LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

LØSNET SEPTEMBER 2001
pædagogik
Foto: Red.
selvom vi er uvant med det, og hvor der
er en mere omfattende forståelse af og
mening med begrebet. Som søgeform
kan økologi-begrebet med dets implikationer
af liv, natur, kultur samt relationer,
system og kontekstualitet skabe
en meget potent og kompleks ramme for
en gentolkning af de grundlæggende
livsforhold og menneskets placering
heri.
Således kan ordet økologi forbindes
med ordet human under dimensionen
etik, som er et centralt perspektiv, hvorunder
begge begreber kan betragtes
og diskuteres med langt mere omfattende
konsekvenser og betydninger,
end hvad de økologiske tomater tilskriver
os.
Lad os grave et spadestik dybere
Både den pædagogiske og den økologiske
diskussion er i dag præget af
katastrofestemning og katastrofemeldinger.
Trods den umiddelbare forskel
på meldingerne om verdens katastrofale
tilstand og det håbefulde symbol,
som børn udgør, og den reelle tillid til
de faktiske børns situationer og potentialer,
er der nogle forbavsende sammenhænge,
når man graver et spadestik
dybere. Og det er måske i disse sammenhænge,
der kan vise sig værdifulde
spor at følge, bagom katastrofetænkningens
alar me rende dødsklokkeringning
- og uden at gå de
moderne kulturoptimister i bedene.
Individueringsprocessen
To solide katastrofepotentialer er
individueringsprocessen og nedbrydelsen
af vores naturgrundlag.
Individueringsprocessen i moderniteten
den kulturelle frisættelse,
om man vil , som har medført
et brud med den historiske
kontinuitet, der lå gemt i klasse-
og familietilhørsforhold og dermed
har henvist mennesket til sig selv
og sin individuelle skæbne. Og, videre,
den senmoderne udvikling,
der har underkastet denne indivi-
duelle skæbne en depersonel regulering
i institutioner, væsner og systemer
af hidtil uset omfang og disciplineringsevne.
Det skaber et spændingsfelt,
hvori individualitets-ideologien
på én og samme tid maximeres og undermineres,
og heri dette paradoks
bliver individualitetens perspektiv
smertefuldt udstillet og sårbart.
Nedbrydelse af vores naturgrundlag
Den industrielle nedbrydning af det
hidtidige ”naturlige” livsgrundlag og
ophævelsen af det kendte skel mellem
kultur og natur idet naturen er blevet
gjort uigenkendelig af industriens
produkter og så at sige forsvundet ind
i industriproduktionen.
”Naturlige” er her sat i anførelsestegn
for at indikere, at der tænkes på
det livsgrundlag, som vi kulturelt i den
moderne vestlige verden, er vant til at
opfatte som naturligt. Det er dog en
naturlighed, som det er væsentligt at
stille spørgsmålstegn ved, både i lyset
af ”sædvanlig økologisk tænkning” og
af det mere komplekse ”livs-reformuleringsperspektiv”,
vi her prøver at
anslå.
Om-tænkning
Der er næppe grund til at mene, at
disse ting ikke er værd at diskutere
endsige er uden katastrofepotens, for
såvel menneske som kultur og natur
samt, ikke mindst, liv og hele det samvirkende
forhold, som disse indgår i.
Men omvendt er det måske mere
værdifuldt at diskutere dette ikke kun
under en katastrofedimension, men
også som en kendsgerning, der tilskriver
os at om-tænke, om-definere og
måske nok så meget at tolke ny mening
ind i begreberne og fænomenerne og
deres sammenhæng og relation.
I forlængelse deraf bliver den pædagogiske
tænkning og handling af stor
interesse.
Individualitets-ideologi
I pagt med modernitetens individualitets-ideologi
forskydes fokus i den
pædagogiske tænkning fra det almene
til det individuelle. Dermed forskyder
relationen mellem pædagogen og hendes
børn sig fra et jeg/ I-forhold til et
jeg /du-forhold - i hvert tilfælde på det
ideologiske plan og uden hensyn til betydningen
af institutionalisering og
den deraf følgende disciplinering.
25