LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Undervise er at vise
Børn lærer selvfølgelig noget af dét,
man siger, men de lærer mere af dét,
man er. Hvis man selv er hel og centreret,
så vil barnet også blive helt og
centreret. Hvis man har kontakt til sin
egen krop og sine egne følelser, så vil
barnet også have kontakt til sin krop
og sine følelser. Problemet er, at den
veluddannede lærer er for meget oppe i
hovedet, ja at hele skolen er oppe i hovedet,
og at det ikke handler så meget
om krop, følelser, kreativitet og ånd.
Hvis man f.eks. har arbejdet med
sådan noget som fødselstraumer, kan
man have en fornemmelse, af hvor
skoen trykker hos andre og hjælpe dem
– nogen gange med sin blotte tilstedeværelse.
Min påstand er ”at undervise
er at vise”. Ved selv at være noget,
kan man lære andre det. Derfor skal
skolen i høj grad være bygget op omkring
menneskelige ressourcer hos de
lærere, der underviser.
Hvis børn har en god kontakt til
deres lærer, og klassen er i ro og balance,
så har de let ved at lære. I dag
har børn mange gange svært ved at
sidde stille, fordi de ikke har fået brugt
deres krop og deres kreativitet nok,
eller der ikke er plads til eller åbenhed
nok til, at de kan fortælle eller tegne,
hvordan de har det. Det regnes ikke for
så væsentligt.
Selvudvikling i alle uddannelser
Jeg mener, at alle lærere skal kunne
mere end deres faglige viden. Forskellen
på en god og en mindre god lærer
har ikke noget med det faglige at gøre,
men med det personlige. Undervisere,
der optræder med deres ego, kan i en
selvudviklingsproces lære at blive mere
nærværende, mere lydhør og mere i sit
hjerte, og gennem det at arbejde med
sig selv også blive bedre i stand til at se
om bagved andre menneskers (børns)
facade, fordi man kommer om bag sin
egen facade. Herved kan man også se,
hvordan man bedst kan hjælpe en person,
hvad vedkommende har brug for,
og hvilke personlige vanskeligheder,
der spiller ind i dennes læreproces. Vi
lærer jo ikke ret meget her i livet,
uden at møde vores egne begrænsninger.
F.eks. nu hvor jeg skal til at arbejde
med en computer støder jeg ind i min
modvilje mod det tekniske. Sådan belyses
vores begrænsninger i alle in-
LØSNET SEPTEMBER 2001
dlæringssituationer. Så jo bedre læreren
er til at se, hvem man er, jo lettere
kan man komme over de grænser, så
man ikke forbliver et uudfoldet menneske
med et udfoldet intellekt.
Hvilke mennesker kommer på dine
kurser?
2/3 er kvinder, så der må gerne komme
lidt flere mænd. Der er tre hovedgrupper.
Den ene er mennesker, der arbejder
med andre, f.eks. psykologer, pædagoger,
sygeplejersker, socialrådgivere
og lærere. Den anden gruppe er kunstnere
og musikere. Den tredje gruppe er
blandet, en håndværker, en bankmand
og flere studerende.
Aldersfordelingen er lige fra tyverne
til midt i halvfjerdserne, næsten helt
fra teenagere til gravens rand.
Mener du, at selvudvikling er noget,
man kan starte med tidligt?
Ja, men de unge skal have det lidt
strømmende i deres liv, f.eks. gennem
vågenhed omkring drømme og projektioner,
både skyggeprojektioner og seksuelle
projektioner. Hvis man lige ved
lidt om projektioner, så kan der være
nogle fejl, man kan undgå. Det at meditere
en lille smule er også en god
hjælp til at holde en forankring og få
tingene til at cirkulere. Det bliver nemmere
at forstå, at nogen af de ting,
man er bange for, er udfordringer, man
må tage op. Livet bliver mere procesorienteret.
Der er flere unge på mine
kurser, og der er også flyttet unge studerende
fra Århus ind her på stedet.
De har netop lavet deres egen ungdomsklub.
Fremtiden
Foto: Munach
Vi er omkring 35 voksne nu, og jeg tror,
der kommer flere i løbet af et par år.
Jeg vil gerne have, at der vokser flere
aktiviteter op omkring stedet. F.eks. er
der urtehaven nu, og vi snakker konkret
om en ny friskole. Jeg ser også meget
gerne et kombineret føde og dødshus.
Et sted hvor man arbejder både med at
komme ind i livet og ud af livet, for det
er den samme dør, man går igennem,
hvis man ser det fra et spirituelt synspunkt.
Jeg har selv været involveret i
mange fødsler og dødsprocesser. Jeg
mener, man kunne hæve den kollektive
bevidsthed relativt let, hvis man lærte
at bruge al den indsigt og visdom, man
nærmest får smidt i nakken, når man er
sammen med en fødende og et nyfødt
barn, eller sammen med en døende. Og
det er en visdom, som ikke er tilstrækkelig
påagtet.
Det ville være et stort skridt at få
fødsler med energibevidsthed og død
med energibevidsthed, men at få det
under samme tag ville virkelig skabe en
kanal uden lige. Vi har nogle mennesker
her, der ville være kompetente til at
arbejde med det, men jeg tror, det er
meget, meget svært at få lov til noget
af den art, fordi de to ting i vores samfund
betragtes som modsætninger.
Samarbejde med andre steder
Vi vil gerne have mere samarbejde
med andre steder i verden, hvor man
arbejder med bevidsthedsevolution og
andre avancerede aspekter af meditation
og spirituelle fællesskaber. Fællesskaber,
incl. os selv, har haft en tendens
til at stå med ryggen mod
hinanden, en slags selvtilstrækkelighed.
Det kan skyldes, at det kræver
utrolig meget energi at bygge en gruppe
op, og så er der ikke energi til at være
udadvendt.
Nu er der sket et skift hos os i retning
af noget mere udadvendt og kommunikerende,
hvilket forhåbentlig vil
resultere i samarbejde. Men det vigtigste
er, at være 100 % loyal overfor sin
egen måde at gøre tingene på. Hvis
man vil ud i verden og møde andre
mennesker på et dybt plan, er man
nødt til først at stå på egne ben, så
der ikke bliver for mange projektioner.
23