LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

til
vores kultur.
På det sociale område kan gamle fredstraditioner
og konfliktløsnings modeller
stadigvæk tilskrives æren for, at over
60 meget forskellige folkeslag i Burkina
Faso lever i fred og med en udpræget
religiøs tolerance. Lad mig her nøjes
med at nævne begrebet familie drillerier,
der har enorm betydning i det indre Vestafrika.
Talegaver, eventyr og kosmologi
Den mundtlige tradition udvikler en enestående
social kompetence, så børn
og unge lærer at gebærde sig i det
multi kulturelle samfund. Endnu er det i
landets 8.000 landsbyer almindeligt at
diskutere livets store spørgsmål efter
de såkaldte dilemmaeventyr. Den burkinske
tradition er på sin vis en lang
række traditioner, men alle folkeslag
opererer med en kosmologi, der giver
mennesket en plads blandt ånder, dyr
og planter. Her føler mennesker sig ikke
som et fritsvævende fnug i universet -
og har derfor sjældent behov for at opføre
sig som Verdens herre.
Nærvær og tålmodighed
I maj måned rejste jeg rundt i Danmark
sammen med min afrikanske ”bror”
(som i mine bøger kaldes Usman). Han
holdt foredrag på flere biblioteker, men
demonstrerede både i sin adfærd og
med sine ord, at han foretrækker
samtale og gensidighed frem for envejskommunikation
- positivitet frem for
kritik og konfrontation - nærvær og
tålmodighed frem for stress.
Splittet mellem kultur og skole, mellem
2 kulturer
I den formelle skole er disse værdier
98
LØSNET SEPTEMBER 2001
stort set fraværende, selv om de burkinske
skolebøger på mange måder er
udmærkede - målt med vore alen. Og
det er de sidste ord, der indeholder
problemet.
Det er utrolig vigtigt, at børn lærer
at læse, skrive, regne og meget mere.
Men det er ikke svært at se konsekvensen
af, at det sker inden for et
system, der er opbygget i Europa på det
tidspunkt, hvor vi hos os lagde grunden
til den nuværende samfundsform og
økonomi.
I den tidlige kolonitid var den vestafrikanske
skole et vigtigt instrument
i arbejdet på at gøre kolonierne til redskaber
for ”moderlandenes” behov - og
i kampen mod den lokale kultur. Hvor
mange af de nuværende burkinske
ledere har ikke prøvet at bære et gedekranium
el.a. om halsen, fordi de havde
sagt noget på deres modersmål? Det
kunne de så bære, indtil de fangede en
klassekammerat i at begå den samme
brøde.
Og endnu er skolens sprog fransk og
dens grundlag det formelle europæiske
system, hvor verden beskrives indenfor
adskilte fag. Her bygges ikke på sammenhænge
og helheder.
Konklusion
Det er jo så vigtigt, at børn lærer at
læse, skrive og regne. Det er i dag også
vigtigt, at de får en videre horisont end
landsbyen. Det er der sagt og skrevet
mange fornuftige ting om.
Men i dag er jeg blevet mere i tvivl
om konklusionen. De grønne øer - ja,
det var jo Kalifas, min og nogle få andres
drøm. Det var vores idé og initiativ,
og vi sørgede for hegn, vand,
skuffejern m.m. Vi var parate - på aktørernes
vegne, men den grønne tanke
visnede de fleste steder. Andre drømme
og livsvigtige krav krævede opmærksomhed
i et hjørne af verden, hvor naturen
intet forærer væk.
Der er heller ikke mere en bog pr.
barn, snarere en pr. bord med fem-seks
børn. Derfor må læreren bygge undervisningen
på, at alt skrives på tavlen
og gentages. Kun få af eleverne består
eksamen efter grundskolens seks år.
Selv om de i gennemsnit bruger ca. 8 år
på at nå til den afsluttende prøve.
Mange falder tilbage i analfabetismen,
fordi de ikke har noget at læse i.
Danskerne har taget dem
De materielle problemer er altså
enorme, men i dag er det mest nogle
andre skole problemer, jeg er optaget
af. Mange skoleelever går glip af den
traditionelle opdragelse i familierne.
Forældrene ”overlader” dem til læreren
- og så kan de være ilde stedt efter 6-8
år, som alligevel næsten aldrig fører til
det eftertragtede lønarbejde. ”Franskmændene
har taget dem”, hed det før
1960, hvor de fleste forsøgte at undgå,
at deres børn blev tvunget i skole. I
dag kunne det måske hedde ”Danskerne
har taget dem”. Det er værd at huske,
at den burkinske skole ikke blot er importeret
fra et andet land, men fra en
helt anden kultur.
Brud på kolonitidens logik
I dag går kun 30-40% af børnene i
Burkina Faso i skole. ”Hvis skolen ikke
fandtes” er altså virkelighed for de
fleste. Mon det en dag vil vise sig at
være en fordel for det materielt fattige
land?
Jeg mener i dag, at hvis vi skal
hjælpe vestafrikanerne med at udvikle
deres skole væsen, så bør det foregå inden
for rammer, der er et klart brud på
kolonitidens logik i stedet for at
bekræfte den. Det gælder såvel skoleformen
som samarbejdets karakter.
Hvad kom der så egentlig ud af Kalifas
kurmageri? Erfaringer og venskaber
i det mindste - mange erfaringer og
gode venskaber. Og det er i grunden
slet ikke så galt.
Litteratur: Thyge Christensens har bl.a.
skrevet om
- Alpha-projekterne i Burkina Faso:
”Værdighedens Jord”, Forlaget Søften-
Dal 1996.
- Om livsanskuelsen i ”Hvordan hænger
det sammen? Burkina Faso - et multikulturelt
samfund”, Forlaget SøftenDal
2001.
- En website om
Naam-grupperne
findes på www.
orfeus.dk/
burkina. Klik på
Undervisningshæfte.
- Efterskriften i
”Sådan har jeg
selv hørt det.
Historier fra
Burkina Faso”,
Dansklærerfor-