LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

utopier, vi har rundt om på den åbne mark. Vi har brug for at trække utopierne ind og gøre dem til en del af vor tilværelse. Jeg mener, at den pulje, vi snakkede om, skulle være endnu mere fri. Lær og lev-uddannelser Lær og Lev uddannelser tager sit udgangspunkt i oplivning frem for oplysning – i levende lokalsamfund frem for døde pendlerbyer, hvor indlæring retter sig mod alle facetter af den menneskelige intelligens, hvor rummet, naturen, det fysiske, bevægelsen, dansen, sporten, musikken, sangen, formskabelsen, sættes lige så højt som det rent matematiske, sproglige univers – altså hvor langt flere kulturværdier indgår i skole systemet fra øverst til nederst. Det er jo baggrunden for, at vi i kulturministeriets børnekulturråd har sat en række eksperimenter i gang med helhedsorienteret skole, hvor målet er at skabe et meget bedre samarbejde mellem folkeskolen, som er en af vore vigtigste kulturinstitutioner, og så alle andre kulturinstitutioner i lokalsamfundene. Det gælder f.eks. musikskolen, billedkunstskolen, museet, biblioteket, den lokale idrætsforening og det lokale bofællesskab. Alt sammen med det formål, at skabe et mere helhedsorienteret skoleforløb for børnene, hvor man sikrer, at børnenes samlede kompetence og fulde potentiale udfoldes – altså den musiske skole. Jeg er meget enig i, at det er vigtigt, at vi udvikler nogle uddannelser, hvor alle vore intelligenser bliver udfordret på den ene eller anden måde. Det kræver, at kunsten og kulturen i øvrigt kommer til at spille en meget større 10 LØSNET SEPTEMBER 2001 rolle, ikke bare i folkeskolen, men i alle uddannelserne, end det har gjort indtil nu. En åben skole Jeg håber f.eks., vi får SFOérne på skolerne spredt ud. I stedet for at børnene skal være på skolen fra kl. halv otte om morgenen til kl. 17 om eftermiddagen, at de kun er på skolen til kl. 12, og derefter tager ud på en gård og er med i livet der, eller går ned på det lokale museum og deltager i en arkæologisk udgravning, eller de spiller fodbold i den lokale idrætsforening, eller sidder på biblioteket, hvor der er nogle frivillige, der eksempelvis læser højt for dem, eller hvor børnene lærer de gamle at bruge en computer. Der er i de fleste samfund et bibliotek, en musikskole, et ældrecenter eller en aktiv idrætsforening. Der er noget at bygge på. Hvis du i dag går rundt i de såkaldte ”døde” landsbyer og forstæder, så er der masser af mennesker - de er bare inden døre. Vi har aldrig trukket os så tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, som vi gør lige nu. Så folk er der. Man skal ikke tage fejl af, at der er aktiviteter forskellige steder, det er bare nogle nye steder nu. Det er bl.a. på golfbanerne, i bankohallerne, på ældrecentre. Det er rykket ud fra forsamlingshuset og brugsen, kan man sige. I stedet for at vi har alle de pædagogiske ressourcer samlet på skolen også efter halvtolv, at vi så har dem spredt ud i lokalsamfundet, og børnene kan vælge hvor de vil være efter tolv. Kultur er ikke noget, man sidder på en stol og lærer. Det er noget, man tilegner sig via mange forskellige voksne. Og i dag har vi opbygget en verden for børnene, hvor det er utroligt få voksne, de har kontakt med. Skolegårde Når du f.eks. siger, at børn skulle tage ud på nogle gårde, så er det jo også ideen bag det program, de har lavet i Norge, hvor de har lagt ind i lovgivningen, at der til hver skole skal knyttes en gård. Det har de lavet en masse eksempler på deroppe, som fungerer meget fint. (www.levandeskule.nlh.no) Ét af problemerne med at gøre sådan noget er, at de gårde, der findes i dag, er enmandsdrevne og kører på fuld tryk. De fleste steder er der gårde med en gårdbutik. Der er mange fritidslandmænd, som kunne tænke sig at blive fuldtids, men som ikke kan blive det ved at dyrke markerne, men som måske ville synes, at det var sjovt, at have tyve børn fra halv tolv til kl. fire, og få penge for det. Jeg synes, børnene skulle have mulighed for at vælge. Det kunne være forskellige steder. Det kunne være på gårde eller i idrætsforeninger. En fri skole Da jeg var 17 år, var jeg fuldstændig optaget af den engelske lærer A.S. Niell og hans frie skole, Summerhill. De tanker om en fri skole, et frit universitet lever stadig i mig. Det spøger stadig i mig om sådan et lokalsamfund, der er levende, hvor der er erhvervsliv og mennesker, der er der fra morgen til aften – om det alene, at folk har deres liv og virke sådan et sted – om det alene kunne være skolen? Det kunne det da sagtens. Det var det, vi drømte om i 80érne. Jeg synes, der var så meget nytænkning dengang. Vi havde 10-punktsprogrammet – folkeoplysningens udviklingsprogram. Vi havde 7-punktsprogrammet og det kulturpolitiske idé-program. Der var sådan en fanden i voldsk lyst til at eksperimentere. Problemet med det, vi sidder her og taler om, er, at det ikke interesserer folk under 40. Altså den generation, der var med den gang, er bare rykket op og blevet ældre. Når du snakker om økosamfund, har vi ikke de unge med os. Det må være de unge, I økosamfund indgår børn som en uundværlig og lærerig del af dagligdagen. Her fra Andelssamfundet i Hjortshøj. (Foto: Ulla T. Jensen)
Hvor er de sprælske livsformer? der nu kommer ind, der må være med til at udvikle nogle nye livsformer. Jeg tror, der er livskraft blandt dem, men vi har dem ikke med. Det, vi taler om her, det er simpelthen kun noget for vores egen generation. System og livsverden Den tyske sociolog Habermas bruger sammen med andre sociologer en model med ”systemer” og ”livsverden” til at beskrive vor moderne samfund. Han siger, at den” livsverden”, som vi bruger til at oplade og samtale med hinanden i, er blevet koloniseret af penge og magtsystemer. Det er korrekt. Men jeg mener ikke, at pengene er et væsen. Penge er ikke et subjekt. Men det har vi gjort det til. Og derfor får de magt. Men forudsætningen for at få magt, er netop at vi tillægger dem den der subjektbetydning, eller subjekteffekt – altså at kapitalen kan agere i sig selv. Og der er det igen, at vi må tilbage til demokratiets rødder, at det er os, det er menneskene, der bestemmer udviklingen. Os, der bor her i Danmark, kan i hvert fald vælge at leve et liv, hvor vi ikke er nær, nær så afhængige, som man er i tredie verdens lande, men det kræver, at vi foretager det valg. F.eks. at vi ikke sidder i huse til 1½ mio. Men du har muligheden for frit at vælge et andet liv, vil jeg til enhver tid hævde. Og jeg kan også se, at der er mennesker der gør det. Bl.a. indenfor økosamfund. Der er masser, der vælger at leve et alternativt liv. Udvikling med stort U Jeg synes, at det største problem vi har i vort samfund, er den anskuelse, du giver udtryk for – at der findes noget der hedder Udvikling med stort U, der spiller den samme rolle i vores samfund, som Gud gjorde i det 18 århundrede. Altså det der faktisk er sket, efter at vi afskaffede Gud, som den der instituerede samfundet, så har vi i stedet for placeret pengene i Guds sted, som det der instituerer samfundet og vi bilder hinanden ind, at det er pengene og kapitalen, der er styrende i stedet for, at tage fat i det demokratiske udgangspunkt fra den franske revolution, nemlig at det er borgerne, der bestemmer. Vi bestemmer og har selv ansvaret. Jeg siger ikke, du har ansvaret, men VI har ansvaret. Fællesskabet har ansvaret. Og det er sådan, vi må forholde os i det hele taget. Og der synes jeg, økosamfundene er ét eksempel. Men vi har bare brug for meget mere af det. Men hvad tror du selv på? Jeg tror på fællesskaberne, jeg tror på det folkelige, jeg tror på demokratiet. Men forudsætningen for det er, at det har en folkelig forankring, og forudsætningen for en folkelig forankring er, at der er en fælles vidensbaggrund. Og den er globaliseringen via medierne med til at skabe. Det var bl.a. den, der gjorde at muren faldt. Såh, jo… jeg mener ikke, det demokrati vi har i dag, kan redde kloden. Men jeg tror, at vi har nogle redskaber, der kan bidrage til, at vi kan få udviklet så stærke politiske internationale institutioner, at vi kan tage de fornødne beslutninger om f.eks. at skære anvendelsen af de fossile brændsler ned. Det betragter jeg som den største trussel mod de kommende generationer overhovedet. Det er simpelthen vort umådeholdne energiforbrug – ikke mindst amerikanernes – som alene står for 33%. Her er én. Hvad er dit drømmesamfund? Det er et samfund, der er globalt orienteret, hvor Danmark deltager i de internationale politiske institutioner og er med til at sætte nogle grænser for bl.a. ressourceforbruget, så der også er et godt samfund for mine børn og børnebørn. Det er et samfund, som er stærkt internationalt orienteret og har formået at sætte fokus også internationalt på menneskerettigheder og på miljøets rettigheder. Et samfund, som bidrager til at formindske den for øjeblikket for stærke skævvridning mellem nord og syd. I dag forbruges 85% af verdens ressourcer af 20% af verdens befolkning. Det er forfærdeligt. Og endelig et samfund, der formår at skabe rammerne for en god balance mellem det, det enkelte menneske kan bære psykisk, og den måde samfundet i øvrigt er organiseret på. Jeg håber især på en meget, meget forstærket udvikling på det internationale område, og der tænker jeg på det internationale demokrati. Det er så begrænset, hvad vi selv kan gøre. Jeg køber også min økologiske mælk, har min kompostdynge og tror stadigvæk på sloganét ”tænk globalt, handl lokalt”. Der er bare nogle processer i gang nu, hvor det simpelthen ikke nytter, hvis vi ikke får truffet nogle ordentlige internationale politiske beslutninger. Det er vigtigere end nogen sinde. Ét er, at vi skal have stærke politiske institutioner for at sikre freden, men hvis vi skal redde kloden, er det måske endnu vigtigere med de stærke internationale institutioner. 11
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62:
LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64:
undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66:
n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68:
holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70:
Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72:
Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74:
osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76:
Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78:
mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80:
Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84:
Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86:
Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88:
”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90:
Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92:
Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94:
Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96:
Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98:
Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100:
WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?