LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

tence og overblik i forhold til i høj
grad selv at præge uddannelsens indhold.
Evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse
(Se Uddannelsesstyrelsens
temahæfte nr. 20 – 2001) viste, at
det ikke i tilstrækkelig grad var
lykkedes, og at uddannelsen modsat
hvad der var udgangspunktet, har tiltrukket
mange ”stærke” unge, som
har følt muligheden for at præge forløbet
tillokkende, men som for en
dels vedkommende formodentlig ville
have fået en ungdomsuddannelse alligevel.
Det stiller naturligvis
spørgsmålet, om alle unge besidder
den nødvendige kompetence til selv
at skulle sammensætte en uddannelse,
eller om det i så fald kun bliver
et tilbud til de stærkeste elever?
Med til den sociale dimension hører
også det faktum, at man i en individuel
sammensat uddannelse som udgangspunkt
ikke har en fælles basis i
forhold til en klasse, en eller flere gennemgående
lærere, som man møder
gennem hele uddannelsesforløbet, og
som danner det sociale fundament på
uddannelsen. Det vil for de fleste studerende
vanligvis være altafgørende,
og skabe væsentlige fælles referencerammer
for fremtiden.
For en elev på FUU er den mest gennemgående
person den vejleder, som
ved uddannelsens begyndelse rådgiver
eleven i forhold til udvælgelse og sammenhæng
mellem de enkelte uddannelsesdele,
og som siden løbende følger
eleven på afstand. Der er imidlertid ingen
tvivl om, at en individuel sammensat
ungdomsuddannelse kræver nytænkning
og omformulering af
vejlederrollen i retning af en langt
mere opsøgende og tættere funktion,
hvor den voksne vejleder, såvel på det
faglige som det personlige plan, kan
støtte eleven kontinuerligt.
Et alternativ er naturligvis, at man i
højere grad end nu, søger at knytte
eleverne sammen i mindre grupper, som
reelt kan fungere som en referencegruppe
for den enkelte elev, og give
løbende sparring fra ligesindede i
samme situation som en selv.
Den demokratiske dimension
Det manglende sociale fundament i en
uddannelse med denne struktur virker
106
LØSNET SEPTEMBER 2001
Også udviklingshæmmede unge har
brug for stimulerende og udfordrende
opgaver. Her Louise i vævestuen i Hertha
Levefællesskab. (Foto: Red)
naturligvis også hæmmende i forhold
til elevernes muligheder for kollektivt
at organisere sig, og søge indflydelse
på de mere overordnede rammer, som fx
lovgivningen for uddannelsen.
Selvom Den Fri Ungdomsuddannelse
har eksisteret i godt 6 år, er det trods
enkelte spage forsøg fortsat ikke
lykkedes for nogle elevgrupper at slutte
sig sammen i en fælles elevorganisation
indenfor uddannelsen. Således har
elevernes plads i Fællesrådet for Den
Fri Ungdomsuddannelse endnu ikke
været fyldt ud, da de er reserveret
elevernes organisationer, som altså
ikke eksisterer.
Omvendt er det væsentligt at fastholde,
at elevernes indflydelse på en given
uddannelse nødvendigvis må ske via en
repræsentativ udpegning, hvis den
pågældende skal have fornøden legitimitet
i forhold til at øve indflydelse på
de overordnede rammer for uddannelsen.
Den repræsentative del er blandt
andet styrket gennem Loven om det
repræsentative demokrati i uddannelsessystemet,
og der er derfor grund til
at være kritisk overfor en uddannelsesstruktur,
som i sig selv virker hæmmende
for elevernes mulighed for at få
indflydelse.
Når dette er sagt, er der omvendt grund
til at understrege, at al den stund den
enkelte elev har så stor mulighed for at
påvirke egen uddannelse, er uddannelsen
i sig selv ramme om en demokratisk
læring, som har stor betydning for
den enkelte på kort og på lang sigt.
Men man må samtidig gøre sig klart, at
der her er tale om en indflydelse, som
kun vedrører ”mig selv”, og altså ikke
rummer en samlet, kvalificeret holdning
til rammer og struktur for uddannelsen,
som tager afsæt i en fælles
referenceramme for en gruppe elever.
Den læringsmæssige dimension
En central overvejelse omkring det
læringsmæssige aspekt i en individuelt
sammensat uddannelse med flere korte,
enkeltstående moduler er, om disse
mange skift i sig selv virker motiverende
på eleverne og styrker lysten og paratheden
til at lære, og måske i sig selv skaber
en mere effektiv læring. Et centralt
træk ved tidens unge er, at det i dag er
fleksibilitet, som giver den enkelte
tryghed, og ikke som tidligere det forudsigelige
livsvalg, som for eksempel en
klart defineret uddannelse kan være
udtryk for.
Omvendt kan man anføre, at hvad man
vinder på fleksibiliteten, tabes på fordybelsen,
og dermed formodentlig også
muligheden for at arbejde sig intensivt
ned i centrale temaer i undervisningen.
Men hvordan fremtidens og nutidens
unge, som hastigt bevæger sig fra arena
til arena vil håndtere behovet for fordybelse,
ved vi kun meget lidt om, og kan
formodentligt derfor endnu ikke sige noget
klart om, hvordan man på uddannelserne
kan skabe det nødvendige rum
for denne fordybelse.
Ikke-formel læring
For Dansk Ungdoms Fællesråd er det endvidere
væsentligt at fremhæve, at der
med etableringen af Den Fri Ungdomsuddannelse
blev skabt mulighed for at deltage
i forløb, og dermed læringsprocesser
udenfor den etablerede uddannelsessektor.
For elever på FUU kan for eksempel
foreningspraktik indgå som uddannelseselement.
I den uddannelsespolitiske
debat i Europa (blandt andet rejst i konsultationen
om EU’s memorandum om
livslang læring, EU Kommissionen oktober
2000) er en hel central diskussion i
disse år betydningen og anerkendelsen