LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

losnet.dk

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Temanummer:

Lev og Lær uddannelser

Ny pædagogik

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

September 2001 nr. 29

Lev og Lær - Lær og Lev

Uddannelses-Seminar 26.-28. Oktober


LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i

Landsforeningen for ØkoSamfund, der

er en forening for sociale,

øko lo giske og åndelige fællesskaber i

byer og på land, samt alle der arbejder

for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:

Februar, maj, september og december.

Deadline d. 20 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler

udtrykker ikke nødvendigvis foreningens

holdning.

Annoncer:

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

¼ side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

½ side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25%

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til

kant)

Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:

Sekretariatet

Omslagsbilleder:

forside: Camilla Printz, foto: red.

bagside: Økosamfunds curriculum

Hildur Jackson og Karen Svensson

Design: Kolja Hejgaard

Layout og DTP:

Kirsten Atma Skytte

email: atma@mail.dk

og redaktionen

Trykning:

Special-Trykkeriet Viborg a-s

Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet,

arkiveret som tekst- eller

word-fil eller som e-mail til: los@

pip.dknet.dk

Deadline for nr. 30 er 20. nov. 2001.

Sekretariatet:

Landsforeningen for ØkoSamfund

Landsbyvænget 11

8464 Galten

Tlf.: 87546020 Fax: 87546021

E-mail: los@pip.dknet.dk

Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2001 støttet

af Den Grønne Fond,

Indenrigsministeriets

Landdistriktspulje og Gaia Villages.

LØSNET 29 er støttet af

Undervisningsministeriet

Formand:

Susanna Maxen

Vigersted Bygade 47

4100 Ringsted

Tlf.: 57533095 / 24846221

E-mail: Landsby2000@hotmail.com

Medlemskab pr år:

Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:

100 kr.

Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og

blandt medlemmerne er føgende:

Bofællesskaber mv.:

A70 Toustrup Mark, Sporup

Andelsforeningen Baungården, Vejle

Andelssamfundet i Hjortshøj,

Hjortshøj

Båring Højskole

Den Flerkulturelle Landsby i

Nordvest, København NV

Fjordvang, Snedsted i Thy

Fællesskabet Meilgaard Slot,

Glesborg

Gaia Villages, Holte

Hertha Levefællesskab, Herskind

Hesbjerg, Blommenslyst

Kirkebakken 80, Beder

Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg

Købmandsgården, Brovst

Munach, Gedved

Munksøgård, Roskilde

Naturhusene i Svanninge, Svanninge

Nordvestjysk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Hurup

Snabegaard, Vrads

Svanholm, Skibby

Sættedammen, Hillerød

Udgården, Lading

Vaarst Vestervang, Vaarst

Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under

etablering:

Boform2000, Silkeborg

Boligforeningen Vedaparken,

Slangerup

Bornholms Miljø- og Energikontor

Fem-i-En, Sjælland

Foreningen for Økologisk Bebyggelse

af Teglmosegrunden, Albertslund

Halmstaden, Silkeborg

Landsby2000, Jystrup

NABU - Norske Arkitekters

Landsforbund

Netværk Mariager Fjord

Nyt Forum, Christiania

Vester Gror, København V

Økologiprojektet i Stenløse

Økologiske Igangsættere, Nørrebro

Østvendsyssels Energi- og

Miljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:

Anlægsgruppen Permakultur, APK,

København

Borry Henriksen, ApS, Strøby

Den Grønne Genbrugshal, Christiania

Den Økologiske Have, Odder

Den Økologiske Landbrugsskole,

Åbybro

Fornyet Energi, Stenlille

Gaia Technologies A/S, København Ø

Græsrodsgården, Eskebjerg

Merkur, Den almennyttige

Andelskasse, Ålborg

Roskilde Tekniske Skole

Råd og Dåd Butikken, Brovst

Tørring-Uldum kommune

Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

3 Leder

Troels Dilling-Hansen

4 Miljøbevidsthed via skolen

Undervisningsminister Margrethe Vestager

5 Ude – inde. Om grønt islæt i skolen

Bo Bramming

8 Frie, åbne skoler og sprælske livsformer

Interview med Kulturminister Elsebeth

Gerner Nielsen

12 Oplivning eller oplysning

Interview med Steen Møller

16 Livslang læring, Agnethe Nordentoft

18 De mange intelligenser, læringen og

klasserummet, Mogens Hansen

20 Selvudvikling og den nye pædagogik

Interview med Anne Sophie Jørgensen

24 Økologi og pædagogik

Ole Hansen og Else Marie Kaasbøl

27 Sindets økologi, Niels Bandholm

30 Spiritualitet i uddannelse

Interview med Steen Landsy

34 Hvem er jeg?

Interview med Åge Rosendal Nielsen

38 Lær og lev – lær at leve, Bjarne Ottesen

40 Socialøkologien som pædagogik

Ditlev Nissen

43 Sommer på Summerhill, Jostein Strømmen

48 En dansk folkeskole på 12 år, Jan Thiesen

52 Glæde, kundskab og omsorg for alle livs

former, Troels Dilling-Hansen

54 Gi´ lærerne fri, Troels Dilling-Hansen

58 Lær og Lev / Lev og Lær

Uddannelsesseminar

60 Uddannelse med luft under vingerne

Interview med Uffe Elbæk

64 ”Lev og lær” paradigmet i økosamfundet

Hildur Jackson

69 Permakulturuddannelsen i Crystal Waters

Max Lindegger

73 Økosamfundsuddannelsen på Findhorn

May East

74 Uddannelse i at skabe fred og kærlighed

Susanna Maxen

76 Bevidsthed og læring i videnskulturer

Rolf Jackson

82 Gensidighedsbro for uddannelse, forskning

og udvikling, Floyd Stein

85 Svanholm som formelt og uformelt uddan-

nelsessted, Kirsten Høngsmark

88 Forskning og formidling ved Hertha

Levefællesskab, Jens-Otto Andersen

90 Læring i berøring med livet, Aksel Hugo

91 Den Økologiske Landbrugsskole – et lidt

anderledes økosamfund, Kristian Herget

92 Væksthøjskolen Djursland –

en succes historie, Vita Storborg

94 Livets teknologi, Preben Maegaard

96 Skoleprojekter i Burkina Faso og skole

tanker om Afrika, Thyge Christensen

99 Må kærlighed og broderskab bevæge jorden,

Elise Guldagger og Demba Mansare

101 Elementer til en livsanskuelse for aktivister

Jørgen Lauersen Vig

102 Ungdomsuddannelse og samfundseksperi-

menter, Palle Rasmussen

105 Når unge skaber deres egen uddannelse

Connie Jantzen og Thomas Bach

108 Økologiske Eksperimentelle Zoner –

kan et samfund lære? Claus Heinberg

110 Forslag fra LØS til Regeringen om

100 mio.kr. til nye økosamfund, Allan Elm


Leder

Velkommen til det hidtil

største nummer af LØS-

NET, 116 sider om uddannelse,

om det at lære.

Bladet er delt op i groft

sagt to dele. Første del

handler om ny pædagogik.

Anden del om lev

og lær-uddannelser i og

omkring økosamfund i

Danmark

Vi er stolte af at kunne præsentere

dette unikke nummer med så

mange fremtrædende profiler og

pionerer indenfor lærergerning i Danmark

og udlandet. Vores intention med

bladet er at skabe debat om uddannelse

mere bredt indenfor alle uddannelsesinstitutioner.

Vores udgangspunkt var at lave et

blad som oplæg til et tværgående samarbejde

mellem økosamfund med

henblik på at skabe en ny uddannelse,

Lev og lær-uddannelse. Denne helhedsuddannelse

kan opbygges som en form

for moduluddannelse indeholdende forskellige

aspekter af det at bygge økosamfund.

Disse aspekter fremgår af

flere indlæg i bladet og af curriculum’met

LØSNET SEPTEMBER 2001

på bladets bagside. Helhed er jo en

svær størrelse, og væsentlighedskriteriet

for en given uddannelse er forskellig

fra menneske til menneske. Vi

har taget udgangspunkt i en global vision

om selv beroende lokale økolandsbyer

og hele mennesker, hvor helhed

forstås både økologisk, socialt

(herunder økonomisk) og kulturelt

(herunder spirituelt). Vi mener, at økosamfund

allerede har nogle af svarene

på mange af verdens problemer, uden

at vi på nogen måder føler os frelst,

blot på vej et rigtigt sted hen, et

bæredygtigt sted på mange planer. Derfor

også et påtrængende behov for at

manifestere en egentlig uddannelse i

at skabe sådanne steder.

Efterhånden som vi i økosamfundene

snakkede mere om denne idé, kom

der et andet ønske på bordet, et ønske

om at skabe samarbejde mellem økosamfund

og etablerede uddannelsesinstitutioner

i Danmark og det store udland.

Dette ønske er udsprunget af

mange opfordringer fra amerikanske

universitetsstuderende til at skabe muligheder

for at bo og lære i økosamfund

i kortere eller længere tid, som derpå

kan godskrives deres studie. Men ønsket

udspringer også af forskellige

konkrete samarbejder mellem universiteter,

forskningsinstitutioner, fol ke -

skoler - og økosamfund.

Det udviklede sig efterhånden til et

stort ønske om med dette blad mere

bredt at sætte helheds-uddannelse til

folkelig debat. Det viser sig jo, at vi

ikke er de eneste, der insisterer på at

ønske helhed. Der har i mange år været

en spændende debat om, at læring i

skolerne skulle tage udgangspunkt i

alle menneskets mange intelligenser

frem for blot nogle få. Der er også

mange intentioner om flere grønne islæt

i skolerne. Det er dog stadig det

matematiske og sproglige univers, der

hovedprioriteres, sandsynligvis fordi

det alle steder i vort samfund er dét,

der hovedprioriteres, efterspørges og

toplønnes. Vort gennemrationaliserede

og specialiserede samfund kræver et

højt vidensniveau i disse to universer,

og de andre intelligenser må vente til

fritid og pension. Vort udgangspunkt er

et andet samfund og et andet menneske,

et oplivet og frit menneske og

samfund, og med det en oplivet skole

med lokalsamfundet som dets klassevægge.

Det morsomme er, at det nu fra forskerside

sandsynliggøres, at vores sproglige

og matematiske intelligens kunne

ekspandere yderligere, hvis de andre

intelligenser også blev stimuleret. Så

fra mange sider er logikken, at skolen

skal ændres, og med det samfundet.

Et frit og oplivet menneske og samfund

kræver eksperimenter, på samme

måde som enhver virksomhed med respekt

for sig selv har en udviklingsafdeling.

Bladet afsluttes af to artikler om

forslag til eksperimenter. Dels forslaget

om Økologiske Eksperimentelle Zoner,

dels vores forslag til regering og folketing

om 100 mio kr. til økosamfund og

eksperimentalzoner, evt. i form af en

offentlig jordejende frilandsfond, der

lejer jorden ud.

Vi vil gerne takke den meget brede

vifte af bidragydere, som kommer fra

mange sammenhænge, både fra den alternative,

den etablerede og den politiske

uddannelsesscene, fra indland og

udland.

Vi vil også gerne takke for støtten

fra Undervisningsministeriet, som også

så mulighederne i at udgive dette

blad.

Sidst og ikke mindst indbyder vi dig

midt i bladet til at deltage i vores efterårsseminar

om Lev og lær-uddannelse

den 26.-28. oktober i Båring.

God fornøjelse.

Foto: Red.

3


Udfordringerne er mangeartede.

De handler om ozonhuller, drivhuseffekt,

kogalskab, energiudnyttelse,

kemisk affald, antallet af

sæler i de danske farvande og om

genteknologi – for blot at nævne nogle.

Fælles for dem er, at de handler om

vores fortsatte livsgrundlag.

Skolens opgave

Skolens kerneydelse er undervisning.

Men undervisning er også formidling

og udvikling af en lang række

grundlæggende værdier. Værdier som

for eksempel ånds- og ytringsfrihed,

tolerance, solidaritet, identitet, engagement

og ansvarlighed - også når

det drejer sig om natur og miljø.

Det er den danske folkeskoles opgave

at bidrage til såvel faglig kunnen og

viden, som til elevernes alsidige personlige

udvikling. Det er denne kombination

af faglige og almene kompetencer,

der er en forudsætning for, at

de kommende generationer kan tage

vare på vores natur og miljø.

4

LØSNET SEPTEMBER 2001

Miljøbevidsthed via skolen

Det danske samfund står sammen med resten af verden over for en lang række alvorlige

udfordringer i forhold til vores miljø. Et miljø, der gennem de senere årtier i stigende

tempo er blevet forandret gennem vores liv og handlinger.

Af undervisningsminister Margrethe Vestager

Da min forgænger Ole Vig Jensen satte

den nuværende folkeskolelov i kraft,

var det med en markering af, at alle

fag skulle bidrage til elevernes

forståelse af menneskets samspil med

naturen. Hermed blev det gjort klart,

at menneskets omgang med naturen

ikke kun er et anliggende for naturfagene.

Udvikling af miljøbevidsthed indeholder

selvfølgelig en naturfaglig

komponent. Men miljøbevidsthed indeholder

i lige så høj grad værdimæssige

og samfundsmæssige dimensioner

og derfor kommer mange af folkeskolens

fag i spil, når undervisningen

drejer sig om mennesker og miljø.

Demokratiets udvikling

Helt grundlæggende kræver bevidsthed

om vores miljø forståelse for og deltagelse

i demokratiet. Blandt andet fordi

miljøspørgsmål skal afdækkes og

afklares i en samfundsmæssig dialog,

der ikke er begrænset til dogmatiske

synspunkter inden for snævre faglige

eller holdningsprægede rammer. Forskellige

syn og holdninger skal sikre

bredden og ind imellem også de utraditionelle

løsninger, hvor vi altid holder

os helheden og målet for øje. Opdragelse

til at være en deltagende samfundsborger

og til at bidrage til

demokratiets udvikling er en hjørnesten

i folkeskolens undervisning.

Nysgerrighed og engagement

Skolen er også med til at skabe rammerne

for en udvikling af egenskaber

som nysgerrighed og engagement.

Egenskaber som er drivkræfter for det

at lære, tage stilling og handle - ikke

bare i skolen, men gennem hele livet.

Nysgerrigheden er bærende og engagementet

øges, når elevernes egne forestillinger,

ideer og visioner kobles sam-

men med viden og indsigt. Og når teori

kobles sammen med praksis.

Klasseværelset og lokalsamfund

Disse koblinger sker heldigvis konstant

i skolen i dag. Praktiske, undersøgende

og eksperimenterende arbejdsformer

giver plads til, at eleverne kan udbygge

deres viden og få indsigt – ikke kun

gennem bøger og eksperimenter i fysiklokalet

– men også gennem kontakten

med lokalsamfundet og den øvrige omverden.

Miljøbevidsthed

Når det drejer sig at styrke miljøbevidstheden,

er der talrige eksempler på, at

eleverne får blandet teori med praksis.

For eksempel ved besøg på vandværker

og genbrugspladser, hvor de ved

samtaler med de ansatte og de ansvarlige

får en indsigt i de interesser,

der er knyttet til miljøspørgsmål. Eller

ved at bygge halmhuse og anlægge

køkkenhaver – udfordringer, der giver

indsigt i naturmaterialernes muligheder,

jordbundsforhold, og forskellige dyrknings-

og gødskningsformer. Og sidst

men ikke mindst ved at skrive artikler

til lokalpressen og breve til borgmesteren

og lokale embedsfolk – for derigennem

at engagere sig og påvirke udviklingen.

Den virkelige verden

Eleverne arbejder med den ”virkelige

verden”, med virkelige problemstillinger,

og de erfarer, at de kan være med

til at gøre en forskel. Og det er værdifuldt.

Ikke mindst fordi vi alle må indstille

os på at tage ansvar for natur og

miljø. Jeg synes, at vi i Danmark kan

være stolte af at have en folkeskole,

der skaber rammer for at udvikle denne

ansvarlighed.


Bo Braming er cand. pæd.

bio., folkeskolelærer og formand

for Øko-Net. Han har

deltaget aktivt i diskussionen

om en mere farverig,

praktisk orienteret skoleform.

Af Bo Bramming

Ude - inde

Om Grønt islæt i skolen

Mens jeg skriver dette tordner og

styrtregner det fra en mørk himmel.

Indenfor sidder jeg med en

kop varm te og et stykke ristet brød

med honning. Hvis jeg havde været

udenfor i haven havde min oplevelse

været en ganske anden og endnu mere

hvis jeg konstant boede ude i den

direkte natur.

Nu er jeg beskyttet og kan fortsætte

i denne min anden virkelighed foran

computeren. En virkelighed som i stigende

grad fjerner mig fra tordenen,

styrtregnen, solskinnet, fuglene og alle

de sanselige oplevelser, der konstant

venter.

Grønt Islæt?- hold kæft og følg

med!

På en måde er det et simpelt billede på

den vanskelighed, der ligger i situationen,

i forståelsen og formidlingen af

et natursyn bygget på et samlet Grønt

Islæt i skolen. Fra gammel tid har der

været en tradition for, at hvert fag varetog

sine definerede indholds- og færdighedskrav

i kvalificeringen af

eleverne.

Udviklingen har ved videnskabens

hjælp bibragt hvert fag et stadigt større

stofligt område, som alene i sit indholdsmæssige

område kræver betydelig

analyse og tolkning i skolen. Det gælder

i høj grad indenfor biologi, geografi ,

fysik og kemi.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Kræfterne og den sparsomme tid

bruges i en forgæves kamp for at

matche den umulige opgave at komme

omgangshøjde med eksperterne i

specialviden i det hellige navn: at

følge med.

Den naturvidenskabelige vidensfælde

Læreren er havnet i den fælde der hedder:

at den naturvidenskabelige viden

er blevet en del af den nødvendige

forklaring for at forstå og handle overfor

lokale, nationale og globale

miljøproblemer. Og for at imødekomme

dette bliver naturen i undervisningen

reduceret til naturvidenskabelige begreber

og sammenhænge, der kan debatteres

uden en egentlig tilknytning

til selve naturen. Det bliver en akademisk

øvelse, hvor den rigtige holdning

for så vidt er “let” at opnå, fordi den

ikke forventes at skulle føres ud i virkeligheden.

Kæden er knækket. Den grundtvigske

kæde, der tog os ind i skolen for at gøre

os kloge på livet og naturen, er nu

knækket og vi er havnet “inden døre”

med alvor, viden og snak, men har

glemt at komme ud i virkeligheden og

få prøvet det i stor skala.

Grønt Islæt i hele skolens eksistens

For at opnå at det naturfaglige stof

ikke blot forbliver teoretisk, må det

blive personliggjorte kundskaber og erfaringsdannelser,

vi kan se nødvendigheden

af at eje til brug overfor både

samfundet og naturen. Til dette kræves

et solidt fundament af Grøn Islæt i hele

skolens eksistens, lige fra bygninger til

hvert eneste fag og frikvarter.

Det Grønne Islæt skal ikke forstås

som tillæg til vor viden og etik, men

som selve grundlaget, selve vækstlaget

for det daglige liv på skolen.

“Opgaven og kvalificeringen går ud

på at holde sammen på alt det videnskaben

og eksperter skiller ad at holde

sammen på mål og midler, på mange

Forfatteren fremlægger resultatet af folkeskolegruppens arbejde på Øko-nets årsmøde 2000,

hvor temaet var uddannelse. (Foto: Red.)

5

Foto: Henrik Bjerg


forskellige typer viden

og perspektiver, samt

på viden, oplevelse og

holdning”. (Karsten

Schnack, Om at kvalificere

den sunde fornuft,

side 8)

Rødder og vinger

Et gammelt indiansk

ordsprog siger:

“Der er to værdier, du

kan give dit barn med i

tilværelsen. Den ene er

rødder, den anden er

vinger”.

Det indianske ordsprog

påpeger i al sin

geniale enkelhed det

faktum, at man som

voksen er forpligtet til

at videregive et livssyn

og natursyn, som er

værd ibaseret til sine

børn.

Gennem rødderne

gives forankringen og

næringen til fo r ståelsen

af det kulturelle og biologiske

ophav. Den kulturelle indsigt giver historisk

og socialt tilhørsforhold: du er

efterkommer af slægter før dig, hvis

historie du bør ære og kende, for selv

at kunne danne et livssyn.

Du er ikke alene, men forankret i et

slægtsforløb, som du selv skal viderebringe.

Den biologiske indsigt skal give

dig kendskab til den natur, hvoraf du

selv er rundet. Den natur, du selv er

indfældet i, både stofligt og mentalt.

Indsigten og læringen i naturen består

dels i forståelsen og kendskabet til

naturlovene og naturkræfterne som de

ytrer sig, og dels forståelsen og respek-

Foto: Red.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Foto: Red.

ten for alt levende, som det fremtræder

i de forskellige biotoper gennem det

levende, dyr og planter. At vi selv er en

levende del af dette er for den indianske

tænkning indlysende. For den vesterlandske

civiliserede tænkning, med

dets mangfoldige andre former for

virkeligheder, er dette ikke så let tilfældet.

Den rigtige virkelighed, om man

kan sige det, er kommet i konkurrence

og kan let zappes væk. Helt væk.

Vingerne uden rødder

Dette bringer os lige præcis til vingerne.

For mennesket kan jo ikke nøjes med

stationært at forblive på sin rod og

suge næring, lige meget hvor givende

den er. Forestillingsevnen, den abstrakte

tænkning og fantasien, gør jo,

at vi kan forestille os andre verdener og

scenarier. Det er indlysende for enhver,

hvad disse vinger har bibragt menneskeheden

af videnskabelig indsigt og

praktiske konkrete resultater. Og just

her ligger problemet med vingerne. De

har en tendens til at flyve højere end

og videre end grundlaget, rødderne,

kan bære. Man kan sige, at vores vinger

er blevet troløse og ikke har forstået at

respektere rødderne, hvilket bevirker

en klar tendens til at flyve af sted uden

veldefineret mål eller formål. Værdigrundlaget

er blevet væk.

Hvad skal vi med en viden (en vingeviden)

som kun sigter mod vækst,

økonomi, effekt, hastighed, omsætning

og forbrug som sit eneste målbare værdigrundlag.

Værdier som nok kan måles,

men som ikke i sig selv giver mening.

Lærernes ansvar- et godt eksempel

Det er vigtigt at fastslå, at hver eneste

fag og navnlig hver eneste lærer kan

bidrage til et grønt islæt til et andet

natursyn, som eleverne kan handle ud

fra i en bæredygtig forstand. Inden for

al undervisning er lærerrollen af stor

betydning. Lærerens personlighed og

engagement er en vigtig del af undervisningen.

Det springende punkt kan

være, om læreren selv skal demonstrere

miljømæssig eksemplarisk adfærd, og

derved give eleverne et forbillede for

miljømæssige rigtige handlinger.

Man kunne spørge, om undervisningen

ikke kommer til at virke utroværdig,

hvis denne adfærd mangler. Bør lærerne

ikke tydeligt vise deres miljømæssige

ståsted uden at virke fanatiske

eller dogmatiske. Det er klart, at der

bør føres en åben og fri dialog på hele

skolen og en erkendelse af, at ingen

undervisning er neutral eller værdifri.

Hvorfor så ikke åbne op for en grøn

forståelse, et andet natursyn?

Vores ledetråd: Børn holder af naturen

Et glædeligt faktum og udgangspunkt

er: børn holder meget af naturen. Især

børn i de første skoleår. Fra min daglige

undervisning ser jeg børns umiddelbare

glæde ved at opleve naturen.

Der sættes sprog på oplevelsen,


Martin. (Foto: Red.)

spørgsmål flyver gennem luften og

deres eget liv måles med den store

natur. Det gode og det onde afbalanceres.

Jeg har bemærket mig, at

børn, der tit kommer i naturen, udvikler

en evne til at finde spændende ting,

som de vil høre mere om.

Respekt, etik og æstetik

Disse børn har fundet ud af, at til hvert

blad, til hver bille, orm, gren, frugt osv.

er der en historie. En historie de ikke

umiddelbart selv kan se. Og det er den

historie, de vil høre. De vil høre om liv

og død, størrelse, farver, formering jamen

alle de spørgsmål man kan finde

på at stille til det levende til naturen.

Disse børn er både små videnskabsmænd,

men også børn der reflekterer

over større sammenhænge i livet. Her

møder vi livet og døden i sin fulde udfoldelse.

Her kan vi lugte og føle alt.

Ikke kun glo på det som på en computer-eller

fjernsynsskærm. Her er vi

selv en del af oplevelsen. Og vigtigst af

alt, ud af mange ægte naturoplevelser

kommer der en erfaringsdannelse, der

med sig har et tydeligt præg af respekt

og etik.

Yderligere kan tilføjes, at en dimension

der ikke ofte nævnes udvikles sideløbende:

æstetikken. Det er ikke til

præcist at sige, hvornår og hvorfor vi

opfatter naturens skønhed, men pludselig

gribes vi af en stemning, der ikke

umiddelbart kan erstattes af noget andet.

Også dette bør kunne danne baggrund

for læring i skolen.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Mennesker, der arbejder med naturen

En anden oplagt mulighed er at

eleverne - på alle klassetrin bringes i

kontakt med folk, der direkte arbejder

med naturen og naturens produkter.

Kontakt landmænd, skovfolk, fiskere,

gartnere, grønthandlere osv. og få en

ægte erfaring med disse menneskers

daglige erhverv. Få en snak om

hvorledes nye teknologiske muligheder

påvirker deres erhverv og dem selv

som mennesker.

Et oplyst folks deltagelse

At mennesket virkelig er ramlet brat

ind i naturens grænser, ses af mange forhold

på det videnskabelige område, seneste

det gen-teknologiske. I skolen er

det absolut nødvendig at sætte ord på,

og danne meninger og holdninger til brug

for hand linger overfor de store forandring

mennesket kan fortage ved genmodificerede

organismer også mennesket

selv.

Et demokrati

kan kun fungere

ved en

oplyst bef

o l k n i n g s

deltagelse.

Det Grønne

Islæt er en

vital del af

d e n n e

oplysning. I

øjeblikket

tales der

meget om at

implement

e r e

bæredygtighedskrav overfor samfundets

udvikling. Til støtte for disse

foreslås en række indikatorer, hvorved

man lettere kan måle den søgte

bæredygtighedsgrad. Måske kunne man

forestille sig sådanne pædagogiske indikatorer

anvendt på Det Grønne Islæt

på skoleområdet.

Det ville være en god og inspirerende

målsætning.

“Her kan vi lugte og føle alt. Ikke kun

glo på det som på en computer- eller

fjernsynsskærm” (Foto: Henrik Bjerg)

7


Foto: Red.

Jeg er uddannet Cand.Rer.Soc. ved

Oden se universitet. Det betyder,

at jeg har en bred faglig baggrund.

Professionelt har jeg næsten kun

arbejdet på kulturområdet. Jeg blev i

´85 projektleder på Bolbro Beboerhus i

Odense, som var et forsøgsprojekt inden

for kulturområdet. Siden hen kom

jeg til Udviklingscenter for Folkeoplysning

og Voksenundervisning, hvor

jeg blev konsulent og forsker inden for

folkeoplysnings- og kulturområdet. I

89 blev jeg udpeget som formand for

kampagnen Vor Fælles Fremtid – den

danske Brundtland-kampagne. Dette

førte til, at jeg blev formand for Den

Grønne Fond og har siddet i Teknologirådet

og i det hele taget arbejdet

meget også med det miljømæssige område.

Jeg blev endelig udpeget til kulturminister

i 98.

Vores forening har den overbevisning, at

en fremtidig bæredygtig udvikling vil

medføre et markant kulturskifte med

kraftige livsstilsændringer i retning af

bæredygtige lokalsamfund. Er du enig i

det?

Det kan det gøre. Men det kommer

an på, hvordan borgerne vælger at leve

8

LØSNET SEPTEMBER 2001

Frie,åbne skoler og

sprælske livsformer

Elsebeth Gerner Nielsen har en bred baggrund inden for

miljø og kultur og argumenterer for en brobygning mellem

globalisering og lokalisering. Hun finder, at vi har

brug for mere af den sprælskhed, der var i 70´erne og

80´erne, hvor man eksperimenterede med nye livsformer

og nye økosamfund og foreslår en kæmpe fond, som skal

støtte udviklingen af Danmark som eksperimentarium for

nye livsformer.

Interview med Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen v./ Troels Dilling-Hansen

med hinanden. Men jeg kan se

nogle fantastiske muligheder i at

skabe nogle helhedsorienterede

lokalsamfund i kraft af bl.a. den

teknologiske udvikling. IT er en

fantastisk mulighed for et lokalsamfund,

fordi du simpelthen kan

sidde hjemme med din computer og

gå på Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet

eller besøge Guggenheim

i New York. Dvs. man får den mulighed

for at få inspiration udefra, selv om

man bliver derhjemme.

Ingen modsætning mellem globalisering

og det lokale

Visse sociologer gør opmærksom på, at

der er en kraftig spænding under opsejling,

mellem hvad man kunne kalde lokalsamfundstilhængere

og tilhængerne af

globaliseringsværdier. Fornemmer du også

den spænding og kan du se, at der er en

kulturspænding i det og måske også et

kulturskifte?

Jeg tror ikke, der behøver være den

modsætning, men jeg erkender, at den

er der. Hvis jeg skulle definere mig selv

som værende med blandt kulturskaberne,

mener jeg, at det drejer sig om at

skabe broer mellem det lokale og det

globale. Og det er sådan set det,

Brundtlandrapporten startede på i sin

tid – ”Tænk globalt, handl lokalt”. Så

samtidig med, at man havde den lokale

bevidsthed og glæden ved det lokale,

så havde man også øjnene åbne for, at

man var en del af og afhængig af den

øvrige verden. Og at der i øvrigt ude i

den store verden kan være noget, som

er bedre og mere inspirerende, end det

man selv er vokset op med.

Så når man ser på jeres utopi, som

jeg absolut sagtens selv kan identificere

mig med og har været medskaber

på, så synes jeg, det eneste man skal

være opmærksom på, det er hvilke tendenser

i samfundet man i øvrigt kan

komme til at understøtte. Jeg tror f.

eks. ikke, at der er nogen inden for

jeres kreds, der har lyst til at understøtte

den trend, som Dansk Folkeparti

står for, men vi kan uforvarende komme

til det, fordi vi er så glade for det

lokale, fordi vi er så opmærksomme på

de lokale fællesskaber og de værdier,

der bærer de lokale fællesskaber.

En modstandskultur

Nu er det ikke for at skabe en diskussion

om Dansk Folkeparti, men mere for at

illustrere det skisma der er i den moderne

verden – en globaliseret verden, der

meget er skabt ud fra erhvervslivets behov

og i de sidste 100 år har ødelagt

dels vore egne og dels andre lokalsamfund

i verden.

Der er ikke noget, der tyder på, at vi

har ret i vore bange anelser om, at globalisering

har ført til, at lokalsamfundet

er blevet nedbrudt. Den nye rapport,

der kom fra UNESCO for et stykke

tid siden, viser jo, at globaliseringen i

virkeligheden er med til at forstærke de

lokale fællesskaber og lokale kulturer

– fordi man nu gør modstand. Der opstår

en modstandskultur, hvor globaliseringen

gør, at man handler endnu

mere lokalt for at holde fast i det


særegne – sin egen mad, tøjstil, tradition

og religion. Lige nu trækker det

meget i retning af, at vi takket være

globaliseringen får en forstærket lokal

opfattelse og en forstærket lokal identitet.

IT og det lokale

Jeg vil godt holde dig lidt fast på dette.

Hvis vi nu tager forskellige kulturelle institutioner

- som folkekirken, andelsbevægelsen

og arbejderbevægelsen, som

bygger på sidste århundredes kulturelle

opvågnen af almuen og arbejderne i

Danmark - så har netop globaliseringens

kulturelle institutioner som TV og Internet,

overtaget meget af denne inspiration.

Og medieforskerne mener også at

IT og TV vil fortsætte denne fremmarch.

Hvad ønsker du som kulturminister at

støtte?

IT og massemedierne i det

hele taget bidrager

selvfølgelig til globaliseringen

og til en styrkelse

af en lokal identitet.

Hvis du tager sådan

noget som TV2s regionale

stationer og

prøver at se dem her

gennem sommerferien,

så har du det ene

indslag efter det andet,

om hvad der sker

rundt om gadehjørnet.

Du har aldrig haft flere

lokalradioer, end du har nu,

og der opstår hele tiden nye

lokalradioer og forskellige græsrods

lokal-tv-stationer, og vi støtter dem da

også fra Kulturministeriets side. Og

samtidig med det – hvilket jeg synes er

meget fornøjeligt – opstår der også

globale TV stationer. Og alle os der sidder

og ser CNN, som er en stadig større

del af klodens befolkning, har så trods

alt et fælles vidensgrundlag for at være

med til at træffe beslutninger om, hvad

der skal ske i denne verden – ikke bare

på min lille plet her hvor jeg bor, men

hvad er der brug for af initiativer i

resten af verden.

Jeg har svært ved at være pessimist

i forhold til globaliseringen. Globaliseringen

betyder helt nye muligheder

for oplysninger og helt nye muligheder

for, at vi kan skabe en fælles forståelse

for de nødvendige globale beslutninger,

der skal til, for at vi kan sikre at fremtidens

generationer får nogle ordent-

LØSNET SEPTEMBER 2001

lige vilkår. Og det er den største udfordring

lige nu overhovedet.

Vi har selv ansvaret for stress

Jeg kunne godt tænke mig at komme ind

på nogle andre kendetegn ved det moderne

samfund, nemlig stress og det høje

tempo der er. Hvordan mener du, at det

skisma kan overvindes, som handler om,

at vi ønsker det moderne velfærdssamfund,

samtidig med at vi lider af stress,

som på en måde hele tiden bevæger os

i en anden retning?

Man skal huske, at udviklingen er

folkestyret. Langt de fleste mennesker

har mulighed for at træffe valg, der

gør, at de kommer til at leve et liv, der

passer til d e r e s

psyke. M e n

man kan bare ikke få det hele. Til

gengæld er der mulighed for at gå på

deltid, spare op, eller at man organiserer

sig, så man ikke bor i en

kernefamilie mere, men i kollektiv, hvor

man så tager et fælles ansvar for nogle

af omsorgs opgaverne.

Vi har brug for en kæmpe livstilsfond

Vi har brug for noget mere af den sprælskhed,

der var i 70´erne og i begyndelsen

af 80´erne, hvor man virkelig

eksperimenterede med nye livsformer

og nye økosamfund. Da Hjortshøj ved

Århus kom, havde vi alle en forestilling

om at ”Ja, nu kommer der bare noget

anderledes, en ny måde at leve livet

på”. Og hvad er vi tilbage ved? Det se-

rielle monogami, hvor man bor sammen

med sine børn, papbørn og delebørn,

og jeg skal komme efter dig. Hvor er

eksperimenterne og troen på, at vi kan

leve anderledes. Nu er det selvfølgelig

ikke sådan, at vi bare hver især kan ændre

vores egne liv, men sammen kunne

vi jo finde nye måder at leve livet på,

finde nogle nye fællesskaber. Jeg tror

bare, at vi skal gøre det meget, meget

mere. Bruge vor kolossale rigdom til at

eksperimentere med nye livsformer. Så

der bliver en balance mellem det, vor

psyke kan bære og så den måde, samfundet

udvikles på.

Jeg synes, det kunne være fint med

en kæmpe fond, der ikke skulle gøre

andet end at understøtte udviklingen

af Danmark som eksperimentarium.

Lige som energiområdet, hvor vi

virkelig har dannet forbillede for

resten af verden og udviklet

en teknologi, som resten

af verden har brug for og

som virkelig batter på

betalingsbalancen, så

synes jeg det kunne

være fint, hvis vi

havde flere ”løse

penge” til at udvikle

ny teknologi og nye

livsformer, som

kunne være med til at

forbedre livskvaliteten

i Danmark, men som

også kan bruges af resten

af verden.

Økosamfund eller noget andet?

Det er jo en del af vort forslag om 100

millioner til 20 nye økosamfund, der eksperimenterer

ud fra de definitioner, der

er opstillet som mål i agenda 21. Man

kan sige, at det ønske, Steen Møller har

omkring sit projekt DR Friland i Feldballe

(www.dr.dk/friland.dk) jo også er et

forsøg på at skabe et samfund, der er fri

for gæld. Er det sådanne eksperimenter,

du mener?

Det er jeg ikke sikker på, at det er.

Jeg synes, vi har prøvet det med økosamfund,

og nu må nye økosamfund

opstå af sig selv. Det kan være, at det

er noget andet, der er behov for –

måske at gøre noget inde midt i byen.

Nu skal jeg ikke komme med ideerne,

for jeg har dem ikke, men vi har brug

for nye fællesskaber, nye omgangsformer

og livsformer andre steder end i

de her – misforstå mig ikke – men små

9


utopier, vi har rundt om på den åbne

mark. Vi har brug for at trække utopierne

ind og gøre dem til en del af vor

tilværelse. Jeg mener, at den pulje, vi

snakkede om, skulle være endnu mere

fri.

Lær og lev-uddannelser

Lær og Lev uddannelser tager sit udgangspunkt

i oplivning frem for oplysning

– i levende lokalsamfund frem for

døde pendlerbyer, hvor indlæring retter

sig mod alle facetter af den menneskelige

intelligens, hvor rummet, naturen,

det fysiske, bevægelsen, dansen,

sporten, musikken, sangen, formskabelsen,

sættes lige så højt som det rent

matematiske, sproglige univers – altså

hvor langt flere kulturværdier indgår i

skole systemet fra øverst til nederst.

Det er jo baggrunden for, at vi i kulturministeriets

børnekulturråd har sat

en række eksperimenter i gang med

helhedsorienteret skole, hvor målet er

at skabe et meget bedre samarbejde

mellem folkeskolen, som er en af vore

vigtigste kulturinstitutioner, og så alle

andre kulturinstitutioner i lokalsamfundene.

Det gælder f.eks. musikskolen,

billedkunstskolen, museet, biblioteket,

den lokale idrætsforening og

det lokale bofællesskab. Alt sammen

med det formål, at skabe et mere helhedsorienteret

skoleforløb for børnene,

hvor man sikrer, at børnenes samlede

kompetence og fulde potentiale udfoldes

– altså den musiske skole.

Jeg er meget enig i, at det er vigtigt,

at vi udvikler nogle uddannelser, hvor

alle vore intelligenser bliver udfordret

på den ene eller anden måde. Det

kræver, at kunsten og kulturen i øvrigt

kommer til at spille en meget større

10

LØSNET SEPTEMBER 2001

rolle, ikke bare i folkeskolen, men i alle

uddannelserne, end det har gjort indtil

nu.

En åben skole

Jeg håber f.eks., vi får SFO´erne på

skolerne spredt ud. I stedet for at

børnene skal være på skolen fra kl. halv

otte om morgenen til kl. 17 om eftermiddagen,

at de kun er på skolen til kl.

12, og derefter tager ud på en gård og

er med i livet der, eller går ned på det

lokale museum og deltager i en arkæologisk

udgravning, eller de spiller fodbold

i den lokale idrætsforening, eller

sidder på biblioteket, hvor der er nogle

frivillige, der eksempelvis læser højt

for dem, eller hvor børnene lærer de

gamle at bruge en computer.

Der er i de fleste samfund et bibliotek,

en musikskole, et ældrecenter

eller en aktiv idrætsforening. Der er

noget at bygge på. Hvis du i dag går

rundt i de såkaldte ”døde” landsbyer og

forstæder, så er der masser af mennesker

- de er bare inden døre. Vi har

aldrig trukket os så tidligt tilbage fra

arbejdsmarkedet, som vi gør lige nu. Så

folk er der. Man skal ikke tage fejl af, at

der er aktiviteter forskellige steder, det

er bare nogle nye steder nu. Det er bl.a.

på golfbanerne, i bankohallerne, på ældrecentre.

Det er rykket ud fra forsamlingshuset

og brugsen, kan man sige.

I stedet for at vi har alle de pædagogiske

ressourcer samlet på skolen

også efter halvtolv, at vi så har dem

spredt ud i lokalsamfundet, og børnene

kan vælge hvor de vil være efter tolv.

Kultur er ikke noget, man sidder på en

stol og lærer. Det er noget, man tilegner

sig via mange forskellige voksne.

Og i dag har vi opbygget en verden for

børnene, hvor det er utroligt få voksne,

de har kontakt med.

Skolegårde

Når du f.eks. siger, at børn skulle tage

ud på nogle gårde, så er det jo også

ideen bag det program, de har lavet i

Norge, hvor de har lagt ind i lovgivningen,

at der til hver skole skal knyttes en

gård. Det har de lavet en masse eksempler

på deroppe, som fungerer meget

fint. (www.levandeskule.nlh.no) Ét af

problemerne med at gøre sådan noget

er, at de gårde, der findes i dag, er enmandsdrevne

og kører på fuld tryk.

De fleste steder er der gårde med en

gårdbutik. Der er mange fritidslandmænd,

som kunne tænke sig at

blive fuldtids, men som ikke kan blive

det ved at dyrke markerne, men som

måske ville synes, at det var sjovt, at

have tyve børn fra halv tolv til kl. fire,

og få penge for det. Jeg synes, børnene

skulle have mulighed for at vælge. Det

kunne være forskellige steder. Det

kunne være på gårde eller i idrætsforeninger.

En fri skole

Da jeg var 17 år, var jeg fuldstændig

optaget af den engelske lærer A.S. Niell

og hans frie skole, Summerhill. De tanker

om en fri skole, et frit universitet lever

stadig i mig. Det spøger stadig i mig om

sådan et lokalsamfund, der er levende,

hvor der er erhvervsliv og mennesker, der

er der fra morgen til aften – om det

alene, at folk har deres liv og virke sådan

et sted – om det alene kunne være

skolen?

Det kunne det da sagtens. Det var

det, vi drømte om i 80´erne. Jeg synes,

der var så meget nytænkning dengang.

Vi havde 10-punktsprogrammet –

folkeoplysningens udviklingsprogram.

Vi havde 7-punktsprogrammet og det

kulturpolitiske idé-program. Der var

sådan en fanden i voldsk lyst til at eksperimentere.

Problemet med det, vi

sidder her og taler om, er, at det ikke

interesserer folk under 40. Altså den

generation, der var med den gang, er

bare rykket op og blevet ældre. Når du

snakker om økosamfund, har vi ikke de

unge med os. Det må være de unge,

I økosamfund indgår børn som en uundværlig

og lærerig del af dagligdagen. Her

fra Andelssamfundet i Hjortshøj. (Foto:

Ulla T. Jensen)


Hvor er de

sprælske livsformer?

der nu kommer ind, der må være med til

at udvikle nogle nye livsformer. Jeg

tror, der er livskraft blandt dem, men vi

har dem ikke med. Det, vi taler om her,

det er simpelthen kun noget for vores

egen generation.

System og livsverden

Den tyske sociolog Habermas bruger

sammen med andre sociologer en model

med ”systemer” og ”livsverden” til at

beskrive vor moderne samfund. Han siger,

at den” livsverden”, som vi bruger

til at oplade og samtale med hinanden

i, er blevet koloniseret af penge og

magtsystemer.

Det er korrekt. Men jeg mener ikke,

at pengene er et væsen. Penge er ikke

et subjekt. Men det har vi gjort det til.

Og derfor får de magt. Men forudsætningen

for at få magt, er netop at vi

tillægger dem den der subjektbetydning,

eller subjekteffekt – altså at kapitalen

kan agere i sig selv. Og der er det

igen, at vi må tilbage til demokratiets

rødder, at det er os, det er menneskene,

der bestemmer udviklingen. Os, der bor

her i Danmark, kan i hvert fald vælge at

leve et liv, hvor vi ikke er nær, nær så

afhængige, som man er i tredie verdens

lande, men det kræver, at vi foretager

det valg. F.eks. at vi ikke sidder i huse

til 1½ mio. Men du har muligheden for

frit at vælge et andet liv, vil jeg til enhver

tid hævde. Og jeg kan også se, at

der er mennesker der gør det. Bl.a. indenfor

økosamfund. Der er masser, der

vælger at leve et alternativt liv.

Udvikling med stort U

Jeg synes, at det største problem vi har

i vort samfund, er den anskuelse, du

giver udtryk for – at der findes noget

der hedder Udvikling med stort U, der

spiller den samme rolle i vores samfund,

som Gud gjorde i det 18 århundrede.

Altså det der faktisk er sket,

efter at vi afskaffede Gud, som den der

instituerede samfundet, så har vi i stedet

for placeret pengene i Guds sted,

som det der instituerer samfundet og vi

bilder hinanden ind, at det er pengene

og kapitalen, der er styrende i stedet

for, at tage fat i det demokratiske udgangspunkt

fra den franske revolution,

nemlig at det er borgerne, der bestemmer.

Vi bestemmer og har selv ansvaret.

Jeg siger ikke, du har ansvaret, men

VI har ansvaret. Fællesskabet har ansvaret.

Og det er sådan, vi må forholde

os i det hele taget. Og der synes jeg,

økosamfundene er ét eksempel. Men vi

har bare brug for meget mere af det.

Men hvad tror du selv på?

Jeg tror på fællesskaberne, jeg tror på

det folkelige, jeg tror på demokratiet.

Men forudsætningen for det er, at det

har en folkelig forankring, og forudsætningen

for en folkelig forankring er, at

der er en fælles vidensbaggrund. Og

den er globaliseringen via medierne

med til at skabe. Det var bl.a. den, der

gjorde at muren faldt.

Såh, jo… jeg mener ikke, det

demokrati vi har i dag, kan redde

kloden. Men jeg tror, at vi har nogle

redskaber, der kan bidrage til, at vi kan

få udviklet så stærke politiske internationale

institutioner, at vi kan tage de

fornødne beslutninger om f.eks. at

skære anvendelsen af de fossile brændsler

ned. Det betragter jeg som den

største trussel mod de kommende generationer

overhovedet. Det er simpelthen

vort umådeholdne energiforbrug

– ikke mindst amerikanernes – som

alene står for 33%.

Her er én.

Hvad er dit drømmesamfund?

Det er et samfund, der er globalt orienteret,

hvor Danmark deltager i de internationale

politiske institutioner og er

med til at sætte nogle grænser for bl.a.

ressourceforbruget, så der også er et

godt samfund for mine børn og

børnebørn.

Det er et samfund, som er stærkt

internationalt orienteret og har formået

at sætte fokus også internationalt på

menneskerettigheder og på miljøets

rettigheder.

Et samfund, som bidrager til at formindske

den for øjeblikket for stærke

skævvridning mellem nord og syd. I

dag forbruges 85% af verdens ressourcer

af 20% af verdens befolkning.

Det er forfærdeligt.

Og endelig et samfund, der formår at

skabe rammerne for en god balance mellem

det, det enkelte menneske kan bære

psykisk, og den måde samfundet i øvrigt

er organiseret på. Jeg håber især på en

meget, meget forstærket udvikling på

det internationale område, og der tænker

jeg på det internationale demokrati. Det

er så begrænset, hvad vi selv kan gøre.

Jeg køber også min økologiske mælk,

har min kompostdynge og tror stadigvæk

på slogan´et ”tænk globalt, handl lokalt”.

Der er bare nogle processer i gang nu,

hvor det simpelthen ikke nytter, hvis vi

ikke får truffet nogle ordentlige internationale

politiske beslutninger. Det er

vigtigere end nogen sinde. Ét er, at vi

skal have stærke politiske institutioner

for at sikre freden, men hvis vi skal redde

kloden, er det måske endnu vigtigere

med de stærke internationale institutioner.

11


Jeg er opvokset i Vendsyssel. Vi var

7 søskende, og mine forældre

havde et lille gartneri, så min

barndom bestod henholdsvis af arbejde

og gå i skole, nok i nævnte rækkefølge.

Som 18-årig kom jeg ud at arbejde i

industrien – i Danfoss på Als. Jeg blev

hårdt og brutalt vedhæng til en

maskine, hvor jeg stod og lavede dele

til kompressorer, der skal sidde i køleskabe.

Men jeg fik det, jeg søgte - ferie,

kortere arbejdstid og en god løn. Men

bagsiden var, at jeg blev robotiseret -

jeg skulle bare gøre, som der blev sagt.

Det havde jeg svært ved at finde mig i.

Jeg var så ude og prøve andre ting, såsom

vejarbejde og grave kabler ned.

Det endte med, at jeg blev skovarbejder,

og dermed igen landbrugsarbejder.

Tid til eftertanke

Jeg kunne godt tænke mig at tage det

gode fra industrien, dvs. de gode arbejdsforhold

og blande det med det gode

fra landbruget, dvs. alsidighed, meningsfyldhed

og medindflydelse. Det kunne

jeg ikke finde ud af, så jeg tog på Den

Rejsende Højskole. Det var en stor

oplevelse. Dels var jeg ude at se andre

lande, møde en masse spændende mennesker,

men jeg fik også noget tid og

noget rum, hvor jeg kunne klø mig lidt

i nakken og fundere over, hvad det var

LØSNET SEPTEMBER 2001

Oplivning eller oplysning

Der er nok ingen i det danske kongerige, der ikke kender Steen Møller. Han har de seneste

år været inspirator og kulturfornyer i den økologiske bevægelse. Jeg besøger ham i hans

vikinge-langhus i Sdr. Felding. Da jeg spørger, om han vil kaldes andre ting end halmbygger-filosof,

svarer han : ”Det kan blive så langt, hvis det hele skal med. Det er passende i

øjeblikket; det vil ikke passe på min fortid og sikkert heller ikke på min fremtid.”

Interview med Steen Møller v/Troels Dilling-Hansen

12

Foto: Red.

for en tilværelse og et samfund og

tage stilling til dét, man i større eller

mindre udstrækning skal tage stilling

til - hvad jeg selv var for en størrelse,

hvad jeg selv ville.

Nogle af de tanker, jeg gjorde mig,

var, at det må kunne lade sig gøre at

gå sammen med andre; at lave et

fælles landbrug, hvor vi havde de

samme frihedsrettigheder som i industrien.

De visioner, jeg havde med det,

var, at kunne lave os nogle gode arbejdsforhold,

så vi havde tid til andet

end landbrug. Blandt andet at være

med til at skabe ny kultur, at lave sang,

musik og teater, som jeg syntes var en

vigtig del, og som jeg havde stiftet

bekendtskab med på højskolen.

Søgård Andelsbrug

Det sprang jeg ud i. Vi startede Søgård

Andelsbrug i 1979. Vi var 8 personer,

der lavede 8 arbejdspladser. Idéen var

god nok, men for at lave sådan nogle

arbejdspladser i landbruget, må man

låne en frygtelig masse penge, og på

det tidspunkt var renten på mellem

17% og 20% på nogle af de lån, vi fik.

Vi kom til at arbejde helvedes hårdt.

Bagefter gik det op for mig, at det

var rationaliteten, der satte ind her.

Man tror hele tiden, at man kan producere

sig ud af de økonomiske problemer,

ved at producere noget mere med mindre

arbejdskraft, dvs. at man rationaliserer,

man effektiviserer, man laver

system i sagerne.

Sønder Felding Højskole

På grund af problemer med ryggen

måtte jeg i gang med noget andet. Jeg

gik i gang med lave Sønder Felding

Højskole. Der slog jeg mine folder de

næste 3-4 år. Intentionerne var, at videreføre

de erfaringer vi havde med at

gå sammen om at skabe sin egen virk-

somhed, men også omkring det at være

med til at skabe en ny kultur, at være

med til at skabe nogle nye billeder for,

hvad det egentlig er, vi skal have løst i

det her samfund, prøve at give det

udtryk i sang, musik og teater, bøger,

film, hørespil, alt muligt.

Historien gentog sig, økonomien

blev enormt styrende. Det, det drejede

sig om var på alle mulige måder at få

elever indenbords, mens formålet med

højskolen blev mindre vigtigt. Der kom

en ny ting ind i billedet, og det var

tilskud. Vi blev afhængige af tilskud.

En højskole er en tilskudsberettiget

virksomhed, der får tilskud fra staten.

Staten stiller dog nogle betingelser, og

det er sådan set godt nok, men det gør

også, at der bliver en masse kontrol på

det, man gør. Det betyder, at via kontrollen

føler man sig mistænkeliggjort,

hvilket dræber skaberlysten. Aktiviteter,

der baserer sig på tilskud, gør

alle mulige krumspring, for stadig at få

de tilskud, selv når de forandrer deres

vilkår. Det er ikke værdigt. I dag kan

jeg se, at hvis jeg skal have min egen

tid og rum, så skal jeg være uafhængig

af gæld, og jeg skal være uafhængig af

tilskud. Det er sådan set nok de to

ledestjerner for mig i første omgang.

Prolabs

Så fik jeg et vink med en vognstang.

Jeg gik ned med en discusprolabs. Jeg

begyndte at kigge lidt i bakspejlet -

hvad var der sket? Jeg kunne se, at jeg

havde presset citronen for hårdt. Jeg

havde mere og mere følelsen af, at det

var svært at være tilstede.

Jeg tog en beslutning om, at jeg

ville have ro i min tilværelse. Jeg ville

skabe et rum, hvor jeg havde tid og

rum nok; hvor jeg kunne gøre det, jeg

egentlig havde lyst til. Det rum, jeg

havde været i indtil da, var nødens


LØSNET SEPTEMBER 2001

Steen og Dorthea i huset som består af tømmer, ler, stampet ler, halm, marksten, stråtag, hørskærver, hørfiber uld m.m. (Foto: Red.)

rum, hvor jeg hele tiden arbejdede udfra

en nød-vendighed, og hvor den

nødvendighed bestod i gæld, altså en

økonomisk nødvendighed. Det var der,

jeg erkendte, at der var noget galt med

mit verdensbillede.

Filosof

Jeg begyndte at læse filosofi på Institut

for Human-økologi. Det var ret inspirerende.

Der tænkte jeg, at det

skulle være mærkeligt, hvis de sandheder,

vort samfund og vi selv er

baseret på, er eviggyldige, og at de

måske er under forandring. Samfundets

ene ”sandhed” er rationalitet; det med

at al ting kan måles, vejes, organiseres

og styres. Den anden sandhed er arbejde;

det med at man skal yde, før man

kan nyde. Den tredje sandhed er kapital.

I 1993 vendte jeg tilbage her til

Søgård Andelsbrug, hvor jeg fik jeg en

enorm lyst til at bygge, og det kunne

jeg godt. Jeg kunne tumle de her

djævel-store rundtømmer bjælker, uden

at ryggen gik i stykker. Hvis du får fat

i de ting, du har lyst til, så sker der

nogle andre ting, end hvis du gør noget,

som du er nødt til, men egentlig

slet ikke har lyst til.

Om at bygge hus

Det blev til det hus, vi sidder i. Der er

265 m² i grundflade og 250 m² på

loftet. Det er lavet i tømmer, ler, stampet

ler, halm, marksten, stråtag, hør-

skæver, hørfiber, uld og hvad ved

jeg. En masse gode materialer, som

jeg genopdagede hen ad vejen.

Disse ting var jo allerede opdaget,

men for mig var det en genopdagelse

at lave hus på denne måde.

Det var enormt spændende. Det

viste sig faktisk, at jeg stod midt i

min uddannelse. Mens jeg var i det,

tænkte jeg ikke over det, men da

jeg var færdig, kunne jeg se, at jeg

havde erfaret en masse ting omkring

materialer, som flertallet af

håndværkerne ikke aner en dyt om,

fordi de ikke arbejder, lærer og erfarer

på denne måde.

Midtlivskrise

Under byggeriet opdagede jeg, at

jeg røg tilbage i det mønster, jeg

var i tidligere: For at få det hele til

at nå sammen, begyndte jeg at rationalisere

arbejdsprocesserne. Jeg

lukkede mig inde i mig selv, hvilket

kulminerede i, at jeg bliver skilt,

fordi jeg mere eller mindre mistede

kontakten med min daværende

kone.

Det var hårdt, fordi jeg slet ikke

kunne forstå, hvad der skete. Huset

var et slot, jeg havde bygget til

hende, men jeg kan godt se

bagefter, at jeg skulle have givet

hende en buket roser i stedet for.

Det kunne jeg bare ikke sanse, men

det kom jeg til, ved at sidde og

kigge ud af vinduet i 2 år, hvor jeg

ikke lavede ret meget.

Jeg var da omkring 41, og det passer

godt med, at når man skrider hen over

de 40 år, så ryger man ind i en krise.

Det har jeg måske været i hele mit liv,

men nu mærkede jeg det mere dybdegående.

Det gik op for mig, at jeg ikke

var udødelig, jeg kunne faktisk gå hen

og dø. Jeg begyndte så at relatere det

til resten af mit fremtidige liv. Jeg

begyndte at reflektere over, hvad der

var vigtigt. Indtil da havde jeg ligesom

haft evigt liv. Sådan oplevede jeg min

ungdom, dér kunne jeg ikke dø. Man

laver de mest horrible ting, fordi dø,

dét kan man ikke.

Det virker, som om du søger efter at

skabe projekter hele tiden

Ja, helt klart, jeg er projektmager. Det

er også det, der sender mig i dørken

gang på gang. Jeg brænder for at finde

idéer. Jeg får ikke ro, før jeg får dem

ført ud i livet. Jeg må så sige, at det tit

ender med, at når jeg får dem ført ud i

livet, men så er jeg også fuldstændig

banket i stykker bagefter i en tid. Det

at gå ud og forandre verden, gå ud og

gøre det ugjorte, hvor man betræder

nye stier, det har også omkostninger.

Det skal man ikke være bange for, det

er en del af livet, at komme ud der,

hvor man ikke kan bunde.

Frizoner og Friland

Du har været meget involveret i frizonetanken,

og der er forskellige grup-

13


peringer indenfor den gruppe af folk, der

arbejder med disse tanker. Claus Heinberg

repræsenterer en fløj, hvor frizonen,

samfundseksperimentet defineres ved

teknologikriterier, kendetegnet ved

produktionens brug af lavteknologiske

metoder og midler. Du har en anden

definition. Hvordan vil du forklare og

karakterisere den forskel?

Det har sin historie. Det, der virkelig

satte skub til idéerne, var, da jeg fik en

pause, hvor jeg sad og kiggede ud af

vinduet i 2 år. Der kunne jeg se, at

samtlige mennesker i mine omgivelser

altid for af sted. Jeg tænkte, at man

måtte kunne lave hele samfund på en

anden måde. Jeg kastede derfor idéen

ud om at være gældfri, tilskudsfri og

affaldsfri. Det skrev jeg en artikel om,

og jeg holdt også et foredrag i Øko-net.

Det var dét, der blev kaldt frizoner.

Der blev straks en vældig interesse

for det, og der kom andre med ind i

billedet bl.a. Claus Heinberg. De arbejdede

på videnskabeligt niveau, hvor

jeg arbejdede på et praktisk niveau.

Der kom mange definitioner fra den

”uformelle frizonegruppe”. Lige pludselig

hed det Eksperimentelle Økologiske

Zoner, EØZ. Det der med det fri – som

klart for mig dækker det, at være fri for

gæld, fri for tilskud - det faldt helt

væk.

Dybest set tror jeg, vi er enige om,

hvor det skal føre hen. Der er bare forskellige

måder at gribe det an på. Jeg

har en praktisk måde - at se pro blemerne,

når jeg støder ind i dem; hvorimod

den mere intellektuelle måde er,

at definere, hvad det er, vi skal lave, og

så kan man se en masse barrierer. Det

LØSNET SEPTEMBER 2001

Sara inspicerer hestene i Hertha Levefællesskab (Foto: Red.)

14

problem, jeg kan se, er, at EØZ let kommer

til at blive et oppefra og udefra

kommende projekt. De, der skal lave en

EØZ, får faktisk en forud defineret frizone

presset ned over hovedet.

Hver gang du finder et ord, som er

værdiladet, og som indeholder noget

konkret, så lykkes det næsten altid at

få noget abstraktion ind i det, så det

bliver tømt for indhold. Det er det, vi

ser med økologien, som bliver tømt for

indhold, fordi der er mere og mere, der

bliver kaldt økologisk, uden det har noget

med økologi at gøre. På lignende

måde blev frizone bare et populært ord.

Så gik jeg over til at kalde det Friland.

Friland og DR-Friland

Friland er en andelsforening, og så er

der en anden afdeling, som Danmarks

Radio lejer, og det kalder de så DR-Friland.

Projektet er en praktisk udførelse

af idéen: gældfri, tilskudsfri og affaldsfri,

og en ting mere : selvvirksomhed.

Idéen går ud på, at skabe en ny form

for livsbasis ude i landdistrikterne. Hvis

vi skal spille op mod industrikulturen

og bykulturen, tror jeg, det skal komme

fra landdistrikterne. Jeg tror ikke på, at

vi kan vende tilbage til det gamle

landsbysamfund, med smeden, bageren

og købmanden. De var den tids kulturbærere

i landsbyerne. I dag har du

nogle nye muligheder, hvor du med den

nye teknologi kan lave arbejdsplader

ude på landet. I mange af de eksiterende

landsbyer, er der kun folk tilstede

om natten, og det skaber for lidt kultur,

tror jeg. Jeg håber og tror, at i et

gælds- og tilskudsfrit samfund, dvs. at

det er mindre afhængigt af udefra kom-

mende interesser, hvor mennesker får

mere tid til rådighed, og hvor de samtidig

er tilstede i det daglige, er der en

forhåbning om, at der udspringer en ny

kultur. En kultur med en blanding af

kulturarbejdere, intellektuelle og håndværkere.

Dannelse

Du har lavet en række kurser, hvor folk

har lært at bygge halmhuse og pileflet.

Er det begyndelsen på en uddannelse?

Jeg er ikke i stand til at opbygge en

uddannelse nu. Der er en masse erfaring,

der skal gøres først. Men det, jeg

kan gøre, er, at give folk gnisten og

troen på, at de kan. På sigt skal vi så

have lavet en eller anden form for uddannelse.

I den forbindelse vil jeg

gerne vende tilbage til et gammelt ord,

der hedder dannelse. For mig er uddannelse

mere en helhed, der drejer sig om

en dannelse af mennesket. Hvis vi

f.eks. skal lave et uddannelsesforløb

med nogle byggefolk, så vil jeg gerne

have et forløb, en slags højskole, hvor

det ikke bare drejer sig om at bygge

hus og lave håndværk, men det drejer

sig om at få hele sit menneskeliv med.

Billeder af en uddannelse

Jeg forestiller mig en samling af kurser,

hvor folk får et indblik i, hvad de går

ind til. Dernæst kunne det være sådan,

Gulv i Steen Møllers hus (Foto: Red.)

at man laver sin egen bolig, mens man

er i det her forløb, måske et hus, en

ungdomsbolig på 30-40 m². Man kunne

tage ud at rejse - vi kunne genoplive

Naver-traditionen. Vi tager f.eks. til

Holland, og vi arbejder sammen med

nogle halmbyggere dernede på et projekt,

og får stiftet nogle internationale

kontakter. På den måde får man et

udsyn, samtidig med at man lærer at

bygge.

I det forløb skal der være tid til andet

end arbejde. Det kan være en dan-


nelsesrejse, hvor vi tager fat i hinanden

som mennesker. Jeg kunne forestille

mig, at sådan et forløb skulle vare 2-3

år.

Jeg tror, det bliver vigtigt, at håndværkerne

kommer ud og flyve, synge

sange og sætte sig ind i samfundets

filosofiske grundlag. Modsat på universitetsniveau

eller på kulturelt niveau,

skulle folk få lov at føle glæden ved at

blive koblet på et praktisk plan. Jeg

kan tydeligt se det på de kurser, jeg

laver, hvor intellektuelle og videnskabelige

folk bliver glade for at få noget

i hænderne og for at vise, at de kan

ska be noget helt konkret.

Konkrete eksempler

Kaospilotuddannelsen er et eksempel på

en græsrodsuddannelse, som blev skabt

nedefra som en uddannelse, der er mere

projektorienteret, med en kombination

af praksis og teori. Vores ønske er at

komme ind på en eller anden måde og

åbne nogle muligheder både indenfor

vores egen kreds, men også indenfor det

traditionelle uddannelsessystem. Kan

man forestille sig, at sådan nogle former

for alternative økologiske uddannelser

kunne blive efterspurgt, også udefra? At

der kommer en efterspørgsel efter netop

de kvaliteter, som det er at blive uddannet

som livsstils- eller økosamfundsbygger?

Ja, men jeg tror, man bliver nødt til

at levere et konkret eksempel. Vi kan

ikke gøre det, før vi har fået noget at

bygge på, før folk kan se, hold kæft,

det er det vi skal. Før får vi ikke markedet

og staten til at gå i den retning, vi

vil have. Hvis vi kommer for tidligt ud,

kan der ske det, at vi enten bliver

markedsstyret, som man i nogen udstrækning

kan sige om Kaospiloterne,

eller hvis man går den anden vej som

højskolerne, så bliver man tilskudsstyret,

altså statsstyret.

Jeg er godt klar over, at vi ikke kan

lave nogle ting uafhængige af hverken

staten eller markedet. Men på nuværende

tidspunkt er det vigtigt, at

fastholde sin egen identitet, og fastholde

sit eget grundlag, indtil vi er så

stærke, at vi ved, at det her er noget,

folk kan se virker. Når det får folkelig

opbakning, så bliver markedet og

staten tvunget til at tage det seriøst.

Økologien bliver i dag tvunget ned i

halsen på både markedet og staten,

fordi der er så bred en folkelig opbak

LØSNET SEPTEMBER 2001

ning. At man så på alle mulige måder

prøver at trække indholdet ud af det,

det har altid været en vedvarende

kamp. Jeg tror ikke, vi står stærkt nok

lige nu.

Det er så vigtigt at vise de eksempler,

som folk kan tro på og kan se,

holder. Hvorimod snakken, den bliver

igen abstraktion, hvor man kan snakke

sig ind i himlen, og man vil ikke tro på

det, ikke en dyt. Et vigtigt holdepunkt,

hvis man skal have en samfundsforandring

i dag - det er de konkrete handlinger.

De konkrete eksempler, hvor

man kan se, at det ikke bare er snak.

Hvordan har du lyst til, at dine børn skal

gå i skole i dag? Hvis de overhovedet

skal gå i skole?

Det er netop det, der er spørgsmålet,

om de overhovedet skal gå i skole,

om de skal lukkes ind i en institution.

De skal helt klart ind i en sammenhæng

med andre børn, og der fremstår skolen

som en nødvendighed, fordi der ingen

børn er andre steder. Det er mit håb, at

der på Friland er nogle mennesker tilstede

i det daglige. Børnene skulle også

være tilstede i det daglige, så de kommer

til at stifte bekendtskab med voksne,

der laver håndværk, kunst osv.

I dag er børn aldrig involveret i arbejdspladser.

Det er kun noget, de

hører om, er pisse vigtigt. Ren abstraktion.

Det er vigtigt, at børn involveres

i konkrete arbejdspladser med arbejdsfolk,

der kan give læring til børnene.

Lærerne skal være en del af lokalsamfundet,

og den tid, børnene/ lærerne er

låst inde i et klasseværelse, skal være

en undtagelse og ikke reglen. Læringen

foregår derude, hvor tingene foregår.

Længere kan jeg ikke skue ind i det.

Det levende og det døde

ord

Du har talt om oplivning kontra

oplysning, og det konfronterede

jeg kulturministeren

med i et interview, og

det talte hun imod, fordi hun

mente, at oplivning og oplysning

er to sider af den samme

mønt, at oplivning i grundtvigsk

forstand er ånden bag

ordet, altså det, der giver ordet

liv. Hvad mener du?

Vi kalder os informatiossamfundet,

og der kommer

en lind strøm af oplysninger

eller information, om du vil - gennem

radio, fjernsyn og alt muligt. Men der

er ingenting, der tyder på, at det

opliver folk. Derimod da Grundtvig levede,

havde folk mangel på information,

mangel på oplysning, dengang

virkede det oplivende. Det var guld

hver gang, man åbnede en bog, men

det er det ikke længere. En større og

større del af de informationer eller

oplysninger du får, er lort, simpelthen.

Det, det drejer sig om, er, at være i

stand til at lukke det lort ud, det er

uhyrligt.

Mange folk oplever i dag en kaosstrøm

af information, som tager meningen

med livet. Jeg bliver ved med at

møde dem, der har taget de lange uddannelser

på universitetet, hvor man

spærrer dem inde i mange år. De virker

ikke specielt oplivede. De kan snakke

om det levende ord, men det er dødt,

når det kommer ud af kæften på dem.

Det vælter ud, men det er døde ord.

Den oplivning, jeg efterlyser, er selve

det at være i stand til at gribe sit liv,

og begribe sit liv. Det lærer du ikke på

de institutioner, det lærer du ikke i

avisen, det lærer du ikke fra fjernsynet.

Måske på højskolerne - de har stadigvæk

intentionerne, men de er også

efterhånden blevet tømt ud, fordi de

også skal være målrettede.

Oplivning kan ikke måles og vejes,

det er noget, man kan se på øjnene af

folk. Man kan se, når folk er engagerede,

og de brænder for en ting, de er sgu

oplivede. Det er her, det bliver vigtigt

at sætte folk i stand til at gribe og

forme deres eget liv. Og det er ikke

nødvendigvis i form af en uddannelse,

der handler om oplivning. Det holder

ikke en meter.

Økologiske huse er indpasset i den natur, de er en del

af. Steen Møllers hus i Sdr. Felding. (Foto: Red:)


Uddannelse og læring er kommet i

fokus - måske i et nyt lys. EUkommissionen

sendte i efteråret

2000 et memorandum om livslang

læring ud til de 23 lande, der er

medlemmer af eller ansøgere til EU.

Formålet er “at starte en debat over

hele EU om en omfattende strategi for

implementering af livslang læring på

individuelt og institutionelt plan og i

alle områder af det offentlige og private

liv”.

1996 var “Det europæiske år for livslang

læring”, og erfaringerne herfra

viser, at det er et område, der har fået

stor opmærksomhed i de europæiske

lande. Memorandummet udgør på centrale

områder et nybrud i forhold til

traditionel uddannelsestænkning set

i et bredt europæisk perspektiv. I

forhold til dansk uddannelsestradition

er en del af tankegodset velkendt

og anerkendt, andet vil givetvis

kalde på debat - hvilket jo netop

var intentionen.

Fra kommissionen vurderes det at

være på høje tid at lade interesse og

intentioner omsætte i strategi og handling.

I memorandummet tematiseres

grundlæggende uddannelsespolitiske

målsætninger og i en række nøglebudskaber

lægges der op til konkrete indsatsområder

og målsætninger.

Centrale temaer

Livslang læring er det helt centrale begreb

i memorandummet. Det udfoldes

som en vision i en forståelse af, at

læring og uddannelse er en uafbrudt

proces “fra vugge til grav”. Livslang

16

LØSNET SEPTEMBER 2001

Livslang læring

på den internationale dagsorden

Agnethe Nordentoft er ansat i Udviklingscenteret for folkeoplysning

og voksenundervisning. I artiklen beskrives

hovedtrækkene i EU-kommissionens memorandum om livslang

læring, og det sættes ind i et dansk perspektiv.

Af Agnethe Nordentoft

læring skal ikke længere kun forstås i

forbindelse med formaliseret læring,

men skal udvikles “til at blive det vejledende

princip for udbydelse af og deltagelse

i enhver læringsmæssig sammenhæng”.

Målet er at sikre alle

mulighed for at udvikle deres potentiale

fuldt ud, så den enkelte oplever at

kunne bidrage på grundlag af tidssvarende

viden og oplever at høre til i det

sociale og økonomiske liv - i det videnssamfund,

der stedse bliver mere

komplekst både politisk og socialt.

Foto: Red.

Det un- d e r -

streges, at livslang læring skal udvikles

som et fælles ansvar for alle de vigtigste

aktører: medlemsstaterne, de europæiske

institutioner, arbejdsmarkedets

parter og erhvervslivet, de

regionale og lokale myndigheder, alle

beskæftiget med uddannelse, civilsamfundets

organisationer, foreninger og

sidst, men ikke mindst den enkelte

borger selv.

Udgangspunktet for livslang læring

skal være den enkelte - undervisning

og læring må sætte den enkelte og

dennes behov i centrum.

Dobbelt målsætning

I memorandummet opstilles en dobbelt

målsætning for livslang læring: fremme

af aktivt medborgerskab og fremme af

beskæftigelsesegnetheden er de to lige

vigtige mål for strategien om livslang

læring.

Aktivt medborgerskab ses som en

nødvendig forudsætning for at styrke

den sociale samhørighed - eller sammenhængskraft

- i samfund, der forandrer

sig og i stadig stigende grad

bliver komplekse og multikulturelle.

Uddannelse karakteriseres som den

bedste måde at bekæmpe social

udstødelse på, ligesom det

fremhæves, at beskæftigelse i de

fleste menneskers liv understøtter

den generelle livskvalitet. Også derfor

skal livslang læring fremme den

enkeltes beskæftigelsesegnethed, der

defineres som evnen til at opnå og

fastholde beskæftigelse. Målsætningen

har både et individuelt og et samfundsøkonomisk

sigte, idet dog især det

samfundsøkonomiske perspektiv udfoldes

gennem det samlede memorandum.

Som en forudsætning for at målsætningerne

kan realiseres, peges der i

memorandummet på, at det er nødvendigt

at fremme partnerskaber på alle

niveauer. Der må ske en koordinering

eller integration mellem forskellige


politikområder og mellem forskellige

aktører. Det er nødvendigt med mere

og bedre samarbejde på tværs af traditionelle

skel. Visionen om gradvis osmose

mellem udbudssystemerne præsenteres,

og det lyder formanende, at

effektivt samarbejde vil betyde, at

“man strækker sig videre end ved hidtidige

anstrengelser for at bygge broer

og indslusningsforløb mellem de forskellige

dele af de eksisterende systemer.”

Formel, ikke-formel og uformel

læring

Samtidig arbejdes der i memorandummet

med et udvidet læringsbegreb, idet

det påpeges, at det er nødvendigt at

fokusere på alle former for læring, både

formel, ikke-formel og uformel læring

og på hvordan de gensidigt påvirker og

supplerer hinanden. Med dette fokus er

det ikke kun den læring, der foregår i

formelle uddannelsesinstitutioner, der

regnes med, og som hidtil har været

det væsentlige i uddannelsespolitisk

sammenhæng. Med livslang læring

kommer ikke-formel og uformel læring

til at spille en større og anerkendt rolle.

Den læring, der foregår i arbejdslivet, i

foreninger og i organisationer, er sammen

med den læring, der næsten umærkeligt

foregår i hverdagslivet, vigtige

brikker i udviklingen af den enkeltes

færdigheder og viden. I memorandummet

lanceres begrebet “lifewide learning”,

der indikerer, at der ikke kun er

tale om læring livet igennem, men også

om læring i mange kontekster.

Nøglebudskaber

I memorandummet præsenteres seks

nøglebudskaber, der opstiller målsætninger

og spørgsmål til debat. Der gives

nogle bud på definitioner og grundantagelser,

som grundlag for diskussionen

i de enkelte medlemslande, hvor memorandummet

er en anledning til at gøre

status og vurdere den nationale indsats

for livslang læring på følgende områder:

1. Nye grundlæggende færdig heder

til alle

2. Øget investering i menneskelige

ressourcer

3. Nytænkning inden for undervisning

og læring

4. Værdsættelse af læring

5. Nye roller for rådgivning og vej-

LØSNET SEPTEMBER 2001

ledning

6. Læring bringes tættere på borgerne

Memorandummet i et dansk perspektiv

Også i Danmark har memorandummet

været til høring blandt en lang række

parter og organisationer. Fra dansk side

har man hilst initiativet velkomment,

men i høj grad også benyttet sig af muligheden

for at påpege mangler og

udtrykke betænkelighed ved dele af

forslagene.

Hovedtanken om at livslang læring

skal være en mulighed for alle, også

dem, der hidtil har fået mindst glæde

af uddannelsestilbud, støttes varmt.

Det påpeges dog, at ikke kun kortuddannede,

men også andre grupper - etniske

mindretal, ældre, handicappede

og andre der trues af marginalisering -

har brug for en særlig indsats.

Det påpeges, at der i memorandummet

primært argumenteres for øgede

investeringer i uddannelse ud fra det

synspunkt, at der skal tilvejebringes

veluddannet arbejdskraft for at sikre

fortsat økonomisk vækst. Målsætningen

om at livslang læring også skal

fremme aktivt medborgerskab er mindre

fremtrædende i memorandummet,

men nyder stor tilslutning blandt de

danske høringsparter.

Det udvidede læringsbegreb

I Danmark er der ”tradition” for nytænkning

inden for undervisning og

læring: ‘det udvidede læringsbegreb’

praktiseres i høj grad i folkeoplysningen,

der er en stærk tradition for værkstedsundervisning,

deltagerens læring

i centrum er et bærende princip i de

nyeste reformer på erhvervsuddannelsesområdet

og på voksen- og efteruddannelsesområdet,

fleksibilitet og

tværfaglighed realiseres i en lang række

danske uddannelsestilbud og der arbejdes

målrettet med at integrere IT hensigtsmæssigt

i

det danske uddannelsessystem.

Enkelte røster advarer

dog mod at

overvurdere IT’s

potentiale i forhold

til læring -

det er en social

proces, som IT

kan støtte, ikke

erstatte.

Endvidere advares der mod at underlægge

sig for rigide og bureaukratiske

evaluerings- og godskrivningsprocedurer

af læring, selvom det meget klart

tilkendegives, at der med et mere åbent

internationalt arbejds- og uddannelsesmarked

er behov for gennemsigtighed

og sammenlignelighed. I Danmark er

der taget et skridt med individuel kompetencevurdering

i forbindelse med den

nye grunduddannelse for voksne, men

generelt erken des det, at andre lande

nok er længere fremme. En særlig udfordring

udgøres af, at også ikke-formel

og uformel læring skal inddrages i vurderingen

af den enkeltes kompetence.

På vejledningsområdet er der også

behov for at inddrage en international

dimension. Men selve vejledningsindsatsen

er der blandt uddannelsesinstitutionernes

høringsparter overvejende

tilslutning til at placere så decentralt

som muligt, mens andre hellere ser vejledningen

foretaget af neutrale ‘mæglere’.

At placere uddannelsestilbud decentralt

og tæt på borgerne har allerede

længe været en styrke ved dansk praksis.

Dog ses der positive muligheder for

at udbygge mulighederne for fjernundervisning

som et middel til at nå

endnu flere borgere.

EU-kommissionens memorandum om

livslang læring har kaldt på mange

reaktioner og refleksioner - på alle

niveauer er der stof til eftertanke.

“Også ikke-formel og uformel læring skal

inddrages i vurderingen af den enkeltes

kompetence...” (Foto: Henrik Bjerg)


Mogens Hansen, cand.pæd.psych.,er

adj. professor ved Danmarks Pædagogiske

Universitet og er forfatter til adskillige

bøger, bl.a. om intelligens, fx

Intelligens og tænkning – en bog om

kognitiv psykologi. Han skriver her om

hans forskning i de mange intelligenser.

Børn er fra fødslen parate til at

udvikle en hel række af kompetencer.

De ligger nærmest på

spring efter at lære verden at kende og

ligger ikke og venter passivt på, at der

sker noget. Det spæde barn lægger fra

18

LØSNET SEPTEMBER 2001

De mange intelligenser-

Samling af energien. Sommersolhverv for økosamfund på Fjordvang i Thy 1999 - en lejlighed til at øve andre intelligenser. (Foto: Red.)

Camillas fornemmelse for sand... (Foto: Red.)

start mærke til moderens stemme, ansigt

og duft. Barnet smiler, når moderen

smiler, og det kan ef terligne moderen,

når hun leger med det og giver

lyd og laver grimasser.

Alle sanser på en gang!

De helt små børn bruger sanserne på én

gang. De smager, lug ter, føler på, ser

og hører det hele på én og samme

gang. Det bli ver til én sanseoplevelse

og ikke fem for skellige sansnin ger. Derfor

udvikler de sig bedst ved at opleve

en mangfoldig verden med en righoldighed

af sanseindtryk.

Det gælder

langt op i alderen:

hele små barn salderen

og op igennem skoleforløbet.

Nogle børn har deres

svage områder, men de

har mere brug for at få

hel hed i de erfaringer

og oplevelser, end i

optræning af deres

svage områder. Børn,

der er dårlige til at

bruge hørel sen og til at lytte, får mere

ud af at få alle de andre sanser med end

af høretræning. De gode sanseområder

støtter det svage om råde, som et stillads

omkring opbygningen af erfaringer.

Det gælder også og ikke mindst

barnets opmærksomhed.

Opmærksomhed

Udvik lingen af opmærksomhed sker

ikke af sig selv, mest sammen med mor

og far, men også sammen med alle de

andre voksne, børn er sam men med i

daginstitutioner og fritidsordninger.

Opmærksomhed lærer man kun af nysgerrige

voksne, der peger, viser,

fortæller og forklarer om tingene i verden.

Det næsten værste for børn er at

vokse op med voksne, der ikke selv

hører til de nysgerrige, for dem lærer

man ingenting af. De opmærksomme

børn, det er børn, der lærer at lægge

mærke til noget bestemt, dvs. fokusere

og koncentrere sig, være ved holden de,

ikke lade sig forstyrre af alt muligt, og

som kan undersøge og afsøge (scanne)

omgivel serne. Det er “Holgerbørnene”,

de børn som kan finde Holger og trold-


LØSNET SEPTEMBER 2001

læringen og klasserummet

manden i Holgerbøgerne. Man kan

frygte, at der ikke er nysgerrige voksne

nok til alle børn. Opmærksomhed er på

en måde intelligens nr. 1, som er forudsætningen

for at lære.

Andre intelligenser

Så er der alle de andre intelligenser. I

moderne psykologi ser man ikke på

børn, som væsener, der fra fødslen er

udstyret med store eller små portioner

af intelligens. I stedet betrag ter man

mennesker, som fra fødslen er udstyret

med muligheder for at udvikle mange

for skellige intelligenser:

– intelligens for sproget

– intelli gens for det musikalske

– intelli gens for det logiske og

mate matiske

– intelligens for det visuelt-rume lige

– intelli gens for det kropslige

– intelli gens for naturen

– intelli gens for at forstå sit eget indre,

det man også kalder følelser nes

intelligens

– intelli gens for at forstå andre, dvs.

den sociale in telligens.

Nogle psykologer medregner også bevidstheden

om eksistensen som en

særlig intelligens. Det er den filosofiske

eller åndeli ge side af menneskets

væren-i-verden, tanker om liv og død,

godt og ondt, rigtigt og forkert. Det er

børn faktisk meget optagede af allerede

fra 3-4 års alderen.

Righoldighed

Intelligenser har det ligesom sanser.

Børn udvikler sig bedst ved at erfare og

opleve tingene i en rig holdig dagligdag

og ved at møde en mangfoldig pædagogik.

Ikke som en pædagogisk dyrehavs

bakke med alting støjende og væltende

oveni hinanden, men som en

planlagt righoldighed, hvor tingene

følges ad, fordi de hører sammen. Praktisk

arbejde i et værksted eller en have

er ideelt for større børn. Store lege med

mange børn, der leger bus eller Ninjaer

i dagevis, rollelege og fantasilege, som

børn selv organiserer er et par andre

eksempler på en mangfoldig hedens

pædagogik.

Færdigheder

Et stykke fremme i skolealderen skal

regningen specificeres, så børns oplevelser,

erfaringer og nysgerrighed kan

blive til ordentlige færdigheder og kunnen

i dansk, matematik, idræt, billedkunst,

musik, fysik, engelsk osv. osv.

Undervisningens rum

Undervisningens rum er bestemt ikke

kun skolebygningens rum. Undervisningens

rum er skolehaver, idrætsanlæg,

undersøgelse af naturen i

nærheden (der er natur nok i inspektørens

og pedellens baghaver til de mindste,

så man skal ikke slå ud med armene,

og sige, at der er tre kvarter med bus

eller S-toget til noget, der ligner natur).

Dertil kommer museer, erhvervs virksomheder

og udstillinger. I Norge er der

udeskole i 1. - 4. klasse en hel dag

ugentlig - også i byerne. Her er det på

med rygsæk ken og ud af skolebygningerne.

Det sker rent faktisk sådan.

Der er danske skoler, som er begyndt

på det samme. Der skal ikke høje

fjelde, dybe nåleskove og brusende fosser

til.

Den individuelle læring

Vi lever i en tid, hvor skolen lægger

stadigt større vægt på det individuelle

barns læring og udvikling, og stadig

mindre vægt på det sociale fællesskab

og solidaritet. I skolen skal hver enkelt

elev fra 3.- 4. klasse lære sig at formulere

egne mål og planer for deres læringsarbejde

for en længere periode, lære

sig beslutsomhed og kunne vælge det

ene og fravælge det andet. På en måde

er skolen blevet elitær, så ganske

mange børn falder igennem og får

skoleproblemer, fordi de ikke arbejder

inden for bestemte og overskuelige

pædagogiske rammer. Andre børn får

store personlige fordele af en sådan

pædagogik, så de lærer selvstændighed

og autonomi, så de kan klare sig i skiftende

og nye sammenhænge.

Fællesskabets betydning for læring

Klassegruppen og fællesskabets betydning

er som sagt ved at blive nedto net

i skolen. Det regnes egentlig kun for at

være et nødvendigt socialt fitnesscenter,

hvor man øver sig i at blive socialt

kompetent og få kammerater. Det er

imidlertid også noget andet og mere.

Klassen og fællesskabet er faktisk langt

op i skolealderen stedet, hvor man

lærer sammen og af hinanden. Vi, og

det gælder alle mennesker, har lært

mest i samvær med andre, hvor man

kan udveksle erfaringer om, hvordan

man lærte dette eller hint, hvad man

har lært, og hvad man mener om det,

man kan og ved. Klassen er faktisk først

og fremmest læringens byttecentral,

hvor børn og voksne kan udveksle viden

o g

er-

Udvikling af intelligensen for det musikalske

på LØS´s sommersolhverv 1999 på

Fjordvang. (Foto: Red.)

faringer om skolens i virkeligheden

bedst skjulte hemmelighed: hvordan

man lærer. Så man kan ønske sig, at

klassegruppen som læringssted igen

får plads og vægt i den pædagogiske

debat. Børn lærer bestemt ikke bedst

ved at sidde inde i hver sin lille individualistiske

boble og være deres eget

pædagogiske projekt.

19


Interview m. Anne Sophie Jørgensen,

leder af Munach, v/Troels Dilling-Hansen

Jeg er født i 1959 og har bl.a. boet

5 år på Grønland sammen med

mine forældre, som er lærere. Jeg

blev student fra Odense og efter en rejse

til USA og Paris, flyttede jeg til

Århus og begyndte at læse psykologi.

Jeg begyndte samtidig at gå til Jes

Bertelsens forelæsninger, hvilket var

mere interessant, end den psykologi,

der var på universitetet. Min mand,

Jørgen og jeg brugte fremover meget

tid hos Jes Bertelsen og Bob Moore

(irsk spirituel lærer, boende i Ringkøbing).

Da jeg var 25, begyndte jeg at

give sessioner, altså at snakke med folk

om deres drømme. Så kom der healing

på og massage i en periode. Jeg begyndte

at undervise på aftenskole og

holdt op på universitetet efter 5 år.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Selvudvikling

og den nye pædagogik

Anne Sophie Jørgensen har været i selvudviklingsmiljøet

siden dets start i tresserne. Hun er leder af Munach, et økospirituelt

fællesskab i Gedved ved Horsens. Her sidder vi nu

udenfor den smukke nikantede meditationsbygning, der

sammen med den økologiske urtehave bagved står som centrum

for et fællesskab af ca. 35 voksne og mange børn.

Anne fortæller her om sin udvikling, om fællesskab og den

nye spirituelle pædagogik.

Fra ’85 til ’87 boede vi på Centeret

for Integreret Medicin i Ranum. Da vi

skulle derfra, syntes vi tiden var inde

til at lave vores eget sted, og det blev

Munach i Gedved. Vi byggede det op fra

grunden og åbnede i Maj 1988. Det har

så kørt lige siden, med kurser og behandlinger.

Den primære kursusform

hedder dynamisk energibevidsthed,

men vi har også healingskurser og

meditationskurser. Mens vi var gift, underviste

vi sammen, men i de sidste par

år har jeg undervist alene.

Hvorfor gik du i selvudvikling?

Jeg har altid haft interesse for den

slags ting, og jeg har altid haft oplevelser

og anelser af usædvanlig art. Som

barn betragtede jeg nordlys på Grønland,

som et tegn fra Gud, om at vi lever

igen og igen. Jeg forestillede mig,

hvordan mennesker eksisterer som

lange lysende bånd og rækker af men-

nesker, som bevæger sig gennem rummet.

Nogle gange er de inde og berøre

jordkloden, og så er man et levende

menneske, og så bevæger båndet sig

væk igen, og så er man død. På den

måde kommer man igen og igen. Jeg

var helt overbevist om, at der rundt

omkring i verden var mennesker, som

havde den samme opfattelse, og dem

ville jeg møde en dag.

Jes Bertelsen var den første, som for

alvor sagde det, jeg tænkte. Det var

fascinerende, og jeg var ikke i tvivl om,

at det var den slags psykologi, jeg ville

praktisere. Men det var selvfølgelig et

stort offer at give afkald på sin gode

uddannelse og den status, som ligger i

det, og kaste sig ud i noget så luftigt

og vovet på den tid som dybde psykologi

og meditation, healing osv.

Er selvudvikling ikke meget selvcentreret?

Jeg vil derimod mene, at det at

arbejde med sig selv vil føre

til, at man begynder at hjælpe

andre. Men det er ligesom at

tage en uddannelse, der er

man også indadvendt og selvcentreret,

og ikke aktiv og

produktiv så længe uddannelsen

varer. Men når man har

taget den, er man bedre rustet

til at hjælpe andre.

På samme måde har selvudviklingsarbejdet

en indadvendt

og selvcentreret fase, som

Det smukke ni-kantede meditationscenter

i Munach blev inspireret af en

drøm. (Foto: Red.)

Foto: Red.


gerne skulle blive afløst af mere

hjerte og mere ægte interesse og

evne for at møde andre mennesker,

fordi man ikke hele tiden er pakket

ind i sine egne vanskeligheder. Hvis

energien flyder let inde i én selv, vil

den også flyde lettere i forholdet til

andre.

Jeg synes, jeg hjælper mange

mennesker. Og de folk, som kommer

her, hjælper også andre mennesker.

Selvom de måske har et ganske almindeligt

arbejde, så har de måske en

større vågenhed - altså hvis man nu

er pædagog, så er man uddannet til

at håndtere børnene på en bestemt

måde, hvilket er fint nok. Men har

man arbejdet med sig selv, vil man

kunne opleve på en dybere måde,

hvor et barn er i klemme og evt. kan

hjælpes.

Hvad mener du, at selvudvikling

giver?

Det giver kontakt til én selv på et både

dybt og højt plan. På det dybe plan til

instinkter, urkræfter og det kollektivt

ubevidste, til naturen. På det høje plan

får man kontakt til sin sjæl og sin ånd.

Jeg mener denne kontakt er det vigtigste,

fordi man kan se mennesker, som

er blevet væk for sig selv, fordi de ikke

har kontakt til deres sjæl og den dybere

sammenhæng, de indgår i. Og når jeg

siger dybere sammenhæng, så mener

jeg ikke familie eller samfund, men instinkter,

urkraft, menneskehed og det

kollektivt ubevidste.

Hvis vi siger, at mennesker har en

lodret og en vandret akse, og den lodrette

akse bevæger os opad i det åndelige

og nedad i urkræfter, og den

vandrette akse har at gøre med kommunikation

med mennesker i det mere

personlige eller emotionelle, astrale

lag, så er de fleste mennesker centreret

i den vandrette akse. De har travlt med

at få tilfredsstillet behov i den ydre

verden, med at relatere, trække grænser,

markere sig og bygge deres ego op. Det

gør, at de ikke får den kontakt til sig

selv, som inkluderer toppen og bunden

af den lodrette akse.

Selvfølgelig har vi brug for at prøve

vores jeg af, udforske den ydre verden

og andre mennesker osv., men hvis vi

ikke har top og bund med, er vi meget

mere retningsløse, desorienterede eller

sårbare overfor vanskeligheder af ydre

og indre art. Det er bl.a. det, man kan

LØSNET SEPTEMBER 2001

arbejde med i selvudvikling, kontakten

til toppen og bunden.

Føler du selv, at du har den kontakt?

Ja, det gør jeg i høj grad. Det er den,

jeg lever mit liv fra, og som jeg underviser

ud fra. Det er en livslang udviklingsproces,

hvor jeg i dag står mere

tilfreds med at være den, jeg er, end

nogensinde før.

Jeg har mediteret hver dag i 25 år,

nogle dage lidt og andre dage meget.

Det har været en uadskillelig del af mit

liv i så lang tid, hvilket selvfølgelig intensiveres

af, at det er mit arbejde. Jeg

mediterer på de folk, jeg har på kursus,

og jeg mediterer i forbindelse med min

forberedelse. På den måde mediterer

jeg på mine egne ting, men også på en

kollektiv proces, som de mennesker,

der er her, er involveret i. I mit arbejde

ligger vægten meget på meditation i

gruppesammenhænge.

Den kollektive proces

Der er mennesker, som er

kommet her i mange år og

er en del af stedet, de er

alle en del af det, vi kalder

den kollektive proces.

Den kollektive proces

er en fælles læreproces,

som vi alle sammen går

igennem, som er dynamisk

og flytter gruppen

gennem forskellige faser

af læreprocesser. Så alle

har deres egne personlige

ting at arbejde med, og

så er der den kollektive

proces, som er det overordnede

og samlede, som

man på forskellig vis spejler

i sit eget.

Hvordan har du oplevet,

at selvudvikling kan

være en vej til indre fællesskab?

At være mere centreret i

hjertet gør, at man kan

møde mennesker, som man

oplever et dybere fællesskab

med. Det fællesskab

har ikke noget at gøre med

alder, uddannelsesmæssige

status, politiske observans

eller om man har små børn,

hvilket tit er det, vi

vælger fællesskab ud fra.

Det at meditere gør kontakten til

andre mennesker mere fri og åben,

fordi det handler om at være i hjertet,

og se hvor og hvem folk rent faktisk er.

Så ser man ofte både deres vanskeligheder,

og noget der er smukt og

berigende.

På Munach har mange mennesker en

virkelig dyb tilknytning til hinanden. Vi

har set hinanden i forskellige svære

situationer, men også når vi har været

allermest glade. Derudover har vi et

fælles mål, og det fælles mål handler

om arbejdet med en fælles bevidsthed.

Fælles bevidsthed

Fælles bevidsthed handler ikke om ensretning,

uniformering og noget sekterisk

– det handler tværtimod om, at

man gennem kontakten til den fælles

bevidsthed bliver mere individualiseret.

Det er mere en meditativ fællesnævner,

en fælles klang i meditationen eller en

kollektiv tilstand af højere bevidsthed.

Meditationssalen på Munach. (Foto: Red.)


Det betyder, at udover at hver enkelt

kan rejse energien i meditationen, så er

der et kollektivt meditativt energifelt,

som er større end summen af de mediterendes

energi. Det er ikke afhængigt

af, at nogen bestemt er tilstede, men

er et kollektivt energifelt, man kan gå

ind i som kursist, og derigennem drage

nytte af de erfaringer, som er gjort.

I dag lærer vi hurtigere, end man

gjorde for fem eller ti år siden, fordi det

felt er blevet bygget op i rummet. Det

gør, at folk kan blive

løftet og derved bevæge

sig hurtigere frem ved at

trække på de kollektive

kræfter og erfaringer. Det

har vi så oparbejdet her

gennem 13-14 års daglig

meditation i huset.

Bevidsthedsevolutionen

Vi forholder os også til

bevidsthedsevolutionen,

det at menneskehedens

bevidsthed udvikler sig.

Vi er i en fase, som har

varet tusinder af år, hvor

der har været fokus på jeget og udviklingen

af vores intellekt og fysiske

velfærd. Til denne udvikling er der også

tilknytte meget sorg og lidelse over at

være indespærret i dette jeg og ikke at

have kontakt til instinkt og ånd. Derfor

er vi ikke nødvendigvis blevet lykkeligere

af denne udvikling og vores rigdom.

I den menneskelige bevidstheds udvikling,

er fokus ved at flytte sig til en

centrering i hjertet, fra en centrering i

jeget. Dette arbejder vi med overordnet

i meditationerne og på kurserne. Så når

man kommer, kan man arbejde med

sine egne problemer, eller man kan arbejde

med de kollektive ting, og de to

ting vil jo væve sig ind i hinanden, da

de ikke kan adskilles.

Hvornår vil menneskeheden centrere

sig i hjertet?

Det er i færd med at ske, og der er

stærke kræfter i gang både i konstruktiv

og destruktiv retning. Der er meget

vold, forurening og misbrug på alle mulige

planer, som er meget åbenlyse, og

som der fokuseres meget på. Men dette

fokus er et udtryk for, at vi ikke værdsætter

og understøtter de konstruktive

kræfter, der er i gang. F.eks. har den

økologiske udvikling været større, end

22

LØSNET SEPTEMBER 2001

jeg havde forventet for 15 år siden,

hvor økologi var for de frelste. Nu er

det for alle, så det har forandret sig

hurtigt.

Denne større grad af respekt for naturen

er jo en direkte parallel til en

større respekt for det ubevidste. Det er

bare lettere at forholde sig til den fysiske

økologi end et begreb som psykisk

økologi, som er respekt for naturens

kræfter inden i mennesker, de instinktive,

følelsesmæssige og spiritu el le

Mulige elever til en kommende friskole på Munach, hvor der også skal være

plads til krop, følelser, kreativitet, kommunkation, kontakt til naturen og

det ubevidstes processer (Foto:Munach)

kræfter. Så de to ting hænger sammen.

Om 25 år vil der være sket store forandringer

på dette område. Forandringen

kommer ved, at mennesker begynder at

behandle hinanden og de ting, vi har

med at gøre, mere humant.

De unge

Jeg kender mange store børn, hvis

forældre har mediteret osv. Det er, som

om disse børn har en børneopsparing

med sig. En del af disse børn er kursister

hos mig nu, og det er meget lettere for

dem, fuldstændig ligesom hvis du kommer

fra et akademisk miljø, hvor det så

er lettere at tage en akademisk uddannelse,

end hvis din far har hakket roer

alle dage. Man tager et spring, og de

første, der gør det, går en tungere vej,

end de efterfølgende. De efterfølgere,

der kommer nu, vil gøre tingene på en

anden måde. De vil måske manifestere

det mere konkret ude i samfundet, end

vores generation har gjort.

Uddannelse på Munach

Min måde at arbejde på er både meget

kreativ og meget dynamisk, og jeg ville

føle mig bundet af at skulle kalde noget

en uddannelse. Nogle folk bruger

det på en meget direkte måde i deres

arbejde, men det må stå for deres egen

regning. Så jeg kalder det kurser og undervisning,

og hvis man tager dem,

lærer man mere om sig selv og om,

hvordan man kan hjælpe andre. (Der

findes sådanne uddannelser, bl.a. Uranus

– Livets Skole v/Vita Storborg, der har

kørt med terapeutiske selvudviklings-uddannelser

af 1-3 års varighed i dagskoleform

i 10 år. Red.)

Lev og lær-uddannelse

Hvis jeg skulle gå ind i en Lær og levuddannelsessammenhæng,

ville jeg gerne

lære folk om sig selv.

Jeg interesserer mig

virkelig for, at undervisning

og uddannelse

kan komme til at hænge

sammen på en bedre

måde, end de gør nu,

hvor undervisning er

fra det ene jeg til det

andet jeg, altså fra et

hoved til et andet

hoved, gerne via en

bog. Det er ikke nok.

Man lærer gennem sin

forstand, men man lærer også gennem

sin krop, sine følelser og sine vanskeligheder.

Friskole

Vi har planer om at lave en friskole,

hvilket jo heldigvis er muligt i vores

samfund, og der skal de selvfølgelig

lære alle de faglige ting. Men hvis børn

har det godt og er i god kontakt med

sig selv, kan de lære de faglige ting

relativt hurtigt. Dvs. skoledagen behøver

ikke være fyldt med faglige ting,

men der vil også blive plads til det, der

giver børnene god kontakt til sig selv,

udvikler dem i forhold til deres krop,

deres følelser, deres kreativitet, deres

indbyrdes kommunikation og giver dem

kontakt til naturen og det ubevidstes

processer. Så kan de slappe mere af i

deres hoved og lære tingene hurtigere

og enklere.

Det skal være en skole med energibevidsthed.

Vi mener, at alt er energi,

og alt, der sker, er energimæssige processer,

og jo mere man kan se disse, jo

bedre kan man arbejde sammen og

manøvrere i forhold til det. De lærere,

der skal undervise et sådant sted, skal

selvfølgelig have de fornødne faglige

kvaliteter, men pointen er, at de skal

have arbejdet med sig selv.


Undervise er at vise

Børn lærer selvfølgelig noget af dét,

man siger, men de lærer mere af dét,

man er. Hvis man selv er hel og centreret,

så vil barnet også blive helt og

centreret. Hvis man har kontakt til sin

egen krop og sine egne følelser, så vil

barnet også have kontakt til sin krop

og sine følelser. Problemet er, at den

veluddannede lærer er for meget oppe i

hovedet, ja at hele skolen er oppe i hovedet,

og at det ikke handler så meget

om krop, følelser, kreativitet og ånd.

Hvis man f.eks. har arbejdet med

sådan noget som fødselstraumer, kan

man have en fornemmelse, af hvor

skoen trykker hos andre og hjælpe dem

– nogen gange med sin blotte tilstedeværelse.

Min påstand er ”at undervise

er at vise”. Ved selv at være noget,

kan man lære andre det. Derfor skal

skolen i høj grad være bygget op omkring

menneskelige ressourcer hos de

lærere, der underviser.

Hvis børn har en god kontakt til

deres lærer, og klassen er i ro og balance,

så har de let ved at lære. I dag

har børn mange gange svært ved at

sidde stille, fordi de ikke har fået brugt

deres krop og deres kreativitet nok,

eller der ikke er plads til eller åbenhed

nok til, at de kan fortælle eller tegne,

hvordan de har det. Det regnes ikke for

så væsentligt.

Selvudvikling i alle uddannelser

Jeg mener, at alle lærere skal kunne

mere end deres faglige viden. Forskellen

på en god og en mindre god lærer

har ikke noget med det faglige at gøre,

men med det personlige. Undervisere,

der optræder med deres ego, kan i en

selvudviklingsproces lære at blive mere

nærværende, mere lydhør og mere i sit

hjerte, og gennem det at arbejde med

sig selv også blive bedre i stand til at se

om bagved andre menneskers (børns)

facade, fordi man kommer om bag sin

egen facade. Herved kan man også se,

hvordan man bedst kan hjælpe en person,

hvad vedkommende har brug for,

og hvilke personlige vanskeligheder,

der spiller ind i dennes læreproces. Vi

lærer jo ikke ret meget her i livet,

uden at møde vores egne begrænsninger.

F.eks. nu hvor jeg skal til at arbejde

med en computer støder jeg ind i min

modvilje mod det tekniske. Sådan belyses

vores begrænsninger i alle in-

LØSNET SEPTEMBER 2001

dlæringssituationer. Så jo bedre læreren

er til at se, hvem man er, jo lettere

kan man komme over de grænser, så

man ikke forbliver et uudfoldet menneske

med et udfoldet intellekt.

Hvilke mennesker kommer på dine

kurser?

2/3 er kvinder, så der må gerne komme

lidt flere mænd. Der er tre hovedgrupper.

Den ene er mennesker, der arbejder

med andre, f.eks. psykologer, pædagoger,

sygeplejersker, socialrådgivere

og lærere. Den anden gruppe er kunstnere

og musikere. Den tredje gruppe er

blandet, en håndværker, en bankmand

og flere studerende.

Aldersfordelingen er lige fra tyverne

til midt i halvfjerdserne, næsten helt

fra teenagere til gravens rand.

Mener du, at selvudvikling er noget,

man kan starte med tidligt?

Ja, men de unge skal have det lidt

strømmende i deres liv, f.eks. gennem

vågenhed omkring drømme og projektioner,

både skyggeprojektioner og seksuelle

projektioner. Hvis man lige ved

lidt om projektioner, så kan der være

nogle fejl, man kan undgå. Det at meditere

en lille smule er også en god

hjælp til at holde en forankring og få

tingene til at cirkulere. Det bliver nemmere

at forstå, at nogen af de ting,

man er bange for, er udfordringer, man

må tage op. Livet bliver mere procesorienteret.

Der er flere unge på mine

kurser, og der er også flyttet unge studerende

fra Århus ind her på stedet.

De har netop lavet deres egen ungdomsklub.

Fremtiden

Foto: Munach

Vi er omkring 35 voksne nu, og jeg tror,

der kommer flere i løbet af et par år.

Jeg vil gerne have, at der vokser flere

aktiviteter op omkring stedet. F.eks. er

der urtehaven nu, og vi snakker konkret

om en ny friskole. Jeg ser også meget

gerne et kombineret føde og dødshus.

Et sted hvor man arbejder både med at

komme ind i livet og ud af livet, for det

er den samme dør, man går igennem,

hvis man ser det fra et spirituelt synspunkt.

Jeg har selv været involveret i

mange fødsler og dødsprocesser. Jeg

mener, man kunne hæve den kollektive

bevidsthed relativt let, hvis man lærte

at bruge al den indsigt og visdom, man

nærmest får smidt i nakken, når man er

sammen med en fødende og et nyfødt

barn, eller sammen med en døende. Og

det er en visdom, som ikke er tilstrækkelig

påagtet.

Det ville være et stort skridt at få

fødsler med energibevidsthed og død

med energibevidsthed, men at få det

under samme tag ville virkelig skabe en

kanal uden lige. Vi har nogle mennesker

her, der ville være kompetente til at

arbejde med det, men jeg tror, det er

meget, meget svært at få lov til noget

af den art, fordi de to ting i vores samfund

betragtes som modsætninger.

Samarbejde med andre steder

Vi vil gerne have mere samarbejde

med andre steder i verden, hvor man

arbejder med bevidsthedsevolution og

andre avancerede aspekter af meditation

og spirituelle fællesskaber. Fællesskaber,

incl. os selv, har haft en tendens

til at stå med ryggen mod

hinanden, en slags selvtilstrækkelighed.

Det kan skyldes, at det kræver

utrolig meget energi at bygge en gruppe

op, og så er der ikke energi til at være

udadvendt.

Nu er der sket et skift hos os i retning

af noget mere udadvendt og kommunikerende,

hvilket forhåbentlig vil

resultere i samarbejde. Men det vigtigste

er, at være 100 % loyal overfor sin

egen måde at gøre tingene på. Hvis

man vil ud i verden og møde andre

mennesker på et dybt plan, er man

nødt til først at stå på egne ben, så

der ikke bliver for mange projektioner.

23


Økologisk pædagogik er både

problematisk og provokerende

som betegnelse for en ”ny” profil

i det pædagogiske arbejde. Tomater

kan være økologiske og det er forståeligt

og dagligdags for enhver.

Spørgsmålet er, om vi kan give begrebet

økologi fylde og mening ud over

denne snævre, og i almindelig

forståelse, sædvanlige brug af ordet.

Og det langt videre projekt er måske, at

vi står over for at afsøge og udvikle en

helt ny sprogbrug, epistemologi eller

begrebsdannelse og dermed en radikalt

anderledes måde at forstå vor væren i

verden. Det har vidtrækkende konsekvenser

og anfægter opfattelsen

af selve livet, hele livssammenhængen

og, videre, så fundamentale

spørgsmål som det konstituerende

subjekt-objekt-forhold og

altså spørgsmål om hvem, eller

hvad, der ser og erkender hvad.

Dette peger dernæst på spørgsmålet

om bevidsthed: Hvad er bevidsthed?

Hvad er bevidsthedens

sæde, eller m.a.o.: Hvem har bevidsthed,

samt hvad skaber bevidsthed

- og videre, skaber bevidsthed,

d.v.s. er bevidstheden selv

skabende?

Andre kulturers tænkning

Det er spørgsmål, der på omfattende

vis ryster en moderne,

24

Foto: Red.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Økologi og

Det følgende er mere et forsøg på at problematisere og

sætte til diskussion end at udtrykke og formidle et færdigt

koncept for en økologisk pædagogik. Vore

problematise ringer udspringer af et forsknings- og udviklingsprojekt,

som er under formulering med udgangspunkt

i vort arbejde på et pædagogseminarium, Ikast

Seminariet, der som en del af sit underliggende værdigrundlag

har en økologisk dimension.

Af Ole Hansen, cand.mag, exsam.art - lektor ved Ikast Seminariet og

Else Marie Kaasbøl, mag.art - adjunkt ved Ikast Seminariet.

primært vestligt defineret, forståelse,

der placerer mennesket i centrum af

livsprocessen og, følgelig, det erkendende

subjekt, som hersker over og

er uafhængigt af omgivelserne og de

er kendte genstande. Det er ideologien

om individet, der således rystes så

grundigt, at vi nødsages til at søge nye

forståelser med udgangspunkt i andre

filosofiske tænkninger og logiske systemer

end den europæiske og den moderne

kulturs opfattelser.

Derfor gribes der nu i stigende grad

til inspirationer, hentet fra andre kulturers

og perioders filosofiske tradi-

tioner og fra eksistentielle og religiøse

tænkninger, som kan medvirke til reformuleringen

af forståelser, der ikke har

mennesket som eksklusivt omdrejningspunkt,

men som i stedet har livsprocessens

helhed og samvirken som udgangspunkt

og grundlag.

Økologi-begrebet udvides

Her er det, at ”økologi” kan udgøre en

væsentlig og konstruktiv ramme for

denne søgen efter nye forståelser. Umiddelbart

forekommer det således

oplagt at bruge begrebet økologi ind i

sammenhænge, hvor det også hører til,


LØSNET SEPTEMBER 2001

pædagogik

Foto: Red.

selvom vi er uvant med det, og hvor der

er en mere omfattende forståelse af og

mening med begrebet. Som søgeform

kan økologi-begrebet med dets implikationer

af liv, natur, kultur samt relationer,

system og kontekstualitet skabe

en meget potent og kompleks ramme for

en gentolkning af de grundlæggende

livsforhold og menneskets placering

heri.

Således kan ordet økologi forbindes

med ordet human under dimensionen

etik, som er et centralt perspektiv, hvorunder

begge begreber kan betragtes

og diskuteres med langt mere omfattende

konsekvenser og betydninger,

end hvad de økologiske tomater tilskriver

os.

Lad os grave et spadestik dybere

Både den pædagogiske og den økologiske

diskussion er i dag præget af

katastrofestemning og katastrofemeldinger.

Trods den umiddelbare forskel

på meldingerne om verdens katastrofale

tilstand og det håbefulde symbol,

som børn udgør, og den reelle tillid til

de faktiske børns situationer og potentialer,

er der nogle forbavsende sammenhænge,

når man graver et spadestik

dybere. Og det er måske i disse sammenhænge,

der kan vise sig værdifulde

spor at følge, bagom katastrofetænkningens

alar me rende dødsklokkeringning

- og uden at gå de

moderne kulturoptimister i bedene.

Individueringsprocessen

To solide katastrofepotentialer er

individueringsprocessen og nedbrydelsen

af vores naturgrundlag.

Individueringsprocessen i moderniteten

den kulturelle frisættelse,

om man vil , som har medført

et brud med den historiske

kontinuitet, der lå gemt i klasse-

og familietilhørsforhold og dermed

har henvist mennesket til sig selv

og sin individuelle skæbne. Og, videre,

den senmoderne udvikling,

der har underkastet denne indivi-

duelle skæbne en depersonel regulering

i institutioner, væsner og systemer

af hidtil uset omfang og disciplineringsevne.

Det skaber et spændingsfelt,

hvori individualitets-ideologien

på én og samme tid maximeres og undermineres,

og heri dette paradoks

bliver individualitetens perspektiv

smertefuldt udstillet og sårbart.

Nedbrydelse af vores naturgrundlag

Den industrielle nedbrydning af det

hidtidige ”naturlige” livsgrundlag og

ophævelsen af det kendte skel mellem

kultur og natur idet naturen er blevet

gjort uigenkendelig af industriens

produkter og så at sige forsvundet ind

i industriproduktionen.

”Naturlige” er her sat i anførelsestegn

for at indikere, at der tænkes på

det livsgrundlag, som vi kulturelt i den

moderne vestlige verden, er vant til at

opfatte som naturligt. Det er dog en

naturlighed, som det er væsentligt at

stille spørgsmålstegn ved, både i lyset

af ”sædvanlig økologisk tænkning” og

af det mere komplekse ”livs-reformuleringsperspektiv”,

vi her prøver at

anslå.

Om-tænkning

Der er næppe grund til at mene, at

disse ting ikke er værd at diskutere

endsige er uden katastrofepotens, for

såvel menneske som kultur og natur

samt, ikke mindst, liv og hele det samvirkende

forhold, som disse indgår i.

Men omvendt er det måske mere

værdifuldt at diskutere dette ikke kun

under en katastrofedimension, men

også som en kendsgerning, der tilskriver

os at om-tænke, om-definere og

måske nok så meget at tolke ny mening

ind i begreberne og fænomenerne og

deres sammenhæng og relation.

I forlængelse deraf bliver den pædagogiske

tænkning og handling af stor

interesse.

Individualitets-ideologi

I pagt med modernitetens individualitets-ideologi

forskydes fokus i den

pædagogiske tænkning fra det almene

til det individuelle. Dermed forskyder

relationen mellem pædagogen og hendes

børn sig fra et jeg/ I-forhold til et

jeg /du-forhold - i hvert tilfælde på det

ideologiske plan og uden hensyn til betydningen

af institutionalisering og

den deraf følgende disciplinering.

25


Den enkeltes læring bliver derfor principielt

den enkeltes sag. I de pædagogiske

handleformer netop nu har dette

haft en individualisering til følge, som

har gjort læringens fremtrædelsesformer

og mål utydelige, knyttet til

subjektive begreber som kompetence,

livskvalitet mm. som er svært definerbare,

men ikke desto mindre væsentlige

som udtryk for behov og værdisætning

og således også som udtryk for en søgen

efter fornyende forståelser og anderledes

livsforhold i praksis.

Fri og ensom

Imidlertid rammer individualiseringens

paradoks også ind i denne sammenhæng.

Således betyder forskydningen

hen imod en individualistisk praksis, at

mål, værdier og mening utydeliggøres

og ensomgøres i det enkelte menneskes

egen virkelighed, - en konsekvens af

menneskets maximerede ret til at

udtrykke sig selvstændigt og frit og

den samtidige praktiske konsekvens,

der har ført til udhuling og tømning af

værdibegreber og af forholdet til liv,

eksistens og forbundethed.

Frisættelsen skygger for os

Set under en økologisk-pædagogisk dimension

bliver individualismen, individbegrebet

og det menneskelige subjekt

et vigtigt diskussionspunkt i en

pædagogisk tænkning, som søger mod

helhed, sammenhæng og netværk mod

forbundethed, relation og kontekst.

Overordnet er den aktuelle udfordring

til pædagogikken spørgsmålet

om, hvordan vi kan forstå liv, menneske,

natur og kultur på adækvat

moderne måder, og hvorledes sådanne

nye forståelser kan iværksættes i en

moderne livspraksis.

Centralt i denne udfordring står individualitets-ideologien,

som trods betydningsfulde

opnåelser i form af den

enkeltes frisættelse og udfoldelsesmuligheder

nu kaster tunge skygger over

liv og sameksistens.

Den økologisk-pædagogiske udfordring

Den pædagogiske udfordring er derfor

med udgangspunkt i de muligheder,

som individualitets-ideologien har

givet, at søge og nytænke rammer for

en dannelsesforestilling, som kan

bringe de almene og de individuelle, de

26

LØSNET SEPTEMBER 2001

generaliserende og de konkretiserende

aspekter sammen igen i former, der

rækker udover en rent antropologisk

dimension for i et økologisk perspektiv

at finde veje til udvikling og iværksættelse

af nye livsforståelser og -praksis.

Pædagogisk er opgaven således, for

det første, at danne rammer for en søgende

og udviklende nytænkning, der

kan iværksætte inkluderende opfattelser,

hvori dualitets- og modsætnings

forhold som de ovennævnte:

almen/individuel, generali se ren de / -

Foto: red.

kon kre tiserende - samt, videre, viden

og erfaring (knowledge/understanding)

kan forbindes i en moderne kompleksitet.

Dette vil i sin yderste konsekvens

anfægte vor grundlæggende

subjekt-objekt-tænkning og således

åbne for en inklusion af mennesket i

livsvirkeligheden på måder, der rækker

udover det selvcentrerede og ”altfor

menneskelige” perspektiv - for nu at

parafrasere F. Nietzsche.

Søgeproces og nyt livs- og menneskesyn

Hvis det første trin i en ny dannelses-

tænkning således handler om at iværksætte

søgeprocessen, der kan stille

spørgsmål til og udvikle nye rammer og

perspektiver for vor opfattelse af liv,

natur, menneske og kultur, - ja, så

drejer det andet trin sig om at samle og

formulere en opfattelse, der kan udkrystallisere

et nyt livs- og menneskesyn

i både teori og praksis.

De to trin i dannelsestænkningen

hænger naturligvis sammen, men det

forekommer væsentligt at skelne mellem

udvikling/proces og mål/produkt i

den pædagogiske søgen mod nye

forståelses- og praksismuligheder.

At holde hus

I begge aspekter, proces og mål, er

”økologi”, i al begrebets ubestemmelighed

og kompleksitet, en inspirerende

og vægtig ramme at anslå for det pædagogiske

arbejde.

For nu afslutningsvis at tage

”økologi” på ordet i etymologisk forstand,

så betyder det: ”at holde hus”

eller ”læren om husholdning” - og udfordringen

ligger i at om-tænke hele

sammenhængen:

- Hvem er det, der holder hus?

- Hvad og hvis er huset ?

- Og hvad betyder det ”at holde

huset” ?

I disse enkle spørgsmål er der stof til

nytænkning af hele metafysikken med

Gud, skaber, liv, lys, natur og bevidsthed

samt menneske og kultur som nogle af

de væsentlige deltagere. Således spiller

”økologi” op til en mo derne dannelsestænkning,

der har andre og langt videre

perspektiver end individuel frisættelse

- og uden at føre til majoriteternes

tyranni.

Else Marie Kaasbøl & Ole Hansen

Skovløbervej 5 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 97 89

e-mail isll6426@image.dk

For yderligere informationer om aktiviteter

er man velkommen til at kontakte

ovenstående.


Af Niels Bandholm

Me s t e r

Nasrudin

var

færgemand. En dag bad en pædagog

ham sej le over den store flod. Da de

var kommet til søs, spurgte skolelæreren,

om man kunne forvente en hård

tur. ”Det kan én aldrig vide”, sagde Nasrudin.

”Sig mig min gode mand, hvordan

udtrykker De dem, har De aldrig studeret

grammatik?”

”Nej”, svarede Nasrudin.

”I så fald er Deres halve liv spildt”.

Nasrudin sagde ingenting.

Så blæste en voldsom storm op og

mens vandet fossede ind i båden,

lænede Nasrudin sig over mod pædagogen

og spurgte: ”Har du nogensinde

lært at svømme?”.

”Nej”, lød svaret. ”I så fald, kære

skolemester, er Deres hele liv spildt, for

vi synker”.

Denne mere end tusind år gamle historie

fra Østen, fortæller hvorledes en

ensidig udvikling af en enkelt evne kan

få katastrofale følger i en kritisk situation.

Her har man haft skolingssystemer,

der havde til formål at udvikle det

hele harmoniske menneske. Det vil jeg

vende tilbage til.

Men lad os først se på hvilken visdom,

der er gemt i kroppens økosystemer.

Kroppens viden

Kroppen er et resultat af milliarder års

udvikling på jorden.

For 2 milliarder år siden var livet på

jorden udviklet til en bakteriesuppe.

Nogle bakterier lærte at samarbejde og

dannede den eukariote celle, der er den

celletype, der indgår i flercellede organismer

som os. Vores kropsceller er

levende fossiler fra denne tid.

For 500 millioner år siden begyndte

de eukariote celler at samarbejde og

dannede organismer, fra træer til

hvaler. En organismes milliarder celler

består af et par hundrede forskellige

typer celler, hver specialiserede til

bestemte opgaver.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Sindets økologi

Niels Banholm inspirerer på LØS´s årsmøde 2001 på Båring Højskole. (Foto: Red.)

Hjernen

Den mest komplekse del af dette system

er hjernen med over 100 milliarder

celler forbundet i et netværk langt

mere avanceret end jordens nuværende

Internet. Hver celle har en informationsbehandlende

kapacitet, der svarer

til en moderne PC.

Hjernen afspejler i sin lagdeling den

intelligens, der har været nødvendig

for at overleve på jorden.

I den centrale del sidder den ældste,

reptilhjernen (R-komplekset) med de

basale instinkter for sult, tørst og seksualdrift,

men også med territorie- og

hierarkibevidsthed, som vi ser det hos

krybdyrene.

Da dinosaurerne uddøde for 65 millioner

år siden opstod pattedyrene, der

udviklede følelseshjernen (det limbiske

system), hvor social adfærd, ynglepleje

og evnen til at drømme placeres.

Den nyeste del af hjernen (neocortex)

er især udviklet hos mennesket og

i nogen grad hos aber og delfiner. Her

placeres sproget og den logiske sans og

i den forreste del vil jeg placere samvittigheden,

der overvåger og kombinerer

evnen til selvobservation med den sociale

intelligens.

Denne tredeling af hjernen kan

opleves som instinkter, følelser og

tanker – og vi kender alle de styringsproblemer

det kan medføre.

Ikke blot består hjernen af disse tre

hjerner i indbyrdes sam- og modspil,

men hertil kommer at neocortex er un-

deropdelt i flere mindre moduler, der

har forskellig funktion i de to hjernehalvdele.

Modulerne kan trænes og udvikles

i forskellig grad. Dette er grundlaget

for teorien om den multiple

intelligens 1 , der er blevet basis for nye

pædagogiske læringsteorier.

Sindets udvikling.

I de sidste 2 millioner år har jorden

oplevet istider med ca. 100.000 års

mellemrum. Det er en forandring så

hurtig, at kroppen ikke kan tilpasse sig

de hastigt vekslende livsvilkår. Men på

dette tidspunkt var hjernen hos menneskeaben

så udviklet, at en helt ny

Styringsproblemer?

27


type evolution var mulig. Det var en

udvikling af ideer, metoder og teknologier.

Ideerne kunne kopieres af de

smarteste, der så kunne overleve. At

være kvik var tiltrækkende, så de fik

nok også flest børn.

Denne gensidige udvikling, coevolution,

er beskrevet overbevisende af Susan

Blackmore i hendes seneste bog

”The meme 2 machine”, hvor hun ser

den som grundlaget for udviklingen af

sprog, teknologier og kultur – og samtidig

for hjernens hastige udvikling.

Det viser sig at de føromtalte moduler

i hjernen især er aktive når handlinger

imiteres, men samme områder er aktive,

når handlingerne udføres frivilligt

eller blot iagttages. Denne teori for

memer (i sig selv en meme) er endnu

ret ny og dens konsekvenser for pædagogik

og indlæring er endnu slet ikke

afdækket. Susan Blackmore indfører

også begrebet memeplex, som et ”økosystem”

af memer, der gensidigt understøtter

hinandens eksistens. Som eksempler

kan nævnes religioner,

ideologier og kulter.

Selvplexet

Den mest interessante af disse memeplexer

er individets opfattelsen af at

have et handlende jeg og en jeg-bevidsthed.

Hun kalder den for selfplex. De

memer, der kan komme under selfplexets

beskyttelse ved at det siger ”Jeg er

...”” Jeg hader… ””Jeg kan lide…”

bliver derved forsvaret og videreført

som værdifulde for selvplexet. Måske

hænger æresbegrebet sammen med en

begyndende dannelse af et selfplex - et

jeg.

Hun argumenterer overbevisende for

at dette handlende jeg er en illusion 3 .

Dette er i overensstemmelse med den

buddistiske anatta-doktrin og sufiernes

undervisningssystemer. Det er f.eks.

basis for Narudinhistorien her.

I østens esoteriske skoler har man i

årtusinder vidst at jeget var en illusion

ligesom det heller ikke kan handle. Derimod

er en iagttagende og medoplevende

bevidstheden ikke en illusion.

Menneskets ego-bevidsthed, med

individuelle holdninger og egenskaber

kan betragtes som en mekanisk dannelse,

der på godt og ondt har haft umådelig

betydning for udviklingen af den

vestlige kultur, men det er samtidig

28

LØSNET SEPTEMBER 2001

den del, der lider og skaber lidelse.

Selfplexet er en meme-parasit, der skaber

opblæste jeger, der stræber efter

materiel lykke og forbrug eller akkumulering

af kundskab uden visdom

eller kærlighed

Gaia-bevidsthed

Men ego-bevidstheden er også den

stærkeste drivkraft bag skabelsen af

globale integrerede systemer indenfor

produktion, transport, økonomi, energi

og kommunikation.

Memer

Vi står nu over for et nyt trin i kompleksitet,

der først førte til dannelsen af

celler, så organismer og økosystemer,

og nu vil disse i fremtiden blive koblet

så intimt, at jorden kan betragtes som

et væsen på et højere trin. Lad os kalde

denne meme gaia. Denne udvikling er

nok allerede sket utallige steder i kosmos.

Det bliver nok som del af et sådant

system, at jorden vil møde andre

tilsvarende klodesystemer, der sikkert

selv vil indgå i organisationer på endnu

højere niveauer.

Illustration fra Scientific American

okt..2000, s. 68.

Skal denne proces lykkedes vil det nok

ske i lighed med naturens evolution på

jorden, hvor fejlkonstruktionerne bliver

sorteret fra, så kun de bedst

egnede overlever. Men i modsætning til

evolutionen, er der her kun et forsøg,

som derfor næsten uundgåeligt vil mislykkedes.

Udviklingen i det store kosmiske

perspektiv vil nok lade nogle få

globale civilisationer slippe gennem

dette nåleøje. Men det er jo ikke interessant

for os på jorden efter et globalt

ragnarok.

Fantasien skaber verdener

Vi har imidlertid fantasi til at forestille

os mulighederne for at undgå en sådan

katastrofe. Og fantasien er netop skabelsen

af virtuelle verdener, der muliggør

et valg. Denne evne er udviklet

optimalt hos mennesket, der har overlevet

vanskelige livsvilkår.

Menneskets evne til at huse memer

og et sprog til at sprede ideer og erfaringer,

er, som nævnt, netop forudsætningen

for det enkelte menneskes overlevelse.

Den globale situation skal

måske mere sammenlignes med et individ,

der i en klemt situation med nye

livsvilkår skal prøve at overleve som

mennesket under istiderne.

Fremtidens memer

Med skabelsen af teknologier for kommunikation,

først skriftsproget (samtidig

med dannelse af de første kongeegoer),

så bogtryk, telefon, radio, TV

og nu Internettet har memerne fået

stadig større mulighed for udbredelse

og mangfoldiggørelse.

Det betyder en hastigt accelererende

evolution af memer. I begyndelsen

vil de være i menneskers hjerner,

men efterhånden også som selvorganiserende

intelligente programmer

og systemer på internettet, hvoraf

mange i fremtiden vil være koblet til

nye sanseorganer: Kikkerter på satellitter

rettet mod makrokosmos, receptorer

i levende organismer og detektorer

rettet mod acceleratorernes

mikrokosmos. Allerede nu foretages diagnoser

og analyser af sådanne intelligente

programmer.

Scenarier for jordens fremtidige udvikling

er endnu primitive, men i fremtiden

vil de blive mere præcise og

kunne danne grundlag for hensigtsmæssige

globale beslutninger.

Det forudsætter dog at mennesket besinder

sig og gennemskuer selfplexets

egoistiske tilbøjeligheder.


Meme-teoriens terapeutiske muligheder

for at almindelige (neurotiske) menneskers

kan gennemskue deres illusionsfyldte

selvbilleder er endnu ikke

udviklet, men her kan der sikkert hentes

megen inspiration i de gamle esoteriske

skoler, hvis viden og memer efterhånden

er ved at blive kendte.

Den oprindelige undervisning.

En mand, der havde studeret mange

metafysiske skoler kom til Nasrudin.

For at blive accepteret som student

beskrev han detaljeret hvor han havde

været og hvad han havde studeret.

”Jeg håber du vil acceptere mig eller

i de mindste fortælle mig om dine ideer”

sagde han ”for jeg har tilbragt så meget

af min tid med at studere disse skoler”

”Ah ha” sagde Nasrudin, ”du har

studeret lærerne og deres metoder. Hvad

der skulle være sket, var at de og deres

metoder havde studeret dig. Så var der

sket noget nyttigt”.

Denne og de andre historier er en

del af en rig mellemøstlige visdoms tradition.

Vi møder tilsvarende historier i

biblen. Jeg har i nogle år studeret sufi

traditionen og læst lidt om deres metoder,

men er kun blevet studeret lidt

af dem. Deres viden udtrykkes i en

mangfoldighed af metoder, der virker

på både krop, sjæl og selvbillede. Ligesom

i den tibetanske buddhisme er der

gennem årtusinder udviklet metoder til

at gennemskue sindets illusoriske

natur, så mennesket kan opnå sand

lykke under beskedne kår. Det er rystende

og hårdt arbejde. Men uden

denne indsigt tror jeg at menneskets

LØSNET SEPTEMBER 2001

kortsigtede og egoistiske grådighed vil

ødelægge livsvilkårene på jorden. For

mig at se må det være en del af en

fremtidig økologisk uddannelse.

Krop, hjerte, hoved

I disse mystiker-traditioner, der er

mange tusinde år gamle, har man bevaret

en viden om den nævnte tredeling

af menneskets intelligens, og der benyttes

forskellige betegnelser for den

f.eks. krop, hjerte og hoved eller vilje,

følelser og tanke. De har desuden udviklet

metoder til at undervise og udvikle

disse forskellige intelligenser.

Men da mennesker ofte er skæve, idet

de har deres hovedvægt i én af de tre

dele, har de har yderligere tilpasset undervisningen

til det enkelte menneske,

så svaghederne kompenseres. Sufihistorien

om færgemanden kommer fra

en sådan tradition og skal vise

svagheden ved en ensidig indlæring.

I deres systemer skelnes også mellem

forskellige lag i intelligenserne. Det

basale lag er det automatiske, hvor det

lærte sidder på rygmarven. Det næste

lag er fascinationslaget, hvor opmærksomheden

drages mod objektet i selvforglemmelse

og identifikation. Det

højeste lag kan kaldes den skabende

intelligens, hvor bevidstheden er dobbeltrettet

mod objekter i selverindring.

De arbejder på at bevidstgøre mennesket

ved at modvirke den almindelige

tendens til søvn, automatisme og selvforglemmelse,

idet udviklingen af den

skabende intelligens kræver bevidst

anstrengelse og selvobservation. (efter

syndefaldet er menneskene dømt til

arbejde i sit ansigts sved).

Profetiske memer

Ved nogle metoder arbejdes bevidst på

at nedbryde selfplexets illusioner, f.eks

ved af undgå at bruge ordet jeg. Andre

åbner op til menneskets dybere natur

– dets essens – så egoets løgne for en

kort tid gennemskues. Herved åbenbares

nøgler til at læse og forstå den

visdom, der er gemt i den righoldige

poesi. Erkendelserne er baseret på selvoplevede

erfaringer, der kommer før

teoretisk viden. Disse mystiske erfaringer

er centrale i alle religioner, men

de formidles ofte sekundært gennem

hellige skrifter eller visioner. I de

nævnte skoler er målet imidlertid at

forberede sig på at erfaringerne åbenbares.

Ligesom en enkelt celle kan befrugte en

organisme og skabe nye livsmuligheder

for organismens univers af celler, så har

profeter, seere og messiaser i historiens

løb åbenbaret ny visdom - memer – der

har befrugtet jorden med en etik, der

rækker ud over evolutionens blinde

valg.

Profeter er Gaia sæd

1 Først fremsat af Howard Gardner i

“Frames of Mind”(1983)

2 Begrebet meme er først indført af

Richard Dawkins 1976 i bestselleren

”The selfish gene”

3 Bl.a. har Benjamin Libert i 1985 i

forsøg vist at bevidste handlinger

udføres før de bliver bevidste

Nasrudin illustrationerne er fra Psychedelic

Review no.10 1969. Tegnet af

Dion Wright.

29


Én ting er, at man siger, at livet

består af en samklang mellem en

åndelig og en fysisk verden, men

når man så lige kan hoppe over i den og

se nogle ting og sige nogle ting til

folk, som de ellers kun selv ved, eller

der kan føres fornuftige beviser for at

det kunne jeg ikke vide, så er der pludselig

en realitet i det man står og siger,

ikke? Egentlig er jeg lidt speciel, fordi

jeg bruger disse tilgange som dåseåbner

til indholdet i dåsen, som er den

spirituelle virkelighed. Det er dette, jeg

gerne vil dele med andre, og som jeg nu

igennem 25 år med kursusaktivitet har

haft sammen med min ekskone. Vi har

haft over 6000 elever, så jeg har fået

prikket til en hel del mennesker.

Undervisning

Jeg er først og fremmest underviser,

men i min undervisning bruger jeg

clairvoyancen og det betyder jo, at

man kan se ting, altså f.eks. kan jeg se

folks aura, og man kan i visse tilfælde

se fremtidsmuligheder. Jeg vil gerne slå

fast, at det er muligheder, og så har

man mulighed for at, jeg vil ikke bruge

ordet afsløre, men så i hvert fald

afdække folks forskellige bevidsthedsniveauer,

og hvad de indeholder. Man

kan måske også hjælpe dem med at

finde deres evner og talenter, som de

har, men som de måske ikke bruger, og

som de kan få gavn af.

Jeg arbejder ikke som clairvoyant,

jeg arbejder som underviser, der bruger

clairvoyance i undervisningen, fordi

30

LØSNET SEPTEMBER 2001

Spirituali tet i ud

Min baggrund er en autodidakt interesse som startede med

ufoer, så blev det lynhurtigt psykiske fænomener, derefter

astrologi og personlig udvikling og endelig opdagede jeg

teosofien og Martinus´s kosmologi og Rudolf Steiners antroposofi,

altså det jeg kalder åndsvidenskab. Det er den

åndsvidenskab, jeg underviser i, og der bruger jeg mine

psykiske evner som underbygning af åndsvidenskabens

tankegange, og måske også for nogen gange at bevise det

jeg siger.

Interview med Steen Landsy. Af Troels Dilling-Hansen.

jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at

kende forskel på de elementer, der ligger

i de psykiske fænomener. Clairvoyance

er en del af disse fænomener, og

jeg går meget højt op i at adskille dem.

Altså hvad er hvad, det er det ene, og

det er det andet, og dermed give folk et

naturligt forhold til det, så det ikke

bliver sådan noget mystisk, mærkeligt

noget, for det er jo bare sansning.

Respekt for individet

Jeg tror, vi i samfundets udviklingsproces

står overfor at få en respekt for individet,

som vi mangler. At forstå det

enkelte menneske så dybt, at vi , og der

kommer vi ind på undervisning, at vi

Line. (Foto: Red.)

underviser på en anden måde. Og der

går jeg ind for en undervisningsmetode,

som vil koste buler af penge.

Du må gerne komme ind på det.

Hvis man har 15 mennesker i en klasse,

så har man 15 niveauer, 15 erfaringer,

15 muligheder, 15 væsner med evner af

vidt forskellig karakter. Vi behandler

dem på nogenlunde samme måde, vi

forventer nogenlunde det samme af

dem. Det er helt ude i skoven.

I stedet for som vi gør i dag at ofre

så mange penge som 16 mia. om året

på militær, så lad os i stedet ansætte

en hel masse mennesker, til at undervise

mennesker næsten individuelt, og

dermed mener jeg ikke 100% individuelt,

det kan man ikke, men man kan få

en meget klar undervisnings faktor,

der hedder: Hvor er det menneske

henne i sit liv, med sine evner og sin

forståelse. Vi kan godt have nogle

fælles mål, men måden vi kommer der

hen, er så sandelig individuel.

Et led i kærlighed

Jeg mener at det er et led i kærligheden,

og det er også et led i kærligheden

at se, hvilke evner et menneske

har. Hvorfor skal vi presse nogle

evner ned over hovedet på dem, som

de måske hverken ønsker, eller har mulighed

for at opnå i en grad, der kan

blive tilfredsstillet. Alle skal nå et

eller andet bogligt stade, og det passer

jo ikke. Der er nogle mennesker, som

har kunstneriske evner, som er… ja-


dannelse

men hold da op, hvor kan de gavne fællesskabet.

Derudover kan det da godt

være, at de også skal lære nogle andre

ting.

Vi må i hvert fald først og fremmest

respektere, hvem de er. Og det tror jeg

bliver noget, der kommer, hvordan ved

jeg ikke, men jeg tror, at det kommer

med vores kærlighed. Altså vores kærlighed

til at respektere et andet menneskes

behov.

Fokus

Tag nu historie, du og jeg vi har sikkert

haft en historie undervisning af den

traditionelle slags, hvem er det, vi har

hørt om? Det er den vesterlandske historie,

dem, der har slået folk ihjel, eller

dem der har fået stjålet deres land,

dem der har trådt nogle under fode.

Hvad med at undervise børn i dem, der

skabte de humanitære strukturer, dem

der blev undertrykt o.s.v.? Altså vende

tingene på hovedet og se efter noget

andet, end det man normalt ser efter.

Jeg mener, at historien, historieundervisningen,

det er sådan en dejlig

nem en, at tage fat i, de andre er nok

lidt sværere. Men det er virkelig et sted,

hvor vi opdrager folk til at se op til det,

vi gerne vil have, at de skal holde op

med, det er jo hul i hovedet. Og det gør

vi også på så mange andre områder, og

der mener jeg, at vi kommer til at vende

bøtten. Altså hvad er det, vi ønsker,

hvad er det, vi vil frem til, jamen så

skal vi jo ikke gå den modsatte vej.

Lær og lev-uddannelse

Lær og lev uddannelser, som vi prøver at

skabe en eller anden ramme for i økosamfund,

tager udgangspunkt i det levende

lokalsamfund, hvor man kan forestille

sig, at klasseværelset er brudt ned

til lokalsamfundet, hvor indlæring retter

sig mod alle facetter af den menneskelige

intelligens, med henvisning til Howard

Gardner, som taler om de syv-ni intelligenser.

Lær og lev handler netop om

denne intelligensintegrering i uddannelsen,

om ånden og rummet, om naturen

og bevægelsen, dansen, musikken,

sangen, formskabelse, at det sættes lige

så højt som det sproglige og det

LØSNET SEPTEMBER 2001

matematiske univers. Altså at kultur

værdier får en langt større vægt. Er det

i den retning, du også tænker?

Ja, det er kombinationen, jeg føler,

at det er utrolig vigtigt for mig, at det

ikke er enten eller, men både og, og

man kan sige: ”Kan det ene gå sammen

med det andet?” Ja det kan det godt,

men det stiller nogle vældige krav til

den måde, hvorpå vi bruger vores

resurser.

Boglig nødvendighed

Jeg går ind for en individuel undervisning,

og det er godt, hvis dette kan

kombineres med lokalsamfundets kulturtilbud

og den boglige skoles nødvendighed.

Jeg ser ikke noget forkert i

det boglige, men jeg

ser noget forkert i den

måde, det bliver presset

ned over elevernes

hoveder på, men

jeg mener ikke, at vi

kan undvære det, slet

ikke og jeg tror på, at

vi får et meget mere

teknisk samfund, end

vi har nu, men jeg

tror også på, at det

bliver et teknisk samfund

i balance med

naturen, lokalsamfundet,

kulturlivet og

kærligheden.

Teknologisk, intellektuel

bølge

I udviklings perspektiv

er det jo altid

sådan, at tingene kommer i bølger,

og vi er inde i en teknologisk, intellektuel

bølge struktur, og jeg

mener, at livets helt vidunderlige

måde at gøre tingene på, det er, at

gøre os så led og ked af det, så vi

vender blikket efter noget andet, sult

og mættelse. Jeg mener, at det, der er

ved at ske nu, er, at kurven virkelig…

og jeg tror at den bliver højere endnu,

altså kort sagt, det bliver værre, jeg

tror at det bliver meget værre og jeg

mener, at det skal blive værre, fordi

den skal helt derop, hvor vi siger:

”Neej, det kan ikke være rigtigt, der

må være noget andet også, der er noget

vi mangler her!” Og så kigger man

den anden vej.

Følelses- og moraludvikling

Men hele denne ligevægts struktur der

skal til, er tredelt, en følelses udvikling,

en tanke udvikling og en moral udvikling.

I øjeblikket er det intelligensudviklingen,

der fokuseres på, og jeg

mener, at der kommer en mættelse, så

tager vi den anden følelsesudvikling

med, og så kommer der måske lidt

mere mættelse, og så den anden og så

følges de jo ad. Og den moralske udvikling

vil hele tiden vokse gennem

erfaring. På den måde mener jeg, at vi

får bragt disse kulturværdier, naturværdier

ind i mennesket, men jeg tror

altså desværre, at det skal blive rigtig

dårligt først.

Den økonomiske bevidsthed

Jeg har en personlig mening om, at noget

af det, der er vores største problem,

Foto: Red

det er vores økonomi, hele vores økonomiske

bevidsthed, for det er jo i virkeligheden

det, det er. Og der tror jeg på

et kolaps, og jeg tror, at det skal til.

Det nytter ikke noget, at det er noget,

vi kan lappe på, så duer det ikke. Det

skal være alvorligt, og så skal vi til at

finde nogle nye værdier, men samtidig

har jeg altså ikke tanker om et totalt

kolaps, men et kolaps i værdier. Jeg

tror, at det er nødvendigt, og at det

skal blive rigtig slemt, ellers så bliver

det ikke til noget. Jeg ved ikke, om du

har lagt mærke til de små krak, der har

været på den økonomiske side, det har

de jo fået rettet op på, og nu kører

cirkuset igen, og sådan fortsætter det

bare. Det krak, jeg snakker om, skal

være noget, der virkelig vil noget, altså

som koster noget, og det vil da gøre

31


ondt, og det vil blive frygteligt og forfærdeligt;

ikke for hovedparten af menneskene,

for det er jo ikke dem, der

sidder på flæsket vel?

Afgrundsbelæring

Så må vi finde nogle andre værdier, så

kan det være, vi skal til at finde ud af,

at vi forbruger som sindssyge. Og hele

den læring er desværre meget en afgrundsbelæring.

Altså du skal hen og opdage,

at skidtet er ved at ryge op i

munden, så gør du noget ved det, ikke

før. Hvis du går og har det lidt små

skidt, så gør du ikke noget ved det, ikke

før det bliver rigtig slemt. Altså i stedet

for at reparere i det små, så venter

du, til det er galt, det er en meget typisk

ting for os. Altså vi ser ikke længere

end 4 år frem politisk, der er det næste

valg, og sådan er hele den kortsigtede

struktur, også den menneskelige kortsigtethed:

et liv!

Altid læring

Nu gør jeg jo det i flere liv, ikke? Så jeg

ser flerlivstankegange, og selv om det

er svært for de fleste, vi kan ikke huske

noget fra tidligere liv, og vi ved ikke,

hvad der kommer, så må vi lære at

tænke langsigtet også med vores evner.

Jeg elsker, når en dame på 88 giver sig

til at studere et eller andet! Hvorfor,

jamen det gør hun, for hun kan ikke

lade være, det er pragtfuldt, ikke? Jeg

mener, at hun får det med sig. Altså,

det er jo guddommeligt, strålende,

pragtfuldt, tænk på hvor mange, der,

når de er 65, tænker:” Ved du hvad,

altså nu skal jeg ikke mere, nu skal jeg

bare sidde og drikke kaffe og se fjernsyn

og lave ingenting.” Og det er utrolig

synd, at de ikke får den livsglæde,

der ligger i at skabe og udøve skabelse

o.l.

Tørsten efter menneskelighed

Jeg kan se det i mennesket, der begynder

at tegne sig en svulst, som ikke er

særlig stor endnu, men den er startet.

Jeg tror, at det der sker ved globaliseringen,

som skal ske, i min terminologi

skal det ske og vi er kun lige begyndt,

det bliver meget, skal jeg bruge din

terminologi, så vil jeg sige værre, skal

jeg bruge min, så vil jeg sige, at det

bliver mere omfattende, fordi det skal

det. Jordklodens hjerne skal hænge

sammen. Internet og alt det der, det er

bare nervecellerne, der forbinder sig,

32

LØSNET SEPTEMBER 2001

telefoni, tv og alt det der, men når så

det er gjort, så kommer tomheden, så

kommer den menneskelige nærheds

mangel, så kommer følelserne, der siger:”

Hmm, hvad med mig? ”

Så må jeg som underviser sige:” Du

kan ikke tvinge en vækst til at vokse,

vel?” Den har sin tid, og sult og mættelse

har også sin tid, det vil betyde, at

nogle får den før andre, og der vil blive

flere af de økologiske samfund, og i

starten vil de oven i købet blive betragtet

som interessante forsøgsordninger,

hvilket de jo allerede gør i visse

sammenhænge i dag, ikke? Og i takt

med at fremmedgjorthed bliver større,

tror jeg, at vi alle sammen får en længsel,

efter at komme i kontakt med naturen,

efter at komme i kontakt med

hinanden. Men jeg tror, at vi skal blive

meget mere fremmedgjorte. Det går

allerede helt fint, og det bliver meget

værre. Vi skal helt derud, hvor

vi bliver mætte af det, og så vil

vi bruge teknologien på den

rigtige måde. Der er ikke noget

galt med Internet, det er jo genialt,

som underviser er det

ekstremt genialt. Men hvis det

skaber afstand, så nytter det jo

ikke noget, at jeg underviser i

kærlighed på Internettet, vel?

Lokalsamfund og verdensregering

Jeg ser, at der vil komme en

forandring, der vil komme mættelse

og sult, og det vil føre til

en lokalsamfunds ideologi at

globalisere. Lokalsamfundet vil

hænge sammen med en globalisering.

Der vil blive centralstyre

og lokalstyre. Det man vil

have centralt, det vil være det,

der er logisk at have centralt,

og det man vil have lokalt, det

vil være hovedparten, det er

logisk, det er min vision. Det

er i virkeligheden også

Martinus´s, for nu at komme

med et navn. Han taler om en

verdensstat, verdens forenede

stater. Jeg underviser i verdens forenede

stater, I kan stemme nej og I kan…

prøv at se, det bliver alligevel, der

bliver bare en ny afstemning, til I siger

ja, ikke? Hvorfor?

Den globale hjerne kan ikke stoppes

Det er fordi, at det er en global ud-

vikling af en hjerne, altså det er et organ

struktur hos et bevidstheds væsen,

dermed kan verdens forende stater ikke

stoppes. Men det kan forbedres, så det

er meget godt, at stemme nej ind i mellem,

nogen skal jo træde på bremsen,

ellers kører det jo ad helgoland til? Men

det er ikke sikkert, at vi kan stoppe

maskinen, men det, vi kan gøre, er, at

vi kan gøre den menneskelig, hvis det

ellers er muligt. Vi skal trykke hårdt på

bremsen i hvert fald. Jeg føler virkelig,

at det er et spørgsmål om længsel. Man

kan ikke skabe en længsel, længselen

skabes af mæthed.

Jeg ser jordklodens menneskehed

som en hjerne, biologer siger om organer,

som tommelfingerregel, at der er

8-10 milliarder dele i et organ, for at

det kan fungere, så vi skal være 8-10

milliarder mennesker på jordkloden, og

det bliver vi, men så tror jeg også, at

Meditation ved et massagekursus.. Foto red.

det bremser op.

Og så efterspørger du selvfølgelig,

at alle har mulighed for at nå vores

teknologiske stade. Hvordan vil det

blive muligt? For 15 år siden var idéen

om, at hver Inder skulle have sin telefon

fuldstændig menningsløs, idet det

ville kræve et enormt ledningsnet i


jorden. Men i dag har teknologien

frembragt mobiltelefonen og satellitter,

så nu forekommer idéen mere gennemførlig,

endda i løbet af en kortere

årrække. På lignende vis vil IT og andre

teknologier gøre verden mindre.

Industrien og økosamfundene bliver

vores redning

Hvad mener du om de multinationale?

Hvis det ikke kan betale sig, så producerer

de det ikke. Hvorfor producerer

de f.eks. cola? Jamen det er fordi, vi

køber det skidt. I det øjeblik vi siger, vi

vil hellere have en juice, så slukker de

for colaen og putter juice i, de er fuldstændig

fløjtende ligeglade med, hvad

de laver, bare der er penge i det. Så i

virkeligheden bliver det industrien, der

bliver vores redning. I dag er det den

store stygge ulv, og det vil det være i

lang tid fremover, men det er også

vores redning. Det er den omvendte

verden, kan man sige. Hvor man tror,

at det er fjenden, så er det i virkeligheden

hjælpen. Det vil være egoismen,

overforbruget og miljøsvineriet,

der redder os, fordi når det kommer

hertil, så siger vi: ”Så er det slut, nu

stopper vi!” Vi er så i den uheldige situ-

LØSNET SEPTEMBER 2001

ation, at vi befinder os lige der, hvor

overforbruget accelererer.

Det bliver de små økosamfund, der

eksperimenterer sig igennem og som

vil lægge grundlag for, at man har en

erfaring og en viden om et nyt samfund.

Alt har en betydning og alt er i bevægelse

Det hele har en betydning. Når man

f.eks. indenfor alternative kredse laver

fuldmåne meditation, har det selvfølgelig

en betydning. At nogle mennesker

sætter sig ned og tænker positivt sammen,

det være sig meditation, visualisering

eller bøn, er det jo en del af

bevidstheden, og jo mere der er af den,

jo mere påvirker den, klart, ingen tvivl

om det. Jeg mediterer selv og har gjort

det i 25 år. 20 min. hver dag og ikke

mere, det har jeg brug for. Men for mig

er det lige så vigtigt, at FN

kommer op at stå, som at

nogle mediterer. Det er to forskellige

planer. FN er en udadvendt

aktivitet af sammenhold

og samvær. Der skal ske noget

på alle planerne. Vi skal passe

på, ikke kun at fokusere på et

af planerne. Det er klart, at vi

fokuserer på det plan, vi selv

er i: meditation, yoga, sund

kost, astrologi og tankegange,

det er vores emneområde. Og i

gamle dage, var religion og

filosofi det eneste, der flyttede

noget. Nu flytter det på

mange planer, det flytter i

teknologi, i videnskab, i polit

i k ,

det flytter i økonomi o.s.v.

Den spirituelle revolution

Fra 68 til 78, der kendte vi

alle, der lavede noget spirituelt

her i Danmark. Det gør vi

heldigvis ikke mere? Så mange

er vi. Først kom landbrugsrevolutionen,

så kom industrialiseringen,

så kom kommunikationen

og nu kommer den

spirituelle bevidsthed, den er kun nået

til starten. Den er kun lige begyndt at

dreje lidt opad. Men den bliver lige så

væsentlig, den bliver vores moralske

baggrund. Og der har vi nu brug for industrialiseringen

og kommunikations

strukturen, for at komme ud med budskabet.

Hvad hjælper det med små

forkølede centre, hvis de ikke kan

komme ud med budskabet, via Internettet,

radio og tv.

Autoriteterne vil forsvinde

Det vil sige, at det bliver principper mere

som kærlighed og lys, som man vil

fokusere på?

Jo, man vil sige: ”Du har nogle særlige

evner, du er god til at lede os til

meditation”. Jeg er god til at ævle i

teori eller et eller andet, fint, så gør

jeg det. Det, der er ved at ske, er, at

den autoritære struktur er ved at forsvinde.

Også i den religiøse struktur.

Ja, jeg vil sige, at ballonen har

allerede mistet noget af sin luft, den er

ikke væk, men det kommer den, den

autoritetsflugt, vi har på forholdet til

politikkerne, forholdet til dagspressen,

hvad som helst. Til ledere på arbejdet.

Det ser jeg som alletiders, fordi det er

det enkelte menneske, der skal finde

kvaliteterne, de andre skal være servicemedarbejdere,

som skal sige: ”Der

er noget her, der er noget her, der er

noget her, der er noget her, er der noget

af det du vil have?” Det lægger jeg

meget vægt på.

Danmarks mission

Jeg tror, at den mission, Danmark har,

er at kunne dele den humanisme, miljø

bevidsthed, til dels social bevidsthed.

Den mission, vi har, er at videre bringe

den i verden eksportere den følelse af

det, vi mener er rigtigt. Så kan man

sige; ”Jamen, den er ikke god nok!”

Nej, måske ikke, men den er værre derude,

så selvfølgelig har vi noget at

give, og selvfølgelig skal vi samtidig

udvikle det selv. Men jeg mener virkelig,

at vi har lært noget kærlighed, som

vi kan give videre som humanisme, vi

kan nok ikke give den videre som kærlighed,

fordi det er for højt et mål. Men

vi kan give den videre som humanisme.

Vi skal eksportere humanisme, og det

gør vi jo allerede.

33


Du er grundlægger af Verdensuniversitetet

i Thy. Hvornår blev det

til?

Det begyndte allerede i 1949. Der

gik det under navnet Scandinavian

Seminars. Der havde vi udenlandske

studenter, der kom til Danmark og var i

Thy en måneds tid, inden de kom

højskole. Og efter at de havde været

der et år, sagde vi ”hvad nu”? Ja, så

måtte vi have noget videregående – en

græsrodsskole. Det blev så ”æ verdensuniversitet”

i Thy. Det var i efteråret

–69 det startede. Fra -49 til -69 kørte

Scandinavian Seminars, som altså gik

ud på at bringe folk fra resten af verden

til den nordiske folkehøjskole.

Hvad er din egen baggrund?

Det var, at jeg dumpede på Sorø Akademi.

Jeg dumpede i Luther, selv om

jeg havde studeret ham hele vinteren.

Så spurgte censor ”Hvor ligger Birkende

by”. Det ved en Thybo selvfølgelig ikke.

Men så anbefalede rektor mig til et

studieophold i Amerika. Jeg var så i

Amerika i 1947. Inden da havde jeg

være lærer på et par højskoler.

Da jeg opdagede Amerika, var jeg

klar over, at de havde brug for højskoler.

Jeg rejste rundt på universiteterne og

fortalte om højskoler. Sådan begyndte

det, der blev til Scandinavinan Seminar.

Vi havde faktisk 100 elever et af

årene.

Vi begyndte det, der hedder New Experimental

College. Der tog vi folk ind

fra hele verden for at lave et World College.

Der havde vi stedet der i Skyum.

Vi havde bl.a. det, der senere blev til

Thy-lejren, og vi havde et center for

34

LØSNET SEPTEMBER 2001

Hvem er jeg?

Åge Rosendal er blevet kaldt dansk folkeoplysnings nestor.

50 år før det blev moderne og blev en naturlig del af f.eks.

den danske gymnasieverden, oprettede han ”Æ Verdensuniversitet”

i Thy, hvor undervisningen kørte med alles ansvar

for egen læring. Siden oprettedes Association for World Education,

som fik konsulentstatus ved FN. I dag er han optaget

af at skabe et universitet for ældre i Vestjylland.

Interview med Åge Rosendal Nielsen v./Troels Dilling-Hansen

kunsthåndværk og forskellige andre.

Hver gang der kom et nyt fag til, købte

eller lejede vi en ny gård. Til sidst

havde vi 16 gårde, og det kaldte vi “æ

verdensuniversitet”. De forskellige fag

var på forskellige gårde med klassestørrelser

på 10-20 fra hele verden.

At uddybe det dybeste i mennesket

Men det vil sige, at din inspiration først

og fremmest var, at du havde lyst til at

vise nogle af de amerikanske studerende,

hvordan en højskole var indrettet.

Og så blev det senere til, at du havde

lyst til at lave “æ verdensuniversitet”

for at bringe den globale folkelighed

sammen og lave en slags mini–global

landsby, hvor folk kunne lære af hinanden?

Ja, og det, det handlede om, var at

uddybe det dybeste i mennesket – det,

at vi mennesker ikke kan lade være med

at hjælpe hinanden. Og det vi skal

hjælpe hinanden med – det er fred på

jorden. I dybden af alle almindelige

folk, er der et ønske om fred. Og hvis vi

ikke får det ønske opfyldt, så bliver vi

kede af det.

Det foregik på den måde, at når de

nye studenter kom, blev de bedt om at

fortælle om sig selv og deres vanskeligheder,

og det de var kede af. Og ud

fra det udformede de deres eget curriculum,

deres egen studieplan. Ud fra

denne studieplan udforskede de både

personligt og akademisk. Og når de var

færdige med denne selvudfoldelse, så

holdt vi en eksamen med dem, og de


fik måske en bachelor eller en mastergrad.

Der var oven i købet nogle, der

tog en doktorgrad, som blev anerkendt.

Når mennesket får mulighed for at gå

virkelig i dybden med sig selv og med

andre, så opstår der en enestående søgen

og sandhedskraft, som gør, at det

man gør, kun kan være noget godt.

En flue på væggen

Hvad var det pædagogiske princip, når

du kom ind for at undervise?

Så sagde vi ”Der sidder en flue på

vinduet derovre. Vil I godt lade være

med at slå den ihjel? Vil I bede en bøn

til Vorherre om, at den flue kan komme

fredeligt herfra?” Så bliver folk engang

i mellem lidt forvirrede.

Og så siger vi ”Jamen hvordan er din

forvirring i forhold til min forvirring? Er

du forvirret om noget, så kom frem med

det og fortæl det til den flue der. Så ser

du, hvordan den flue flyver rundt om

dit hoved og siger til dig ”brug din forvirring

til noget godt””.

Hvad er det i én selv, der ikke er fre-

Modstående side øverst: Åge Rosendal ved FN i 1968

(Foto: Editta Sherman)

Modstående side nederst: Amerikanere og thyboere samlet

i den “afstøvede” lade, der virkede som forelæsningssal

for New Experimental College i Skyum bjerge.

(Ill. fra avisartikel)

Denne side øverst: Åge Rosendal i dag (Foto: Red.)

Til højre: Fjordvang i Thy, som rummede æ verdensuniversitet

og som nu danner rammen om det øko-spiriituelle

fællesskab Fjordvang.

LØSNET SEPTEMBER 2001

deligt

Mener du, at man skal komme frem til at

finde ud af, hvad det er, man har inde i

sig selv? Og hvis man så gør det, og siger

” jeg vil slå den flue ihjel” og så gør

det. Hvad så?

Så siger man ”Tænk dig lige om”.

Jeg var på det sted i Indien, hvor Gandhi

boede og gik omkring. Der oplevede

jeg, at i stilheden er man repræsentant

for menneskeheden. Og når man er

nær ved så stor en profet, så kan man

ikke lade være med at tænke på noget

godt.

Og dét der opmuntrer mennesket til

at tænke på noget godt, det er “violent

education”. Det ved du selv – jeg gætter

på, at din dame en gang i mellem

har kysset dig på en overraskende

måde, så du var nødt til at tænke på

noget godt og så sagde du ”Hvorfor

gjorde du det?” Så sagde hun ”Det skal

jeg fortælle dig en anden dag”. For du

ved, det er for godt til, at det kan siges.

Foto: Red.

Og sådan er livet for godt til, at det

kan siges.

Men jeg forstår ikke, hvorfor du kalder

det violent education?

Fordi jeg mener volden står i vejen

for freden – så derfor, hvis vi klarer det

der med volden, så kommer freden –

den kan ikke lade være med at komme

af sig selv.

At gå herfra på en god måde

Dit nyeste projekt handler om at lave et

universitet for gamle folk.

Ja, vi vil indbyde gamle folk fra alle

190 FN-lande til at komme til Danmark

til seminar og fortælle om, hvad de

ønsker for jordens fremtid ud fra deres

land, og hvordan det skal udføres. Vi

tager 10 lande ad gangen, 3 fra hvert

land. De er en uge på højskole, og mens

de er her, besøger de folk i deres hjem

og så holder vi møde, hvor folk fra 10

forskellige lande taler om, hvordan

gamle folk har det i deres land.

Når man bliver gammel, så sker der

noget nyt, som vi ikke har troet før.

Ambitionerne handler nu ikke om at

blive til noget. Ambitionen bliver at

lære at gå herfra på en flot måde. Så

der vil vi gamle folk sidde i tre uger og

snakke om, hvordan vi kan få det bedre

på vor jord.

Og dét handler meget om uendelige

projekter, som f.eks. det med økosamfund,

som du også er med i, og de ting,

som vi ser her oppe i Thy, med nye former

for energi, ny form for meditation

og stilhed, nye måder at leve på så der

er mad nok til alle.

Vi i Danmark kunne føde 17 millioner,

hvis vi lod være med at spise alle de der

grisetær. Og voldelig “education” er at

35


Ill. fra brochure om Association for World Education.

tage de ting væk, begrænse de ting,

der gør os kede af det, så det gode kan

komme frem. Og det er, - ja det er en

mirakuløs oplevelse. Som det, at du

kommer og besøger sådan en gammel

mand og vil vide, hvad jeg har oplevet

– det er at tage mismodet væk. For

mennesket kan ikke lade være med at

være godt. Selvom vi prøver på at slås

og bagtale hinanden.

En forskellighed på 6 milliarder

Da du lavede Verdensuniversitetet arbejdede

I også med meditation, og du har

mødt mange meditationslærere. Hvordan

brugte I det i forhold til uddannelsen,

og hvad var formålet?

Det er fordybelse. Det er det, at vi

alle har flere sindelag i os selv, end vi

regner med. Og hvis vi kan nå de dybere

sindelag, så kommer der skaberkraft

frem. Vi bruger stilheden til at få skaberkraften

frem. For der er ingen

grænser for, hvad folk kan finde ud af,

af gode ting. Og det er den befrielse,

der ligger i stilheden.

Og så er der det personlige spørgsmål.

Det ser ud til, at for ethvert menneske

er der en guddommelig retningslinie,

der gør, at der er plads til os alle sammen

på hver vores måde. Det helt overvældende

er, at udaf 6 milliarder mennesker,

er ikke to af os ens. Den

udfoldelse af livet, den udfoldelse af

lyset, den udfoldelse af det, der gror –

opleves forskelligt for os alle sammen.

Og det er denne forskellighed, der er

fællesskab. Fællesskab er ikke, at vi er

36

LØSNET SEPTEMBER 2001

det samme, men det er vor forskellighed

– det er dét, der er

opmuntrende. Og det er dét, flere

og flere folk oplever verden

over.

Men der findes mange forsøg

med pædagogik jorden over i

dag. Det ser ud til at være en

åndelig vækkelse, der er ved at

finde sted. Dermed mener jeg en

fornemmelse af, at menneskeheden

hører sammen. Fornemmelsen

af, at når vi ser nyheder,

så forstemmes vi, når vi ser, at

der sker noget dårligt for andre

folk. Vi kan ikke finde os i, at

folk har det dårligt. Sådan er vi

indrettet. Det er du nødt til at

finde dig i.

Økosamfund som det natur lige

led i et godt liv

Er der også i dig et savn efter noget af

det økosamfund har i retning af at skabe

nogle rent fysiske fællesskaber for

både børn og gamle.

Jamen det er jo oplagt. Økosamfund

er den naturlige væremåde for gamle

og unge. Vi har brug for denne naturlige

læren af hinanden. Når vi har de planer

om et verdensuniversitet for gamle, er

det fordi, der sidder vi gamle, som ikke

har det så nemt. Og alligevel vil vi

gerne være til og være nyttige. Og hvad

kan vi så sige til jer unge, som I vil

høre, og som I kan bruge til noget?

Hvis vi kan få udtrykt det på en måde,

så at vi udtrykker en dybde, som vi

gamle folk gerne vil – så får vi fred. Vor

fred, vi gamles fred ligger i, at I unge

er endnu længere, end vi var. Og dét er

jo økosamfund. Vi havde jo FN´s år for

gamle for 2 år siden. Og der gjorde man

alt muligt for at hjælpe de gamle – med

hjemmehjælp og 10 kr. til tænder og

sådan noget. Men spørgsmålet er:

Hvordan kan vi være noget for jer.

Hvordan kan vores død være en fredsudfoldelse

for den næste generation.

Og hvad skal vi bruge evigheden til?

Det er sådan nogle tanker, vi gamle

har.

En plan med evigheden

Mine 80 år er jo så kort og præsten siger,

at jeg snart skal dø, fordi jeg er

gammel. Så siger jeg ”Men når jeg er

død hvad så? Hvad skal jeg så?” Jeg

har en plan med evigheden, som går ud

på, at når jeg nu har tid nok, så vil jeg

lære alle folk at kende fra alle steder og

alle tider. Kunne det ikke være spændende?

Jeg vil simpelthen kende alle

folk.

Og når du så har kendt dem, hvad

så?

Så vil vi synge en salme! Det skal være

”Lovsynger Herren”.

Global folkebevidsthed

Vi talte på et tidspunkt om 60´erne. Det

var jo noget af en kulturrevolution.

Mange mener, at vi har brug for en kulturrevolution

igen, fordi vi er trætte af

globaliseringen og ønsker en lokalsamfundskulturrevolution.

Men du var jo

med i fasen der lige op til ´68. Og man

kan vel sige, at den udvikling der skete

den gang er efterfulgt af en utrolig New

Age bevægelse i Vesten og også i Danmark.

Og der er både inden for New Age

bevægelsen og også i økosamfundsbevægelsen

tanker om, at mennesker kan få

en hjertebevidsthed, som skaber en anden

verden. Hvad siger du til det?

Jeg siger ja tak til det. Det er parallelt

til det, jeg oplever både personligt

og fagligt. Der er mennesker, hvor medmennesket

er tilgængeligt på en helt

ny måde. Det er klart at økobevidstheden

– den universelle, den globale

folkebevidsthed er en slags fællesnævner

for forståelse og bevidsthed,

der går jorden over. Og det betyder at

vi umiddelbart har lettere ved at forstå

folk, der er anderledes, end vi er.

Før skulle vi helst have mennesker

af vor egen slags og sådan noget. Nu

om dage er det eneste vi har brug for

et menneske, lige gyldigt hvordan det

er. Det er der muligheder i, og det er

folk ved at forstå. Men det er klart, at

det vil give en anden bevidsthed. For

den bevidsthed vi hidtil har haft, er

kun ”conditioning” – det vi har lært

hjemmefra, i skolen og sådan nogle

steder. Men her, når vi finder ud af, at

det ikke er nok, så skal vi et andet sted

hen i vort sind. Og det findes der mulighed

for, når man træffer et andet menneske,

hvis man ingen betingelser stiller.

Det at være menneske, det er nok. Det

ville Grundtvig have sagt ja til.

Søgen efter sandheden

Vi lever i en folkekirke- og opdragelseskultur,

hvor børnene i skolerne ikke på

den måde bliver undervist i f.eks. meditation,

afspænding, bevidsthed og energi.

Det er stadig ikke et fag i skolen.

Udsigt fra Fjordvang.Foto: Red.


Skulle man gøre noget i den retning?

Det, vi er ved at opleve er, at den

åndelige virkelighed kan trives inden

for alle rammer. Jeg har sådan

en Jehovas Vidner, som jeg somme

tider snakker med om Jesus, og så går

jeg til meditationscentre og hører dem

tale om fordybelse – dét at der er fælles

træk inden for alle vore oplevelser, det

er det store i dag. Jeg brugte 10 år på

at prøve at finde sandheden, politisk

og religiøst. Og da jeg ikke kunne finde

det alligevel, så ville jeg bare være det,

min mor og min far var. Min mor var

missionsmand, og min far venstremand.

Og det er jeg stadigvæk. Og det finder

jeg én af mine største åbenbaring i, for

så kender jeg i hvert fald ikke sandheden.

Hverken venstrefolk eller missionsfolk

sidder inde med sandheden,

men jeg har hjemme et sted. Og når

folk taler til mig om sandheden, så

hører jeg efter.

Global bevægelse

Ét af vore forslag til regeringen er, at

give penge til at lave forskellige økosamfund,

hvor man fokuserer på det

bæredygtige, hvor folk selv får en oplevelse

af at skabe et lokalsamfund på egne

præmisser.

De ting, som vi snakker om nu, det

foregår faktisk mere eller mindre i alle

lande jorden over. Men vi er ikke i kontakt

med hinanden endnu, men det

foregår. Det finder sted. De samtaler, vi

har her om økologi og det bæredygtige

samfund, finder sted i hver eller hver

anden ”village” i dag. Og det må være

fornemt for dig, at du er med i sådan

noget.

Det er jeg også taknemmelig for.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Drømmene var for små

Når du tænker på den gang du var ung

og drømte om dels dét du ville, men

også om det samfund du ønskede at skabe,

føler du så, at vi er på vej imod det

eller har dit drømmesamfund ændret sig

inden i dig selv?

Drømmene var altid for små. Det er

bedre og langt længere fremme, end vi

havde regnet med. Derfor, den der

åbenbaring om det globale fællesskab

og fred på jord, den er mere mulig i

dag, end vi kunne forestille os. Vi så

det bare i glimt. Nu ser vi det i realiteter

jorden over.

Overgangsfænomen

Når man ser på uddannelserne i folkeskolen

og gymnasierne, hvor folk

virkelig er ambitiøse og vil have deres

gode eksamener, hvor meget af det, der

sker i uddannelsesinstitutionerne er

rettet mod den sproglige og matematiske

intelligens, hvor det næsten ikke er til at

få folk ind i praktiske uddannelser, hvor

IT aflønnes med måske det tredobbelte

af andre jobs, og hvor helheden mangler,

så er der vel noget, der skal justeres?

Det ser ud til, at det er et overgangsfænomen.

Og der er det gode ved

det, at landene ikke kan lade være med

at samarbejde. Der udvikles en side i

vores del af verden, men som ikke er

det rigtige endnu. Men når vi tager til

Sverige eller Holland, så udvikles det.

For den faglige profession er jo universel.

Det går der en vis tidsperiode med.

Så kan vi alle opleve fornemmelsen af

kontakter med alle folk jorden over.

Teknik og menneske

Se, e-mail er jo udmærket, men vi

kan jo også godt tænke på modtageren

på en sådan måde, at vedkommende

mærker det, og finder forståelse og

ringer tilbage og siger “Jeg hørte dig”.

E-mail er et eksempel på, hvordan den

menneskelige bevidsthed er. Og den der

teknik er et skridt fremad, men det er

kun små skridt, i forhold til de muligheder

vi har rent bevidsthedsmæssigt.

Og det er disse muligheder, der er

noget ved.

Spørgsmål og svar

Jeg hørte dig holde foredrag som 14

årig, og du stillede os spørgsmålet

“Hvem er jeg”, uden at du selv havde

svaret. Siden har dette spørgsmål været

inde i mig.

Ja, det er det gode ved det. Med det

mener jeg, at man ikke forstår svaret,

men prøver at forstå spørgsmålet, og så

hænger svaret i luften. Det har jeg for

resten skrevet en morgensalme om:

”Vide at svaret jeg aldrig forstod”. Er

det ikke ret opløftende? Det er en slags

meditation. Forskellen på svaret og

spørgsmålet er, at svaret har antydningen

af, at vi er begrænsede.

Spørgsmålet er derimod åbent. Det

giver alle muligheder. ”Hvem er jeg?”

Herregud, sikke muligheder. Så siger

du ”en gammel mand”, ja, så er det jo

ovre.

Må jeg byde dig på en cigar? Jeg

kommer jo fra en gård med tre skorstene,

og der skal man ryge mindst 3

cigarer om dagen. Det har været berigende,

at du kom og snakkede med

mig.


Højskolen i Landsbyen /

Landsbyen i Højskolen

Af forstander Bjarne Ottesen, Båring

Højskole.

Vi har et velfærdssamfund med

borgernes Grundlovssikrede rettigheder

som et godt fundament.

Vi har lovgivninger, der har til hensigt

at give lige muligheder for undervisning,

lige muligheder for uddannelse

og lige muligheder for job – ja vi taler

om UTA og ATA – uddannelse til alle og

arbejde til alle.

Men trods alle de gode hensigter kan

vi konstatere at:

936.000 personer i aldersgruppen

18 – 66 år er ude af arbejdsmarkedet

af forskellige årsager.

Ca. 3.000 af en ungdomsårgang

stemples som ”mindre egnede” pga.

lav boglig og social kompetence og

har kun små chancer for at komme

ind på arbejdsmarkedet.

På landsplan findes mindst 90.000

personer med særlige behov mellem

18 og 50 år.

Flere og flere mistrives i deres arbejde,

som følge af dårligt arbejdsmiljø

og ender på sygedagpenge.

Alt for mange forlader arbejdsmarkedet

fra den ene dag til den anden,

desillusionerede og udbrændte, fordi

man netop ikke har en positiv status,

når man er på vej ud, man har

svært ved at følge med, og man

bliver ikke tilbudt efteruddannelse.

38

LØSNET SEPTEMBER 2001

Lær og lev

– lær at leve

Vi har vænnet os til, at se de grupper

af mennesker, der af den ene eller

den anden grund er ude af arbejdsmarkedet,

som problemer der skal løses.

Lad os dog holde op med at se den stigende

gruppe af ældre som et problem.

Lad os holde op med at se unge med

særlige behov og flygtninge / indvandrere

som et problem. Lad os se mennesket

som en ressource, der uanset

forudsætninger kan bidrage til det

fælles bedste – hvis vi da giver lov!!!

Vi taler i den forbindelse om, at de

”svage” grupper skal integreres; men

bare det, at vi bruger begrebet integration

betyder, at vi accepterer, at vi har

medborgere, der i princippet er udenfor

det almindelig samfundsliv og derfor

skal hjælpes ind – og det vel at mærke

på vi velbjergedes præmisser.

Vi skal have skabt et kreativt univers,

hvor vi på den ene side benytter os af

de ældres erfaringer, kreativitet og

livskundskab, og hvor vi på den anden

side medvirker til at

få flere unge med

særlige behov og

herunder indvandrere

og flygtninge

ind på arbejdsmarkedet.

Der er

brug for et sted,

hvor kreative visioner

og ideer kan

virkeliggøres – et

sted hvor der virkelig

bliver sat fokus

på en nyttiggørelse

af de reserveres-

sourcer, samfundet i dag lader ligge

uudnyttede hen.

Det inklusive samfund:

Integrationstænkningen har spillet

fallit. Trods de seneste mange års store

bestræbelse på at integrere svage grupper

i det almindelige samfundsliv, må

vi konstatere at stadig flere er og føler

sig udenfor. Det bliver ikke ved med at

gå. Vi må organisere os i et nytænkt

velfærdssamfund, hvor alle, uanset forudsætninger,

er tænkt med – er inkluderet.

Vi skal i stedet for krampagtigt

at fastholde det integrative samfund,

koncentrere os om at udvikle det inklusive

samfund.

Et bud på dette ses i udviklingen på

Båring Højskole

På Båring Højskole har vi den opfattelse,

at højskolen for det første skal

være en aktiv medspiller i løsningen af

nogle af de samfundsmæssige problemstillinger

vi står overfor og for det an-


det være et oplysende og oplivende

sted for alle mennesker. Højskolen skal

være et Kreativt Univers, hvor du lærer,

lever og hvor du lærer at leve - at bruge

livet i en afstemt balance med natur og

miljø i en lokalsamfundsmæssig social

interaktion, hvor kulturen i bred forstand

er den afgørende understøttende

faktor.

Et social–økologisk og IKT baseret

”Kreativt Univers”

Hensigten er som sagt bl.a. at aktivere

intelligens- og arbejdskraftreserven

hos henholdsvis de + 60 årige, personer

med særlige behov, flygtninge og

indvandrere m.fl., i et balanceret aktivt

samarbejde med kommuner, virksomheder,

institutioner m.v. i udvalgte

sammenhænge inden for de social–

økologiske områder og hvor IKT (Informations

og Kommunikations Teknologi)

indgår i det omfang, hvor det er relevant.

Gevinsten falder i flere

led

Etablering af ny

bæredygtig vækst

som bl.a. vil kunne

give beskæftigelse til

udsatte grupper jf.

ovenstående.

Oprettelse af et

Kreativt Univers, hvor

seniorer, som har forladt

arbejdsmarkedet,

kan bruge og/eller

formidle deres viden

og erfaringer i valgte

sammenhænge som

rammen for seniorers

fleksible tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Oprettelse af et Kreativt Univers,

hvor arbejdspladserne primært skal

gå til de udsatte grupper i samfundet,

de grupper, som i dag har svært

ved at finde fodfæste på det ”almindelige”

arbejdsmarked.

Det Kreative Univers kan blive en

hovedhjørnesten i aktiveringspolitikken.

Her skabes de meningsfyldte

rammer for aktivering og udvikling.

En aktivering skabt og drevet af erfarne

seniorer. Her indtænkes

ligeledes en mentorordning, hvor

ældre erfarne medarbejdere i en

virksomhed guider unge med ingen

eller ringe erhvervserfaring ind i

virksomheden.

Det Kreative Univers forbereder og

påbegynder projekter for virksomheder

og institutioner, der i løbet

af få år er i færd med at miste

vigtig viden i form af ældre medarbejdere,

der er på vej over i efterlønnen.

Det Kreative Univers er udklækn-

ingssted for udvikling og afprøvning

af seniorers potentielle bæredygtige

forretningskoncepter.

Det Kreative Univers sætter handling

bag de mange flotte ord om

”det rummelige arbejdsmarked”.

Det Kreative Univers styrker og kvalificerer

debatten om seniorers på

arbejdsmarkedet.

Etablering af ny bæredygtig vækst i

industrien, som kunne skabe eksistensgrundlag

for eksisterende og

nye virksomhedstyper.

De afprøvede, bæredygtige elementer

i Det Kreative Univers

markedsføres nationalt og internationalt

via IKT–baserede løsninger.

Det Kreative Univers er katalysatoren

til udvikling af et ”Inklusivt

Samfund”

Øv.: Intense drøftelser i folkeskolegruppen ved Øko-nets årsmøde

2000 på Båring Højskole. (Foto: Red.)

Tv: Afveksling i arbejdet på LØS´s årsmøde 2001 på Båring

Højskole (Foto: Torben Iversen)

39


Denne artikels spørgsmål er, om

man ud fra erfaringerne fra den

socialøkologiske praksis i Danmark,

kan udvikle en socialøkologisk

pædagogik, der bibringer deltagerne

sociale og demokratiske oplevelser, så

de får lyst og mod til at gå ind i en

forvandling af deres livsvilkår. En forvandling

der er styret af

1) en erkendelse af, at bæredygtighed

fordrer, at vi forandrer vores levevis,

og

2) en oplevelse af, at det vil højne

vores livskvalitet i forhold til

vores kontakt til os selv, vores

medmennesker og naturen.

Min erfaring fortæller, at de indre

personlige barrierer som ligger i

vejen, når vi går i gang med at

etablere nye samfundsformationer,

f.eks. økosamfund, kan forvandles

i en undervisning, som er åben,

søgende og eksperimenterende.

Forvandlingen kan føre til sociale

og demokratiske kompetencer,

som er værdifulde, når vi vil skabe

bæredygtig udvikling gennem eksperimenter

1 .

Hvis vi anskuer de miljømæssige

problemer, inkl. de indre barrierer,

som en konflikt, og vi ser

på konflikten med Gandhis øjne;

”man skal hverken undertrykke

konflikten eller lade den eksplodere

i destruktion, men forvandle

den til energi” 2 , så er en af de

store udfordringer, hvordan vi skaber

en situation hvor miljøproblemerne

kan forvandles til en konstruktiv

bæredygtig energi.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Socialøkologien som pædagogik

40

der skaber bæredygtig forvandling

og demokratisk fornyelse

Artiklen beskriver hvordan en socialøkologisk pædagogik er væsentlig for udviklingen af

kompetencer, der gør, at mennesker kan indgå i sociale eksperimenter på en befordrende

måde, hvor de indre barrierer bliver vendt til en kvalitet i stedet for en barriere. Utopiske

Horisonter arbejder med kurser og foredrag inden for området socialøkologi.

Erfaringerne tyder på, at socialøkologien

har nogle bud på hvordan problemer

og konflikter kan håndteres,

således at problemet forvandles til en

energi, som er skabende i stedet for

ødelæggende.

Socialøkologi

Begrebet socialøkologi benyttes bl.a.

inden for tre forskellige kontekster: En

antroposofisk, en vedrørende folkeoplysning

om bæredygtig udvikling og

som filosofisk retning.

Inden for antroposofien opfatter man

samfundet (lokalsamfund, virksomhed

m.m.) som en organisme, hvor menneskene

er i en stadig åndelig udvikling.

Socialøkologi er her en vifte af

samarbejdsprocesser, der skaber en

fælles bevidsthed om samfundets sociale

processer. I Hertha Levefællesskab

arbejder de med socialøkologien på

denne måde.

Inden for folkeoplysning om bæredygtig

udvikling benyttes begrebet på

følgende måde: ”Løsningen af miljøproblemerne

har det sociale som vilkår,

lige som der er socialkulturelle årsager

til at miljøproblemerne

opstår.

Det er socialøkologiensopgave,

at integrere

de økologiske

og sociale dim

e n s i o n e r

således, at der

skabes en sammenhængmellem

løsningen af

lokale miljøproblemer

og udviklingen

af de

sociale sider af

vores liv” 3 .

Ideen er at

etablere socialøkologiskecentre,

hvor borgerne

inddrages i

de miljømæssige

forandringer igennemproceskatalyserendeorg

a n i s e r i nge r.

Grøn By projek-


ter, lokal agenda 21 og grønne guides

er eksempler på proceskatalyserende

organiseringer.

I USA er socialøkologi en filosofisk/

politisk retning: ”Socialøkologien

foreslår en metode til jordens og den

menneskelige civilisations redning, ved

at udskifte magtdominans, hierarki og

udbytning med tolerance over for

mangfoldigheden i den menneskelige

kultur.” 4 Her er strategien gennem en

gradvis proces, at demontere den centrale

statsmagt ved at overdrage mere

og mere magt til basisorganisationerne.

Socialøkologisk pædagogik

Det er den socialøkologiske pædagogiks

opgave at etablere et rum, hvor vi får

lyst og motivation til indgå i den kulturelle

læreproces, der handler om at

lære at leve livet på en måde, hvor vi

ikke er afhængig af fortsat øget forbrug.

I arbejdet med konfliktløsning,

fremtidsværksteder, cafeseminarer og

andre dialogorienterede processer, har

jeg erfaret, at den frie, men strukturerede

dialog skaber et rum for læring

og personlig udvikling. I dialogen, hvor

vi lytter og bliver lyttet til, er vi rede

til at lære nyt i forhold til vores vaner

og holdninger. Og det er disse ting vi

skal arbejde med, hvis vi skal lære at

leve livet på nye måder.

Socialøkologisk pædagogik er en

frigørende og eksperimenterende pædagogik,

der er omfattet af et demokrat-

LØSNET SEPTEMBER 2001

isk råderum, hvor der ikke på forhånd

er defineret nogle pensum og eksamenskrav.

Indholdsmæssigt og fagligt skal

de studerende tage ansvar for egen

læring. Uddannelsesforløbet bygger på

frivillighed og de studerende skal tage

stilling til, om de vil indgå i det eller

ej.

Socialøkologisk uddannelse

Nedenstående er et 5-10 måneders socialøkologisk

organiseret uddannelsesforløb

for minimum 75 studerende. I

mine øjne er forløbet egnet til mange

uddannelser, f.eks. pædagog- og læreruddannelsen

eller til et tværfagligt forløb

på de højre læreanstalter. Etablering

af Læreanstalternes fælles Agenda

21 kursus ville i denne sammenhæng

være et oplagt eksperiment. Forløbet

består af følgende processer:

Open Space: Valg af overordnet tema

tre måneder inden start.

Underviser- og ressourcekatalog: Ud

fra temaer udarbejder underviserne

et katalog over forelæsninger, workshops,

vejledning, lokaler, teknisk

udstyr, materialer, penge m.m.

Introduktion: Temaet udfoldes f.eks.

ved forelæsning, teaterbesøg,

ekskur sioner og rammesættes igennem

begrebsafklaring og dialog.

Fremtidsværksteder: Udfoldelse af undertemaer,

ideer og planer omkring

studieforløbets form og indhold.

Gruppedannelse: Det er et fælles ansvar,

at alle kommer med i et arbejdsfællesskab.

Teambuilding og responsgrupper.

Fordybelse i temaet: Forelæsninger,

workshops, studieture, praktikforløb,

vejledning m.m.

Facilitering af demokratiprocessen omkring

organisering og fordeling af

ressourcer.

Formidling: Værkstedskurser i formidling

og formidling i en messelignende

form.

Hvad har vi lært fagligt og samarbejdsmæssigt:

Cafeseminar med dialog

på tværs af grupper, studerende, undervisere

m.m.

Evaluering: Studerende, undervisere

og andre der har været inddraget

evaluerer det samlede forløb.

Vidensteams: Vidensopsamling og

Ill. til denne artikel er udført af og venligt stillet til rådighed af Henrik Schutze.

Ill. på modstående side er Christianias fødselsdagsplakat.

skrift lig formidling (kun for de

højere læreanstalter).

Formål

Formålet med forløbet er, at bibringe

deltagerne sociale og demokratiske

oplevelser, der er betydningsfulde i forhold

til de forandringsprocesser, som

en bæredygtig udvikling forudsætter.

Deltagerne skal opleve konstruktive

måder at forholde sig til fortiden,

nutiden og fremtiden, og de skal opleve

samværsformer, der er præget af gensidig

respekt og forståelse og opleve

styrken i at tænke i muligheder frem for

i begrænsninger.

Alle, der er involveret i undervisningen,

skal lære af og lytte til hinanden, så

ingen marginaliseres, men inddrages i de

faglige og sociale processer. Undervisningen

skal have karakter af en kollektiv

selvrefleksion, ”hvori deltagernes subjektive

svagheder og indbyrdes konflikter

ikke kritiseres, men anerkendes som

udtryk for reelt eksisterende behov og

kræfter, som gruppen må vedkende sig

og forholde sig produktivt til. Den kollektive

selvrefleksion har således til opgave

at fremme en gruppeproces som på én

gang tilgodeser disse behov og relationer,

og som gør det på måder, som

samtidig kan føre til overskridende erfaringer

og forandringer af disse behov.” 5

Demokratisk, tilskyndende og med-

41


Plads til leg på Christiania. Foto: Red.

spillende

Studieforløbet bevæger sig i for-, nu-

og fremtid og tager sit udgangspunkt i

deltagernes hverdagserfaringer. Udgangspunktet

er at ideer og forestillinger

om fremtiden skaber vores handlinger

her og nu. Derfor er håb for

fremtiden i fokus samtidig med at erfaringerne

fra fortiden udforskes. Dette

fokus skaber en alternativ kontekst,

hvor håbet; drømmene og visionerne,

kommer i centrum og bliver drivkraft i

studieforløbet.

Det er afgørende, at den undervisningsmæssige

ramme er demokratisk,

tilskyndende og medspillende, således

at de studerende gives reelle muligheder

for at få indflydelse på, hvordan

form og indhold udfoldes i deres

søgende, undrende og skabende proces.

Forløbet skaber en ramme, hvor de

studerende kan drømme deres eget liv,

samtidig med at de ser sig selv som

værende en del af et fællesskab. Arbejdet

med bæredygtighed i ordets brede

betydning, omfattende såvel miljø,

ressourcer, kultur, sociale forhold, samt

demokrati og økonomi, er med til at

sikre, at de studerende bliver bevidste

om, hvilken sammenhæng og fællesskaber

de står i. Dermed vokser evnen

til at forbinde sig med den verden, individet

indgår i.

Socialøkologisk pædagogik og afsæt

Den socialøkologiske pædagogik skal

være med til at stimulere den kulturelle

læreproces, der har til formål at frigøre

os fra afhængigheden af fortsat øget

forbrug, samtidig med at den tilgodeser

kravet om fornyet dynamik og sikrer,

at temaets bæredygtige perspektiv

opleves som noget af høj relevans.

Dermed bliver undervisningen ramme

42

LØSNET SEPTEMBER 2001

for demokratisk deltagelse og livsoplysning.

Socialøkologiens afsæt er deltagernes

hverdagserfaringer og deres

væsentlige og brændende spørgsmål.

De proceskatalyserende arbejdsmetoder

appellerer til deltagernes handlings-

og forandringspotentiale og

igangsætter forvandlingsprocesser

som er bæredygtige. Organisationskonsulenter,

der tager udgangspunkt

i den antroposofiske forståelse af socialøkologien,

har erfaret følgende:

”Gennem arbejdet med socialøkologiske

metoder viser det sig, at såvel

organisationen som det enkelte individ

udvikler sig i en retning af et modent

og ansvarligt væsen, der evner at finde

sin plads i helheden. Dermed er socialøkologien

en moderne udviklingsvej for

mennesker.” 6

Det er min overbevisning, at en socialøkologisk

pædagogik kan bibringe

de studerende kompetencer, der gør, at

de kan indgå i (sociale) eksperimenter

på en befordrende måde, uden så store

indre barrierer, som pionererne hidtil

har måtte slås med.

Jeg vil slutte af med et citat fra afslutningen

af Jens Christensens artikel

Mellem det aktuelle, det historiske og

det universelle:

”Besindighed – er det ikke

forandring imod, er det ikke

blot at forblive ved det

gamle? For besindighed har

en klang af at standse op,

tage den med ro. Men der er

to måder: at holde igen, forblive

ved det tilvante, defensivt

over for nyt. Besindighed

har også en anden klang. Det

er at søge ind i en ro og et

mod til at åbne sit eget sind,

så udfordrende det kan være

for egne fastgroede forestillings-

og adfærdsmønstre.

Det er i sig selv at finde den

ro, der giver mod til at søge

og forsøge trods uvished om

udfaldet. Det indebærer

evnen til også at bære denne

uvished med ro. Med den

sidst nævnte klang af begrebet

rummer besindighed

et stærkt forandringspotentiale.

Udfordringen til på denne

måde at besinde sig retter sig i lige grad

mod deltagere i ”lokale eksperimenter”

og mod de mennesker, der i deres egenskab

af politikere, administratorer, forskere,

og lignende er formidlere af rammebetingelserne.”

7

Det er mit håb, at uddannelsesinstitutioner

inden for forskellige fagområder

besinder sig og begynder at eksperimentere

med den socialøkologiske

pædagogik.

7 Samme som note 1.

6 Steen Hildebrandt (red.): Helhedssyn

og Ledelse, Ankerhus Gruppen 1989.

5 Samme som note 3.

4 Dimitrios I. Roussopoulos: Politisk

økologi., Politisk Revy 1996.

3 Jeppe Læssøe: Folkeoplysning om

bæredygtig udvikling i 90’ernes Danmark

– en social-økologisk konceptudvikling,

Rapportserie nr. 2, Tværfagligt

Center DTH, 1993.

2 Center for Konfliktløsning: Grundkursus

i konfliktløsning 1995.

1 Jan Holm Ingemann (red.): Samfundets

udviklingsafdeling – bæredygtig

udvikling gemme eksperimenter, Ålborg

Universitetsforlag 2001.


Summerhill er navnet på en

omstridt friskole i England.

Skolen har med sit radikale

syn på opdragelse vakt både

harme og begejstring, lige

siden den blev startet i

1921. Der findes i dag mel-

lem 25 og 30 folkeskoler

rundt omkring i verden, for-

trinsvist i England og USA,

som drives efter samme

princip som Summerhill. In-

gen af disse er i Danmark,

selv om mange danske

skoler er inspireret af Neills

tanker. Mod slutningen af

tresserne blev Summerhill et

begreb også i den danske

skoledebat.

I maj 2000 rejste Carl

Nielsen og jeg (begge stu-

denter ved Steinerhøjskolen

i Oslo) af sted for at opleve

fænomenet Summerhill.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Sommer

på Summer hill

Af Jostein Strømmen

Det er meget tidlig morgen i London.

Vi står på Liverpool Street

station og snart skal vi tage toget

til Ipswich, hvor vi så skal videre til

Saxsmudham. En halv time suser vi

gennem Englands grønne landskab,

disen ligger tyk og eventyragtigt over

det hele. Vi er på vej til den engang så

kendte Summerhill; skolen ligger i

landsbyen Leiston en tyve minutters

bustur fra Saxsmudham.

Summerhill blev grundlagt af den

skotske pædagog A. S. Neill (født 1883).

Allerede som lærer praktiserede Neill

sine idealer om frihed, i en skotsk landsbyskole.

Om denne del af hans liv kan

man læse i “En lærers logbog” fra 1915,

og fortsættelsen i “En lærer er blevet

fyret” fra 1919.

Skolens historie

I 1921 var Neill med til at grundlægge

en international skole i Dresden. Om

tiden forud for dette, kan man læse om

i “En lærer i tvivl” fra 1920. Men på

grund af den politiske situation i Tyskland

måtte Neill i 1924 flytte sin del af

skolen til Østrig. Her lå den en kort tid,

før den blev flyttet videre til England,

og byen Lyme Regis i Dorset. Lyme Regis

er en by fuld af bakketoppe, og det

er fra skolehuset her, at Neill hentede

navnet Summerhill. I 1927 blev skolen

flyttet til der, hvor den er i dag. Navnet

Summerhill tog Neill med sig, selvom

skolen kom til at ligge midt ude på en

stor slette.

Skolens regler

A. S. Neill virkede på skolen frem til

sin død i 1973. Bedst kendt er Neill

og hans skole gennem bogen “Summerhill”

fra 1960. På omslaget af bogen

kan man læse følgende beskrivelse

af skolen: “De 70 elever mellem 5

og 16 år lever i fuldstændig frihed; de

kan være væk fra skoletimer, når de

vil, og de har ingen lektier. Men de

lærer alligevel, de bliver selvstændige

og de udvikler deres egenart. De vedtager

selv de love, som skal gælde for

skolen, de bliver ansvarsbevidste på

en sund måde, uden tabuer og frygt.

Summerhill er et vidnesbyrd om en stor

lærers tro på det frie, selvstændige og

frem for alt lykkelige menneske”.

Der er mange spørgsmål, som rejser

sig i mig, når jeg nu er på vej til Summerhill.

Er skolen hvad den en gang

var? Og hvad var den? Havde de måske

ret, disse som sagde at Summerhill

var afhængig af Neill? Og hvad med

alle dem, som i dag hævder at Neill

tog fejl, har disse ret?

43


Mødet med skolen

I Leiston står vi snart foran en lang,

høj og gammel teglstensmur; over den

bugner det af store grønne træer, fuglene

synger, solen har trængt disen

bort og himmelen er blå. Bortgemt bag

muren og træerne ligger Summerhill.

Kontoret viser sig at være et lille hus,

som også indeholder et klasserum.

Udenfor står der en stor plakat lydende

“eksamen, vær stille!” Vi går ind, og

der møder vi to voksne og et barn

optaget af en lavmælt diskussion. Jeg

melder vor ankomst. Desværre lidt højlydt,

så jeg bliver straks hysset på, med

et stort og venligt smil af dem der

inde.

Kontordamen Claire fortæller os, at

en dreng, Jake, skal vise os rundt på

skolen. Udenfor sætter vi os på en

bænk for at vente på ham, men han

dukker ikke op. Der går mange voksne

og børn forbi os. Alle er blide og høflige,

og når de hører, at vi venter på

Jake, så farer de af sted for at finde

ham. Efter lidt tid kommer tre piger i

ti-elleveårsalderen, de hilser smilende

på os i forbifarten på vej til kontoret.

Mens de er inde på kontoret, får vi fra

én af lærerne at vide, at Jake kommer

lidt senere. Forsinkelsen skyldes, at der

også skulle komme et dansk lærerægtepar,

som Jake ønskede at vise

rundt samtidig med os. Fem minutter

senere kommer pigerne ud igen. Den

bagerste af dem smækker døren hårdt i,

og får straks at vide, at hun skal holde

kæft af de andre to, med henvisning til

LØSNET SEPTEMBER 2001

eksamensopslaget.

Rundvisning med Jake

Så dukker Jake op sammen med danskerne.

Han er en høj slank gut på seksten,

og det er tydelig, at det ikke er

første gang, han viser nogen rundt på

sin skole. Han fører an mod hovedbygningen,

et stort, gammelt slidt

murstenshus. Det første værelse vi

kommer ind i har et bordtennisbord

midt på gulvet. Væggene er fulde af

mærker og spor efter over 70 år med

barnlig aktivitet. Rummet er skolens

forsamlingssted, og bliver brugt til alt

fra møder til diskotek. Jake viser os

specielt opslagstavlen i hjørnet af

værelset, hvor skolens reglement, timeplaner

og mødeindkaldelser hænger.

Skolereglementet er noget for sig

selv, og det er med et glimt i øjet, at

vor rundviser kan fortælle, at de har

over 220 regler at forholde sig til. Jake

er klar over, at mange tror, at der hersker

den fuldstændige tøjlesløshed på

skolen. Han forklarer dog, at re g l e r ne

drejer sig om alt fra brandforskrifter til

træklatringsregler. Undervisningen er

fri. Dvs. lærerne har timeplaner som

opslås, og børnene kan udfra disse

vælge om de ønsker at deltage i timerne

eller ikke. En af fordelene ved systemet

er, at lærerne må være meget

gode, for at børnene skal dukke op (ifølge

A. S. Neill selv). Det indtryk jeg

senere fik, var imidlertid et andet.

Børnene, og da særlig de store, mødte

til undervisningen, selvom den nogen

gange var middelmådig. Årsagen må

ligge i at frivillighed øger toleransen

ovenfor undervisningen.

Det næste rum vi kommer til er biblioteket.

Her sidder tre drenge i ti- elleveårsalderen

og ser på en undervisningsfilm.

Jake spøger dem, om det er

OK, at vi kommer ind, og det er det.

Biblioteket er sparsommelig udstyret,

med en gammel sofa, nogen boghylder

og et par stole. I boghylderne er der

ganske få bøger, mens der er et noget

bedre udvalg af undervisningsfilm. Jake

forklarer det lille udvalg af bøger og

udstyr med, at biblioteket er helt nyt.

Jake

Jeg får nu lyst til at fortælle lidt om

denne Jake, for han er virkelig en bemærkelsesværdig

dreng. Ansigtet er

åbent og levende, øjnene klare og engagerede.

Kroppen er afslappet, nærmest

henslængt, som på en kat. Jake

kommer egentlig fra et land i Centraleuropa,

men har boet de sidste fem år på

Summerhill. Vi spørger ham, hvorfor

han begyndte på skolen. Han fortæller

om bandeproblemer, racisme og kriminalitet

ved skolen i hjemlandet. Det var

Jake´s mor, som oprindeligt sendte han

til Summerhill. Hun var forhenværende

lærerinde, som i sin tid var blevet presset

ud af hjemlandets offentlige skole

på grund af sin tro på frihed.

Jake er for øvrigt meget sikker på,

hvad han skal være, når han bliver voksen,

nemlig snedker. For at opnå det,

arbejder han fire dage om ugen sammen

med en lokal håndværker. Den sidste

arbejdsdag i ugen følger

Jake et af undervisningsfagene

ved skolen. Som tillæg til alt

dette, har han også taget ansvaret

for at vise besøgende

rundt på skolen, sådan som

nu.

Ill. fra hjemmesiden

Tegneværkstedet

Vi går ud af biblioteket igen og

videre til tegneværkstedet.

Rummet er overfyldt af rod,

redskaber og alskens

finurligheder. Rundt om et

stort bord sidder mange børn i

alle aldre, ivrigt optaget af maling,

tegning og klipning. Jeg

lægger specielt mærke til en

tolvårig dreng, som tegner på

et billede af en konge. Han er

meget dygtig. Der er ingen

lærer tilstede, ligesom der her-


sker en forbavsende arbejdsro. Det må

her siges, at værkstedet altid står

åbent, og at børnene benytter det

meget flittigt på egen hånd. Jeg vil

lægge til, at der også undervises i

faget.

Tv-rummet er tomt!

Det næste sted, Jake viser os, er Tv-rummet.

Værelset er lille, og indeholder kun en slidt

sofagruppe og et fjernsynsapparat. Der er

ingen børn tilstede, og på de tre dage jeg

var på skolen, så jeg ikke, at værelset var i

brug en eneste gang. Jeg tror

simpelthen, at børnene var

for optaget af andre ting.

Skolens sparsommelige

og slidte møblering er et

kapitel for sig. Dårlig økonomi

er nok en af forklaringerne,

men langt vig tigere er den

ideologi, at inventaret i et

hus med børn skal kunne tåle

deres leg og udfoldelse.

Børnegrupper

Vi kommer nu til et enetages

murstenshus, som

indeholder forskellige

klasseværelser. Længst

borte fra os øges huset til

to etager. Her bor de

mindste børn, og her har de klasseværelser.

Men før vi går derhen, vil Jake

vise os snedkerværkstedet. Det ligger i

et andet og mindre murstenshus, tæt

op af hovedbygningen. Udenfor er der

smidt en mængde cykler, indenfor er

der et boblende liv. Børnene snedkererer,

hamrer og skruer på de forskelligste

ting. En lille asiatisk pige har lavet de

nydeligste små træbokse på en dreje-

LØSNET SEPTEMBER 2001

bænk. En dreng skifter hjul på et skateboard,

mens en anden snedkererer på

en hylde. Der hersker også her den

største selvdisciplin og arbejdsglæde.

Børnenes boliger og forhold til voksne

Det yngste barn, som går på skolen, er

en fem-årig gammel dreng fra Asien.

Det var drengens mor som sendte ham

til Summerhill, så han kunne slippe for

skolevæsenet i hjemlandet. I de første

uger på skolen havde moderen boet her

sammen med ham, men nu var hun

draget hjem. Drengen så til trods for

dette ud som om, han trivedes udmærket.

Der går i dag 60 børn på Summerhill,

af disse bor 53 på skolen, resten

kommer fra landsbyen. De yngste af

børnene, som er i alderen fra fem til

ni, bor sammen med nogle voksne, de

kalder husforældre.

Husforældre har til opgave, at give

den hjælp og kærlighed små børn behøver.

De mellemste børn, som er i

aldersgruppen ti til tretten, bor i anden

etage i hovedbygningen. Disse

børn er i det Neill kaldte “gangsteralderen”,

og trænger derfor til et sted for

sig selv. Disse mellemste har også husforældre.

Fjorten- til sekstenårige derimod,

bor helt for sig selv, i nogle husvogne

bagved hovedbygningen. Jake

fortalte, at hver af disse unge har sin

specielle voksen at gå til, hvis de har

behov for hjælp.

Resten af bygningerne på stedet

består af mange små og mellemstore

huse, indeholdende alt fra japansk- til

musikundervisning. I et lille hus er der

naturfag, i et andet dramarum og

skateboard-rampe. Bag en hæk står

nogle campingvogne, som bliver brugt

til lærerboliger.

Udeareal

Udearealet rundt om skolen er stort og

indholdsrigt. Foran hovedbygningen

står en totempæl, mellem nogle træer

et gigantisk skakbræt.

Bag småbørnenes hus er

der en køkkenhave. Skolen

har egen fodboldbane,

en noget overgroet tennisbane

og en skov som

børnene bruger til cykling,

leg og hyttebygning. På

græsplænen mellem

husene befandt sig nok

stedets mest populære aktivitet:

en lille skateboard-rampe,

som børnene

har bygget selv. Denne

rampe er i konstant brug

af alle aldre. Snart kunne

en lang sekstenårig dreng

sejle som et pendul på

den, snart en lille pige, og

så var det nogen andres

tur. Skolen har også et

svømmebassin. Det ligger

godt skærmet fra omgivelserne;

jeg tror grunden

er, at man praktiserer nøgenbadning.

I tillæg til alt dette vil jeg også

nævne et af de største bøgetræer, jeg

nogen sinde har set. Dette træ, med

det sigende navn “The Big Beech Tree”,

bruges til klatring. Men der er strenge

regler forbundet med brugen af det. For

eksempel kan ingen under 12 år få lov

til at klatre. Grenene er så højt oppe,

og så tykke, at det vil være vanskelig at

holde sig fast, hvis man er for lille.

Endvidere må ingen klatre i regnvejr, da

grenene så er glatte. En anden regel

gælder besøgende, som heller ikke må

klatre. Jake selv derimod har været til

tops flere gange. Han er også faldet

ned én gang, men er kommet fra det

uden skader. I det hele taget kan han

fortælle, at det er sjældent, at nogen

ved skolen skader sig. De er vant til at

være ude og i bevægelse.

Vor rundtur med Jake bliver afsluttet

med en kop te og et spørgsmål, om vi

Ill. fra hjemmesiden

45


Frise fra Hesbjerg Slot, Foto red.

kunne tænke os at deltage i skolemødet

næste dag. Godt nok må han tage

et lille forbehold for, at også de andre

børn vil lade os deltage, men han tror

helt sikkert, at dette vil ske. Vi takker

med glæde ja til tilbudet, og

selvfølgelig også for rundvisningen.

To slags elevmøder

Dagen efter bliver vi siddende udenfor

hovedbygningen og venter på, at

børnene holder afstemning, om vi må

observere deres møde. Vi er ikke

alene, for skolen har mange besøgende

i dag. Der er tre børn, som

måske skal begynde der, børnenes

forældre, nogle skolefolk, en økologisk

bonde, samt en journalist.

Vi får lov til at komme ind. Rummet,

som i går var tomt, er nu fyldt

med børn og voksne i alle aldre. De

sidder i ring langs med de ældgamle

brune trævægge. Værelset er mørkt,

væggene stjæler meget lys. Kun ved

den ene langvæg, hvor solen slipper

ind gennem høje vinduer, er der

virkelig lyst.

På Summerhill er der to typer

møder, et på tirsdage og et på fredage.

Tirsdagsmøderne tager konflikter

op mellem individerne i skolesamfundet.

Fredagsmøderne omhandler hvilke

love og regler, der skal gælde på skolen.

Der er ingen mødepligt, alligevel

er rummet fuld af børn. Grunden er, at

det som foregår på møderne, betyder

noget for den enkelte. For her er der

ingen, som har mere at sige end andre,

den 7 år gamle pige har lige så store

rettigheder som læreren på 70. Forklaringen

på, at der kun er 60 elever på skolen,

er den, at Neill mente at et selvstyre

ikke ville fungere med flere end 60-70

46

LØSNET SEPTEMBER 2001

børn.

Jeg har selv oplevet forskellige

varianter af klasse råd,

elevmøder og demokrati, men

aldrig har nogen af dem fungeret.

Når jeg nu møder Summerhill,

forstår jeg hvorfor.

Disse tidligere “mø der” har

altid haft noget halvhjertet,

del vist eller ”som om” over

sig. Dette ”som om” sanser

børnene et eller andet sted

dybt i sjælen, og resultatet

bliver ubehag og modstand

mod hele narrespillet. Skal

man bedrive elevdemo krati,

så kan det ikke gøres ”som

om”, sådan at de voksne altid

har det sidste ord. Dette står nu helt

klart for mig.

Konfliktmøde

Men tilbage til Summerhill. Her er i al

Mikkel (Foto: Red.)

fald intet ”som om”, og mødet jeg

overværer, skal vise sig at vare i timevis.

Siden det er tirsdag, omhandler

dagens møde konflikter mellem skolens

indbyggere.

Tag som eksempel adfærden hos en

fjortenårig dreng, som tages op på mødet

af en jævnaldrende pige. Ved to

anledninger har han skubbet til og

plaget hende. Hun på sin side advarede

ham om, at han ville blive bragt op på

mødet, hvis han ikke holdt op. Men i

stedet begyndte drengen at gå lange,

demonstrative omveje rundt om hende

hver gang de mødtes. Denne sag bliver

hurtig løst. Drengen beder pigen pænt

om undskyldning og lover aldrig at

gøre det mere (han rødmer lidt i det

samme).

Den nye dreng

En anden sag, som bliver taget op, er

om den nye dreng, som har forsuret

sine omgivelser med spydige bemærkninger

og hadefuld adfærd. Det

hører med til historien, at drengen ikke

har gået i skole før, selvom han nu er

14 år.

Denne sag vækker diskussion. En del

af børnene forsvarer drengen ihærdig.

De mener, at han på grund af den manglende

skolegang aldrig har fået mulighed

for at blive social ansvarlig. Alle

burde derfor vise forståelse for, at det

var vanskeligt for ham, som er ny, at

være omgængelig. Nogle af de børn,

som forsvarer

ham, kender

denne drengs opførsel

fra deres

egen tid som ny

på skolen. Den

anden gruppe af

børn synes slet

ikke, at manglende

skolegang er nogen

god undskyldning.

Tværtimod,

de mener, at han

er heldig, at han

er sluppet uden,

og at dette er et

socialt fortrin.

Denne argumentation

er også tydelig

baseret på

egen erfaring.

Diskussionen

ender med, at de

fleste finder, at de

egentlig ikke ved, hvordan han har haft

det før. Sagen kommer så op til afstemning.

Nogle mener, at drengen bør

straffes med træk i lommepengene, andre

at han skal have en advarsel. Den

sidste gruppe siger, at man bør lade det

hele ligge for denne gang. Resultatet

bliver en advarsel, hvilket indebærer en

klar besked om at tage sig sammen, i

alles påhør.

De små børn elsker at være med

Tvinger man ikke de små børn til for

tidligt ansvar på disse møder? Er det


skadeligt! Jeg mener nej. Deltagelsen

på møderne er fuldstændig frivillig, og

børnene elsker at være med. De sidder

med store øjne og følger med i alt. Mødet

fungerer derfor som den bedste

naturlige autoritet, små børn kan have.

De lytter til og har de store børn og

voksne som forbilleder og helte. På

denne måde sætter samfundet de nødvendige

grænser, samtidig med at

fraværet af påtvunget autoritet gør det

mulig for børn at stå frit i deres egen

udvikling.

Det, at vi i Antroposofien mener, at

mennesket i sin barndom gennemlever

hele menneskehedens udvikling, bliver

der på denne måde taget vare på med

den største alvor. For det er kun gennem

frihed, at et barn kommer helt og

uskadet videre. Men hvis man forsøger

at forcere udviklingen ved at tvinge

børn til at være noget, de ikke er, så

risikerer man at dele af deres livskræfter

bliver siddende fast i fortiden. Dette er

forklaringen på, at fortidens følelser så

ofte gør sig gældende hos voksne.

Lad mig tage et eksempel: Syv- til

elleveårsalderen modsvarer den periode

i menneskehedens udviklingshistorie

rent antroposofisk, hvor man ser de

første spirer til et primitivt samfundsliv.

Summerhill giver ved sin frihed

muligheden for at blive bekendt med

denne nye gruppefølelse på en sund og

harmonisk måde. Dette står i en klar

LØSNET SEPTEMBER 2001

kontrast til den skole, hvor autoriteten

er påtvunget. Med en påtvunget autoritet

kommer børns gryende gruppefølelse

altid til at være rettet mod de

voksne.

Det, som skaber sammenhold i

skoleklasserne, kan blive had mod lærerne.

Mens frygten for straf kan blive

det, som skaber disciplin og moral. Resultatet

er ofte, at barnet som voksen

får en ydre moral, som kun opstår i

nærværet af tvang eller frygt.

I modsætning til småbørnene, som

gik en tur ud, når det blev for meget,

blev vi siddende under hele mødet.

Derefter drog vi hjem til vores “bed and

breakfast”.

Neill´s datter

Skolens rektor, Zoe Readhead, er en

travl kvinde på lidt over halvtreds, og

datter af A. S. Neill. Det er med stor

glæde i stemmen at Zoe kan fortælle,

at Summerhill lige har vundet en

retssag, som engelske myndigheder

havde anlagt mod dem. Myndighederne

havde prøvet at gøre en ende på

børnenes indflydelse på skolen. De

havde forlangt tvungen undervisning,

karakterer og kønsopdelte toiletter. Der

var blevet sat to uger af til sagen i retsvæsenet,

men skolen vandt på alle

punkter efter kun to dage. Myndighederne

har nu ikke flere argumenter

tilbage. Summerhill på sin side har

bl.a. kunnet dokumentere, at det går

godt med deres elever senere i livet.

Konklusion

Steinerskolen har lært mig, at man må

bygge en undervisning ud fra en erkendelse

af barnets udvikling. Mit møde

med Summerhill har lært mig, at en

erkendelse af barnet og dets udvikling

indebærer, at man må give det frihed.

Begge dele er lige vigtige og rigtige.

Jeg mener derfor, at fremtidens skole

bør kombinere dem.

Til sidst vil jeg rette en tak til Summerhillbørnene.

En sundere, mere

leven de og lykkelig børneflok skal man

lede længe efter.

Navnet Jake er opdigtet af ano nymitetshensyn.

Der henvises nogle

steder til udsagn af Neill i teksten, og

disse udsagn kan man finde i bøgerne

Summerhill fra 1960 og Spørgsmål om

Summerhill fra 1967.

Hjemmeside: http://www.summerhill.

dudley.gov.uk/

Foto: Red


Første skoledag, der deles bøger ud,

og klasselæreren fortæller om det

kommende skoleår. I klassen hersker

en koncentreret, lidt nervøs stemning.

“Dette skoleår adskiller sig en del fra

det, I tidligere har oplevet, det er mere

at betragte som et koncentreret kursus

end som et almindeligt skoleår”.

Alle fornemmer alvoren: Det sidste

skoleår med den afsluttende eksamen.

Kronen på værket, adgangsbilletten til

erhvervsuddannelser eller til mange

højere uddannelser. Realeksamen, folkeskolens

slutprodukt, som alle samledes

om, og som blev taget alvorligt

og “regnet med”.

Med 10 skoleår, som alle blev vægtet

lige meget. De foregående i høj grad

som forberedelse til det afsluttende

48

LØSNET SEPTEMBER 2001

En dansk folkeskole

på 12 år

Gør ikke allerede skoletiden til et erhvervsræs - men til et udviklingsanliggende.

Afskaf gymnasieuddannelser, eksamen i barneskolen,

og lad barneskolen få et sammenhængende indhold til og med 12.

Klasse. Eksamen kan effektueres på erhvervsuddannelser eller på

videregående højere uddannelser - eventuelt som adgangs prøver til

visse uddannelser

Af Jan Thiesen, lærer ved Rudolf Steiner Skolen i Fredericia

skoleår, og med

nogle “alternative”

muligheder

undervejs (Mellemskoleeksamen,

9. Klasse,

eller “fri mellem”)

udgjor de

folkeskolen et

brugbart helheds

værk, som

dannede et solidt

grundlag for

selvtillid, sikkerhed

og de krav,

samfundet i øvrigt

stillede dengang

i halvtredserne.

Vi kan natur ligvis ikke vende tilbage til

folke skolen årgang 1960 - også dengang

var forbedringer og forandringer påkrævet.

Men som skoleform var folkeskolen dengang

en helhed, der rummede en begyndelse

og en afslutning.

Skolen løber ud i sandet

I halvfemsernes folkeskole er der

begyn delser - oven i købet tidligere og

tidligere - men faktisk ingen reelle afslutninger.

Ved 9., 10. klasse “løber det

hele så at sige ud i sandet”. Alle stiger

om og nogle få rådvilde bliver i den

gamle vogn: folkeskolens 10. klasse.

Mest fordi de endnu ikke er parate

til omstigning. Og så går det videre

med nye linjer: Gymnasiet, handelssko-

len, teknisk skole, efterskole eller hvad

der nu udbydes til den rådvilde ungdom.

At folkeskolen ikke inden for egne

rammer har sit eget mål, skaber

selvfølgelig forvirring og magtesløshed

nedad.

Uden at ville være det, bliver folkeskolen

så en småbørnsskole, som dog

er underkastet de skrappeste faglige

krav og den skarpeste kritik. Erhvervslivet

“kræver et bestemt produkt” som

“skal kunne klare sig i den internationale

konkurrence” og skolen skal så for

øvrigt “køres” som en erhvervsvirksomhed.

Vi kunne jo danne skoleaktieselskaber

og så se, hvad dividenden

bliver, eller, hvis det går rigtig godt, så

kan skolerne blive børsnoterede. Måske

vi i det mindste kunne få råd til den

(tilsyneladende alles) store ønskedrøm:

Hvert barn sin computer. Det skulle vel

egentlig være muligt at finansiere sådanne

indkøb, efterhånden som lærerne

bliver overflødige.

Demokratisk slingrekurs

Politikere udtaler sig ved alle lejligheder

om både pædagogiske og faglige tiltag,

som “de tror, at vælgerne vil påskønne”

uden altid at tage hensyn til de faktisk

faglige eller pædagogiske behov.

Eller økonomerne (også politikere?)

“sparer” sig til faglig og pædagogisk

armod i folkeskolesektoren. Alle har

altså åbenbart en borgerret til at gøre

deres indflydelse gældende i folkeskoleforvirringen.

Det er det fuldbyrdede


demokrati, hvor enhver tids flertal

sjældent er en garanti for det fornuftige

eller sande - men næsten altid for en

slingrekurs.

Tomrum efter folkeskolen

Danske børn går længere i skole nu,

end de gjorde for 30 år siden. Alle opholder

sig i et skoleforløb i 10-13 år,

hvoraf ofte de sidste 2 eller 3 år “ligner”

en erhvervsbegyndelse. Det har noget

at gøre med, at i tiden fra 9. klasse og

fremefter er alle nu inviteret til at fylde

tomrummet ud.

Her kommer faglige og erhvervsmæssige

interesser ind i billedet, kortere

kursusagtige tilbud kombineret i den

fri ungdomsuddannelse, gymnasiet,

naturligvis VUC og AMU. Alle fisker de i

det pengefyldte hav, som folkeskolen

har åbnet, ved at lade sin afslutning

løbe ud i sandet. I den anden ende - de

lærere, som i de mindre klasser påbegynder

et stykke arbejde, ser aldrig

frugterne af dette arbejde og oplever

kun sjældent det, som egentlig gør lærergerningen

til et privilegium: At iagttage

og lære af børns udvikling og

opleve hvorledes det, man bringer dem,

vokser og udvikler sig til en foreløbig

afslutning. Og børnene selv - de oplever

ikke helheder - og føler indirekte, at de

ikke bliver forstået på deres egne

præmisser. Der, hvor der skulle opstå

sikkerhed og udholdenhed, opstår der i

stedet forvirring og splittelse.

Forbinde sig med livet

Netop af hensyn til børns almene udvikling,

bør man forske i den mest menneskelige

og udviklingsfremmende og

hermed effektive planlægning af det

samlede skoleforløb. Af hensyn til

børnenes moralske opdragelse bør de

omgås levende engagerede lærere.

(Moral i en almen omfattende betydning

erfarer man gennem samværet med

andre levende mennesker).

Af hensyn til erhvervslivets forventninger

bør der undervises i overensstemmelse

med børnenes egne udviklingslovmæssigheder.

Erhvervslivet,

med dets specialer og udviklede

teknologi, ønsker jo netop SELV at uddanne

(skole/omskole) deres medar -

be j dere. Og dette sker naturligvis

bedst på baggrund af almene basale

potentialer i stedet for misforstået

“skoleerhvervslærdom”.

For at Mr. Microsoft ikke skal have

LØSNET SEPTEMBER 2001

alt for meget på samvittigheden (det er

såmænd slemt nok i forvejen), bør vi

nok spare de fleste penge på dette område.

(Enhver bruger af en pc får ved

købet at vide, hvor hurtigt og nemt det

er at betjene og udnytte udstyret. Det

kan læres på 14 dage), men skolebørnene

skal altså bruge 10-12 år på at

lære og blive belært af de elektroniske

hjerneerstatninger.

Livet er jo skønt, dramatisk og

spændende og fortjener at blive oplevet

ved nærkontakt i så vid udstrækning som

muligt. (Eksperimentel, virkelig, naturvidenskabelig

undervisning, det levende

ord fra en engageret lærer i historie, litteratur

m.m. og oplevelser “i marken”).

Billedet af eleverne, der sidder med ryggen

mod vinduet og opmærksomheden

på den flade skærm, hvor de tror at “lære”

og “modtage informationer” må virke

skræmmende på enhver lærer, der ser det

som sin opgave at forbinde ele verne med

livet og ikke afskære dem.

Fremtidens læreplanskitse

Mennesker må opdrage og undervise

Sofia - ved starten af et 12 års uddannelsesforløb (Foto: Red.)

49


mennesker. Der må tegnes en skitse af

en læreplan, som tilgodeser børns

almene udvikling og differentierer til

det enkelte barn.

Det må handle om at styrke de opvoksende

børns mulighed for at bringe

nye og stærke kræfter ind til samfundet-

IKKE om at ungdommen skal hoppe

ind i vore traditioner og spor. Hvorledes

skal da det nye komme til?

Som undervisende lærer for

elever i 10-18 årsalderen taler

man ofte med eleverne

om tidens spørgsmål. Vi

gamle efterlyser revolutionære

unge, der er parat til at

gå på barrikaderne for en

sag, men sporer i disse år en

vis tilbageholdenhed hos de

unge.

Det nye er anderledes. En

stille tilbageholdenhed, en

vis skepsis - især over for

vort traditionelle uddannelsessystem.

Vores folkeskolelæreplansskitse


udformes sådan, at den åbner mulighed

for det nye - men på baggrund af de

kulturfrugter, vi som menneskehed i

vor kulturkreds indtil nu har erfaret. Vi

vil opdage, at børn i de forskellige

livsaldre gennemlever denne kulturudvikling,

som en slags fortløbende historie

i sig selv, og at de vågner gradvist

med stigende interesse til en forståelse

af denne kultur, efterhånden som

skoleårene absolveres. Når vi som opdragere

og undervisere bringer vor kulturs

resultater og indhold, så svarer

børnene os med to forskellige gebærder:

1) Genkendelse og taknemmelighed for

det erfarede og 2) Den nye generations

fremtidsudviklingsmuligheder (som opdragere

er vi fødselshjælpere til disse

fremtidsimpulser).

På børnenes præmisser

Kan vi opbygge en skole, der tager sådanne

hensyn? Vil vi blive leveringsdygtige

i alt det potentiale, som samfundet

efterspørger? Det forholder sig

med børneopdragelse og undervisning,

ligesom når man maler et billede: Hvis

det gule skal lyse mere, så hjælper det

bedst, når jeg maler det omkringliggende

mørkere.

Altså vejen til de effektive problemløsere

og dygtige erhvervsfolk er IKKE

den direkte: Så tidligt som muligt at

præsentere eleverne for voksne prob-

50

LØSNET SEPTEMBER 2001

lematikker, lade erhvervslivet påbegynde

sin specialisering allerede i folkeskolen

eller at indrette undervisning

og fag efter, hvad man tror, samfundet

har brug for de næste 10 år (“flere

teknikere, flere sociologer osv.”)

Hele barndommen igennem er der

bestemte udviklingsmæssige hensyn at

tage, som må veje mere end øjeblikkets

4. klasses høstfest. Foto: Jan Thiesen.

lune, mode eller “demokratikrav”. Først

når vi har sluppet eleverne ved ca. 18års

alderen, egentlig efter 12 års skolegang,

ankommer de til nutiden. Men

med hele fremtiden i deres hule hånd.

Vel at mærke deres egen fremtid, ikke

“vores fortid” (som vi jo gerne vil gøre

til børnenes fremtid).

Hvis vi kan lave en skole, der fungerer

sådan, at basale, almene kræfter

tilgodeses, og børnene ankommer til

erhvervslivet eller de videregående uddannelser

med sikkerhed og “evnen til

at kunne løse opgaver og lære nyt”, får

omverdenen naturligvis også tillid til

os. Men denne omverden må lade være

med at “blande sig”. Den må indrømme

børnene deres egen opvækst på egne

præmisser. (Og tro mig, disse præmisser

er andet og mere end vort kunstigt

skabte børne- og ungdomsmiljø med

rockmusik, tyg gegummi, bajere,

smøger, Anders And, smølfer og tresserlærere,

der spiller på guitar og synger

“skolerock” for de små i 1. klasse)

12 år i folkeskole

Tag springet: Lav en folkeskole, der varer

12 år, som indeholder en værdig

afslutning. Og drop gymnasiet! Alene

navnet, hentet fra antikken, men anvendt

om det sted, hvor de unge skal

møde nutiden. Drop lærere, der ikke vil

være opdragere, samtalepartnere eller

menneskevenner.

Skab en skoleform, der bærer sociale

helheder i sig. Hvis denne skoles indhold

svarer til børnenes faktiske udvikling,

så bliver hver dag attraktiv i

sig selv, og skolen opretholder ikke kun

sig selv ved hjælp af den gulerod, der

hænger for enden af skolelivet: Eksamen!

BEFRI folkebarneskolen for

frysetørrede øjebliksbilleder,

der kun bærer fortidens synder

med sig og ikke fremtidens

udviklingsmuligheder. Og lad

så hele barnet gå i skole. Indfør

musiske, kunstneriske fag

på lige fod med håndværksfag,

teknologi og såkaldt boglige

fag.

Kald ikke undervisningsprogrammet

en læseplan, men

en læreplan. Det er en almindelig

og gammeldags men tilsyneladende

yderst taknemmelig

frase, at hævde, at

børnene intet brugbart lærer,

når de “udsættes” for kunstnerisk, musisk

undervisning i stedet for såkaldt

effektiv undervisning. Det er sort fortid

at hævde, at skolen eller pædagogerne

ikke samtidig er stærkt interesserede i

(og de arbejder på højtryk i den retning)

at opretholde det højest muligt

niveau i såkaldt boglig retning.

Undersøgelser

Selvfølgelig vil og skal skolen da lære

eleverne at læse, skrive og regne! Men

at få størsteparten af samfundet - inklusive

det professionelle pædagogiske

bagland og undervisningsministeren -

til at reagere på en undersøgelse af

børns læsevaner i 3. Klasse, det må

betegnes som noget af et medieresultat.

Underligt nok fremkom samtidig to

andre undersøgelsesresultater: Danmark

har den højeste “livskvalitetsstandard”

i verden, og vi er det land i

Europa, der har den højeste produktionsvækstrate

for tiden. Altså, skulle

man tro disse resultater, måtte der

åbenbart alligevel være noget i den

danske skoleform, der er i orden.

Men vi skal ikke tro eller mene, vi

skal selv skabe, forske og undervise.

Pædagogik er en kunstart, som lader

sig befrugte af videnskabelig holdning

og forskning, ikke af medieskabte kontroversielle,

statistiske resultater.


Grundskole

Den 12-årige skole bør indledes med

otte års grundskole. Her lægges mere

vægt på hukommelseskræfter, billeddannelse,

skrive- og regnefærdigheder,

praktiske oplevede begivenheder samt

kunstnerisk undervisning og udfoldelse

end på kritik, forståelse og selvvalg.

Her vælger og tilrettelægger læreren

(samme klasselærer i alle otte år) stof

og undervisning i en bred vifte som en

forberedelse til skolens næste afsnit.

Der undervises bevidst med en metodik,

der tilgodeser: 1) barnets alder 2)

dagsrytme, ugerytme, månedsrytme,

årsrytme.

Overskole

Så følger fire års overskole, hvori grundskoleårene

spejler sig. Der undervises

med lige stor vægt på kunstneriske,

håndværksmæssige og

“boglige” fag. Eleverne møder et kvalificeret

fagorienteret lærerkollegie. I

11. og 12. klasse undervises på såkaldt

“gymnasialt” niveau. Rejser, praktikophold,

projektundervisning samt

selvstændig udformning af undervisningsstoffet

i form af selvgjorte lærebøger,

der kommer i stand ud fra lærerens

forelæsning/forevisning/

demonstration af stoffet. Graden af frihed

og selvvalg vokser naturligvis efterhånden,

som eleverne modnes gennem

de fire skoleår. Skolegangen

afsluttes med en etårig, selvvalgt årsopgave,

der udarbejdes frit ved siden

af det øvrige skolearbejde. Der udarbejdes

omfattende vidnesbyrd i hele

skoleforløbet, og skolen har i sin helhed

ansvaret for et samlet individuelt

udviklingsforløb og -mål.

Lærerne

Lærerne skal have rod i nutiden - meget

gerne gennem tidligere og nuværende

forbindelser til andre grene af samfundet

- og specielt til erhvervslivet. De

skal være berejste verdensborgere, med

begge ben i dagens samfundsvirkelighed.

Det er også lærernes opgave at

etablere en levende forbindelse til

forældrekredsen, om muligt at inddrage

dem aktivt i overskolens samfundsorienteringsfag.

Lærerne skal samtidig være (til sidste

skoledag, og længere hvis nødvendig)

vejvisere og mulige samtalepartnere

- også i menneskelige spørgsmål.

Den levende forbindelse til samfund

og erhvervslivet samt børnenes medbragte

fremtids- og visionsimpulser

skal danne en bro af tillid fra samfundet

til skolen. Og på denne måde behøver

man ikke “indsnige” udviklings-

fremmede elementer i skolen for at

tilfredsstille de forskellige “demokratisærinteresser”.

Bagefter?

Efter 12 års skolegang vil eleverne

være parate til lige netop det, de vil

og kan. Modenheden og dømmekraften

er nu så fremskreden, at der kan træffes

sikre og rigtige valg for fremtiden, og

almendannelsesniveauet gør “alting

muligt”. Eleverne vil måske i højere

grad spørge: “Hvilke af mine evner har

samfundet nu mest brug for” end:

“Hvad kan jeg bruge samfundet til”.

Det skift, som åbenbart er ønsket i

det samlede skoleforløb omkring 9.

eller 10. klasse (eller tidligere), er ofte

begrundet i “skoletræthed”, “lyst til

forandring” osv. Hvilket naturligvis

dækker over visse vanskeligheder med

kammerater, skole og hjem netop i pubertetsårene.

Men for det første kan

årsagen til disse vanskeligheder jo udmærket

ligge i, at skoleformen i sig

selv er alt for utilstrækkelig eller i, at

mennesker (familier, lærere og andre) i

almindelighed vælger “skilsmissen”,

når den første vanskelighed melder sig.

Her grundlægges en kedelig holdning

til livet, når “skiftet” dækker over en

“flugt”.

Hvis altså skolen var mere attråværdig

i sin form og indhold, og eleverne

overvandt problemer i stedet for at flygte

fra dem, ville det naturligvis tilføre

ekstra kvaliteter. Et problem, den

12-årige skoleform også kunne løse.

Der er således tale om ideer til en

ny, dansk folkeskolestruktur, hvorefter

skolelivet i langt højere grad vil tjene

samfundets sunde videreudvikling,

end tilfældet er i dag, hvor samfundet

nærmest “udsuger” barndoms- og

ungdoms kræfterne, så disse er brugt

op, inden menneskene bliver voksne.

12 klasses stenhugning. (Foto: Jan Thiesen)

51


Vi starter med en sang. Vi sidder

vel 30-40 forældre, hele skolebestyrelsen

og lærergruppen, i alt

60 inde i den nye gymnastik- og mødesal

på Bjedstrup Skole. Skolen er netop

ombygget for 9 mio. kr. Det er anden

gang i løbet af 8 år, at skolen får en

kraftig ansigtsløftning. Det var ellers

på et hængende hår, at skolen blev reddet

for 10 år siden, hvor Ry Byråd faktisk

lukkede skolen. Det holdt dog kun

nogle uger, før forældre og lærere, som

var samlet i dét, der blev kaldt Skolens

Venner, formåede at overbevise byrådsmedlemmerne

om, at skolen gik en lys

tid i møde. Og det gjorde den, og den

fremstår nu, nyombygget ude og inde,

med en ung og dynamisk lærergruppe,

ikke mindst skolens leder, Kirstin

Pindstrup Thomsen. Vi får en aften af

de sjældne.

Ny matematik

Kirstin byder velkommen, og indleder

med at fortælle kort om det nye projekt,

som børnene skal i gang med fra

den 10. September og en måned frem:

Cesanne. Projektet tog sin begyndelse,

52

LØSNET SEPTEMBER 2001

Glæde, kundskab og omsorg

for alle livformer

Jeg er taget til forældremøde om det kommende månedsprojekt for alle skolens elever,

hvor emnet er den franske maler Cesanne. Midlet er de ni intelligenser og målet er ovenstående

overskrift, som danner værdigrundlaget på Bjestrup Skole, en musisk og kreativ

folkeskole i Midtjylland.

Af Troels Dilling-Hansen

Skoleleder Kirstin P. Thomsen.

Foto: Henrik Bjerg

da én af de 11 lærere en dag fremkom

med denne idé, som alle tog til

deres hjerte med det samme. Måske

med en vis tøven, for hvordan skulle

man eksempelvis undervise i Matematik

eller Engelsk henover dette

kunstneriske emne.

Ikke desto mindre fik flere og

flere gode idéer til ny undervisning,

og de enkelte lærere så nu frem til

at eksperimentere med de forskellige

intelligenser i praksis. At bruge

en hel måned i læring sammen med

børnene, sammensat i fire forskellige

aldersgrupper, således at de ældste er

sammen med de yngste (6.kl-0.kl, 5.

kl-1.kl, 4.kl-2.kl) og 3.klasse alene.

En virksom plan

Aftenen går fra det ene højdepunkt til

det næste. Kirstin overlader ordet til

skolebestyrelsen, som roser skolens

lærere for deres fantastiske entusiasme.

De fortæller på tur om bestyrelsesarbejdet,

som virker meget spændende

og inspirerende. De er lige

blevet færdige med en virksomhedsplan

for skolen, kaldet En virksom

plan for Bjedstrup Skole 2001.

Denne plan er en milepæl i den

nye skoles udvikling, da det gennem

arbejdet med denne er blevet klart

for både lærere og forældre, at skolen

virkelig har noget at byde på.

Skolens værdigrundlag

Visionen for skolen er artiklens overskrifter.

Glæde, hvor børn er åbne,

tror på og tager ansvar for sig selv, og

det fællesskab vi lever i. Kundskaber,

hvor der arbejdes med at børnene tilegner

sig meningsfyldt lærdom, hvor

vejene er mange og blomstrende. God

handlemåde, hvor forskellige baggrunde

og livsholdninger betragtes

som en rigdom, der mødes med åbenhed.

Og endelig, at omsorg for alle livsformer,

alle omgivelser og alt natur

betones. Målet er stærke personer, der

tør gå ud i verden og kan tage verden

ind.

Ombygning

Med denne vision for øje er skolen de

sidste år blevet ombygget og forøget

med 6. Klassetrin. Derudover er skolen

også hjemsted for en børnehave og et

fritidshjem.

Skolens hjerte er det nye åbne bibliotek

med nye computere, som er

tilgængelige hele dagen. Her er højt til

loftet, og det internationale samfund

er bare ét klik med musen.


Venindesnak i naturen. (Foto: Henrik Bjerg)

Morgensang og samling

”Musik er sjælens sprog. Den åbner for

livets hemmeligheder, giver fred, bilægger

stridigheder” Khalin Gibran, står

der i den virksomme plan, som overskrift

til den musikalske rejse, som

Bjedstrup skole også tilbyder. Der er et

meget musisk lærerkollegie, som formår

at lave nogle ret ambitiøse opsætninger.

Musikken bruges også altid ved morgensamlingen

og morgensangen, som

sker hver morgen inden klasserne går

hver til sit. Det er et pragtfuldt ritual,

som flere forældre også nyder at være

en del af. Her starter dagen for alle,

med en sang eller to, nyt fra dem som

har noget nyt, med lidt optræden og tit

et godt ord med på vejen.

Vildmark og haver

Skolen er omkranset af et stort område

med klassehaver, legepladser, boldbaner,

vildmark, krat og en lang svævebane.

Stedet animerer til, at meget

undervisning foregår udenfor, med undersøgelser

af omgivelserne, lokalsamfundet

og andre aktiviteter.

Alle klasser har en have, som de

skal passe i den tid, de går på skolen.

Alle haverne dyrkes økologisk, og de

bruges flittigt indenfor alle fag,

udover at det fylder ”sjælen med

skønhed og styrke” (fra skolens plan).

Derudover har 6. og 0.klasse bier

sammen.

Masseovn

En sidste ting, jeg vil hæfte mig ved,

er masseovnen, som vist nok er den

Th. og tv.: CO2-neutral varme og stimulering

af sanserne ved masseovnen på Bjedstrup

skole. (Foto: Henrik Bjerg)

LØSNET SEPTEMBER 2001

første af sin art i en dansk folkeskole.

Det er fjerde klasses opgave at passe

fyret. I det hele taget er der meget

opmærksomhed rettet mod en

bæredygtig fremtid med et miljøvenligt

energiforbrug. I efteråret 2000

fik skolen det grønne flag, som symbol

på deres indsats på dette område.

Rejse i de ni intelligenser

Tilbage til mødet. En kunstner viser

lysbilleder og fortæller om Cesanne,

som optakt til en rejse i de ni intelligenser,

som vi nu skal udsættes for

som forsmag på, hvad vore børn vil

opleve den næste måned. Rundt omkring

i det meget højtloftede rum er

pladseret borde med alle mulige opgaver

indenfor

forskellige intelligenser.

Vi

bevæger os

rundt i grupper

til opgaver

med akrobatik,

sangskrivning,

lave et dyr med

legoklodser,

regneopgaver

og historiefortælling.

U e n d e l i g e

muligheder

Mulighederne i

denne projekttype

med de

mange intelligenser

for øje er nærmest uendelige, og

det må med tiden skabe uendelige rum

i vore børn, vore hjerter, vores skoler

og ud i vort samfund – og måske med

tiden langt ud i verden.

Ska’ vi male himlen blå

Mødet slutter med en lang proces, hvor

vi skal male en kæmpe papirbane, der

er hængt op i den ene gavl. Vi har fået

stillet to mulige opgaver; én hvor vi

skal forsøge at gengive et billede af en

opstilling med frugter og andet på et

stort bord foran papiret. Én anden,

hvor vi kan male ud i det blå med vores

fantasi. Det er et dejligt møde mellem

mennesker, som viser nye sider af sig

selv. Vi er ikke vant til denne frimodighed,

men det varer ikke længe, før

blufærdigheden for trænges af skabertrangen,

der maler sig tværs over

væggen. Måske ikke en Cesanne, så dog

Bjedstrup Skoles forældre og lærere -

Det kreative vægtes højt på Bjedstrup

skole. (Foto: Henrik Bjerg)

og det er vel osse noget.

53


Forleden havde jeg en snak om

skole med Bastian, min stedsøn på

12 år. Han går i øjeblikket i skole

i Bjedstrup, en lille meget kreativ og

musisk kommuneskole mellem Ry og

Skanderborg (se sidste artikel). Jeg

spurgte ham om, hvordan han ønskede,

fremtidens skole skulle se ud, både

hvad angik bygninger, indretning, udenomsarealer

og fag.

Hans første indskydelse var, at der

ingen lektier skulle være. Ellers mente

han, at skolen var OK. Jeg prikkede lidt

mere til det, og det næstvigtigste for

Bastian var vennerne; han ville i hvert

fald være nær ved hans venner, uanset

hvilken skoleform.

Bastians tøven kunne være et udtryk

for, at skolen i dag opfylder hans be-

LØSNET SEPTEMBER 2001

”Ingen lektier, mange venner.” Om fremtidens skole og samfund. Om vor tids store udfordringer

og læringsbehov.

Af Troels Dilling-Hansen, Stud.mangeår og LØS-sekretær

Camilla. (Foto: Red.)

54

Gi’ lærerne fri

hov. Jeg må dertil svare, at Bastians

kreative sind tit går fuldstændig død

overfor de sproglige og matematiske

krav, som selv en kreativ og musisk

skole, som Bjedstrup ligger under for.

Jeg fortsatte derfor med at forestille

mig en nyskabelse af skolen, og det varede

heller ikke længe, før ideerne begyndte

at vælte frem, hvilket følgende

scenarie handler om :

Visionen om en virkelig skolegård

Forestil dig en stor naturpark på 20-

100 hektar, som er skolens område.

Skolens bygninger, indretning og omgivelser

rummer alle former for udfordringer

og inspirationer, og følgende

stikord er ment som inspiration til fag-

eller emneområder efter hvilke skolen

og landskabet kunne indrettes i et permakulturdesign:

naturen, økologi, energi,

socialøkologi, seksualitet, landbrug,

gartneri, dyr, føde, værksteder,

motorrum, snedkeri, metal, atelier,

arkitektur, permakultur, design, kunst,

musik, digt og talekunst, litteratur, religion,

sprog, historie, lokalhistorie,

filosofi, matematik, økonomi, edb,

fysik, biologi, teknik, forsknings lokaler,

bevægelse, dans, massage, medi tation

og fordybelse, yoga, tai chi og andre

kampteknikker, sport, rejsen de skole og

mellemfolkeligt arbejde etc.

Energi

Fagområderne indgår i en projektorienteret

undervisning, rettet dels indad i

gruppen og den enkelte elev, dels udad

i samfundet. Energi er et overordnet og

meget vigtigt fagområde i hele vores

læretid som menneske:

Energi forstået som konkret energi,

der gennemstrømmer os selv og al

skab ning, ja hele universet.

Energi forstået som mikropartikler

eller bølger, som al skabelse er sam-

mensat af på forskellig måde.

Energi forstået som den måde, vi

forvalter vores energi, den måde vi udveksler

med andre væsener, vore medmennesker,

dyr, planter og sten.

Energi forstået som skabelse, som

det vi ønsker at kreere.

Energi forstået som seksualkraft,

vores vigtigste energiresurse indadtil,

som vi enten kan skabe børn med eller

skabe indre energi og bevidsthed med.

Energi som væren og erkendelseskraft,

hvad vores potentiale som

menneske egentlig er, ikke som religiøse

fordomme, men som en undersøgende

forskningsmentalitet.

Nærdemokrati

Skolens demokrati er ægte nær de mokrati

: alle regler og beslutninger laves

af de tilstedeværende børn og lærere i

fællesskab, ét menneske - en stemme,

helst snakker man sig dog til rette.

Der er ingen krav til eleverne om at

deltage i undervisningen. Der er kun

krav til lærerne om at være til rådighed

for vejledning til det enkelte barn.

Skolegården kan i et videre perspektiv

tænkes ind i en landsbymodel a la

et økosamfund, hvor hele skoledistriktet,

landsbyen, og udenomslandskabet

betragtes som skolens naturområde tillige

med landsbybeboernes.

På denne måde bliver alle voksne

børnenes lærere eller rettere inspiratorer,

for når vi tænker ud af denne tangent,

er lokalsamfundet indrettet som

en lege- og læreplads, hvor de voksne

også gør, hvad de har lyst til, også i

forhold til deres egen læring, og dermed

efterhånden bliver vise og ægte eksempler

til efterfølgelse. Dermed har vi

sluttet cirklen til den egentlige mening

med at lære, at blive oplyst og være et

godt og glad eksempel for andre.

Fremtidsværksteder


Dette er et meget begrænset, men dog

et positivt fremtidsscenarium over

vores skoleform. Så prøv at forestille

dig en folkelig idékraft fra børn, forældre

og pædagoger på Danmarks skoler,

der på fremtidsværksteder landet over

frit kunne visualisere fremtidens drømme

skole, og at vi udfra disse indrettede

vores samfund, drøm me samfundet, for

at blive i en moderne fremtidsforskningsterminologi.

Hvor kommer idébegrænsningen

fra?

Min snak med Bastian fik mig til at

tænke på historien. Hvor har vi fået

denne idé fra om at frakoble skole og

samfund, intellekt og krop, Gud og sex?

Vi har en historie bagud, der kan belyse

disse forhold, og i mangel af bedre vil

jeg forsøge at antyde denne udviklingshistorie,

uden at forfægte sandhedsværdien.

Vi har brug for meget mere

forskning i uddannelseshistorie, som

baggrund for vores beslutninger om

fremtidens skole og om fremtidens

samfund i et meget langt perspektiv -

et Agenda21-perspektiv.

De historiske forudsætninger

Det at lære har to grundlæggende aspekter

i sig, som forholder sig til to

grundlæggende ur-instinkter/kræfter,

to grundlæggende lovmæssigheder og

to forskellige læ rings metoder, læring

for overlevelse og læring som nysgerrighed.

Livet handler på den ene side om at

overleve. Denne læring til overlevelse

er en urdrift, båret af nødvendighedens

lov. Vi tvinges både udefra og indefra

til at lære for at overleve. Denne nødvendighed

ligger som en dyb døds-/

livsdrift i os alle, i vort samfund og i

L Ø S N E T

LØS sekretariatet: Allan tv., Troels th. Foto red.

dets læringsmetoder.

Vi tvinges – af indre

og ydre kræfter.

På den anden side

handler vort liv om

at leve. Vi drives af

en indre nysgerrighed,

båret af en

ligeså fundamental

kraft – vores seksualenergi

– vores lyst

til livet. Det er her,

vi går på opdagelse

på egen hånd. Det er

her vi inspireres. Det er livets lov.

Disse to kræfter ligger til grund for

mange af vor tids grundlæggende

kampe mellem forskellige læringsmetoder,

den ene båret af nød, krav, stræben,

konkurrence og magt, den anden

båret af lyst, nysgerrighed og væren.

Tanken

For mennesket som særegent væsen

gælder der det specielle, at vi for at

overleve, har udviklet tanken. Vi har

som art specialiseret os i tanken for at

overleve. Fra at det var fysisk styrke og

fysisk hurtighed udviklede vi tanken,

og de mennesker, der havde de bedste

og mest overlevelsesduelige tanker,

dyrkedes som helte og Guder. Her lægger

vi som art også grunden til en modsætning

mellem krop/følelser/natur og

hoved/tanke/kultur.

Det er min påstand, at den Indoeuropæiske

civilisation som kultur har

findyrket denne tankekraft, som er blevet

brugt i kampen for overlevelse, i en

nødens kamp og krig om jord og

herredømme. Men at netop denne

tankekraft i sin udvikling, i dag er nået

til en videnskabelig erkendelse om

mange forskellige intelligenser hvor

livets lov, lystens og kærlighedens lov

gælder.

Oplysningseksplosion

Fra klostrene, hellige ordener og

munkevæsen, over reformationen og

universiteternes opbygning i Europa,

har det moderne uddannelsessystem

udviklet sig. Oplysningstiden åbnede

yderligere op til den moderne undervisning

for almindelige mennesker, hvilket

danner grundlag for det 20. Århundredes

oplysningseksplosion. Men uanset

hvad har den op gennem sidste århundrede

stadig fokuseret på fornuften,

på intellektets udvikling, på nødvendighed,

på meget få dele af den menneskelige

intelligens og på en kroppens

og følelsernes degradering. Og ikke nok

med det. Hele samfundet har indrettet

sig efter denne doktrin, nødvendighedens

samfund.

Universiteterne, de lærde, de rige

har pladseret sig i og udbygget de

større byer. Det er omkring kirkerne,

skolerne og handelen at byerne stadig

udvikler sig. Jo mere maskulin og lærd,

desto rigere og mere magt. Jo mere

feminin, følsom, kunstnerisk, uuddannet

desto fattigere og mere magtesløs.

Oplæg ved artiklens forfatter på LØS´s sommersolhverv 1999 på Fjordvang

(Foto:Red)


Dette sagt med en stor ydmyghed for

og anerkendelse af den feminine

magt.

Sandheden om os selv

Det morsomme er, at der inde i den kultur

konstant udspringer nye nysgerrige

behov for at afdække sandheden om os

selv og vores natur. Og her er vi så i dag

tilbage ved vort egentlige udspring

med vores nysgerrighed og alle vore intelligenser.

Intelligenser, som den

moderne videnskab har bevist, at vi indeholder.

Det er nu, vi har muligheden

for at skabe livets skole med lystens

lærdom. Det er nu, vi har det menneskelige

og materielle overskud til at

give os selv fri, give lærerne fri, give

præsterne fri, give autoriteterne fri,

give firkantheden fri. Det er nu, vi med

historiens lys skal prøve at finde en vej

ud til en fri og oplivet skole og dermed

et frit og levende samfund,

styret af livets og kærlighedens

lov.

Livets og kærlighedens

lov

Er det så ikke

frihed og

oplivelse, vi

trænger til,

som Steen

Møller hævder?

Eller det grønne

islæt, socialøkologien,

følsomheden

og den nye miljøpædagogik

i skolerne. Eller de frie,

åbne skoler og sprælske livsformer evt.

suppleret med en stor livsstilsfond, som

Elsebeth Gerner efterlyser.

Andre artikler i dette blad beskriver

de utrolige lærings- og bevidsthedsmuligheder

samfundseksperimenter og økosamfund

repræsenterer. Friland og økologiske

eksperimentalzoner er nye og

vigtige læringsbegreber i den danske

samfundsdebat. Vi står dels med eksisterende,

dels nye eksperimenterende

samfundsforsøg, hvor visionen er et helt

liv i økologisk balance. Måske er det

begyndelsen til Danmark som et teknologisk,

socialt og spirituelt eksperimentarium,

eller måske er vi det allerede.

Jeg kunne blive ved. Dette blad indeholder

så mange guldkorn, så mange

spændende tanker om fremtidens skole

og Lev og lær-uddannelser, at det alene

56

LØSNET SEPTEMBER 2001

viser, at vi er på vej. Dette er eksperimentet.

Og jeg vil i det følgende analysere

nogle af vor fremtids største udfordringer,

som disse eksperi mentarier,

og Danmark som et eksperimentarium

bør forholde sig til.

Agenda21 - udfordringer

Menneskeheden står ved begyndelsen

af et århundrede, hvor vi vil møde

meget store udfordringer og læringsbehov,

dels vores økologiske udfordring

og læring, dels vores menneskelige og

dels vores teknologiske. Det vil kræve

en ny holdning og handling, en ny læring

og pædagogik, og et nyt samfund for at

møde disse udfordringer. For bedre at

begrunde disse nye læringsbehov har jeg

i det følgende gjort mig nogle overvejelser

over disse nye udfordringer.

Den økologiske udfordring og læringsbehov

Økologisk er udfordringen at

tøjle vores hæmningsløse

forbrug i vesten i løbet

af nogle få årtier,

således at andre folkeslag,

der følger i

vores teknologiske

livsstilsfodspor kan

inspireres til at gå

andre veje og

dermed lære af eller

helt undgå vore fejltagelser.

Der står flere

mia. mennesker i f.eks.

Kina og Indien på spring til

at begå disse fejltagelser, så det

skal gå hurtigt med at skabe nye veje.

Denne udfordring rammer dybt ned i

vores urdrifter, som fortæller os, at vi er

naturen overlegen, at tanken er vore

drifter og følelser overlegen, at manden

er kvinden overlegen.

Den økologiske udfordring er både en

indre og en ydre udfordring, og selve begrebet

må begribes ubegribeligt, poetisk

og underfuldt. Naturen er underfuld. Naturen

er under-vis. Og mennesket er del

af denne underfuldhed og under-visning.

Dette bringer mig frem til den næste udfordring.

Den menneskelige udfordring - socialt

Menneskeligt er vores udfordring dels

socialt og dels spirituelt.

Socialt overfor verdens fattige. Ikke sådan

at forstå, at vi skal hjælpe alle

mennesker på jorden. Vi skal blot

Mor med barn. (Foto: Red.)

hjælpe os selv til langt større lokal afhængighed

og selvstændighed. Dvs. at

vi ændrer fokus i handling til vort eget

nærsamfund, samtidig med at vi lader

andre folkeslag nyde deres frihed til at

udvikle deres lokalsamfund - ved ikke

at blande os gennem vestligt domineret

kapitalinvesteringer, handel, politik,

videnskab og teknologi.

Økonomi er et hovedfokus, fordi verdensudviklingen

i dag følger økonomiens

pendulsvingninger. Vi må ansvarliggøre

økonomien og hæve den til

et anliggende for hele menneskeheden.

Ingen mennesker, lande eller firmaer

har nogen interesse i at jorden går ned,

at resurserne bliver opbrugt, at mennesker

er syge og fattige, at vores rigdom

slår os socialt og menneskeligt

ihjel. Ingen kan have personlig interesse

i dette, heller ikke økonomer.

Flere økonomer vender sig da også

væk fra denne profit og rente-tankegang

og vender blikket mod nye lokale

udveks lingssystemer, som ud over at

være fri af den kapitalakkumulerende

tanke - måske snarere er en omvendt

tanke, en gaveøkonomi tanke - skaber

en lokal udveksling af goder og dermed

en stimu lering af næringslivet.

Samtidig stimulerer gave-økonomien

vores næstekærlighed og følsomhed.

Dette skaber igen vækst i vores indre

liv. Pludselig har vi ændret kampen om

resurserne, om energien, til et samlegende

og delende kreativt univers på

jorden. I sidste ende er jeg sikker på,

at denne økonomi vil vise sig mere

profitabel rent materielt, dels fordi

vores behov vil transformeres, dels

fordi en gave skaber andre gaver, skaber

overskud af energi og ikke kamp

om energien, kapitalen, vor tids hovedværdimålestok.

Et andet aspekt af det sociale er vores

forpligtelse overfor hinanden i vores


nærsamfund, ikke som et krav, men

som en åben og meget nødvendig mulighed

for et menneskeligt samfund,

der bygger på kærlighed. I vores rige

lande er der absolut ingen grund til social

udstødelse, til opdelte verdener

mellem generationer.

Her skal vi igen ændre vores fokus

som mennesker fra, at det går godt, når

vi er økonomisk og karrieremæssigt på

toppen, til at det går godt, når vi er

noget for andre. De sidste mange år har

vi fået tudet ørerne fulde af rigdommens

succes, også på samfundsplan,

men som mange har oplevet, er bagsiden

en social deroute, en menneskelig

nedtur. Lokalsamfundet må igen blive

ansvarlig i kærlighed til hinanden og vore

omgivelser.

Spirituelt

Spiritualitet er vort ansvar overfor os

selv, at tage alle sider af vort liv alvorligt,

ikke kun de samfundsmæssige til

enhver tid foranderlige dyder og moraler,

men et dybtfølt ansvar overfor

vores egen natur, vores følelser, emotioner,

lyst og bevidsthedsånd. Hvornår

skal vi begynde at leve det liv, vi egentlig

gerne vil leve? Hvilke potentialer

har jeg som menneske med min indre

energi, og hvad vil jeg skabe? Hvordan

ønsker jeg at behandle mine medmennesker,

og så gøre det.

Vi må lære at værdsætte vores egen

autoritet og dømmekraft og så handle.

Vi må lære at lytte ind og mærke vores

livsgnist, vores glæde. Det er fra denne

livsgnist, at det virkelige fællesskab

kan realiseres. Vi begynder at skabe en

omvendt spiral af indre og ydre vækst,

af forståelse og kærlighed, hvor samfundet

i dag bygger på et ydre jag efter

egenforlystelse, nydelse og tilfredsstillelse

og dermed tab af indre energi og

virkelig tilfredsstillelse. Det nye samfund

bliver en indre og ydre gaveøkonomi,

og jeg er sikker på, at vi vil

vælge den vej, for dybest set er vi jo

ikke fjolser, der ønsker at ødelægge

vores indre og ydre verden. Nok vil

blive nok, og det er pinedød nødvendigt,

at det sker snart.

Den teknologiske/etiske udfordring.

Jeg hørte en bemærkelsesværdig radioudsendelse

for nogle dage siden. En

læge blev forelagt den nyhed, at en

mand på 73 på en foryngelsesklinik i

Los Angeles havde fået et hormontil-

LØSNET SEPTEMBER 2001

skud, der havde gjort ham 30 år yngre

i huden, muskulaturen og knogleopbygningen.

Lægen svarede, at han ikke

kendte til den aktuelle sag, men at han

var overbevist om, at inden 30 år, ville

lægevidenskaben have fundet de præcise

ældningsgener i menneskets kromosomer.

Dermed ville vejen være banet

for at blive lige så gammel, som

man ville! Dette medførte selvfølgelig

en etisk debat i radioprogrammet, som

konkluderede, at alle nok kun kunne få

lov at blive 120 år, før de skulle tvinges

afsted.

Foto: Red.

En helt almindelig tirsdag bliver

denne voldsomme udfordring kastet os

i hovedet. Ikke alene bliver vi flere og

flere på jorden, men vi (de rige) får

også mulighed for at forlænge livet betragteligt.

Evigt liv bliver en fysisk mulighed.

Det må igen ændre vores tids-

og rumoplevelse, ja hele vores

bevidsthed.

Og hvis dette er en lægevidenskabelig

kendsgerning, så vil ingen kunne

forhindre det. Og så er der jo faktisk

ikke andet at gøre end at leve med det,

på linie med alle de andre ”teknologiske

fremskridt”. Men etisk bliver vi

nødt til at ansvarliggøre et givet

teknologisk fremskridt. Denne ansvarlighed

har igen at gøre med forpligtelsen

overfor os selv, hinanden og

kærligheden. Det er indlysende, at et

så markant teknologisk fremstød, må

nødvendiggøre en etisk afbalancering.

Derfor er det min påstand, at kærlighed

er uundgåelig som princip i samfundsmålestok

indenfor de næste 30

år.

Vi har nået et stade i vores teknologiske

tidsalder, hvor det ikke bare er en

leg; eller hvis det er en leg, er det en

leg på liv og død. Det kræver et etisk

løft, et bevidsthedsskift fra jeg til vi.

Og i den udviklingsproces er jeg sikker

på, at teknologi vil ekspandere til noget

fuldstændig uforudsigeligt spændende

- med legende udfordringer af en

helt anden kaliber.

Konklusion

Tidens skole og tidens samfund er et

resultat af årtusinders hovedvægt på

en side af læringsbegrebet, nemlig

læring for overlevelse. Dette er båret af

nødvendighedens lov. Vi har følt os

tvunget af frygt for død, af materiel

nød til denne form for skole og samfund.

I dag har vi et materielt og menneskeligt

overskud til at tilvælge livets

læring, der er båret af vores lyst og nysgerrighed.

Vi står som menneskehed overfor

nogle voldsomme økologiske udfordringer

de næste mange årtier.

Denne økologiske udfordring er både af

indre og ydre art, både af personlig og

samfundsmæssig art. Min påstand er,

at denne udfordring vil tvinge os til at

udvide forståelsen af begrebet økologi

til et ubegribelig, forunderlig bevidstheds-

og energibegreb, som mennesket

er indlejret i, og som vil gøre os i

stand til at møde fremtidens meget

store økologiske, menneskelige og

teknologiske udfordringer.

Livets læring og det udvidede økologibegreb

kan fint indeholdes i Naturens

Under-Vis-ning. Så gi’ blot lærerne fri.

Foto: Red.

O, du boblende glæde,

der banker mit bryst.

Hvilken fryd at bade

sig i din lyst


Lær og Lev/Lev og Lær

Uddannelsesseminar den 26.-28. oktober

på Båring Højskole

LØS arrangerer d. 26.-28. oktober et uddannelsesseminar på Båring Højskole. Seminaret er støttet

af Den Grønne Fond. Målgruppen er alle inden for økosamfund, uddannelse og pædagogik. Formålet

er at bidrage til debatten om fremtidens bæredygtige og levende uddannelser med udgangspunkt

i en vekselvirkning mellem praksis og teori, mellem kultur og natur, mellem ånd og hånd.

Vi vil med udgangspunkt i de nuværende økosamfund, være med til at sætte dagsordenen for

fremtidens uddannelser. I arbejdet med at realisere sig har økosamfundene dygtiggjort sig i forskellige

delaspekter af et komplet uddannelses-curriculum, og allerede nu foregår der kursus- og undervisningsvirksomhed

adskillige steder. Der er i LØS et stærkt ønske om at strukturere og tilrettelægge

denne undervisning, dels for at skabe mere målrettede uddannelsestilbud, der dækker

flere økosamfund, dels for at unge og ældre fra Danmark og fra udlandet lettere kan overskue og

bruge disse tilbud og dermed bidrage til en nødvendig oplivning af det hele menneske i en

bæredygtig sammenhæng. Vi håber at kunne være med til at skabe nogle helt nye uddannelsesperspektiver

for unge såvel som ældre medborgere i dette land og fra andre lande, såvel indholdsmæssigt

som metodisk. En oplivning af den danske skole, den danske elev og den danske

lærer, så skolen kan integreres i hele samfundslivet og naturen og ikke ses og bruges som en isoleret

opholdsplads. Skolen skal ikke være en institution, men en be vidsthed om liv og læring.

Program:

Fredag, 26.oktober:

16.00 - 18.00 Indkvartering

18.00 - 19.00 Aftensmad

19.00 - 19.15 Velkomst v/ Susanna Maxen, Formand for Landsforeningen for Økosamfund.

19.15 - 19 30 Velkomst v/ Bjarne Ottesen, Forstander for Båring Højskole

19.30 - 20.15 Oplæg v/ Helle Beknes, Undervisningsministeriet: Fremtidens Skole.

20.15 - 20.30 Pause

20.30 - 21.15 Oplæg v/ May East, uddannelseskoordinator på økosamfundet Findhorn i Skotland:

Lærings-erfaringer fra Findhorn.

21.15 - 22.00 Oplæg v/ Hildur Jackson, medstifter af LØS, Global Ecovillages Network, GEN og af

Gaia Trust, en Økologisk Fond : "Lær-og-lev" uddannelse.

22.00 - ? Afrikansk eventyr-fortælling med Elise Guldagger.

Lørdag den 27.oktober:

7.30 - 8.30 Morgenmad

8.30 - 9.30 Oplæg v/ Max Lindegger, præsident for GEN og initiativtager til Økosamfundet Crystal

Waters i Australien: Permakulturelle uddannelser.

9.30 - 10.15 Oplæg v/ Demba Mansare, Leder af den største landsbysammenslutning i Senegal :

Uddannelses-programmer og landsbybevægelse i Senegal.

10.15 - 10.30 Pause

10.30 - 11.15 Oplæg v/ Palle Rasmussen fra Ålborg Universitet med udgangspunkt i

ungdomsuddannelser: Ungdomsuddannelser deriblandt den frie ungdomsuddannelse

i relation til eksperimenterende uddannelser, deriblandt Lev- og lær?

11.15 - 12.00 Oplæg v/ Nikolaj Henningsen, Pro-rektor for Kaospiloterne: Uddannelse med luft

under vingerne. Hvordan skaber vi en ny uddannelse.

12.00 - 13.30 Frokost

13.30 - 14.00 Oplæg v/ Vita Storborg, Leder af Væksthøjskolen, foredragsholder og terapeut:

Spiritualitet i uddannelse.


14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen og Else Marie Kaasbøl: Økologi, pædagogik og et nyt menneskesyn.

14.30 - 14.45 Kort pause

14.45 - 15.15 Oplæg v/ Aksel Hugo, Levande Skule i Norge: Erfaringer fra Skolegårde i Norge.

(I Norge har man de sidste år eksperimenteret med forbindelser mellem skoler og gårde).

15.15 - 15.45 Oplæg v/ Claus Heinberg, Lektor på Roskilde Universitet:: Eksperimentalzoner som

læringsrum.

STOP

16.00 - 18.00 Guidet rundtur gennem de 9 intelligenser relateret til uddannelse/pædagogik.

En uforudsigelig, sprælsk og anderledes måde at afprøve pædagogiske tiltag på,

som tager sigte på at give deltagerne en fornemmelse for en pædagogisk praksis,

som involverer alle intelligenser.

18.00 - 19.00 Omklædning til aftenens fest.

19.00 - 21.00 Fest middag med festtale v/ Niels Bandholm : "Oplysning/oplivning".

21-30 - ? Fest med afrikansk musik og dans ved Mayuette Ndiaya og hans trio Afro Tradition.

Søndag den 28. oktober:

8.00 - 9.00 Morgenmad

9.00 - 11.00 Gruppearbejde: På baggrund af lørdagens oplæg og oplevelser inviteres deltagerne til

et fremtidsværksted indenfor 4 hovedemner : Folkeskolen, Ungdomsuddannelser, Videregående

uddannelser og Lev og lær-uddannelser.

Dette skal munde ud i konkrete anbefalinger indenfor de fire områder.

Fremtidsværkstederne vil blive introduceret af Ditlev Nissen fra Utopiske Horisonter.

11.00 - 11.15 Pause.

11.15 - 12.00 Fremlæggelse.

12.00 - 12.45 Fælles debat.

12.45 - 13.00 Afrunding.

13.00 - 14.00 Frokost.

14.00 - Afrejse.

Praktiske ting:

Der er differentieret pris alt efter medlemskab, standard, soveplads, etc.

Pris medlemmer af LØS, dobbeltværelse: 800 kr., sovesal 600 kr.

Pris ikke medlemmer, dobbeltværelse: 1000 kr., sovesal 800 kr.

Tilmelding er bindende. Meget begrænset antal værelser.

Der serveres økologisk kød- og vegetarmad.

Ja tak,

jeg vil gerne deltage i LØS´s uddannelsesseminar på Båring Højskole d. 26-28 oktober 2001

Vi bliver …. personer og ønsker: Sovesal …. Dobbeltværelse …. (begrænset antal, først til

mølle…)

Jeg har indbetalt kr.….. på giro 596-6752 den…….. / vedlægger beløbet på check….

Jeg har plads til …. personer i min bil fra ……………………… (angiv by)

Jeg har behov for transport for …. personer fra …………………….. .(angiv by)

Tilmelding senest mandag d. 22. oktober.

Indsend blanketten eller tilmeld dig hos:

Landsforeningen for Økosamfund

Landsbyvænget 11, Herskind

8464 Galten

Tlf. 87 54 60 20

Fax. 87 54 60 21

E-mail: los@pip.dknet.dk.

Web: www.gaia.org/losdanish


Jeg er uddannet socialpædagog, og

så har jeg en journalistisk tilvækst

oveni. Jeg fik min egentlige uddannelse

ved, at jeg var med til at skabe

Frontløberne i 80´erne, som var et socialt

medie- og græsrodsmiljø her i Århus. Det

var på baggrund af de projekterfaringer vi

gjorde os i Frontløberne, at vi i 1988-89

begyndte at diskutere, hvilken uddannelse,

vi selv skulle have taget, for at

gøre det, vi dengang gjorde. For vi har

jo aldrig på de sociale uddannelsesinstitutioner

lært dét at gå fra idé til

handling. Det var stadig enormt teoribundet

og teoritungt og meget fjernt

fra at føre tingene ud i livet.

Der sagde vi: ”Hvis den uddannelse

skulle eksistere, hvordan skulle det så

se ud?” Vi begyndte at tegne og diskutere

med os selv, og diskutere med en

masse kloge folk omkring os: Hvordan

skulle sådan en moderne værdibevidst

uddannelse egentlig være? Dét blev

arkitekturen bag Kaospiloterne, som

startede d. 5. august 1991.

Den proces må have været utroligt

spændende

60

LØSNET SEPTEMBER 2001

Uddannelse

Uffe Elbæk er rektor på Kaospilot-uddannelsen på 11. År.

Han fortæller her om sine pædagogiske erfaringer med at

bygge en helt ny uddannelse op. Og han giver nogle hints

til, hvordan vi konkret kan udvikle projektarbejdet videre

med Lev og lær-uddannelsen.

Interview med Uffe Elbæk fra Kaospiloterne v/ Troels Dilling-Hansen

Det er jo en rollercoaster. Det var mange

gange, vi sagde: ”Det her er vi ikke

dygtige nok til, det kan vi ikke overskue”.

En ting var, at vi var rimelig habile

på projektniveau - vi var dygtige

til projekter. Men én ting er et projekt,

som har en kort tidshorisont, noget andet

er et læringsforløb på 3 år. Hvordan

dælen gør man det? Der er en grund til,

at græsrodsbevægelserne ikke føder

uddannelser, eller i hvert fald ikke mere

end de har gjort. Hvis man kigger på,

hvilke nye typer uddannelsestiltag, der

er opstået i Danmark i de sidste 50 år,

så er det meget meget få, som er født

udenfor systemet. Al knopskydning er

sket på allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner

eller afdelinger. Så,

der var virkelig nogle gange, vi var i

knæ, men alligevel har vi jo den kulturelle

DNA-kode fra Frontløberne, at vi

ikke giver op.

Selvrekruttering

Det var godt, at vi i begyndelsen havde

en vis form forselvrekruttering. Ellers

tror jeg ikke, uddannelsen var blevet til

noget. Vi havde sat et

loft på 30 på første

hold, mener jeg. Vi

sagde, at 1/3 af dem

må være kendte profiler

på forhånd. Vi

gennemførte en informationskampagne,

informationsmøder,

lavede foldere og

plakater, og hvad ved

jeg. 1/3 af dem, der

kom ind, kom fra

Frontløbermiljøet.

“Gennem årene er cocktailfesterne og de

halvårlige middage i Palermo-lejligheden på

Kystvejen i Århus blevet lidt af en institution

i sig selv. Stor glamour for små penge”

(Ill. fra Uffe Elbæks bog “Kaospilot”,. Klim

1998)

Det er én af grundene til, at det lykkedes

- fordi det var mennesker, vi kendte, og

som havde en faglig troværdighed. De

vidste, at selv om det så umuligt ud, så

skulle vi nok lande dem rigtigt. Det var

helt klart et pionérhold, som tog en

kæmpe personlig risiko, ved at tage en

uddannelse, som ingen havde hørt om.

I dag sammensætter vi holdene således

at 1/3 kommer fra Norge, 1/3 kommer

fra Sverige og 1/3 kommer fra Danmark

og så nogle få europæiske studerende

oveni. I alt omkring 30-35.

Praktisk pædagogik

Indgangen til Meilgade 58, hvor Kaospiloterne har til huse. (Foto:

Red.)


LØSNET SEPTEMBER 2001

med luft under

vingerne

Kan du så sige noget om den specielle

pædagogik, I arbejder med?

For det første arbejder vi ikke med

skrivebordsprojekter. Alle opgaver, som

de studerende arbejder på, har en ekstern

kunde i den anden ende. De studerende

afleverer en opgave både til

skolens medarbejdere og et resultat til

kunden. Kunden kan være en privat

virksomhed, en offentlig virksomhed,

eller det vi kalder en non-projekt virksomhed.

Vi arbejder i den ene ende

med Ericsson og den anden ende med

Røde Kors. Der er en stor varieret kreds

af virksomheder og organisationer, som

leverer opgaver ind på skolen til de studerende.

Det tror jeg faktisk, er én af

de vigtigste koder i at forstå dynamikken

på skolen, og hvad konsekvensen

bliver for de studerende.

Ingen terapi

En anden del af vores pædagogik er, at

vi arbejder både fagligt og personligt

med de studerende. Det skal lige understreges,

at det personlige arbejde altid

er relateret til de faglige mål. Der en

instruktion i, hvornår du begynder på

det terapeutiske område, og det er de

meget bevidste om, fordi der bliver

ikke drevet terapi på Kaospiloterne. Vi

har en ambition om at styrke det, vi

kalder den studerendes entreprenantprofil

– dvs. den struktur du skal

etablere, for at kunne klare at stå der -

ude i udviklingsprojekter, hvor du dybest

set kun har en idé, en kollega, og

så være én, som skal starte derfra, uden

organisationer, uden økonomi, uden fagligt

netværk, uden whatever, måske

mangle en ukendt kulturel indsigt.

Når vores studerende ryger i praktik

i Durban i Sydafrika, så får de i den

grad vendt op og ned på, hvad kultur

er, hvad værdier er, hvad etik er. Et år

efter kan det ske, at de pludselig ryger

op i Sillicon Valley og ud i en eller anden

avanceret IT-virksomhed. De bliver

virkelig smidt ud og udfordret på mange

niveauer. Idéen med dét er, at styrke

din personlighed, og den måde du læser

spillet og den rolle, det ansvar, du

påtager dig. Så du arbejder som sagt

både fagligt og personligt. Det er noget,

som adskiller sig radikalt fra andre

videregående uddannelser. Selvfølgelig

er der nogle uddannelser, som gør noget

af det samme. Du kan tage f. eks.

Politiskolen, Jægerkorpset, Teaterskolen

eller Balletskolen. Der er selvfølgelig

nogle eliteuddannelser, som godt

ved, at det faglige og personlige er

vævet sammen og bliver nødt til at

være vævet sammen.

Værktøjskasseåret

Hvordan styrer I det forhold, der er mellem

praktisk og teoretisk uddannelse -

dels at komme ud og dels at få en teoretisk

baggrund.

Foto: Red.

Selve studiet er bygget op sådan, at

det første år er dét, man kan kalde

værktøjskasseåret - der hvor de studerende

bliver præsenteret for og kommer

til at arbejde med de helt grundlæggende

begreber, som nu er inden for vores faglige

område. Det vil sige, vores fokus

er kreative projekter og business-design.

Et godt eksempel: én af vores studerende

fra sidste år lavede et afgangsprojekt,

hvor hans ambition var at

etablere Tibets første nationale fodboldhold.

Hvordan gør man det? Hvad

skal der til, for at få i den ene ende

Dalai Lama til at ”keep on listening”,

og samtidig ude i flygtningelejrene i

Nordindien at finde ud af, om der overhovedet

er nogle unge, der har et

niveau, hvor de skal spille mod andre

nationale fodboldhold. Eller hvad siger

Kina i forhold til rejeeksporten fra

Grønland?

Alt det er dét, vi kalder godt projekt-

og businessdesign. Hvordan bygger du

det op? Hvordan designer du det?

Hvilke elementer og komponenter skaber

du det projekt med? Det arbejder

vi så med på første år. Det betyder, at

der er noget teoretisk undervisning,

som vi prøver at koble med praktiske

projekter. Det vil sige, at hver gang vi

får en opgave, siger man: Hvordan kan

man bygge noget teori op omkring den

opgave, som matcher i forhold til dét,

de gerne skulle nå at lære det første år.

Det er et puslespil.

Etik og værdi

Når vi er så meget ude i virkeligheden,

ude i samfundet, ude at arbejde sammen

med rigtige virksomheder, rigtige

organisationer, rigtige mennesker,

61


igtige problemer, stiller det høje krav

til skolens værdigrundlag og etiske

spilleregler. Hvem er det, vi snakker

sammen med? Hvilke typer opgaver

skal vi give de studerende? Hvem er

det, og skal vi stille skolens ressourcer

til rådighed for dem? Kan vi stå inde for

de opgaver, eller kan vi ikke? Det er en

enormt spændende diskussion, som jeg

tror de fleste andre uddannelsesinstitutioner

bliver nødt til at forholde sig til,

hvis ikke de allerede står i det.

Kursistprofil

Kan du sige lidt om, hvad det er for

nogle personer, der melder sig på sådan

en uddannelse?

Det kan jeg sagtens, for vi

er meget optaget af, at det er

de rigtige folk, der kommer

ind. Dét, vi siger, er, at det skal

være folk, der har en entreprenant

profil eller har potentiale

til en entreprenant profil. Vi

har så nogle kodeord til, hvad

en entreprenant profil dækker.

Ser I på deres eksaminer?

Nej, vi har en rimelig heftig

optagelsesproces, inden de

overhovedet kommer ind. Den

optagelsesproces består dels af

et ret differentieret

spørgeskema, som alle skal

svare på plus en lille konceptopgave.

På det hold, der starter

nu i september, var der små

200, der sendte skemaet ind.

Det næste punkt er, at vi inviterer

75 potentielle kandidater

på workshop over 3 dage. I løbet af de

3 dage arbejder vi individuelt, og vi arbejder

i teams, vi får stillet projektopgaver,

og vi får rotationsopgaver, vi

arbejder med individuelle interviews,

for at finde ud af, om de har den profil,

som vi snakkede om. Ud af dem vælger

vi så de 32, hvor det er meget vigtigt

for os, at sammensætte et hold med

vidt forskellig kulturel og social baggrund,

så vi undgår det, vi kalder mental

incest. Så vi får nogle folk, der

virkelig kan udfordre hinanden, og som

kan komme med nogle forskellige vinkler

og erfaringer.

God blanding af universitetsfolk,

iværksættertyper og græsrødder

Der er nogle, der har HG, andre har gået

på universitetet i et par år, og som

gerne vil have noget mere praksis, og

62

LØSNET SEPTEMBER 2001

så er der folk, som allerede har lavet

ting. Det er græsrødder, iværksættertyper

og romantiske vagabonder, som

søger ind, fordi de gerne vil have noget

mere teori. Vi ligger i det her felt, og

det er fuldstændig forrygende og fuldstændig

forfærdeligt. Vi har f.eks. dem

med universitetsbaggrund, som siger:

”Vi gider ikke have mere teoriundervisning,

vi vil hellere ud og lave projekter

og lad os så komme i gang med det”. Så

har vi dem, der har lavet projekter, der

gerne vil have noget mere teori, så de

kan få perspektiveret deres erfaring. De

bokser rundt med hinanden, det giver

noget dynamik, som vi synes, der skal

Det er meget vigtigt for os, at sammensætte et hold med vidt

forskellig kulturel og social baggrund, så vi undgår det, vi kalder

mental incest. Så vi får nogle folk, der virkelig kan udfordre

hinanden, og som kan komme med nogle forskellige vinkler

og erfaringer. (Foto: Red.)

til.

There´s only one original

Er det en pædagogik, der kunne bruges

generelt i uddannelsesinstitutionerne?

Ja og på denne måde bliver Kaospiloterne

også brugt som inspirerende

rollemodel på mange niveauer i uddannelsessystemet,

ikke bare i Danmark,

men også i Skandinavien og Europa.

Der er megen ”work off ”, som man kalder

det - folk, som nærmest har kopieret

det, men som Lewis siger:

”there´s only one original”. Vi er glade

for at blive brugt, og vi er glade for at

give al vores erfaring videre i det omfang,

folk synes, det kan være hensigtsmæssigt

at bruge den. Vi har været

både på folkeskoleniveau, gymnasieniveau

og på videregående niveau. Det

her hus bliver besøgt af alle typer pædagoger

og undervisere og uddannelsesplanlæggere.

Der går næsten ikke en

dag, hvor der ikke er gæster. Det er helt

overvældende. Den medieinteresse, der

også er omkring skolen, er også overvældende.

Vi reklamerer jo aldrig.

Virkelige projekter

Noget af det koncept vi har, kan man

let overføre til andre uddannelser, men

skolen her er mere radikal. Det er rigtige

projekter, vi arbejder med her. Det er

ikke et projekt defineret af en gymnasielærer,

som siger: ”Nu skal vi lave et

globaliseringsprojekt”. Jeg tror, det ville

være umådelig meget

sjovere, både for den

pågældende gymnasielærer

og gymnasieklassen,

hvis

det handlede om

noget konkret, hvis

de skulle løse en opgave

for en eller anden

virksomhed eller

en græsrodsbevægelse,

som agerer

ude i verden, hvor

de så skal komme

med en løsning, og

igennem dét få glo-

baliseringen ind under

huden. Også

teoretisk ville det

være meget berigende

for alle

parter.

Det der med at

arbejde med både

faglig og personlig vejledning, tror jeg

også er en drivkraft, der kunne bruges

andre steder. Og det med at arbejde

med eksterne undervisere, som ikke er

en del af undervisningsmiljøet. Noget

af det, gymnasieelever og folkeskoleelever,

men også medarbejderne

i gymnasierne eller folkeskolerne siger,

er, at det er svært at blive ved med at

have den gejst og motivationsevne,

som smitter af på de studerende, fordi

det er det samme hele tiden. Én der

kommer udefra, har en meget lettere

rolle, fordi han kan komme og sige hvad

som helst og gå igen.

Kortlægning af ressourcer omkring

en klasse

Man kan også spørge sig selv i folkeskolen:

Hvordan sørger vi for, at vi som

lærere opbygger et netværk af eksterne


undervisere? Der er så meget viden, der

aldrig bliver forløst i kraft af den lærer-

og forældregruppe, der er omkring en

folkeskoleklasse. Hver eneste forælder

repræsenterer viden og kontakter videre

ud. Tænk, hvis man arbejdede

målrettet på at kortlægge, hvad det er

for nogle ressourcer, der for øjeblikket

er tilknyttet den her klasse. Det er et

spørgsmål om systematisk tænkning.

Livsstilsuddannelse

Vi har de her tanker omkring at lave andre

former for uddannelser i økosamfundsregi,

hvor vi forestiller os nogle

modulopbyggede uddannelser, hvor man

kan tage forskellige moduller i de forskellige

samfund. Du rammer et ømt

punkt, når du siger, at græsrødder ikke

laver uddannelser, de tænker ikke uddannelser,

de tænker mere på livsstil.

Det er netop der, vi i LØS tænker: Hvordan

sætter vi livsstil op som en uddannelse?

Kan man blive uddannet gennem

forskellige moduler, og kan man tage en

eksamen i det?

Dér, hvor jeres problem er, og dér,

hvor Kaospiloternes problem ligger er,

at alt i princippet afhænger af kunden!

Kunden for os er til at isolere. Det betyder,

at der er nogle, som vil prioritere

tid, ressourcer og penge ind i uddannelsen.

Det kan så være flere eller færre

penge, mere eller mindre tid. Det er et

spørgsmål om koncept, systemer og sådan

noget. Vedkommende kunde skal

kunne mærke, at det her er relevant:

”Jeg kan bruge det. Det betyder ikke

LØSNET SEPTEMBER 2001

noget for mig, at det ikke er en statsgodkendt

uddannelse, men en privat

uddannelse, fordi den er så god, så

præcis og så kompetenceløftende, at

det vil jeg kunne gå ud og få job på,

skabe mit eget job.”

Alt afhænger af det, ellers ryger

du ind i den krise, som højskolerne

lige så stille er ved at bevæge sig ud

af, men har været dybt begravet i:

Den folkeoplysning holder i vejen. I

dag er konkurrencen så benhård

blandt de unge, forstået positivt, at

de vil have value for money. Det betyder

ikke, at de ikke er idealistiske,

for det er de. De er dybt socialt ansvarlige.

Der en enorm social ansvarlig

ungdomsgeneration på markedet. De

har sådan noget med, at hvis jeg gør

sådan her, hvordan øger eller styrker

det min kompetence. Hvordan kan

jeg se, at min egen personlige platform

er blevet styrket, ved at jeg har

sagt ja til det her. Det er en interessant

diskussion, en fuldstændig afgørende

diskussion.

Specialist og generalist

Hvis vi nu kom til jer og sagde: ”Vi ønsker

at lave en uddannelse, der har de

og de moduler, de og de aspekter”,

kunne I så sige til os: ”Ja, vi vil gerne

sætte nogle af vores elever til at lave

sådan et projekt. Hvordan kan vi hjælpe

jer med det?”.

Jo, det kunne man godt forestille

sig. Der er alle specialistuddannelserne,

og så er der så nogle generalist uddannelser,

som går helt på

tværs. Kaospiloterne er

typisk en uddannelse, der

går på tværs af specialistuddannelserne

og bliver

specialistgeneralist. I vil

også være en generalistuddannelse,

som skal

gå på at blive specialist,

på at være generalist indenfor

det felt, som I nu

gør til jeres. Enten skal I

gøre dét, eller også skal I

sige: ”Vi kan noget, som

skal lægge sig op ad et

allerede eksisterende uddannelsesforløb”.

Man

Mødelokale hos Kaospiloterne, som

også netop har fået en ny foredragssal

Foto: Red.

kunne forestille sig, at en tandlæge har

sin tandlægeuddannelse, men tager

nogle moduler hos jer, for at supplere

sin specialistuddannelse.

I forhold til, om vi vil gå ind og

være medspiller på forskellige niveauer,

er der flere muligheder. Én var, at vi gav

en opgave til de studerende, et helt

hold. Jeg ved allerede, at undervisningsplanen

for næste år er tilrettelagt,

så en anden mulighed kunne være, at I

siger: ”Vi vil gerne komme ned og

fortælle de studerende om det her projekt”.

Det kunne så være, at der var

nogle af de studerende, der siger: ”Det

vil jeg gerne lave som individuelt projekt”.

Det kunne også være, at der var

nogle på 3. år, der siger: ”Det her vil

jeg gerne lave individuel eksamen på”.

Der er det, at man selv skal ned og

pitche projektet, med hvad det indbefatter.

De fleste kender Mejlgade i Århus, som ud over Kaospiloterne og

Frontløberne bl.a. rummer “Gyngen”, et spise-og mødested for unge fra

forskellige subkulturer. (Foto: Red.)

63


Hildur Jackson, som er

med initiativtager til LØS og

GEN (Global Ecovillage Network),

Gaia Trust og mange

andre spændende projekter.

Her fortæller hun om baggrunden

for det, udlandet

kalder ”Living and learning”.

Af Hildur Jackson

Foto: Red.

LØSNET SEPTEMBER 2001

“Lev og lær”

paradigmet i

økosamfundet

Igennem hele menneskets historie

har ungdommen lært nødvendige

færdigheder ved at leve med sine

forældre og naboer og være en del af

et lokalt fællesskab. Det gjaldt stammesamfund

overalt på jorden og senere

mesterlæren, som vi kender den fra senere

samfundsdannelser.

Kirken og staten

På et tidspunkt overtog kirken og senere

staten i vesten en del af uddannelsen

og oplæringen, og vi fik skoler

og universiteter. De har i dagens globaliserede

samfund udviklet sig til mastodont

institutioner, der oftest har fjernet

sig fra de miljøer, de skulle tjene og

i stedet blevet magtens, statsinstitutionernes

og den økonomiske globaliserings

forlængede arm i samfundet.

Særlig på den sydlige halvkugle

(e.g. Indien og Afrika) har det vestlige

undervisningssystem forsat en stor del

af skylden for undertrykkelse, hierarki,

adskillelse af teori og praksis og manglende

reformer. En reform af undervisningssystemet

har trængt sig på de

sidste 100 år.

Reformer

Danmark har tidligt udviklet en stærk

tradition for at lytte til folkets rødder,

og hvad der tjener barnets vel

med Grundtvig, Kold, højskoler,

lilleskoler, efterskoler m.v. Andre

steder i verden har Tagore, Ghandi,

Sri Aurobindo og The Mother i Indien,

Montessori i Italien, Freinet i Frankrig,

Steiner i Tyskland, Neill med Summerhill-skolen

i England, Paolo Freire i

Brasilien, Riane Eisler i USA (og sikkert

mange andre) inspireret til frigørende

pædagogik, som alt sammen dog

foregik væk fra hjemmet på en skole.

Det globale i det lokale- økosamfundet

Med Internet, edb og elektronisk mail

opstod muligheden for en globalt oplyst

og samtidig decentral samfundsstruktur.

Med udviklingen af økosamfund

er disse muligheder synliggjort.

Alle økosamfundene har en interesse i

at give deres erfaringer videre og altså

at undervise.

Lev og lær-pædagogik

Og de kan gøre det på en helt ny – og

meget gammel måde: Lev og lær pædagogikken,

en ny- og meget gammel

pædagogik. Den har en mulighed for at

GEN-seminar om uddannelse på Fjordvang, hvor ma

abe et verdensomspændende uddannelsesprogram m

Learning-centre rundt omkring. Foto: Hildur Jackso

undervise i alt det nye, som er en forudsætning

for at skabe en global kultur,

der går ud fra et nyt bevidsthedsniveau.

Mange økosamfund går

foran med at udvikle nye traditioner

for

- undervisningens indhold (curriculum),

- måden den foregår på (pædagogikken)

og


n besluttede at sked

Living- and

n

- organisationen (strukturen) af den.

En koordinering af undervisningen

ville være en fordel for alle projekterne,

skabe flere ”kunder” og bedre

økonomi samt give en mulighed for i

større grad at påvirke den pædagogiske

debat i samfundene i almindelighed.

Læring tilbage til fællesskabets rødder

55 undervisere fra økosamfund og

beslægtede projekter fra hele verden

mødtes på Fjordvang i september 1998

til seminaret: “Undervisning,

bæredygtighed

og spiritualitet i det 21

århundrede.”

De samledes om en

fælleskonklusion:

“Læring skal tilbage

til sine rødder i fællesskabet

og ikke længere

foregå i særskilte institutioner.

På denne måde vil

indhold, metoder og personlig

udvikling gå hånd

i hånd på samme tid og

for alle aldre. Dette er et

levende, udviklende un-

dervisningssystem, som

på samme tid har et

globalt og lokalt sigte.

Dette system er velegnet

til at så frø for de næste

7 generationer.”

Learning and Living

GEN, det globale netværk af økosamfund,

har siden da opereret med terminologien:

”Living and Learning” eller

Lev og lær, som et paradigme, hvor

læring ikke er adskilt fra at leve, da

studenter og kursister:

- lærer en ny livsform og kultur ved at

bo og deltage i et fællesskab, udvikler

sig personligt og spirituelt

gennem meditation, kreative udfoldelser

i fællesskabet, teoretisk og

praktisk arbejde knyttet sammen,

ved at være i naturen

- oplever og lærer at implementere

alle elementer i en bæredygtig

livsstil.

Curriculum for en bæredygtig fremtid

På mødet i Thy i 98 gennemgik vi alt,

hvad de forskellige fællesskaber underviser

i og fandt ud af, at økosamfundene

tilsammen udgjorde en helhed,

som dannede en bæredygtighedscirkel.

Folkecentret i Thy underviser f.eks. i

vedvarende energi og grøn teknologi;

Findhorn i Skotland i personlig udvikling,

komplementær medicin,

kreativitet, økologisk byggeri og planlægning

af økosamfund; Damanhur i

Norditalien har sit eget universitet og

underviser i dannelse af sociale strukturer,

spiritualitet, kreativitet (dans,

keramik, musik, m.v.) grøn økonomi;

Lebensgarten i Tyskland i permakultur,

konfliktløsning, alternativ medicin,

kretivitet o.s.v. Det ser ud som om at

permakultur udvikler sig til at være et

grundmodul, der omfatter en kort version

af helheden, som mange udbyder.

Tilsammen underviser og forsker fællesskaberne

i, hvordan man etablerer

en helt ny bæredygtig kultur.

LØS

Da vi dannede LØS i 1993, enedes vi om

denne definition: reetablering af hele

kredsløb på alle planer i os selv og i

naturen.

Vi tænkte her dels på det fysiske

energikredsløb i såvel naturen som

samfundet og kroppen, dels kommunikationstruktur

og nervekredsløb, dels

det kollektive og personlige åndedræt,

værdigrundlag og spirituelle impuls,

sådan som chakra-systemet kan tolkes

som gældende på et indre og ydre plan.

Dette blev fulgt op af modellen med de

4 cirkler i forskellige farver med jorden

i midten.(Se næste side)

Model

Den røde cirkel symboliser det fysiske

kredsløb, jordelementet osv. Hver cirkel

indeholder 4 dimensioner, og kredsløbet

er spiralformet. Denne oprindelige

model korresponderer med Ken Wilbers

model, som han senest har forklaret

den i A Theory of Everything, som

hermed anbefales varmt. Det at skrive

en bog med den titel er selvfølgelig en

stor provokation i en tid, der ellers

hylder pluralisme, relativisme, individualisme

m.v. Men det behøver ikke at

være modsætninger, hvad den også

selv forklarer (går ind for integral universalisme).

Vi har brug for noget, der

kan samle kræfterne mod en galopperende,

gal, økonomisk globalisering. At

finde en måde at tænke på, hvor videnskab

og spiritualitet, samfund og erhvervsliv,

det personlige og det fælles

kan rummes inden for samme terminologi.

Earth Charter

Forleden fik jeg en mail fra Albert Bates

fra The Farm i USA om et tilsvarende

initiativ. En række græsrodsorganisationer

i USA er gået sammen om at skabe

en fælles vision på linie med hvad

Nordisk Alternativkampagne gjorde for

15 år siden.

I 5 år har CRLE, Center for Respect

for Life and Environment, arbejdet på

et Earth Charter ud fra samme motivation.

De forsøger at få alle verdens regeringer

til at skrive under på den en-

65


delige formulering, der foreligger nu.

Min fornemmelse er, at Ken Wilbers

formuleringer og modeller er så omfattende,

at de har chancen for at blive

det fælles arbejdsredskab, vi har sådan

brug for. Måske skulle vi vende tilbage

til at bruge de 4 cirkler i stedet for

bæredygtigheds-cirklen, som vises

nedenfor. Den lægger sig tættere op ad

en tænkemåde, der vil få en stor gen-

66

Ild

1. Beslutningsproces

for 50-500 mennesker

2. Grøn økonomi

3. Forebyggelse og

integreret medicin

4. Værdibaseret

undervisning

LØSNET SEPTEMBER 2001

Luft

1. Kreativitet, kunst

personlig udvikling

2. Kulturel mangfoldighed

ritualer, årstider

3. Et nyt holografisk,

kredsløbsverdensbillede

4. Proces mod fred,

kærlighed og global

bevidsthed

Jord

1. Bioregional, økologisk

fødevareforsyning 80%.

2. Økologisk byggeri

3. Livscyklusanalyse af

produkter. Recirkulering

af affald

4. Naturgenopretning

nemslagskraft. Den kan bruges på det

indre og det ydre, den knytter an til

verdens visdomstraditioner, den er

grafisk interessant og let at huske.

Bæredygtighedscirklen

GEN har systematiseret indholdet i undervis

ningen i bæredygtigheds-cirklen, som

kan ses på bagsiden af dette Tema-nummer.

Der er 3 hoved om rå der: det økologiske, det

Vand

1. “Watercare” i økosamfund

og bioregion

2. Integrerede, vedvarende

energisystemer. Markant

reduktion af forbrug i

nord,

markant forøgelse i syd

3. Reduktion af transport

4. Adgang til telefon, fax

og email

Ovenstående definition og model af et økosamfund blev i store træk skabt ved en økosamfundskonference i Findhorn i 1995.

sociale og det kulturelt/spirituelle. Disse

hovedområder udgør i forskellige kombinationer

bygge stene i økosamfundene. Under

hvert hoved område har vi lavet 5 del-områder,

så at vi i alt opererer med 3 gange 5

del områder eller 15 moduler. Det er en

bredere definition af bæredygtighed, end

den Miljøministeriet og Økonet i dag opererer

med. Der bliver her lagt lige så stor

vægt på det sociale som det økologiske og


holdninger.

Global kontrol

I den globaliserede verden er det jo

tydeligt, at det kun kan lade sig gøre at

leve bæredygtigt ved at lave regler,

kontrol og kontrol af kontrollen.

Kyotoaftalen er her et godt eksempel.

Den er en regulering ovenfra, som er

svær at gennemføre, som kræver stærke

statsmagter, og massive kontrolforanstaltninger-

men som man alligevel kan

unddrage sig. Indførelse af vedvarende

energi globalt kan ske indenfor denne

struktur, men hvis vedvarende energi

kobles sammen

med en

økosamfundsstruktur-

hvad LØS

jo arbejder for-

kan løsningen af

klimaproblemerne

ske nedenfra og

uden samme kontrolstruktur.

Dette

betyder selvfølgelig

ikke, at vi er

imod Kyotoaftalen.

Den er helt nødvendig

på det

stade, verden er på

nu.

Nye politikere

Sidstnævnte model

kræver dels et

bevidsthedskift i

befolkningen, som

er undervejs og

dels stor tillid til befolkningen fra politikernes

side. Det bliver nok nødvendigt

med nye politikere, hvis det skal

kunne gennemføres i stort omfang. Det

vil ske, når vi for alvor forstår disse

sammenhænge. Og undervisning er en

vigtig brik i denne udvikling.

Gaia Universitetet

På mødet i Thy spurgte jeg de tilstedeværende,

om de ville være med til

at starte et Gaia Universitet og skabe

en økosamfunds-uddannelse, når tiden

var inde. Alle var positive ved en

håndsop rækning. Uddannelsen kunne

så f.eks. bestå af 10 moduler og stykkes

sammen, ved at man valgte de 10 moduler

ud af 15 mulige taget på et antal

økosamfund efter eget valg. Nogle ville

lægge mere vægt på de sociale/spirituelle

moduler, andre på de økologiske.

Økosamfundene kunne så udbyde de

LØSNET SEPTEMBER 2001

moduler, de havde lyst og lærere til.

Den studerende kunne sammensætte

hele sin uddannelse i Danmark, men

også vælge at tage dele i Tyskland,

England eller Italien eller måske

foretrække Australien, Afrika, Sri Lanka

eller Indien.

Det skulle også være muligt at supplere

en traditionel universitetsuddannelse

med et enkelt eller et par moduler,

som man kunne få godskrevet.

At der er et behov for en sådan uddannelse,

kan vi se af mange henvendelser.

Flere studerende i udlandet

Niels Peter fra Økosamfundet Dyssekilde i Torup var med til seminaret på

Fjordvang, det gamle verdensuniversitet. Foto:Hildur

Jackson

sammensætter allerede selv deres uddannelse.

Vi fik for 2 år siden sendt et

fuldt selvudfærdiget curriculum fra

Christopher Mare i USA. I dag skriver

han doktorafhandling om det, efter at

universitetet bad ham om det.

Kompetencegivende moduller

Et kritisk spørgsmål er, at få modulerne

gjort kompetencegivende og dermed

SU-berettiget (det ville være imod

højskolernes princip). Flere universiteter

har allerede accepteret permakulturkurser

(i USA) og vedvarende

energi (i Wales) som kompetencegivende.

Ved at skabe Gaia Universitetet

skaber vi vort eget kompetencesystem.

Det vil synliggøre, hvad vi står for. Flere

økosamfund har skoler, højskoler og

universiteter (Auroville i Indien, Damanhur

i Italien, Væksthøjskolen i

Danmark, Brobyggerskolen i Norge,

Findhorn i Skotland). Damanhur har

tilbudt at holde et møde i sommeren

2002 som forberedelse til dannelsen af

et egentligt Gaia Universitet. Universitetet

behøver blot at være et kontor,

et halvårligt undervisningsprogram og

en kreds af akademikere og godtfolk

med hjertet på det rette sted og med

en vis prestige, som vil stå for curriculum

og akkreditering.

Living Routes

Et af de håndgribelige resultater af

Fjordvang konferencen er et samarbejde

i USA mellem

en række

universiteter

om at arrangere

kurser i forskelligeøkosamfund.

Kurserne

foregår på Findhorn

i Skotland,

Auroville i Indien,

Crystal

Waters i Australien,

Plum

Village i

Sydfrankrig(buddhistisk sted), Sirius i

USA. Flere nye steder er under overvejelse.

Se www.Gaia.org.

Living and Learning Centers

GEN har fra starten haft intentionen

om at blive virkelig global. Vi har nu

kontakt i alle verdensdele med projekter,

der deler vores værdigrundlag.

F.eks. Sarvodaya på Sri Lanka, som

startede for 40 år siden og nu forbinder

11.000 landsbyer i et netværk med en

fælles målsætning om bæredygtighed.

De er ved at skabe et ”Living and Learning

Centre” baseret på lev og lær pædagogikken.

I Vest Afrika er der lignende

netværk. Disse mødes i oktober i Danmark

arrangeret af Cykler til Senegal

projektet (Elise Guldagger) og et af

emnerne vil være Living and Learning

Centers (Se kalender). Også i Brasilien

67


er der ved at opstå et lignende projekt.

Earth Restoration Corps

Hanne Marstrand Strong i USA (gift

med Maurice Strong), har for 10 år

siden taget initiativ til en uddannelse,

hun kalder: Earth Restoration Corps, og

som hun arbejder på at indføre i alle

lande jorden over. Hun argumenterer

med, at pengene jo er der. Ideen er, at

man kan bruge de penge, der i dag bruges

på militærtjeneste til genopretning

af jordklodens økosystemer og sociale

fællesskaber og undervise dem i en

økospirituel livsforståelse.

Unge mennesker jorden over vil i

årene fremover få brug for jobs i et

utroligt antal, samtidig med at vi skal

genoprette naturen og lære at leve

bæredygtigt. På et møde her i maj 2001

gentog hun, at hun mener økosamfund

er ideelle steder at starte denne undervisning.

Her lever man jo det, man skal

lære.

Vi gennemgik sammen bæredygtigheds

cirklen, og hun mente den helt

dækkede samme indhold, som Earth

Restoration Corps uddannelse. Hun ønsker

i første omgang at uddanne lærere.

Jeg mener, et tæt samarbejde med

Hanne vil være til gavn for os alle. Hun

gennemfører lige nu 2 kurser i Baca,

Crestone, Colorado, hvor hun bor, når

hun ikke rejser verden rundt for at

skaffe penge og interesse for projektet

(Se www. Earthrestorationcorps.org.).

Hanne er meget interesseret i, at vi laver

noget her i Danmark, fordi vi altid

er et foregangsland- og hun selv er

dansk.

En dag i et Lev og Lær miljø

Dagen starter med en tur i naturen,

meditation, cirkeldans, sang eller fodring

af dyr, kan være andre muligheder.

Studenterne laver deres egne måltider

og rydder op. Arbejdshold sammensættes

sammen med læreren/lærerne

og dagens opgaver defineres. Nødvendig

teoretisk viden ind læres. Der bygges,

plantes, trænes, produceres, skabes.

Middagen tilberedes evt. sammen

med beboerne i økosamfundet. Dagen

slutter med foredrag, dialoger, tingmøder,

videoer, udveksling med økosamfundet

eller kunstneriske udfoldelser.

På en dag har studenten

oplevet og været en del af en hel ny

kultur. Mange studenter beretter, at det

68

LØSNET SEPTEMBER 2001

har ændret deres liv for altid.

Situationen i Danmark

Danmark har jo en lang og usædvanlig

tradition med at leve og lære gennem

højskoler, lilleskoler, friskoler, Tvindskoler,

efterskoler, som de misunder os

jorden over. Friskoleloven samt en tradition

for sociale eksperimenter har

været grundstenen og også udgangspunktet

for andelsbevægelse, bofællesskaber

og økosamfund. Rigtig mange

nye initiativer har set dagens lys de

sidste 10-20 år. Vækstcentret i Nr.

Snede, Folkecentret i Thy, Den Økologiske

Jordbrugsskole, Svanholm, Vrads

Sande, Andelssamfundet i Hjortshøj,

Munach, Økosamfundet Dyssekilde i Torup,

Sonnerupgård (Den gyldne cirkel

med verdenstjener-uddannelsen),

Fjordvang, Christiania, Rørvig og Båring

Højskole, Væksthøjskolen.

Flydende organisationsformer

Afgrænsningen mellem højskole, økosamfund,

bofællesskab, spirituelt fællesskab

og andre organisationsformer

er flydende. Ikke alle er medlemmer af

LØS. Endnu er alle disse initiativer

spontane og delvist ukoordinerede. Sådan

vokser det nye frem nedefra. Staten

er trådt til her i august med et forskningscenter

for udvikling i landdistrikterne

lagt i Esbjerg. De kan se, at der er

noget galt i samfundet, og at det står

helt skidt til på landet, men tør endnu

ikke forbinde sig med græsrødderne.

Et mønster begynder at tegne sig.

Projekterne har alle visionen om at

være vækstpunkter i en ny kultur.

Bæredygtigheds-cirklen accepteres

som en tilnærmet gengivelse af en

fælles vision. Fællesskaberne har hver

valgt nogle områder ud, som de specialiserer

sig i. Det er et frodigt og opmuntrende

landskab at færdes i.

Emner til afklaring og diskussion

Alene i Danmark dækker økosamfundene

tilsammen næsten hele cirklen. Et

samarbejde vil være til fælles fordel.

Særlige områder kræver afklaring og

diskussion:

- Opdeling i moduler/curriculum.

- Udvikling af kompetence/akkreditering.

- Finansiering og lokaløkonomi.

- Fælles katalog.

- Forskningsopgaver.

- Økosamfunds Turisme.

Alt dette vil blive diskuteret på LØS’

møde i Oktober og i efterfølgende arbejdsgrupper.

Ved indgangen til Økolandsbyen på

Hesbjerg Slot ved Odense.

Foto: Ulla T. Jensen


Max Lindegger, initiativtager

til økosamfundet

Crystal Waters i Australien

og mangeårig lærer i permakultur.

Max er uddannet

mekaniker, civilingeniør og

permakulturdesigner. Han

har arbejdet med design af

og/eller implementering af

over 750 økologiske steder,

herunder den FN Habitat

prisvindende Crystal Waters

Permakultur Landsby. Han

arbejder som konsulent på

udviklingen af økologisk

byplanlægning og økologiske

landsbyer over hele

verden. Han er præsident

for Global Ecovillage Network

og programchef for

GEN´s Oceanien/asiens del.

Han underviser i økologisk

bæredygtighed, økosamfundsdesign

og Permakultur.

Til dato har han delt

af sin ekspertise i over 35

lande over hele verden.

Foto: Crystal Wates

LØSNET SEPTEMBER 2001

Permakultur

uddannelsen i

Crystal Waters.

Da jeg deltog i det første Permakulturkursus

med Bill Mollison

(Permakultur-begrebets skaber) i

Stanley, Tasmanien (Australien) i 1979,

hjalp vi studenter med til at udvikle

undervisningsprogrammet. Skønt undervisningen

den gang i høj grad var

foredragsbaseret, var Bill en født historiefortæller,

hvilket gjorde indlæringen

af materialet meget let.

To år senere var jeg medunderviser

på et kursus i subtroperne, ikke langt

fra hvor Crystal Waters senere blev udviklet,

og vi introducerede her markbesøg

og samarbejde med landbrugerne

på en måde, som nu er blevet fast rutine.

Ikke alene har jeg lavet permakulturkurser

i over 20 lande. Vi har også

tilbudt Permakultur og andre miljøorienterede

kurser i omkring 12 år her på

Crystal Waters og ikke alene har landsbyen

udviklet sig gennem disse år. Det

har vore kurser også.

”Læring skal være let og morsom

(Students kommentar)

Learning by doing

Vi har opdaget, at studenter i alle aldre

reagerer godt på praktisk undervisning.

Vi kalder dette ”oplevelsesorienteret

undervisning” – learning by doing –

dvs. indlæring gennem oplevelse, snarere

end ved at få ting forklaret. Dette

betyder ikke, at de teoretiske aspek ter

ikke er essentielle, men vi kom bi nerer

altid teori med masser af praksis.

Af Max Lindegger, oversættelse af Allan Elm

Undervisningsprogrammerne her i Crystal

Waters giver en række fordele for

studenter og facilitatorer/lærere sammenlignet

med kurser på et universitet.

At være med i et fællesskab

Vi ved fra den feedback, vi får fra studenter,

at de nyder oplevelsen ved at

blive optaget i vort fællesskab, som

består af godt 200 mennesker. Arbejde,

leg og måltider sammen med mennesker,

som har levet i Crystal Waters i

mange år, kan give indsigter, som ellers

kun lang tids ophold kan give. De opholdsfaciliteter,

vi tilbyder deltagere, er

meget varierede, og de afspej ler de

principper, vi underviser ud fra: Sunde

materialer, energieffektive og smukt

designede bygninger og de utallige

løsninger, vi har forbundet med vandet

Foto: Crystal Waters


Max Lindegger. (Foto: Crystal Waters)

– regnvandsopsamling og genbrug af

gråt og sort spildevand.

Mad

Meget af den mad de studerende spiser

under kurserne – grøntsager, frugt,

kød, æg, ost og mælk – vokser eller

produceres i Crystal Waters eller inden

for bioregionen. Under de fleste kurser

lærer de studerende den simple proces,

der ligger i, at starte en have op fra

begyndelsen.

For en del år siden erfarede vi selv,

at de studerende ønsker at kunne tage

færdigheder og løsningsmuligheder

med sig, som de kan anvende, når de

vender hjem. Derfor styrker vi evner og

færdigheder, som kan være og i mange

tilfælde bliver livsforandrende for den

enkelte. For mange af deltagerne er det

første gang de plukker en appelsin eller

en mandarin fra et træ, og sandsynligvis

den eneste lejlighed de nogen

sinde har haft til at plante et træ,

malke en ko eller fodre et får. Alt dette

LØSNET SEPTEMBER 2001

er oplevelser, som viser

hvor maden faktisk kommer

fra, og hvordan rigtig

mad skal smage.

Naturen

Vi, de fastboende i Crystal

Waters, er afgjort ikke blevet

så vant til vort liv i

naturen, at vi ikke bemærker

det mere. Men det

er vore besøgende, som

konstant påpeger for os,

hvor vidunderlig en oplevelse

det er, at være omgivet

af denne variation af

dyr og fugle.

Crystal Waters er hjem for måske

200 personer, men det er også hjem for

en meget stor population af bl.a. kænguroer

og wallabier, possumer, pumaer,

flagermus, slanger og flere andre. Der

er nu omkring 170 fuglearter, herunder

mange fantastisk farvede papegøjer og

26 arter af frøer (af hvilke nogle er

sjældne eller udryddelsestruede).

Mange af disse dyr – f.eks. kænguroen

- er dyr, som kun lever i Australien, og

som kun sjældent ses af australierne

selv.

Økocenter

Vort Økocenter, den bygning hvori vi

bruger størstedelen af tiden under

kurser, er et godt eksempel på et økologisk

byggeri. Strukturen er lavet af

stampet ler og tømmer, pudsningen er

for det meste naturlig finish, der er

naturlig ventilation og køling, integrerede

solcellesystemer, et biolytisk

vandrensn-

Det nye kursuscenter i Crystal Waters står nu færdigt til brug for

de mange udenlanske og indenlandske unge mennesker, der vil

lære noget om permakultur og livet i et økosamfund.

Foto: Max Lindegger.

Foto: Crystal Waters

ingssystem,regnvandsopsamling

og

mange andre

nyskabende

ting. De studerende

nyder

at være omgivet

af arbejdendeeksempler


bygningsøkologi

og

at udforske

det interaktivecompute

r s y s t e m ,

som viser solcellernesen-

ergiproduktion og forbruget af elektricitet

i bygningen. Computerne giver

også mulighed for at koble op til nyttige

internetsider og for e-mail.

Én bygning kan ikke indeholde alt,

hvad der er muligt nu om dage

Crystal Waters er en designet økolandsby,

etableret ud fra permakulturprincipper.

Der er mange eksempler på løsninger,

der kan udforskes nærmere.

Tidligere blev studerende måske kun

opmærksomme på sådanne løsninger

via mund-til-øre metoden eller fra

bøger. Vore studerende har mulighed

for at besøge boliger, som alene kører

på solcellesystemer (med batteribackup)

eller forbundne solcelle-hjem,

som eksporterer strøm tilbage i el-nettet,

eller for at opleve naturlige

spilderensningssystemer. De får

også en masse ud af at besøge og

arbejde med erfarne gartnere i

større fødevaresystemer, som

bruger økologiske metoder.

Vore facilitatorer/lærere

Vi er stolte af det lederskab, vi

har fået inden for mange aspekter

af økologiske liv, men det er

menneskene i Crystal Waters og

vore facilitatorer/lærere, som er

mest værdsatte af de studerende.

Studerende kommenterer ofte,

hvor velkomne de føler sig hos

vore beboere, og hvor hurtigt de

føler sig hjemme her i Crystal Waters.

Facilitatorene er omhyggeligt

udvalgte, ikke kun for deres viden og

erfaring inden for Permakultur, men, -

og det er lige så vigtigt - for deres

evner til at blive venner med, og mentorer

for de studerende, og med at

hjælpe de studerende til at finde frem

til de specielle evner og færdigheder,

som de alle har. Mange venskaber skabes

på disse kurser, og vi har stadig

kontakt til studerende, som deltog i

kurser for år tilbage.

En smuk egn på Australien

Crystal Waters er lokaliseret i en meget

smuk egn af Australien. Vort klima i det

sydøstlige del af Queensland er fra

varmt til hedt om sommeren (med

kraftige regnskyl ind i mellem og høj

luftfugtighed), men generelt meget

komfortabelt i det meste af året, med

mildt solrigt efterår, vinter og forår.


Dette er et sikkert område med ren luft.

Vi ligger nær fantastiske strande, majestætiske

regnskove og masser af turistfaciliteter.

Crystal Waters er en rolig landsby,

men med mange muligheder for hiking,

svømning, cykling, nattevandring

(uden gadebelysning til at forstyrre synet

af stjernerne!), bordtennis og

glæden ved et ungt samfund.

Kom og deltag

Vi ved, at mange studerende kommer til

Crystal Waters for at lære om Permakultur,

men lærer mere om sig selv. Vi har

opdaget, at undervisning handler om

udforskning, samarbejde, dannelse af

grupper og om at gøre en forskel. Indlæring

kan være spændende, indlæring

Lersæltning til byggeri. Foto: Crystal Waters

er for livet.

Global Ecovillage Network´s hovedkontor

og dets Oceanien/Asien-sekretariat

er pladseret i Crystal Waters, som

tilbyder kurser, workshops, konsulentbistand

og ophold.

Kom og deltag. Gæster er velkomne,

men venligst gennem forudgående aftale.

Denne artikel findes også på Crystal

Waters College hjemmeside:

www.crystalwaterscollege.org.au

Følg linkene til vore undervisningstilbud

og mange andre spændende

hjemmesider.

LØSNET SEPTEMBER 2001

Sex og kærlighed

Osho er en indisk lærer, der døde i 1989. Han

fortal te om alverdens religioner og mystikere i et

meget inspirerende sprog. Her fortæller han om

Tantra og seksualitetens kraft.

Den enkle sandhed er, at sex er kærlighedens begyndelsespunkt. Sex er

starten på en kærlighedsrejse. Og de fleste religioner har ikke gjort

andet end fordømme sex. ”Sex er synd. Sex er ureligiøst. Sex er gift.”,

men vi ser ikke, at det ultimativt er den seksuelle energi selv, der rejser

til og når det indre kærlighedsocean. Kærlighed er transformation af

seksualenergi. Kærlighedens blomstring sker fra seksualitetens frø.

Når du ser kul, tænker du ikke, at når kul transformeres bliver det til

diamanter. Kul og diamanter indeholder samme grundstoffer, men efter

en proces, der tager tusindvis af år, bliver kul til diamanter. Kul er

diamantens råstof på samme måde som sex er kærlighedens råstof. Det

er samme energi.

(Osho Rajneesh: From sex to superconsciousness, side 11)

Måske skulle man overveje noget som mange aboriginale samfund har

praktiseret overfor teenagere. Det øjeblik, at de bliver opmærksomme

på deres seksuelle kraft og rejsning skulle børnene flytte til en fælles

ungdomsbolig sammen med andre unge mænd og kvinder. De var tilladt

absolut seksuel frihed, hvilket betød, at alle unge lærte hinanden at

kende intimt og seksuelt. Dette betød, at senere, da de skulle vælge

partner, var de klar over, hvem de ville have, hvem de udvekslede bedst

med. De seksuelle behov var blevet opfyldt.

(Bhagwan Shree Rajneesh, The Rebel, side 41)

Første lære er: Børn må blive godt undervist om sex. Alt for megen

seksualitet er bygget på gemmeleg, hvor forældre, lærere og børn ikke

åbent snakker om sex og seksuelle erfaringer. Børn må gives frihed til

at være nøgne, så meget de ønsker det, undersøge sig selv og hinanden.

I fremtiden vil de være så familiære med hinandens kroppe, at der

ikke vil være nogen perverterede ønsker.

For det andet bør børn lære at meditere, hvordan at forblive rolige,

opmærksomme, stille, hvordan at nå til tilstanden af Ingen-Tanke. Børn

kan lære dette meget hurtigt. En stilhedens time om dagen vil forberede

energien i et barn til at modtage seksualiteten som en enorm

energi-gave, som en kærlighedens gave fra naturens hånd. Et møde

med det meditative før seksualitetens vækkelse i puberteten vil sætte

en stopper for den hæmningsløse jagt efter sex. Energien vil have

fundet en bedre, mere frydefuld kærlighedsvej.

Anden lære er kærlighed. Børn bør læres kærlighed fra barndom. Et

menneske er i stand til at sprede kærlighed til dem omkring ham/hende

i samme målestok som den kærlighed som vokser i ham/hende. Folk er

bekymrede og ulykkelige i direkte proportion til mangelen på kærlighed

i deres liv. Og jo mere en mand er fyldt med bekymring, jalousi, stress,

løgn og andet, jo mere vil hans energi blive svagere. Han vil være

spændt hele tiden. Og den eneste udvej for denne degraderede og

hæmmede energi er sex. Kærlighed transformerer energi. Kærlighed er

overstrømmende, kreativ, flydende. Og kærlighedens gave er meget dybere

og mere værdifuld end sex. Men sex er stadig grundenergien.

(Osho Rajneesh, From Sex to Superconsciousness, side 89-91)

71


LØSNET SEPTEMBER 2001

Økosamfundsuddannelsen

på Findhorn

Heling af opsplitningen mellem sind og krop, ånd og sjæl, jord og samfund

Af May East, oversat af Allan Elm og

Hildur Jackson

May East er Brasilianer og

har arbejdet med musik,

oprindelige folkeslag og

miljø i hendes hjemland i

mere end to årtier. Siden

1992 har hun boet i Findhorn,

hvor hun for tiden er

koordinator for økosamfundsuddannelsen

og forbindelsesled

mellem Findhorn

Foundation og FN.

May er desuden lærer på

det Internationale Holistiske

Universitet og

økofeminist, arbejdende

med tværkulturelle kunstneriske

opgaver og med

kvinders spirituelle bevægelse.

I

de sidste 30 år er der sket en stadig

større opvågnen og en voksende

enighed om, at vi er nødt til at

lære at leve bæredygtigt, hvis vi skal

overleve som art. Bemærkelsesværdige

rapporter fra Romklubben, Brundtlandkommissionen

og FN´s klimapanel har

tjent som et opråb om Jordens tilstand.

Rapporten The Global Environment

Outlook 2000 (GEO2000) udgivet af

FN´s miljøprogram i september 1999 og

den nyere PAGE (Pilot Analysis of Global

Ecosystems) gør det klart, at med mindre

vi ændrer den nuværende tendens

til et iøjnefaldende overforbrug, er vi i

umiddelbar fare for uomstødeligt at

ødelægge de livsopretholdende systemer,

som den menneskelige race afhænger

af, hvis den skal opretholde sit

helbred, sit økonomiske velvære og ultimativt

– sin overlevelse.

GEO 2000, som er baseret på FN´s

underafdelinger, 850 individer og over

30 miljøinstitutioner, konkluderer, at

“den nuværende kurs ikke er bæredygtig

og udskydende handlinger ikke længere

er en mulighed”.

Økosamfund

Ved at arbejde for en livsstil, som er

bæredygtig, er økosamfund over hele

verden eksempler på, hvordan der kan

handles umiddelbart. Grundlagt på den

fundamentale bevidsthed om alt livs

gensidige afhængighed, omfatter økosamfund

en holistisk tilgang til, hvordan

vi lever, arbejder, leger og fungerer

harmonisk sammen med naturen.

Samarbejde og medskabelse med

naturen har altid været et hovedaspekt

i Findhorn Foundations arbejde og lige

fra dens tidligste dage er stedet kendt

for dets smukke haver, som vokser under

ugunstige betingelser på Findhorn

halvøen. Siden 1981 har Findhorn

Foundation været involveret i udviklingen

af økosamfundsprojekter som en

naturlig fortsættelse af dens arbejde

med naturen. Økosamfundet ved Findhorn

er en håndgribelig demonstration

af sammenkædningen mellem spirituelle,

sociale og økonomiske aspekter

af livet og det er en syntese af gængse

måder at tænke på menneskelige habitater

eller bosteder.

Økosamfundsuddannelse på Findhorn

Tidligt i 1998 samledes en gruppe på

12 mennesker, som var involveret i forskellige

aspekter af Findhorn Foundations

økosamfundsprojekt, for at planlægge

en “økosamfundsuddannelse”,

som nu har kørt i tre år. Uddannelsen

har omfattet en oversigt over økosamfundsmodeller

inden for en sammenhæng,

der omfatter planetens udvikling

frem mod bæredygtige menneskelige

Den pædagogik der bruges på Findhorn

understreger praktiske faglige tilgange

i modsætning til akademiske tilgange,

ved at flytte undervisningen fra noget

der “puttes ind” til noget der “fremdrages”.

(Foto: Findhorn)


osætninger. Den hylder den særlige

blanding mellem økologi og spiritualitet,

som er syntetiseret i Findhorn fællesskabet

og udtrykker en filosofi, som

omfatter harmoni og medfølelse, drøm

og vision, Jorden og Kosmos, vækst og

høst, teknologi og ånd, dans og sang,

cyklus og balance, død og genfødsel.

40 års eksperimenter på en måned!

Uddannelsen er udformet således, at

den gør optimal brug af den information

og de erfaringer, som er opsamlet

fra vort eksperiment og den opbygger

praktiske muligheder for at lære og udvikle

handlingsplaner.

Sommetider synes det overvældende

at skulle præsentere, på en sammenhængende

måde, hvad der har taget

fællesskabet 40 års eksperimenter, og

så lære det fra sig på én intens måned.

Masser af gennemtrængende spørgsmål

og emner kommer frem; både som

anerkendelse af hvad vi har opnået her,

men også som velbegrundede kritiske

spørgsmål omkring det, vi ikke har

opnået.

Helhed og pædagogik

Undervisningsplanen for uddannelsen

LØSNET SEPTEMBER 2001

er hologramatisk. Hvert enkelt trin i

læringen rummes i helheden, og helheden

viser sig i hvert trin. Det er

baseret på direkte oplevelse og

genopvækker bevidst traditionelle

måder at lære på, i hvilke hver enkelt

underviser hver enkelt, eller alle underviser

alle – dvs. læring som noget,

der sker mellem deltagerne.

På det personlige plan inviterer undervisningsplanen

til et skifte fokus fra

den indskrænkede fornemmelse af os

selv, som hovedstrømningerne i vor

kultur og vore institutioner har betinget

os til, mod en bredere, mere gammel

og mere ukuelig fornemmelse af

vort sande økologiske selv. Det er en

undervisningsplan, som går mod Selvets

helhed, det Selv, som søger at indstille

sig mod verdens sjælen, anima

mundi, og som søger at omdefinere

denne planets opgaver.

Træningen fremmer en systemisk

opfattelse af forhold mellem forskellige

aktiviteter, og den udvikler en bredere

forståelse for bæredygtige fællesskaber.

At se hvordan økologisk fødevareproduktion

forholder sig til komplementær

økonomi, som forholder sig til

Foto” Findhorn

På med arbejdshandskerne

Foto: Findhorn

beslutningsprocesser, som forholder

sig til kærlighed, som forholder sig til

den vilde natur, som forholder sig til

økologisk byggeri og så videre… Hvor

man indser hvor alting er forbundet, at

der ikke findes primær og sekundær.

Dette er vigtigt for den indre sammenhæng

og helhedens overensstemmelse.

Den pædagogik der bruges, understreger

praktiske faglige tilgange i

modsætning til akademiske tilgange,

ved at flytte undervisningen fra noget

der ”puttes ind” til noget der ”fremdrages”.

At blive hel i Økosamfund

Skønt vor tid er karakteriseret af en opdeling

af hele verden i dens enkeltdele,

opfatter mange af vor tids tænkere

dette århundrede som rummende muligheden

for en holistisk bevidsthed.

Men faren lurer for, at et holistisk verdensbillede

vil

forblive en intellektuelabstraktion

og diskussion,

hvis den

ikke jordforbindes

til vore liv i

cykliske eksperimenter

som f.eks.

økosamfund.

Økosamfundsbevægelsenrejser

sig i morgenrøden

for at

samle disse op-

delte og spredte

dele af det Hele

Liv. Økosamfund-

Foto: Findhorn

suddannelsen træder frem på dette tidspunkt

i evolutionen, som et klart svar

på den krise, der følger af et fragmenteret

og opdelt verdensbillede.

Økosamfundsuddannelse er uddannelse

i at blive hel igen, i at hele opsplitningen

mellem krop, sind og ånd,

sjæl, jord og samfund og det er en forberedelse

på de fælles handlinger, som

vil være nødvendige til forsvar for

Jorden og de fremtidige generationer.

73


I

starten af sommeren var der en

stor ICSA-konference i ZEGG

(Zentrum für Eksperimentelle

Gesellschafts Gestaltung) - en tysk

bosætning 80 km udenfor Berlin.

ZEGG er blandt en del andre ting et

trænings- og studiested omkring dét,

at opbygge et nyt samfund og nye sociale

strukturer. De definerer et samfund

som “Den sociale struktur i

hvilken, der kan udvikles værdier og

erfaringer omkring samarbejde, forskellighed,

tillid og ærlighed. De værdier,

som ellers er mistet i vores nuværende

kultur”.

Derudover arbejder de i ZEGG hen

imod effektive modeller for fred mellem

mennesker - mænd, kvinder, børn og

unge - og mellem levende væsener og

naturen. Som en vej til at nærme sig

ovenstående har de i ZEGG bl.a. en

teknik kaldet Forum. Forum er en rituel

form for kommunikation i samfundet,

hvor alle kan sige, spørge eller præsentere

hvad end, der bevæger ham eller

LØSNET SEPTEMBER 2001

Uddannelse i at skabe

fred og kærlighed

Susanna er formand for LØS og initiativtager til økosamfundsprojektet Landsby 2000 på

Midtsjælland. Her fortæller hun om en mødeform og læringsmetode, kaldet Forum, som

hun mødte under en ICSA- verdenskonference (International Communal Studies Association)

i det tyske eksperimenterende økosamfund ZEGG.

Af Susanna Maxen

hende lige nu. Forum producerer den

gennemsigtighed, der er nødvendig for

at leve sammen og skabe tillid. Gennem

årene er Forum blevet en væsentlig metode,

der har bidraget til ZEGG’s evne

til at komme igennem en hvilken som

helst krise mellem mennesker.”

Forum

Vi var 5 danskere, der deltog i konferencen,

og derigennem havde mulighed

for at overvære Forum 2 gange. Det var

en utrolig inspirerende oplevelse. Det

er klart, at det kun kunne blive en svag

afglans af de Fora, som bliver kørt til

hverdag i ZEGG, hvor alle kender alle.

Men vi fik alligevel en rigtig god

fornemmelse af, hvordan det fungerer.

Kommunikation

Det foregår ved, at deltagerne sidder i

en rundkreds. Der er så én eller to

ledere (facilitators), der styrer processen.

Den af deltagerne, der har et eller

andet

p å

På ZEGG er kunstskabelse en del

af dagligdagen

hjerte går ind i midten og fortæller

hvilke følelser, der fylder i ham eller

hende lige nu. Lederne kan så evt.

hjælpe den, der er inde i Forum, med at

udtrykke sig tydeligt f.eks. ved hjælp af

teater eller musik. Når vedkommende

har fået formidlet sit budskab, er det

resten af gruppens tur. De spejler så

det, der er blevet formidlet. Det gør de

på den måde, at de går ind i midten og

sige, hvad de ser / oplever ud af det,

der er blevet sagt. Ikke noget med at

komme med råd eller kommentarer til

det konkrete - det er kun tilladt at tale

ud fra sig selv, og hvad man selv oplever

ved det, der er blevet sagt.

Gennemsigtighed

Formålet med Forum er at skabe gennemsigtighed.

Teorien er, at når der

opnået gennemsigtighed kommer der

Forum på ZEGG er både et udviklingsredskab for

gæster og fastboende.

Foto: ZEGG


Vi så ingen triste øjne på ZEGG

kærlighed tilstede. - Og det var tydeligt

- det virkede! Hele rummet emmede af

en atmosfære af accept og kærlighed.

Det var en enorm stærk oplevelse.

Fred og kærlighed

Det skal ikke være nogen hemmelighed,

at et par af os, der var med, havde en

klar forventning om at møde en hel del

ulykkelige mennesker. ZEGG er jo også

kendt for at gå ind for fri kærlighed -

og de lever da også i nogle (i hvert fald

for mig) usædvanlige konstellationer -

70 voksne og 15 børn - for den udenforstående

helt uorganiseret sat sammen

- gad vidst om

børnene (eller den

voksne for den sags

skyld) overhovedet

vidste hvor de hørte

til?

Ja - sådan kan

det hele tage sig

ud, når man kommer

og helt har

glemt den

forståelse, man

ellers havde samlet

op omkring fordomme

og forudfattede

meninger!

Men vi kiggede -

jeg kiggede - så på

ZEGG’ernes øjne, og

så ingen triste

øjne!! - Tværtimod

så jeg mennesker -

børn, teenagere og voksne - der udstrålede

ro og harmoni og virkelig så ud

til at hvile i sig selv. - De giver i ZEGG

en stor del af æren til Forum, som de

LØSNET SEPTEMBER 2001

holder enten alle, eller

kun kvinder, kun mænd,

kun børn eller kun teenagere.

Jeg er naturligvis klar

over, at tilværelsen ikke

kun er sort og hvid -

men har mange nuancer

indimellem, men det var

en stor oplevelse at

færdes i dette samfund i

små 4 dage, og det har i

hvert fald givet mig anledning

til at tænke en

del over, at vi i Danmark

nok kunne have glæde

af at lære af vores tyske

“økosamfunds-venner”

og føje en uddannelse

ekstra til for at blive “økosamfundsekspert”

- nemlig uddannelsen i at skabe

fred og kærlighed mellem mennesker. Zeggs kunst er samtidig en fortælling

om deres levende kropskultur

Til venstre et oversigtsbillede

af Zegg.

I midten deres fælles

mødeplads-Campus

Ovenfor grin og fjas

ved en kunstauktion

75


Udvikling af ny viden er i stigende grad

et centralt led i værdikæden i moderne

organisationer. Den nyeste forskning i

vidensprocesser har vist, at de

kernekompetencer, der er involveret i

at skabe ny viden, er ”bløde” kvaliteter

som f.eks. omsorg, empati, og emotionel

intelligens 1 . Kvaliteter, som man i

udpræget grad finder i ecovillages og

spirituelle fællesskaber.

Det øgede fokus på viden, kompetencer

og læring i de seneste år skal også ses

i sammenhæng med udbredelsen af internettet

(e-mail, web, mv.), som har

øget betydningen af vidensudvikling i

mange sammenhænge. Vidensudvikling

er derfor helt indlysende vigtigt - både

for det enkelte individ og for samfund et

som helhed.

Nogle af de steder, hvor der arbejdes

mest kreativt og nyskabende med

læring og vidensprocesser, er i spirituelle

fællesskaber og ecovillages. Disse

fællesskaber er karakteriseret af en pionerånd

og et ønske om at skabe en

enklere og mere bæredygtig livsstil

baseret på en helhedsforståelse omfattende

bl.a. de økologiske, sociale og

spirituelle dimensioner 2 .

Denne bevægelse er en del af en

større gruppe, kulturskaberne (the cultural

creatives), som er et begreb, der

dækker over en stigende andel i befolkningen

(24% i USA), der bekender

sig til en ny selvforståelse 3 .

76

LØSNET SEPTEMBER 2001

Bevidsthed

og læring

i videnskulturer

Af Rolf Jackson,M.Sc.E.(rolf@oberion.com), videnskonsulent

med eget firma Oberion ApS

Set fra denne gruppes perspektiv er

nogle af de centrale problemer i det

nuværende uddannelsessystem at:

Læring behandles inden for rammerne

af den traditionelle psykologi,

som ikke anerkender de transpersonlige

bevidstheds tilstandes betydning.

Den manglende forståelse for

følelsernes betydning i erkendelsesprocessen

skaber unødige begrænsninger.

Mange læringsprocesser forudsætter

et eksistentielt fællesskab for at overvinde

de barrierer, vi har imod erkendelse,

men det kan uddannelserne ikke

tilbyde.

Målet med denne artikel er således at:

- formulere et teoretisk fundament for

at forstå den indre dimension i vidensarbejdet,

samt den eksistentielle

dimension i lærings processerne.

- redegøre for nogle af de muligheder,

der ligger i dialog og samarbejde

mellem kulturskaberne og samfundet.

Bevidsthedens struktur

For at kunne forstå videns- og læringsprocesserne

bliver vi først nødt til at

have en klar forståelse for bevidsthedens

natur. Med udgangspunkt i

nogle enkle og universelle forudsætninger

vil jeg derfor søge at formulere

nogle modeller, som gør det muligt at

analysere bevidsthedens dynamik i

samfundet. Forudsætningerne er

baseret på Jes Bertelsens bøger, og det

vil være for omfattende at begrunde

dem her. 4

Kort fortalt, så viser studier af

bevidst hedens struktur, at der er tre

helt grundlæggende emotioner som

ligger til grund for bevidsthedens funktion

som er:

- Ubevidsthed (søvnighed)

- Ekspansion (udvidelse, adskillelse)

- Kontraktion (strukturering, tiltrækning)

Hvis man ser på de styrende kræfter på

både det fysiske, følelsesmæssige og

mentale, plan vil man således kunne se,

hvordan den ekspansive og kontraktive

kraft ligger der som en grunddynamik.

I relation til vores måde at erkende

og lære er der ligeledes en

grundlæggende polaritet mellem den

rationelle og den ikke-rationelle

erkend else. Med ikke-rationelt menes,

at disse processer opererer hinsides det

rationelle, og det benævnes derfor også

det trans-rationelle.

Den rationelle erkendelse omfatter

logik, filosofi, sprogliggørelse og konceptualisering.

Den trans-rationelle

erkendelse omhandler derimod bl.a.

følelser, sansning, intuition og oplevelse.

Worldspace modellen

Med udgangspunkt i denne grundlæggende

forståelse har jeg skabt en

model som analyserer vekselvirkningen


mellem de to grundlæggende polariteter:

- En dynamisk polaritet mellem ekspansion

og kontraktion.

- En erkendelsesmæssig polaritet

mellem det rationelle og det ikkerationelle.

Modellen fremkommer ved at krydse de

to akser som vist i figur 1.

Figuren kan læses på den måde, at den

yderste cirkel repræsenterer ”det der

kan erkendes”. De grå områder er det

ubevidste, og de hvide områder det

bevidste. Det at erkende (eller ”vågne

op”) kan ses som det at udvide det erkendte

(de hvide områder).

Dette worldspace inddeles naturligt

i fire domæner som hver er karakteriseret

af en bestemt dynamik samt en

bestemt måde at erkende på.

Domænerne, der opstår i modellen,

benævnes:

Rule-space – de rationelle koncepter

og bevidstheds processer, som skaber

struktur i vores liv.

Thought-space - de rationelle koncepter

og processer, som udvider

vores horisont.

Habit-space – de ikke-rationelle og

uudtalte bevidsthedsstrukturer og

processer, som skaber sammenhæng.

Dream-space – de ikke-rationelle processer,

som skaber udvikling og ny

erkendelse

LØSNET SEPTEMBER 2001

Kvadranterne

Som et eksempel på, hvad kvadranterne

indeholder, finder man i rule-space de

rationelle begreber som holder sammen

på vores samfund (kontraktion = holder

sammen). Dette omfatter: selvforståelse,

principper, etik. På det kollektive plan

rummer dette domæne bl.a. vores love,

organisations strukturer og nationale

identitet.

I dream-space finder man derimod

de trans-rationelle fænomener, som udvider

vores horisont (ekspansion = udvidelse).

Dette omfatter bl.a. kunsten, det

intuitive, bevidsthedsforskningen, den

mystiske oplevelse og også religiøse ceremonier

og erkendelse.

Worldspace og samfundet

I forhold til situationen i dag er der fire

aspekter ved modellen, der er særligt

interessante.

Samfundet som sådan har en stor bias

imod det rationelle og til dels mod

det strukturerende princip (cirkel 1).

Ecovillages, spirituelle fællesskaber

(og den alternative verden som sådan)

har som modvægt til dette udviklet

en bias til den modsatte side

hen imod dreamspace (cirkel 3).

Vidensarbejdet kan ses som processen

med at udvide cirklens omfang og

dermed kaste lys over de ubevidste

områder (uden for cirklerne).

Den naturlige og optimale tilstand er

naturligvis en fornuftig balance

(cirkel 2).

Situationen i dag med forskellige bias

og manglen på balance ligger til grund

for, at det etablerede oplever kulturskaberne

som ”flippere”, mens folk, som

søger efter nye måder at leve på,

oplever etablissementet og mainstreamkulturen

som snævertsynet og

overfladisk.

Et relateret aspekt er respekten for

domænernes egenart

Samfundet behandler i dag dreamspace

enten ud fra et sociokulturelt

perspektiv, eller et analytisk teoretiserende

perspektiv, hvor man fratager

domænet sin egenart.

Figur 1: Worldspace modellen, cirklernes placering er baseret på et skøn. Cirkel 1: i dag, cirkel 2: balanceret tilstand, cirkel 3:

spirituelle fællesskaber. Kilde: egen research.

Man har f.eks. reduceret kirken til

en social institution, ligesom videnskaben

behandler bevidsthedsforskningens

resultater ud fra et epistemologisk

og filosofisk perspektiv. I stedet

bør man anerkende domænet som et

separat domæne, som ikke skal reduceres

til hverken teorier eller sociologiske

fænomener.

I processen med at acceptere

domænernes egenart er det således

vigtigt, at man f.eks. ikke tager sine

logiske, velartikulerede analyser fra

knowledge-space med sig, hvis man

ønsker at udforske dream-space, da det

blokerer for ny erkendelse. På samme

vis er det også vigtigt, at ”dream-space

junkies” (process addicts) forstår og

77


værdsætter behovet for analytisk disciplin

og præcision, hvis den udviklede

viden skal kunne anvendes i bredere

samfundsmæssige sammenhænge.

Affektiv læring (følelsernes betydning

i læring)

Forståelsen af sammenhængen mellem

de rationelle sinds erkendelse og det

trans-rationelle sinds dynamik er vigtig

af flere grunde.

Forskning i transformativ læring 5

(processer hvor vi ændrer vores mentale

modeller af verden) har vist, at

forløsning af følelsesmæssige problemstillinger

har stor betydning for vores

evne til erkendelse. Sagt på en anden

måde: Hvis vi har følelser i klemme omkring

en problemstilling, har vi en

voldsom modstand mod at erkende det,

som for andre er oplagt.

Et fiktivt eksempel på en sådan

læringsproces kunne være:

Max har en skeptisk holdning til ideen

om fællesskaber og ønsker at forstå den

indre dynamik i fællesskabet, som får

det til at fungere.

Max vælger at flytte ind i et fællesskab

i en periode. Efterhånden kommer

Max i kontakt med et lag af følelser,

han ikke var klar over, at han havde.

Dette resulterer i katarsis, hvorigennem

Max erkender en dyb længsel efter

ægte fællesskab. Derefter indser han, at

det som holder fællesskabet sammen, i

virkeligheden er en kærligheds vibration

og en vilje-til-fællesskab. Denne erkendelse

var ikke mulig, førend følelserne var

forløst, fordi erkendelsen udløser den

uerkendte sorg.

Dette er et klassisk eksempel på en

transformativ læringsproces, hvor Max

må ændre på sine antagelser om verden

(sine mentale modeller), og på at dette

kræver en emotionel parathed.

Forskellige læringsstrategier

Forskningen i transformativ læring og

Jungs personlighedstyper har desuden

vist, at forskellige typer anvender forskellige

læringsstrategier 6 . Jungs personlighedstyper

er måske bedst kendt

gennem MBTI testen (Meyers-Briggs

Type Indicator), som inddeler folk i 16

personlighedstyper 7 .

Personlighedstyperne har forskellige

præferencer, og lidt forenklet kan man

sige, at personer har en præference for

78

LØSNET SEPTEMBER 2001

enten følelse, tænkning, sansning eller

intuition.

Denne præference giver sig udtryk i følgende

optimale læringsstrategier:

Case studies, debat og analyse af teoretiske

perspektiver fungerer godt

for personer med en præference for

tænkningsfunktionen.

Gruppearbejde, hvor man supplerer

hinandens viden gennem en harmonisk

gruppeproces, fungerer godt

for personer med præference for

følelsesfunktionen.

Konkret eksperimentelle erfaringer

hjælper personer med en præference

for sansningsfunktionen.

Spil, metaforer, kunstnerisk udfoldelse,

brainstorming, visioning

og fantasirejser appellerer til personer

med en præference for den

intuitive funktion.

I det traditionelle uddannelsessystem

er der en meget stor overvægt i brugen

af den første læringsstrategi, som

passer personer med præference for

tænkningsfunktionen. Personer, som

ikke har denne præference, skal således

udover at lære også overvinde dette

handikap.

Den ensidige fokusering på bestemte

læringsstrategier begrænser desuden

de typer af erkendelse som kan opnås.

Man ser således at denne bias for

læringsstrategier i uddannelsessystemet

er med til at fastholde den

grundlæggende ubalance vist i figur 2.

I modsætning hertil har fællesskabernes

arbejde med at udvikle nye

metoder til gruppeprocesser resulteret i

en række innovative værktøjer og metoder,

som overordnet set kan beskrives

som tilhørende de 3 øvrige læringsstrategier,

hvilket er interessant.

Betydningen af det eksistentielle fællesskab

Med udgangspunkt i, at vi forstår

bevids hedens essens og processens

natur, kan vi så spørge os selv, hvad

fællesskabet betyder for læringen?

Fællesskaberne skaber en ramme, hvor

der er tillid, fortrolighed og tid til at

reflektere. Der er et fællesskab, hvor

alle har en stemme, ligesom alle har et

ansvar. Fællesskaberne er erfaringsmæssigt

også gode til at forløse følelser i

forbindelse med vanskelige processer

Figur2: Sammenhængen mellem organisation og bevidsthed. Kilde: egen research

(inspireret af Ken Wilber).


Fra indvielsen af det internationale GEN-sekretariat i

Nærum. Sekretariatet er i dag funktionsopdelt på de regionale

kontorer.(Foto: Red.)

(beslutningsprocesser m.v.), hvilket

sætter dem i stand til at opnå en klarere

og dybere forståelse for konflikter

mv.

Et andet uhyre vigtigt aspekt af fællesskaber

er, at fællesskabet hjælper

med at omsætte ny erkendelse til handling.

Der er i mange fællesskaber en

intention om at leve lettere og i større

harmoni med hinanden samt en tradition

for kærlig omtanke og gensidig

støtte. Man får derfor ofte en aktiv

støtte fra fællesskabet, når man søger

at omsætte erkendelse til handling.

Et af de områder, som fællesskaberne

har arbejdet meget med, er nye organisationsformer

og beslutningsstrukturer.

Dette afspejler det faktum, at fællesskaberne

som gruppe udviser en større

grad af ”vågenhed” og erkendelse af

bevidsthedens natur end andre organisationer,

og at eksisterende organisationsformer

derfor ikke passer til fællesskabernes

dynamik.

Den lucide organisation

Figur 2 viser sammenhængen mellem

bevidstheden, motivationen, værdierne

og organisationsformen. Tingene

hænger sammen, og hvis man således

ændrer på en af de fire kvadranter, vil

det afstedkomme forandringer (eller et

pres efter forandringer) i de øvrige

kvadranter.

Enhver organisation vil have elementer

fra alle disse forskellige planer, med der

vil altid være et tyngdepunkt som karakteriserer

organisationen.

LØSNET SEPTEMBER 2001

I erhvervslivet betragtes

den

lærende organisation

i dag som noget

af det mest

avancerede indenfororganisationstænkning.

Men

fordi der mangler

en forståelse for

den spirituelle dimension

overses

det, at der findes

nogle endnu mere

avancerede måder

at organisere den

kreativt skabende

proces svarende

til den bevidsthed,

som eksisterer i 5.

(spirituelle) og 6. (kosmiske) plan 8 .

Den lucide organisation, svarende til 5.

plans spirituelle bevidsthed, vil således

i højere grad være styret indefra i form

af en fælles forståelse og et indre energiarbejde,

end den vil være styret af

konceptualiserede værdier, som vi ser

det i den lærende organisation og

værdibaseret ledelse.

Den lucide organisation ser sig selv

som et redskab til at manifestere visse

produkter og serviceydelser, som gavner

samfundet, og som er i tråd med den

indre forståelse af helhedens behov.

Det vil næppe være korrekt at karakterisere

spirituelle fællesskaber som lucide

organisationer som sådan, men de

befinder sig et sted mellem den lærende

organisation og den lucide organisation.

Hvis man derfor ønsker at lære om

de muligheder, der ligger i at realisere

denne form for organisation og bevidsthed,

kan man finde inspiration og

praktiske erfaringer i disse fællesskaber.

Hvad er en videnskultur?

Nu hvor vi har etableret fundamentet

for vores analyse, kan vi vende tilbage

til diskussionen om mulighederne i en

dialog mellem kulturskaberne og samfundets

institutioner.

Videnskultur er i princippet et bredt

begreb, som dækker over organisationer,

hvor arbejdet med viden er et

centralt aspekt. Som eksempler kan

nævnes konsulentfirmaer, uddannelses-

og forskningsinstitutioner, det offentlige,

spirituelle fællesskaber mv.

Fremtidens videnskultur vil efter min

opfattelse være karakteriseret af, at

den:

- arbejder systematisk med indsamling

af data, analyse og etablering

af et teoretisk fundament til at

forstå sammenhænge,

- har institutionaliseret evnen til

transformativ læring,

- arbejder med bevidsthedens essens i

form af en indre praksis og

- er indlejret i et eksistentielt fællesskab,

inden for rammerne af

hvilke den spirituelle udvikling kan

ske.

Der er ganske mange steder, hvor man

finder en eller to af disse kriterier.

Således kan anføres at:

- det systematiske (videnskabelige)

vidensarbejde er en veletableret tradition

i vores samfund, nogle organisationer

har institutionaliseret

arbejdet med mentale modeller 9 ,

- mange individer og centre rundt

omkring arbejder med bevidsthedsudvikling

på forskellig vis,

- og endelig findes der en lang række

fællesskaber, som udgør et eksistentielt

fællesskab men mangler et eller

flere af de øvrige punkter.

De steder, hvor man i dag kan opleve

en kontekst eller organisation, hvor

disse kriterier næsten er opfyldt (især

de 3 sidste kriterier), er formentlig

primært i de spirituelle fællesskaber.

Disse fællesskabers erfaring kan derfor

vise sig umådeligt værdifulde for samfundet

som helhed.

Mange organisationer vil grundet deres

natur have vanskeligt ved at kunne skabe

samme dybde i vidensarbejdet som

de eksistentielle fællesskaber.

De vil derfor kunne have stor gavn

af at indgå i et samarbejde med mere

eksistentielle videnskulturer (som f.

eks. de spirituelle fællesskaber) på

samme måde, som man i dag samarbejder

med universiteter og andre centre

for vidensudvikling.

Omvendt vil disse fællesskaber

kunne drage nytte af dette samarbejde

gennem en højere grad af intellektuel

disciplin samt ressourcer til en mere

systematisk forskning i bæredygtig

livsstil, bevidsthedens natur mv.

79


Styring gennem indre forståelse

I fremtidens samfund vil vægten blive

lagt på kulturen snarere end på organisation

og regler. Dette sker ud fra en

erkendelse om fordelene ved i højere

grad at lade tingene regulere sig selv

ud fra en indre forståelse, end ved at

staten gør dette igennem regler og

bånd, som ødelægger kreativitet, ansvarsfølelse

og engagement hos borgerne.

Fordi visionen på én gang arbejder

med tingenes substans og samtidig

frisætter energi og skaber syntese,

rummer videnskulturen som målsætning

store muligheder økonomisk,

teknologisk, socialt og økologisk.

Statsminister Nyrup har formuleret

en vision om Danmark som verdens

førende IT-nation. Som professionel ITkonsulent

har jeg dog svært ved at få

øje på Danmarks muligheder for at gøre

dette til en realitet.

Men hvis man i Danmark havde en

fælles vision om at skabe verdens mest

kreative videnskultur gennem et samarbejde

mellem græsrødder, fællesskaber,

universiteter, erhvervsliv og det offentlige,

så kan jeg få øje på en lang række

kvaliteter og styrker i det danske samfund,

som kan medvirke til at gøre det

til en realitet.

Konklusioner

Med udgangspunkt i en grundlæggende

model for bevidsthedens strukturer er

80

LØSNET SEPTEMBER 2001

der skabt en række modeller for vidensudvikling

og organisationsforståelse.

Disse modeller peger på nogle

grundlæggende problemstillinger og

ubalancer i samfundet, som er væsentlige

at rette op på, fordi de har en

række uhensigtsmæssige konsekvenser.

Den viden og erfaring, som samfundet

skal bruge i denne proces, findes i det

væsentlige hos gruppen af kulturskabere,

herunder i ecovillages og spirituelle

fællesskaber. De har udviklet ny

viden om organisation, læring og indre

praksis, som hvis rigtigt anvendt kunne

foranledige en kreativ og spændende

udvikling. Dette kunne for alvor gøre

Danmark til en ledende nation indenfor

udvikling af videnskultur, med deraf

følgende kulturelle, teknologiske og

økonomiske muligheder.

Noter

1 Enabling knowledge creation

2 De økologiske, sociale og spirituelle

aspekter udgør de centrale elementer

bag ecovillage konceptet.

3 The cultural creatives af Paul Rae

beskriver en syntese mellem det spirituelle

og traditionelle videnskabelige

verdensbillede.

4 Jes Bertelsen i Nuets himmel og Bevidsthedens

inderste.

5 Se i øvrigt Learning as transformation.

6 Individual differences and transformative

learning (Mezirow 2000).

På www.personalitypages.com kan

man tage en test.

8 Jvf. Jes Bertelsens indeling af bevidstheden

i de syv planer, fysisk, æterisk,

astralt, mentalt, spirituelt, kosmisk

samt det non-duale

enhedsplan.

9 The fifth discipline fortæller om

Shell’s erfaringer.

Reference:

Groff, Stanislav; 1998, The cosmic

game.

Krogh, Georg von; Ichijo, Kazuo; Nonaka,

Ikujiro; 2000, Enabling knowledge

creation, Oxford university

press

Wilber, Ken; 1996, A brief history of

everything

Mezirow, Jack & associates; 2000,

Learning as transformation, Jossey-

Bass

Bertelsen, Jes; 1994, Nuets himmel,

Borgen

Bertelsen, Jes; 1998, Bevidsthedens

inderste, Borgen

Walker, Alex; 1994, The kingdom within,

Findhorn Press

Rae, Paul H.; 2000, The cultural creatives,

Harmony

Senge, Peter; 1990, The Fifth Discipline,

Currency doubleday


LØSNET SEPTEMBER 2001

Grundtvighistorie

Det fornemmeste til menneskelivets oplysning, det er menneskelivet selv, som vi får af Vorherre og vore forældre,

med hjerte til at føle, øre til at høre, mund til at tale og omløb i hovedet til at tænke på hvad vi vil, så det må vi

aldrig vente at få i skolen, men vi må føre det med os derhen. Hvad vi trænger til at finde i skoler, det er langt

mindre gode bøger, end levende, lyslevende mennesker, dels på vor egen alder, som vi bedst kan tale med, og dels

noget ældre end vi, som kender mer til livet, fordi de har levet

længere, og er blevet mere betænksomme, fordi det er først med

årene, vi kan samle forstand, og fordi det kun sædvanlig er af

skade, man bliver klog.

Min lille dreng sagde ganske uventet til mig: Jeg kan ikke læse og

jeg kan ikke skrive, men jeg kan dog tænke, og det var mig så

meget mere uventet, som han ellers tit tager fat på en bog og lader

som om han læser, og sidder og prikker med en pen og lader, som

han skriver, mens jeg ikke engang vidste, at han havde lagt mærke

til ordet ”tænker” endsige da, at han vidste hvad det var og

anvendte det på sig selv, men det var alligevel hvad jeg gerne gad

høre, så jeg slog straks i med, og sagde : Ja, du kan tænke og du

kan tale, hvortil han meget alvorligt svarede : Ja, jeg kan også tale,

og denne lille samtale udtrykker også netop hvad der ligger til

grund for denne skole, der netop skal udmærke sig ved hverken at

være en læseskole eller en skriveskole, men en tænkeskole og hvad

dermed hos levende mennesker altid følger, en taleskole, så jeg

skulle ikke have noget imod det, om de fleste, der gik ud ad skolen

kunne og ville med sandhed sige, lige som lille Frederik, kun

naturligvis i en lidt højere, voksen forstand : Vi kan ikke læse, og

vi kan ikke skrive, men vi kan dog tænke og vi kan også tale. (N.F.S.

Grundtvig: Tale på Marielyst Højskole 1856, Fra bogen Skrifter i

Udvalg, Gyldendals Forlag, 1965))

Øverst ses Simon fra Kirstinelund, der hjælper

med at samle havreneg

Til venstre ses folk på Findhorn i gang med

tegneredskaberne.

81


Der er et organisk netværk mellem

forskellige økosamfund (ØS) ligesom

der er mellem læreanstalterne

(LA), Forskningsinstituterne (FI),

Tekniske Skoler (TEK), seminarier (SEM)

og andre uddannelsescentre.

Det er tilfældigt og sjældent, at der

knyttes en forbindelse mellem det ene

netværk til det andet. Og endnu sjældnere

at forbindelsen giver gensidig udbytte.

Der hersker næsten et mistillidsforhold

mellem de to. Se fig. 1.

Undervisingstilbud hos ØS

Det enkelte ØS's formidling af undervisningstilbud

for individer bør intensiveres

og evt. formidles samlede til

bestemte målgrupper. Det kunne

tænkes, at der under højskoleloven

kunne organiseres et kursusforløb, hvor

kursus deltagerne faktisk rejser fra ØS

til ØS for at sammensætte et kursusforløb.

Men dette oplæg handler om at

ska be en forbindelse mellem de samlede

ØS og LAernes verden. Det følgende

er et forslag til, hvordan der kan

knyttes levende bånd mellem økosamfundene

og uddannelses-/forskn-

82

LØSNET SEPTEMBER 2001

Gensidighedsbro

for uddannelse, forskning og udvikling

Floyd Stein er arkitekt og gennem mange år permakultur-designer af forskellige økosamfund.

De seneste år har han rejst og undervist i USA, og på denne måde været med til at

skabe netværk mellem danske økosamfund og amerikanske universitetsstuderende.

Af Floyd Stein

fig. 1

ingsmiljøet hvor, begge parter opnår et

udbytte gennem forbindelsen. Og hvordan

LØS er den naturlige agent og formidler.

Derfor er det også LØS, der skal tage

de første skridt til, at der skabes nogle

frugtbare kontakter. Se fig. 2.

Undervisning - Forskning - Udvikling

: Teori og Praksis, men med værdigrundlag

Forbindelsen mellem undervisning, forskning

og udvikling er nødvendig og

frugtbar, som LA længe har indset og

tilrettelagt aktiviteter for. Der opstår

behov det ene sted, og der tilgodeses

et andet sted.

Den samme byttehandel kan opbygges

mellem ØS og LA. Et behov for en

mere direkte forbindelse mellem teori

og praksis kan tilgodeses med forbindelsen,

men samtidig opnår man nogle

væsentlige sidegevinster:

Projekterne opbygges hos ØS, hvor

der altid ligger et værdigrundlag for

projektet - en samfundsmæssig, filosofisk,

åndelig begrundelse for at ville

løse et bestemt problem, frem for et

andet. Og så opstår der mange nye

fig.2

overlapninger mellem fagområder: nye

tværfaglige projekter vil se dagens lys.

Projekter, der aldrig kunne formuleres

på et enkelt institut hos LA.

Kompetencegivende kurser

En fordel med etableringen af samarbejds

aftaler mellem LA og ØS er, at der

opnås kompetencegivende aktiviteter

uden at man fra LØS' side skal gennem

en langvarig godkendelsesprocedure.

Det er LA i samarbejdet, der sørger for

godkendelse af kurset/forskningsprojektet.

Der er tit blevet undervist i et emne

hos et ØS, hvor eleven senere ikke

kunne bruge beviset fra kurset i et uddannelsesforløb

eller i jobsøgning.

Samtidig er der tale om udvikling af

et nyt syn på begrebet kompetence,

hvor konkrete mål med et projekt vil

medføre reel kompetence hos deltagerne.

Papirerne, der genereres af projekterne,

vil kunne bruges i flere sammenhænge

- både indenfor og udenfor

akademiet.

Objekt og Subjekt

Gennem en organiseret formidling af

uddannelses- og forskningsprojekter vil

der ikke opstå situationer, hvor et ØS

bliver brugt som emne til en forskningsopgave,

ej heller hvor man fra ØS

konstant skal besvare de samme

spørgsmål for at forskellige forskere

skal have udfyldt deres skemaer.

Det vil vise sig at, ved at koble

specifikke behov hos LA med behov hos

ØS, vil nye, mere avancerede og gensidigt

brugbare projekter blive formuleret.

I det følgende vil jeg præsentere

nogle samarbejdsprojekter med gensidigt

udbytte.


Floyd Stein og Inger Klingenberg i kærlig omfavnelse. (Foto: )

Landbohøjskolen og Hertha Levefællesskab

En forsker fra KVL har etableret laboratorium

i Hertha, hvor afgrøder fra Hertha

gartneri bruges i projekterne. Forskningen

forløber i et samspil med ØS.

Forskerens nærvær giver mulighed for

andre nyttige projekters opståen. Hertha

har også etableret et samarbej de

med Tekniske og Pædagogiske Højskoler

i forbindelse med deres byggerier, hvor

praktik- og lærlingeperioder lægges ud

hos Hertha.

Arkitektskolen og Christiania

Laboratoriet for Boligbyggeri, Kunstakademiets

arkitektskole, har været

vært for projekter, der havde brug for

en sparringspartner. Det har bl.a. haft

et samarbejde med Christiania omkring

udførelsen af fuldskala-modelforsøg,

hvor nogle var akademiske og nogle var

Christianias egne initiativer. Et andet

samarbejde var med Økologisk Landsbysamfund

i Torup under programmerings-

og finansieringsarbejdet.

Videnskabsbutikker

Videnskabsbutikkerne hos en række LA

har det sigte at tilbyde forbindelse

mellem projektmagere og grupper, der

har brug for teknisk, videnskabelig assistance

på den ene side og studerende,

der har brug for nye spændende opgaver

og har interesse i dem. Opgaver

som man sjældent ville kunne formulere

som teoretiske opgaver.

Projektorienteret undervisning

TekSam-uddannelsen på Roskilde og

Ålborg Universitet har en tradition for

LØSNET SEPTEMBER 2001

projektorienterede undervisning og tit

udvikles projekter i samklang med aktuelle

behov - f.eks. arbejdet med

oprettelse af Økologiske Eksperimentelle

Zoner i Halkær Ådal i Nordjyllands

Amt.

Udlandet

I udlandet findes nogle gode eksempler

for dette samspil mellem ØS og LA. For

eksempel Gaviotas, en økolandsby i det

indre Columbia, som har fast tilknytning

til forskellige LA i hovedstaden,

og hvor der er en konstant tilstrømning

af forskere og studerende, der vil bruge

deres ekspertise i en ØS-sammenhæng.

Mange opfindelser opstået i Gaviotas er

blevet udbredt til andre landsbyer verden

over.

Forslag til en fremgangsmåde i etaper

1. Første skridt (som man har taget

uofficielt hul på gennem diskussioner

mellem personer fra enkelte

ØS og LA) : Indsamling af informationer

- en slags markedsanalyse og

kontaktbureau. En behovsanalyse

om hvad forskellige ØS og LA har

brug for, og hvor evt. samarbejdsmuligheder

ligger.

Dette indsamlede grundmateriale

bliver brugt i forbindelse med et

møde/seminar mellem en række indbudte

deltagere fra nogle LA og ØS

for at diskutere organiseringsmodeller,

organiseringsprincipper, og

prioritering af indsatsområder. Resultatet

af dette møde bliver nogle

sammenfattende konklusioner om

indsatsområder, som vil munde ud i

en række pilotprojekter i næste

etape. Der søges finansiering gennem

offentlige og private midler -

for eksempel hos Undervisningsministeriet,

Socialministeriet,

Forskningsministeriet, Velux og

lignende.

2. Finansieringen er på plads, aftaler

mellem forskellige LA og ØS indgås

og konkrete samarbejdsprojekter

søsættes. LØS etablerer en

følgegruppe bestående af personer

fra ØS og LA. En fortløbende rapportering

og vurdering af aktiviteterne

gennem interne nyhedsbreve,

som også sendes til en række

fremtidige aktører. Oplæg til nye

samarbejdsprojekter formuleres mellem

ØS og LA. Finansieringen kan

allerede begynde på denne fase at

trække på interne midler så som forskningsmidler

og institutionernes

faste drifts- og lønningskonti.

3. Der etableres nogle faste tilknytningsforhold

mellem enkelte ØS og

enkelte LA, hvor egenfinansiering er

på plads. Et nyt område, som nu kan

inddrages, er tilknytning til udenlandske

ØS og LA. Fungerende uddannelsesaktiviteter

som Living

Routes og Living and Learning vil

være oplagte samarbejdspartnere.

4. Der etableres faste kontorer, lokaler,

lærer-/forskerboliger hos ØS og LA

som en permanent ramme for det

fortsatte samarbejde. "Afdelinger

for tværfaglig forskning i økosamfundsbaserede

projekter.

Det er LØS, der bedst kan træde ind og

fungere som anker og formidler til sådanne

projekter. LØS bør budgettere

med dette projekt over de næste trefire

år. Et skøn på udgiften ligger omkring

kr. 50.000 pr. år. Midlerne bør

søges hos andre end de sædvanlige

grønne fonde.

Floyd K. Stein

St. Kongensgade 112, 1.

1264 København K

Tlf. 33 32 75 18

Email: isly.fks@post4.tele.dk

83


De blindes elefantproblemet

Hinsides Ghor lå der en by. Alle dens

indbyggere var blinde. En konge ankom

med sit følge til et sted tær ved denne

by. Han havde sin hær med og slog lejr

i ørkenen. Han havde en mægtig elefant,

som han brugte i angreb og til at

øge folkets ærefrygt.

Befolkningen

var ivrige efter at

opleve elefanten,

og nogle af de

blinde fra dette

ligeså blinde

samfund var så

besat af nysgerrighed,

at de løb

ud for at finde

den. Da de ikke

vidste noget om

elefanters form,

famlede de for

sig og samlede

oplysninger ved

at røre ved den.

Alle troede nu, at

de vidste noget,

fordi de hver

havde følt på en

del af elefanten.

Da de kom

tilbage til deres

by, trængtes folk

derfor ivrigt om

dem. Alle var nysgerrige

efter at

høre sandheden

fra dem. De

spurgte om elefantens form og lyttede

til alt, hvad de fik fortalt.

Den mand, der havde følt på elefantens

øre sagde: ”Det er en stor, ru ting,

flad og bred som et tæppe.” Og den der

havde følt på snabelen sagde: ”Jeg har

de sande kendsgerninger om den. Den

er ligesom en lige, hul pibe, frygtelig

og ødelæggende.” Den der havde følt

på dens fødder sagde: ”Den er mægtig

og fast som en søjle.”

Hver især havde de kun følt på én

del ud af mange. Alle havde de fået en

forkert opfattelse. Ingen kendte helheden.

Viden er ikke de blindes følgesvend.

Skabningen er ikke oplyst om det guddommelige.

I den videnskab er der

ingen Vej for den almindelige forstand.

84

LØSNET SEPTEMBER 2001

Hakim Sanai fortæller denne historie i sin

sufi-klassiker Sandhedens Indhegnede

Have. Han døde i 1150. Historien er en

gengivelse af et lignende emne, der

ifølge traditionen er blevet brugt af

sufimestre gennem mange hundrede år.

(Fra bogen Sufi Historier af Idries Shah,

Forlaget Klitrose 1982)

Æ verdensuniversitet

Idéen med et universitet indebærer

nemlig at tage alt i universet med i

betragtning og se på det som dele af

en stor helhed, som på en eller anden

måde står i sammenhæng med alt

andet. Det, mente vi, var en opgave

værdig for ethvert menneske, og med

denne indstilling satte vi os ned i vor

lille skole i København og begyndte at

studere begrebet universitet og universiteternes

historie rundt omkring i

verden.

Alle vegne er universiteter blevet til

ud fra en sandhedssøgende grundsætning.

Ikke desto mindre viste det sig,

at der næsten altid var nogle, der hurtigt

kunne tage patent på, hvad sandheden

var og er, og når de fik ret, blev

det næsten ligeså hurtigt til lov.

Vores sag er en anden, nemlig den at

prøve at gennemføre det frie sandhedssøgende

fællesskab, som er kernen

i universitetstanken. Det skal foregå

nøjagtigt som på ethvert tingmøde

årtusinder igennem i Nordens historie

– hvor folk selv tager ansvaret for,

hvordan de skal bære sig ad.

s. 116-118 i Aage Rosendal Nielsens

bog : Kære venner og naboer, New

Experimental College Press fra 1971.

Vigtig opdagelse :

Har De nogen sinde oplevet at komme

til slutningen af en side, blot for at

opdage, at De ikke vidste, hvad De

havde læst?

Et sted oppe på den side gik De forbi

et ord, De ikke kunne definere (Det vil

sige tydeligt og klart bestemme hvad

noget er; fastslå et ords betydning)

Eksempel : En stol defineres som ”siddemøbel

for én person, oftest med

ryglæn, af og til med armlæn”. Dette

er en definition, som gør, at man præcis

ved, hvad ordet repræsenterer i

virkeligheden.

At FORSTÅ et ord betyder at ”have

definitionen”, at kunne definere det,

selv om man ikke gør det, mens man

læser.

Udnyttelse af denne opdagelse om

misforståede (herunder ikke-forståede)

ord og deres virkning på et menneske

er den vigtigste forudsætning for ethvert

studium. Den eneste grund til, at

et menneske bliver forvirret eller ude

af stand til at lære og opgiver et studium

er, at han eller hun er gået forbi

et ord (og senere flere), der ikke blev

forstået og ikke defineret.

Vær derfor helt sikker på aldrig at gå

forbi et ord eller udtryk, De ikke absolut

forstår, når de studerer.

L. Ron Hubbard, fra bogen Dianektik.

Det var dengang, da....

Præsten Poul Bredstorff læste teologi

og andre ting i mange år på

Universitetet. Efter sit studie kom han

spøgefuldt og sagde: Hvert år så jeg

efter og fandt mig selv under

Universitetets studenteroversigt, men

det sidste år kunne jeg ikke finde mig

selv. Til sidst fandt jeg mit navn under

inventarlisten. (red.)


Det er spændende at bidrage til

LØS´s temanr. om uddannelse.

Det er vores erfaring, at der er

efter spørgsel efter den slags. Men det

er også vores erfaring, at det kræver

ressourcer og energi at fun gere som uddannelses-

/ lærested.

På Svanholm har vi givet en uformel

uddannelse til mange mennesker, siden

vi startede for 23 år siden. Vi har haft

planer om at oprette en mere formaliseret

uddannelse. De planer ligger i

mølpose lige nu, fordi vi mangler folk

til at sætte dem i gang. Vi har regionsmyndighedernes

anbefaling af, at der

etableres et grønt støttepunkt på Svanholm

med formidling af grøn viden og

turisme. Derudover har vi lige startet

LØSNET SEPTEMBER 2001

Svanholm

som formelt

og uformelt

uddannelsessted

Artiklen beskriver, hvordan produktionskollektivet Svanholm

har tacklet temaet uddannelse og undervisning i

deres hverdag. Kirsten arbejder i administrationen på

Svanholm

Af Kirsten Høngsmark, Svanholm

forhandlingerne med en gruppe, der

bl.a. vil etablere et udviklings-, undervisnings-

og formidlingscenter for

økologisk byggeri m.m. Så vi er på

mange niveauer involveret i formelle

og uformelle uddannelsesaktiviteter.

Formaliseret landbrugsuddannelse

Vores landbrug, gartneri og kvægbrug

har i årenes løb haft mange landbrugselever.

Det er en del af det formaliserede

uddannelsesforløb i landmandsuddannelsen.

Vores landbrugselever bor

på Svan holm, mens de er under uddannelse.

De får løn og betaler for kost og

logi, men indgår i øvrigt i fæl lesøkonomien

på lige fod med os andre.

Mange af dem har valgt at forlænge

opholdet og

har været her

i længere og

kortere perioder

som

gæster (se

ne de n fo r ) .

Der har været

mange rigtig

gode folk

imellem; og

vi har ofte

haft stor

fornø jelse af

sam- og mod-

Børn lever idéelt på Svanholm. Fra de er ganske små, kender

ungerne alle på godset. De kan udfolde sig frit i naturen, følge

med i bondegårdslivet og deltage i de voksnes arbejde.

spillet med

dem. Nogen

af dem er

siden blevet

selvstændige

Svanholm Gods

landmænd, som vi i dag har et godt

samarbejde med.

Mange er imidlertid aldrig blevet

selvstændige landmænd. Betingelserne

for at etablere sig som selvstændig

landmand er jo meget svære i dag. Vi

kan godt undre os over, at der ikke er

flere, der har valgt at vende tilbage, for

at udnytte de gode forhold der er for

landmænd på Svanholm og i lignende

fælles skaber. Det er tilsyneladende

meget vigtigt for landmænd at kunne

råde selv. Det at drive en virksomhed i

samarbejde med et kollektiv virker

åbenbart ikke så tiltrækkende, selvom

der jo er et stort råderum for selvstændige

aktiviteter og nye idéer på et sted

som Svanholm.

Gæster i praktisk oplæring

Udover de ca. 2 elever vi har i landbruget,

har vi et sted mellem 10 og 20

gæster. Som regel er en gæst her i

mindst 3 måneder og ofte i et år.

Gæsterne er med i vores fællesskab på

lige fod med os andre. Vi har sjældent

gæster, der arbejder ude, selvom 1/3 af

os selv gør det.

De fleste gæster arbejder i vores

produktioner og servicevirksomheder

typiskisk i: børnehaven,

bygningsgruppen,køkke net, trækassefabrikken

og selvforsyningsgartneriet.

Der er ikke så mange, der har lyst til at

arbejde i grøntsags pakkeriet og frugt-

85


pakkeriet, det er for industrialiseret.

Det er sjæl dent, vi har gæster i agerbrug

og kvægbrug. De har jo deres

landbrugselever. Det må umiddelbart

være op til gæsterne, at fortælle hvad

de har fået ud af sådan et ophold; men

vi er ofte meget glade for det input af

nyt, som vi får fra vores

gæster.

Alle gæsterne får en

faglig oplæring i forbindelse

med det arbejde, de

nu går i gang med. Vi er

lidt kræsne, vi vil helst

have folk, som har

hænderne skruet ordentligt

på; men hvis man har

det, så kan man også lære

meget.

Mange unge er startet

som medhjælpere i vores

børnepasningsordning,

for derefter at fortsætte i

en pædagoguddannelse.

Øv.: Fastelavn på Svanholm.

Midtpå: Svanholm har de sidste 25 år

været et af de største økologiske

landbrug i Danmark, her lidt hygge i

gulerodspakkeriet

Th.: Vue op mod hovedbygningen

(Foto: Svanhom)

86

LØSNET SEPTEMBER 2001

Andre unge med lyst og interesse for

madlavning har i bogstavligste forstand

fået nogen store udfordringer,

når der skal kræses for over 100 mennesker

på én gang. I byg nings gruppen

er der alle typer repara tions- og vedligeholdelsesarbejde

og nogle flinke

håndværkere, der er gode til

at lære fra sig. De sætter dog

grænsen ved udlændinge –

det er for besværligt med

alle de fagudtryk på engelsk!

Trækassefabrikken laver mindre

serier af emballagekasser,

butiksinventar o.lign. Der er

ofte korte tidsfrister. Man

skal værdsætte teamarbejde

og det fælles ryk, for at få tingene ud

af døren. Til gen gæld er der et godt

fællesskab også med ansatte fra lokalområdet.

Og hvis man synes det er

sjovt at gå og nusse om 1000 porrer, så

bliver man meget klogere på økologisk

grøntsagsdyrkning i vores selvforsyningsgartneri;

man

bliver imidlertid også

klogere på, hvad ens

knæ og ryg kan holde

til.

International arbejdslejr

Vi har endnu en slags

undervisningsaktivitet.

Hvert år har vi

en tre ugers international

arbejdslejr

med ca. 20 unge fra

hele verdenen. De

sidste 4 år har de

været med til en gennemgribenderenovering

af vinduerne i

hovedbygningen. Det

drejer sig om at bevare

træværket i vinduerne,

som er over

100 år gammelt og

give vinduerne linolie og 2 gange linoliemaling.

De yder en indsats, som er

me get værdifuld for os; men de får også

meget ud af det, ikke mindst selve

oplevelsen af samarbejdet med de andre

unge. Derudover er det tydeligt, at

de sy nes, det er spændende at opleve

vores liv og få foredrag om vores struktur

m.m.


”Undervisning” i alternativ organisering

Som det fremgår af ovenstående så

byder Svanholm på en masse praktisk

og ofte økologisk ”ud dannelse”. Derudover

kan der imidlertid også ske en

li geså spændende undervisning i

1. hvordan man driver så stor en virksomhed

med en anderledes beslutningsstruktur.

2. hvordan 100 mennesker kan leve

sammen indenfor rammerne af en

fællesøkonomi.

Det er meget forskelligt hvad vores

gæster får med sig, når det gælder

disse emner. Nogle gæster er meget nysgerrige

m.h.t. beslutningsstruktur og

så videre. De kommer på fællesmøderne

og lytter og spør ger meget.

Det er klart, at hvis man er interesseret

og hvis man gør en indsats, kan

man få rigtig me gen viden om vores

måde at indrette en alternativ livsform,

og om vores arbejde med at

finde frem til en alternativ

beslutningsstruktur.

Det er imidlertid meget

tilfældigt hvilke muligheder

den enkelte gæst har for at

samle viden. Det er tilfældigt

hvilke svanholmere de

arbejder sammen med til

daglig og hvilke lokale fællesskaber

de kommer til at

indgå i. Hvis de skulle have

et dækkende billede af

hvordan vi har indrettet os,

så ville det være nødvendigt,

at vi afsatte tid til

egentlig undervisning.

23 års erfaring

LØSNET SEPTEMBER 2001

Set hen over de 23 år har vi faktisk

brugt mange ressourcer på at oplære en

masse flinke, spæn dende og nysgerrige

(mest) unge mennesker. Vi har fået

meget igen i form af udfordringer,

enga gement og hårdt arbejde.

Men set i bakspejlet havde det nok

ikke gjort noget, hvis noget af denne

oplæring var foregået indenfor nogle

formaliserede rammer – både af hensyn

til hvad gæsterne kunne og skulle lære,

og måske havde det også være rimeligt

med en godtgørelse for noget af vores

oplæringsarbejde.

Planerne om et uddannelsescenter

For nogen år siden skitserede vi planen

for et uddannelsescenter. Her ville vi

kombinere teori og prak sis. Der skulle

være praktisk arbejde i arbejdsgrupperne

med folk tilknyttet specielt til at

tage sig af de ”studerende”.

Efterfølgende skulle der ske en teoretisk

bearbejdning af erfaringerne. Det

skulle kombineres med besøg på andre

steder osv. Vi forestillede os, at centeret

skulle blande danske og udenlandske

stude rende. Vi får nemlig

mange henvendelser fra udlandet om

foredrag og rundvis ninger.

Vi mangler folkene til at sætte det i

gang og lige nu ligger det i mølposen;

men det er jo herligt at se, at lignende

tanker i dag er på vej i LØS. Måske er

der nu en større chance for, at det

bliver til no get, når det er et større fællesskab

som LØS, der tager fat på at få

dem ført ud i livet.

Andre planer

På Svanholm har vi ofte mange planer.

For tiden arbejder vi med følgende:


Det ugentlige fællesmøde rundt

om pejsen i Spejlsalen er

stedet,hvor kollektivet træffer sine

beslutninger. Der stemmes ikke,

men diskuteres frem til enighed.

(Foto: Svanholm)

efter et oplæg fra os selv optræder

vi nu i de to sidste regionalplaner

for Hovedstadsområdet som et muligt

grønt støtte punkt med forskellige

former for formid ling af grøn

viden og turisme. Her mangler vi

også arbejdskraft til at få det ført ud

i livet lige nu.

derudover er vi i gang med de første

spæde forhandlinger med en gruppe,

der vil etablere et grønt byggeri

kombineret med et udviklings-, undervisnings-

og formidlingscenter

om øko logisk byggeri m.m. Vi har et

godt stykke jord, hvor det kan opføres,

og vi har værksteder, folk og

erfaringer, der kan fungere som

sparringspartnere til sådan et center.

Erfaringerne

Som jeg ser det, så viser vores erfaringer

med Svanholm som et uformelt

uddannelsessted meget godt styrkerne

og svaghederne i at etablere uddannelse

i samarbejde med fællesskaberne.

Det er en styrke, at der i fællesskaberne

findes engagement, idéer og en masse

erfaringer, som andre gerne vil have del

i.

Det kan imidlertid være vanskeligt

at skabe kontinuitet og ensartethed i

udbyttet af ”uddannelsen”. Det kræver

en del ressourcer, som må skaffes udefra,

og det kan i fællesskaberne være

svært at finde tilstrækkeligt med folk

med praktiske erfaringer, som har tid

og lyst til at fun gere som ”undervisere”.

PS

Derudover synes jeg, at det kunne

være en rigtig god idé i at skabe et

alternativt ”ledelsesaka demi” - en alternativ

MBA – for alle os, der allerede

er i fællesskaberne.

87


Hvordan forandrer vi os selv, samfundet

og verden til det bedre?

En afgørende forudsætning er

viden og uddannelse. Økosamfundene

har her særlige muligheder - og dermed

et særligt ansvar for at give fornyende

impulser til det omgivende samfund,

eller udtrykt socialterapeutisk, i ordets

egentlige betydning: "samfundslægende".

Den biodynamiske forskning

ved Hertha Levefællesskab arbejder på

denne baggrund målrettet med at udvikle

og formidle en ny form for forskning.

Vor verden er i voldsom forandring

og udvikling. Vor viden inden for de

fleste tekniske og videnskabelige områder

forøges med en sådan hast, at

selv de såkaldte eksperter ikke kan

følge trop. Aldrig tidligere har vi brugt

så mange offentlige og private ressourcer

på forskning og udvikling. Men

samtidig ser vi, at den nuværende udvikling

slet ikke er holdbar. Vi mangler

altså i dag ikke viden og forskning,

men en anden type viden, en ny type

forskning og en ny måde at forholde os

til vor egen viden på.

At læge tidens sår

Men hvori består denne viden og forskning?

Hvordan kan vi udvikle denne

viden og forskning? Og hvor skal den

nødvendige forandring af os selv, samfundet

og verden komme fra?

Økosamfundene har her særlige muligheder

- og dermed et særligt ansvar.

Disse samfund er meget forskellige,

både i organisation, aktiviteter og

målsætninger, men fælles for dem er

typisk et overskud af initiativ, af omsorg

for de svage i samfundet og af en

ny viden, en ny holdning til viden, en

ny holdning til egne og fælles evner til

88

LØSNET SEPTEMBER 2001

Forskning og formidling ved

Hertha levefællesskab

Landbruget har brug ikke blot for en fornyet andelsbevægelse, men for en kulturbevægelse.

Forskning i afgrøders og fødevarers kvalitet, inden for rammerne af et økosamfund,

i nær tilknytning til et landbrug kan medvirke til dette.

Af Jens-Otto Andersen, forsker på Landbohøjskolen ved København og forskningsleder på Det Biodynamiske Forskningscenter

ved Hertha Levefællesskab og beboer i samme.

at gøre en forskel, til at medvirke til

den nødvendige forandring, hvor liden

indsatsen end kan se ud i en global

sammenhæng.

Uden dette overskud er det næppe

muligt at virke inspirerende og forandrende

omgivelserne, at læge tidens

sår, at virke socialterapeutisk og "samfundslægende".

Men lad os tage et sådant

såre lidet, men dog konkret eksempel:

den biodynamiske forskning

ved Hertha Levefællesskab.

Det syge samfund - det syge landbrug

Vort moderne konventionelle landbrug

er sygt, og har et stort behov for at

blive "lægt". Kernen i denne sygdom

er, at naturens levende organismer -

jordbunden, afgrøderne

og dyrene

- i stigende grad

bliver underlagt en

industriel og økonomisk

tankegang,

der dybest set er

uforenelig med basale

lovmæssigheder

for levende organis-

mers hele udvikling.

Enhver kan se det

tåbelige i at ville

lovgive om, at

kvinders graviditet

fra år 2002

kun må vare 8 måneder, idet de gravide

som alle andre i samfundet må bidrage

til en produktivitetsforøgelse, og en

bedre udnyttelse af ressourcerne.

Men dybest set kræver vi dette af

vore afgrøder og dyr. Ved hjælp af de

nuværende anvendte niveauer af NPKgødning,

får vi de ønskede høje udbytter,

men afgrøderne er ikke sunde. Ved

hjælp af pesticider kan vi rent rutinemæssigt

holde kornets svampesygdomme

borte, sygdomme der per automatik

optræder som følge af de

anvendte gødningsmængder og -typer.

I en økologisk og biodynamisk kornmark

finder vi også et rigt udvalg af

disse svampe-sygdomme, men de svækker

ikke afgrøden afgørende, og udvikler

sig ikke epidemisk, fordi afgrøderne

i langt højere grad er selvsunde.

Tilsvarende må vi sige, at de nuvæ rende

gennem snitlige mælke udbytter kun kan

opnås ved en systematisk overforsyning

af koen med protein, hvorved dens

vomfunktion (mavefunktion) og generelle

sundhed svækkes.

Mekanisk og organisk tænkning

Heraf må vi slutte og spørge: "Hvordan

Staldbygningen, med løsdriftstald, maskinhus og omklædnings-

og opholdsrum er et markant vartegn for Hertha

Levefællesskab. (Foto: Red.)

kan vi selv forvente at være sunde, når

vi ernærer os af fødevarer, der stammer

fra svækkede afgrøder og dyr?" Dette er

blot enkle eksempler, men det afgørende

er et opgør med den bagvedliggende

"mekaniske" tænkning og

naturopfattelse. Hvordan udvikler vi en

"organisk" tænkning, der virkelig kan

rumme og afspejle naturens komplek-


Den biodynamiske forskning foretager

selv dyrkningsforsøg på Hertha. Her

ses forfatteren med Hertha i baggrunden

(Foto: Red.)

sitet og forunderlighed? Hvordan udvikler

vi den ærefrygt for livet, som

Albert Schweitzer talte om? Og endnu

videre: hvordan nærmer vi os den "ånd

i naturen", som H.C. Ørsted talte om?

Hermed menes ikke vage fornemmelser

fremkommet i en omtåget eller

neddæmpet bevidsthed, men om et

bevidst forhold til de livskræfter og åndelige

kræfter, der virker bag naturens

ydre mangfoldighed af livsformer? Akupunktur,

healing, homøopati, zoneterapi

og andre såkaldte alternative helbredelsesformer

arbejder på forskellige

måder med disse kræfter, men hvordan

kan vi i landbruget arbejde med disse

kræfter, der virker i vore afgrøder og

dyr?

Det biodynamiske jordbrug er bedst

karakteriseret ved netop at søge at arbejde

bevidst med disse kræfter og

deres rytmer, i en daglig praksis. Til

dette formål anvendes bl.a. forskellige

præparater, og der arbejdes med de

planetariske og større kosmiske kræfters

rytmer og kvaliteter.

At synliggøre livskraften

Inden for rammerne af Hertha Levefællesskab

ved Herskind arbejder en gruppe

mennesker med biodynamisk forskning

i fødevarekvalitet, bl.a. ved hjælp af

biokrystallisationsmetoden, hvormed

vi kan synliggøre forskellige aspekter af

disse livskræfter, af afgrøders og fødevarers

"indre orden", som en afspejling

af deres ernæringsværdi. Arbejdet har i

høj grad karakter af pionerarbejde, med

udvikling af bl.a. nye krystallisation-

LØSNET SEPTEMBER 2001

steknikker, standardiserede laboratorie-procedurer

og computer billedanalyse

af krystalbillederne.

Hertha Levefællesskab er opstået

omkring et helsepædagogisk arbejde

med udviklingshæmmede voksne, varetaget

af andre knap så hæmmede

voksne. På stedet bor desuden mennesker,

der ikke har nogen direkte

tilknytning til det pædagogiske arbejde,

men mere indirekte bidrager til det

ønskede brogede levef