LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Interview m. Anne Sophie Jørgensen, leder af Munach, v/Troels Dilling-Hansen Jeg er født i 1959 og har bl.a. boet 5 år på Grønland sammen med mine forældre, som er lærere. Jeg blev student fra Odense og efter en rejse til USA og Paris, flyttede jeg til Århus og begyndte at læse psykologi. Jeg begyndte samtidig at gå til Jes Bertelsens forelæsninger, hvilket var mere interessant, end den psykologi, der var på universitetet. Min mand, Jørgen og jeg brugte fremover meget tid hos Jes Bertelsen og Bob Moore (irsk spirituel lærer, boende i Ringkøbing). Da jeg var 25, begyndte jeg at give sessioner, altså at snakke med folk om deres drømme. Så kom der healing på og massage i en periode. Jeg begyndte at undervise på aftenskole og holdt op på universitetet efter 5 år. LØSNET SEPTEMBER 2001 Selvudvikling og den nye pædagogik Anne Sophie Jørgensen har været i selvudviklingsmiljøet siden dets start i tresserne. Hun er leder af Munach, et økospirituelt fællesskab i Gedved ved Horsens. Her sidder vi nu udenfor den smukke nikantede meditationsbygning, der sammen med den økologiske urtehave bagved står som centrum for et fællesskab af ca. 35 voksne og mange børn. Anne fortæller her om sin udvikling, om fællesskab og den nye spirituelle pædagogik. Fra ’85 til ’87 boede vi på Centeret for Integreret Medicin i Ranum. Da vi skulle derfra, syntes vi tiden var inde til at lave vores eget sted, og det blev Munach i Gedved. Vi byggede det op fra grunden og åbnede i Maj 1988. Det har så kørt lige siden, med kurser og behandlinger. Den primære kursusform hedder dynamisk energibevidsthed, men vi har også healingskurser og meditationskurser. Mens vi var gift, underviste vi sammen, men i de sidste par år har jeg undervist alene. Hvorfor gik du i selvudvikling? Jeg har altid haft interesse for den slags ting, og jeg har altid haft oplevelser og anelser af usædvanlig art. Som barn betragtede jeg nordlys på Grønland, som et tegn fra Gud, om at vi lever igen og igen. Jeg forestillede mig, hvordan mennesker eksisterer som lange lysende bånd og rækker af mennesker, som bevæger sig gennem rummet. Nogle gange er de inde og berøre jordkloden, og så er man et levende menneske, og så bevæger båndet sig væk igen, og så er man død. På den måde kommer man igen og igen. Jeg var helt overbevist om, at der rundt omkring i verden var mennesker, som havde den samme opfattelse, og dem ville jeg møde en dag. Jes Bertelsen var den første, som for alvor sagde det, jeg tænkte. Det var fascinerende, og jeg var ikke i tvivl om, at det var den slags psykologi, jeg ville praktisere. Men det var selvfølgelig et stort offer at give afkald på sin gode uddannelse og den status, som ligger i det, og kaste sig ud i noget så luftigt og vovet på den tid som dybde psykologi og meditation, healing osv. Er selvudvikling ikke meget selvcentreret? Jeg vil derimod mene, at det at arbejde med sig selv vil føre til, at man begynder at hjælpe andre. Men det er ligesom at tage en uddannelse, der er man også indadvendt og selvcentreret, og ikke aktiv og produktiv så længe uddannelsen varer. Men når man har taget den, er man bedre rustet til at hjælpe andre. På samme måde har selvudviklingsarbejdet en indadvendt og selvcentreret fase, som Det smukke ni-kantede meditationscenter i Munach blev inspireret af en drøm. (Foto: Red.) Foto: Red.
gerne skulle blive afløst af mere hjerte og mere ægte interesse og evne for at møde andre mennesker, fordi man ikke hele tiden er pakket ind i sine egne vanskeligheder. Hvis energien flyder let inde i én selv, vil den også flyde lettere i forholdet til andre. Jeg synes, jeg hjælper mange mennesker. Og de folk, som kommer her, hjælper også andre mennesker. Selvom de måske har et ganske almindeligt arbejde, så har de måske en større vågenhed - altså hvis man nu er pædagog, så er man uddannet til at håndtere børnene på en bestemt måde, hvilket er fint nok. Men har man arbejdet med sig selv, vil man kunne opleve på en dybere måde, hvor et barn er i klemme og evt. kan hjælpes. Hvad mener du, at selvudvikling giver? Det giver kontakt til én selv på et både dybt og højt plan. På det dybe plan til instinkter, urkræfter og det kollektivt ubevidste, til naturen. På det høje plan får man kontakt til sin sjæl og sin ånd. Jeg mener denne kontakt er det vigtigste, fordi man kan se mennesker, som er blevet væk for sig selv, fordi de ikke har kontakt til deres sjæl og den dybere sammenhæng, de indgår i. Og når jeg siger dybere sammenhæng, så mener jeg ikke familie eller samfund, men instinkter, urkraft, menneskehed og det kollektivt ubevidste. Hvis vi siger, at mennesker har en lodret og en vandret akse, og den lodrette akse bevæger os opad i det åndelige og nedad i urkræfter, og den vandrette akse har at gøre med kommunikation med mennesker i det mere personlige eller emotionelle, astrale lag, så er de fleste mennesker centreret i den vandrette akse. De har travlt med at få tilfredsstillet behov i den ydre verden, med at relatere, trække grænser, markere sig og bygge deres ego op. Det gør, at de ikke får den kontakt til sig selv, som inkluderer toppen og bunden af den lodrette akse. Selvfølgelig har vi brug for at prøve vores jeg af, udforske den ydre verden og andre mennesker osv., men hvis vi ikke har top og bund med, er vi meget mere retningsløse, desorienterede eller sårbare overfor vanskeligheder af ydre og indre art. Det er bl.a. det, man kan LØSNET SEPTEMBER 2001 arbejde med i selvudvikling, kontakten til toppen og bunden. Føler du selv, at du har den kontakt? Ja, det gør jeg i høj grad. Det er den, jeg lever mit liv fra, og som jeg underviser ud fra. Det er en livslang udviklingsproces, hvor jeg i dag står mere tilfreds med at være den, jeg er, end nogensinde før. Jeg har mediteret hver dag i 25 år, nogle dage lidt og andre dage meget. Det har været en uadskillelig del af mit liv i så lang tid, hvilket selvfølgelig intensiveres af, at det er mit arbejde. Jeg mediterer på de folk, jeg har på kursus, og jeg mediterer i forbindelse med min forberedelse. På den måde mediterer jeg på mine egne ting, men også på en kollektiv proces, som de mennesker, der er her, er involveret i. I mit arbejde ligger vægten meget på meditation i gruppesammenhænge. Den kollektive proces Der er mennesker, som er kommet her i mange år og er en del af stedet, de er alle en del af det, vi kalder den kollektive proces. Den kollektive proces er en fælles læreproces, som vi alle sammen går igennem, som er dynamisk og flytter gruppen gennem forskellige faser af læreprocesser. Så alle har deres egne personlige ting at arbejde med, og så er der den kollektive proces, som er det overordnede og samlede, som man på forskellig vis spejler i sit eget. Hvordan har du oplevet, at selvudvikling kan være en vej til indre fællesskab? At være mere centreret i hjertet gør, at man kan møde mennesker, som man oplever et dybere fællesskab med. Det fællesskab har ikke noget at gøre med alder, uddannelsesmæssige status, politiske observans eller om man har små børn, hvilket tit er det, vi vælger fællesskab ud fra. Det at meditere gør kontakten til andre mennesker mere fri og åben, fordi det handler om at være i hjertet, og se hvor og hvem folk rent faktisk er. Så ser man ofte både deres vanskeligheder, og noget der er smukt og berigende. På Munach har mange mennesker en virkelig dyb tilknytning til hinanden. Vi har set hinanden i forskellige svære situationer, men også når vi har været allermest glade. Derudover har vi et fælles mål, og det fælles mål handler om arbejdet med en fælles bevidsthed. Fælles bevidsthed Fælles bevidsthed handler ikke om ensretning, uniformering og noget sekterisk – det handler tværtimod om, at man gennem kontakten til den fælles bevidsthed bliver mere individualiseret. Det er mere en meditativ fællesnævner, en fælles klang i meditationen eller en kollektiv tilstand af højere bevidsthed. Meditationssalen på Munach. (Foto: Red.)
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72:
Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74:
osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76:
Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78:
mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80:
Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84:
Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86:
Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88:
”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90:
Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92:
Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94:
Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96:
Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98:
Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100:
WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?