LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Forleden havde jeg en snak om skole med Bastian, min stedsøn på 12 år. Han går i øjeblikket i skole i Bjedstrup, en lille meget kreativ og musisk kommuneskole mellem Ry og Skanderborg (se sidste artikel). Jeg spurgte ham om, hvordan han ønskede, fremtidens skole skulle se ud, både hvad angik bygninger, indretning, udenomsarealer og fag. Hans første indskydelse var, at der ingen lektier skulle være. Ellers mente han, at skolen var OK. Jeg prikkede lidt mere til det, og det næstvigtigste for Bastian var vennerne; han ville i hvert fald være nær ved hans venner, uanset hvilken skoleform. Bastians tøven kunne være et udtryk for, at skolen i dag opfylder hans be- LØSNET SEPTEMBER 2001 ”Ingen lektier, mange venner.” Om fremtidens skole og samfund. Om vor tids store udfordringer og læringsbehov. Af Troels Dilling-Hansen, Stud.mangeår og LØS-sekretær Camilla. (Foto: Red.) 54 Gi’ lærerne fri hov. Jeg må dertil svare, at Bastians kreative sind tit går fuldstændig død overfor de sproglige og matematiske krav, som selv en kreativ og musisk skole, som Bjedstrup ligger under for. Jeg fortsatte derfor med at forestille mig en nyskabelse af skolen, og det varede heller ikke længe, før ideerne begyndte at vælte frem, hvilket følgende scenarie handler om : Visionen om en virkelig skolegård Forestil dig en stor naturpark på 20- 100 hektar, som er skolens område. Skolens bygninger, indretning og omgivelser rummer alle former for udfordringer og inspirationer, og følgende stikord er ment som inspiration til fag- eller emneområder efter hvilke skolen og landskabet kunne indrettes i et permakulturdesign: naturen, økologi, energi, socialøkologi, seksualitet, landbrug, gartneri, dyr, føde, værksteder, motorrum, snedkeri, metal, atelier, arkitektur, permakultur, design, kunst, musik, digt og talekunst, litteratur, religion, sprog, historie, lokalhistorie, filosofi, matematik, økonomi, edb, fysik, biologi, teknik, forsknings lokaler, bevægelse, dans, massage, medi tation og fordybelse, yoga, tai chi og andre kampteknikker, sport, rejsen de skole og mellemfolkeligt arbejde etc. Energi Fagområderne indgår i en projektorienteret undervisning, rettet dels indad i gruppen og den enkelte elev, dels udad i samfundet. Energi er et overordnet og meget vigtigt fagområde i hele vores læretid som menneske: Energi forstået som konkret energi, der gennemstrømmer os selv og al skab ning, ja hele universet. Energi forstået som mikropartikler eller bølger, som al skabelse er sam- mensat af på forskellig måde. Energi forstået som den måde, vi forvalter vores energi, den måde vi udveksler med andre væsener, vore medmennesker, dyr, planter og sten. Energi forstået som skabelse, som det vi ønsker at kreere. Energi forstået som seksualkraft, vores vigtigste energiresurse indadtil, som vi enten kan skabe børn med eller skabe indre energi og bevidsthed med. Energi som væren og erkendelseskraft, hvad vores potentiale som menneske egentlig er, ikke som religiøse fordomme, men som en undersøgende forskningsmentalitet. Nærdemokrati Skolens demokrati er ægte nær de mokrati : alle regler og beslutninger laves af de tilstedeværende børn og lærere i fællesskab, ét menneske - en stemme, helst snakker man sig dog til rette. Der er ingen krav til eleverne om at deltage i undervisningen. Der er kun krav til lærerne om at være til rådighed for vejledning til det enkelte barn. Skolegården kan i et videre perspektiv tænkes ind i en landsbymodel a la et økosamfund, hvor hele skoledistriktet, landsbyen, og udenomslandskabet betragtes som skolens naturområde tillige med landsbybeboernes. På denne måde bliver alle voksne børnenes lærere eller rettere inspiratorer, for når vi tænker ud af denne tangent, er lokalsamfundet indrettet som en lege- og læreplads, hvor de voksne også gør, hvad de har lyst til, også i forhold til deres egen læring, og dermed efterhånden bliver vise og ægte eksempler til efterfølgelse. Dermed har vi sluttet cirklen til den egentlige mening med at lære, at blive oplyst og være et godt og glad eksempel for andre. Fremtidsværksteder
Dette er et meget begrænset, men dog et positivt fremtidsscenarium over vores skoleform. Så prøv at forestille dig en folkelig idékraft fra børn, forældre og pædagoger på Danmarks skoler, der på fremtidsværksteder landet over frit kunne visualisere fremtidens drømme skole, og at vi udfra disse indrettede vores samfund, drøm me samfundet, for at blive i en moderne fremtidsforskningsterminologi. Hvor kommer idébegrænsningen fra? Min snak med Bastian fik mig til at tænke på historien. Hvor har vi fået denne idé fra om at frakoble skole og samfund, intellekt og krop, Gud og sex? Vi har en historie bagud, der kan belyse disse forhold, og i mangel af bedre vil jeg forsøge at antyde denne udviklingshistorie, uden at forfægte sandhedsværdien. Vi har brug for meget mere forskning i uddannelseshistorie, som baggrund for vores beslutninger om fremtidens skole og om fremtidens samfund i et meget langt perspektiv - et Agenda21-perspektiv. De historiske forudsætninger Det at lære har to grundlæggende aspekter i sig, som forholder sig til to grundlæggende ur-instinkter/kræfter, to grundlæggende lovmæssigheder og to forskellige læ rings metoder, læring for overlevelse og læring som nysgerrighed. Livet handler på den ene side om at overleve. Denne læring til overlevelse er en urdrift, båret af nødvendighedens lov. Vi tvinges både udefra og indefra til at lære for at overleve. Denne nødvendighed ligger som en dyb døds-/ livsdrift i os alle, i vort samfund og i L Ø S N E T LØS sekretariatet: Allan tv., Troels th. Foto red. dets læringsmetoder. Vi tvinges – af indre og ydre kræfter. På den anden side handler vort liv om at leve. Vi drives af en indre nysgerrighed, båret af en ligeså fundamental kraft – vores seksualenergi – vores lyst til livet. Det er her, vi går på opdagelse på egen hånd. Det er her vi inspireres. Det er livets lov. Disse to kræfter ligger til grund for mange af vor tids grundlæggende kampe mellem forskellige læringsmetoder, den ene båret af nød, krav, stræben, konkurrence og magt, den anden båret af lyst, nysgerrighed og væren. Tanken For mennesket som særegent væsen gælder der det specielle, at vi for at overleve, har udviklet tanken. Vi har som art specialiseret os i tanken for at overleve. Fra at det var fysisk styrke og fysisk hurtighed udviklede vi tanken, og de mennesker, der havde de bedste og mest overlevelsesduelige tanker, dyrkedes som helte og Guder. Her lægger vi som art også grunden til en modsætning mellem krop/følelser/natur og hoved/tanke/kultur. Det er min påstand, at den Indoeuropæiske civilisation som kultur har findyrket denne tankekraft, som er blevet brugt i kampen for overlevelse, i en nødens kamp og krig om jord og herredømme. Men at netop denne tankekraft i sin udvikling, i dag er nået til en videnskabelig erkendelse om mange forskellige intelligenser hvor livets lov, lystens og kærlighedens lov gælder. Oplysningseksplosion Fra klostrene, hellige ordener og munkevæsen, over reformationen og universiteternes opbygning i Europa, har det moderne uddannelsessystem udviklet sig. Oplysningstiden åbnede yderligere op til den moderne undervisning for almindelige mennesker, hvilket danner grundlag for det 20. Århundredes oplysningseksplosion. Men uanset hvad har den op gennem sidste århundrede stadig fokuseret på fornuften, på intellektets udvikling, på nødvendighed, på meget få dele af den menneskelige intelligens og på en kroppens og følelsernes degradering. Og ikke nok med det. Hele samfundet har indrettet sig efter denne doktrin, nødvendighedens samfund. Universiteterne, de lærde, de rige har pladseret sig i og udbygget de større byer. Det er omkring kirkerne, skolerne og handelen at byerne stadig udvikler sig. Jo mere maskulin og lærd, desto rigere og mere magt. Jo mere feminin, følsom, kunstnerisk, uuddannet desto fattigere og mere magtesløs. Oplæg ved artiklens forfatter på LØS´s sommersolhverv 1999 på Fjordvang (Foto:Red)
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104: LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?