LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

demokrati, hvor enhver tids flertal
sjældent er en garanti for det fornuftige
eller sande - men næsten altid for en
slingrekurs.
Tomrum efter folkeskolen
Danske børn går længere i skole nu,
end de gjorde for 30 år siden. Alle opholder
sig i et skoleforløb i 10-13 år,
hvoraf ofte de sidste 2 eller 3 år “ligner”
en erhvervsbegyndelse. Det har noget
at gøre med, at i tiden fra 9. klasse og
fremefter er alle nu inviteret til at fylde
tomrummet ud.
Her kommer faglige og erhvervsmæssige
interesser ind i billedet, kortere
kursusagtige tilbud kombineret i den
fri ungdomsuddannelse, gymnasiet,
naturligvis VUC og AMU. Alle fisker de i
det pengefyldte hav, som folkeskolen
har åbnet, ved at lade sin afslutning
løbe ud i sandet. I den anden ende - de
lærere, som i de mindre klasser påbegynder
et stykke arbejde, ser aldrig
frugterne af dette arbejde og oplever
kun sjældent det, som egentlig gør lærergerningen
til et privilegium: At iagttage
og lære af børns udvikling og
opleve hvorledes det, man bringer dem,
vokser og udvikler sig til en foreløbig
afslutning. Og børnene selv - de oplever
ikke helheder - og føler indirekte, at de
ikke bliver forstået på deres egne
præmisser. Der, hvor der skulle opstå
sikkerhed og udholdenhed, opstår der i
stedet forvirring og splittelse.
Forbinde sig med livet
Netop af hensyn til børns almene udvikling,
bør man forske i den mest menneskelige
og udviklingsfremmende og
hermed effektive planlægning af det
samlede skoleforløb. Af hensyn til
børnenes moralske opdragelse bør de
omgås levende engagerede lærere.
(Moral i en almen omfattende betydning
erfarer man gennem samværet med
andre levende mennesker).
Af hensyn til erhvervslivets forventninger
bør der undervises i overensstemmelse
med børnenes egne udviklingslovmæssigheder.
Erhvervslivet,
med dets specialer og udviklede
teknologi, ønsker jo netop SELV at uddanne
(skole/omskole) deres medar -
be j dere. Og dette sker naturligvis
bedst på baggrund af almene basale
potentialer i stedet for misforstået
“skoleerhvervslærdom”.
For at Mr. Microsoft ikke skal have
LØSNET SEPTEMBER 2001
alt for meget på samvittigheden (det er
såmænd slemt nok i forvejen), bør vi
nok spare de fleste penge på dette område.
(Enhver bruger af en pc får ved
købet at vide, hvor hurtigt og nemt det
er at betjene og udnytte udstyret. Det
kan læres på 14 dage), men skolebørnene
skal altså bruge 10-12 år på at
lære og blive belært af de elektroniske
hjerneerstatninger.
Livet er jo skønt, dramatisk og
spændende og fortjener at blive oplevet
ved nærkontakt i så vid udstrækning som
muligt. (Eksperimentel, virkelig, naturvidenskabelig
undervisning, det levende
ord fra en engageret lærer i historie, litteratur
m.m. og oplevelser “i marken”).
Billedet af eleverne, der sidder med ryggen
mod vinduet og opmærksomheden
på den flade skærm, hvor de tror at “lære”
og “modtage informationer” må virke
skræmmende på enhver lærer, der ser det
som sin opgave at forbinde ele verne med
livet og ikke afskære dem.
Fremtidens læreplanskitse
Mennesker må opdrage og undervise
Sofia - ved starten af et 12 års uddannelsesforløb (Foto: Red.)
49