

musiker, var hun ansat i Sjællands Symfoniorkester som harpenist 

og har optrådt med verdenskendte kunstnere. Den karriere stoppe- 

de, da hun for otte år siden fik tinnitus, som trods en lægeerklæring 

ikke blev anerkendt som arbejdsskade 

nr • 1 • jan 2010 

Selv om en tinnitus satte en 

stopper for karrieren går 

Sonja Gislinge jævnligt hen til 

harpen, som har en behagelig 

og beroligende klang og effekt 

af jo u r n a l i S t eva helena anDerSen 

A 

llerede som 3-årig viste Sonja 

interesse for klaveret i hjemmet 

på Mors, hvor de var 11 

børn. Hun kunne lige nå op til tangenterne 

og begyndte at efterligne sine 

store søskende, der var begyndt at spille. 

Sådan blev det hurtigt opdaget, at 

hun havde absolut gehør, og før hun 

fyldte seks år fik hun lov til at begynde 

at gå klaverundervisning, 

gratis, hos den rare cigarrygende 

spillelærerinde i Nykøbing. 

Som 14-årig blev hun på dispensation 

optaget på Det 

Jyske Musikkonservatorium 

i Århus. Man skulle 

ellers være fyldt 17. 

Her blev hun pludselig 

kaldt til kontoret af 

rektor, hvor dirigenten 

fra Aarhus Byorkester 

Per Dreier også var til 

stede og spurgte om 

hun kunne tænke sig 

at begynde at spille 

harpe. 

Sonja var på det tidspunkt i gang med 

to uddannelser, for det var usikkert, 

om hun kunne komme til at leve alene 

af at være koncertpianist. Derfor læste 

hun til pædagog i solfege (hørelære i 

musik) for at være sikker på at have noget 

at leve af og rejste til København en 

gang om ugen. 

Ugens tilbud 

– Ved siden af at spille klaver kunne jeg 

måske være fast ansat på et konservatorium 

og undervise i hørelære, hvad jeg så 

også kom til. Og så kom tilbuddet pludselig 

om at spille harpe. Min søn plejer 

at lave sjov med, at det må have været 

’ugens tilbud’, smiler Sonja og tilføjer: 

– I Danmark var der jo næsten ingen 

harpenister, kun et par få, der boede i 

Københavnsområdet men ingen i Jylland 

og på Fyn. Jeg tænkte lidt over 

det, men jeg kunne jo være sikker på at 

få en orkesterstilling, fortæller Sonja, 

som tog til København for at få nogle 

prøvetimer. 

– Det var helt fantastisk spændende. 

Hver streng på harpen har tre forskellige 

toner, og der er syv pedaler at holde 

styr på. Det er et dybt koncentreret 

instrument. Min lærerinde underviste 

privat i København og det første hun 

sagde til mig var: 

’Ja, lille De, det kan jeg godt sige 

Dem. Det tager ti år at lære at spille 

harpe, så De skal ikke kunne regne 

med at spille på harpe før da.’ 

Efter et halvt år spillede Sonja sin 

første koncert på harpe i Århus. Samtidig 

med hun fik undervisning blev hun

optaget på konservatoriet i København 

med harpe. Derudover underviste Sonja 

i hørelære på konservatoriet i Århus, 

hvor hun også var elev på klaver. 

– Så det var det hele på én gang, smiler 

Sonja. 

Det må være meget fredfyldt at spille 

på harpe? 

– Ja, det er det også. Harpen virker 

beroligende både når man ser og hører 

den og har en behagelig klang. Den 

klinger altid smukt, også hvis man 

ikke kan spille harpe. Selv når mine 

børnebørn går hen og tager i harpen og 

spiller med lille melodi med en finger, 

lyder det godt. Men man skal øve sig 

utrolig meget for jeg vil gætte på, at det 

er det sværeste instrument overhovedet 

at gå i gang med. Hver gang, der var et 

stykke i orkestret, der skulle spilles for 

harpe, ringede dirigenten til min lærerinde 

i København for at spørge om jeg 

mon kunne klare det. Så gennemgik 

vi det sammen og som regel endte det 

med jeg kunne spille det. 

Hvordan fik du tinnitus? 

– Ja, det var jo ikke af at spille på 

harpe i sig selv. Det er alle de andre 

instrumenter, der spiller bagved og lige 

ind i venstre øre, som er problemet. 

Strygerne havde jeg til højre, og der var 

ingen problemer. Men til venstre havde 

jeg fire valdhornister. Samtidig sad 

jeg på samme række som fløjterne, og 

derudover er der klarinetter og andre 

blæseinstrumenter. Jeg tror, at mange 

musikere i dag også får tinnitus. Vi 

begyndte i vores orkester at lave gennemsigtige 

lydafskærmninger. Men det 

var for sent for mit vedkommende, så 

jeg måtte igennem det med tinnitus, 

fortæller Sonja, der både fik nedsat hørelse 

og en konstant tinnitus-summen i 

venstre øre. 

Afvist som arbejdsskade 

For otte år siden blev det så slemt, at 

Sonja måtte igennem audiologiske 

undersøgelser på Bispebjerg og fik en 

lægeerklæring på, at hun ikke kunne 

vende tilbage til sit erhverv som symfonimusiker, 

hverken helt eller delvist. 

– Den sendte jeg til min private 

pensionsordning i Danica og Arbejdsskadestyrelsen. 

Heldigvis at jeg havde 

tegnet forsikring selv, for Arbejdsskadestyrelsen 

og den Sociale Ankestyrelse 

afviste min ansøgning. Ellers skulle vi 

helt sikkert været gået fra hus og hjem. 

Min mand og jeg kæmpede bravt. Musikerforbundets 

advokat ville gerne 

tage sagen men tvivlede på, det var 

muligt at vinde, så jeg opgav. Hvis jeg 

havde kræfter til det, burde jeg i virkeligheden 

tage hele sagen op igen, siger 

Sonja. 

I lang tid vovede Sonja ikke at gå til 

koncerter, for hendes tinnitus og nedsatte 

hørelse generede og forvrængede 

oplevelsen af musikken. 

– Men jeg har lært at vænne mig til 

det og i dag går det udmærket, jeg skal 

jo ikke op og arbejde mange timer på 

instrumentet. Jeg vil ikke undvære den 

oplevelse, det er både at se og høre en 

koncert. Jeg har ikke det optimale ud 

af det, for jeg har hele tiden lyden i venstre 

øre, men det giver mig noget, siger 

Sonja, der også er begyndt at sætte sig 

hen til harpen lidt oftere. 

– Det hænde jeg spiller i vores lokale 

kirke, men det er minimalt, og jeg går 

ikke ud længere og optræder, siger 

Sonja og tilføjer: 

– Men jeg har faktisk overvejet at 

genoptage noget, som var en stor succes, 

som jeg gjorde ved siden af at jeg 

var orkestermusiker, nemlig at tage 

harpen med ud i små forsamlinger og 

fortælle harpens historie. Mennesker 

er meget interesserede i at høre om 

den. Det er verdens ældste instrument, 

Kong David slog for eksempel harpen 

ifølge Bibelen, selv om den var mindre 

dengang, og den er smuk at se på og 

lytte til. 

Blå Bog Sonja Gislinge: 

født 1939 på Mors 

1954 Bliver som 14-årig optaget på det jyske 

Musikkonservatorium, Århus, med klaver 

som hovedfag 

1958 Solfegepædagogisk eksamen på det Kgl. 

danske Musikkonservatorium i København 

1958 får som 18-årig tilbud om at blive harpespiller 

for aarhus Byorkester 

1959 får efter et halvt års harpeundervisning 

sin debut som orkesterharpenist i aarhus 

Byorkester. 

1960 diplomeksamen i klaver på det jyske 

Musikkonservatorium 

1963 fastansat i aarhus Byorkester 

1965 første danske harpenist med diplomeksamen 

fra det Kgl. Musikkonservatorium 

i København. Begynder samtidig i Sjællands/tivolis 

Symfoniorkester. 

1968-79 flytter til esbjerg og bliver mor til tre 

børn. underviser ved vestjysk Musikkonservatorium 

og det jyske Musikkonservatorium. 

Harpespiller i vestjysk 

Kammerensemble og arbejder freelance i 

forskellige symfoniorkestre. 

1979 genansat i Sjællands Symfoniorkester 

frem til 2001 hvor hun må stoppe på 

grund af tinnitus. 

Har blandt andre spillet sammen med verdensnavne 

som fløjtespillerne William Bennet og jean 

Pierre rampal. 

er gift med jens nielsen, kulturchef i greve kommune. 

Sonja Gislinge havde 

kun spillet harpe i et 

halvt år, da hun som 

19-årig debuterede i 

Aarhus Byorkester. 

tinnitus 

27 

nr • 1 • jan 2010

28 ungdom 

13:18 

Teenweekend for 65 unge 

Weekendkursus på et højt niveau for teenagere med nedsat 

hørelse skulle ruste dem til fremtidens vanskeligheder men 

rummede også et netværksskabende element af fest 

: 68 teenagere med nedsat hørelse på weekendkursus. Her skal de skal i gang med løse 

deres del af opgaverne i forbindelse med den kommende aftens store festarrangement. 

nr • 1 • jan 2010 

Høreforeningens ungdomskonsulent 

fortalte om netværk

Coach Anders Reitov 

af jo u r n a l i S t SebaStian SWiatecki og ir e n e Scharbau 

D 

et kan godt være, at det ikke 

var alle de 13 til 17-årige på 

weekendkursus for unge 

med høreapparat eller CI, der var klar 

over, at det var guld, der blev serveret 

for dem lørdag formiddag den 7. november, 

en regnvejrsdag. Her fortalte 

professionel coach, Anders Reitov om, 

hvordan man hiver sig selv op ved hårene, 

motiver sig selv, kommer videre, 

hvis man er i en vanskelig situation, 

eller vil være bedre til at nå sine langsigtede 

mål. 

Vurderingen herfra er, at nogle af de 

unge direkte kunne se, at her var noget, 

de kunne bruge, mens nogle måske 

nok forstod, hvad Anders Reitov sagde, 

men stadig lever for beskyttet i forældrenes 

favn og børnetilværelse til, at 

de kan forholde sig til psykologien og 

værdien af at kunne motivere sig selv, 

men sådan er det vel. De færreste fik 

nok ingenting ud af det. Alle lyttede, 

og kunne høre, fordi der var mikrofon, 

teleslynge og FM-anlæg på det hele. 

Hvorfor skulle 67 teenagere i alderen 

13 - 17-årige inklusive 20 fra Frijsenborg 

Efterskole, der lagde rammer til 

høre sådan et foredrag? Jo, fordi det 

kan være mere end almindeligt vanskeligt 

at have nedsat hørelse og skulle 

gennem teenageårene på samme tid. 

Forstander Jens Petersen peger dog 

på, at den modningsproces de unge 

med høretab skal igennem, er præcis 

den samme som for andre unge, der i 

teenageårene gerne må udvikle sig fra 

uselvstændigt barn til voksen, der kan 

tage vare på sig selv. 

Forskellen er bare, at man som ung 

med nedsat hørelse kan blive konfronteret 

med det, man gør, eller ikke gør, 

formår, eller ikke formår, betydeligt 

hårdere, end hvis man er født med det 

privilegium det er, at kunne høre normalt. 

Derfor ideen om at præsentere de 

unge for en højt kvalificeret coach, som 

den næste dag kan stå overfor en gruppe 

mellemledere på en virksomhed. 

Bagefter var der frokost, hvor de 

unge skulle placere sig i grupper med 

henblik på at medarrangere den fest, 

som skulle løbe af stabelen samme 

aftenen i regi af de trygge rammer på 

Frijsenborg Efterskole. 

Workshops 

Formålet med weekenden var at give de 

unge mulighed for samvær med jævnaldrende, 

der også har høreproblemer, 

give dem mulighed for gode oplevelser 

sammen, nye venskaber og ny viden, 

der kan ruste dem til voksenlivet som 

hørehæmmede. Programmet bød derfor, 

udover besøg af coachen og fest 

lørdag aften, også på oplæg af to unge 

med høreproblemer, en workshop for 

ungdom 

CI-brugere og en workshop med teatersport 

og kropssprog. 

Netværk vigtig benzintank 

– Netværk kan være en vigtig benzintank. 

– Det siger Høreforeningens ungdomskonsulent, 

Joan klindt Johansen. 

Mange unge med høreproblemer er i 

det daglige ikke sammen med andre i 

samme situation. Mange fungerer fint i 

deres hverdag, men det kan være rigtig 

godt at blive ’tanket’ op ved indimellem 

at mødes med andre unge med 

høreproblemer og udveksle erfaringer. 

Hvad gør man, når man ikke kan høre, 

hvad der bliver snakket om ved fester? 

Hvordan fortæller man nye venner, og 

medstuderende om sine høreproblemer, 

og hvad gør man, hvis en underviser 

ikke vil bruge FM-mikrofon? 

Et samarbejde 

Det specielle ved Frijsenborg Efterskole 

er i øvrigt en elevsammensætning, som 

er et balanceret miks af unge med nedsat 

hørelse og normalthørende. Skolen 

er i disse år booket op til maksimum 

med venteliste. 

Bag weekendarrangement stod Høreforeningen, 

Friijsenborg Efterskole 

og deCIbel (landsforeningen for børn 

med Cochlear Implant). 

29 

nr • 1 • jan 2010

30 Støj 

Nye arbejdsvaner og krav til maskinproducenter har 

reduceret støjen hos Tulip i Svenstrup voldsomt 

Pølsemageri vinder støjpris 

af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l 

D 

et var en meget stolt fabrikschef 

fra Nordjylland, der den 

25. november var i København 

for at modtage Arbejdsmiljøprisen 

2009 i kategorien støj. Da Jan Thomsen 

kom til fabrikken for to år siden, 

var noget af det han med det samme 

noterede den ulidelige støj i det man 

kalder ”Stoppehallen”. Det er her indholdet 

stoppes i pølserne. 

– Jeg målte støjen til et gennemsnit 

på 93 db. Sådan havde det været så længe 

de ansatte kunne huske tilbage. Det 

havde man bare vænnet sig til, men det 

ville jeg ikke acceptere, siger fabrikschef 

Jan Thomsen. 

Han gik derfor straks i gang med at 

lave en plan for, hvordan man kunne 

nedbringe støjen. 

Krav til medarbejderne 

Det første han gjorde var sammen 

nr • 1 • jan 2010 

med sikkerhedsrepræsentanten og 

afdelingslederen at identificere støjkilderne. 

Det viste sig hurtigt, at det i høj 

grad handlede om adfærd, altså dårlige 

vaner. 

– Stoppehallen har betongulve og 

flisevægge, og når man så skubber 

metalvogne ind i hinanden og trækker 

kar henover gulvet, vil det larmer alt for 

meget, siger Jan Thomsen. 

Ved at ændre på disse vaner og finde 

smartere måder at gøre tingene på lykkedes 

det at komme fra 93 db ned på 

86 db. 

Det kan måske lyde meget enkelt, 

men Jan Thomsen forsikrer, at det 

kræver meget opmærksomhed på problematikken. 

– Der skal hele tiden holdes fast i 

det, og vi har været nødt til at indføre 

en sanktion, hvis man ikke forsøger at 

efterleve de nye arbejdsmåder. Det har 

betydet en enkelt advarsel, fortæller Jan 

Thomsen. 

Arbejdsmiljøprisen 2009 

Prisen arbejdsmiljørådet der uddeler den 

prestigefyldte pris. der findes vindere i 

fire kategorier, hvoraf støj er den ene. alle 

danske virksomheder – store som små, 

offentlige som private – kan deltage 

i kapløbet om at vinde årets arbejdsmiljøPris. 

Prisen uddeles på den årlige 

arbejdsmiljødag den 25. november. 

Krav til maskinproducenterne 

Næste skridt har været nogle af de store 

maskiner, der bl.a. hakker frossent kød. 

De stod for at skulle udskiftes, og hvad 

var så mere naturligt end at stille krav 

om mere støjsvage maskiner, 

– For de producenter der afgav 

tilbud på ordren som var i størrelsesordnen 

8 mio. kr. var det en stor udfordring 

at skulle tænke i støjdæmpning. 

Det er de slet ikke gearet til, siger Fabrikschef 

Jan Thomsen. 

Men det blev de nødt til, hvis de 

ville have ordren. Det kom endda så 

vidt at en af ordrerne blev aflyst, fordi 

maskinen ikke levede op til kravet om 

støjdæmpning. 

– Så vi mangler stadig en enkelt 

maskine, men den er på vej, siger Jan 

Thomsen. 

I Stoppehallen er man nu nede på 

83 db. Jan Thomsens mål er 80 db, og 

det er han sikker på, at de når på Tulip 

i Svenstrup inden for et par år.

Høreinstitut i Århus halveret 

Tale & Høreinstituttet i Region Midt mistede pludselig halvtreds procent 

af de abonnementstimer, kommunerne ellers havde indkøbt til 2009. 

Et bekymringsbrev er sendt til indenrigs- og socialministeren 

Af Be n n y LAuridsen 

D 

et regionale kontaktforum på 

handicapområdet i Region 

Midtjylland råber nu gevaldig 

højt i et brev til indenrigs- og socialminister 

Karen Ellemann. 

Regionens kommuner har nemlig 

bestilt langt færre ydelser hos Tale & 

Høreinstituttet i Århus end hidtil. På 

høreområdet har kommunerne, målt i 

bestilte abonnementstimer, reduceret 

deres indkøb med halvtreds procent i 

2010 sammenlignet med 2009. 

Årsagen til reduktionen er, at fire 

kommuner sent i forhandlingerne 

om rammeaftalen for 2010 har oplyst, 

at de fra årsskiftet selv vil forestå en 

lang række af de tilbud til borgerne, 

som kommunerne før har betalt Tale 

& Høreinstituttet for at varetage. De 

fire kommuner er: Randers, Favrskov, 

Norddjurs og Syddjurs. 

Tilbud udtyndes – eller forsvinder 

I brevet til ministeren skriver man om 

konsekvenserne af kommunernes fravalg 

af regionens institut: 

“Vi kan se, at de faglige miljøer på regionsniveau 

vil blive udtyndet personalemæssigt. 

Vi vurderer, at de næppe vil 

være attraktive rekrutteringsmæssigt, 

når de med kvartals varsel kan blive 

stillet over for nedskæringer. Vi frygter, 

at kommunerne – især de mindre – slet 

ikke vil kunne løfte de opgaver, som 

især de sjældnere forekommende handicap 

udgør, og at de miljøer, som hidtil 

har eksisteret, vil udtyndes eller vil være 

forsvundet, når/hvis kommunerne opdager, 

at der er brug for deres service.” 

Ole Matthesen, Høreforeningens 

medunderskriver af brevet, er absolut 

ikke tryg ved situationen. 

– Det går ud over ekspertise og 

faglighed, og får konsekvenser for ventelister 

i det offentlige. De kommuner, 

der vil selv, frygter jeg vil forsøge at løse 

opgaven med folk uden tilstrækkelig 

fagligt fundament. Prisen for det vil 

blive betalt af de borgere, der har og får 

brug for tilbud på området, vurderer 

Ole Matthesen og oplyser, at også Høreforeningens 

folk på lokalt plan følger 

skarpt med i udviklingen, og prøver at 

få det bedste ud af denne “udvikling i 

den forkerte retning”. 

Voldsomme problemer 

John Jørgensen, forstander for Tale & 

Høreinstituttet, siger til ‘hørelsen’: 

– Den meget sene melding fra de fire 

kommuner må vi tage til efterretning. 

Kommunerne har jo myndighedsansvaret, 

men vi kan da godt frygte for, om 

kommunerne kan fastholde den hidtidige 

kvalitet i tilbuddene til borgerne. 

Vi har tilbudt at hjælpe med at bygge 

de nye kommunale tilbud op, så vi gør, 

hvad vi kan for at sikre kvaliteten. 

Forstanderen oplyser, at man på 

instituttet er i gang med løse de “vold- 

Høreomsorg 

somme planlægningsproblemer”, som 

halveringen på høreområdet medfører, 

og det betyder bl.a. “nødvendige personalemæssige 

tilpasninger”. 

Hvor mange fyringer, der bliver tale 

om, vil han ikke sige noget om, da man i 

skrivende stund er i gang med dén proces. 

– Kommunerne har anbragt os i en 

overarbejdssituation mht. at få tingene 

til at gå op. Hvorfor – ved jeg ikke. Det 

må du spørge dem om, siger han. 

Forstander John Jørgensen, Tale & Høreinstituttet 

i Århus har fået nye store udfordringer, 

ikke mindst personalemæssigt, efter flere 

kommuner af økonomiske grunde har valgt 

at klare opgaverne selv. Foto: Lars Aarø 

31 

NR • 1 • JAN 2010

Udpluk af kommende kurser på 

Castberggård 

HHIA - Hørehæmmede i Arbejde 

Nye forløb starter i februar. Mulighed for alt fra 

seks uger til 12 måneders forløb. 

For yderligere info, kontakt job- og udviklingskonsulent 

Katja Lund: kl@cbg.dk 

Digital Fotografi 

7. - 12. februar 

Lær at få det optimale ud af dit digitale kamera. 

Kursusansvarlig: Vibeke Stendorf 

Job og Hørelse - en kursusrække 

13. -14. februar, 10.-11. april, 5.-6. juni 

og 4. -5. september 

Erhvervsaktiv med nedsat hørelse? Kursusforløb 

over fire weekender i København. 

Læs mere på www.bda.dk 

Kursusansvarlig: Vibeke Møller. 

TSK - trin 2 

21. - 26. februar 

Til dig, der tidligere har modtaget undervisning 

på begynderniveau. 

Kursusansvarlig: Elinor Vestergaard 

TSK - trin 8 

21. - 26. marts 

For dig som er fast bruger af TSK, og har brug 

for at blive holdt ajour med nye tegn. 

Kursusansvarlig: Elinor Vestergaard 

Ovnformet glas 

- for begyndere og viderekomne 

18. - 23. april 

Kom og lær at lave smukke og brugbare 

genstande i glas. Ingen forkundskaber nødvendige. 

Kursusansvarlig: Karin Fabricius 

Natur & Motion 

2. - 7. maj 

Oplev den forårsklædte natur på smukke og 

varierede vandreture langs skov og strand. 

Kursusansvarlig: Karin Fabricius 

Kontakt os for yderligere information 

Østerskovvej 1, 8722 Hedensted 

Tlf: 7568 7900 mail: admin@cbg.dk 

www.cbg.dk 

www. 

hoerelse.info 

Besøg Danmarks største uafhængige site om 

lyd, hørelse og høreproblemer. 

100 procent ikke-kommerciel. 

Kort nyt 

Vil du være ungeguide? 

Er du ung, og har du lyst til at fortælle andre om, hvordan 

det er at have nedsat hørelse? Så læs mere her! 

Høreforeningen uddanner et 

hold ungeguider 

Der er i Danmark ca. 2500 unge under 

35 år med nedsat hørelse. Mange 

af de unge har en hverdag i skoler, på 

uddannelsessteder og arbejdspladser, 

hvor de oplever at være den eneste, 

der har et lyd- eller høreproblem. 

De unge udgør på den måde en 

minoritetsgruppe, hvor de selv og 

deres forældre ikke kender andre i 

samme situation, og hvor familier, 

venner og professionelle har begrænset 

viden om, hvad det vil sige at være 

hørehæmmet og ung. 

Som ungeguide skal du ud på 

skoler og uddannelsesinstitutioner 

og holde oplæg om at være ung og 

have et lyd- eller høreproblem (nedsat 

hørelse, tinnitus eller meniere) med 

udgangspunkt i din egen historie. 

Oplæggene er både for unge, der selv 

har problemstillingen inde på livet, 

og for andre interesserede. 

Ungeguideprofil 

• udadvendt 

• gode formidlingsevner 

• Selvstændig 

• afklaret i forhold til din egen høresituation 

og med lyst til at videreformidle 

dine erfaringer 

• Holde 1-2 oplæg pr. kvartal efter afsluttet 

uddannelsesforløb. 

det er en forudsætning for at søge, at 

du kan deltage i et uddannelsesforløb i 

weekenderne den 7.-9. maj 2010 og 10.- 

12. september 2010. 

Mere information: 

Læs mere om det frivillige job som 

ungeguide på www.hoereforeningen.dk/ 

ungeguide eller kontakt ungdomskonsulent 

joan Klindt johansen pr. e-mail: jkj@ 

hoereforeningen.dk. 

Ansøgning 

Høreforeningen søger 10 frivillige ungeguider 

mellem 18-30 år. arbejdet er 

ulønnet; til gengæld gennemgår du som 

ungeguide et spændende uddannelsesforløb 

og får mulighed for at gøre en forskel 

og opleve et stort personligt udbytte. 

Send en ansøgning, hvis dette er noget for 

dig. Skriv lidt om, hvorfor du vil være ungeguide, 

og hvorfor du vil være god til opgaven. 

ansøgerne vil blive udvalgt på baggrund 

af en samtale, som finder sted i april 

2010. Målet er at sammensætte et hold, 

hvor deltagerne har forskellige former for 

høreproblemer og uddannelsesniveauer 

samt geografiske tilhørsforhold. 

der er ansøgningsfrist den 15. marts 2010. 

ansøgningerne sendes til: 

Høreforeningen, att. Malene Brandt 

Kløverprisvej 10 B, 1, 2650 Hvidovre 

eller pr. e-mail til malene.brandt@hoereforeningen.dk

Kunst, kommunikation, 

korsang og kondi. Det 

er blot nogle af kerne- 

k’erne i Castberggårds 

spændende program 

for Høreforeningens 

medlemmer i 2010. 

Kom foråret i møde på Castberggård 

af jakob broDerSen, ca S t b e r g g å r D 

T 

iderne skifter, årstallet stiger og 

alting forandrer sig. Det gælder 

naturligvis også tilbuddene på 

højskolen på Castberggård. Dog kapper 

vi ikke båndene til fortidens erfaringer, 

men holder fast i alle de gode 

og spændende oplevelser, vi i tidens løb 

har haft sammen med Høreforeningens 

medlemmer. De udgør stadig kernen i 

vores varierede forårsprogram. 

Kommunikation på mange plan 

Et af vores meget søgte kursusforløb i 

de senere år, er kurserne i Tegnstøttet 

Kommunikation (TSK). Her lærer du 

at bruge udvalgte tegn til at støtte talesproget, 

når hørelsen svigter. 

Det betyder ikke, at du kommer 

til at tale tegnsprog på samme måde 

som døve – TSK er en langt mere enkel 

form for tegn, som lægger sig helt op 

ad talesproget og er forholdsvis enkelt 

at lære og meget anvendeligt. Blandt 

andet i forbindelse med tolkning, hvor 

man med en TSK-tolk er mere mobil 

og mere diskret end med en skrivetolk 

og tilhørende anlæg. 

I 2010 har vi både begynderhold, 

hold for øvede og daglige brugere af 

TSK. Er der interesse for det, kan vores 

yderst kompetente undervisere skræddersy 

kurser efter særlige behov. 

Ud i det blå 

For de glade vandringsmænd- og kvinder 

er der igen mulighed for at komme 

ud i den sprøde forårsluft på kurset 

”Natur & Motion” i maj måned. Kurset 

byder på en serie smukke vandreture i 

nogle af Midtjyllands mest naturskønne 

områder. 

Vil man hellere ud i den store verden, 

tilbyder Rejsende Højskole i år en 

hørevenlig rejse til øgruppen Azorerne 

ud for Portugals kyst. Efter sigende en 

helt unikt og uspoleret naturoplevelse 

på Europas sydvestlige kant. 

Seniorkurser 

I maj og august slår vi atter alle dørene 

på vid gab for seniorer med hørehensyn. 

På de to 14-dages kurser er der mulighed 

for at få luftet sin indre kunstner 

som fotograf eller glaskunstner, 

smukke vandreture langs sommerklædt 

skov og strand og grundkursus i computerbrug. 

Der er desuden mulighed 

for at møde Castberggårds nye forstander, 

Erik Kristensen, der sætter sig bag 

flyglet og underviser i korsang. 

Om aftenen er der forskellige interessante 

foredrag med både gæstelærere 

og ansatte på Castberggård. 

Digital fotografi 

6. – 12. februar 

Ovnformet glas for begyndere 

og viderekomne 

18. – 23. april 

Natur & Motion 

2. – 7. maj 

Kurser 

Seniorhøjskole – to ugers 

højskole med hørehensyn 

24. maj – 5. juni og 23. august – 4. september 

Tegnstøttet Kommunikation 

(TSK) 

Løbende kurser i løbet af året. første gang 

i februar. 

rekvirer en folder eller se mere på 

Castberggårds hjemmeside. 

Castberggård 

Østerskovvej 1, urlev, 8722 Hedensted 

tlf: 7568 7900, admin@cbg.dk 

www.cbg.dk 

33 

nr • 1 • jan 2010

34 

KAMPeN 

mod gnaverne 

E 

fter et kig i øret sagde lægen: 

Læg dig lige over på briksen. 

Det var jeg nu ikke meget for. 

Lægen begrundede forslaget med, at 

han der havde et bedre udstyr til at 

kigge i øret. 

Diagnosen kom hurtigt. Der var en 

lille polyp i øregangen. Lægen foreslog, 

at den skulle fjernes omgående. 

Jeg forsøgte at tale mig ud af det der 

med knive. Kan det ikke gå væk af sig 

selv? Det blev klart benægtet. 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk 

for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkomne. 

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19 

mail: ebb@post5.tele.dk 

nr • 1 • jan 2010 

TEKNIK K EN 

Marketingchef Søren Møller Kristensen ved 

den maskine, der ”printer” propperne. 

25 min. efter viste lægen mig den omtalte 

polyp. Den var rød og på størrelse 

med et knappenålshoved. 

Teknikken 

Hvad har sådan et lægeligt indgreb 

med høreteknik at gøre? Ikke så lidt. 

Lægen kunne berette, at den sandsynlige 

årsag var, at øreproppen i en længere 

periode havde irriteret i øregangen. 

Jeg ved godt, at propper, der gnaver, 

skal man ikke finde sig i. 

Jeg havde i flere omgange fået lavet 

nye propper og ændret på de misfostre, 

der var lavet. 

Jeg ville ikke være pivset og ignorerede 

smerten uden at vide, at det kunne det 

føre til, at jeg skulle være sammen med 

en læge, der var udstyret med en kniv. 

Det er jeg altid blevet advaret imod. 

Værre end læge, kniv og sytråd var 

dog udsigten til, at jeg ikke kunne 

bruge høreapparat på det ene øre i den 

kommende tid. Det giver høreproblemer 

med kun et høreapparat. Langt 

værre var udsigten til tinnitus på grund 

af ikke afbalanceret lyd i højre og venstre 

øre. Det kan drive mig til vanvid. 

Min trøst, da jeg lå på briksen og fik 

oplyst, at jeg ikke kunne benytte prop i 

øret i mindst 14 dage var, at jeg måske 

kunne høste erfaringer, andre kan have 

nytte af. 

Alle brugere af høreapparater bliver 

udsat for perioder, hvor et af høreapparaterne 

skal til reparation eller som 

i mit tilfælde: Problemer i øregangen, 

der hindrer brug af øreprop. 

Noget må der gøres: 

Allerede medens lægen rodede i øret, 

fik jeg ved hjælp af mobiltelefon og 

trådløst signal til høreapparatet i det 

andet øre kontakt med Audiologisk 

af erik bach, freelanceSkribent 

afdeling på Esbjerg Sygehus. Det lykkedes 

lige før lukketid. 

Jeg var velkommen til at låne en 

Transett Favorit. Jeg kender produktet. 

Det er en art høreapparat på størrelse 

med en pakke cigaretter. Der går en 

ledning til en hovedtelefon. Markedsført 

for mindst 15 år siden. 

Redning 

Transit Favorit var ikke en drømmeløsning. 

Der måtte være andre muligheder. 

Nu skulle netværket stå sin prøve. 

Jan Calundan fra Calundan Høreteknik 

foreslog Contego fra Comfort audio. 

Egil Bjorvatn, Comfort audio, blev 

kontaktet. Han forstod problemet og 

ydede fremragende hjælp. 

Det blev min redning. Jeg slap igennem 

de 14 dage uden mine normale 

høreapparater, og uden at jeg blev vanvittig 

af tinnitus. 

Jeg skrev om Contego i 'hørelsen' 

oktober 2009. Artiklen havde fokus på 

at bruge Contego tilsluttet halsteleslynge. 

Jeg har nu konstateret, at Contego 

Hjælpemidler til låns 

I 'hørelsen' nr. 9, 2009 skrev jeg, 

at ”Høreforeningen burde oprette 

en side på webben med høreteknik 

til salg. Især det guldrandede antikvariske”. 

I den forbindelse har hørepædagog 

Mette Grønlund fra Viborg 

skrevet til mig, at ”Hvis man selv 

har købt sine hjælpemidler for 

sine egne penge, kan man sælge og 

bytte dem væk, som man har lyst. 

MEN hvis hjælpemidlerne er 

noget, man har lånt af kommunen, 

så er det kommunens ejen-

også er velegnet til forskellige typer 

hovedtelefoner. 

Jeg har efterfølgende fået nye propper, 

der ikke gnaver. Det kan lade sig gøre. 

Tekniske fakta angående propper. 

Støbte propper i glasagtig plast 

Den klassiske type. Formålet med øreproppen 

er at lede lyden fra højtaleren i 

høreapparaterne dybt ind i øregangen. 

Det er vigtigt, at proppen er tæt, så den 

effektivt spærrer for, at lyden kan opfanges 

af mikrofon på høreapparatet. 

Hvis det sker, er der risiko for, at høreapparatet 

hyler. 

Støbte propper er til brugere af høreapparater, 

der har et middel til svært 

høretab. 

Åbne propper 

Stadig flere bruger de åbne propper. 

De giver en åben øregang uden trykproblemer 

og en mere naturlig gengivelse 

af egen stemme. 

Høreapparatets mikrofon kan opfange 

lyd fra høreapparatets højtaler. 

dom, og de skal leveres tilbage 

efter endt brug. 

Det samme gælder i øvrigt for 

høreapparater.” 

Mette Grønlund gør også opmærksom 

på, at alle kommuner har 

et hjælpemiddeldepot. Hvis man 

har en særlig forkærlighed for en 

bestemt model eller mangler reservedele 

til sit ældre grej, så kan man 

være heldig, at det ligger på depotet. 

Spørg din lokale hørepædagog. 

Tak til Mette Grønlund for hjælp 

med, at vi har tingene på plads. 

De tre typer propper: I øret, traditionel 

bag øret og bag øret med åben prop 

Når der ikke opstår hyl, skyldes det genial 

elektronik, der til en vis grad kan 

frasortere den lyd, apparatet lige har 

sendt. 

Åbne propper er kun til begrænset 

høretab, mest i de høje toner. 

Både åbne og støbte propper kan laves 

med højtaleren i propperne. 

Støbte propper med indbygget 

høreapparat. (I øret apparater) 

De fås i forskellig størrelse. Nogle så 

små, at de kan proppes helt ind i øregangen. 

Et vigtigt formål med i øret apparaterne 

var at skjule brugen af høreapparater. 

De nye, små bag øret apparater 

med åben prop er ikke så synlige som 

selv meget små i øret apparater. 

Hvis der skal repareres på prop eller 

høreapparat, er det uhensigtsmæssigt, 

at det er en enhed. 

I øret apparater er i tilbagegang. 

Proppeproduktion: 

Når audiologen har taget afstøbning, 

sendes afstøbningen til et firma, der 

støber selve proppen. 

En af de store producenter er Siemens. 

Propproduktionen foregår i 

Odense. 

Marketingchef Søren Møller Kristensen 

fra Siemens forklarer: 

Vi kan enten selv scanne afstøbningerne, 

eller også sker det på den enkelte 

høreklinik, og vi modtager en e-mail 

med data vedhæftet. 

Dataene overføres til en art 3D 

printer. Den bygger proppen op ved at 

lægge lag på lag. Den vigtige ventilation 

bygges ind i proppen. Den færdige 

prop kan sendes til høreklinikken eller 

i nogle tilfælde til brugeren direkte. 

TEKNIK K EN 

Støbte propper kan se forskellige ud 

Kunsten at støbe propper 

af jordens 6,8 mia. mennesker er der ikke to, 

der har ens øre/øregang. 

det er en kunst at tage en ordentlig afstøbning. 

de, der kan, burde have støtte fra Statens 

Kunstfond. 

Hvorfor er det svært for nogen audiologier at 

tage en perfekt afstøbning? 

der er særlig to ting, der er vigtige. 

det materiale, der føres ind i øregangen, skal 

have en ganske bestemt konsistens. 

Materialet er et to komponent materiale, der, 

når det blandes, hærder i løbet af få minutter. 

Materialet skal føres ind med stor varsomhed 

og uden på nogen måde at presse eller genere 

øret. 

nogle audiologer blander selv de to materialer. 

jan thisted fra butikken det Lille Høreapparat 

i fåborg (www.dlha.dk), fortæller, at støbematerialet 

kan købes i en sprøjte, hvor de to komponenter 

blandes i korrekt forhold samtidig 

med, at de sprøjtes ind i øregangen. 

Produktet hedder OtOfOrM aK. det kommer 

fra et tysk firma, der hedder, dreve. 

Højtaler indstøbt i åben prop 

35 

nr • 1 • jan 2010

36 

MK 

MELLEM EDLEMMER 

Torsdagsklubben 

søger nye medlemmer 

Torsdagsklubben er en lille forening for 

hørehæmmede og døvblevne, der hører 

under Høreforeningen. Da vi synes, vi har 

plads til flere medlemmer, vil vi med denne 

skrivelse gøre opmærksom på os selv. 

Vi har til huse i Frankrigsgade 4 på Amager. 

Vi mødes om torsdagen i ulige uger 

fra kl. 18.30 til ca. 21.30. Vi har medlemmer, 

der kommer fra nær og fjern, både 

fra Københavnsområdet og omegn. 

Vi støtter hinanden med visuel kommunikation 

som tegnstøttet kommunikation 

(TSK), mundhånsystem (MHS) 

eller bare nogle støttetegn. Dette er ikke 

en forudsætning for at kunne deltage i 

klubben, men det er noget, vi øver os på 

i foreningen. F.eks. laver vi nogle øveaftener, 

hvor vi øver tegn for sjov. 

Vi er en forening, der bestræber os på 

at have et hyggeligt, socialt samvær med 

hinanden og at være et fristed med ligestillede 

med de hensyn, der nu skal tages 

i forhold til hørehandicap. Vi har en 

bestyrelse, der planlægger et program for 

et halvt år ad gangen. Vi prøver at følge 

årets traditioner som jule- og påskefrokost, 

årlig skovtur og generalforsamling. 

Nogle gange har vi foredrag med skrivetolk, 

bankospil og lignende. 

Vi håber med denne lille skrivelse, 

at du er blevet lidt nysgerrig og evt. vil 

komme forbi til et uforpligtende besøg i 

vores forening Torsdagsklubbem. Vi står 

i 'hørelsen' under aktiviteter & adresser, 

og der kan du også følge lidt med i, hvad 

der sker i den følgende måned. 

Du er velkommen til at kontakte mig på 

min email: jetteap@gmail.com 

PS. Jeg har selv kun været medlem et års 

tid 

Mange hilsener 

Jette Ammitzbøll Petersen 

Bestyrelsesmedlem i Torsdagsklubben 

nr • 1 • jan 2010 

Hvor blev de af? 

På vegne af medlemmer i Århus Lokalafdeling 

følger her en opfordring 

til – eller efterlysning af – de tidligere 

MTF’ere, der så flittigt mødte op til 

arrangementerne på Langenæs. Vi ser 

enkelte til møderne i Høreforeningen, 

men en del af de trofaste gæster er ’blevet 

væk’. Måske skyldes det, at en del 

nu hører til i andre lokalafdelinger og 

har deres gang der, men i hvert fald er vi 

jævnligt stødt på spørgsmål som ”Hvor 

er de andre henne? – Vi savner dem.” 

Derfor skal der fra både bestyrelsen og 

andre medlemmer i Århus Lokalafdeling 

lyde en varm opfordring til at ’komme 

tilbage’ i det nye år. Vi starter med en 

teknik-aften i januar, og den finder sted 

netop på Langenæs. Siden er der årsmødet 

i februar, AROS i marts, folkedans i 

april og udflugt i maj. Der må vist være 

noget for enhver smag? 

Med ønsket om et godt nytår til alle 

på vegne af bestyrelsen i Århus 

Lisbeth Leicht Thomsen, sekretær 

Forbundne kar 

I Hørelsen nr. 10, december 2009 er der 

en vigtig artikel af Benny Lauridsen om 

kommunernes udgifter til høreapparater, 

som leveres enten af de offentlige 

klinikker eller private forretninger. 

Det ser ud til, at levering fra offentlige 

klinikker i 2007 er reduceret til 

omkring en tredjedel, medens de private 

forretningers salg er fordoblet. Det 

skyldes formentlig forretningernes aggressive 

markedsføring, som slår håndfast 

på, at høreapparaterne er gratis, 

når prisen ikke overstiger tilskud fra 

det offentlige. Gratis slår man fast med 

store bogstaver i annoncerne. Hvor er 

de søde, tænk gratis høreapparater. 

deltagere søges! 

Jeg læser audiologopædi med specialisering 

i audiologi på Syddansk Universitet, 

og skal i gang med mit speciale i 

februar 2010. Specialets titel er: Voksne 

hørehæmmedes perception af danske 

sproglyde i støj. 

I forbindelse med mit speciale søger 

jeg deltagere til en test. Formålet 

med testen og specialet er at finde ud 

af, hvilke sproglyde, der er sværest at 

opfatte som hørehæmmet. Deltagerne 

skal være over 18 år og have en hørenedsættelse. 

Testforløbet planlægges 

til at foregå i februar og vil finde sted 

på Center for Børnesprog på Syddansk 

Universitet Odense. 

For yderligere information eller hvis 

du er interesseret i at deltage, så kontakt 

mig på milje05@student.sdu.dk 

eller telefon 31 25 09 63. 

Ser frem til at høre fra dig. 

Mange hilsner 

Mille Marie Hess Jensen, 

kandidatstuderende 

Der er dog en detalje, som hører med 

i dette billede, nemlig at høreapparaterne 

i det offentlige og de private forretninger 

bogføres som forbundne kar. 

Når forretningerne med deres GRATIS 

reklamer tiltrækker ”kunder”, os hørehæmmede, 

bliver det offentliges 

budgetter formindskede, og høreklinikkerne 

dermed ringere stillet i deres 

arbejde, måske derfor også har længere 

ventetider. 

Med venlig hilsen 

Benny Stausholm 

Havarthivej 4 

2840 Holte

Store Høredag 

– lørdag den 31. oktober 2009 

Samtidig med at arrangementet var for 

Esbjerg og Fanø kommuner havde vi 

også inviteret de omkringliggende lokalafdelinger 

med til arrangementet. 

Der mødte mellem 250 – 300 borgere 

op til høremessen, som var åbent 

for alle interesserede borgere. Vores 

lokalafdeling fik 8 nye medlemmer på 

dagen, og der blev også til et par nye 

medlemmer til Varde, Billund og Vejen 

lokalafdelinger, så det syntes vi selv er 

ganske tilfredsstillende. Derudover var 

der mange, der tog indmeldelsesblanketter 

med hjem. Vi håber selvfølgelig, 

at de med de informationer, de fik på 

dagen, både på messen, men også til 

de forskellige foredrag, har fattet interesse 

for høresagen og melder sig ind. 

Jo flere vi er, jo større muligheder har 

vi for at nå ud med vore budskaber, 

som forhåbentligt er til gavn for mange 

borgere i det vestjyske, der lider af en 

eller anden form for høreproblem – tinnitus, 

meniere, lydoverfølsomhed eller 

måske er eller skal opereres i øret. 

Der var gratis adgang for alle og 

mulighed for at høre 6 forskellige foredrag. 

Der var meget stor interesse for at 

høre om menière. Renate Kauschwitz, 

der er formand for Høreforeningens 

Meniereudvalg, holdt foredraget. Der 

var også stor interesse for det foredrag, 

som tinnitus, som blev holdt af Frode 

Larsen, formand for Høreforeningens 

Tinnitusudvalg. Til disse foredrag var 

der så stor søgning, at nogle desværre 

gik forgæves. Erik Brodersen fra det sociale 

tolkeprojekt afholdt også foredrag 

om at bruge tolk, hvilke regler der er, 

og hvordan en tolk bestilles. 

GH Service i Esbjerg var programsat 

til at informere om emnet teleslynge og 

det nye TV signal. 

Dette var så stort et tilløbsstykke, at vi 

var nødt til senere på dagen at gentage 

dette foredrag. Der var så mange, at 

folk var nødt til at stå i gangarealet og 

lytte, da alle pladser i salen var optaget. 

To kreative medlemmer fra lokalforeningen 

havde i forbindelse med 

arrangementet udstillet nogle af deres 

malerier, så der var også på messen 

mulighed for at købe måske den første 

julegave i år. 

Vi fik kritik for, at ingen af de offentlige 

instanser var til stede på messen. 

Vi havde inviteret dem i første 

omgang til den 3. oktober, men da 

hverken Kommunikationscentret eller 

Sydvestjysk Sygehus kunne denne dag, 

programsatte vi arrangementet til den 

31. oktober. Heller ikke dette hjalp. Det 

skal dog tilføjes at Kommunikationscentret 

meldte fra på grund af sygdom, 

men burde vel så have sendt en anden 

konsulent. Der var faktisk borgere, der 

decideret kom for at få ny viden og oplysninger 

fra det offentlige, og det er jo 

vigtigt, ikke mindst med hensyn til rådgivning 

ved anskaffelse af høreapparater 

for førstegangsbrugere, også i en tid 

MELLEM M EDLEMMER 

med ventelister, som ikke burde være 

der, men lige nu er helt uacceptabelt. 

Som lokalafdeling vil vi gerne være 

med til, at vores medlemmer og borgere 

generelt gennem vores arrangementer 

også får informationer m.m. fra 

det offentlige, men vi kan jo ikke tvinge 

dem til at deltage. Det ville ellers være 

et godt modspil til de høreapparatproducenter 

m.m., der altid stiller sig til 

rådighed ved vores årlige høredage. Det 

drejer sig om Widex, Oticon, Phonak, 

Siemens, AudioNova, Audiphoni og 

GH Service. 

Alt i alt har vi som arrangør af messen 

oplevet en enorm goodwill og mange 

positive reaktioner. Det er vi glade 

for, og også for at det samtidig har 

givet nye medlemmer, som vi vil prøve 

at hjælpe på bedste vis. 

Heldigvis hører vores lokalafdeling 

til i en kommune, der sætter pris på vores 

frivillige arbejde, så vi med støtte fra 

Esbjerg Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsudvalg 

i form af § 18 tilskud 

har mulighed for at afholde sådanne 

store arrangementer. 

37 

nr • 1 • jan 2010

38 

AKTIVITETER K & ADRESSER 

Deadline for februarnummeret 

2010: D. 4. januar 

2010. Indlæg skal sendes på 

SKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

REGION 

NORDJYLLAND 

HB-medlemmer: 

Keld Hansen 

Emmersbækvej 32, 

9850 Hirtshals 

Tlf. 98941619 

E-mail: kello@ofir.dk 

Jens Troldahl, Østergade 28, 

9690 Fjerritslev, 

tlf. 98212262 

email: jens@troldahl.dk 

Helle Johansen 

Magisterparken 15 

9000 Aalborg 

Tlf. 98 15 32 16/61 27 11 22 

e-mail helmir@mail.dk 

Jens Peder Dalgaard 

Enghavevej 8 

7900 Nykøbing M. 

Tlf. 97 72 52 90 

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

Høreforeningen – 

Lokalafdelinger 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, 

Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, 

tlf. 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, 

Skræddervej 19, Gærum, 

9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

◗ Onsdag d. 3. februar, kl. 

19 i Dagcentret, Ingeborgvej 

2 i Frederikshavn afholdes 

årsmøde med dagsorden 

iflg. vedtægterne. Forslag, 

der ønskes behandlet på 

årsmødet, skal sendes til formanden 

senest 14 dage før. 

Lokalafdelingen byder på 

2 stk. smørrebrød m. 1 øl/ 

vand. Kaffe el. te. Tilmelding 

til smørrebrød senest lørdag 

d. 30. januar til formanden 

eller på tlf. 98439182. 

nr • 1 • jan 2010 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, 

tlf. 98941619 e-mail: 

kello@ofir.dk Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, 

Østergade 9 i Hjørring. 

JAMMERBUGT 

Formand: Jens Troldahl, 

Østergade 28, 9690 

Fjerritslev, tlf. 98212262, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

◗ Torsdag d. 28. januar, kl. 

19 – 22 i Mølleparkcentret, 

Elmevej 1 i Brovst afholdes 




årsmødet, tilsendes formanden 

senest 14 dage før. 

Efter mødet vil en repræsentant 

for høreapparatfabrikken 

Phonak fortælle 

om nye høretekniske hjælpemidler. 

Lokalafdelingen 

vil være vært ved kaffe og 

brød. Tilmelding senest 

mandag d. 25. januar 

til formanden el. på tlf. 

98246210. 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, 

Ålborgvej 40, 9560 Hadsund, 

tlf. 98575096, e-mail: 

Mathiasen-praest@privat.dk 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 7900 Nykøbing 

Mors, tlf. 97725290, 

e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

◗ Den første onsdag i hver 

måned fra kl. 10 - 12 i 

Sundhedscenter Limfjorden, 

Strandparken 48, 2. 

Nyk. M. inviterer vi til en 

snak om Høreforeningen, 

høreproblemer, hjælpemuligheder 

eller andet vedr. 

hørelsen. 


18 i Skovparken, Østergade 

37 i Nykøbing Mors afholdes 

fællesspisning og årsmøde 

med dagsorden iflg. 

vedtægterne. Efter kaffen 

kommer en repræsentant 

fra Phonak og præsenterer 

deres produkter. Dagsorden 

kan ses på hjemmesiden. 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, 

Hjedsbækvej 473, 

9541 Suldrup, tlf. 98653047 

◗ Mandag d. 8. februar, kl. 

19 – ca. 21 ovenpå biblioteket, 

Hobrovej 90 i Støvring 

afholdes foredraget ”mennesker 

melle m hav og fjord” 

af tidligere skoleinspektør 

i Støvring Arne Sloth Kristoffersen. 

Efter foredraget 

serveres kaffe/te og brød. 

Derefter afholdes årsmødet 

med den sædvanlige dagsorden. 

Teleslynge og skrivetolkning. 

Alle er velkomne. 

Tilmelding til foredraget og 

kaffebord senest mandag d. 

1. februar til formanden el. 

på. tlf. 98370740. 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, Nørregade 

51, st. th., 7700 

Thisted, tlf. 97921894 Fast 

mødested, når andet ikke 

er angivet: Aktivitetsstedet 

HOPLA, Vestervigvej 112, 

Bedsted. 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, 

V. Søvej 10, Skørbæk, 

9240 Nibe, tlf. 24836648, 

e-mail: 

vbchristensen@gmail.com 

◗ Lørdag d. 13. februar, kl. 

14 på Aars bibliotek, Søndergade 

24, 9600 Aars 

(indgang for enden af biblioteket) 

afholdes årsmøde 

med dagsorden iflg. vedtægterne. 

Derefter foredrag ved 

Banko-Carl. 

AALBORG 

Formand: Svend P. Kristensen, 

Klitgårdsvej 1, 9240 

Nibe, tlf. 98350325, e-mail: 

s.p.kristensen@mail.dk. 


13 på Trekanten, Sebbersundvej 

2 A i Aalborg kommer 

en repræsentant fra 

Phonak, som vil fortælle 

om nye spændende høreapparater 

og hjælpemidler. 

Derefter afholder vi årsmøde. 

Der vil være kaffe/te 

og kage. Alle er velkomne. 

Tilmelding senest mandag 

d. 25. januar til Helle på 

tlf. 98153216 el. på e-mail: 

helmir@mail.dk 


Kontaktpersoner – 

Klubber 

Hørehæmmede Børns 

Forældre 

Kenneth Holmager, Terpsvej 

12, 9440 Åbybro, 

tlf. 98243839, e-mail: 

holmager@forum.dk 

REGION 

MIDTJYLLAND 

HB-medlemmer: 

Kim Ruberg 

Degnemosen 1 

8740 Brædstrup 

Tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67 

e-mail kim@ruberg.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 8381 

Tilst, tlf. 86243345, e-mail: 

aarhus@hoereforeningen.dk 

Preben Fruelund, Æblerosevej 

27, 8500 Grenaa, 

tlf. 86300479 e-mail: 

prebencooper@tiscali.dk 

Bjarne Dueholm, Mosevænget 

5, 7330 Brande, 

tlf. 97180530, mobiltlf. 

23715130, e-mail: Bjarne. 

Dueholm@email.dk 


lokalafdelinger 

HEDENSTED 

Formand: Jens Præstegård, 

Mejsevej 15, Øster Snede, 

8723 Løsning, 

tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund 

Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400 

Herning, tlf. 97120478 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Herning Frivillig 

Center, Fredensgade 4 

i Herning. 

◗ Tirsdag d. 9. februar, kl. 19 

– ca. 21.30 afholdes årsmøde 


Derefter vil Leif Særkær 

fortælle om sit arbejde 

som bisidder. Kaffe/te m. 

brød. Vi bestiller skrivetolk. 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen. 

Kobberupvej 95, 

Mejrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97428613, e-mail: 

gunnar.kristensen@mvb.net 


ikke er angivet: Laden, Brogårdsvej 

4 i Holstebro. 

◗ Onsdag d. 27. januar, 

kl. 19 afholdes foredraget 

”mennesket i mit liv” ved 

Rigmor Gade. Der vil være 

skrivetolk under foredraget. 

Pris for kaffe og brød kr. 

40. Tilmelding til Petra på 

tlf. 97422594 el. til Inga på 

tlf. 97429120/40305602. 

HORSENS 

Formand: Thøger Jeppesen, 

Vestervænget 7, Tvingstrup 

8700 Horsens, tlf. 

75667116, e-mail: 

thoger.jeppesen@mail.tele. 

dk 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm 

Mosevænget 5, 7330 Brande, 

tlf. 97180530, e-mail: 

bjarne.dueholm@email.dk 


19 i Dagcentret, Norgesgade 

25 i Ikast afholdes årsmøde 


vedtægterne. 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund Pedersen, 

Toldbodgade 5, 2., 

7620 Lemvig, tlf. 97823399 

◗ Tirsdag d. 9. februar, kl. 

19 i Lemvig Dagcenter, Nygade 

35 i Lemvig afholdes 


iflg. vedtægterne. Lokalafdelingen 

er vært ved et lille 

traktement. 

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, Klibovænget 

11, 8963 Auning, 

tlf. 86484474, 

e-mail: klibo@elromail.dk 


ikke er angivet: Kulturhuset, 

Grenaa. 

◗ Torsdag d. 25. februar, 

kl. 19 – 21 afholdes årsmøde 


vedtægterne. Der serveres 

kaffe. Efter kaffen vil der 

være hyggeligt samvær, 

hvor Preben måske læser

en historie. Der vil være teleslynge 

og skrivetolkning. 

Eventuelle forslag skal være 

formanden i hænde senest 

8 dage før. 

ODDER 

Formand: Kristen T. Kristensen 

Nørlev Byvej 43, 8300 

Odder, tlf.: 86 55 82 07, email: 

tranum@email.dk 

◗ Hver anden onsdag i måneden 

fra kl. 10 - 12 i Frivilligcenteret, 

Pakhuset i Odder, 

er der åben vejledning. 


19. 30 i Frivilligcenteret, 

Pakhuset i Odder afholdes 

årsmøde. 

RANDERS 

Formand: Svend Aage 

Busk, Mariagervej 1 A, 2. 

th., 8900 Randers C, tlf. 

86425244, træffes bedst 

formiddag, e-mail: sv.aa. 

busk@oncable.dk Fast mødested, 

når andet ikke er 

angivet: Sundhedscentreret, 

Vestervold 4, 8900 

Randers C. 

◗ Første tirsdag i hver 

måned fra kl. 13 – 14 er 

der åben rådgivning plus 

overraskelser ind i mellem. 

Foregår i Sundhedscentreret. 

◗ Tirsdag d. 5. januar, kl. 13 

– 16 på 3. sal afholdes åben 

rådgivning. Der vil være demonstration 

af telefon og 

teleslynge til hørehæmmede. 

Der er elevator i stuen. 

Tilmelding til kaffe senest 

lørdag d. 2. januar. 

◗ Mandag d. 25. januar, kl. 

15 – 18 i caféen i stueetagen 

afholdes åben rådgivning. 

Ingen tilmelding. 

◗ Torsdag d. 28. januar, 

kl. 19 – 22 på 3. sal får vi 

besøg af Palle Sørensen 

fra Phonic Ear, som vil demonstrere 

og fortælle om 

hørehjælpemidler til kommunikation. 

Tilmelding til 

kaffe senest mandag d. 25. 

januar. 


13 – 18 afholdes årsmøde. 

I år vil vi prøve at servere 

gule ærter. Er der nogle, der 

ikke spiser dette, kontakt 

da lokalafdelingen. Der 

er elevator i stueetagen. 

Tilmelding senest lørdag 

d. 13. februar. Obs! Læg 

mærke til ændringen af 

datoen. 

Derudover Caféen 

Sundhedscentret, Vestervold,8900 

Randers C. 

◗ Første mandag i hver 

måned fra kl. 15 – 18 er der 

åben rådgivning i Caféen. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed. 

dk. 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, 

Byvejen 21, Haarmark, 

8305 Samsø, tlf. 86593267 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, 

Marsvej 6, Gjessø 8600 Silkeborg, 

tlf. 86820389, 

e-mail:ki.jensen@fibermail. 



ikke er angivet: Frivilligcentret, 

Østergade 9 i Silkeborg. 

◗ Den sidste tirsdag i hver 

måned, kl. 18 – 19 har vi 

rådgivning for ALLE med 

høreproblemer. 

◗ Lørdag d. 9. januar, kl. 

10.30 – ca. 13 i Hjørnestuen, 

Lunden, Vestergade i 

Silkeborg afholder vi champagnebrunch. 

Derefter vil 

der være inde og ude aktiviteter 

for både unge og ældre. 

Der vil være teleslynge. 

Pris kr. 25. Husk tilmelding 

senest tirsdag d. 5. januar 

til formanden. 

◗ Torsdag d. 25. februar, kl. 

19 – ca. 21 i Medborgerhuset, 

Søgade 3 i Silkeborg afholdes 


iflg. vedtægterne. 

Lokalafdelingen ser frem 

til at kunne fortælle mere 

om, hvad vi laver. Forslag, 

til opstilling af nye bestyrelsesmedlemmer, 

stilles 

til formanden. Der vil være 

teleslynge. Lokalafdelingen 

er vært ved en kop kaffe. 

SKANDERBORG 

Formand: Preben Larsen, 

Rugmarken 13, 8362 Hør- 

AKTIVITETER & ADRESSER 

ning, tlf. 86922669, mobil, 

kun SMS: 20 79 19 39 

e-mail: preben@larsen.dk 

◗ Hver 1. og 3. torsdag i måneden 

kl. 19 - 22 afholdes 

arrangement i Skanderborg 

Sundhedscenter. 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, 

Lyngbakken 1, Sdr. Thise, 

7870 Roslev, e-mail: 

skive@hoereforeningendk 


ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Odgårdsvej 15 i 

Skive. 

◗ Onsdag d. 24. februar, 

kl. 19 afholdes årsmøde 


Forslag til behandling 

på årsmødet skal 

være formanden skriftligt 

i hænde senest 14 dage før 

mødet. Der er teleslynge og 

skrivetolk. Lokalafdelingen 

serverer kaffe/te m, brød. 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 

5, 7600 Struer 

tlf. 97865210 

SYDDJURS 

Formand: Jan Arndt, 

Strandvejen 5, 8400 Ebeltoft, 

tlf. 86373809, 

e-mail: syddjurs@hoereforeningen. 


VIBORG 

Formand: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro, 

tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer 


ikke er angivet: Oasen, 

Brogade 5 i Bjerringbro. 

◗ Onsdag d. 10. februar afholdes 

årsmøde. Nærmere 

herom i hørelsen februarnummeret. 

Det vil være en 

aften i Osvalds viseunivers 

med visefortolkning, fællessang 

og foredrag. Bestyrelsen 

ønsker alle et godt og 

lykkebringende nytår 2010. 

Derudover 

Café Hørelsen. Fast mødested 

og tid: De Frivilliges 

Hus, Vestrebrogade 1 i Viborg, 

◗ Onsdag i lige uger kl. 

15 – 17 og ulige uger kl. 

19 – 21 er vi nogle personer, 

der har de samme øre/høreproblemer 

som dig, så vi 

kender lidt til, hvordan du 

har det. Vi kan ved snak og 

forståelse måske hjælpe dig 

til en bedre dagligdag. Vi 

har kaffe på kanden, hvis 

du kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27a, 8381 Tilst, 

tlf. 86243345, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Klostergade 

37, 8000 Århus C 


19 – 22 i Handicapcenteret, 

Langenæs Allé 21, 8000 

Århus C kommer tre fagpersoner 

og fortæller om 

moderne høreapparater, 

instruktion/undervisning, 

høretekniske hjælpemidler 

og Cochlear Implant. Pris 

for kaffe/te m. brød kr. 20. 

Der er teleslynge, skrivetolk 

og TSK tolk. Tilmelding 

senest søndag d. 17. januar 

til kasserer Frode Larsen 

på tlf. 86190376 eller på email: 

fhf@larsen.mail.dk 


kontaktpersoner – 

klubber 


Forældre 

Kontakt: Vibeke Christensen, 

Silkeborgvej 65, 8641 

Sorring, tlf: 86957296, 

mobil: 22927296, 

e-mail: kathrinedal@os.dk 

Kontakt: Nelly Thorsen, 

Ydunsvej 5, 8981 Spentrup, 

tlf. 86479400, 

e-mail: thorsen1@mail.dk 

Se hjemmesiden for aktiviteter. 

Døvblevne 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, 

Engbjerg 144, 7400 Herning, 

SMS. 60224080, 

e-mail: trine.benny@email.dk 


13 mødes vi til Nytårstræf 

med Lene Larsens menu 

og hygge i Fælleshuset, 

Munkgård Alle 1, Snejbjerg, 

7400 Herning. Pris for 

medlemmer er 200 kr. og 

ikke-medlemmer 250 kr. 

Drikkevarer medbringes. 

Bindende tilmeldingsfrist: 

10. jan. 09 på kontonr. 9106 

0001105736 (husk navn). 


19 i Herning Frivilligcenter, 

Fredensgade 14 i Herning 

afholdes årsmøde med 

dagsorden iflg. vedtægterne. 

Forslag, der ønskes 

behandlet, skal være formanden 

i hænde senest 

tirsdag d. 26. januar. Derefter 

er klubben vært ved 

kaffe og brød. Skrivetolk og 

eventuel TSK- tolk bestilles. 

Velmødt. 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent Jensen, 

Sonnesgade 14, st. lejl. 

15, 8000 Århus C, tlf: 

28434584, e-mail: bent-jensen@stofanet. 

dk Fast mødested, 


Klostergade 37, 2. sal, 

8000 Århus C 


19 afholder vi sangaften. På 

opfordring af medlemmer 

gentager vi sidste års succes. 

Bestyrelsen ønsker alle 

et godt nytår. 


19 afholder vi hygge og 

spilleaften. Mød op og deltag 

i de forskellige spil eller 

få en hyggelig snak med 

andre medlemmer. 

UHA – Unge 

hørehæmmedes 

Aktivitetsklub i Århus 

(men dækker hele Midtjylland) 

Hjemmeside: www. 

hoereforeningen.dk/uha 

Formand: Merete Budde, 

Ringkøbingvej 33 1.tv., 

8000 Århus C, mobiltlf. 22 

44 05 60, e-mail: 

uha@hoereforeningen.dk 

REGION 

SYDDANMARK 

HB-medlemmer: 

39 

Boris Hemmingsen, 

Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg, 

e-mail: nata@webnetmail.dk 

nr • 1 • jan 2010

40 


Kristian Hansen, Kirkegade 

16, 6623 Vorbasse, 

tlf. 75333314, e-mail: 

kristiankhansen@ hotmail. 

com 

Karl Erik Jensen, Hans 

Jacobsvej 5, 6760 Ribe, 

tlf. 75423851, e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, Møsvråvej 30, 

6051 Almind, tlf. 75561804, 

mobiltlf. 21767201, 

e-mail: fl@pc.dk 



ASSENS 

Formand: Lars Juul Sørensen, 

Ny Adelgade 42A, 

5610 Assens, tlf. 48412669, 

e-mail: lars.juul.sorensen@ 

ofir.dk 

AABENRAA 

Formand: Elsebeth Hansen, 

Lendemark 52, 6372 Bylderup-Bov, 

tlf. 74762490, 

e-mail: lendemark@bbsyd.dk 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse 

tlf. 75333314, e-mail: kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG/FANØ 

Formand: Karl Erik 

Jensen,Hans Jacobs Vej 5, 

6760Ribe, tlf. 75423851, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Fritidshuset, 

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. 

FREDERICIA 

Formand: Pt. 

ingen formand. 


ikke er angivet: Pensionistcentret, 

Jyllandsgade 8 B i 

Fredericia. 

Derudover 

Fast mødetid og sted: 

Center for høretab, 

Mercurvænget 2 i Fredericia 

FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Poul Jørgensen, 

Banevænget 25,5750 Ringe, 

tlf. 62623963 e-mail: 

poj@5750.dk 

nr • 1 • jan 2010 


19 i Det Gamle Bibliotek, 

Grønnegade 44 i Fåborg afholdes 


iflg. vedtægterne. 

Forslag, der ønskes behandlet, 

skal være formanden i 

hænde senest 14 dage før. 

Der skal også vælges en 

kandidat til kirkeudvalget 

for hørehæmmede. Derefter 

vil der være kaffe. 

HADERSLEV 

P.t ingen formand 

KERTEMINDE 

Formand: Ejner Øbo, 

Blommehaven 3, 5350 

Rynkeby,tlf. 65391548 ejbi@ 

dbmail.dk 

KOLDING 

Formand: Arne Jessen, Julivænget 

6, 6000Kolding, tlf. 

75518886, e-mail: arnesj@ 

stofanet.dk Fast mødested, 


KUC, Ågade27 i Kolding. 


19 – 22 på Kolding Bibliotek, 

Banegårdspladsen 



Dagsorden og love 

kan hentes på www.hoereforeningen.dk 

under lokalafdelingen 

eller ved henvendelse 

til formanden på 

tlf. el. på e-mail: kolding@ 

hoereforeningen.dk 

LANGELAND 

Formand: Herluf Lykkegaard, 

Peløkkevej 84, 5900 

Rudkøbing, tlf. 62513060, 

e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Aïda Regel Poulsen, 

Lyøvænget 31, 5500 

Middelfart, tlf./SMS: 

51291167, bedst efter kl. 

18. E-mail: middelfart@ 

hoereforeningen.dk Fast 

mødested, når andet ikke 

er angivet: Sognegården v. 

Middelfart Kirke, Algade 7, 

Middelfart. 


18.30 afholdes informationsmøde 

for erhvervsaktive 

med høretab. Repræsentanter 

fra Jobcenter Middelfart 

og konsulenter fra CRS vil 

orientere os om, de muligheder 

vi har, og den hjælp 

vi kan få. Firmaerne Comfort 

Audio, Oticon, Phonak 

og Phonic Ear medvirker 

med demonstration og 

vejledning i tekniske hjælpemidler. 

Lokalafdelingen 

byder på et let traktement 

mod et beskedent beløb. 


kl. 19 afholdes årsmøde. 

Bestyrelsen glæder sig til 

at se medlemmer og andre 

interesserede, når der skal 

gøres status over året, der 

er gået og sættes nye mål 

for det kommende. Lokalafdelingen 

er vært ved kaffe 

og kage. 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina 

Hansen, Gl. Vindingevej 

332, 5800 Nyborg, tlf. 

65302090, e-mail: nyborg@ 


ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, 

tlf. 25145686, e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk 

Sekretær Lene Irsberg, tlf. 

64473115 

Hanne Nielsen kan træffes 

på tlf. mellem kl. 

16 og 18. Lene Irsberg træffes 

bedst efter kl. 17. 

Fast mødested, 


Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 

50, 5200 Odense V, 

Indgang K. 


12.30 – 18 på restaurant 

Næsbyhoved Skov, Kanalvej 

52, 5000 Odense C afholdes 

nytårsfest. Der serveres en 

lækker 3 retters menu med 

tilhørende vine. Efter middagen 

vil der være dans til 

levende musik. Tilmelding 

senest fredag d. 8. januar til 

formanden. 


19 – 22 kommer Stenhavetrioen 

og underholder os. 

Kaffe, øl og vand kan købes. 

Brød medbringes. 


19 – 22 afholdes årsmøde 


Eventuelle forslag 

skal være formanden 

i hænde senest torsdag d. 

4. februar. Efter mødet er 

lokalafdelingen vært ved 

kaffe og brød. Øl og vand 

kan købes. 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie Rosengren, 

Tvedhaven 115, 

5700 Svendborg, 

tlf. 62216375 


ikke er angivet: Skallen, 

Møllergade 99 i Svendborg 

◗ Mandag d. 11. januar, 

kl. 13. 30 – 15.30 kommer 

Frans Bay fra Odense og 

fortæller historien og viser 

lysbilleder om Odense Å. 

Kaffe og brød kr. 25. 


13.30 – 15.30 afholdes årsmøde 


vedtægterne. Eventuelle 

forslag skal være formanden 

i hænde senest 14 dage 

før. Kaffe m. brød. Derefter 

spiller vi et banko spil. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, 

Østerkobbel 

36, 6400 Sønderborg, 

tlf. 74423037, mobiltlf. 

40826919, e-mail: harry@ 

stofanet.dk Fast mødested, 


Aktivitetshuset Alléen. 

◗ Lørdag d. 2. januar, kl. 13 

på Alléen er der lotto med 

de gode gevinster. 


13 på Alléen er der lotto 

med de gode gevinster. 


13 på Alléen er der lotto 

med de gode gevinster. 


14 afholdes årsmøde med 


Eventuelle forslag skal 

sendes til formanden senest 

torsdag d. 11. februar. Lokalafdelingen 

er vært ved 

kaffe og boller m. pålæg 

og ost. Tilmelding senest 

torsdag d. 18. februar til 

formanden. 

TØNDER 

P.t. ingen formand. 

VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, 

Langhedevej 12, 

6800 Varde, tlf. 75261006 


ikke er nævnt: Medborgerhuset, 

Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde 

VEJEN 

Formand: Lars Bang Jeppesen, 

Kongeåvej 28, Skibelund, 

6600 Vejen, tlf. 

75362201, fax. 75362205, 

e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 

30, 6051 Almind, tlf. 

75561804, e-mail: fl@pc.dk 


ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter, 

Kirkegade 11 

(gennem porten) eller indgang 

fra Grønnegade 7, 

Vejle 

Derudover: Café Meni-Susen 

Vejle Handicapcenter, 

Kirkegade 11 (gennem porten) 

eller indgang fra Grønnegade 

7, Vejle Åbningstid: 

Onsdag i den første ulige 

uge i hver måned fra kl. 

16.00 til 18.00. 

Sæson: Forår fra jan.-maj 

og efterår fra sept.-dec. Cafevært: 

Annelise Madsen og 

Johnna Kyed. 

HyggeCafé, hvor berørte af 

Menière, tinnitus eller andre 

høreproblemer kan komme 

og få en snak. I øvrigt er alle 

interesserede velkomne. 

◗ Torsdag 11. februar 2010 

19.00-21.30 

Ordinær Årsmøde. 

Ifølge Standartvedtægter 

for Høreforeningens lokale 

afdelinger § 6 Stk: 1-2-3-4-5 

og 6. Bemærk forslag der 

ønskes behandlet på Årsmødet 

skal skriftligt være 

afgivet til formanden senest 

14 dage før afholdelse af 

Årsmødet. 

Der serveres kaffe, kage, og 

sodavand under mødet. 

Der er også skrivetolkning, 

under mødet. Samt teleslynge 

anlæg. 

Personerne der er på valg 

vil gerne genopstille. Så 

mød op og hør hvad der er 

gang i Vejle Lokalafdeling. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, 

Enighedsstræde 2,

5960 Marstal, mobil.tlf. 

40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl. 



kontakterpersoner – 

klubber 

Døvblevne 

MHSklubben 

Kontakt: Mette Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 28, 

6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 

75362201, Fax 75362205, 

e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, 

Annavej 29, 7000 Fredericia, 

SMS: 26689124, e-mail: 

k@brandt.mail.dk 

◗ Hver onsdagen (med start 

fra onsdag d. 2. september 

og med slut i april), kl. 

19.30 – 22 på Center for 

Høretab, Mercurvænget 2 i 

Fredericia mødes vi til socialt 

samvær, div. spil, badminton 

og svømning. 


Forældre 

Formand: Solveig Kønig, 

Vestre Hougvej 31, 

5500 Middelfart, tlf: 

64414211, e-mail: 

emilierk@post.tele.dk 

Mailnyheder: Else Marie 

Christensen, e-mail: 

em@ddv36.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-medlemmer: 

Bolette Østberg, Madvigs 

Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg 

C., tlf. 23 43 68 43, 

e-mail: bolette@ofir.dk 

Jan Krogsaa, Boeslundevej 

2, 1.sal 2700 Brønshøj, 

tlf. 39661551, mobil/SMS. 

20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com 

Niels Garboe 

Hyrdevej 8 

3060 Espergærde 

tlf. 27 35 75 10 

e-mail: niels@garboe.eu 

Henri Nimb 

Virum Stationsvej 194 

2830 Virum 

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10 

e-mail: hnimb@privat.dk 

Høreforeningen 

Lokalafdelinger 

ALBERTSLUND 

Formand: Anna Vita Ross, 

Lundebjerg 58C, 1. 

2740 Skovlunde, 

tlf. 51894372. e-mail: albertslund@hoereforeningen. 

dk Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: Frivilligt 

Centret, Bygangen 25, 1. 

sal, Albertslund 

◗ Den 2. onsdag i hver 

måned mellem kl. 19 – 21 

har vi ÅBENT HUS m. bl.a. 

HØRESNAK, hvor du kan 

blive informeret om alt 

vedr. høreproblemer, høreapparater, 

hjælpemidler, 

øresygdomme, m.m. Dette 

er også træffetid og -sted 

til formanden. Har du gode 

ideer, som andre kan have 

glæde af, så lad os høre 

om dem under hyggelige 

og uformelle forhold. Vi 

serverer kaffe og te. Der er 

mulighed for at købe øl og 

vand. 

ALLERØD 

Formand: Thomas Waldorff 

e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Pensionisthuset, 

Skovensvej 6 i Allerød 

◗ Tirsdag d. 12. januar, kl. 

14 – 16 kommer journalist 

Mette Rem og fortæller om 

den italienske mafia, dens 

historie, aktiviteter, om 

kampen mod den organiserede 

kriminalitet og om 

hvorfor mafiaen stadig er 

så stærk. Arrangementet er 

i samarbejde med Ældresagen. 


14 – 16 kommer skuespiller 

Lene Maimu, landskendt 

som borgmesterfruen i ”jul 

i Gammelby, og fortæller 

om sit liv og om sit ægteskab 

med skuespilleren og 

instruktøren Hans Christian 

Ægidius. Arrange- 


mentet er i samarbejde med 

Ældresagen. 


14 - 16 kommer Mogens 

Wenzel Andreasen, kendt 

fra ”kontrapunktet” en 

interskandinavisk tv-quizserie 

om klassisk musik, og 

fortæller om barndomsoplevelser 

under 2. verdenskrig. 

Arrangementet er i samarbejde 

med Ældresagen. 

BALLERUP 

Formand: Jørn Christensen, 

Baltorpvej 70, 2750 Ballerup, 

tlf. 60710874, e-mail: ballerup@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Ballerup 

Præstegård, Præstevænget 2 

A i Ballerup 

◗ Mandag d. 25. januar, 



Dagsordenen 

tilsendes lokalafdelingens 

medlemmer sammen med 

bestyrelsens beretning og 

vores lokale blad med oplysninger 

om kommende 

arrangementer. Der er teleslynge 

og skrivetolk. Der vil 

også være kaffe/te m. brød. 

Se i øvrigt lokalafdelingens 

hjemmeside www.hoereforeningen.dk/ballerup 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 3700 Rønne, 

tlf. 56950691. e-mail: 

helene@svendsen.mail.dk 


ikke er angivet: Sagahuset, 

Sagavej 1 i Rønne. 

BRØNDBY 

Formand: Rita Hørdam 

Petersen, Højkær 39, 6. 

th., 2605 Brøndby, tlf. 

36755411, e-mail: broendby@hoereforeningen. 



ikke er angivet: Kulturhuset 

Kilden, Nygårds Plads 31 i 

Brøndby. 

◗ Lørdag d. 27. februar, kl. 13 

– 16 afholdes årsmøde med 


Der vil blive serveret smørrebrød 

m. 1 øl/vand samt 

kaffe/te m. kage. Tilmelding 

senest fredag d. 19. februar. 

Der vil være skrivetolk. 

EGEDAL 

Formand: Pt. 

ingen formand. 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, 

Madvigs Allé 13, 2. th., 

1829 Frederiksberg C, tlf. 

23 43 68 43, e-mail: frederiksberg@ 


◗ Onsdag d. 13. januar, kl. 

19 – 21 på Sankt Knuds Vej 

36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C afholdes nytårskur. 

Vær med til at komme med 

idéer til den nye handlingsplan, 

som vi skal vedtage 

på årsmødet i marts. Vi 

serverer et glas champagne 

og lidt godt at spise. Tilmelding 

senest onsdag d. 6. 

januar til formanden. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 

6, 3600 Frederikssund, 

tlf. 47315504, e-mail: 

ole.thing@mail.dk 

FURESØ 

Formand: Mai-Britt Larsen, 

Tornehøj 122, 3520 Farum, 

Tlf. 44 99 77 59, e-mail: 

mlarsen@post9.tele.dk 


19 - 21 på Gedevasevang i 

Farum. Yderligere oplysninger 

om mødet og aftenens 

program vil fremkomme 

senere. 

GENTOFTE 

Formand: Grete Boisen, 

Ordrup Jagtvej 40 B, st. th., 

2920 Charlottenlund, tlf. 

39641967, mobiltlf. SMS 

41973260. 


19 – 21 på Tale- og Høreinstituttet, 

Rygårds Allé 45, 

3. i Hellerup kommer dr. 

phil. Susanne Bisgaard og 

fortæller om, hvordan man 

får mere glæde af sit høreapparat. 

Der er teleslynge 

og skrivetolk. Gæster er 

velkomne. 

GLADSAXE 

Formand: John Agerholm, 

Rolf Krakes Allé 23, 2860 

Søborg, tlf. 39562265, 

email: jagerholm@webspeed.dk 

41 


ikke er angivet: Forebyggelsescentret, 

Søborg Hovedgade 

200 i Gladsaxe. 


19 – ca. 21 afholdes foredrag 

ved en repræsentant 

fra Phonic Ear, som vil fortælle 

om og demonstrere 

deres produkter herunder 

supplerende hjælpemidler 

til hørehæmmede. Der vil 

være tale om f.eks. hjælpemidler 

til arbejdspladsen, 

familiefester, direkte lyd 

til øret fra TV, radio, dørklokke 

samt telefon. Der 

serveres kaffe/te. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 

39, 1. tv., 2600 Glostrup, 

tlf. 6043 1271, e-mail: glostrup@hoereforeningen. 



ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Sydvestvej 12 i Glostrup 

◗ Den første tirsdag i hver 

måned fra kl. 10 – 12 træffes 

bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål 

om høreapparater, hjælpemidler, 

tilskud mm. oplyser 

vi om muligheder og regler. 

Du kan også udveksle 

erfaringer med andre ligestillede. 


18.30 – 21 afholdes årsmøde 


vedtægterne. Derefter vil 

Niels Kjøller, pensioneret 

kriminalbetjent, fortælle 

om sit tidligere arbejdsliv, 

hvor han bl.a. var efterforskningsleder 

på Lundinsagen. 

Derudover var Niels 

Kjøller i sine første år som 

pensionist sikkerhedsmedarbejder 

ved den amerikanske 

ambassade. Teleslynge 

og skrivetolk. Lokalafdelingen 

serverer kaffe/te m. 

brød. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmølle, 

Birkevang 223, 3250 

Gilleleje, tlf. 48355528, 

email: thorsmol@mail.dk 


ikke er angivet: Frivilligcenteret, 

Holtvej 8 i Græsted. 

nr • 1 • jan 2010

42 


HALSNÆS 

Formand: Finn Østervig 

Christiansen, Hillerødvej 

102, 3300 Frederiksværk, 

mobiltlf.23449656, e-mail: 

elmhillfinn@post.tele.dk 

HELSINGØR 

Formand: Hans Lind- 

Madsen, Mølledammen 

7 J, 2980 Kokkedal, tlf. 

49193976, e-mail: helsingoer@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Fællessalen 

i Fiolen, Fiolgade 17 B, Helsingør 


14 starter vi det nye år med 

et kaffebord. 




Lokalafdelingen er vært 

ved 2 stykker smørebrød 

med forfriskning kl. 13. 

Tilmelding til smørebrød 

senest torsdag d. 11. februar 


HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, 

Godstedvej 12, 

2730 Herlev, tlf. 44944123, 

e-mail: villy.m.nielsen@ 

mail.dk 


ikke er angivet: Sognehuset, 

Herlev Bygade 38B, 1. (elevator) 


19 kommer Villy og viser 

dias fra LBH-turen til Sydslesvig 

i år 2000. 

HILLERØD 

Formand: Linda Østergaard 

Fredskovhellet 49 st.th., 

3400 Hillerød 

tlf. 48268727, e-mail: hilleroed@hoereforeningen.dk 


14 – 16 i Pensionisthuset, 

Skovensvej 6 i Allerød kommer 

journalist Mette Rem 

og fortæller om den italienske 

mafia, dens historie, 

aktiviteter, om kampen 

mod den organiserede kriminalitet 

og om hvorfor 

mafiaen stadig er så stærk. 

Arrangementet er i samarbejde 



14 – 16 i Pensionisthuset, 

nr • 1 • jan 2010 


kommer skuespiller Lene 

Maimu, landskendt som 

borgmesterfruen i ”jul i 

Gammelby, og fortæller om 

sit liv og om sit ægteskab 

med skuespilleren og instruktøren 

Hans Christian 

Ægidius. Arrangementet er 

i samarbejde med Ældresagen. 


14 - 16 i Pensionisthuset, 


kommer Mogens Wenzel 

Andreasen, kendt fra ”kontrapunktet” 

en interskandinavisk 

tv-quiz-serie om 

klassisk musik, og fortæller 

om barndomsoplevelser 

under 2. verdenskrig. Arrangementet 

er i samarbejde 



19 – 21.30 på Kommunikationscentret, 

Skansevej 2 

D i Hillerød afholdes vores 

første årsmøde. Der vil være 

skrivetolk og storskærm. 

Kom og vær med, så bestyrelsen 

kan få noget inspiration 

fra medlemmerne. 

HVIDOVRE 

Formand: Niels Jensen- 

Stroch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 

36785106, e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 

HØJE-TAASTRUP 

Formand: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 Taastrup, 

tlf. 43522516, 

email: wilsen@mail.dk 


ikke er angivet: Medborgerhuset, 

Taastrup Hovedgade 

71 i Taastrup 


19 – ca. 22 i lokale 3 afholdes 



der ønskes behandlet, 

skal være formanden i hænde 

14 dage før. Der vil blive 

udsendt en senere skriftlig 

indkaldelse med nærmere 

herom. Det er vigtigt, at du 

møder op. 

Derudover 

Hørerådgivningen Træningscentret, 

Espens Vænge 44 i Tåstrup 

Hver 2. mandag i hver må- 

ned fra kl. 10 – 12, er Emma 

Jøhl og bestyrelsen klar med 

høreomsorg og rådgivning. 

Her kan du få dit høreapparat 

renset og skiftet slanger 

og få gode råd om nyanskaffelser 

og om brugen, 

regler og tilskud. 

◗ Næste gang er mandag d. 

11. januar. 

HØRSHOLM 

Pt. ingen formand 

ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen 

25, 2635 Ishøj, 

tlf. 43535658, mobil. 

23240158, e-mail: ishoej@ 


KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, 

Glentemosen 22, 2.tv, 2605 

Brøndby, tlf. 43451218 Fast 

mødested, når andet ikke er 

angivet: Sankt Knuds Vej 36, 

1. sal, 1903 Frederiksberg 

C, tlf./fax 33247547, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , Telefon 

og ekspeditionstid: Mandag 

til torsdag, mell. Kl. 10- 

12. Udenfor kontortid modtager 

tlf.-svarer besked. 

◗ Tirsdag d. 12. januar, 

kl. 16 – 19 afholdes rådgivningsaften. 

Kom og få 

råd og vejledning af en 

psykolog, afspændingspædagog, 

socialrådgiver, hørepædagog, 

akustiker eller 

ligestillede om, hvordan du 

kan tackle dine øre/høre 

problemer. Arrangementet 

er gratis og bliver afholdt i 

samarbejde med Den Tværfaglige 

Sundhedsklinik. 

Info på tlf. 33245455 el. på 

www.sundhedsklinik.dk 


12 – senest 21 afholder vi 

nytårsfest. Der vil være dejlig 

mad og levende musik. 

Drikkevarer samt nytårshat 

medbringes selv. Maks. 

antal deltagere 33. Pris for 

medlemmer kr. 125 og for 

ikke medlemmer kr. 225. 

Tilmelding senest torsdag 

d. 7. januar. 




Tilmelding til efterføl- 

gende spisning senest torsdag 

d. 18. februar. Husk 

kvittering for medlemskab. 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kirsten Vikelsøe, 

Hasselvej 69, 2830 Virum, 

tlf. 22970252, e-mail: 

k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast 


angivet: Sognegården, Stades 

Krog 9, 2800 Kgs. 

Lyngby. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, 

Nørrevang 55, 1.th, 3460 

Birkerød, tlf. 48192525, 

mobil 61795169, e-mail: 

curtcarlsen@yahoo.dk 

◗ Den 2. torsdag i hver 

måned fra kl. 16.30 – 19 

på Skovgærdet 4, 2850 

Holte, (ligeved Rudersdal 

Rådhus, 5 min. gang fra 

Holte st.), vil der være åben 

konsulenttjeneste. Du kan 

spørge om alt. Til stede vil 

bl.a. være en socialrådgiver. 

Gratis adgang. Kaffe/te og 

lidt guf. Alle er velkomne. 

Første møde er: torsdag d. 

14. januar. 


10 – 15 i Birkerøds gamle 

rådhus, Stationsvej 38, 

3460 Birkerød afholdes 

høredag. Der vil være foredrag 

ved Lotte Rømer og 

KC-Hillerød. Derudover vil 

der være repræsentanter 

fra en stor del af høreapparatfabrikkerne 

og for 

hjælpemidler til stede, herunder 

særligt for meniére 

patienter. Arrangementet 

er i samarbejde med Frivilligcentret 

i Rudersdal. 

Rudersdal kommune stiller 

med en rådgiver på ældreområdet 

og en lokal ørelæge. 

Gratis adgang. 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, 

Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610 

Rødovre, tlf. 36414471, email: 

rkpo@webspeed.dk 


ikke er angivet: Ørbygård, 

Medelbyvej 6, lokale 208, 

Rødovre. 


18.45 – ca. 21.30 vil vi ønske 

det nye år velkommen 

med et glas champagne. 

Derudover vil en repræsentant 

fra Widex være til stede 

for at vise deres nyeste 

indenfor hørehjælpemidler. 

Widex er vært ved 2. stk. 

smørrebrød samt kaffe/ 

te m. småkage. Tilmelding 

senest mandag d. 4. januar 



18.30 – ca. 22 afholdes årsmøde 


vedtægterne. Forslag, der 

ønskes behandlet, skal være 

formanden skriftligt i hænde 

senest 14 dage før. Kom 

og vær med, hvis du ønsker 

indflydelse. Lokalafdelingen 

er vært ved 2. stk. sandwichs 

og en øl/vand. 

Derudover Hørerådgivningen 

Cafébiblioteket Milestedet, 

Nørrekær 8 i Rødovre 

TIRSDAG i ULIGE UGER fra 

kl. 11 – 12, Få rådgivning af 

frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. 

Der gives oplysninger om mulighed 

for at søge hjælp hos 

ørelæge, tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. 

Kontaktperson: Lokalafdelings-formanden. 

◗ Starter op igen tirsdag d. 

19 januar. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, 

Hørby Allé 8, 2770 Kastrup, 

tlf. 32509061, e-mail: hh@ 

nielsen.mail.dk 


14 – ca. 17 i Foreningscenteret 

Postkassen afholder vi 

nytårskomsammen. Der vil 

være kaffe/te m. boller og 

kransekage. Underholdning 

ved Pilkehavens Humørpatrulje, 

som ved forrige 

nytår. Pris kr. 50. Alle er 

velkomne. Bindende tilmelding 

til formanden el. på 

tlf. 32532762. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne Jespersen, 

Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk 

Strand, tlf.43734265, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 


kl. 19 på Korsagergård, 

Vejlegårdsvej, afholdes 

årsmøde med dagsorden



årsmødet, skal sendes til 

formanden senest 14 dage 

før. Desuden vil der være et 

indlæg fra Lise Henningsen 

fra Widex om mulighederne 

i nye høreapparater og 

dine muligheder og ansvar 

som bruger. 


– Klubber – 

Kontaktpersoner 

FILMKLUBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på 

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903 

Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, Jernbane 

Allé 16, st. th., 2720 Vanløse, 

tlf. 38790150, SMS. 

24262033 


ikke er angivet: Sankt Knuds 

Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C. 

◗ Fredag d. 15. januar, kl. 

14.30 – 17.30 vises ”Sommer 

i Tyrol” med blandt andre 

Dirch, Susse Wold og Ove 

Sprogø. Spilletid 100 min. 

Dansk film m. undertekster. 

◗ Fredag d. 29. januar, kl. 

14.30 – 17.30 vises ”Jagten 

på det glemte Alexandria”, 

oldtidens supermagter. 

Spilletid 50 min. 

Døvblevne 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 

4, 3. th., 2900 Hellerup, 

e-mail: peter_ lundh@ 

webspeed.dk Klubbens formål 

er at samle døvblevne 

og svært hørehæmmede 

samt pårørende i alle aldre 

til samvær med ligestillede. 

Har du lyst til at indgå i det 

sociale samvær, er du velkommen 

i vor klub – kontakt 

venligst bestyrelsen. Et 

minimum af kendskab til 

tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 Espergærde, 

tlf. 27357510, fax. 

32120615 e-mail: niels@garboe.eu 

Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: Kom- 

munikationscenteret, Skansevej 

2D, 3400 Hillerød 


19 – 22 i lokale 309 starter 

vi igen op med TSK. Derefter 

hygger vi. Se mødedatoerne 

for hele året på vores 

nye hjemmeside under Høreforeningen 

klubber. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med interesse 

for Mund- og Håndsystemet 

samt visuel kommunikation 

(støttetegn 

m.m.) Formand: Karin Sørup 

Rasmussen,Ruten 173, 

1. dør 4, 2700 Brønshøj, 

tlf. 38817485, (helst aften), 

SMS. 61466530, e-mail: 

karinsrasmussen@hotmail. 

com Kontaktperson: Lisbeth 

Strange Johansen, 

Ringtoften 51, st.tv., 2740 

Skovlunde, SMS: 21247903, 

e-mail: lsjoh@mail.dk Fast 

mødested,når andet ikke 

er angivet: Frankrigsgade 

4, 2300Kbh. S. Møde i ulige 

uger torsdag kl. 18.30 

– 21.30, hvis ikke andet er 

angivet. 


18.30 – 21.30 fejrer vi nytåret 

med champagne og 

kransekage. 


18.30 – 21.30 viser Anne 

Gammelgaard ”gamle” billeder. 

Club 88 

(for hørehæmmede i den 

erhvervsaktive alder). Kontakt: 

Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 

6, 4. tv., 1732 Kbh. V, 

tlf. 33228314, e-mail: Ingelise.blixt@gmail.com 

og Kirsten 

Sørensen, Store Møllevej 

20, 1. tv., 2300 Kbh. S, 

tlf. 32577853. 


ikke er angivet: Sankt Knuds 

Vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag 

i lige uger, hvis ikke andet er 

oplyst. 

◗ Tirsdag d. 5. januar, kl. 19 

starter vi op igen efter juleferien. 


Forældre 

Kontakt: Ulrik Sørbye Friis, 

Stærevej 7, 2970 Hørsholm, 


tlf. 45761904, e-mail: 

ulrik@s-friis.dk 

REGION 

SJæLLAND 

HB-medlemmer: 

Karl Dirksen, Hørhaven 

13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, 

e-mail: kalinga@mail.tele.dk 

Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, 

Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: stennick@post5.tele.dk 

Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 4700 

Næstved, tlf. 55440956, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 e-mail: 

taxaib@mail.tele.dk 



FAXE 

Formand: Jørgen Solmose, 

Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf. 

56315064, e-mail: gjsolmose@ 

stofanet.dk 


19.30 – senest 22 på Haslev 

Folkebibliotek kommer 

Henrik Mors og fortæller 

om VISP, Næstved. Derefter 



GREVE 

Formand: Marianne 

Carlsen, Bakkeager 6, 2670 

Greve, mobil. 21666149, 

e-mail: 

marianne@juul.mail.dk 

GULDBORGSUND 

Formand: Laila Pedersen, 

Nykøbingvej 142, Radsted, 

4990 Sakskøbing, 

tlf. 20 82 65 05 


14 på Skovriddergården i 

Nakskov kommer en sangkvartet 

og underholder 

med viser og sange. Der 

serveres kaffe/te og kage. 

Pris kr. 60. Tilmelding til 

kørsel senest mandag d. 11. 

januar mellem kl. 16 – 18. 


19 -21 i Frivilligcentret i 

Sundhedshuset i Maribo 

afholdes medlemsaften. 

Kom og få en snak med 

ligestillede. Der serveres 

kaffe/te m. småkager. Pris 

kr. 10. Tilmelding til kørsel 

mellem kl. 16 – 18. 


19 i Seniorhuset, Poul Martin 

Møllersvej 22 i Nykøbing 




behandlet, skal være formanden 

i hænde senest 14 

dage før. Vi håber at kunne 

få en fuldtallig bestyrelse. 

Der serveres kaffe/te og 

kage. Tilmelding til kørsel 

mellem kl. 16 – 18. 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: holbaek@hoereforeningen. 



ikke er angivet: Elisabethcentret, 

Carl Reffsvej 2 – 4 

i Holbæk. 

◗ Aflysning af arrangement 

d. 12. januar på Holbæk 

Bibliotek. 


19 på Holbæk Bibliotek 

afholdes årsmøde, hvor 

landsformanden vil deltage. 

KALUNDBORG 

Pt. Ingen formand 

KØGE 

Formand: Carit Andergren, 

Overdrevsvejen 86, Lellinge 

4600 Køge, tlf. 56821527, 

e-mail:carit@ny-post.dk 

Fastmødested, når andet 

ikke er angivet: Mødelokalet 

over Biblioteket Ølby 

bycenter,(indgang v. posthuset) 




Forslag, herunder 

eventuelle ønsker om opstilling 

til bestyrelsen, skal 

43 

være formanden i hænde 

senest 14 dage før. Lokalafdelingen 

er vært ved 2 stk. 

smørebrød og en ostemad 

samt 1 øl/vand og kaffe. 

Tilmelding til smørrebrød 

senest mandag d. 8. februar 

inden kl. 12. 

LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, 

Reimersgade 1, 4900 

Nakskov, tlf. 54951501, fax. 

54951511, e-mail: hen.johansen@gmail.com 


14 på Skovriddergården i 

Nakskov kommer en sangkvartet 

og underholder 

med viser og sange. Der 

serveres kaffe/te og kage. 

Pris kr. 60. Tilmelding til 


januar mellem kl. 17 – 19. 


19 – 21 i Frivilligcentret i 

Sundhedshuset i Maribo 

afholdes medlemsaften. 

Kom og få en snak med 

ligestillede. Der serveres 

kaffe/te m. småkager. Pris 

kr. 10. Tilmelding til kørsel 

senest mandag d. 11. 

januar. 

◗ Torsdag d. 18. februar, 

kl. 14 – 17 på Skovriddergården 

i Nakskov afholdes 



der ønskes behandlet, skal 


senest 14 dage før. Der serveres 

kaffe/te og kage. Pris 

kr. 60. Der er teleslynge og 

skrivetolk. Tilmelding til 


februar mellem kl. 17 – 19. 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, tlf. 

55440956, e-mail: lba@ 

post9.tele.dk 

◗ Mandag d. 22. februar, 

kl. 19 – 21 i Frivillighedscenter, 

Farimagsgade 22 i 

Næstved afholdes årsmøde 


Bestyrelsen vil 

aflægge beretning og fremlægge 

handleplan. Mød op 

og bliv orienteret om lokalafdelingens 

arbejde. 

nr • 1 • jan 2010

44 


ODSHERRED 

Formand: Kirsten Terp Hansen, 

Bispevej 30, 4500 Odsherred, 

tlf. 59912350 Fast 


angivet: Pakhuset i Nykøbing 

Sjælland. 

◗ Mandag i lige uger fra kl. 

10 – 12 kan du træffe bestyrelsen 

og få gode råd og vejledning 

i patientskontoret 

på 1. sal i sundhedscentret, 

Nykøbing Sj. 


19 kommer Palle Norit fra 

Hølkerup og fortæller om 

Siriuspatruljen. Kom og 

vær med til en spændende 

aften. Alle vore medlemmer 

ønskes et rigtig godt nytår. 

RINGSTED 

Formand: Kurt Christensen 

Vilhelm Andersensvej 20, 

1. tv., 4100 Ringsted, tlf. 

57611141, Fast mødested, 


Sognegården, Klostervænget 

2 A, Ringsted 

◗ Lørdag d. 6. februar, kl. 14 

– 16 afholdes årsmøde med 


Forslag, der ønskes behandlet, 

skal være formanden 

skriftligt i hænde 14 

dage før. Lokalafdelingen 

er vært et traktement. 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, Ny 

Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: 

stennick@post5.tele.dk 


ikke er angivet: Sct. Maria 

Park, Frederiksborgvej 2 i 

Roskilde. 

◗ Bestyrelsen ønsker alle et 

glædeligt nytår med tak for 

interessen og opbakningen 

til møderne i det gamle år. 

Vi håber, at det vil fortsætte 

i det nye. 

◗ Torsdag d. 7. januar, kl. 19 

afholdes foredraget ”interessante 

steder i Roskilde, 

bl.a. byens kilder” ved Kaj 

V. Hansen, nyvalgt byrådsmedlem. 

Vel mødt til et 

garanteret interessant og 

udbytterigt foredrag. Bring 

gerne familie og venner. 

nr • 1 • jan 2010 

Gratis deltagelse. Kaffe/te 

og kage kr. 15. 


15 – ca. 17 afholdes møde 

i hyggeklubben i kælderen. 

Kom og vær med denne 

eftermiddag, hvor vi igen 

hygger os sammen på hørehæmmedes 

betingelser. Der 

serveres kaffe/te og kager 

til kr. 15. 

◗ Lørdag d. 20. februar, 



Se vedtægterne 

på Høreforeningens hjemmeside. 


behandlet, skal skriftligt 


senest 14 dage før. Lokalafdelingen 

er vært ved kaffe/ 

te og fastelavnsboller. Mød 

op og gør din indflydelse 

gældende. 

◗ Uge 20. Stockholm i Maj. 

Lokalafdelingen indbyder 

til en fælles bustur til Sveriges 

hovedstad for alle, der 

har lyst og mulighed. Inviter 

gerne familie og venner. 

Turen omfatter 5 dage og 

4 overnatninger. Yderligere 

information kommer senere. 

For eventuelle flere 

oplysninger nu kontakt da 

formanden. 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj 

Nielsen, Kildevænget 4, 

4200 Slagelse, tlf. 98143045 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 

◗ Torsdag d. 28. januar, 

kl. 17 i Bibliotekets sal, 

Stenstuegade 3 i Slagelse 



Vi indleder mødet med 

et indlæg om tinnitus og 

tekniske hjælpemidler ved 

Hans Daubjerg og Derya 

Ceylan, CSU Slagelse. Derefter 

vil der være sandwich 

og kaffe/te. Der er teleslynge 

og skrivetolk. 

SOLRØD 

Konstitueret formand: Britt 

Nissen, Boghvedemarken 

58, 2680 Solrød, mobil. 

Kun SMS e-mail: solroed@ 


SORØ 

Formand: Finn Grønholt, 

Søndergade 25, 2. tv., 4180 

Sorø, tlf. 57820620 Fast 


angivet: Degneparken 1, 

Dianalund. 


14 kommer Søren Dalmark, 

landsformand for Høreforeningen, 

og fortæller om, 

hvad Høreforeningen kan 

gøre for dig. 

STEVNS 

Formand: Eva Nielsen, Storedalsvej 

3, Tommestrup, 

4660 St. Heddinge, tlf. 

56502063, e-mail: stevns@ 



18.30 i Centerhuset Strøby 

Egede (bag ved tanken 

og Rema 1000) afholdes 



der ønskes behandlet, skal 

være formanden skriftligt 

i hænde senest 14 dage før. 

Lokalafdelingen er vært ved 

2 stk. smørrebrød og 1 øl/ 

vand. Tilmelding senest 

torsdag d. 11. februar til 

formanden. Kørsel kan evt. 

arrangeres. 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget 

4, Nyråd, 4760 

Vordingborg. tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 


Kontaktpersoner – 

Klubber 

Døvblevne 

Kontakt: Jørgen Føhns, 

Boholtevej 15, 2.tv., 4600 

Køge, teksttlf. 56654386, 

e-mail: foehnsebasse@mail. 

tele.dk 


Forældre 

Kontakt: Helle Larsen, 

Fredensvej 7, 4200 Slagelse, 

tlf. 58267175, e-mail: pelle@ 

larsen.mail. 

FOREDRAGSRÆKKE 

– tilrettelagt for hørehæmmede. 

forår 2010 

I anstændighedens navn 

13/01/2010: tidl. Chefkriminalinspektør Hans jørgen 

Bonnichsen: Os, de overvågede! 

10/02/2010: Medredaktør Bent Winther, dagbladet 

information: dansk folkepartis gennembrud i 2001 og 

dets betydning for folketingets partier frem til i dag. 

03/03/2010: Professor i forfatningsret Henning Koch: 

Politistatens abstrakte mistanke. 

24/03/2010: journalist Bo elkjær, ekstra Bladet: 

Løgnen som masseødelæggelsesvåben. 

14/04/2010: jurist og kriminolog Beth grothe nielsen: 

Straf – hvad ellers? 

05/05/2010: domprovst anders gadegaard: 

Hvem skal jeg adlyde – gud, Loven eller samvittigheden? 

foredragene tekstes. teleslynge forefindes. alle 

arrangementer starter kl. 19.30 og slutter kl. 21.50. 

der er gratis, uforpligtende, offentlig adgang for alle 

uanset høresituation uden forhåndstilmelding. 

det eneste, der kan købes ved foredragene, er kaffe, 

te og kage! 

Sted: Sct. andreas kirkes lokaler, gothersgade 148, 

1.,(lift), 1123 Kbh. K. 

Busforbindelser: 5a, 14, 40, 42, 43, 350S * togforbindelser: 

10 minutters gang til nørreport station. 

arrangør: folkekirkens udvalg for Hørehæmmede Øst 

for Storebælt. 

ret til ændringer forbeholdes. 

Tekster på TV! 

ved du, at både dr og tv2 tekster mange af deres ud- 

sendelser via tekst-tv? Slå op på side 399, så kommer 

teksterne automatisk forneden i billedet. nyhedsudsendelserne 

kl. 18.30 og 19.00 er som regel tekstet.

Høreforeningens udvalg 

Arbejdsmarkedsudvalg: 

Formand: Jens Arne Henriksen. 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

Formand: Trine Gaarsdahl. 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

Støj- og Forebyggelsesudvalget: 

Formand: Judith Hansen. 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

Formand: Bjarne Dueholm. 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg: 

Formand: Helle Larsen. 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

Kursusudvalget: 

Formand Karl Dirksen. 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

Menièreudvalget: 

Formand: Renate Kauschwitz. 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

Tinnitusudvalget: 

Formand: Frode Larsen. 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

Ungdomsudvalget: 

Formand: Ninna Engelbrecht. 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

Formand: Bruno Jensen. 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

Cochlear Implant-udvalget: 

Formand: Thomas Rasmussen. 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk 

Brugerkontaktudvalget: 

Formand: Niels Garboe. 

Mail: brugerkontaktudvalg@hoereforeningen.dk 


gudstjenester 

Øst for Storebælt 

København – søndag den 3. januar 

(Helligtrekongers søndag) kl. 14 

Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 

1123 København K. 

Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten. 

Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor, 

Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), 

e-mail: kani@km.dk 

Roskilde – søndag den 24. januar 

(Sidste søndag efter hellig tre konger) kl. 14.00 

Roskilde Domkirke 

Peter Hansen 

kaffe efter gudstjenesten 

Transport: henv. til Roskilde domsogns kordegnekontor, 

Domkirkestræde 8, 4000 Roskilde, tlf. 46 35 58 14 

(ma-fr 10-14, to +16-18, lø 10-12). 

e-mail: tpa@km.dk 

vest for Storebælt 

Odense – søndag, den 3. januar 

kl. 10:00 i Vollsmose kirke 

(Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Kontaktpræst Tommy Hegner www.hoergodt.dk 

Kirkebil, tlf. 66 10 43 20 eller 66 10 32 78 eller e-post:vollsmose. 

sogn@km.dk – senest torsdag. 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Tommy Hegner 

Løgstør – søndag, den 24. januar 

kl. 11:00 i Løgstør kirke 

(Jernbanegade 10, 9670 Løgstør) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med Høreforeningen 

Vesthimmerland Lokalafdeling www.hoergodt.dk 

kontaktpræst Lars Henrik Lyngberg-Larsen www.hoergodt.dk 

Frokost efter gudstjenesten på Østergade 13 (25 kroner). 

Skrivetolkning ved frokost. 

Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 24 83 66 48 eller 

fax. 65 92 30 64 eller e-post: lll@km.dkeller SMS: 29 66 06 50. 

Søndag, den 10. januar 2010 

kl. 16:00 i Revninge kirke 

(Revninge Bygade 115, 5350 Rynkeby) 

TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation). 

Teleslynge. 

Prædikant: Kontaktpræst Jørgen R. Frey www.hoergodt.dk 

Tilmelding til kirkebil, tlf. 65 39 10 98 eller e-post: jrf@km.dk 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af kontaktpræst Jørgen R. Frey 

45 

nr • 1 • jan 2010

46 


Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager 

over 800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene 

for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, 

CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière 

eller andre lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- 

og høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne 

i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer 

bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

Kontingent: 

Kontingent: 270 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 400 kr. årligt. 

Landsformand: Søren Dalmark 

Næstformand:Ole Matthesen 

Sekretariatet: Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 

Sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Birgit Hansen, regnskab 

Dorte Hansen, medlemsafdelingen 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Ane Schneidermann, netværksgrupper 

Joan Klindt Johansen, netværksgrupper 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Mette Lundgaard, webmaster 

Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

Postnr. og by: Kommune: 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr: 

Cpr. nr: (adgangskode til hjemmeside) 

hørelsen 

er medlemsblad for 

Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring 

den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i 

bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke 

nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig 

ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière: 

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn: 

er folkepensionist: andet: 

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn: barn/børn har CI: 

Barnets navn: cpr. nr: høretab: db 

Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

nr • 1 • jan 2010

Oticon ConnectLine – en god forbindelse 

Når du taler i telefon med dine børn eller børnebørn, 

kunne du så ønske dig at kunne høre dem tydeligere, 

end du gør i dag? 

Og kunne du ønske dig at få alt med, hvad der bliver sagt i 

fjernsynet? Med Oticons nye ConnectLine er dette muligt. 

Nu kan du, som høreapparatbruger, høre fjernsynet eller 

tale i telefon på lige fod med alle andre. 

Hør det, du vil høre, når du ser tv 

Nogen gange kan baggrundsstøj gøre det svært at høre, 

hvad der bliver sagt i fjernsynet – men ikke, når du har en 

Oticon ConnectLine tv-adapter. Denne enhed sender lyden 

direkte til dine høreapparater. 

Få mere ud af dine høreapparater 

med Oticon ConnectLine 

Tal ubesværet i telefon 

Når du bruger høreapparater og skal tale i telefon, 

kan mange udfordringer opstå. Der kan komme hyl fra 

høreapparatet, høreapparaterne kan brumme ved mobiltelefonering, 

og der kan være så meget baggrundstøj, 

at du ikke forstår samtalen. 

Har du lyst til at prøve Oticon ConnectLine? 

Oticon ConnectLine kan bruges med Oticon Epoq og 

Oticon Dual-høreapparater. 

Du kan købe Oticon ConnectLine hos de fleste private 

høreklinikker, og der er også mulighed for at søge tilskud 

fra kommunen via dit lokale høreinstitut. 

Læs mere om Oticon ConnectLine på: www.oticon.dk

Phonak informerer 

Audéo MINI og Audéo SMART 

har vundet prisen! 

 

 

 

Phonak´s Audéo MINI og SMART har netop vundet den eftertragtede designpris iF prisen. Med MINI og SMART er 

det lykkedes os at skabe de absolut mindste apparater, med den absolut smarteste elektronik. 

Er du mest interesseret i det kosmetiske, så er Audéo MINI det absolut mindste apparat der findes, og samtidig er 

det fuldautomatisk. 

Ønsker du derudover mulighed for også at koble dig på den kommunikationsverden som du er en del af, mobiltelefoner, 

computere, TV osv så er løsningen Audéo SMART. Udover at kunne det samme som MINI og mere til, giver den 

mulighed for opkobling til alverdens udstyr, som der kommer lyd ud af, helt trådløst og selvfølgelig i ægte stereo. 

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887 

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk 

 

© 2010 Phonak Danmark Bibow Design 

hørelsen 

afsender: 


Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

horelsen - onlinecatalog.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?