LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Design af egen uddannelse Muligheden for at forbinde ungdomsuddannelser med elementer af "lær og lev"-uddannelser forankret i økosamfund er for mig at se led i en mere generel problemstilling. Det gælder spørgsmålet om, hvordan der i uddannelser for unge kan indgå elementer eller forløb, som ikke har karakter af skolefag, men derimod er praktisk og teoretisk arbejde med bestemte problemstillinger, knyttet til sociale bevægelser og eksperimenter. Økosamfund er et eksempel på sådanne ekspe - rimenter, men der findes mange andre typer. Det at åbne ungdomsuddannelserne over for eksperimentelle læringsmiljøer kan være en frugtbar vej til at orientere uddannelsesaktiv- 102 LØSNET SEPTEMBER 2001 Ungdomsuddannelse og Palle Rasmussen er direktør og professor ved Videncenter for Læreprocesser, Aalborg Universitet. Han har forsket i ungdomsuddannelser i flere år. Af Palle Rasmussen iteterne for unge mere mod påtrængende udfordringer i nutidens samfund, og mod de praktiske og teoretiske forsøg på at tackle disse udfordringer. Ikke en ny uddannelse Det gælder ikke om at sætte samfundseksperimenter på skoleskemaet for alle, men om at give unge mulighed for i højere grad at designe deres egen uddannelse, og så anspore dem til at knytte uddannelsesforløbet til nye læringsmiljøer. "Lær og lev"-uddannelse for unge skal ikke være selvstændige uddannelser, men elementer i uddannelser. Tilknytningen til eksperimentelle miljøer kan udgøre enten en korterevarende intensiv fase i uddannelsesforløbet, eller den kan udgøre et delelement over en længere periode. Der vil oftest være tale om individuelle ordninger, hvor de unge i sammenhæng med lærere og/eller vejledere planlægger, hvordan de eksperimentelle elementer kan indføjes i uddannelsesforløbet. Men det vil givetvis være en styrke, hvis der kan etableres kollektive forløb. Det er vigtigt, at der ikke bliver tale om løsrevne valgfag, men Arbejdslejr for unge i Økosamfundet Dyssekilde ved Torup bidrager til færdiggørelse af ungdomshuset. (Foto: Red.) at de eksperimentelle elementer indgår i og bidrager til en helhedsforståelse af uddannelsen. Det er også vigtigt, at disse elementer anerkendes som et meriterende led i uddannelsesforløbet. Den fri ungdomsuddannelse Valgfrihed er et anerkendt princip inden for ungdomsuddannelserne, men praktiseres oftest som et valg mellem forud fastlagte fag inden for snævre faglige rammer. Der findes dog også uddannelser, hvor de unge i højere grad får mulighed for at designe deres eget uddannelsesforløb. Det væsentligste eksempel er den fri ungdomsuddannelse, som har eksisteret siden midten af 90'erne. Her gennemføres individuelle uddannelsesforløb med en kombination af teoretiske og praktiske elementer. Der er minimumskrav til f.eks. omfanget af skolebaseret undervisning, men her indenfor kan de unge selv planlægge deres uddannelse. "Lær og lev"-uddannelser kan udmærket indgå i sådanne forløb. Den frie ungdomsuddannelse tegner dog ikke en hovedtendens i ungdomsuddannelserne; den ses mest som en foreløbig mulighed for unge, som ikke har afklaret deres uddannelsesønsker, og den har ofte været kritiseret for ikke at bidrage til, at de unge opnår erhvervsrelevante kvalifikationer. Forbindelsen til eksperimentelle miljøer
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksperimenter vil tilføje ungdomsuddannelserne et særligt element af praksis viden. Mens de studieforberedende uddannelser rummer meget lidt praksisviden, rummer erhvervsuddannelserne ganske meget; men det er en praksisviden rettet mod udøvelsen af bestemte erhverv. Eksperimentelle uddannelseselementer vil tilføje en "almendannende" praksisviden, en viden knyttet til praktiske muligheder for at udvikle og forbedre de fælles livsmuligheder. Den strukturelle opsplitning af ungdomsuddannelser Det er ikke let at forandre ungdomsuddannelserne i den nævnte retning. Både uddannelsesstrukturerne og andre forhold rummer barrierer mod forandring. Den strukturelle opsplitning af ungdomsuddannelserne er en væsentlig barriere. Der er en grundlæggende opdeling mellem de studieforberedende uddannelser (gymnasiet m.m.) og de erhvervsrettede uddannelser (tekniske, merkantile, social- og sundhedsområdet m.v.). Der er ganske vist uddannelser, som søger at kombinere de to ting (erhvervsgymnasiale uddannelser), men de bliver typisk trukket skiftevis i den ene og den anden retning. Samtidig er der et kulturelt hierarki, som placerer de almene gymnasiale uddannelser øverst og de tekniske erhvervsuddannelser lavest. I et sådant system er det svært at skabe muligheder for at indføje eksperimentelle elementer på tværs af uddannelsestyper. Stoftrængselen i ungdomsuddannelser En anden barriere ligger i stoftrængselen. De forskellige ungdomsuddannelser er belagt med omfattende krav til uddannelsesindholdet, hvad enten kravene er begrundet i skole- og vid- enskabsfagenes kamp om pladsen eller i stadig nye krav om kompetencer fra erhvervslivet. Frihedsgraderne er begrænsede, og det er vanskeligt at indføje nye uddannelseselementer. Det er ikke kun et dansk problem. Forbindelsen til eksperimentelle miljøer vil tilføje ungdomsuddannelser et særligt element af praksisviden. Tom Bentley, som er leder af den engelske tænketank "Demos", har sammen med Kimberley Selzer skrevet bogen "Kreativitetens tidsalder" (dansk udgave på Dafolo, 2000). Heri fremhæver forfatterne, at hvis uddannelsessystemet skal kunne frembringe de kompetencer, som er nødvendige i dag, må der ske væsentlige forandringer. Som én af disse forandringer foreslår de at halvere omfanget af skolernes læseplaner (i stof og tidsforbrug). Den tid, som frigøres på denne måde, skal elever og studerende først og fremmest bruge til at arbejde problembaseret og tværfagligt, i projektarbejder både inden for og uden for uddannelsesinstitutionerne. Men sådanne forslag har ikke meget gennemslagskraft i den uddannelsespolitiske debat. Instrumentalismen Også instrumentalismen hos de unge er en barriere. Den betyder, at målrettet og anerkendt uddannelse opfattes som adgangsbillet til videre studier eller gode jobs. Selv om der i dag tales om, at de unge er ombejlede og kan vælge og vrage blandt uddannelses- og erhvervsmuligheder, er det langt fra hele virkeligheden. Der er stadig lange køer til mange videregående uddannelser, og der er stadig konkurrence om de gode jobs på arbejdsmarkedet. Så de unge har gode grunde til at være målrettede, og de omgives af uddannelsesinstitutioner, som alle søger at understrege deres nytteværdi. Instrumentalismen er dog ikke den eneste, og heller ikke nødvendigvis den fremherskende holdning hos de unge. Muligheder Men der er også faktorer, som kan understøtte en åbning af ungdomsuddannelserne mod eksperimentelle miljøer. Det gælder ikke mindst det forhold, at der i Danmark er en lang og levende tradition for eksperimentelle uddannelsesaktiviteter, og at der findes institutioner, som er knyttet til denne tradition. Sådanne institutioner er f.eks. højskoler og efterskoler. Højskoletraditionen kan på mange måder beskrives som en "lev og lær"-tradition. Det er værd at minde om, at Grundtvig ikke kun så højskolerne som institutioner til sikring af personlig udvikling og medborgerdan- 103
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4:
Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6:
Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8:
Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10:
særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12:
Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16:
nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18:
politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20:
LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22:
gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24:
Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26:
LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28:
Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30:
Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32:
dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34:
jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36:
fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38:
Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40:
det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42:
ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44:
Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46:
sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48:
skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50:
demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 105 and 106: Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108: af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110: den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111: lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115: 114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116: Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?