LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Plads til leg på Christiania. Foto: Red. spillende Studieforløbet bevæger sig i for-, nu- og fremtid og tager sit udgangspunkt i deltagernes hverdagserfaringer. Udgangspunktet er at ideer og forestillinger om fremtiden skaber vores handlinger her og nu. Derfor er håb for fremtiden i fokus samtidig med at erfaringerne fra fortiden udforskes. Dette fokus skaber en alternativ kontekst, hvor håbet; drømmene og visionerne, kommer i centrum og bliver drivkraft i studieforløbet. Det er afgørende, at den undervisningsmæssige ramme er demokratisk, tilskyndende og medspillende, således at de studerende gives reelle muligheder for at få indflydelse på, hvordan form og indhold udfoldes i deres søgende, undrende og skabende proces. Forløbet skaber en ramme, hvor de studerende kan drømme deres eget liv, samtidig med at de ser sig selv som værende en del af et fællesskab. Arbejdet med bæredygtighed i ordets brede betydning, omfattende såvel miljø, ressourcer, kultur, sociale forhold, samt demokrati og økonomi, er med til at sikre, at de studerende bliver bevidste om, hvilken sammenhæng og fællesskaber de står i. Dermed vokser evnen til at forbinde sig med den verden, individet indgår i. Socialøkologisk pædagogik og afsæt Den socialøkologiske pædagogik skal være med til at stimulere den kulturelle læreproces, der har til formål at frigøre os fra afhængigheden af fortsat øget forbrug, samtidig med at den tilgodeser kravet om fornyet dynamik og sikrer, at temaets bæredygtige perspektiv opleves som noget af høj relevans. Dermed bliver undervisningen ramme 42 LØSNET SEPTEMBER 2001 for demokratisk deltagelse og livsoplysning. Socialøkologiens afsæt er deltagernes hverdagserfaringer og deres væsentlige og brændende spørgsmål. De proceskatalyserende arbejdsmetoder appellerer til deltagernes handlings- og forandringspotentiale og igangsætter forvandlingsprocesser som er bæredygtige. Organisationskonsulenter, der tager udgangspunkt i den antroposofiske forståelse af socialøkologien, har erfaret følgende: ”Gennem arbejdet med socialøkologiske metoder viser det sig, at såvel organisationen som det enkelte individ udvikler sig i en retning af et modent og ansvarligt væsen, der evner at finde sin plads i helheden. Dermed er socialøkologien en moderne udviklingsvej for mennesker.” 6 Det er min overbevisning, at en socialøkologisk pædagogik kan bibringe de studerende kompetencer, der gør, at de kan indgå i (sociale) eksperimenter på en befordrende måde, uden så store indre barrierer, som pionererne hidtil har måtte slås med. Jeg vil slutte af med et citat fra afslutningen af Jens Christensens artikel Mellem det aktuelle, det historiske og det universelle: ”Besindighed – er det ikke forandring imod, er det ikke blot at forblive ved det gamle? For besindighed har en klang af at standse op, tage den med ro. Men der er to måder: at holde igen, forblive ved det tilvante, defensivt over for nyt. Besindighed har også en anden klang. Det er at søge ind i en ro og et mod til at åbne sit eget sind, så udfordrende det kan være for egne fastgroede forestillings- og adfærdsmønstre. Det er i sig selv at finde den ro, der giver mod til at søge og forsøge trods uvished om udfaldet. Det indebærer evnen til også at bære denne uvished med ro. Med den sidst nævnte klang af begrebet rummer besindighed et stærkt forandringspotentiale. Udfordringen til på denne måde at besinde sig retter sig i lige grad mod deltagere i ”lokale eksperimenter” og mod de mennesker, der i deres egenskab af politikere, administratorer, forskere, og lignende er formidlere af rammebetingelserne.” 7 Det er mit håb, at uddannelsesinstitutioner inden for forskellige fagområder besinder sig og begynder at eksperimentere med den socialøkologiske pædagogik. 7 Samme som note 1. 6 Steen Hildebrandt (red.): Helhedssyn og Ledelse, Ankerhus Gruppen 1989. 5 Samme som note 3. 4 Dimitrios I. Roussopoulos: Politisk økologi., Politisk Revy 1996. 3 Jeppe Læssøe: Folkeoplysning om bæredygtig udvikling i 90’ernes Danmark – en social-økologisk konceptudvikling, Rapportserie nr. 2, Tværfagligt Center DTH, 1993. 2 Center for Konfliktløsning: Grundkursus i konfliktløsning 1995. 1 Jan Holm Ingemann (red.): Samfundets udviklingsafdeling – bæredygtig udvikling gemme eksperimenter, Ålborg Universitetsforlag 2001.
Summerhill er navnet på en omstridt friskole i England. Skolen har med sit radikale syn på opdragelse vakt både harme og begejstring, lige siden den blev startet i 1921. Der findes i dag mellem 25 og 30 folkeskoler rundt omkring i verden, for- trinsvist i England og USA, som drives efter samme princip som Summerhill. In- gen af disse er i Danmark, selv om mange danske skoler er inspireret af Neills tanker. Mod slutningen af tresserne blev Summerhill et begreb også i den danske skoledebat. I maj 2000 rejste Carl Nielsen og jeg (begge stu- denter ved Steinerhøjskolen i Oslo) af sted for at opleve fænomenet Summerhill. LØSNET SEPTEMBER 2001 Sommer på Summer hill Af Jostein Strømmen Det er meget tidlig morgen i London. Vi står på Liverpool Street station og snart skal vi tage toget til Ipswich, hvor vi så skal videre til Saxsmudham. En halv time suser vi gennem Englands grønne landskab, disen ligger tyk og eventyragtigt over det hele. Vi er på vej til den engang så kendte Summerhill; skolen ligger i landsbyen Leiston en tyve minutters bustur fra Saxsmudham. Summerhill blev grundlagt af den skotske pædagog A. S. Neill (født 1883). Allerede som lærer praktiserede Neill sine idealer om frihed, i en skotsk landsbyskole. Om denne del af hans liv kan man læse i “En lærers logbog” fra 1915, og fortsættelsen i “En lærer er blevet fyret” fra 1919. Skolens historie I 1921 var Neill med til at grundlægge en international skole i Dresden. Om tiden forud for dette, kan man læse om i “En lærer i tvivl” fra 1920. Men på grund af den politiske situation i Tyskland måtte Neill i 1924 flytte sin del af skolen til Østrig. Her lå den en kort tid, før den blev flyttet videre til England, og byen Lyme Regis i Dorset. Lyme Regis er en by fuld af bakketoppe, og det er fra skolehuset her, at Neill hentede navnet Summerhill. I 1927 blev skolen flyttet til der, hvor den er i dag. Navnet Summerhill tog Neill med sig, selvom skolen kom til at ligge midt ude på en stor slette. Skolens regler A. S. Neill virkede på skolen frem til sin død i 1973. Bedst kendt er Neill og hans skole gennem bogen “Summerhill” fra 1960. På omslaget af bogen kan man læse følgende beskrivelse af skolen: “De 70 elever mellem 5 og 16 år lever i fuldstændig frihed; de kan være væk fra skoletimer, når de vil, og de har ingen lektier. Men de lærer alligevel, de bliver selvstændige og de udvikler deres egenart. De vedtager selv de love, som skal gælde for skolen, de bliver ansvarsbevidste på en sund måde, uden tabuer og frygt. Summerhill er et vidnesbyrd om en stor lærers tro på det frie, selvstændige og frem for alt lykkelige menneske”. Der er mange spørgsmål, som rejser sig i mig, når jeg nu er på vej til Summerhill. Er skolen hvad den en gang var? Og hvad var den? Havde de måske ret, disse som sagde at Summerhill var afhængig af Neill? Og hvad med alle dem, som i dag hævder at Neill tog fejl, har disse ret? 43
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94:
Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96:
Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98:
Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100:
WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?